KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 38: Lovudkast til lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, lov om scenekunst og lov om Statens Kunstfonds virksomhed (Ny styringsform på institutionerne, udpegning til Det Kongelige Teaters bestyrelse og digitale ansøgninger), fra Kulturministeren

Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)
KUU Alm.del Bilag 38
Offentligt

Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om videregående kunstneriske

uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, lov om

scenekunst og lov om Statens Kunstfonds virksomhed (Ny

styringsform på institutionerne, udpegning til Det Kongelige

Teaters bestyrelse og digitale ansøgninger)

§1

I lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under

Kulturministeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 732 af 14. juni 2016, som ændret

ved lov nr. 435 af 8. maj 2017, foretages følgende ændringer:

§ 2, stk. 1, § 4, stk. 1,

§ 5, stk. 1,

udgår »højere«.

§ 2, stk. 2,

indsættes efter »og kan«: », hvor det er relevant,«.

§ 3, stk. 2,

ændres »Den Danske Filmskole kan« til: »Den Danske

Filmskole skal« og efter »og kan« indsættes: », hvor det er relevant,«.

§ 4, stk. 2,

indsættes efter »og kan«: », hvor det er relevant,«.

§ 5, stk. 2,

ændres »og skal« til: »og kan, hvor det er relevant,«.

Overskriften

til kapitel 3 affattes således:

»Kapitel 3

Uddannelser og videngrundlag«.

§ 11

udgår »Uddannelsesinstitutioner, der driver kunstnerisk

udviklingsvirksomhed, pædagogisk udviklingsvirksomhed eller forskning,

«, og i stedet indsættes: »Uddannelsesinstitutionerne«.

§ 15

ophæves.

§ 16

ophæves, og i stedet indsættes:

»Bestyrelse

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 38: Lovudkast til lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, lov om scenekunst og lov om Statens Kunstfonds virksomhed (Ny styringsform på institutionerne, udpegning til Det Kongelige Teaters bestyrelse og digitale ansøgninger), fra Kulturministeren

§ 16.

Den Danske Scenekunstskole, Den Danske Filmskole, Det Jyske

Musikkonservatorium, Det Kongelige Danske Kunstakademis

Billedkunstskoler, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Rytmisk

Musikkonservatorium og Syddansk Musikkonservatorium er

statsinstitutioner, hvis overordnede ledelse varetages af en bestyrelse.

Stk. 2.

Bestyrelsen har det overordnede ansvar for institutionens drift og

strategi, herunder dens økonomi og udvikling.

Stk. 3.

Bestyrelsen består af fire eksterne medlemmer og tre interne

medlemmer, heraf en studerende, en underviser og en teknisk-

administrativ medarbejder fra uddannelsesinstitutionen.

Stk. 4.

Medlemmerne af bestyrelsen skal tilsammen have

1) viden og erfaring inden for ledelse, strategi og udvikling,

2) indsigt i og kunstnerisk erfaring fra det kunstfelt og de brancher,

som den pågældende institution skal uddanne til og bredere viden

om kulturlivet i Danmark og internationalt,

3) viden om og erfaring inden for udvikling og drift af

uddannelsesinstitutioner og

4) viden og erfaring inden for økonomi, jura, personaleadministration

og lignende

Stk. 5.

Kulturministeren udpeger de fire eksterne bestyrelsesmedlemmer.

Kulturministerens udpegning af eksterne medlemmer sker efter offentlig

annoncering. Kulturministeren udpeger bestyrelseslederen blandt de

eksterne bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 6.

Det bestyrelsesmedlem, der skal være studerende, jf. stk. 3, vælges

af og blandt de studerende på uddannelsesinstitutionen.

Stk. 7.

Det bestyrelsesmedlem, der skal være underviser, jf. stk. 3, vælges

af og blandt underviserne på uddannelsesinstitutionen.

Stk. 8.

Det bestyrelsesmedlem, der skal være teknisk-administrativ

medarbejder, jf. stk. 3, vælges af og blandt det teknisk-administrative

personale på uddannelsesinstitutionen.

Stk. 9.

De fire eksterne medlemmer udpeges for en periode på fire år med

mulighed for forlængelse i yderligere én periode. Det bestyrelsesmedlem,

der skal være student jf. stk. 6, vælges for to år med mulighed for ét

genvalg. De bestyrelsesmedlemmer, der skal være medarbejdere, jf. stk. 7

og 8, vælges for fire år med mulighed for ét genvalg. Studenter- og

medarbejderrepræsentanter vælges efter regler, der fastsættes af

bestyrelsen for den enkelte institution.

Stk. 10.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om valg af

bestyrelsesmedlemmer, der er studerende og medarbejdere samt om

annoncering, udpegning og honorering af eksterne medlemmer efter stk. 5.

§ 16 a.

Kulturministeren kan beslutte, at bestyrelsen skal træde tilbage,

hvis ministeren vurderer, at bestyrelsen ikke lever op til sit ansvar, jf. § 16,

stk. 2. I så fald beskikkes en ny bestyrelse efter reglerne i § 16.

Bestyrelsens opgaver

§ 16 b.

Bestyrelsen skal selv fastsætte sin forretningsorden, som godkendes

af Kulturministeriet.

§ 16 c.

Bestyrelsen ansætter og afskediger rektor.

Stk. 2.

Bestyrelsen fastsætter retningslinjer for rektors virksomhed.

§ 16 d.

Bestyrelsen indgår aftaler med Kulturministeriet om institutionens

mål og opgaver.

§ 16 e.

Bestyrelsen godkender efter indstilling fra rektor institutionens

budget, herunder fordelingen af ressourcerne og principperne for

ressourcernes anvendelse.

§ 16 f.

Bestyrelsen godkender studieordninger efter indstilling fra

studienævnene, jf. § 16 h, stk. 1, for de uddannelser, som institutionen

udbyder.

Stk. 2.

Bestyrelsen kan bemyndige rektor til at godkende

studieordningerne.

Rektor

§ 16 g.

Rektor er ansvarlig for institutionens daglige drift og ledelse

herunder undervisning, kunstnerisk praksis, kunstnerisk og pædagogisk

udviklingsvirksomhed, forskning, kunst- og kulturinstitutionsvirksomhed,

administration, økonomi og regnskab.

Stk. 2.

Rektor ansætter og afskediger medarbejdere og ledere på

institutionen.

Kollegiale organer og aftagerinddragelse

§ 16 h.

Bestyrelsen skal nedsætte et eller flere studienævn, som afgiver

indstilling til bestyrelsen eller på bestyrelsens delegation til rektor, jf. § 16

f, stk. 1 og 2.

Stk. 2.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om studienævnenes

opgaver og sammensætning m.v.

§ 16 i.

Bestyrelsen kan efter indstilling fra rektor oprette andre kollegiale

organer på uddannelsesinstitutionen.

§ 16 j.

Bestyrelsen skal sikre inddragelse af uddannelsesinstitutionens

aftagere med henblik på at sikre uddannelsernes kvalitet, relevans og

udvikling.

Stk. 2.

Bestyrelsen fastsætter efter indstilling fra rektor nærmere regler om

aftagerinddragelse på uddannelsesinstitutionerne.

Andre bestemmelser

§ 16 k.

Kulturministeren fastsætter nærmere regler om styrelse af

uddannelsesinstitutionerne.

Stk. 2.

Kulturministeren fastsætter nærmere regler om

kunsthalsvirksomheden i udstillingsbygningen ved Charlottenborg Slot, jf.

§ 5, stk. 3, herunder om kunsthallens styrelsesforhold.

§2

I lov om scenekunst, jf. lovbekendtgørelse nr. 246 af 18. marts 2020

foretages følgende ændringer:

I § 3,

indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

»Stk.

Bestyrelsens medlemmer beskikkes forskudt, således at halvdelen

af de ministerudpegede medlemmer beskikkes hvert andet år. Medlemmer

valgt af teatrets medarbejdere udpeges hvert fjerde år. «

Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 8 og 9.

§3

I lov nr. 458 af 8. maj 2013 om Statens Kunstfonds virksomhed som

ændret ved §25 i lov nr. 628 af 8. juni 2016 foretages følgende ændringer:

Efter

§ 10

indsættes:

»§

10 a.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om digital

kommunikation med borgere og virksomheder, herunder bestemte it-

systemer, særlige digitale formater, den til enhver tid gældende nationale

eID-løsning el.lign. til brug for administration af kunststøtte efter § 3, stk.

Stk. 2.

Borgere, der i medfør af anden lovgivning er fritaget for Digital

Post, vil være fritaget for krav efter stk. 1.

Stk. 3.

Ministeren kan fastsætte regler om undtagelse fra kravet om digital

kommunikation, jf. stk. 1.

Stk. 4.

Ministeren kan fastsætte regler om, at digitale ansøgninger,

afrapportering m.v. anses for at være kommet frem, når det er tilgængeligt

for adressaten for meddelelsen.«

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juni 2023.

Stk. 2.

Regler udstedt i medfør af § 15, stk. 5 og 6 i lov nr. 1362 af 16.

december 2014 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

under Kulturministeriet med de ændringer, der følger af § 5 i lov nr. 411 af

11. maj 2016, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler

udstedt i medfør af § 16 k, stk. 1 og 2 i lov nr. 1362 af 16. december 2014

videregående

kunstneriske

uddannelsesinstitutioner

under

Kulturministeriet med de ændringer, der følger af § 5 i lov nr. 411 af 11. maj

2016, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 9.

Stk. 3.

Når de fire eksterne medlemmer af bestyrelserne, jf. § 16, stk. 5,

skal udpeges første gang, udpeges to af medlemmerne uden mulighed for

forlængelse uanset § 16, stk. 9 i lov nr. 1362 af 16. december 2014 om

videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under

Kulturministeriet med de ændringer, der følger af § 5 i lov nr. 411 af 11.

maj 2016, som ændret i denne lovs § 1, nr. 9.

Stk. 4.

Når de medlemmer af bestyrelserne, der er studerende eller

medarbejdere ved institutionerne, jf. § 16, stk. 6-8, skal udpeges første

gang, fastsætter de nuværende skoleråd/konservatorieråd regler herom

uanset § 16, stk. 10 i lov nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående

kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet med de

ændringer, der følger af § 5 i lov nr. 411 af 11. maj 2016, som ændret i

denne lovs § 1, nr. 9.

Stk. 5.

Uanset § 3, stk. 6, 1. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 246 af 18. marts

2020, beskikker Kulturministeren ved den første beskikkelse til Det

Kongelige Teaters bestyrelse efter denne lovs ikrafttrædelse tre af de seks

ministerudpegede medlemmer for en periode af to år.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

2.1. Styrkelse af de kunstneriske videregående uddannelser

2.2. Bestyrelsen for Det Kongelige Teater

2.3. Digital kommunikation med Statens Kunstfond

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Ledelse og organisering af de kunstneriske uddannelser

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2. Uddannelsesstruktur og videngrundlag

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.3. Det Kongelige Teaters Bestyrelse

3.3.1. Gældende ret

3.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.4. Digital kommunikation med Statens Kunstfond.

3.4.1. Gældende ret

3.4.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.4.3. Modtagelse af digital ansøgning, afrapportering mv.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 48 (folketingsåret

2022-23, 1. samling), der blev fremsat af den tidligere regering

(Socialdemokratiet) den 5. oktober 2022, jf. Folketingstidende 2022-23, A,

L 48 som fremsat. Lovforslag nr. L 48 bortfaldt ved udskrivelsen af valg til

Folketinget. Siden den tidligere fremsættelse er ikrafttrædelsesdatoen

ændret fra den 1. januar 2023 til den 1. juni 2023.

Formålet med lovforslaget er at udmønte "Aftale om styrkelse af de

kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet af 22. december 2021."

Aftalen er indgået mellem den tidligere regering (Socialdemokratiet) og

Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre,

Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, De Frie

Grønne, Alternativet, og Kristendemokraterne. I aftalen fastslås, at de

kunstneriske uddannelsesinstitutioner Den Danske Filmskole, Den Danske

Scenekunstskole, Det Jyske Musikkonservatorium, Det Kongelige Danske

Kunstakademis

Billedkunstskoler,

Det

Kongelige

Danske

Musikkonservatorium, Rytmisk Musikkonservatorium og Syddansk

Musikkonservatorium er vigtige uddannelses- og kulturinstitutioner, som

bidrager til et rigt dansk kunst og kulturliv. Der lægges i aftalen vægt på, at

de kunstneriske uddannelsesinstitutioner skal have klare rammer, så der er

fokus på, at de kan udføre deres hovedopgave, som er at uddanne kunstnere

på højeste niveau. Det indebærer, at der skal indføres en ny ledelsesstruktur

på uddannelsesinstitutionerne med bestyrelser, der skal være uafhængige og

fagkyndige, og det forudsætter, at uddannelserne fokuserer på kunstnerisk

praksis og kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Aftalen bygger på en rapport

fra udvalget for reform og udvikling af de kunstneriske uddannelser

(Strukturudvalget).

Med lovforslaget skabes det lovgivningsmæssige grundlag for at indføre

bestyrelser og en mere fleksibel intern styringsstruktur, der passer til den

enkelte institution. For så vidt angår videngrundlaget, indføres der med

lovforslaget samme krav for alle de kunstneriske uddannelsesinstitutioner

med hensyn til kunstnerisk praksis, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og

forskning. Den forskningsforpligtelse, der i den nuværende lov er pålagt Det

Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, bortfalder, således at

Kunstakademiet lige som de øvrige uddannelsesinstitutioner kan forske,

hvor det er relevant, men ikke er forpligtet til det.

Lovforslaget medfører ligeledes ændringer på scenekunstområdet og for

Statens Kunstfonds virksomhed.

For så vidt angår scenekunstområdet skabes det lovgivningsmæssige

grundlag for at indføre forskudt udpegning til Det Kongelige Teaters

bestyrelse, så halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne udpeget af

kulturministeren udpeges hvert andet år og fortsat beskikkes for fire år.

Formålet er at sikre større kontinuitet i teatrets øverste ledelse ved, at hele

bestyrelsen ikke udskiftes på én gang.

For så vidt angår Statens Kunstfonds virksomhed har der hidtil ikke været

hjemmel til at kræve digital selvbetjening for ansøgninger til Statens

Kunstfond. Med lovforslaget indføres der derfor hjemmel til at stille krav

om, at al kommunikation med Statens Kunstfond, herunder ansøgninger,

skal ske digitalt.

2. Lovforslagets baggrund

2.1. Styrkelse af de kunstneriske videregående uddannelser

I foråret 2021 blev Udvalget for reform og udvikling af de kunstneriske

uddannelser (Strukturudvalget) nedsat af kulturministeren for at undersøge

og komme med anbefalinger til ledelse og strukturer på de kunstneriske

uddannelser, muligheden for at indføre og indrette bestyrelser, og at styrke

uddannelsernes praksisbasering og de studerendes trivsel. Udvalget var

sammensat af Kulturministeriet samt rektorer, undervisere, studerende og

aftagere med faglig tilknytning til og viden om de kunstneriske uddannelser.

Udvalget afgav den 29. november 2021 en rapport til kulturministeren med

en række anbefalinger funderet på udvalgets vurdering af de aktuelle behov

og udfordringer på de kunstneriske uddannelsesinstitutioner.

På baggrund af rapporten fra Strukturudvalget blev der den 22. december

2021 indgået

”Aftale

om styrkelse af de kunstneriske uddannelser under

Kulturministeriet” mellem den tidligere regering (Socialdemokratiet) og

Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre,

Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Frie Grønne,

Alternativet og Kristendemokraterne.

Aftalen bygger på en fælles forståelse af, at de kunstneriske uddannelser

under Kulturministeriet bidrager til et rigt kunst- og kulturliv i Danmark.

Aftalepartierne lægger vægt på, at de kunstneriske uddannelsesinstitutioner

skal have klare rammer for at udføre deres hovedopgave, som er at uddanne

kunstnere på højeste niveau. Dette forudsætter klare ledelsesstrukturer med

bestyrelser, der skal være uafhængige og fagkyndige, god studentertrivsel

og evalueringskultur, samt at uddannelserne fokuserer på kunstnerisk

praksis og kunstnerisk udviklingsvirksomhed.

Dette lovforslag implementerer de indsatser fra aftalen, der kræver en

ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

under Kulturministeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 732 af 14. juni 2016 med

senere ændringer. Dette gælder aftalens punkter om bestyrelser, forskning,

interne råd og kunstnerisk udviklingsvirksomhed.

Derudover indeholder aftalen også en række indsatser vedrørende

forbedring af rammerne for de studerendes trivsel, forenkling og

afbureaukratisering af akkrediteringskonceptet for de kunstneriske

uddannelser og styrkelse af uddannelsernes fokus på et bæredygtigt

arbejdsliv, der gennemføres ved ændringer i bekendtgørelser for

institutionerne på baggrund af eksisterende hjemmel i den gældende lov,

gennem et samarbejde mellem ministeriet og institutionerne og gennem

samarbejde institutionerne imellem.

2.2. Bestyrelsen for Det Kongelige Teater

Det har længe været et ønske fra Det Kongelige Teater at få mere kontinuitet

i teatrets bestyrelse, så ikke alle medlemmer skiftes ud på samme tid.

Med lovforslaget indføres der forskudt udpegning af de ministerudpegede

medlemmer af Det Kongelige Teaters bestyrelse, med henblik på at sikre

kontinuitet i sammensætningen af bestyrelsen.

2.3. Digital kommunikation med Statens Kunstfond

Ifølge gældende lov om Statens Kunstfonds virksomhed er der mulighed for

at ansøge om tilskud til Kunstfonden via brev såvel som digitalt. Dog har

der siden 2013 været ønske og intention om at ændre denne praksis, således

at der kun kan ansøges digitalt.

I 2013 indførte man en regel om digital ansøgning, § 2a som er fastsat ved

§ 15, i lov nr. 622 af 12. juni 2013 om ændring af forskellige

lovbestemmelser om ansøgninger, anmeldelser, anmodninger, meddelelser

og erklæringer til offentlige myndigheder. Denne regel gjaldt som

udgangspunkt også for loven om Statens Kunstfond Virksomhed, men

grundet en lovteknisk fejlskrivning i ændringsloven til den historiske lov

om Statens Kunstfonds Virksomhed, havde § 2a kun lovkraft i en måned

inden ikrafttrædelse af gældende lov. Nærværende lovforslag indfører

derfor krav om digital ansøgning til Statens Kunstfond, som der har været

intention om siden 2013.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Ledelse og organisering af de kunstneriske uddannelser

3.1.1. Gældende ret

De kunstneriske uddannelsesinstitutioner er i medfør af lovens § 1

statsinstitutioner.

Ifølge § 15, stk. 1 i lov om videregående kunstneriske

uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet ledes de videregående

kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet i dag af en

rektor,

som

ansættes

kulturministeren,

som

uddannelsesinstitutionens øverste leder med samlet ansvar for institutionen.

Et eller flere kollegiale organer (konservatorie- eller skoleråd) drøfter og

afgiver udtalelse til rektor om blandt andet uddannelsesinstitutionens

budget, struktur, organisation og langsigtede virksomhed, jf. § 15, stk. 4.

Denne bestemmelse fastsætter ligeledes en forpligtelse til, at

uddannelsesinstitutionens øverste kollegiale organ inddrages i sager, der

vedrører uddannelsesinstitutionens overordnede interesser som kunstnerisk

uddannelsesinstitution, og medvirker ved fastlæggelsen af retningslinjer for

dens langsigtede virksomhed og udvikling

Efter lovens § 15, stk. 5, kan kulturministeren fastsætte nærmere regler

for styrelse af uddannelsesinstitutionerne. Kulturministeren kan desuden

fastsætte nærmere regler for aftagerpaneler ved uddannelsesinstitutionerne,

jf. lovens § 16. Disse regler fremgår således i bekendtgørelse nr. 1484 af 1.

oktober 2020 om Den Danske Filmskole, bekendtgørelse nr. 1474 af 1.

oktober 2020 om Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler,

bekendtgørelse nr. 1476 af 1. oktober 2020 om musikkonservatorierne og

Operaakademiet og bekendtgørelse nr. 1475 af 1. oktober 2020 om Den

Danske Scenekunstskole.

3.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

På baggrund af Strukturudvalgets rapport og den politiske aftale ændres

styrelsesformen på de kunstneriske uddannelsesinstitutioner fra den

nuværende model, hvor en rektor ansat af Kulturministeriet varetager den

øverste ledelse på institutionen, til en model, hvor bestyrelsen varetager den

øverste ledelse og ansætter rektor. Dette vil ske ved, at lovens kapitel 5

revideres, så uddannelsesinstitutionerne frem over ledes af en bestyrelse,

som ansætter rektor.

Strukturudvalget vurderer i sin rapport, at bestyrelser vil styrke

uddannelsesinstitutionernes evne til at agere strategisk og foretage relevante

langsigtede prioriteringer. Dertil har udvalget også vurderet, at bestyrelser

kan være med til at styrke ledelseskraften på institutionerne, skabe øget

armslængde mellem ministeriet og institutionerne samt understøtte

repræsentation og forankring af studerende og personale i ledelsen af de

kunstneriske uddannelser. Udvalget lægger i rapporten vægt på, at

bestyrelsen etableres som et strategisk stærkt ledelsesorgan, der kan sætte

langsigtet retning for institutionen. Beslutninger vedrørende den daglige

drift og uddannelsernes indhold delegeres til rektor, evt. med inddragelse af

et skole- eller konservatorieråd. Udvalget lægger også vægt på, at der

etableres en enkel struktur med en forholdsvis lille bestyrelse, som kan sikre

beslutningsdygtigheden, og at bestyrelsen fokuserer på de overordnede

strategiske beslutninger og den ledelsesmæssige sparring med rektor.

På den baggrund foreslås det, at Den Danske Scenekunstskole, Den Danske

Filmskole, Det Jyske Musikkonservatorium, Det Kongelige Danske

Kunstakademis

Billedkunstskoler,

Det

Kongelige

Danske

Musikkonservatorium, Rytmisk Musikkonservatorium og Syddansk

Musikkonservatorium frem over ledes af en bestyrelse, som ansætter rektor.

Bestyrelserne vil blive sammensat således, at bestyrelsen på den enkelte

institution består af syv medlemmer i alt med et flertal af eksterne

medlemmer. Fire eksterne medlemmer vil blive udpeget af kulturministeren

efter offentlig annoncering. Derudover vil et bestyrelsesmedlem blive valgt

af og blandt de studerende på uddannelsesinstitutionen, et

bestyrelsesmedlem vil blive valgt af og blandt underviserne på

uddannelsesinstitutionen, og et bestyrelsesmedlem vil blive valgt af og

blandt det teknisk-administrative personale på uddannelsesinstitutionen.

Der skal desuden i udpegningen af bestyrelsesmedlemmer tages højde for,

at bestyrelser og andre kollektive ledelsesorganer i institutioner og

virksomheder inden for den statslige forvaltning i medfør af

ligestillingslovens § 11 bør have en ligelig sammensætning af kvinder og

mænd.

De eksterne bestyrelsesmedlemmer vil blive udpeget med baggrund i en

kompetenceprofil for bestyrelsen som samlet enhed. Kompetenceprofilen

for den samlede bestyrelse skal understøtte bestyrelsernes brede

kunstfaglige profil, brancheforankring, uafhængighed og fagkundskab. Det

indebærer, at bestyrelserne skal være sammensat af kompetencer inden for

•

ledelse, strategi og udvikling,

indsigt i og kunstnerisk erfaring fra det kunstfelt og de brancher, som

den pågældende institution skal uddanne til, og gerne bredere viden om

kulturlivet i Danmark og internationalt,

erfaring med og viden om udvikling og drift af uddannelsesinstitutioner,

kompetencer inden for økonomi, jura og HR.

•

Bestyrelsen på den enkelte institution vil, jf. den foreslåede § 16, stk. 2,

varetage den overordnede og strategiske ledelse af institutionen og har det

overordnede ansvar for institutionens drift og strategi, herunder dens

økonomi og udvikling. Hvis bestyrelsen ikke lever op til sit ansvar for at

overholde institutionens bevillinger på finansloven eller udviser grov

økonomisk uansvarlighed, kan kulturministeren beslutte, at bestyrelsen skal

træde tilbage, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 16 a.

Det foreslås, at det fremover er bestyrelsen, som ansætter rektor på den

enkelte institution, og at rektor ansætter og afskediger institutionens øvrige

personale.

For så vidt angår uddannelsesinstitutionernes kollegiale organer foreslås

det, at det er bestyrelsen, som skal nedsætte et eller flere studienævn.

Studienævnene vil skulle afgive indstilling til bestyrelsen eller, hvis

bestyrelsen bemyndiger rektor hertil, til rektor om studieordninger for de

uddannelser, som institutionen udbyder.

Forslaget indebærer samtidig en afskaffelse af den hidtidige forpligtelse til

at inddrage institutionens øverste kollegiale organ (der f.eks. kan være

konservatorie-

eller

skoleråd)

sager,

der

vedrører

uddannelsesinstitutionens overordnede interesser som kunstnerisk

uddannelsesinstitution og fastlæggelsen af retningslinjer for institutionens

langsigtede virksomhed og udvikling, da disse sager fremover vil blive

forankret i bestyrelsen. Samtidig gives der med forslaget mulighed for, at

uddannelsesinstitutionerne fortsat vil kunne oprette kollegiale organer, som

for eksempel skole- eller konservatorieråd, med henblik på at sikre en dialog

mellem forskellige parter på uddannelsesinstitutionen.

Med lovforslaget vil uddannelsesinstitutionernes pligt til at etablere

aftagerpaneler blive afskaffet. I stedet bliver institutionerne pålagt selv at

fastsætte regler for aftagerinddragelse med henblik på at sikre

uddannelsernes kvalitet, relevans og udvikling, jf. den foreslåede § 16 j, stk.

2. Med ændringen vil uddannelsesinstitutionerne få frihed til selv at vælge

en model for tilrettelæggelse af aftagerinddragelsen, som passer til

institutionens behov.

3.2. Videngrundlag

3.2.1. Gældende ret

I lovens kapitel 2 om uddannelsesinstitutionernes formål er der fastsat

rammer for den uddannelse og videnproduktion, der foregår på

uddannelsesinstitutionerne.

Lovens § 5, stk. 2, fastlægger, at Det Kongelige Danske Kunstakademis

Billedskoler er forpligtet til at bedrive forskning, mens de andre

uddannelsesinstitutioner kan forske inden for deres respektive fagområder,

jf. lovens §§ 2-4.

Lovens §§ 2-5 fastlægger, at institutionerne, med undtagelse af Den Danske

Filmskole, er forpligtede til at udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed.

Kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV) tager udgangspunkt i et

kunstnerisk værk og en kunstnerisk praksis og handler om at placere dette i

forhold til et fagområde. KUV skal kunne formidles til og bedømmes af

fagfæller med henblik på, at der sker en vidensopbygning på institutionen.

Værket skal ledsages af en refleksion, som kan være skriftlig eller have form

af lyd, billede, performance mv.

I medfør af lovens § 4, stk. 2, har musikkonservatorierne pligt til at udøve

pædagogisk udviklingsvirksomhed (PUV). Der findes ikke en fælles

definition af PUV. I praksis anses det af musikkonservatorierne som et felt,

der relaterer sig til nye didaktiske og metodiske tilgange samt materialer

inden for musikpædagogik, og som bl.a. formidles i den ordinære

undervisning i instrumental- og holdpædagogik, samt i den supervision

underviserne udøver i forhold til de studerendes undervisningspraktik. I

PUV er der også fokus på videndeling og dokumentation, således at den

viden, der genereres, kommer andre til gode såvel inden for som uden for

institutionerne. Med hjemmel i lovens § 4, stk. 2, kan konservatorierne

ligeledes på videnskabeligt grundlag bedrive forskning inden for deres

område, herunder i musikpædagogik. Forskning i musikpædagogik er en

vigtig del af konservatoriernes virksomhed og væsentligt for deres

aktiviteter og videngrundlag, da der stort set ikke bedrives denne type

forskning på universiteterne eller professionshøjskolerne.

3.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Kunstnerisk praksis og KUV er centrale elementer i videngrundlaget for

Kulturministeriets videregående kunstneriske uddannelser. I rapporten fra

Strukturudvalget fremgår en gennemgang af ECTS-vægtningen i

studieordningerne sammenholdt med underviserprofiler og udvalgte

stillingsopslag. Denne gennemgang tegner et billede af, at langt størstedelen

af videngrundlaget på institutionerne i dag udgøres af kunstnerisk praksis

og KUV. Blandt andet er det primært kunstnere med et aktivt virke, der

ansættes som undervisere på uddannelsesinstitutionerne, heriblandt mange

eksterne undervisere fra de respektive kunstneriske brancher, der underviser

som timelærere, afholder masterclasses mv., eller som indgår i

censorkorpsene på uddannelserne.

De foreslåede ændringer omkring videngrundlag indføres som følge af

Aftale om styrkelse af de kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet

mellem den tidligere regering (Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk

Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det

Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet, og

Kristendemokraterne og på baggrund af arbejdet i Udvalg for reform og

udvikling af de kunstneriske uddannelser.

Med dette forslag vil reglerne for de kunstneriske uddannelsesinstitutioner

blive ensrettet, så der stilles de samme krav for alle institutioner med hensyn

til kunstnerisk udviklingsvirksomhed og videnskabelig forskning som en del

af deres videngrundlag. Konkret vil det blandt andet betyde, at den

forskningsforpligtelse, der i den nuværende lov er pålagt Det Kongelige

Danske Kunstakademi, bortfalder. Kunstakademiet vil således fortsat kunne

bedrive forskning, men institutionen får mulighed for selv at skønne,

hvornår det er relevant. Ligeledes vil bestemmelserne for de øvrige

institutioner blive ændret, så det i loven vil blive understreget, at

Kulturministeriets videregående kunstneriske uddannelser skal have fokus

på relevansen for deres fagområde, når det besluttes, om der bedrives

videnskabelig forskning på institutionerne. Dertil kommer, at bestemmelsen

for Den Danske Filmskole vil blive ændret, så institutionen på linje med de

øvrige institutioner skal bedrive kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Dette

gøres i forlængelse af Strukturudvalgets vurdering af, at KUV har tilført

uddannelserne et udviklingsfokus og kvalitetsløft samt et øget fokus på at

lagre og samle viden i institutionerne, så viden ikke kun er båret af

enkeltpersoner.

Med de foreslåede ændringer vil alle videregående kunstneriske

uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet få den samme forpligtelse

i forhold til kunstnerisk udviklingsvirksomhed, mens kravet om

videnskabelig forskning bortfalder for Kunstakademiet og erstattes af en

forskningsmulighed på lige fod med de øvrige videregående kunstneriske

uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Det vil give alle

institutionerne samme muligheder for at styrke kunstnerisk praksis som det

centrale bærende element i videngrundlaget. Ved at stille de samme krav til

institutionerne understreges det, at kunstnerisk praksis udgør

omdrejningspunktet for undervisningen på alle Kulturministeriets

videregående kunstneriske uddannelser.

Derudover indebærer forslaget, at betegnelsen »højere videregående

uddannelser« erstattes konsekvent med »videregående uddannelser«.

Betegnelsen »højere videregående uddannelser« er udgået af brug for

uddannelser både under Kulturministeriet samt på det øvrige

uddannelsesområde. Derfor foretages denne opdatering af betegnelsen af

uddannelserne i forbindelse med dette forslag til ændring af loven.

3.3. Det Kongelige Teaters Bestyrelse

3.3.1. Gældende ret

I scenekunstlovens kapitel 2 er der i §§ 3- 4a fastsat rammer for Det

Kongelige Teaters øverste ledelse i form af teatrets bestyrelse, teaterchefen

og de kunstneriske chefer. Bestemmelser om udpegning af bestyrelsen for

Det Kongelige Teater findes i § 3, hvor det blandt andet er fastlagt, at

bestyrelsen består af indtil otte medlemmer, heraf seks inklusiv formand og

næstformand udpeget af kulturministeren, at to medlemmer kan udpeges af

Det Kongelige Teaters medarbejdere, og at alle medlemmerne beskikkes for

en periode på fire år og kan genbeskikkes én gang.

3.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Siden den første bestyrelse for Det Kongelige Teater blev beskikket pr. 1.

januar 1992, har bestyrelsen bestået af 8 medlemmer, hvilket vurderes at

være passende under hensyn til teatrets størrelse og kompleksitet. Seks

medlemmer af bestyrelsen udpeges af Kulturministeren, mens to

medlemmer vælges af medarbejderne. Det vurderes at være

hensigtsmæssigt, at der løbende sker en fornyelse af medlemmerne i

bestyrelsen. Derfor er en begrænsning af den periode, som de enkelte

medlemmer kan indgå i bestyrelsen, ønskelig. Der er samtidig et behov for

at sikre kontinuitet i bestyrelsens arbejde. Det hensyn er søgt tilgodeset ved

at give mulighed for, at medlemmer af bestyrelsen kan genbeskikkes én

gang. Imidlertid har praksis for udpegningerne udviklet sig i retning af, at

alle ministerudpegede bestyrelsesmedlemmer udskiftes ved hver

udpegning. Derved er der opstået en mangel på kontinuitet i teatrets

bestyrelse, som gør en mere langsigtet planlægning vanskelig.

Ved at ændre udpegningsreglerne, så halvdelen af de ministerudpegede

medlemmer af Det Kongelige Teaters bestyrelse udpeges hvert andet år for

en fireårig periode, vil der komme en indbygget kontinuitet i bestyrelsen.

Tilrettelæggelsen af valg af medarbejderrepræsentanter er en omfattende

administrativ opgave. For ikke at fordoble Det Kongelige Teaters opgave

med tilrettelæggelse og gennemførelse af valg af medarbejdere til teatrets

bestyrelse vælges begge medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer fortsat

samtidigt hvert fjerde år.

3.4. Digital kommunikation med Statens Kunstfond

3.4.1. Gældende ret

I dag gælder der ingen lovbestemte krav til digital kommunikation og til,

hvordan en ansøgning, afrapportering m.v. om tilskud til Statens Kunstfond

skal indgives. Tidligere har det været lovpligtigt at indgive ansøgning ved

anvendelse af Statens Kunstfonds digitale løsning (digital selvbetjening), jf.

§ 15 i lov nr. 622 af 12. juni 2013. Bestemmelsen har ikke længere lovkraft

som følge af ophævelsen af lovbekendtgørelse nr. 78 af 14. januar 2011, jf.

§ 12 i lov nr. 458 af 8. maj 2013 om Statens Kunstfonds virksomhed.

Reglens bortfald skete som følge af en lovteknisk fejlskrivning og ønskes

derfor genindført i den gældende lov.

3.4.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

De gældende regler om kunststøtte findes i lov om Statens Kunstfond samt

i lovene for de enkelte kunstområder. Statens Kunstfond fik sin nuværende

organisering ved lov nr. 458 af 8. maj 2013. I forarbejderne til lov nr. 458

af 8. maj 2013 lægges det til grund, at forvaltningsloven, offentlighedsloven

og ligestillingsloven gælder for Statens Kunstfonds virksomhed.

Efter § 3 i lov om Statens Kunstfonds virksomhed træffer Statens Kunstfond

endelige administrative afgørelser om kunststøtte. Efter § § 7, stk. 2 i lov

om Statens Kunstfonds virksomhed administrerer Statens Kunstfonds

udvalg de midler, der er tillagt disse. Kulturministeriet stiller

sekretariatsbistand

til

rådighed

for

Statens

Kunstfond.

Sekretariatsbetjeningen af Statens Kunstfond varetages af Slots- og

Kulturstyrelsen.

Den foreslåede ændring betyder, at en ansøgning om kunststøtte, der ikke er

indgivet ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, Statens

Kunstfond stiller til rådighed, afvises af Statens Kunstfond. Undtaget er

borgere, der i medfør af regler om Digital Post, er fritaget. En fritagelse i

medfør af regler om fritagelse for Digital post vil blive anset som et objektivt

kriterium, og Statens Kunstfond skal for disse ansøgninger derfor ikke

foretage en konkret vurdering. Personkredsen for denne fritagelse omfatter

alene

fysiske

personer.

Juridiske

personer,

så

som

enkeltmandsvirksomheder og andre virksomheder, som defineret i lov om

Det Centrale Virksomhedsregister, falder derfor ikke under denne fritagelse.

Reglerne i den foreslåede § 10 a har samme karakter, som den tidligere

gældende § 2 a, som blev indført i den tidligere gældende lov om Statens

Kunstfond i medfør af § 15 i lov nr. 622 af 12. juni 2013. I forbindelse med

ændringen af lov om Statens Kunstfonds virksomhed, jf. § 12 i den

nugældende lov, blev den tidligere lov samt de senere ændringer til denne

ophævet, herunder indførslen af § 2 a. Reglen ønskes genindført, således at

Statens Kunstfond igen vil kunne stille krav om, at ansøgninger indgives via

den digitale løsning, som Statens Kunstfond stiller til rådighed (digital

selvbetjening). Slots- og Kulturstyrelsen, som ved ulovbestemt delegation,

forvalter tilskudsadministrationen på vegne af Statens Kunstfond, anvender

en digital platform og digital kommunikation i forbindelse med tilskud, som

tildeles efter lovens § 3, stk. 1, og efter reglerne i lovens § 10. Det foreslås

derfor, at reglen om digital ansøgning indføres på ny i lov om Statens

Kunstfonds virksomhed, jf. lov nr. 458 af 8. maj 2013. Det foreslås

yderligere, at bestemmelsen § 2 a fra 2013 justeres i overensstemmelse med

aftale om digitaliseringsklar lovgivning gældende fra den 16. januar 2018.

Aftalen betyder, at ny lovgivning så vidt muligt bør udformes, så den

understøtter en hel eller delvis digital administration samt anvendelse af ny

teknologi, som kan understøtte en bedre og mere effektiv offentlig

opgaveløsning. Kravene gælder for lovforslag, som fremsættes fra og med

folketingsåret 2018/19. Derudover sikres med justeringen, at også

virksomheder er omfattet af bestemmelsen. En stor del af ansøgere på

kunststøtteområdet søger gennem den enkelte kunstners cvr.nr., og ved at

udvide bestemmelsen til også at omfatte virksomheder vil bestemmelsen

leve op til kravet i digitaliseringsklar lovgivning om en mere ensartet

administration og digital understøttelse for alle ansøgere.

Hvis der skønnes at foreligge særlige forhold for borgere eller

virksomheder, vil Statens Kunstfond acceptere, at en ansøgnings

anmeldelse, afrapportering, m.v. indgives på en anden måde end digitalt.

Statens Kunstfond kan endvidere i særlige tilfælde undlade at afvise en

ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en

samlet økonomisk vurdering er klare økonomiske fordele for Statens

Kunstfond ved at modtage ansøgningen på anden måde end digitalt.

3.4.3. Modtagelse af digital ansøgning, afrapportering mv.

Bestemmelsen foreslås udvidet med også at omfatte afrapportering m.v., der

indgives som led i afrapportering eller anden sagsbehandling i forbindelse

med tildeling af støtte ydet efter lovens § 3, stk. 1. Udover ansøgninger, er

en væsentlig del af administrationen af tildelt kunststøtte at modtage

afrapporteringer om anvendelse af de tildelte midler.

Efter forslaget anses en ansøgning, afrapportering, m.v. for at være kommet

frem til Statens Kunstfond, når den er tilgængelig for Statens Kunstfond, det

vil sige fra det tidspunkt, hvor Statens Kunstfond har mulighed for at

behandle eller læse ansøgningen, anmeldelsen, afrapporteringen, m.v.

Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i it-systemet. En

ansøgning, afrapportering, m.v., der først er tilgængelig efter kl. 24.00,

anses normalt først for modtaget den dag, ansøgningen, afrapporteringen

m.v. er tilgængelig.

En ansøgning, afrapportering m.v., der er tilgængelig i it-systemet,

eksempelvis klokken 23:59 den 30. november, er således kommet frem den

30. november, uanset at der ikke fysisk sidder en medarbejder i sekretariatet

og gør sig bekendt med ansøgningen m.v. på dette tidspunkt, der ligger uden

for normal arbejdstid/åbningstid. Det kan med digital selvbetjening præcist

registreres, hvornår en ansøgning, anmeldelse, afrapportering mv. er

kommet frem. Hvorvidt fremkomsten er rettidig, må bedømmes efter de

gældende forvaltningsretlige regler og eventuelle tidsfrister.

Kan modtagelsestidspunktet for en digital ansøgning ikke fastlægges som

følge af problemer med det it-system, der stilles til rådighed, eller andre

lignende problemer, må ansøgningen anses for at være kommet frem på det

tidspunkt, hvor ansøgningen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes

pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet. Det vil således ikke

komme borgeren eller virksomheden til skade, at en ansøgning eller

afrapporteringen mv. modtages efter fristens udløb, hvis dette skyldes

systemnedbrud. Der bør fra Statens Kunstfond eller sekretariatets side

udvises fleksibilitet i forhold til at udsætte frister en rimelig tid, hvis it-

problemerne opstår tæt på fristen for indgivelse af en ansøgning.

Da bestemmelsen om hjemmel til digital understøttelse vedrører forvaltning

af tilskud, foreslås bestemmelsen placeret i afsnit om forvaltning.

Da bestemmelsen foreslås indført i justeret form, gengives de specielle

bemærkninger til § 15 i lov om lov nr. 622 af 12. juni 2013 med justeringer

i henhold til de foreslåede justeringer til den tidligere § 2a.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for

det offentlige

Lovforslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser for kommuner,

regioner eller staten.

Lovforslagets forventes at medføre implementeringskonsekvenser for de

berørte uddannelsesinstitutioner, idet de skal etablere nye arbejdsgange

m.m. for at betjene en ny bestyrelse. Dette kan fx indbefatte behov for at

ansætte ekstra årsværk på de enkelte institutioner. Merudgifter i forbindelse

med de nye bestyrelser afholdes inden for de bevillinger, der er afsat til

uddannelsesinstitutionerne.

Det er Kulturministeriets vurdering, at indførelsen krav om digital

kommunikation med Statens Kunstfond som foreslået i § 10 a i videst muligt

omfang lever op til principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

Efter princip 1 bør lovgivningen være enkel og klar, så den er let at forstå

for borgere og virksomheder. Kulturministeriet vurderer, at lovforslaget er i

overensstemmelse med dette princip, da forslaget bl.a. har til formål at give

klarere regler fsva. ansøgninger om tilskud til Statens Kunstfond. Dette

kommer bl.a. til udtryk ved, at der med lovforslaget skabes et gennemsigtigt

administrationsgrundlag og ved, at begreber bliver anvendt entydigt og

konsistent.

Efter princip 2 skal lovgivningen understøtte, at der kan kommunikeres

digitalt med borgere og virksomheder. Kulturministeriet vurderer, at

lovforslaget er i overensstemmelse med dette princip, da der med

lovforslaget vil blive indsat bestemmelser i lov om Statens Kunstfonds

virksomhed om anvendelse af den digitale løsning som stilles til rådighed i

forbindelse med ansøgninger om tilskud fra Statens Kunstfond, herunder at

Statens Kunstfond kan kræve brug af den digitale selvbetjeningsløsning,

som stilles til rådighed af Slots- og Kulturstyrelsen som led i sin

sekretariatsbetjening af Statens Kunstfond og om fritagelse fra obligatorisk

digital ansøgning.

Efter princip 3 bør lovgivningen understøtte, at administrationen af

lovgivningen kan ske helt eller delvist digitalt og under hensyntagen til

borgernes og virksomhedernes retssikkerhed. Kulturministeriet vurderer, at

lovforslaget lever op til princippet, idet sagsbehandling ikke er underlagt

generel automatisering. Der indføres alene regel om digital selvbetjening.

Behandling af ansøgninger foretages fortsat efter en konkret individuel

vurdering. Der er mulighed for, at den digitale løsning kan videreudvikles

til at benytte machine learning på baggrund af objektive kriterier.

Efter princip 4 bør fagministeriet overveje, om der i stedet for at indføre nye

indberetningskrav kan trækkes på data fra eksisterende offentlige registre

som grundlag for administrationen af lovgivningen. Efter princippet bør

begreber og data så vidt muligt genbruges på tværs af myndigheder. Fsva.

genanvendelse af data fra andre myndigheder vurderes dette ikke relevant

for indeværende lovforslag. Årsagen herfor er, at alle ansøgninger til Statens

Kunstfond behandles individuelt, hvorfor det ikke giver mening at trække

samledata fra registre. Kulturministeriet vurderer herudfra, at lovforlaget er

udformet i overensstemmelse med princip 4.

Efter princip 5 forudsætter en høj grad af digitalisering, at datasikkerhed

prioriteres højt af myndighederne.

Statens Kunstfonds behandler data gennem sin portal på Kunst.dk, der

varetages af Slots- og Kulturstyrelsen. Slots- og Kulturstyrelsen indsamler

og behandler en række personoplysninger, som styrelsen er dataansvarlig

for. Behandling af oplysningerne sker i henhold til de krav, der fremgår af

databeskyttelseslovgivningen.

Efter princip 6 bør offentlige myndigheder i det omfang, det er muligt og

hensigtsmæssigt, anvende eksisterende offentlig infrastruktur, så der sikres

størst muligt genbrug og sammenhæng på tværs. Kulturministeriet vurderer,

at lovforslaget er i overensstemmelse med dette princip, da Slots- og

Kulturstyrelsen kan anvende den til enhver tid gældende nationale eID-

løsning for adgang til den digitale selvbetjeningsløsning.

Efter princip 7 bør der ved udarbejdelse af lovgivningen tages højde for

muligheden for efterfølgende kontrol samt forebyggelse af svig. Brugen af

den til enhver tid gældende, nationale eID-løsning, og efterfølgende

udbetaling til Nemkonto, sikrer identifikation og dermed viden om hvor

midlerne går hen. Der udføres efterfølgende kontrol og yderligere

stikprøvekontrol på baggrund af kriterierne for tildelingen, hvilket bidrager

til at forebygge svig. Dette vil lovforslaget ikke ændre på. Kulturministeriet

vurderer derfor, at lovforslaget lever op til princip 7.

Der vil til stadighed være et antal ansøgninger fra udlændinge og

udenlandske juridiske personer, der ikke har MitID. I det omfang der tillige

er etableret digitale ansøgninger uden obligatorisk brug af MitID eller

OCES signaturer, vil ansøgninger i denne form også anses for at være

omfattet af hovedbestemmelsen.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

m.v.

Lovforslaget medfører ikke økonomiske eller administrative konsekvenser

for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ikke klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

Positive

Negative

konsekvenser/mindreudgifter konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis (hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Ingen

Lovforslagets forventes at

medføre

implementeringskonsekvenser

for de berørte

uddannelsesinstitutioner, idet

de skal etablere nye

arbejdsgange m.m. for at

betjene en ny bestyrelse.

Dette kan fx indbefatte behov

for at ansætte ekstra årsværk

på de enkelte institutioner.

Merudgifter i forbindelse med

de nye bestyrelser afholdes

inden for de bevillinger, der

er afsat til

uddannelsesinstitutionerne.

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø-

konsekvenser

naturmæssige

Ingen

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de principper for

implementering af erhvervsrettet

EU-regulering/ Går videre end

minimumskrav i EU-regulering

(sæt X)

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af § 2, stk. 1, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under

Kulturministeriet, at Den Danske Scenekunstskole som højere videregående uddannelsesinstitution

har til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddannelse i

scenekunst indtil det højeste niveau.

Det følger af lovens § 3, stk. 1, at Den Danske Filmskole som videregående uddannelsesinstitution

har til opgave at give kunstnerisk og teknisk uddannelse i film-, tv- og computerspilsproduktion.

Det følger af lovens § 4, stk. 1, at Musikkonservatorierne som højere videregående

uddannelsesinstitutioner har til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt

grundlag at give uddannelse i musik og musikpædagogik og tilgrænsende fagområder indtil det

højeste niveau.

Det følger af lovens § 5, stk. 1, at Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler som

højere videregående uddannelsesinstitution har til opgave på kunstnerisk og videnskabeligt grundlag

at give uddannelse i maler-, billedhugger- og grafisk kunst med tilgrænsende kunstarter indtil det

højeste niveau.

Det fremgår af den foreslåede ændring, at i

§ 2, stk. 1, § 4, stk. 1,

§ 5, stk. 1,

udgår »højere«.

Ændringen vil medføre, at Den Danske Scenekunstskole, musikkonservatorierne og Kunstakademiets

Billedkunstskoler fremover vil blive benævnt "videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner"

lige som Den Danske Filmskole. Hermed indføres samme betegnelse for de syv kunstneriske

uddannelsesinstitutioner.

Formålet med ændringen er, at betegnelsen for uddannelsesinstitutionerne bliver mere tidssvarende

og i overensstemmelse med praksis på det øvrige uddannelsesområde.

Til nr. 2

Lovens § 2, stk. 1 fastsætter, at Den Danske Scenekunstskole har til opgave på kunstnerisk og, hvor

det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddannelse i scenekunst indtil det højeste niveau.

Lovens § 2, stk. 2, fastsætter, at Den Danske Scenekunstskole har pligt til at udøve kunstnerisk

udviklingsvirksomhed, og at institutionen kan drive videnskabelig forskning inden for sine

fagområder.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.2.1 i de almindelige bemærkninger til

lovforslaget.

Det foreslås i lovens

§ 2, stk. 2,

at der efter »og kan« indsættes: », hvor det er relevant,«.

Formålet med ændringen er, at institutionens forskning begrænses til relevante områder.

Bestemmelsen medfører, at institutionen fremadrettet skal vurdere, om det vil være relevant at forske

i et givent område, inden forskningsprojektet sættes i værk.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2, i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Lovens § 3, stk. 1 fastsætter, at Den Danske Filmskole

har til opgave at give kunstnerisk og teknisk

uddannelse i film-, tv- og computerspilsproduktion.

Lovens § 3, stk. 2, faststætter, at Den Danske Filmskoles kan udøve kunstnerisk

udviklingsvirksomhed, og at institutionen kan drive videnskabelig forskning inden for sine

fagområder.

Det foreslås i

§ 3, stk. 2,

at "kan" udgår, og der i stedet indsættes "skal”, og at der efter "kan" indsættes

", hvor det er relevant," således at det fremgår, at Den Danske Filmskole skal udøve kunstnerisk

udviklingsvirksomhed, og at institutionen, hvor det er relevant, kan drive forskning på videnskabeligt

grundlag inden for sine fagområder.

Formålet med ændringen er at indføre samme forpligtelse for Den Danske Filmskole, som i dag er

gældende for de øvrige kunstneriske uddannelsesinstitutioner, til at udøve kunstnerisk

udviklingsvirksomhed.

Ændringen vil medføre en ny forpligtelse for Den Danske Filmskole til at udøve kunstnerisk

udviklingsvirksomhed, hvilket før var valgfrit for uddannelsesinstitutionen. Forskning vil, lige som

på de øvrige kunstneriske uddannelsesinstitutioner, blive begrænset til relevante områder. Dette

medfører, at institutionen fremadrettet skal vurdere, om det vil være relevant at forske i et givent

område, inden forskningsprojektet sættes i værk.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Lovens § 4, stk. 1 fastsætter, at musikkonservatorierne har til opgave på kunstnerisk og, hvor det er

relevant, på videnskabeligt grundlag at give uddannelse i musik og musikpædagogik og tilgrænsende

fagområder indtil det højeste niveau.

Lovens § 4, stk. 2, fastsætter, at musikkonservatorierne skal udøve kunstnerisk og pædagogisk

udviklingsvirksomhed og kan på videnskabeligt grundlag drive forskning inden for deres fagområder.

Det foreslås i lovens

§ 4, stk. 2,

at der efter »og kan« indsættes: », hvor det er relevant, «.

Forslaget vil medføre, at musikkonservatorierne skal udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed, og at

de, hvor det er relevant, kan drive forskning på videnskabeligt grundlag inden for sine fagområder.

Formålet med ændringen er, at musikkonservatoriernes forskning begrænses til relevante områder.

Dette medfører, at institutionen fremadrettet skal vurdere, om det vil være relevant at forske i et givent

område, inden forskningsprojektet sættes i værk.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Lovens § 5, stk. 1 fastsætter, at Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler har til

opgave på kunstnerisk og videnskabeligt grundlag at give uddannelse i maler-, billedhugger- og

grafisk kunst med tilgrænsende kunstarter indtil det højeste niveau.

Lovens § 5, stk. 2 fastsætter, at Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler skal udøve

kunstnerisk udviklingsvirksomhed og skal på videnskabeligt grundlag drive forskning inden for

billedkunsten.

Det foreslås i den nuværende

§ 5, stk. 2,

at »og skal« ændres til »og kan, hvor det er relevant,«,

således at Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler kan udøve kunstnerisk

udviklingsvirksomhed, og at institutionen, hvor det er relevant, kan drive forskning på videnskabeligt

grundlag inden for billedkunsten.

Forslaget vil medføre, at det ikke længere er en forpligtelse for institutionen at drive forskning på

videnskabeligt grundlag, men at den lige som de øvrige kunstneriske uddannelsesinstitutioner kan

drive forskning, hvor det er relevant.

Formålet med ændringen er at ophæve den hidtil gældende forpligtelse for Det Kongelige Danske

Kunstakademis Billedkunstskoler til at drive forskning, således at det fremover vil være valgfrit for

institutionen at drive forskning på relevante områder lige som for de øvrige kunstneriske

uddannelsesinstitutioner.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Overskriften til kapitel 3 i lov nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående kunstneriske

uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet er

”Uddannelser,

kunstnerisk udviklingsvirksomhed

og forskning m.v.”

Det foreslås at ændre

overskriften

til kapitel 3 til

”Uddannelser og videngrundlag”.

Ændringen af overskriften til kapitel 3 i loven medfører ikke en ny retstilstand, men er en følge af

den politiske aftale om styrkelse af de kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet, og

ændringen har alene til formål at skabe sproglig klarhed.

Til nr. 7

Ifølge lovens § 11 træffer uddannelsesinstitutioner, hvor der drives kunstnerisk

udviklingsvirksomhed, pædagogisk udviklingsvirksomhed eller forskning, selv beslutning om,

hvilken kunstnerisk udviklingsvirksomhed, pædagogisk udviklingsvirksomhed eller forskning, der

skal drives på institutionen. Bestemmelsen giver, jf. Folketingstidende, den enkelte kunstnerisk-

videnskabeligt ansatte frihed til at drive forskning, kunstnerisk udviklingsvirksomhed og pædagogisk

udviklingsvirksomhed inden for sit faglige ansættelsesområde med de forpligtelser, der følger af

ansættelsesforholdet.

Det foreslås i lovens

§ 11,

at ordene »Uddannelsesinstitutioner, der driver kunstnerisk

udviklingsvirksomhed, pædagogisk udviklingsvirksomhed eller forskning,« udgår, og at der i stedet

indsættes: »Uddannelsesinstitutionerne«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at uddannelsesinstitutionerne fortsat selv træffer beslutning om,

hvilken kunstnerisk udviklingsvirksomhed, pædagogisk udviklingsvirksomhed eller forskning, der

skal drives på institutionen, men at der ikke længere vil skulle skelnes mellem

uddannelsesinstitutioner, der skal udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed og andre. Den foreslåede

ændring af § 11 er en følge af, at uddannelsesinstitutionerne med de foreslåede ændringer af lovens

§§ 2-5, jf. lovforslagets § 1, nr. 1-5, vil få ens regler vedrørende videngrundlag.

Til nr. 8

Det fremgår af lovens § 15, stk. 1-3, at de kunstneriske uddannelsesinstitutioner ledes af en rektor,

der ansættes og afskediges af kulturministeren. Rektor træffer, jf. § 15, stk. 2, afgørelser i alle sager

på institutionen, der ikke ved lov er henlagt til ministeriet eller institutionens kollegiale organer. Det

fremgår af lovens § 15, stk. 4, 2. pkt., at institutionernes øverste kollegiale organ inddrages i sager,

der vedrører institutionens overordnede interesser og medvirker ved fastlæggelsen af retningslinjer

for dens langsigtede virksomhed og udvikling. Et eksempel på disse organer er fx et skoleråd, som

drøfter og afgiver udtalelse til rektor om studieordninger, undervisningsplaner m.m. Ifølge

lovbemærkningerne til § 15, stk. 4, fastsætter kulturministeren nærmere regler om sammensætningen

og størrelsen af de kollegiale organer i de enkelte uddannelsesinstitutioners eller fagområders

styrelsesbekendtgørelser samt nærmere regler om, at uddannelsesinstitutionens øverste kollegiale

organ inddrages i sager, der vedrører uddannelsesinstitutionens overordnede interesser som

uddannelsesinstitution, og medvirker ved fastlæggelse af retningslinjer for uddannelsesinstitutionens

langsigtede virksomhed og udvikling. Uddannelsesinstitutionens øverste kollegiale organ kan for

eksempel afgive udtalelse til rektor om skolens budget, struktur, organisation og langsigtede

virksomhed. Det øverste kollegiale organ er således kun rådgivende, mens beslutningsretten og -

pligten er placeret hos rektor.

Det fremgår af lovens § 15, stk. 5, at kulturministeren fastsætter nærmere regler om institutionernes

styrelse.

Bemyndigelsen er anvendt til i bekendtgørelse nr. 1484 af 1. oktober 2020 om Den Danske Filmskole,

bekendtgørelse nr. 1474 af 1. oktober 2020 om Det Kongelige Danske Kunstakademis

Billedkunstskoler, bekendtgørelse nr. 1476 af 1. oktober 2020 om musikkonservatorierne og

Operaakademiet og bekendtgørelse nr. 1475 af 1. oktober 2020 om Den Danske Scenekunstskole at

fastsætte regler om ansættelse og opgaver for rektor og prorektor og om sammensætning og opgaver

for skoleråd/konservatorieråd, studienævn og aftagerpaneler.

Det fremgår af lovens § 15, stk. 6, at kulturministeren fastsætter nærmere regler om

kunsthalsvirksomheden i udstillingsbygningen ved Charlottenborg Slot, jf. lovens § 5, stk. 3,

herunder om kunsthallens styrelsesforhold.

Bemyndigelsen er anvendt til at udstede bekendtgørelse nr. 1474 af 1. oktober 2020 om Det

Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, hvor der i kapitel 15 findes regler om

kunsthalsvirksomheden i udstillingsbygningen ved Charlottenborg Slot, og kunsthallens

styrelsesforhold, der blandt andet omfatter regler for ansættelse af kunsthalsdirektøren samt

kunsthalsdirektørens beføjelser og kvalifikationer.

Det foreslås, at § 15 ophæves.

Dette skyldes, at § 15, stk. 1-4, der vedrører rektors og kollegiale organers ansvar, ikke længere er

relevante, da der, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, foreslås oprettet bestyrelser og fastsat nye regler om

rektors ansættelse og opgaver og om de kollegiale organers opgaver. Reglerne i § 15, stk. 5-6, der

omhandler kulturministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om henholdsvis

institutionernes styrelse og om kunsthalsvirksomheden i udstillingsbygningen ved Charlottenborg

Slot, jf. gældende lovs § 5, stk. 3, foreslås flyttet til en ny § 16 k, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

Til nr. 9

Lovens § 16 fastsætter, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om aftagerpaneler ved

uddannelsesinstitutionerne.

Det foreslås, at § 16 ophæves, og i stedet indsættes nye bestemmelser om uddannelsesinstitutionernes

styrelse, herunder om bestyrelsernes ansvar, sammensætning, udpegning og opgaver, om rektors

ansvar og opgaver samt om kollegiale organer og aftagerinddragelse.

Til § 16

Det følger af den foreslåede

§ 16, stk. 1,

at Den Danske Scenekunstskole, Den Danske Filmskole, Det

Jyske Musikkonservatorium, Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, Det

Kongelige Danske Musikkonservatorium, Rytmisk Musikkonservatorium og Syddansk

Musikkonservatorium er statsinstitutioner, hvis overordnede ledelse varetages af en bestyrelse.

Den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 1, vil medføre, at den overordnede ledelse på

uddannelsesinstitutionerne, som efter den gældende lov varetages af rektor, fremover vil blive

varetaget af en bestyrelse.

Det følger af den foreslåede

§ 16, stk. 2,

at bestyrelsen har det overordnede ansvar for institutionens

drift og strategi, herunder dens økonomi og udvikling.

Bestyrelsens ansvar omfatter både bestyrelsens forvaltning af de statslige bevillinger og andre tilskud

samt uddannelsesinstitutionens samlede varetagelse af opgaverne inden for institutionens formål, jf.

§§ 2-5. Bestyrelserne bliver således ansvarlige for institutionens samlede virksomhed og for de

bestemmelser, der er fastsat for institutionens virke f.eks. i rammeaftaler, jf. § 16 d der indgås med

Kulturministeriet. Disse ansvarsområder er tidligere tilfaldet institutionernes rektorer.

Vedrørende rammeaftaler se yderligere de specielle bemærkninger til den foreslåede

§ 16 d.

Det følger af den foreslåede

§ 16, stk. 3,

at bestyrelsen består af fire eksterne medlemmer samt af én

studerende, én underviser og én teknisk-administrativ medarbejder fra uddannelsesinstitutionen.

Bestemmelsen vil medføre, at institutionernes bestyrelser sammensættes af dels interne medlemmer,

der vælges repræsentativt på institutionerne af studerende og personale, og som vil kunne bidrage

med et kendskab til de lokale forhold på uddannelsesinstitutionen, dels af eksterne medlemmer der

udpeges af ministeren, og som vil udgøre bestyrelsens flertal.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at bestyrelsen sammensættes med i alt syv medlemmer,

hvoraf et flertal på fire er eksterne medlemmer, mens et mindretal på tre er henholdsvis en studerende,

en underviser og en teknisk-administrativ medarbejder, dvs. tre interne medlemmer, som har

kendskab til de lokale forhold på uddannelsesinstitutionen.

Det følger af den foreslåede

§ 16, stk. 4,

at medlemmerne af bestyrelsen tilsammen skal have viden

og erfaring om henholdsvis ledelse, strategi og udvikling, indsigt i og kunstnerisk erfaring fra det

kunstfelt og de brancher, som den pågældende institution skal uddanne til og gerne bredere viden om

kulturlivet i Danmark og internationalt, erfaring med og viden om udvikling og drift af

uddannelsesinstitutioner, og økonomi, jura, personaleadministration m.v.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at bestyrelsen samlet besidder en kompetenceprofil, der

dækker de i stk. 4 nævnte områder, og at kulturministeren i sin udpegning af eksterne

bestyrelsesmedlemmer, jf. den foreslåede § 16, stk. 5, er forpligtet til at sikre, at de i § 16, stk. 4,

nævnte kompetencer skal være til stede i bestyrelsen som samlet enhed. Ved vurderingen af, om

bestyrelsen opfylder den foreslåede fælles kompetenceprofil, indgår de valgte interne

bestyrelsesmedlemmer også i vurderingen.

Det følger af den foreslåede i § 16, stk. 5,

1. pkt.,

at kulturministeren udpeger de fire eksterne

bestyrelsesmedlemmer.

Det følger af den foreslåede i § 16, stk. 5,

2. pkt.,

at kulturministerens udpegning af eksterne

medlemmer sker efter offentlig annoncering.

Formålet med bestemmelsen er, at annonceringen skal sikre, at branche- og

lønmodtagerorganisationer, studenterorganisationer m.fl. kan indgive forslag til ministeren.

Annonceringen offentliggøres på Kulturministeriets offentlige kanaler. Indgivelse af forslag til

bestyrelsesmedlemmer bliver således gjort tilgængeligt for hele offentligheden.

Det følger af den foreslåede i § 16, stk. 5,

3. pkt.,

at kulturministeren udpeger bestyrelseslederen

blandt de eksterne bestyrelsesmedlemmer, jf. 1. pkt.

Efter den foreslåede § 16,

stk. 6,

vil det bestyrelsesmedlem, der skal være studerende, skulle vælges

af og blandt de studerende på uddannelsesinstitutionen.

Efter den foreslåede § 16,

stk. 7,

vil det bestyrelsesmedlem, der skal være underviser, skulle vælges

af og blandt underviserne på uddannelsesinstitutionen.

Efter den foreslåede § 16,

stk. 8,

vil det bestyrelsesmedlem, der skal være teknisk-administrativ

personale, skulle vælges af og blandt det teknisk-administrative personale på

uddannelsesinstitutionen.

Det følger af den foreslåede § 16,

stk. 9, 1.

–

3. pkt.,

at de eksterne medlemmer af bestyrelsen udpeges

af kulturministeren for en periode på fire år med mulighed for ét genvalg, at studenterrepræsentanten

vælges for to år med mulighed for ét genvalg, og at medarbejderrepræsentanter vælges for fire år med

mulighed for ét genvalg.

Det følger af den foreslåede § 16, stk. 9,

4. pkt.,

at studenter- og medarbejderrepræsentanter vælges

efter regler, der fastsættes af bestyrelsen for den enkelte institution.

Bestemmelsen vil medføre, at det medlem af bestyrelsen, der skal være studerende, vælges af og

blandt de studerende, og at to medlemmer vælges af og blandt medarbejderne for henholdsvis det

teknisk/administrative og det undervisende personale. De vælges repræsentativt på institutionerne

efter regler, der fastsættes af bestyrelserne for den enkelte institution med henblik på, at de studerende

og underviserne på uddannelsesinstitutionen høres, samt at der sikres repræsentative og demokratiske

valg af studerende og medarbejdere til bestyrelsesposterne. Reglerne kan indeholde bestemmelser om

valg af suppleanter for studenter- og medarbejderrepræsentanter, hvis det skønnes relevant for at sikre

kontinuitet i bestyrelsesarbejdet.

Når der første gang skal vælges studenter

–og

medarbejderrepræsentanter til bestyrelserne, gælder

særlige bestemmelser. Se nærmere i lovforslagets § 2 samt tilhørende bemærkninger.

Det følger af den foreslåede § 16,

stk. 10,

at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om valg

af bestyrelsesmedlemmer, der er studerende og medarbejdere, dvs. interne bestyrelsesmedlemmer,

samt om annoncering, udpegning og honorering af eksterne medlemmer efter stk. 5.

Formålet med bestemmelsen er, at kulturministeren gives hjemmel til at fastsætte nærmere regler om

valg af interne bestyrelsesmedlemmer på institutionerne og om offentlig annoncering af eksterne

bestyrelsesmedlemmer f.eks. i forhold til frister, proces for indstilling, mv.

Der vil også kunne fastsættes regler om kriterier for udpegning af eksterne bestyrelsesmedlemmer

med henblik på at sikre medlemmernes uafhængighed og bestyrelsens optimale sammensætning.

Endelig vil det fremgå, at de eksterne medlemmer, herunder bestyrelseslederen, vil modtage et

honorar for deres bestyrelseshverv, der fastsættes af Kulturministeriet, men udbetales af

institutionerne.

Til § 16 a

Det følger af den foreslåede

§ 16 a,

at kulturministeren kan beslutte, at bestyrelsen skal træde tilbage,

hvis ministeren vurderer, at bestyrelsen ikke lever op til sit ansvar, jf. § 16, stk. 1-2. I så fald beskikkes

en ny bestyrelse efter reglerne i § 16, stk. 5-8.

Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at kulturministeren i tilfælde af, at bestyrelsen udviser

økonomisk uansvarlighed, hvorved institutionen sættes under skærpet tilsyn af Kulturministeriet,

eller i tilfælde af at bestyrelsen træffer beslutninger, der bringer institutionens overlevelse i fare, kan

afbeskikke bestyrelsen inden udløbet af beskikkelsesperioden og beskikke en ny bestyrelse.

Til § 16 b

Det følger af den foreslåede

§ 16 b,

at bestyrelsen selv fastsætter sin forretningsorden, som godkendes

af Kulturministeriet.

Den foreslåede bestemmelse § 16 b vil medføre, at bestyrelserne skal udfærdige udkast til

forretningsorden, der sendes til godkendelse i Kulturministeriet. En sådan forretningsorden kan f.eks.

indeholde retningslinjer for arbejdsdeling mellem rektor og bestyrelsen, procedure for stillingtagen

til institutionens administration og organisering, procedure for opfølgning på aktivitetsudvikling,

planer, budgetter samt procedure for gennemgang af perioderegnskaber og lignende herunder

vurdering af afvigelser m.m.

Bestemmelsen indebærer også, at Kulturministeriet skal godkende, hvis en bestyrelse på et senere

tidspunkt ønsker at foretage ændringer i en godkendt forretningsorden.

Til § 16 c

Det følger af den foreslåede § 16 c,

stk. 1,

at bestyrelsen ansætter og afskediger rektor.

Det følger af den foreslåede § 16, stk. 2, at bestyrelsen fastsætter retningslinjer for rektors

virksomhed.

Bestyrelsen skal følge de regler, som Kulturministeriet og/eller Finansministeriet fastlægger eller

aftaler for løn, ansættelse og pension i forbindelse med ansættelse af rektorer.

Institutionernes bestyrelser skal følge de gældende overenskomster, ansættelsesregler og -vilkår ved

ansættelse rektorer, der er gældende i staten for ansættelse af ledere i sammenlignelige funktioner.

Kulturministeriet inddrages i forbindelse med rektoransættelser for at afklare rammerne for løn, vilkår

m.v.

Bestyrelserne vil selv fastlægge nærmere proces for ansættelsen, f.eks. i forhold til nedsættelse af

ansættelsesudvalg m.v.

Den foreslåede bestemmelse i § 16 c, stk. 2, vil medføre, at bestyrelserne vil skulle fastlægge

retningslinjer for rektors virksomhed. Dette kan eksempelvis indebære en definition af rektors

ansvarsområder og arbejdsdeling mellem rektor og bestyrelse. Retningslinjerne skal være en skriftlig

instruks.

Til § 16 d

Det følger af den foreslåede

§ 16 d,

at bestyrelsen indgår aftaler med Kulturministeriet om

institutionens mål og opgaver.

Bestemmelsen vil medføre, at det fremover vil være bestyrelsen, som øverste ledelse af institutionen,

der indgår og underskriver eksempelvis rammeaftaler med Kulturministeriet. Denne opgave har

tidligere været varetaget af rektor. Bestyrelsen vil fortsat skulle samarbejde med rektor og

institutionens øvrige daglige ledelse om indgåelse af aftaler med Kulturministeriet om institutionens

mål og opgaver.

Til § 16 e

Det følger af den foreslåede

§ 16 e,

at bestyrelserne efter indstilling fra rektor godkender

institutionens budget, herunder fordelingen af ressourcerne og principperne for ressourcernes

anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse i § 16 e vil medføre, at bestyrelsen som den øverste ledelse af den

kunstneriske uddannelsesinstitution gives indsigt i og indflydelse på institutionernes økonomi og

anvendelse af bevillingen. De nærmere rammer og processer for dette fastlægges i bestyrelsens

forretningsorden, jf. den foreslåede § 16 b, og bestyrelsens retningslinjer for rektors virksomhed, jf.

den foreslåede § 16 c, stk. 2.

Til § 16 f

Det følger af den foreslåede § 16 f,

stk. 1,

at bestyrelsen godkender studieordninger efter indstilling

fra studienævnet, jf. § 16 h, stk. 2, for de uddannelser, som institutionen udbyder.

Den foreslåede bestemmelse i § 16 f, stk. 1, vil medføre, at bestyrelserne som den øverste ledelse for

institutionen fremover godkender studieordninger efter indstilling fra studienævn.

Det følger af den foreslåede § 16 f,

stk. 2,

at bestyrelsen kan bemyndige rektor til at godkende

studieordningerne.

Bestemmelsen vil medføre, at bestyrelserne kan delegere godkendelsen af studieordninger, jf. den

foreslåede § 16 f, stk. 1, til rektor, hvilket også er praksis på sammenlignelige uddannelsesområder.

Dette kan gøres af hensyn til at fokusere bestyrelsens arbejde på strategiske spørgsmål og

institutionens udvikling. De nærmere rammer og processer for en sådan delegation skal fastlægges i

bestyrelsens forretningsorden, jf. den foreslåede § 16 b, og bestyrelsens retningslinjer for rektors

virksomhed, jf. den foreslåede § 16 c, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 16 g

Det fremgår af lovens § 15, stk. 1, at de kunstneriske uddannelsesinstitutioner ledes af en rektor, der

ansættes og afskediges af kulturministeren. Det fremgår af lovens § 15, stk. 2, at rektor træffer

afgørelser i alle sager på institutionen, der ikke ved lov er henlagt til ministeriet eller institutionens

kollegiale organer.

Det følger af den foreslåede

§ 16 g, stk. 1,

at rektor er ansvarlig for institutionens daglige drift og

ledelse herunder undervisning, kunstnerisk praksis, kunstnerisk og pædagogisk

udviklingsvirksomhed, forskning, kunst- og kulturinstitutionsvirksomhed, administration og

økonomi.

Den foreslåede bestemmelse i § 16 g, stk. 1, vil, i sammenhæng med den foreslåede § 16, stk. 2 om

at bestyrelsen har det overordnede ansvar for institutionens drift og strategi, herunder dens økonomi

og udvikling, medføre, at rektor i sager vedrørende institutionens langsigtede udvikling, økonomi,

regnskab og budget, struktur og organisering og regler for valg til kollegiale fora vil skulle referere

til bestyrelsen, der træffer beslutning efter indstilling fra rektor. De nærmere rammer for rektors

arbejde beskrives i bestyrelsens instruks.

Det følger af den foreslåede

§ 16 g, stk. 2,

at rektor ansætter og afskediger medarbejdere og ledere på

institutionen.

Dette medfører, at rektor uafhængigt af bestyrelsen ansætter og afskediger medarbejdere og ledere på

institutionen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 16 h

Ifølge den gældende lovs § 15, stk. 4, har uddannelsesinstitutionerne pligt til at nedsætte et eller flere

kollegiale organer. Dette omfatter bl.a. studienævn. De nærmere regler om studienævnenes opgaver

og sammensætning er fastsat, jf. den gældende lovs § 15, stk. 5 og fremgår i dag af kapitel 13 i

bekendtgørelse nr. 1484 af 1. oktober 2020 om Den Danske Filmskole, bekendtgørelse nr. 1474 af 1.

oktober 2020 om Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, bekendtgørelse nr. 1476

af 1. oktober 2020 om musikkonservatorierne og Operaakademiet og bekendtgørelse nr. 1475 af 1.

oktober 2020 om Den Danske Scenekunstskole.

Af de nævnte bekendtgørelser fremgår det, at der under hvert studienævn placeres en eller flere

uddannelser. Det fremgår også, at rektor træffer beslutning om oprettelse og nedlæggelse af

studienævn efter udtalelse fra konservatorierådet. Der fremgår regler om antal undervisere og

studerende i studienævnet, samt den periode de kan være repræsenterede i studienævnene, regler om

valg af formand og næstformand, samt at rektor, vicerektor og prorektor ikke kan være medlemmer

af studienævn.

Der fremgår tillige regler om, hvornår studienævnene er beslutningsdygtige, regler om mødekadencer

og forretningsorden.

Endvidere fremgår det, at studienævn er ansvarlige over for rektor for undervisningens faglige niveau

og tilrettelæggelse, at studienævn afgiver indstilling til rektor i sager om dispensation fra de af

institutionen fastsatte studieordninger, og studienævnet afgiver udtalelse til rektor om beskikkelse af

eksterne censorer.

Det følger af den foreslåede § 16 h,

stk. 1,

at bestyrelsen skal nedsætte et eller flere studienævn, som

afgiver indstilling til bestyrelsen eller til rektor, jf. § 16 f, stk. 1-2, om studieordninger for de

uddannelser, som institutionen udbyder.

Det følger af den foreslåede § 16 h,

stk. 2,

at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler for

studienævnenes opgaver og sammensætning m.v.

Formålet med bestemmelsen er, at kulturministeren som i dag, i medfør af den gældende lovs § 15,

stk. 4, kan fastsætte nærmere regler for studienævnenes opgaver og sammensætning, jf. de ovenfor

nævnte bekendtgørelser. Disse regler vil blive udmøntet i de enkelte bekendtgørelser, som allerede i

dag regulerer forholdene på uddannelsesinstitutionerne. De vil således indeholde regler om

studienævnets opgaver, sammensætning m.m.

Til § 16 i

Ifølge den gældende lovs § 15, stk. 4, har uddannelsesinstitutionerne pligt til at nedsætte et eller flere

kollegiale organer. Derudover har institutionerne pligt til, jf. lov om arbejdsmiljø (Lov nr. 2062 af

16. november 2021) og Cirkulære nr. 9944 af 18. november 2021 om samarbejde og

samarbejdsudvalg i staten, pligt til at oprette samarbejdsudvalg og arbejdsmiljøudvalg. Da § 15

ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, og der samtidig er brug for, at der på uddannelsesinstitutionerne

kan nedsættes andre kollegiale organer end studienævn, jf. § 16 h, indføres der i § 16 i en adgang for

bestyrelsen til at nedsætte andre kollegiale organer på institutionerne.

Det følger af den foreslåede

§ 16 i,

at bestyrelsen efter indstilling fra rektor kan oprette andre

kollegiale organer på uddannelsesinstitutionen.

Formålet med bestemmelsen er at give bestyrelserne på de enkelte uddannelsesinstitutioner hjemmel

til, efter indstilling fra rektor, at oprette de kollegiale organer, som institutionen har behov for.

Den foreslåede bestemmelse i § 16 i indebærer, at det ikke længere er obligatorisk for

uddannelsesinstitutionerne at oprette andre kollegiale organer end studienævnene, jf. den foreslåede

§ 16 h, men at bestyrelsen efter indstilling fra rektor kan oprette de kollegiale organer, som

institutionen har behov for. Ud over studienævnene, jf. nærmere den foreslåede § 16 h, og de

kollegiale organer, som institutionerne i medfør af anden lovgivning er forpligtede til at oprette, kan

bestyrelsen med den foreslåede bestemmelse oprette andre kollegiale organer, der f.eks. kan være en

videreførelse af de nuværende skole- eller konservatorieråd. Er der tale om interne organiseringer

med deltagelse af personale og studerende vil deltagelse ikke være honorarbelagt. Er der derimod tale

om kollegiale organer med ekstern deltagelse, som fx aftagerinddragelse, kan bestyrelsen beslutte at

udbetale honorar, jf. cirkulære om betaling til medlemmer af kollegiale organer i staten, CIR nr. 9418

af 4. juli 2013. Takst fastsættes efter godkendelse fra Kulturministeriet, således at det sikres, at

taksterne på tværs af Kulturministeriets område er samstemmende. Bestyrelsen vil ligeledes være

ansvarlig for at fastsætte regler for valg af medlemmer til andre kollegiale fora, der nedsættes på

institutionen.

Til § 16 j

Det fremgår af lovens § 16, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om aftagerpaneler ved

uddannelsesinstitutionerne.

Følgende bekendtgørelser indeholder regler om aftagerpaneler med hjemmel i bestemmelsen:

Bekendtgørelse nr. 1484 af 1. oktober 2020 om Den Danske Filmskole, bekendtgørelse nr. 1474 af 1.

oktober 2020 om Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, bekendtgørelse nr. 1476

af 1. oktober 2020 om musikkonservatorierne og Operaakademiet og bekendtgørelse nr. 1475 af 1.

oktober 2020 om Den Danske Scenekunstskole.

Af kapitel 14 i bekendtgørelserne fremgår det, at aftagerpanelets opgave er at rådgive rektor om

uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet samt om udvikling af nye og eksisterende

uddannelser og udvikling af nye undervisnings- og prøveformer, og at rektor skal drøfte alle

væsentlige spørgsmål om uddannelsernes kvalitet, relevans og udvikling med aftagerpanelet. Det

fremgår endvidere, at kulturministeren udpeger formanden for aftagerpanelet, at rektor for den

relevante uddannelsesinstitution og formanden for aftagerpanelet udpeger de øvrige medlemmer efter

drøftelse med Kulturministeriet. Det fremgår også, at aftagerpanelet skal bestå af 5-7 eksterne

medlemmer, som repræsenterer aftagerne af de færdiguddannede, at medlemmerne tilsammen skal

have erfaring med og indsigt i den pågældende institutions uddannelsesområde og de

ansættelsesområder, som uddannelsesområdet giver adgang til, og at medlemmerne udpeges på

grundlag af deres erfaring med og viden om det pågældende arbejdsmarked, herunder - hvis det er

muligt - det internationale arbejdsmarked m.m.

Det følger af den foreslåede

§ 16 j, stk. 1,

at bestyrelsen skal sikre inddragelse af

uddannelsesinstitutionens aftagere med henblik på at sikre uddannelsens kvalitet, relevans og

udvikling.

Det følger af den foreslåede

§ 16 j, stk. 2,

at bestyrelsen efter indstilling fra rektor fastsætter nærmere

regler om aftagerinddragelse på uddannelsesinstitutionerne.

Bestemmelsen vil medføre, at rektor kan indstille regler vedrørende aftagerinddragelse på den enkelte

uddannelsesinstitution, herunder om der skal nedsættes aftagerpaneler, eller om aftagerinddragelsen

skal foregå på en anden måde.

Den foreslåede § 16 j træder i stedet for den nuværende § 16, som ophæves.

Formålet med bestemmelsen er, at der etableres en pligt for institutionerne til at sikre

aftagerinddragelse efter regler fastsat af bestyrelsen med henblik på at sikre uddannelsernes kvalitet,

relevans og udvikling.

Den foreslåede bestemmelse giver uddannelsesinstitutionerne frihed til selv at tilrettelægge

aftagerinddragelsen, så den passer til institutionens behov. Der vil således fortsat være mulighed for

at opretholde et aftagerpanel, hvis institutionen skønner dette mest anvendeligt, men

aftagerinddragelsen vil også kunne tage andre former.

Som konsekvens af den foreslåede bestemmelse vil kapitel 14 i følgende bekendtgørelser blive

ophævet: Bekendtgørelse nr. 1484 af 1. oktober 2020 om Den Danske Filmskole, bekendtgørelse nr.

1474 af 1. oktober 2020 om Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, bekendtgørelse

nr. 1476 af 1. oktober 2020 om musikkonservatorierne og Operaakademiet og bekendtgørelse nr.

1475 af 1. oktober 2020 om Den Danske Scenekunstskole.

Til § 16 k

Det fremgår af lovens § 15, stk. 5, at kulturministeren fastsætter nærmere regler om styrelse af

uddannelsesinstitutionerne.

Bemyndigelsen er anvendt til i bekendtgørelse nr. 1484 af 1. oktober 2020 om Den Danske Filmskole,

bekendtgørelse nr. 1474 af 1. oktober 2020 om Det Kongelige Danske Kunstakademis

Billedkunstskoler, bekendtgørelse nr. 1476 af 1. oktober 2020 om musikkonservatorierne og

Operaakademiet og bekendtgørelse nr. 1475 af 1. oktober 2020 om Den Danske Scenekunstskole at

fastsætte regler om ansættelse og opgaver for rektor og prorektor og om sammensætning og opgaver

for skoleråd/konservatorieråd, studienævn og aftagerpaneler.

Det fremgår af lovens § 15, stk. 6, at kulturministeren fastsætter nærmere regler om

kunsthalsvirksomheden i udstillingsbygningen ved Charlottenborg Slot, herunder om kunsthallens

styrelsesforhold, jf. lovens § 5, stk. 3, hvorefter Det Kongelige Danske Kunstakademis

Billedkunstskoler driver kunsthalsvirksomhed i udstillingsbygningen ved Charlottenborg Slot.

Bemyndigelsen er anvendt til at udstede bekendtgørelse nr. 1474 af 1. oktober 2020 om Det

Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, hvor der i kapitel 15 findes regler om

kunsthalsvirksomheden i udstillingsbygningen ved Charlottenborg Slot, og kunsthallens

styrelsesforhold, der blandt andet omfatter regler for ansættelse af kunsthalsdirektøren samt

kunsthalsdirektørens beføjelser og kvalifikationer.

Det følger af den foreslåede

§ 16 k, stk. 1,

at kulturministeren fastsætter nærmere regler om styrelse

af uddannelsesinstitutionerne.

Formålet med bestemmelsen er at videreføre den nuværende bemyndigelse i lovens § 15, stk. 5, da

der fortsat vil være behov for, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om rektors og

prorektors opgaver, og om kollegiale organers sammensætning og opgaver.

Det følger af den foreslåede § 16 k, stk. 2, at kulturministeren fastsætter nærmere regler om

kunsthalsvirksomheden i udstillingsbygningen ved Charlottenborg Slot, jf. § 5, stk. 3, herunder om

kunsthallens styrelsesforhold.

Formålet med bestemmelsen er at videreføre den nuværende bemyndigelse i lovens § 15, stk. 6.

Til § 2

Til nr. 1

Det foreslåede stk. 7, fastsætter, at udpegningen af de seks ministerudpegede medlemmer af Det

Kongelige Teaters bestyrelse sker forskudt, så tre af de ministerudpegede medlemmerne hvert andet

år. Bestemmelsen skal medvirke til, at der på længere sigt bliver en større kontinuitet i den samlede

bestyrelse. Bestemmelsen fastsætter desuden, at de to bestyrelsesmedlemmer valgt af teatrets

medarbejdere udpeges hvert fjerde år, det indebærer, at de to medarbejdervalgte medlemmer udpeges

samtidigt. Bestemmelsen giver teatrets medarbejdere mulighed for at gennemføre valg til bestyrelsen

hvert fjerde år frem for hvert andet, hvilket vil begrænse den belastning af teatret, som tilrettelæggelse

og gennemførelse af valget udgør.

Til § 3

Til nr. 1

Ved de foreslåede bestemmelser fastsættes, jf. stk. 1, at ansøgning om kunststøtte skal ske digitalt

ved brug af den digitale selvbetjeningsløsning, som Statens Kunstfond stiller til rådighed.

Digital ansøgning om kunststøtte gøres således obligatorisk for ansøgere. Det betyder, at en

ansøgning, som ikke er indgivet ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som Statens

Kunstfond stiller til rådighed, som udgangspunkt skal afvises af Statens Kunstfond. Foreligger der

efter Statens Kunstfonds vurdering særlige forhold, er ansøgeren imidlertid fritaget for kravet om

digital ansøgning.

Det foreslås, at kunststøtte, der ikke administreres af Statens Kunstfond, for eksempel

biblioteksafgiften, ikke bliver omfattet af den obligatoriske digitale selvbetjening efter den foreslåede

§ 10 a, stk. 1. Det foreslås videre, at støtte, som administreres i samme sekretariat som støtten ydet af

Statens Kunstfond, men som enten har andre tilskudsgivere, eller som ikke tildeles efter opfordrede

ansøgninger, heller ikke bliver omfattet af § 10 a, stk. 1. Dette gælder for eksempel driftstilskud til

museer, teatre og orkestre samt tilskud af tipsmidler til idræt, almennyttige formål og folkeoplysning.

I henhold til stk. 2 i bestemmelsen, vil borgere, der er fritaget for Digital Post, være fritaget for krav

om digital kommunikation og ansøgning. Der vil derfor ikke skulle ske en konkret vurdering, idet en

fritagelse i medfør af regler om Digital Post, anses som et objektivt kriterium.

Den foreslåede bestemmelse i § 10 a, stk. 2 er blandt andet relevant for ansøgere, som ikke kan få

elektroniske signaturer eller NemID eller lign., herunder særligt udenlandske ansøgere. Såfremt

NemID eller lign. eID-løsning implementeres på alle tilskudsordninger, og der ikke bliver indført

muligheder for identifikation af ansøgere uden personnummer, vil denne bestemmelse blive relevant

for det ikke ubetydelige antal ansøgere om kunststøtte, blandt andet fra udlandet.

Når der foreligger særlige forhold, der gør, at ansøgeren ikke kan eller ikke må forventes at kunne

anvende den digitale selvbetjeningsløsning, skal Statens Kunstfond efter den foreslåede § 10 a, stk.

3, tilbyde ansøgeren, at ansøgning m.v. kan indgives på anden måde. Statens Kunstfond fastsætter,

hvordan en ansøgning omfattet af undtagelsen indgives, herunder om den skal indgives mundtligt

eller skriftligt.

Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er tale om ansøgere med særlige handikap, såvel

kognitiv som fysisk funktionsnedsættelse samt demens. Ligeledes for ansøgere, der mangler digitale

kompetencer, visse socialt udsatte ansøgere, ansøgere med psykiske lidelser, ansøgere med

sprogvanskeligheder mv., hvor hjælp eller medbetjening fra Statens Kunstfond side konkret vurderes

ikke at være en egnet løsning. Der vil således kunne være tale om, at der foreligger særlige forhold

for nogle af de nævnte ansøgere, der gør, at ansøgeren ikke kan ansøge om kunststøtte digitalt.

Tilsvarende vil der også være ansøgere fra de nævnte grupper, der kan ansøge digitalt og derfor skal

ansøge digitalt.

Statens Kunstfond kan derudover undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital

selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for Statens Kunstfond

ved at modtage ansøgningen på anden måde end digitalt.

For at sikre, at bestemmelsen om digital selvbetjening lever op til digitaliseringsklar lovgivning er

bestemmelsen justeret i overensstemmelse hermed, sådan at Statens Kunstfond har hjemmel til at

kræve, at ansøgninger m.v. håndteres via den digitale selvbetjeningsløsning, der stilles til rådighed af

Statens Kunstfond, og hvor selvbetjeningsløsningen forudsætter, at dialog med ansøger foregår via

den digitale selvbetjeningsløsning, herunder ved brug af de til enhver tid gældende eID-løsninger.

Det er Slots- og Kulturstyrelsen, der gennem sin sekretariatsbetjening stiller samme digitale platform

til rådighed for Statens Kunstfond, og som anvendes ved styrelsens øvrige tilskudsadministration.

På Statens Kunstfonds hjemmeside vejledes om, hvordan ansøgere, der ikke ser sig i stand til at søge

digitalt, skal forholde sig.

Udover særlige forhold hos ansøgeren kan der også helt ekstraordinært forekomme situationer, hvor

omstændighederne ved ansøgningen eller Statens Kunstfonds forhold gør, at der ikke kan ansøges

digitalt. Der kan eksempelvis være tale om, at Statens Kunstfonds digitale selvbetjeningssystem ikke

er indrettet til at håndtere en bestemt situation. Tilsvarende vil Statens Kunstfond eksempelvis kunne

anvise ansøgeren en anden måde at ansøge på, hvis Statens Kunstfonds selvbetjeningssystem er ude

af drift. Der vil i sådanne tilfælde være tale om, at der ud fra en samlet vurdering er klare økonomiske

fordele ved at modtage ansøgningen ikke-digitalt. Der henvises til de almindelige bemærkninger

ovenfor under afsnit 3.4.5.

Statens Kunstfond vil efter lov om Statens Kunstfond være forpligtet til at stille en sikker digital

selvbetjeningsløsning til rådighed for ansøgerne.

Det digitale system, som Statens Kunstfond stiller til rådighed for ansøgning, afrapportering,

kommunikation m.v. er indrettet på en sådan måde, at Statens Kunstfond kan identificere, hvem der

har indgivet ansøgningen svarende til krav om anvendelse af en sikker identifikation af borger eller

virksomhed i form af den digitale signaturer som eksempelvis NemID eller digitale signaturer med et

sikkerhedsniveau svarende til OCES-standarden eller højere.

Statens Kunstfond vil efter den foreslåede ændring fortsat frit kunne tilrettelægge proceduren i

forbindelse med indgivelse af ansøgning om kunststøtte i de særlige tilfælde, som undtages fra kravet

om digital ansøgning ved brug af den digitale selvbetjeningsløsning, herunder at ansøgningen

fremsættes mundtligt eller skriftligt, jf. § 10a, stk. 3.

Det forudsættes, at ansøgninger fra flere personer i fællesskab, for eksempel et orkester eller en

forening skal foretages digitalt, hvis blot en af de deltagende personer er i stand til at ansøge digitalt.

Med stk. 4 foreslås det, at en digitalt indgivet ansøgning afrapportering, m.v. anses for at være

modtaget, når dokumenterne er tilgængelige for Statens Kunstfond, det vil sige på det tidspunkt, hvor

Statens Kunstfond har adgang til at behandle eller læse ansøgningen m.v. Der henvises til de generelle

bemærkninger ovenfor i afsnit

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 3.4.3.

Modtagelse af digital

ansøgning, afrapportering m.v.

Til § 4

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. juni 2023.

Det foreslås i

stk. 2,

at de nuværende regler fastsat i medfør af lovens § 15, stk. 5 og 6, forbliver i

kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af lovens § 15, stk. 1 og 2, jf.

dennes lovs § 1, nr. 8.

De gældende regler i lovens § 15, stk. 5 og 6, ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 8. Reglen i stk. 5

indeholder en bemyndigelse til, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om styrelse af

uddannelsesinstitutionerne. Reglen i stk. 6 indeholder en bemyndigelse til, at kulturministeren kan

fastsætte nærmere regler om kunsthalsvirksomheden i udstillingsbygningen ved Charlottenborg Slot.

Det er nødvendigt at sikre, at reglerne fastsat i medfør af den gældende lovs § 15, stk. 5 og 6, forbliver

i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af lovens § 15, stk. 1 og 2, jf.

lovforslagets § 1, nr. 8.

Det foreslås i

stk. 3,

at når de fire eksterne medlemmer af bestyrelserne, jf. den foreslåede § 16, stk.

5, skal udpeges første gang, udpeges to af medlemmerne uden mulighed for forlængelse.

Formålet med bestemmelsen er at sikre forskudt kontinuitet i udskiftningen af eksterne

bestyrelsesmedlemmer. Således at to medlemmer skal udskiftes fra 2027, og de to andre medlemmer

kan genudpeges til bestyrelsen for yderligere fire år.

Det foreslås i

stk. 4,

at, når medarbejder- og studenterrepræsentanter til bestyrelserne, jf. de foreslåede

§16, stk. 6-8, skal udpeges første gang, sker det efter regler fastsat af de nuværende

skoleråd/konservatorieråd.

På denne måde sikres, at udpegningen sker efter de interne regler, som gælder på den enkelte

institution.

Det foreslås i

stk. 5,

at når bestyrelsen for Det Kongelige Teater, jf. § 3, stk. 7, skal udpeges første

gang efter lovens ikrafttræden pr. 1. januar 2024, vil tre ministerudpegede medlemmer af bestyrelsen

blive beskikket for to år, mens resten af bestyrelsens medlemmer, vil blive beskikket for fire år.

Medlemmer udpeget af teatrets medarbejdere ved valg beskikkes for fire år. Ved de efterfølgende

udpegninger vil beskikkelsen være fire år for alle medlemmer af bestyrelsen jf. §3, stk.6.

Formålet med bestemmelsen er at indfase forskudt udpegning af ministerudpegede medlemmer til

Det Kongelige Teaters bestyrelse. Indfasningen af den nye bestemmelse vil ikke give nuværende

personer, som er medlemmer af Det Kongelige Teaters bestyrelse ved lovens vedtagelse, adgang til

udpegning efter de ændrede regler med mulighed for genbeskikkelse i en tredje periode.

Lovforslaget gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet den relevante hovedlov (lov om

videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, lov om scenekunst og

lov om Statens Kunstfonds virksomhed) ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om videregående

kunstneriske

uddannelsesinstitutioner under

Kulturministeriet, jf.

lovbekendtgørelse nr. 732 af 14.

juni 2016, som ændret ved lov nr.

435 af 8. maj 2017, foretages

følgende ændringer:

§ 2.

Den Danske Scenekunstskole

har som højere videregående

uddannelsesinstitution til opgave

på kunstnerisk og, hvor det er

relevant, videnskabeligt grundlag

at give uddannelse i scenekunst

indtil det højeste niveau.

§ 4.

Musikkonservatorierne har

som højere videregående

uddannelsesinstitutioner til opgave

på kunstnerisk og, hvor det er

relevant, videnskabeligt grundlag

at give uddannelse i musik og

musikpædagogik og tilgrænsende

fagområder indtil det højeste

niveau.

§ 5.

Det Kongelige Danske

Kunstakademis Billedkunstskoler

har som højere videregående

uddannelsesinstitution til opgave

på kunstnerisk og videnskabeligt

§ 2, stk. 1

udgår »højere«.

I § 4, stk. 1

udgår »højere«.

I § 5, stk. 1

udgår »højere«.

grundlag at give uddannelse i

maler-, billedhugger- og grafisk

kunst med tilgrænsende kunstarter

indtil det højeste niveau.

Stk. 2.

---

§ 2.

---

Stk. 2.

Den Danske

Scenekunstskole skal udøve

kunstnerisk udviklingsvirksomhed

og kan på videnskabeligt grundlag

drive forskning inden for sine

fagområder.

§ 3.

---

Stk. 2.

Den Danske Filmskole kan

udøve kunstnerisk

udviklingsvirksomhed og kan på

videnskabeligt grundlag drive

forskning inden for sine

fagområder.

§ 4.

---

Stk. 2.

Musikkonservatorierne skal

udøve kunstnerisk og pædagogisk

udviklingsvirksomhed og kan på

videnskabeligt grundlag drive

forskning inden for deres

fagområder.

§ 5.

---

Stk. 2.

Det Kongelige Danske

Kunstakademis Billedkunstskoler

skal udøve kunstnerisk

udviklingsvirksomhed og skal på

videnskabeligt grundlag drive

forskning inden for billedkunsten.

Stk. 3.---

Kapitel 3

Uddannelser, kunstnerisk

udviklingsvirksomhed og forskning

m.v.

§ 2, stk. 2,

indsættes efter »og

kan«: », hvor det er relevant, «

§ 3, stk. 2,

ændres »Den

Danske Filmskole kan« til: »Den

Danske Filmskole skal« og efter

»og kan« indsættes: », hvor det er

relevant,«.

§ 4, stk. 2,

indsættes efter »og

kan «: », hvor det er relevant, «

§ 5, stk. 2,

ændres »og skal« til:

»og kan, hvor det er relevant,«.

Overskriften

til kapitel 3 affattes

således:

»Kapitel 3

Uddannelser og

videngrundlag«

§ 11.

Uddannelsesinstitutioner, der

§ 11

udgår

driver kunstnerisk

»Uddannelsesinstitutioner, der

udviklingsvirksomhed,

driver kunstnerisk

pædagogisk udviklingsvirksomhed udviklingsvirksomhed,

eller forskning, træffer selv

pædagogisk udviklingsvirksomhed

beslutning om, hvilken kunstnerisk eller forskning, «, og i stedet

udviklingsvirksomhed,

indsættes:

pædagogisk udviklingsvirksomhed »Uddannelsesinstitutionerne«.

eller forskning der skal drives på

institutionen.

§ 15.

Uddannelsesinstitutionerne

§ 15

ophæves.

ledes hver især af en rektor, som

har det overordnede ansvar for

institutionens virksomhed.

Stk. 2.

Rektor træffer afgørelse i

alle sager, som ikke ved lov er

henlagt til kulturministeren eller til

institutionens kollegiale organer.

Stk. 3.

Kulturministeren ansætter

og afskediger rektor ved hver

enkelt uddannelsesinstitution.

Stk. 4.

På

uddannelsesinstitutionerne

nedsættes et eller flere kollegiale

organer. Uddannelsesinstitutionens

øverste kollegiale organ inddrages

i sager, der vedrører

uddannelsesinstitutionens

overordnede interesser som

kunstnerisk uddannelsesinstitution,

og medvirker ved fastlæggelsen af

retningslinjer for dens langsigtede

virksomhed og udvikling.

Stk. 5.

Kulturministeren fastsætter

nærmere regler om styrelse af

uddannelsesinstitutionerne.

Stk. 6.

Kulturministeren fastsætter

nærmere regler om

kunsthalsvirksomheden i

udstillingsbygningen ved

Charlottenborg Slot, jf. § 5, stk. 3,

herunder om kunsthallens

styrelsesforhold.

§ 16.

Kulturministeren kan

fastsætte nærmere regler om

aftagerpaneler ved

uddannelsesinstitutionerne.

§ 16

ophæves, og i stedet

indsættes:

»Bestyrelse

§ 16.

Den Danske

Scenekunstskole, Den Danske

Filmskole, Det Jyske

Musikkonservatorium, Det

Kongelige Danske Kunstakademis

Billedkunstskoler, Det Kongelige

Danske Musikkonservatorium,

Rytmisk Musikkonservatorium og

Syddansk Musikkonservatorium er

statsinstitutioner, hvis overordnede

ledelse varetages af en bestyrelse.

Stk. 2.

Bestyrelsen har det

overordnede

ansvar

for

institutionens drift og strategi,

herunder dens økonomi og

udvikling.

Stk. 3.

Bestyrelsen består af fire

eksterne medlemmer og tre interne

medlemmer, heraf en studerende,

en underviser og en teknisk-

administrativ medarbejder fra

uddannelsesinstitutionen.

Stk. 4.

Medlemmerne af

bestyrelsen skal tilsammen have

1) viden og erfaring inden for

ledelse, strategi og

udvikling,

2) indsigt i og kunstnerisk

erfaring fra det kunstfelt og

de brancher, som den

pågældende institution skal

uddanne til og bredere

viden om kulturlivet i

Danmark og internationalt,

3) viden om og erfaring inden

for udvikling og drift af

uddannelsesinstitutioner og

4) viden og erfaring inden for

økonomi, jura,

personaleadministration og

lignende

Stk. 5.

Kulturministeren udpeger

de fire eksterne

bestyrelsesmedlemmer.

Kulturministerens udpegning af

eksterne medlemmer sker efter

offentlig annoncering.

Kulturministeren udpeger

bestyrelseslederen blandt de

eksterne bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 6.

Det bestyrelsesmedlem, der

skal være studerende, jf. stk. 3,

vælges af og blandt de studerende

på uddannelsesinstitutionen.

Stk. 7.

Det bestyrelsesmedlem, der

skal være underviser, jf. stk. 3,

vælges af og blandt underviserne

på uddannelsesinstitutionen.

Stk. 8.

Det bestyrelsesmedlem, der

skal være teknisk-administrativ

medarbejder, jf. stk. 3, vælges af

og blandt det teknisk-

administrative personale på

uddannelsesinstitutionen.

Stk. 9.

De fire eksterne medlemmer

udpeges for en periode på fire år

med mulighed for forlængelse i

yderligere én periode. Det

bestyrelsesmedlem, der skal være

student jf. stk. 6, vælges for to år

med mulighed for ét genvalg. De

bestyrelsesmedlemmer, der skal

være medarbejdere, jf. stk. 7 og 8,

vælges for fire år med mulighed

for ét genvalg. Studenter- og

medarbejderrepræsentanter vælges

efter regler, der fastsættes af

bestyrelsen for den enkelte

institution.

Stk. 10.

Kulturministeren kan

fastsætte nærmere regler om valg

af bestyrelsesmedlemmer, der er

studerende og medarbejdere samt

om annoncering, udpegning og

honorering af eksterne medlemmer

efter stk. 5.

§ 16 a.

Kulturministeren kan

beslutte, at bestyrelsen skal træde

tilbage, hvis ministeren vurderer,

at bestyrelsen ikke lever op til sit

ansvar, jf. § 16, stk. 2. I så fald

beskikkes en ny bestyrelse efter

reglerne i § 16.

Bestyrelsens opgaver

§ 16 b.

Bestyrelsen skal selv

fastsætte sin forretningsorden, som

godkendes af Kulturministeriet.

§ 16 c.

Bestyrelsen ansætter og

afskediger rektor.

Stk. 2.

Bestyrelsen fastsætter

retningslinjer for rektors

virksomhed.

§ 16 d.

Bestyrelsen indgår aftaler

med Kulturministeriet om

institutionens mål og opgaver.

§ 16 e.

Bestyrelsen godkender

efter indstilling fra rektor

institutionens budget, herunder

fordelingen af ressourcerne og

principperne for ressourcernes

anvendelse.

§ 16 f.

Bestyrelsen godkender

studieordninger efter indstilling fra

studienævnene, jf. § 16 h, stk. 1,

for de uddannelser, som

institutionen udbyder.

Stk. 2.

Bestyrelsen kan bemyndige

rektor til at godkende

studieordningerne.

Rektor

§ 16 g.

Rektor er ansvarlig for

institutionens daglige drift og

ledelse herunder undervisning,

kunstnerisk praksis, kunstnerisk og

pædagogisk

udviklingsvirksomhed, forskning,

kunst- og

kulturinstitutionsvirksomhed,

administration, økonomi og

regnskab.

Stk. 2.

Rektor ansætter og

afskediger medarbejdere og ledere

på institutionen.

Kollegiale organer og

aftagerinddragelse

§ 16 h.

Bestyrelsen skal nedsætte

et eller flere studienævn, som

afgiver indstilling til bestyrelsen

eller på bestyrelsens delegation til

rektor, jf. § 16 f, stk. 1 og 2.

Stk. 2.

Kulturministeren kan

fastsætte nærmere regler om

studienævnenes opgaver og

sammensætning m.v.

§ 16 i.

Bestyrelsen kan efter

indstilling fra rektor oprette andre

kollegiale organer på

uddannelsesinstitutionen.

§ 16 j.

Bestyrelsen skal sikre

inddragelse af

uddannelsesinstitutionens aftagere

med henblik på at sikre

uddannelsernes kvalitet, relevans

og udvikling.

Stk. 2.

Bestyrelsen fastsætter efter

indstilling fra rektor nærmere

regler om aftagerinddragelse på

uddannelsesinstitutionerne.

Andre bestemmelser

§ 16 k.

Kulturministeren fastsætter

nærmere regler om styrelse af

uddannelsesinstitutionerne.

Stk. 2.

Kulturministeren fastsætter

nærmere regler om

kunsthalsvirksomheden i

udstillingsbygningen ved

Charlottenborg Slot, jf. § 5, stk. 3,

herunder om kunsthallens

styrelsesforhold.«

§2

I lov om scenekunst, jf.

lovbekendtgørelse nr. 246 af 18.

marts 2020 foretages følgende

ændringer:

§ 3.

---

I § 3,

indsættes efter stk. 6 som

nyt stykke:

»Stk.

Bestyrelsens medlemmer

beskikkes forskudt, således at tre af

de ministerudpegede medlemmer

beskikkes

hvert

andet

år.

Medlemmer valgt af teatrets

medarbejdere udpeges hvert fjerde

år.

Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 8 og

9.«

Stk. 7.

I tilfælde af udtræden

udpeges et nyt medlem for den

resterende del af perioden.

Stk. 8.

Bestyrelsen tegnes af

formanden og i dennes fravær af

næstformanden.

§3

I lov nr. 458 af 8. maj 2013 om

Statens Kunstfonds virksomhed

foretages følgende ændringer:

Efter

§ 10

indsættes:

§ 10 a.

Kulturministeren kan

fastsætte nærmere regler om

digital kommunikation med

borgere og virksomheder, herunder

bestemte it-systemer, særlige

digitale formater, den til enhver tid

gældende nationale eID-løsning

el.lign. til brug for administration

af kunststøtte efter § 3, stk. 1.

Stk. 2.

Borgere, der i medfør af

anden lovgivning er fritaget for

Digital Post, vil være fritaget for

krav efter stk. 1.

Stk. 3.

Ministeren kan fastsætte

regler om undtagelse fra kravet om

digital kommunikation, jf. stk. 1.

Stk. 4.

Ministeren kan fastsætte

regler om, at digital ansøgninger,

afrapportering m.v. anses for at

være kommet frem, når det er

tilgængeligt for adressaten for

meddelelsen

§ 4.

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1.

juni 2023.

Stk. 2.

Regler udstedt i medfør af

§ 15, stk. 5 og 6 i lov nr. 1362 af

16. december 2014 om

videregående kunstneriske

uddannelsesinstitutioner under

Kulturministeriet med de

ændringer, der følger af § 5 i lov

nr. 411 af 11. maj 2016, forbliver i

kraft, indtil de ophæves eller

afløses af regler udstedt i medfør

af § 16 k, stk. 1 og 2 i lov nr. 1362

af 16. december 2014 om

videregående kunstneriske

uddannelsesinstitutioner under

Kulturministeriet med de

ændringer, der følger af § 5 i lov

nr. 411 af 11. maj 2016, som

ændret ved denne lovs § 1, nr. 9.

Stk. 3.

Når de fire eksterne

medlemmer af bestyrelserne, jf. §

16, stk. 5, skal udpeges første

gang, udpeges to af medlemmerne

uden mulighed for forlængelse

uanset § 16, stk. 9 i lov nr. 1362 af

16. december 2014 om

videregående kunstneriske

uddannelsesinstitutioner under

Kulturministeriet med de

ændringer, der følger af § 5 i lov

nr. 411 af 11. maj 2016, som

ændret i denne lovs § 1, nr. 9.

Stk. 4.

Når de medlemmer af

bestyrelserne, der er studerende

eller medarbejdere ved

institutionerne, jf. § 16, stk. 6-8,

skal udpeges første gang,

fastsætter de nuværende

skoleråd/konservatorieråd regler

herom uanset § 16, stk. 10 i lov nr.

1362 af 16. december 2014 om

videregående kunstneriske

uddannelsesinstitutioner under

Kulturministeriet med de

ændringer, der følger af § 5 i lov

nr. 411 af 11. maj 2016, som

ændret i denne lovs § 1, nr. 9.

Stk. 5.

Uanset § 3, stk. 6, 1. pkt., i

lovlovbekendtgørelse nr. 246 af

18. marts 2020, beskikker

Kulturministeren ved den første

beskikkelse til Det Kongelige

Teaters bestyrelse efter denne

lovens ikrafttrædelse tre af de seks

ministerudpegede medlemmer for

en periode af to år,