Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)
KUU Alm.del Bilag 33
Offentligt
2652262_0001.png
Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)
Medieudviklingen
2022
DR Medieforsknings årlige rapport om udviklingen
i danskernes brug af elektroniske medier
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: DR Medieforsknings årlige rapport om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier
2652262_0002.png
Indhold
side 3
FORORD: 50 år i brugernes tjeneste
side 5
STATUS: De nye medier overhaler de gamle
side 15
Hvad blev der af en million seere?
side 18
Af PRINSIB opstår ny segmentering
side 22
Podcastens 5 bud
side 25
TikTok tordner frem
side 29
Unge skuffer over tid
side 32
De nye tv-vaner
side 38
Alene on demand
side 44
Fri os fra nyhederne
side 47
Seneste nyt fra 2012 til 2022
side 49
DEFINITIONER: Hvordan defineres tv?
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: DR Medieforsknings årlige rapport om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier
2652262_0003.png
2022
FORORD:
50 år i brugernes tjeneste
I dag er bruger- eller kundefokus ikke noget særsyn. Orienterer man sig i alverdens virk-
somheders strategiske dokumenter, vil man langt de fleste steder kunne læse om "at sætte
kunden i centrum". Derfor kan det også virke, hvis ikke bedaget, så i al fald ikke synderligt
originalt, at DR Medieforskning i 2022 fortsat insisterer på at kalde sig ”seernes, lytternes
og brugernes ambassadører”. Men det, som i dag forekommer indlysende, har ikke altid
været sådan. DR Medieforskning fyldte 50 år i 2022.
AF DENNIS CHRISTENSEN, CHEF FOR DR MEDIEFORSKNING
DR er en public service-institution, født som monopol – først på radio og
sidenhen også på tv. Derfor var husets historiske fokus på, hvad man mente
danskerne havde godt af, mens man kun sekundært kerede sig om, hvad dan-
skerne mon egentlig selv mente. Seertal, brugerundersøgelser og program-
tests var alle begreber fra en fremtid, som endnu ikke eksisterede. Danskernes
forhold til statsradiofonien bestod i, om man havde apparaterne tændt eller ej.
Alternativerne eksisterede ikke, og i de første mange år betaltes licens alene af
den årsag, at det faktisk kun var et fåtal af danskerne, der rådede over appara-
ter til at modtage udsendelserne fra Danmarks Radio.
Det vil dog være en overdrivelse at sige, at DR var helt uinteresseret i bruger-
nes perspektiv. I 1929 havde man nemlig været uforsigtige nok til at gennem-
føre en undersøgelse, hvori lytterne blev opfordret til svare på, hvilke program-
typer de gerne ville have flere af, hvilke de ønskede færre af, og hvor tilfredse
de var med længden af de forskellige udsendelser.
Kammerherre Christian Lerche, der var den første formand for Radiorådet fra
1925 til 1939, brød sig ikke om tanken og formulerede da den evige balance-
akt i public service: ”Man maa først gøre sig klart, om man skal lægge Vægten
paa Radioen som Kulturfaktor eller som Underholdning.”
Da resultaterne forelå, viste det sig, at Lerche havde set helt rigtigt. Internt tal-
te man om Balalajka-undersøgelsen, for den viste, at lytterne ønskede mindre
”tung” klassisk musik, færre foredrag, og at der blev skruet lidt ned for under-
visningen. I stedet ville de have mere ”let” musik, militærmusik, dansemusik,
muntre skuespil og sketches. Men Statsradiofonien var endnu ikke klar til at
gå balalajka-vejen, hvorfor undersøgelsens resultater i det store og hele blev
gemt langt væk, så man kunne fortsætte som hidtil.
Medieudviklingen 2022
3
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: DR Medieforsknings årlige rapport om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier
2652262_0004.png
Potentialet i brugerperspektivet var dog ikke helt skrinlagt, for i 1972 valgte
man efter svensk forbillede at oprette en forskningsafdeling i DR. Her skulle
man forske og berige institutionen med indsigter om brugerne. Det viste sig
hurtigt, at akademisk forskning ofte er kendetegnet ved en forholdsvis stor
grundighed og deraf følgende langsommelighed, som slet ikke egnede sig til
temperamenterne i husets ledelseslag.
”
Det står mejslet i sten, at
DR skal samle og oplyse
danskerne, men om vægten
skal lægges på ”samle” eller
”oplyse” har altid været en
diskussion.
Derfor blev fokus hurtigt skubbet væk fra det akade-
miske over mod det mere anvendelsesorienterede. Det
skulle med andre ord gå stærkere; indsigterne skulle
kunne bringes i direkte anvendelse i programproduktio-
nen og på ledelsesgangene. Og resten er historie.
I dag, årtier senere, er brugerperspektivet af større be-
tydning end nogensinde for DR. Efter monopolbruddet
har DR måttet omstille sig til en konkurrence om seer-
DENNIS CHRISTENSEN, DR MEDIEFORSKNING
nes og lytternes gunst – en konkurrence, der hele tiden
vokser og kræver udvidede forståelser for brugerne og deres behov. Og netop
dette arbejde med brugernes perspektiv har, lige siden Christian Lerches tid,
været en balancegang. Det står mejslet i sten, at DR skal samle og oplyse dan-
skerne, men om vægten skal lægges på ”samle” eller ”oplyse” har altid været
en diskussion. At brugerperspektivet står i modsætning til oplysningsopgaven,
er dog en forsimplet forestilling. I virkeligheden er de to opgaver hinandens
forudsætninger.
I en tid, hvor mængden af medietilbud øges markant, og konkurrencen er
blevet global, er forståelsen af danskerne et konkurrenceparameter. Fordi vi i
DR kan slå os op på at kende danskerne bedre end tech-giganterne, sociale
medier og internationale platformstjenester, har vi fortsat en chance for at
bryde igennem støjen. En chance for at samle og oplyse danskerne med godt
public service-indhold.
Af den årsag arbejder vi troligt og nysgerrigt videre på at indhente viden om
danskerne, deres medieadfærd, holdninger og behov. Brugerindsigter, der i
nutidens DR altid bringes til bordet, når vigtige beslutninger skal træffes.
Også i denne udgave af Medieudviklingen forsøger vi at dele vores brugerper-
spektiv med dig som læser. Hvem ved? Måske du kan genkende dig selv i en
eller flere af artiklerne?
I statusartiklen gør vi året op og konstaterer, at 2022 blev det første år, hvor
størstedelen af danskernes mediebrug var digitalt. Vi ser på streamingens be-
tydning for tv’ets evne til at samle danskerne – både om de samme program-
mer og på samme tid. Vi går også helt tæt på de unges livsverden og på et af
de yngste, men samtidig hurtigst voksende, medier, nemlig TikTok. Dansker-
nes nyhedsforbrug bliver også gået efter i sømmene, når vi studerer, hvordan
vores nyhedsvaner har ændret sig på blot et årti – og så forholder vi os til det
faktum, at flere og flere vender nyhederne ryggen, den såkaldte news fatigue.
God læselyst!
Dennis Christensen, chef for DR Medieforskning
Medieudviklingen 2022
4
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: DR Medieforsknings årlige rapport om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier
2652262_0005.png
2022
STATUS:
De nye medier overhaler de gamle
2022 kommer til at skrive sig ind i dansk mediehistorie som det første år, hvor der blev
brugt mere tid på såkaldte nye medier end traditionelle medier. I og for sig er det ikke
overraskende, da udviklingen har bevæget sig i denne retning længe, men alligevel føles
det, som om noget er forandret.
AF JANNE BJØRSTED-TANDRUP, HENRIK GREGOR KNUDSEN & DENNIS CHRISTENSEN
Danskerne bruger fortsat over syv timer på medier dagligt. Forbruget af leven-
de billeder står for godt og vel halvdelen af tidsforbruget, men streaming er nu
større end traditionelt tv. Traditionel radio tegner sig for 16 % af den samlede
mediebrug, mens streaming af musik og podcasts står for 8 %. Som altid er de
unge endnu mere digitale. Her har streaming stort set udraderet traditionelt
tv, og mens traditionel radio fortsat står for 9 % af den samlede mediebrug,
er streaming af musik og podcasts dobbelt så stort. Sociale medier samt spil
og gaming fylder også rundt regnet dobbelt så meget blandt de 15-31-årige
som blandt den brede befolkning.
Medieudviklingen 2022
.vt fa gnilåmsdekram elleiciffo ned lit eslegøsrednuameksegrøps tgrupsda ne arf terdnæ 2202 i re gnimaerts
eremitse ta lit nedliK .resleravseb senretnednopser fa dnurggab åp serøgpo nem ,etkerid selåm ekki tegurbrofsdit rovh ,reslegøsrednuameksegrøps ekkær ne åsgo nem
,vt go oidar åp regnilåmsdekram elleiciffo ed tdnalbireh ,redlik egilleksrof ekkær ne åp teresab re tetamitsE . 2202 :edoireP .gninksrofeideM RD :edliK .rå 57-51 :eppurglåM
%001
%5
%5
%5
%5
%6
%6
%6
5
reidem etkyrT reidem elaicoS tetten åp gnimag go lipS
tetten åp redehyn esæL kisum go oidar fa gnimaertS oidaR gnimaertS
%09
%01 %5
%4
%01
%11
%11
%11
%11
%11
%6
%5
%6
%3
%6
%4
%6
%4
%6
%4
%08
%7
%4
%6
%6
%6
%07
%8
%01
%9
%8
%06
%61
%12
%32
%81
%91
%22
%05
%02
%01
%04
%51
%31
gurbeidem senreksnad fa gniledroF
%51
%71
%03
%02
%91
%72
vt tlenoitidarT
%01
%22
%72
%92
%03
%33
%33
%73
2202 1202 0202 9102 8102 7102 6102
%0
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: DR Medieforsknings årlige rapport om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier
2652262_0006.png
.gnimaerts
.gnimaerts
.lkske LADS
e
.gnim
O
e
V
t
+ e
lks
il
k
m
LAD
t
Sma
gp
t
o
evlklsme sL
b
r
r
DSg
-
pV
t
+e
l
egvui
n
lr
oi
r
i
t
o
id
-
a
r
r
e
t
r
egl
e
e
D
o
.
reti
em
rrb
t
rt
l
vt
D
t
.
l
e
e
e
n
i
lm
o
n
t
o
i
r
d
ied
d
akrit
m
ee
e
e
a
d
icos
te
a
laat
v
ce
d
s
l
k
o
ia
h
ire rdel
i
odh
e
d
d
n
i
i
v
eea
a
icivo
n
a
i
a
m
vndm
r
oah
S
dr
.
n
g
io.e
i
g
m
iiv
e
aae
t
.gtns
t
ii
d
daa
e
e
k
kt
u
s .gnimaerts tdneku
a r s .
v
e
o
.
s
ni
roj
Ve+ s .
re gur
A oj
f
O
v
o r
e le
gn m
a
toj
t
t
l
S
o
d
gu t of
ti
-vd
g
le
r
t
e
lait
ef
a
k
r
n
rt D
l
i.dem l
i
i o
: 
v
n
i
o
em ol
f
d
g
s g
a
i
e
l
t
e tS
n
d
a
f
r
r
s
n m
e
nerrtS
m osf tv p n i da
a e
t
k
e
i
t
i
T
r em k
d
b
e
k
f i
n m g tm
n
u
g O r i ko t
o
t
d iv dn t ak b de l e 2 b eh n e t e e :  d g i l
k
ne u
etereiddeem etllaaitcokkaiivedrleihdnioeldiivofs ainimlaerdtS
g
iogen
n
im
d
f
n
r
a
gsn
ma
ekr
r
tu
er
g
ø
ok
t
nsikeeda
r
neAtDmt
,
O
e
V
t
e
s
e
e
uegv
e
iul
j
bmrossni
m
romt
r
ap
t
sonr
a
er
i
j
v
gturbbi
i
rr
m
e
a
rdvst,
r
re
s
itlveegnoe
e
tjmdaaeri
k
tt
d
a
n
reerr
t
.edau
u
lkgln
r
ti
o
eegu
i
t
m
r
a
eerfi
r
e
t
d
S
umkad
2
nr
0
cSo. s2u
d
0
o
2d
r
l: 
e
g
P
ndi
.
m
e
oPe
l
rdniS s.
ø
2a2g
e
ø
d
isme
U
enr
r
UrSe
e
rPeen
n
e
e
s
s
e
l
e
e
rl
i
tø
N
N
:
e:dd
li
lUK-reeS nesleiN :edliK
n
i v
D . m es r o dem e a c a g v d oh n .
o
d
e
vae t
t
timna
s
S ..g
u
m
i
L
t
ar
i
tsSds r+røto n
g
d
i
d ,
a
e
e
se
s
re øg
g
i
n
asfi-t
e t
a ls
rer
ii
d
g
u
n
l
rmtseDts em
r
t
b
a im
g
eri rrse rro
e
gnim
.
l
  2
eeaiitt
2
g
e
ariv r
i
ofodo
n
riea
s
.
eg
  fl
sr
g0n2r
n
ead
-
oit
e
- .
S
.nSmnaesgesisrtde
d
nki
K
i a d e l n
b s d r
an k
n t
iet
n
a tr jg e t u mto e nn ti
tbsrroefrgendimlaerntiSte2g20broefdoiirmPe.nteSsl. egøs2re: edoi-reePe.SenselelgeøNr:eedniU-geenenesaletima:edeiKøtubirtsid ,retsenejtgnimaerts aiv gnimaerts reredulkdni tegurbrofgnimaertS . 2202 : edoireP .neslegøsrednU-reeS nesleiN :edliK
u kd .  ur 2 :  gn ea r 220 dnU r n s i s dl K r o S dn N s rl r
.lkske LADSOV + evil mos trojgpo re gurbrof-vt ellenoitidart teD .dem tlat ekki re reidem elaicos aiv dlohdnioediv fa gnimaertS .gnimaerts tdneku
go nedna tmas rerøtubirtsid ,retsenejtgnimaerts aiv gnimaerts reredulkdni tegurbrofgnimaertS . 2202 : edoireP .neslegøsrednU-reeS nesleiN :edliK
.gnimaerts
i
rittSdarT vt tlenoitidarT
gnimaertS
gnimaert
v
S
t tleno
g
t
vn
i
t
d
ml
a
ea
T
otitSidarT vt tlenoitidarT
i
i t
r
ner
gnimaertS
vt tlenoitidarT
21
01
01
11
41
)
)r
)
å
rråå 8+3
)rå
met
+
5
-
6
3(
(
(enllA
+56
sebvle
e
r
rø
d
b
lÆ
m
( erdlÆ
S
åS
4
å 12
3--51(
5
2(
eengsnU
ko
v eg
nU
))rråå 41
42 9
(
--51nrø
(e
gbnUdn
e
em
me
ts
))rråå 8
ebv
-
413-(
leS
9
(nrnørb å
øb m
edSn
em
)rå
)rråå ++)3r5å( +
)rå
46
-
6
7
e(
4
l5elAr6d( er
46-7
(
e
l
n
Æ
s
dlÆ
4( ens
ko
ko
)
ve
ve
)r )r
ndo
4
)rå
å 4)råå +
) ndo
M
64
6
-
-7465(-67e( 4e(r e
rå 64- M
23
d
( en
nskolnÆskeov
2
e
3( en
s
v n
s
)rå ))rråå
koV
ndoMdoM
koV
6 64
)rå
4-246--23
)
13-
3( 7e4(( e
rå 1
52(
nskeonnVsskk
3
Vv
-52(
o
oe
)rå ))rrå
ensk
ndo
ensk
11
6
3å-54--5
ov e
M
ov eg
3
2
nU
)rå
2( 2e3((
)
ee
rå gnU
4
o
2-5
nskonnvss
4
kke
2
Vv
-5
e
o
g
)rå ))rrå
1( e
gnU
1
n
(
U
egn
44
12
U
2å-53--5
gnU
1 52
1
)rå
( eg((
)
eegn
o
41
nU
rå
sn
4
kU
1
v
-
e
9
n
)rå ))rr
-
åå
9( n
(
g
n
U
r
41 4
4
øb
-91
r
9
ø
(
edn
(2n--r51
b
n( r
edn
øb eøb
e
e
)
e
rå
dgnneeUd
mme mmets
)rå
8
n
e
-
m
3
meemm
ts
e
eb
bvle
)rå
8-
))
3
å
(n
8r
r
ts
ø
e
b
btvsle
v
b
l
v
e
l
S
-å
(
8-
S
3(4
n
n1
r
3
ø
9
b
n
å
eS eS
r-ø(b( r
å
ø
r
m
å
ånmbøSb
S
mS
mS
ed
)r
å
)rå
+
)rrå
)rå +
nemme
3(
ts
+
3
8
3
(
å(
e
+
e
ll
l-3l
A
A(3(enllA
ellA
ebvle
rø
S
b åm
S
01 1
2
0
11 1
1
41 1
41
0
0
44
44
28
98
011
08
98
08
211
05
28
05
941
941
552
552
44
21
44
21
21
44
021
1
01
11
11
98
98
98 1
01
101
1
08
08
41
41
08
098
8
411
1
41
0
00
5
05
05
0
)rå
+
3( e
llA
0
28
28
301
28
001
321
01
3
211
011
321
531
51
531
4
941
531
451
011
451
01
005
001
051
051
321
002
552
052
552
003
001
321
31
5
321
051
002
052
003
531
011
011
451
98
08
301
211
301
211 301
211
941
941
211
301
001
301
001
001
211
051
051
051
002
052
003
451
051
0
0
0
0
2
2
002
002
0
0
5
5
2
2
052
3
0
0
5
0
2
0
0
0
0
3
3
552
g ma
D
o
n m
l
e
t
al åi
u
du b
t
u
m
m ni
0
D
g
at
talretnåoptigduarrbråoptgurimrogtiugnaim t
g
i
n
g
m
D
aer
n
t
ii
s g
errgtt
v
s
t
ig
t
oav
n
ttr
o
tts
i
llegn
d
o
a
iivtt
r
tii
t
dt
å
e
p
ttnopti
r
g
br
rrr
of
rråop
u
ttguunriibr
t
o
g
fg
i
t
l
iiul
g
g
a
a
0
m
3
tgilgaD
i t f un b tf l D g l
i
a gn mae s go
e
v t e
i
noo darr åp gu b off
ni
n m ttg lga
D
gnimaerts go vt tlenoitidart åp gurbroftunim tgilgaD
e ksk L
DSOV
e
i t D
.)
202( esl gøsr
r
dnU
r
li )
l
U S pu G naK ed K å +3 eppu g åM
te
t
n
n
.lk
.l
ske
e
LA
ADSOV
+
+
ev
v
L
iL
:a
:a
a
taD
.)2
2202(
n
nes
e
legøs
e
ednU
-r
-
e
e
e
e
S
S
n
n
e
e
s
s
le
e
iN
N
g
g
o
o
)1
1
2
2
0
0
2
2
-
-
2
2
9
9
9
9
1
1
(
(
n
n
e
e
s
s
le
e
g
g
ø
ø
s
s
r
r
e
e
d
d
n
n
U-
-
r
r
e
e
e
e
S pul
l
l
l
a
a
G r
r
a
a
t
t
naK :
:
edl
l
i
i
K .
.
r
r
å +3 :
:
eppur
r
gl
l
åM
22
1202
0202
9102
8
2
102
7
1
1
2
0
0
2
2
6
0
1
2
0
0
2
2
2
5
9
1
1
0
0
2
2
0
4
8
1
1
0
0
2
2
2
3
7
1
1
0
0
2
2
6
2
5
1
1
0
0
2
2
1
4
1
1
0
0
2
2
0
3
1
1
0
0
2
2
1
9
2
0
1
0
0
2
2
8
1
0
02
0
10
2
2
7
0
0
1
0
0
2
2
6
9
0
0
0
0
2
2
5
8
0
0
0
0
2
2
70
4
6
0
0
0
0
2
2
0
3
5
0
0
0
0
2
2
2
4
0
0
0
0
2
2
2
1
3
0
0
0
0
2
2
0
2
0
0
0
0
2
2
10
9
0
9
0
0
0
2
2
8
9
9
9
9
0
1
2
9
7
8
9
9
9
9
1
1
6
7
9
9
9
9
1
1
6 1
5
5
9
9
9
9
1
1
4
4
9
9
9
9
1
1
3
3
9
9
9
9
1
1
2
29
9
9
9
9
9
9
1
1
1
1
v eno da åp gu b o un m g gaD
vt
t
t
t
l
l
enoi
i
t
t
i
i
dar
r
t
t
åp gur
r
br
r
of
f
t
t
uni
i
m t
t
gi
i
l
l
gaD
Den traditionelle tv-sening faldt med yderligere 10 minutter pr. dansker i
2022. Dermed er der barberet halvanden time af det daglige tv-forbrug de
seneste ti år. Mens det traditionelle tv-forbrug fortsætter med at falde, har vi
med den nye Nielsen tv- og streamingmåling fået bedre indblik i danskernes
streamingforbrug. Tallene viser, at streaming af tv-indhold er større end tradi-
tionelt tv. Hvor danskerne i snit bruger 103 minutter dagligt på traditionelt tv,
er forbruget af streaming nu oppe på 112 minutter. Ikke overraskende er der
store forskelle på tværs af alder, men det er kun blandt de modne voksne og
ældre, at traditionelt tv fortsat er størst, og selv blandt disse målgrupper bliver
der brugt lang tid på at streame.
0
05
01
06
02
07
03
04
08
05
09
06
001
07
08
011
09
021
001
031
011
021
041
031
051
041
061
051
061
071
071
081
081
091
091
002
002
012
012
Medieudviklingen 2022
Streaming er størst
6
0
05
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: DR Medieforsknings årlige rapport om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier
2652262_0007.png
1 + A O
-tn S
i
L O
D
+ e D
L
V3
el
n
.)2202(
.)
n
2
e
2
s
0
leg
ne
s
s
r
l
ed
ºs
U
e
-
d
eeS
re
n
e
e
S
s
n
e
e
i
s
N
le
g
N
).
o
g
)
0
1
2
)
2
n
0
s
2
e
2
7
7
1
1
0
n
2(
-
(
r
n
e
e
e
s
s
n
le
e
e
s
g
l
g
i
º
r
s
e
r
o
d
e
)
n
d
2
n
-
2
U
-
e
7
-
e
1
r
S
02
e
(
S
e
ll
p
le
G
g
l
º
r
l
7
r
-t
e
G
d
a
r
S
U
a
T
-
t
r
:
e
e
n
e
d
a
Ll
K
u
D
:
l
.
l
r
e
S
G
d
+
l
r7
V3
1
+
a
:e
r
KT
e
å
:
v
+
p
d
+
l
u
iA
3
:r
KD
a
.
g
rS
:
lt
å
åa
+
M
p
e
u
vp
r
iuL
g
r:g
l
a
å
tlåa
M
2(
º
eg
n
r
r
nU-
l
i
22
o
(
120
-
gºsred
02
e S
l
e
º
N g 1
U
0
r
e
pu
s
a
u
s
a
n
n
K
S
i
p
K
a
å
a
iK .
p
e
ep
: p M
-
U
n
s
a
egirvØ yrevocsiD renraW puorG yalpaiV 2 VT RD
7-1 ST + LADSOV + eviL :ataD
%03
%02
%01
%0
egirv
egirvØ
yre
yr
o
e
csi
c
D
iD
e
r
nr
n
a
r
W
Ø
v
vo s
r
e aW
%001 %09
%08
p
r
r y
p
a
2
pu
u
o
o
G
G
yal
al
a
p
iV
iV
2 VT
VT
RD
RD
%07
%06
%05
%04
%0
1
%001
%00
%09
%09
%08
%08
%0
%
7
0
%
7
5
%
%
1
0
6
6
%01
%0
0
5
5
%04
04
%03
03
3
%02
%02
%01
%0
%0
%73
%0
0 %
%
%
%8
1
%4 %01
%01
%93
%
%
3
3
8
8
%73
%7
%73
%5
%5
01
%01
%01
%01
%
3
%4
%4
%4
%4
%01
%9
%01
%9
%01
%01
7-1 ST + LADSOV + eviL :ataD
%
.)22
4
02( nes
%9
ºsred
%
U
0
-
1
eeS nesleiN g
93
202-7102( neslegºsr
%
dnU-reeS pullaG ratna
%7
dliK .rå +3 :
%
p
6
p
3
rglåM
leg n r
e
04
K :e
3
e u
%
o )1
%5 %5
%01
%01
%01
%5 %
girvØ
%01
yrevocsiD
%9
r
3
W
e
5
ren a
%07
%
%00
%5
%09
01
%08
4
1
%
%5 %01
%01
%4
%11
%4
%4
%01
%9
%01
%01
%01
%04
puorG ya
%
paiV
l
74
%04
%84
%83
2 VT
%5 %5
%4 %5
%01
%01
%04
%06
%05
%03
%63
%02
%3
RD
7
%33
%01
9
%4
%
7
reilima
4
f
7
lanak å
%
p
3
tledrof el
3
e
3
dna
3
r
%
3
e
3
eS
%8
%
%74
%35
%33
%6
%33
3
%63
%0
%73
%82
%4
%11
reilimaflanak
ei
å
ilm
p
af
t
la
le
a
dr
å
of
tle
e
d
l
r
e
f
d
e
n
e
a
n
r
a
e
re
e
e
S
r
nk p o ld S
%4
%11
%35
%82
2202
220
0
2
020
202
102
02
10
2
2270120
10
202
8
20
02
910
710
102 7102
12 2
1
2 9
8
0
2
9
2 1
2
0
1
2
2 8
2
%
reilimaflanak åp tle
%
d
3
r
5
of elednareeS
82
%4 %5
%01
%84
2202 1202 0202 9102 8102 7102
%4 %5
%4
%01
%11
%5 %5
%84
5
%3
%04
%74
3
%82
%3
%33
%33
Medieudviklingen 2022
Hvis markedet for traditionelt tv er et oligarki, er streamingmarkedet om ikke
et anarki, så i hvert fald kendetegnet ved langt flere aktører, der med forskel-
lige indholdsprofiler og forretningsmodeller kæmper om deres bid af kagen.
Målt på tidsforbrug er YouTube og Netflix i front efterfulgt af TV 2 Play og
DRTV. Flere distributører har også udviklet streamingløsninger, heriblandt
YouSee Play, der med et dagligt forbrug pr. dansker på 9 minutter er den fem-
testørste spiller. Med til historien hører, at en stor del af forbruget af distributø-
rernes tilbud er indhold fra blandt andre DR og TV 2.
Markedet for traditionelt tv er fortsat domineret af en kvartet bestående af DR,
TV 2, Viaplay Group og Warner Bros. Discovery. Sammen lægger de beslag på
96 % af forbruget med TV 2-familien som den klart dominerende spiller med
en seerandel på 53 %. TV 2-familien nyder godt af at have masser af populært
indhold som fx Tour de France, VM, Badehotellet og X Factor. Samtidig taber
DR yderligere terræn med en for nuværende seerandel på 28 %. Tilbagegan-
gen skyldes blandt andet, at 2022 har budt på færre store sportsbegivenhe-
der, ligesom nyhedsforbruget er faldet til et mere almindeligt niveau efter et
par år med ekstra meget corona-relateret sening af fx TV Avisen.
Oligarker og anarkister
7
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: DR Medieforsknings årlige rapport om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier
2652262_0008.png
.atad-reyalp dem tetgæv re yalP 2 VT go VTRD r
e
a
of
2
enellaT* .teg
e
atdem
ga
kki
o
re gnimaert
Tt
s
R
e
t
o
ne
D r f n l
e
* teg t
ma
e i nim e s d
o
k g ne n t.amtaads-reeiydaelpt
.
deeleamiuote
t
tgnæe
e
v0nr2ea y
l
.amtlPadr
a
-PrVei.Ty)laaeglpootdVe(elTramcyDotelSrtogf:2aætnvDr2lel.an:Tya
i
*lo.lPte2N
å
tTd
+
egmVekTrkRyiDrel:reogpfn
r
eime
l
aglelan
M
s* .tegatdem ekki re gnimaerts
r
V l Ko +3 una re
d
.atad-reyalp dem tetgæv re yalP 2 VT g
d
VTR
ku
o
g
e
o
e
n
laT
d
.
na
a
t
dem
s
k
r
k
e
r
i
e
d
g
em
a
e
r
l
t
ai
t
c
ne
S
u
. 2
o
20
d
2
a
:edo
r
ireP
md
)
n
la
k
t
c
o
gSo
(
. 2
r
2d
ya
:et
P
oa
:
iser
t
e
a
d
D
tm
.ne
ei
sl
a
e
P
i
. 
N
2a
:
0
ed
e
l
eds
K
eiri
.
eP:e.)dalit
3
t.r(
:
å
e
e
p
a
p
P
u
:apt
g
rD
å
l.åMsleiN :edliK .rå +3 :eppurglåM
tdneku go nedna tmas reidem elaicoS . 2202 :edoireP .)latot( reyalP :ataD .nesleiN :edliK .rå +3 :eppurglåM
0
taksmliF ksnaD
eroM C
VT otulP
reyalP tropsoruE
yalP sylroN
+VT elppA
oediV emirP nozamA
VT aileT
xobitlA
+yrevocsiD
etnellA
xaM OBH
vTbeW afotS
+yensiD
yalpaiV
yalP eeSuoY
*VTRD
*YALP 2 VT
xilfteN
ebuTuoY
etsenejt etsenejt
etsenejrt
g gmbr r t g of u: 2 toi
p gnimaerts åp gurbroftunim tgilgaD :02 po.Tp gnimaert.srpåpniuraeotfsuånpimutrgbilrgatD n0impgTlgaD :02 poT
8,02
etsenejt
:0
t
etsenejt .rp gnimaerts åp gurbroftunim tgilga
t
D
e
2 poT
gnimaerts åp gurbroft
.rp
im t
ni
il
m
D
er
2
t
poT
p gurbroftunim tgilgaDe:0s2 nejT
un
g
g ga
a
:0
s å
po
22 02 81 61 22 41 02 21 81 01 61 8 41 6 21 4 01 2 8 0 6
4
2
8
41 21 01 8
6
4
2
0
02 81 61 41 21 0
22
8
02
6
1
4
1
2
61
0
1,0
taksmliF ksnaD
1,0
1,0
taksmliF ksnaD
M
1
1,0
1,0
tak
,
s
0
mli
e
F
ro
ks
C
naD
1,0
eroM C
1,0
VT otulP
1,0
1,0
ero
,
M C
reyalP tropsoruE
1,0
1,0
VT otulP
10
1,0
reyalP tropsoruE
a
3,0
1,0
V
3
T
,0
otul
y
P
lP sylroN
3,0
yalP sylroN
p
4,
1,0
rey
0
alP t
+
r
V
o
T
p
el
s
p
o
A
ruE
4,0
4,0
+VT elppA
.atad-reyalp dem tetgæv re yalP 2 VT go VTRD rof enellaT* .t
6,
gatdem
e
e
d
k
iV
i
e
r
mi
g
P
ni
n
m
z
a
a
e
m
t
A
6,0
e
0
o
k e
r o
r s
6,0
oediV emirP nozamA
tdneku go nedna tmas reidem elaicoS . 2202 :edoireP .)latot( reyalP t
: i å
3
:a
,0
aD .nes
8
l
y
e
,0
i
a
N
lP
ed
s
l
y
K
V
lr
.
T
r
o
a
N
li
+
e
3
T
:eppurglåM
8,0
.atad-reyalp dem tetgæv re yalP 2 VT go VTRD rof enellaT* .tegatdem ekki re g
l
n
T
imaerts
x it
1,1
eku go nedna tmas reidem elaicoS . 2202 :edoireP .)latot( reyalP :ataD .nesleiN :
8,
dliK .rå +
V
3
T
:
a
e
i
p
e
purglåM
e
0
0
1,1
l
+o
p
b
A
lA
xobitlA 22 02 81 61 41 21 01 8
6
4,
4
5,1
2
+VT e
0
p
yrevocsiD
1,1
5,1
tk li k n
n
81 61 41 21 01 8
6
4
2
5,1
0 +yrevocsiD
6,0
5,1
oe
1
d
,0
iV e
eta
m
se
i
m
r
llA
P
F
n
s
o
a
z
D
am
5
A
,1
n n
511,0
taksmeltiF eklslAaD
,
1,0
eroM C
8,0
6,2
VT a
xaM OBH
6,2
6,2
VT u a
1,0
ileT
TboetWlP fot
0
S
,3
v
0,3
1,0
eroM xCaM OBH
0,3
r Pt
xo
1
b
,0
itlA
+eyye
7
anl
,4
siDropsoruE
7
1,1
,4
ul
1,0
VT otvTPbeW afotS
7,4
,
p
5,6
o
1,0
reyalP+tyreonpssiDruE
r
yyyalllP eseiyel lroN
5,1
0,9
+
43
y
,005
e
,6
vo
+
c
aaV
s
PT
i
a
D
VpSpuAoY
5,6
0,9
oN
3,0
yalP syyalrlpaiV
0,9
e
6
t
,0
nellA
o*VeTdRiVDemirP nozamA
5,1
6,01
6,01
pP
4,0
+VT eylalpAeeSuoY
6,01
VYTAaiPe2 VT
8,0
* Ll T
8,01
eT P
6,0
oediV*VmRirD nozamA
6,2
8,01
8,01
x
1,
xaM OBH
1
xolfbtietN
i lA
7,11
7,11
VT ail*eYALP 2 VT
T
8,0
7,11
y Y
5,1
vTbeW
+
a
ue
o
u
t
o
S
siD
0,3
ebr
f
Tvoc
8,02
xobitlxilfteN
8,02
A
1,1
e l
5,1
+yreveobcuTDoY
si u
5,1
+yensiD
atnMelOABH
7,4
x
6,2
etnellA
5,1
yalpaiV
vTbeW afotS
0,3
5,6
xaM OBH
6,2
e D
7,4
vTbeW afotS
0,3
yalP ee
+
S
yl
u
na
o
siVi
Y
0,9
ya p
5,6
+yensiD
7,4
*VTRD
yalP eeSuoY
6,01
0,9
yalpaiV
5,6
* D
6,01
yalP eeSuoY
0,9
*YALP 2
VAT
V
LRP
T
2 VT
8,01
*Y
8,01
*VTRD
6,01
xilfteN
xilfteN
7,11
7,11
*YALP 2 VT
8,01
b
8,02
xilfteN
7,11
ebuTuo
e
Y
uTuoY
ebuTuoY
Medieudviklingen 2022
Betragter vi det seneste års udvikling, er det særligt public service-radiokana-
lerne, som danskerne har tilbragt færre minutter med. Mens den kommercielle
radiolytning går tilbage med mindre end et halvt minut dagligt sammenlig-
net med sidste år, blev danskernes public service-lytning i 2022 reduceret
med 10 minutter siden 2021. Corona-nedlukningens ekstralytning til public
service er således erstattet af mere normale tilstande, mens de kommercielle
radiokanalers lytterandel på radiomarkedet er steget med 2 procentpoint i
samme periode.
Den tid, danskerne bruger på at lytte til radiokanaler, har været støt faldende
siden 90’erne. 2021 var dog en undtagelse – her landede gennemsnitslyt-
ningen på 102 minutter pr. dag. At det muligvis har været en corona-anomali,
understreges af, at radiolytningen i 2022 dalede med hele 10 % og dermed
endte på 92 minutter. Således fortsætter radiolytningen den trend, vi har
observeret i mange år.
Faldende traditionelt radioforbrug
8
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: DR Medieforsknings årlige rapport om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier
2652262_0009.png
En ting, der dog ikke har ændret sig, er mediets bredde. For selvom antallet af
minutter i døgnet, hvor vi lytter til radio, har været nedadgående, så er andelen
af danskere, som er i kontakt med mediet, faktisk ret stabilt. 89 % af dansker-
ne lytter til radio i løbet af en uge, hvilket fortsat gør, at radiomediet er en af
de medietyper i Danmark, der når bredest ud. En årsag hertil er naturligvis, at
mediet er ret ”low maintenance”. Mediet kræver ikke nødvendigvis lytterens
udelte opmærksomhed, og samtidig kan radio komme ud af snart sagt alle
revner og sprækker: på arbejdspladsen, i hjemmet, i bilen, hos frisøren og i
taxaen.
Ser man på hvilke kanaler, som danskerne lytter til, når de lytter radio, så er
meget, som det plejer. P4 er fortsat blandt landets absolut største medietil-
bud, og 2,9 millioner danskere lytter med hver uge. Hver dag lytter en dansker
i snit 40 minutter til P4. Det er næsten fire gange mere tid end gennemsnits-
danskeren bruger på Netflix – bare for at sætte tallet i perspektiv.
Medieudviklingen 2022
2202
2202
1202
1202
0202
0202
2202 1202 0202 9102 8102 7102 6102 5102 4102 3102
0
reteM oidaR pullaG ratnaK :edliK .rå +21 :eppurglåM
9102
8102
7102
6102
5102
4102
3102
01
02
57
reteM oidaR pullaG ratnaK :edliK .rå +21 :eppurglåM
03
08
9102
8102
7102
6102
5102
4102
3102
04
57
58
05
09
08
06
58
59
07
009
08
01
09
501
59
001
001
011
011
511
501
021
021
011
031
521
511
041
031
021
531
521
031
531
2202
220
1202
1202
2
2202
relan
e
a
lan
å
a
p
å
l
p
e
t
d
le
of
ro
e
f
l
el
dn
na
e
e
t
t
t
t
y
y
L
r
k
k
t r
d
e
ed
ar
r L
0
0
%5
%5
0
%1
%0
0
1
%%1
55
%5
0
1
%02
%1
%0
5
2
%1
%52
%2
%5
0
2
%03
%2
%0
5
3
%53
%3
%04
%5
0
3
%3
%54
%0
5
4
%4
%05
%5
0
4
relanak åp tledrof elednarett
%54
%
yL
%
05
05
1202
oidar åp gurbroftunim tgilgaD
oidar åp gurbroftunim tgilgaD
reteM oidaR pullaG ratnaK :edliK .rå +21 :eppurglåM
reteM oidaR pullaG ratnaK :edliK .rå +21 :eppurglåM
reteM oidaR pullaG ratnaK :edliK .rå +21 :eppurglåM
reteM oidaR pullaG ratnaK :edliK .rå +21 :eppurglåM
%34 %34
%
%
4
4
%44
4
4
%34
%01
%21
%01
%21 %21
%9
%9
%2
%2
0
%2
l
0
atoT
%1
0
%1
01
%
o
1
ida 1 o
MF
R idaR
cissal
C
%2
%2
2
la
%%
t
l
ae
o
%1
%
t
2
T
1
at
B 6
MF oT MF
P
c
c
issa
%2
%
%2
iss
l
tal
l
tae
2
e
%2
%
%
B
2
6
a
a
t
C
o
B
T
6 C
2
t
P
f
P
oS
o
%2
%4
l
%2
idaR
t
o l
%2
%4
a
%
T
2
t
k
a
s
toT t
f
oS
issa
f
l
o
K
S
i
%4
%
k
4
oidka
2
o
P
daR
s
%4
%5
%4
iss
A
sRissa
%4
alK 2P
VON
lK 2P
%5
%5
A
A
%4
%8
%4
VON
5
VON
P
%7
%8
%8
5
5P
P
%7
%9
%7
1
%01
%9
9
1
%
%9
P
%2
0
%1
01 o
idaR
3P
lato
l
l
ato
T 4 atoT
T
4
4P
P
P
3
1P
3
P
P
P
9
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: DR Medieforsknings årlige rapport om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier
2652262_0010.png
Medieudviklingen 2022
0
%001
%00
09
%09
08
%08
%07
%07
%0
%06
%
%0
5
5 %0
0
4
4
%
%
4
%
3
0
t
3
M oid
%
R
0
p
2
1
lla
0
G
2
atn
%
K
0
:
1
d
%0
å
1
%
1
0
:
%
p
7
p
2
u
%
l
0
M
%
1
%
6
0 %
5
re e a
%
%
r a e liK .r +2 e rg å
6
u
relanakoidar s
re
'R
an
D
ak
å
i
p
a
g
s
n
R
i
D
le
å
dr
g
o
i
f
le
s
d
m
f
r
s
of
ro
t
f
a
ta
lP
l o d r ' p n ro m lP
0
relanakoida
%
r
84
s'RD åp g
%
n
1
i
2
ledrofsmrofta
%
lP
3
P3, som er DR’s kanal rettet mod de unge lyttere, oplever en tilbagegang, som
til dels kan tilskrives den udfordring, det er, hvert år at skulle indfange en ny
årgang af unge lyttere med traditionelt radioindhold (foruden naturligvis ka-
nalens tilstedeværelse på andre platforme). Ser man på de unges radioforbrug
over de seneste år, er dækningen dalet fra 87 % til 81 % de seneste 5 år, og
tidsforbruget ligeså fra 62 til 48 minutter i samme periode. Denne udvikling
tydeliggør den udfordring, der ligger i, at unges medievaner udvikler sig, og
selvom radiokanalen stadig står centralt, så er også andre platforme nødven-
dige for at nå målgruppen. Radiolytningen har – ligesom tv – gennemgået en
langsom, men jævn distributionsmæssig forandring de seneste år. Således er
størstedelen af danskernes lytning til DR’s radiokanaler i dag foretaget på digi-
tale platforme som DAB+ og internet, mens FM-lytningen i dag udgør 48 %.
Alt imens lytningen til radiokanaler langsomt siver, så stiger lytningen til
podcasts. I 2022 lyttede 32 % til podcasts hver uge, hvilket er en stigning på
3 procentpoint i forhold til sidste år. Væksten kan også aflæses på antallet
af streams og downloads på Podcastlisten, hvor de podcasts, der optræder i
både 2021 og 2022, har oplevet vækst.
M
leba
lebaK
MF
F
K
%001 %09
%001 %09
2202
2202
%23
%23
%84
%15
4
2
relanakoidar s'R
%
D
5
åp gn
%
i
6
l
1
edrofsmrof
%
t
7
alP
%
%08
15
%08
1202
1202
%92
%92
%4
le
5
baK
%45
a
N
t
le
t
e
b
e
N
K
%07
%07
r
r
e
e
t
t
eM
o
o
id
d
a
aR
pul
u
a
l
G
a
r
r
G
t
t
e
r
n
M
a
a
t
o
K
n
d
:
a
e
R
K
p
li
u
:
K
l
e
la
d
G
å
li
r
K
tn
2
.r
a
1
:
:
e
+
d
p
l
2
K
p
1
u
å
r
:
g
2
l
p
1
p
:e
u
p
r
p
g
r
l
g
å
lå
M
å
+
eM
i
R
p
l
l
e
a
i a
d .r
a
+
K
e
i .r
e
åM
u M
%06
8
%12
05
%4
%
%06
0202
0202
MF
%1
%61
eN
5
t
MF
BAD
teN
BAD
%42
%42
%12
%84
%15
stsacdop fa gurb giltnegU
%53
stsacdop fa gurb giltnegU
%61
%12
%05
yevrus 063 pullaG ratnaK :edliK .rå +51 :epp
0
rglåM
u
yevrus 063 pullaG ratnaK :edliK .rå +51 :eppurglåM
%0
%12
%03
4
%04
9102
9102
%32
%32
%12
B
%
A
1
D
2
BAD
%12
%03
8102
8102
%71
%71
%
%
2
2
%01
03
%0
0
8
%
%02
%72
%03
%82
%01
%
%72
82
%51
%01
%%5
01
%53
%03
%03
%52
%02
%52
%02
%51
220
2202
02
1
20
02
202
02
20
2
0202
2 12 0
2
2 2
1
0
2
%03
%82
2202 1202 0202
%0
5
%0
gninkæDgninkæD
10
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: DR Medieforsknings årlige rapport om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier
2652262_0011.png
.tegatd
e r
.
e
e
m
a
r
t
e
.te
,
e
e
g
r
arted,e
r
rmmer,erl
e
e
g
r
u
rgeul
1
0
i
r1egtuem1
o
o
k
k
du
mokdu
t g d m
em
e e
l
r
le
e leme
0
le
t
i
em
0
m
i tedu
m m
r
r
r
g
o ov r
r
n
eg g ne e
a
,e l r
e
l gu
d ,r
u
l
emtmo
K
duk
.
e r
i s
,rre ti d
P
r K
t
.uK ni
o
x c
a
o
t
a pdt
v
r
r
ro
e
r ar to ræ rte æ
,
i es nei ev n ,
r
gu
r
,d
vh
es
i
vi
s
so evh rmf ni n
l
g
t
e
e
ltn gui
t
d
v
u t
r
se v i e
a
o
.teg.atedeamdreem,erreemrreemler
r
eele
e
re0g1
e
i0t
t
1
it
i
n
e
u
mkm
.kd
d
x
u
e
r
dn
e
t
d
a
e
c
lr
d
et
o
n,ue
å
lt
p
i.ktdn
e
x
r
e
e
d
t
.k
r
dt.s
p
ae
p
ddn
r
itPs
e
å
r
c
æ
oePeåt
a
p
h
tpep
i
et
e
r
s
ep
n
p
e
avr
ro
a
v
rh
h
ev
r
r
e
ah
u
e
e
rr
d
s
i
h
e
er
i
er
es
he
e
eigeuir
r
e
o
d
f
ri
t
ee
n
rhe
m
rf
e
t
n
ins
e
o
g
et
e
n
g
se
i
m
n
nni
g
e
u
e
t
e
e
g
d
ltte
si
gtsi
r
v
e
erd
e
tr
H
iH
.t
r.t
i
e
n
nr
s
s
f
fH .tinsfa
tg t
l
d i
t
l
oa e D
g
i
å å a r a r el
r
/
:
hro,rvh ueegduieedreeirrevhrervhtriofsmnesnmenneeggiltengei
a
lg
t
n
e
t
l
g
at
tt
n
s
a
v
r
tr
o
i
f
vr
d
e
lo
r.
h
iHs
b
ftanfs
f
afatel
k
a
i
fta
re
erloaf
t
td
g
o
o
ho
e
fbd
u
ofhe
o
k
f
bkr
e
or
gu
k
r
k
e
ig
l
r
t
o
it
eagt
v
g
i
r
t
oofee
p
u
s
r
e
r
r
el
e
igtue
å
v
p
tlk
g
t
n
e
i
svei
t
rkee
l
d
la
e
r
r
e
e
r
n
e
intpy
m
l
u
i
s
et
l
ryel
t
mmeurs m
e
g
t
u
s
s
/
l
d
at
a
g
o
t
l
s
nw
aeor
D
s/
: 
wdoaD
D
waoDD
d
x: .
n
t
i
d
t
ni
a
.s
c
aecd
o
n
P
tPs
:e
ecd
l
l
i
o
K
:edliK
eg ,r i i s es of n ti neg
f
tue eu ed se erH e n .
r
i
o ek
l na
g
l
a
nla r e
g
ro
r
e i fee at eg
e
u
ke
ggu of et
d
re tiep
n
t
y
ps p g d
m
lgn n
a
l
gnima
atm nima ernimda
o
tln
ata
l: n t
.xe
a a
s
t x
d
doi a
d
diKP
t
e
gai r s/ r /l ol wat : a xD xi sni soP oP e
npingtnilnlayrlelraermrmmsmlautsglnaitmnemtaedtasodnawonD : oDaD t.aed.netdactdacd:edli:KdliK
y t e eu
12
202
1202 2202 2202
1202
2
02
022202
000.008 0.008 00.007 0.00700.006 0.006 00.005 0.005 00.004 0.004 00.003 0.00300.002 0.002 00.001 0.001 0
00 0 00 0 00 0 00 0 00 0 00 0 00 0 00 0
0003003 0000.002002 0000.001001 0
000.008 000.007 000.006 000.005 000.004 000.003 000.002 000.001
00.53 0
0
0.53
.
.
.
0
0
nerossneorropsslieflormsligrløpSsgr2øpS 42
ef t å p t åm 4
000.000.53
nerosesrefssrefoitpålmsåmøpSø42 42
53
000.5
0
n o o p l r l it l gr sgr pS
.
3
t
02.
at
4
d
0
e
0
m
.7
r
4
er
e
o
rem
e
r
f
e
o
ll
r
e
p
re
i
gu
lå
0
ms
i
g
e
r
m
pS
k
42
eg
7 2
n
e ,
ss
l t
1 t
ø
mo du
002.002.74
74
re red ,reltit nuK .kd.xednitsacdoP åp teretroppar teræv rah eires ne rovh ,regu ed i eires
00
e
2
v
.74
rof tinsmenneg eg
t
i
e
lt
g
n
l
e
V
u
e
t
gl
d
V
tsiv re reH .tinsfa
r h
a
g
t
e
a
fa tellatna rof dlohebrof ekki regat go egu rof egu reltit evitkepser ed åp gnintyl la reremmus latg
00
m
.75
r
0
t
0
/d
7
a
5
olnwoD : ataD .xednitsacdoP :edliK
ni
4
ae s
4.
tegltaeVglaV
004.004.75
75
005.005.63
63
006.006.06
06
regaresbarsD aerkDsnaDnaD
sgas b eks
dnadendanlednaB
l aB
r j t e s s oF F
retreeHrejtHuentKurnK r2o11211
n sa H
1P å1pPnåepssaeksenrkeejnrejH
s sn i B
skirbksirnbnamnkanmrknirB
ens of f e il e f j t
enskovkrovrreomrmmfmtirleeHrejH
rR o y yks
redoediVRdilVkdsldnUdnU
nednTediT
i
ki t r l y
nekintieloPtillioPrelitttyetutDl uD
gnirgnnireeitrneirO
et O
nl
ev
nejlateejdatiendelivnæjlDæjD
nebnebkbgunlklrgunClruC
bul i i
nesinesoiivdaaoRidaR
va
nebnebkbrulkroællnMilliM
bul æn i i o
mo moatreiva,ttevD,teD
rel l i
sop e noM o a a
tsactdacd-otp l-otpeolopon&Mr&SaraS
dnadenkarøeMrøM
l lk
t s
tratsrnaetGneG
008.117008.117
1202
000.008
000.007
2202
D sk ar a e
004.75
006.06 006.06
regassrbeagrasebsnDD ksnaD
005.63
regassbarD eksnaD
dnaleddnalednaB
naB
t
.63
005.63 005
eglaV
006.006.96
96
008.008.92
92
007.007.17
17
005.005.78
78
000.000.37
37
006.006.48
48
008.008.37
37
002.002.68
68
009.009.47
47
008.008.98
98
003.003.221
221
000.000.66
66
003.003.421
421
000.000.321
321
007.007.731
731
004.004.66
66
162
003.003.051
051
009.009.351
351
001.001.951
95
008.008.451
451
003.003.681
681
000.000.991
991
05.005.212
212
000.000.751
751
gtintegUUrerieersetsstascadop p 22 oToT
l neg :  :  r i cdo 00 p p
008.117
008.117
smsamrate/tssd/asolaolnwodltgnietgUg: rU i: rresrtes
t
sa
a
t
c
c
d
s
o
d
p
a
re
o
l
-
c
a
t
t
e
p
l
d
vi
o
,
o
et
p
0
D
p2
M
0p2
r
o
a
T oT
e sr d nwod gi l ne e ei
s
mo
ono & a S
p
008.984
005.914
008.984
005.914
000.162
004.482
000.803
007.713
006.06
006.96 006.96
000.006 000.005 000.004 000.003 000.002 00
0
0
0
.
8.92
1
008.92
0retrejHrettrseujnKertoFn2K1r1oF 211
00
e H su
00. 3
dnalednaB
006.96
007.1700075.17
nerosseforp lit låmsgrøpS 42
005.78000025.7748
.
P 1P sp en ej k
00
00
.9
3
2
7 000.37
retre
1
H
åp nesåaknesrsaHenrejH
0
8
.
t
j
egl
e
V
sunK roF 211
a
t
007.17
006.484.75.48
00 006
skirb snkiab snnraBmknirB
s n rmkni
005.78
008.3700086.37
05. 3
1P å
r
p
ega
e
s
ssak
D
en
k
re
n
jH
D
n
br esa
68 02
000.37
002.0060.06 .68
enskovernosfkroevmrmfilrfemrmjHfetrejH
o t e il
006.48
009.47 009.47
na edn B
skirb
de
s
d
n
ol
n
R
a
ri
m
ad
k
ol
n
yR
i
k
r
is
B
ddUksdnU
06 96
r V d V nly
e
008.37
0080.98 .008.98
008.92
rt j tuK F 1
002.68
007.17
ensk
n
o
ee
v
drei
r
T
o
H
f
ne
r
e
e
s
m
n
mi
r
l
o
et
2
rej
1
H
diT
f
0
00
9
3
.47
100053.72821
0
.220 .
1P åp nessakenrejH
0000.66 000.66
.37
redo
nek
V
til
d
n
l
P
y
kil
k
ti
s
ri
d
o
n
t
U
ilylturDttyl uD
R i
i o e t letP e
008
0
.
03.421003.421
98
6 8
skirb snnamknirB
000.32100000.32317
8.
g
nediT
niretngenirirOetneirO
007.7310000723.68
7. 1
enskov rof remmilfetrejH
003.221
00 6
009.4.7 6 004.66
nejlateneijlnaeevdæi jnelvæjD
d tl D
003.0
000.
3.051
5100
66
nekit
r
i
e
loP
R
li
i
t
V
r
dl
t
y
t
k
y
s
l
d
u
n
D
do
e
U
003.421
9.351009.351.98
00
008
nebbulnkegbbluulkCgnilruC
ni r
1
000.3
0
2
0
1
.951001.951
gnire
n
t
e
n
d
e
iT
irO
51
007.731
008.400030.282.4151
nesivaoiedsaivaoidaR
n R
003.681003. 8
ne t l
l
i
væ
l
e
0
6
0
1
6
000.66
000.991000.909013.
4.
21
6
nejla
n
te
k
d
ib
i
iulol
n
kP
e
rætbnruolti
j
kl
D
iltryæuDilliM
4
eb neb Mno
00
00
.051
2005.212 00.321
3
5.21
0
gniretneirO
009.351
0000.751731.751
07.000
nebbu
e am
r
i
uC
t
mo
lk
r
g
l
ni
t
l
ovretleaD iv ,teD
,
000
001.
00.162
.1620
951
004.66
nejlated i nelvæjD
004.4820 4.4
0
0
08.
82
51
003.051
4
nesiv
ts
a
a
o
c
i
do
a
tps
R
a-ctdoopp-oneolMp&naoraMS& araS
d
el t o o
000.80
009.351
0
3000
.6
8
81
03
. 03
nebbulkgnilruC
007.713007.713
001.951
dnalekdønMlekrøM
ra
005.914005.914
000.991
008.451
nebb
n
ul
s
k
ivao
noi
R
lliM
e
ræ
ida
005.212
008.984008.984
003.681
tratsnetGatsneG
r
000.7
0
5
0
1
.991
0
mo r
ne
lat
b
i
u
v
lk
,
r
t
æ
D
oilliM
e
b
e
n
005.212
000.751
000.162
004.482
000.803
007.713
dnalekrøM
tratsneG
tsacdop - teloponoM & araS
tratsneG
dnalekrøM
smaerts/
m
d
a
ao
t
l
s
n
/
wo
oln
g
w
l
o
neg
lt
U
e
: r
g
eir
: r
e
e
s
ir
t
e
s
s
a
t
c
a
d
c
o
d
p
p
0
0
2
2
p
p
oT
s
s
er sda
d i t
d gi n U
s o oT
Medieudviklingen 2022
Du kan læse mere om news fatigue i artiklen Fri os fra nyhederne.
Efter en lang periode med corona og krig, hvor nyhedsinteressen har været
stor på grund af de særlige præmisser på globalt plan, peger data nu på, at
besøg til især udlandsstoffet daler støt på de største nyhedssites. Det kan
der være flere årsager til, men en af de mere interessante forklaringer er den
såkaldte news fatigue, hvor stadig flere danskere mere eller mindre aktivt
fravælger nyheder. Andelen af danskere med denne adfærd er i stigning, men
næppe ny. Noget af effekten har sandsynligvis været camoufleret under de
seneste års coronapandemi, hvor fravalget af nyheder har været vanskeligere.
Er danskerne trætte af nyheder?
11
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: DR Medieforsknings årlige rapport om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier
2652262_0012.png
Nyheder spreder sig imidlertid stille og roligt ud over diverse voksende sociale
medieplatforme, podcasts og dedikerede apps, som stadig er populære. Fæl-
lesnævnerne for de fremvoksende formater og platforme er netop, at græn-
sen mellem underholdning og nyheder bliver mere flydende, hvilket rammer
brugerbehovet for både letoptagelige og -tilgængelige nyheder.
Sociale medier i evig transformation
At sociale medier er blevet en stabil del af vores medieforbrug, er ikke overra-
skende. Det interessante er mængden af platforme og variationen i indholdet
på sociale medier, der er støt stigende. Overordnet ser vi ingen fald i daglig
dækning på nogle af de sociale medier, med undtagelse af Facebook og Twit-
ter, der går en lillebitte smule tilbage. Om Twitters tilbagegang kan tilskrives
Elon Musks overtagelse af platformen, er endnu for tidligt at spå om.
Medieudviklingen 2022
%01 %01
%01 %01
%01 %01
%21 %21
%21 %21
%21 %21
%41 %41
%41 %41
%41 %41
2202
220
1
2
202
1202
%51 %61
2202
%51 %61
%51 %61
%32 %22
spp
s
a
p
s
p
d
a
e
s
hyn
y
f
n
a
f
gur
u
b
rb
g
g
il
i
g
g
a
a
D
deh a g l D
1202
%32 %22
%32 %22
%3%
% 4
3
sppasde
3
hy
2
n
3
fa g
3
u
3
%4
r
%
3
b
3
g
%
i
%
l
5
g
3
aD
5
gnilå¬
gn
Å
lå
pu
s
l
r
l
Å
G
u
r
l
a
a
t
G
a
ratn
:edl
:
i
ed
.
l
r
i
å +
å
5
+
1
5
:
1
p
e
pur
u
g
g
å
lå
M
sr
i ¬
a
p l
n K
aK
K
K .r
e
: pp r
l
M
%33 %23
gnilå¬srÅ pullaG ratnaK :edliK .rå +51 :eppurglåM
%33 %23
%33
%33 %43
%52
%52
%
%51
02
%02
%
%01
51
%
%%5
0
51
1
%
%04
04
%03
0
%
00
%
5
1
%04
%03
%52
%53
%02
%03
%5
0
gnink
gn
D
nkæD
gninkæD
æ
i
ed
eh
r
y
ed
red
eh
N
e
yN
y
R
h
D
N R
RD
D
r
ede
hy
N2
V
rje
V2
V
T
de
s
p
girv
pas
tro
sppas
Ø
de
hyn
pS 2
dehy
e
ksn
VT
n eksn
ad
ad
etrgir
egir
trop
opvØ
vØ
S
2 V
.T.B
S 2 V
T
T
ted
a
lB a
rts
.T.B
k
E
rjeV
2
T
r
T
red
e
T
spp
asd
e
hyn
e
ksn
a
ted
al
B ar
t
h
r
y
e
N
e
2
d h
V
y
N
T
2
V
rje
T
V2
V
te
sk
dalB
E
a
rtsk
E
.T.B
V
12
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: DR Medieforsknings årlige rapport om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier
2652262_0013.png
%4
l
%4
la
niP
%0
a
%7
eReB
%0
tid
eReB
d
%5
%5
tser
%%54
ts
e
e
R
r
%4
%6
etniP
p
etniP
p
%
%7
t
id
6
%7 5
a
ti
s
d
t
d
ah
de
%
%5
eR
W
%11
R
koT
%6
%
p
p
k
p
6
%6
p
iT
s
a
a ta
%6
st
%
h
6
aW
h
nId
k W
%11
%21
%
k
1
1
e
o
k
T
n
kiT
%6
%9
oTki
%6
T
iL
%8
%21
%2
n
1
ret
Id
%9
%
k
e
t
n
iwT
kni
%9
Ide
9
n
iL
L
r
%92
%8
e
%
t
%98
t iw
tah
retti
%42
%9
T
c
pa
wT
nS
%92
%92
tah
%
%42
03
%42
cpa
e
tahc
nS
butu
panS
%72
%03
%03
ebu
ebu
oY
%72
43
%72
tu
%
oY
ma
tuoY
%13
%43
rg
%43
ma
ma
a
r
tsn
%13
%13
rga
ga
I
%35
tsn
I
regn
tsnI
%35
%84
%35
re
re
e
gne
g
s
n
s
e
eM
%84
%84
sse
s
%56
M
ko
se
%56
76
%56
o
k
b
o
e
o M
%
koo
%76
%76
c
b
b
a
ec
F
a
eca
F
F
Nyere sociale medier som Snapchat og TikTok er voksende. Især de unges
brug af TikTok er bemærkelsesværdig, og med sin daglige dækning på 47
% blandt de 15-24-årige er appen på nogle punkter i stand til at udfordre
selveste YouTube. Opgaven for de mere etablerede mediehuse bliver nu at
følge med de hurtigt udviklende formater på sociale medier og ikke mindst de
algoritmer, der bestemmer, hvad brugeren præsenteres for.
%5
%4
%4
l
%0
aeReB
ts
ere
t
g
D
D
gninkæ
ninkæ
gninkæD
Du kan læse mere om TikToks vækst i artiklen TikTok tordner frem.
Medieudviklingen 2022
13
reidem
ide
la
m
ic
e
o
laic
fa
s
g
f
ur
g
b
u
g
b
il
gi
a
g
d
ad
g
i
n
n
lk
lk
iv
v
d
d
U
re
e s
o a r
g
l
i
g
i
i i U
%
0
8
reidem elaicos fa gurb gilgad i gnilki
%
0
v
8
dU
%
%07
06
%04
%
%06
05
%05
%05
%
%03
04
2202
1202
efiL aideM laicoS pullaG ratnaK :edliK .rå 57-51 :eppurglåM
2202
220
1
2
202
1202
efiL aide
e
M
iL
la
i
i
deM l
pu
c
l
o
la
S
G
pu
a
la
na
r
K
t
:
n
e
a
d
K
li
:
K
d
.r
li
å
K
5
rå 5
51
5
:
1
p
e
pur
u
g
rg
å
lå
M
f a
coS
ai
r
l
t
G a e .
7-
7-
e
: pp
l
M
%
%02
03
%04
%
%01
02
%01
%
%09
09
%06
%08
%07
%07
%09
%03
0
%02
%01
0
0
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: DR Medieforsknings årlige rapport om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier
2652262_0014.png
Danskernes medieforbrug transformeres
2022 blev det første år hvor danskerne benyttede mere tid i selskab med nye
digitale medier end de brugte på den gamle traditionelle treenighed tradi-
tionelt tv, traditionel radio og trykte aviser/dagblade. Det er i og for sig ikke
overraskende. Den bevægelse har været i gang gennem mange år. Det, som er
slående ved årets tal, er, at vi nu ser, at også de ældre er ved at skifte vaner. Og
alle, som kan huske udseendet af den danske befolkningspyramide, vil vide, at
de modne danskere udgør en betragtelig del af befolkningen, så når de ældre
ændrer vaner, så kan det aflæses meget tydeligt i gennemsnittene. Og det er
måske en af de vigtigste læringer af årets Medieudvikling. Forandring og digi-
tal udvikling er ikke forbeholdt de unge. De ældre kan skam også være med.
Det ser vi konsekvenserne af i disse år.
Medieudviklingen 2022
r
rå 42-51
rå 42-51
rå 57-5
å
1
57-51
rå 42-51
reid
rei
m
em
la
e
i
l
c
i
o
c
s
os
fa
fa
g
g
u
u
r
r
b g
i
i
l
l
ga
a
D
e
d
e
a
bg
g D
rå 57-51
8
reidem elaicos fa gurb gi
%
l
%
g
0
8
aD
0
2202
2
:
2
e
0
d
2
o
:
i
e
eP
ir
.e
P
iL
.ef
a
iL
d
a
e
ideM
ai
lai
oS
S
p
p
u
u
ll
ll
a
a
G
r
r
at
t
n
n
a
a
K
K
:e
:e
l
d
K
liK
r
do e
f i M l c
co G
a
d i
2202 :edoireP .efiL aideM laicoS pullaG ratnaK :edliK
%0
%09
9
%07
%09
%06
%08
%05
%07
0
%02
%01
0
%06
5
%04
%0
%03
%0
%05
4
%8
%5
%12
%12
la
eRe
%4
%4
B
%51
%
%8
t
s
7
re
%8%5
e
%5
t
%01
niP
%51
%51
t
i
%
d
%7
d
6
e
%7
R
%74
%01
p
%01
%6
%11
past
%6
ahW
%74
%74
%9
k
%11
%21
%
oT
1
kiT
1
%9
n d
%9
%21
%61
%2
I
1
ekn
%8
iL
%61
%61
r
etti
%8
%96
%8
wT
%92
%96
%96
tah
%92
%92
cpa
%26
nS
%03
%26
%26
eb
utu
%03
%03
oY
%85
%43
%85
%85
mar
%43
%43
g
atsn
%77
I
%77
%77
%35
reg
%35
%35
n
ess
eM
%96
%96
%96
koo
%56
%56
%56
b
eca
F
%0
%04
3
%02
%0
%01
2
%03
%01
%07
%06
0
gninkæ
ninkæD
ninkæD
g
D g
%12
%4
14
la
eRe
B
ts
er
n
la
e
e
t
R
iP
t
e
idd
B
t
s
e
e
R
re
tn
ppa
t iP
s
id
t
d
a
e
h
R
W
koT
p
k
i
p
T
astah
W
nId
ko
e
k
T
n
k
iL
iT
re
nI
ttiw
dekniL
T
re
t
ahc
ttiwT
p
tah
anS
ebu
cpanS
e
t
b
u
u
oY
tu
m
oY
ar
m
g
a
a
r
t
g
sn
at
I
reg
r snI
n
e
e
g
s
n
s
e
e
ss
M
e
koo
ko M
b
e
o
c
b
a
eca
F
F
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: DR Medieforsknings årlige rapport om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier
2652262_0015.png
21 5
1
21024102
1102
11023102
0 02
01022102
9002
90021102
8 02
80020102
7 2
70029102
60 2
60028002
50
50027002
40
40026002
300
30025002
200
20024002
100
10023002
0002
00022002
9902
99021002
8991
89910002
7991
79919002
6991
69918991
5991
59917991
4991
49916991
3 91
3991 9
29915 91
991
29914991
913991
9
2 91
22 991 22
1202 1202
0202 0202
9102 9102
8102 8102
7102 7102
6102 6102
5102 5102
4102 4102
3102 3102
2102 2102
1102 1102
0102 0102
9002 9002
82 02 8 02
2020 0
7120022 7 02
10202 0
6020022 6 02
00202 0
5920022 5 02
90102 0
4810022 4 02
80102 0
3710022 3 02
70102 0
1
26010022 2002
6102
15010022 1002
5102
04010022 0002
4102
9390022 9902
3 02
8219012 8 91
2902 9
7119012 7 91
1902 9
601912 6 91
0902 9
591912 5 91
99002 9
48091 4 91
89002 9
37091 3 91
79002 9
2600901 2 91
6590901 991
002
5400002
43000022
32000022
21000022
10000022
09090022
98999921
87999911
76999911
65999911
54999911
43999911
32999911
0
0 0 001
00101 002
0
00202 003
0
00303 004
0
00404 005
0
00505 006
0
00606 007
0
00707 008
0
00808 009
0
00909 000.1
0
00000.1 001.1
0.1
0
001
0
001
002
003
002
003
004
005
004
006
5
006
007
008
007
008
009
000.1
009
0
001.1
002..1
001 1
.nedoirep i relanak-vt eksnad åp tdnes erees noillim 1 revo dem dehgirav
srettunim 51 revo fa reslednesdusgnagetsrøf fa tellatna resiv netsiL . )nim +51 dehgirav( reslednesdusgnagetsrøF LADSOV
.nedoirep i relanak-vt eksnad åp tdnes erees noillim 1 revo dem
+ dehLg:iaaaD .)2202( neslegøsrednU-reeS nesleiN go )2202-ep 9r1(lanesklegøeresdnU-reetS neusllaGerastnaKl :ed1iKre.rvåid+o3 mrp paruerlgklåaM evksen s åp tdnte e e ees im 1mr 1 roevem
evi rt v
29i
s n
p
i a k
i
n l re :eep ehg v
dnesdusgnagneetdnroeideopirieepelaartnaakn-easki-vvknsentkasdL å.a  )p itådn+edsnerdeeehrsgnieroaivli(oriel1mee1vnroesvdudedmahdgeirhagviøavLsrDtStOnim 51 revo fa reslednesdusgnagetsrøf fa te.nllednotaitrruensitmne5mtn5aeLv-r. o)vntfviaokfeas5rla1ddåephngdiurssdgunsegrgneleegdrentofsisflrøiamfe.sanlglenet.dnlnoeoerndspierøvFediLileAtnnaeLitn-s. rOaivVti-mnt+mka1dnda1dhdåephagdisr(naevrs(eeersdneodislnlndouislsldgunsegvneatdsoeøtdF
n
s
s
t a r s L
. .s ørf fa t r l li ela r vt e t e sin gn mp t 51 s e s ln ml isl r d edomgKe getsr rF A e uV
es n å
d
atres ret uv ne si1 e mr + edlnedsde av( raesats øe dfut a alg t teasri esnv DiS )n . ) i 5 +5 e gir v resrl slne e ag gr s
i i 1r
e+ Lv 2:at .)2 ne2 0gø es egres ed reu a eea e Nei:o li 2 22 +3 2p9ur s åM es d e - pu l rG r a : i K .r3 :
v
getsre- øf alt tle t a esnetsi s n   )1 i n +lde øs ed r( Ue lresl eul usd r s gets e F øF LAO S eVp a
a
sargendangUøtrfserfeStfenleaselnlaiaNrnegsoirv)2i20n2eL-t2)i9i9.mn(+me1s5e1hdgeirrhagvinarv-(sreeedSnepdsndleasGgunaatgnnaaKg:reøtdlriLA.rDS+D3V:OpevuirLg:laåtMD .)2202( neslegøsrednU-reeS nesleiN go+)22i0e2:ai-Lta9D9a1D2)0s2l(en2e(ssnlreeglønsUørderneU-npUel-lrSeGSrsnltenisalKgNd)g2oK)0rå -0229-:91(pn1e(gnllegløesgrødrneU-nrUerSeeSlpauGllaatnatKnaeKdl:eKd.lriå +å +e3p
v .  L 5
s
+
(.2
d - S n
e . 2 e9 es
SenSsnleislegiN g2o2)02-0229-91(9n1e(snlegøesgredrneU-nrUerSepSllpaullaatnratKnaeK l:ieKd.lriå +rå +e3 peuprpuårMlåM
ee e N o ) 22 29 esl øs d e - eu G r G a : d K . 3 : p: gl g
00101.1 002.1
0.1
relanak-vt eksn
0
a
02
d
.1
00202.1
0.1
a
r lan g p st A l nna t ek
e
rerlealnraeklav-tvkkvtneksnad åp erees noillim ne revoådemereeemmaakirr-gvotnrpklannAee rereealmaak-kv-ovterks
ana-knate-es sadd
k na
e
vvad
p er oiol l
n
e
iolsliilmonlleimernee odedmmrermmrmmgrmroprrplaltantAlAtnA åp erees noillim ne revåopdeeremersesnmmliialmmnoerererlatonoddmmrermmmragrgropplal
lnimi ner vo r eve dee meara ga gorpna
v o m o
Tilbage i 2004 kunne DR’s Krøniken samle over to millioner seere foran skær-
men søndag aften. Men man skal ikke længere tilbage end 2017 for at finde
programmer som X Factor og Vild med dans med over en million seere på en
fredag aften.
Medieudviklingen 2022
TV har alle dage været en fritidsinteresse, vi danskere har delt. Det, der har været sendt
i tv, har historisk set haft indvirkning på, hvad vi talte om i skolen, på arbejdspladsen og
i familien. Særligt de såkaldte millionprogrammer satte dagsordenen. Programmer, som
i kraft af deres store popularitet betød, at man måtte se sig afsondret fra samtalen, hvis
fjernsynet ikke havde været tændt aftenen forinden. I dag, hvor meget af seningen er
rykket på streaming, er fragmenteringen af danskernes seervaner mere udtalt end nogen-
sinde. Vi ser simpelthen sjældent det samme. Men hvad bliver der nu af millionprogram-
merne og den fælles samtale? Er begge dele på vej væk?
Hvad blev der af en million seere?
AF KATRINE GREEN & DENNIS CHRISTENSEN
2022
15
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: DR Medieforsknings årlige rapport om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier
2652262_0016.png
Alligevel har tendensen i mange år været ganske klar: Antallet af tv-program-
mer, som har formået at tiltrække en million eller flere danskere og dermed
skabt et naturligt fælles referencepunkt for mange, har været for nedadgåen-
de.
I 2022 har kun 39 programmer nået en million seere, og heraf har mange
programmer været sportsbegivenheder med dansk deltagelse. De ellers så
store weekendformater, fredag, lørdag og søndag aften, når ikke længere over
1 million samtidige seere, og i dag får man med et seertal på 500.000 fat i
ca. 45 % af de seere, der ser tv på det pågældende tidspunkt, mens man for
10 år siden kun fik en halv så stor seerandel for samme antal seere. Der er
simpelthen blevet færre traditionelle tv-seere at kæmpe om. Med andre ord:
Millionprogrammer hører måske snart fortiden til.
Fragmenteringen er ikke ny
Fragmenteringen blev allerede introduceret for mere end 20 år siden, da dan-
skerne fik adgang til endnu flere forskellige tv-kanaler. Det er i virkeligheden
ganske banalt: Antallet af danskere, der hver aften tænder for en skærm for
at streame eller se tv, er ret stabilt over tid, men hvor man i starten af 90’erne
primært så, at seerne fordelte sig på et par kanaler, blev det over tid til et
tocifret antal kanaler, som danskerne bredte sig ud på. Det ledte naturligt til,
at færre programmer løb med størstedelen af seerne, når valgmulighederne
blev flere. I den forstand kan man opfatte streamingtjenesterne som blot et
yderligere antal af kanaler, danskerne kan fordele sig på. Men det ville være en
forsimpling. For med streamingtjenesterne er der også blevet introduceret et
nyt paradigme, hvor seerne selv vælger, hvad de vil se. Det betyder i praksis, at
seerne kl. 20 ikke blot kan vælge mellem en håndfuld programmer, som bliver
sendt på de tilgængelige kanaler, men at seerne de facto skal vælge mellem
titusindvis af programmer, som til enhver tid er tilgængelige.
Tiden er ny
Men i streamingtjenesternes opbrud af danske seermønstre kan man nu også
ane konturerne af en ny tendens. For selvom det er blevet sværere at samle
danskerne på samme tidspunkt om samme indhold, så giver streamingens
natur også mulighed for, at vi kan samles om det samme indhold – blot for-
skudt i tid. Fx er den nyeste sæson af Borgen blev set af omkring 700.000 på
traditionelt tv, mens ca. 370.000 har streamet serien on demand. Så på grund
af seriens levetid på streaming, når den politiske dramaserie altså lige over
million-grænsen. Forsvundne Arvinger er et programeksempel på fænomenet.
Her ser omkring en halv million med på samme tid, når programmet rammer
skærmen på DR1 i bedste sendetid (eller live-streamer det på DRTV). Men
medregner vi seere til genudsendelser og de, som ser programmet forskudt i
tid på DRTV, så kommer programmets seertal lige på den sjove side af millio-
nen alligevel.
Men træerne vokser som bekendt ikke ind i himmelen, og selvom vi lader
programmer bruge længere tid til at opnå den føromtalte million, er der altså
fortsat langt færre programmer, der i dag samler danskerne i samme omfang
som tidligere, og tidsaspektet er kun en nuance til fortællingen om, at dan-
skernes seervaner fragmenteres yderligere.
Under diverse nedlukninger af Danmark kunne det at se noget bestemt på et
bestemt tidspunkt for en stund skabe struktur i en strukturløs verden. Tænk
bare på Morgensang med Phillip Faber. Corona er heldigvis og forhåbentlig på
tilbagegang, men denne form for aftale mellem indhold og seer, også kal-
det appointment viewing, består stadig – nu bare omkring meget forskelligt
indhold på mange forskellige tjenester. Kigger man på det med indholdsbriller,
så kræver det i bund og grund meget mere af indholdet, så det kan tiltræk-
Medieudviklingen 2022
16
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: DR Medieforsknings årlige rapport om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier
2652262_0017.png
ke seerne løbende, når buffeten, så at sige, er åben. Det er faktisk en helt ny
måde at være dagsordensættende på, når et program ikke rammer masserne
samtidig. TV 2’s Herlufsholm-dokumentar er et godt eksempel på dette. Hen
over syv dage nåede dokumentaren over en million seere, alt imens at sam-
talen om Herlufsholm strakte sig over meget længere tid, end hvis den kun
havde haft en enkelt flow-visning i primetime.
Hvad er det, vi taler vi om?
Hvis der bliver længere mellem store og samlende programmer, hvad betyder
det så for tv-seningens samlende effekt på den nationale samtale, hvis man
må tillade sig at blive så højstemt? Ja, det betyder lidt lavpraktisk, at man kan
slippe afsted med at se færre programmer på tv for at være en del af samtalen
omkring kaffemaskinen på arbejdspladsen. I 2022 kunne man faktisk nøjes
med at følge med i Badehotellet, se Danmarks kampe til VM og så klemme
Dronningens Nytårstale ind i juleferien – så var man med på de store tenden-
ser.
Men måske er fokusset forkert. Ja, måske er denne artikels præmis skæv
(beklager). For hvem siger egentlig, at det er en million seere, der skaber
samtalen? I landets skolegårde går snakken flittigt om videoer på TikTok, som
bestemt ikke er set af over en million danskere, men stadig af halvdelen af
klassen.
”
For det vigtige er måske ikke, om
en million har set programmet,
så længe den kritiske masse, der
er blevet ramt lige i hjertekulen,
kan sikre en fælles samtale i
skolegården, på arbejdspladsen
eller rundt om spisebordet.
KATRINE GREEN & DENNIS CHRISTENSEN, DR MEDIEFORSKNING
Omkring kaffemaskinen i DR har vi talt om såvel
ugens satire i Tæt på Sandheden og om intriger i
Westeros i House of the Dragon, og selvom disse
programmer måske ikke har ramt millionen, så har
de alligevel sat en dagsorden for nogle. Og heri
kan der gemme sig en sandhed: Antallet af seere
er kun en komponent i det, der udgør samtalen. Så
frem for at vi forestiller os en samtale, hvor vi alle
taler om det samme, så har vi i dag flere, mindre
fællesskaber, hvor vi enten snakker om den aktu-
elle samfundsdokumentar, en ny streamingserie,
ja eller måske endda det seneste afsnit af Søren
Vesters have.
En million seere er i virkeligheden slet ikke forsvundet – de er bare fordelt ud
på flere programmer, og det er måske slet ikke så skidt, hvis indholdet når sine
seere der, hvor de er, og hvor det betyder noget. For det vigtige er måske ikke,
om en million har set programmet, så længe den kritiske masse, der er blevet
ramt lige i hjertekulen, kan sikre en fælles samtale i skolegården, på arbejds-
pladsen eller rundt om spisebordet.
Medieudviklingen 2022
17
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: DR Medieforsknings årlige rapport om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier
2652262_0018.png
2022
Af PRINSIB opstår ny segmentering
Hvad er din alder, og hvor ofte ser du tv? Du er garanteret stødt på den slags spørgsmål
i diverse markedsanalyser. Virksomheder og mediehuse som DR anvender svarene til
at profilere de danske brugere. Men ud over brugernes karakteristika og deres konkrete
adfærd kan det også være relevant at se på, hvilke holdninger og værdier den enkelte
har – og hvordan disse matcher medieforbruget. Har seere af Deadline samme værdier
som seerne af Badehotellet og Den store Bagedyst, eller er der forskelle? Og hvilke? Med
værdibaseret segmentering, kan vi finde svar.
AF MICHAEL OXFELDT
I mediebranchen er man vant til at arbejde med sociodemografisk segmente-
ring af brugerne: Hvor gamle er de, hvor i landet kommer de fra, hvad er deres
uddannelsesmæssige profil, og hvor meget tjener de? Eller adfærdsbaseret
segmentering: Hvilke programmer og produkter benytter brugerne, hvornår
ser, hører og læser de, og hvor lang tid bruger de på vores medier? Svarene
herpå giver ensrettede og objektive rammer for, hvem der bruger hvilket ind-
hold, hvor meget og hvornår. Disse metrikker fortæller imidlertid ikke meget
om, hvad det er for nogle mennesker af kød, blod og værdier, der gemmer sig
bag alder og adfærd. På samme måde er de heller ikke altid lige skrappe til at
fortælle om, hvilke værdier der ligger bag grundene til at se, høre eller læse
det indhold, man gør. Det kan en værdibaseret segmentering.
HVAD ER PRINSIB?
PRINSIB er en nyudviklet segmentering, der, på samme måde som sine slægtninge Kompas
og Minerva, opdeler befolkningen i en række værdibaserede grupper – nærmere bestemt
fem segmenter fordelt på to akser: Den ene akse fokuserer på spændet mellem et kollektivi-
stisk og et individuelt livssyn, den anden på spændet mellem et udviklende og et bevarende
livssyn.
Der vil selvfølgelig altid være fællesnævnere, der gør, at noget indhold na-
turligt henvender sig til en specifik enten demografisk eller adfærdsmæssig
gruppe. Ungebrands som P3 og TV 2 Zulu arbejder med meget skarpe alders-
definerede målgrupper, der adskiller sig markant fra den gruppe, som fx P5 og
TV 2 Charlie forsøger at imødekomme. Men vores medieforbrug hænger ikke
kun sammen med vores alder – måden vi ser verden på, har også noget at
skulle have sagt.
Medieudviklingen 2022
18
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: DR Medieforsknings årlige rapport om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier
2652262_0019.png
Lad os for eksemplets skyld tage et kig ind i danskernes morgenrutiner. De
kan udefra set virke forholdsvis ens med tandbørstning, morgenmad og sid-
ste-øjebliks-tøjkriser. Men når det fx kommer til medieforbruget, så er der stor
forskel på, om man vælger, at morgenen skal akkompagneres af de største hits
og den gode stemning på GO’NOVA, trafikmeldingerne og det nære regionale
indhold på P4 eller de dybdegående samfundsanalyser i P1 Morgen. Alle tre
morgenflader kan appellere til lyttere på samme alder, men differentierer sig
ved at tale til forskellige værdier.
Flere måder at anskue verden på
Værdibaseret segmentering siger ikke noget om, hvor ofte man køber økolo-
gisk mælk, men om hvorfor man gør det. På samme måde kan man i medie-
branchen bruge segmenteringen som en forståelsesmæssig nøgle til, hvordan
man når sin målgruppe bedst muligt.
s u
t
s BS I P
te
te
r
r
e
e
s
i
i
la
la
s
u
iv
s
e
i
n
v
re
e
n
n
e
r
m
e
g
t
e
n
-
e
I
m
N
g
R
es-BISNIRP
Modellens to nordligste segmenter – Selvudviklerne og Individualisterne – er
de yngste segmenter, men ligheden stopper her. For hvor Selvudviklerne i høj
grad er drevet af ideen om et stærkt samfundsmæssigt fællesskab og sætter
pris på kunsten og kulturen, har Individualisterne som segment et individbåret
drive, hvor det håndgribelige og målbare i deres optik er vejen til succes. Og
det er netop i dette skel mellem forskellige livsopfattelser, at man begynder at
kunne arbejde operationelt med at lave indhold til bestemte målgrupper. Når
et ungebrand som P3 fx gerne vil være noget for alle unge, skal det derfor ske
gennem flere forskellige tilgange og vinkler på verden. Individualisterne fore-
trækker at høre om ungeliv med et smil på læben i programmer som Curling-
klubben eller spejle sig i vovede influencerdrømme i Våde veninder. Derimod
går Selvudviklerne i højere grad efter den følsomme og mere spirituelle vinkel
på (unge)livet i fx Matchet på Mælkevejen og Parterapi.
De samme forskelle ser vi på en kanal som DR2, der med sin overligger af vi-
den og dannelse som udgangspunkt taler direkte ind i hjertet på det kulturbe-
gejstrede og omverdensorienterede segment Idealisterne, der nærmest spiser
programmer som Kunstnerkolonien og Debatten til morgenmad. Det afholder
imidlertid ikke segmentet Beskytterne, der har et mere konservativt og nært
Medieudviklingen 2022
19
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: DR Medieforsknings årlige rapport om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier
2652262_0020.png
2202 rebm
2
e
0
v
2
on
e
.
b
1
m
:e
vo
o
n
ir
.
eP
:e
.
do
e
i
s
e
leg
.n
º
e
s
s
r
l
ed
ºs
U
re
r
d
e
n
eS
-r
n
eS
l
ne
iN
le
:e
N
d
:
l
e
K
l
.
i
r
K
å
.r
+3
3
e
:
pp
pu
g
g
lå
å
M
2 r e
d
1
n
r P eg
n -
U e
es e
s i
i
d å +
:
ep
ur
r l M
n .1 :edoireP .neslegºsrednU-reeS nesleiN :edliK .rå +3 :eppurglåM
f
.a fe
kæ
n ædig ae l K
ah l
h3
t
:
l h
glåm
2202 rebmevon .1 :edoireP .neslegºs
.
r
a
e
r
dn
g
U
n
-r
i
r
n
gnin
d
ke
g
s
l
l
av
Nl
n
:v
s
dn
e
iis
v
e.rva+
iv
live
s
tps
e
lpeuhr
n
n
a
a
m
eS e
i
å
M
iv
r i
c
d e t
gi
m
y r e
IRP
s-
e
NI
s
f
e
e
v n
ag
ag
2
-
VF
F f en l
t
r S
.arf gninkædglav nis
n
e
o
v
i
a
at
l
s
iv
v
sleh
kl
a
ivh
n
,r
o
o
it
f
a
r
t
e
-
c
v
n
t
e
n
r
e
e
k
f
l
æ
h
p
,ro
e
f
g
re
le
ne
y
r
t
ef
r
ær
,r
p
e
e
ne
led
g
t
e
r
s
e
-
,
B
e
I
t
S
n
N
mge
m
BI
f
S
ed
R
f
P
a
m
r
e
æ
e
v
d
t
f
å
a
p
sr
,r
æ
d
t
nad
,r
r
e
o
d
v
na
,
d
g
o
il
v
e
h
d
,
y
g
t
il
r
e
e
d
s
y
i
t
v
r
n
si
net
e
f
net
l
f
av-
lav
2
22V
arf
ar
enel
e
la
la
r
t
e
e
e
e
S
t
h
-
t
t ne
n m s
e
v åp
h t
r t
.arf gninkædglav nis evah liv tsleh nam
vt åp ,red nadrovh ,tgiledyt resiv nenetfaglav-22VF arf enellatreeS
)000( gnitaR
nes senretnemges-BISNIRP
M
noitats-vt neklivh ,rof recnerefærp egil d e t m es I P m 2 e a væv p rd
s
T
N2
2 f d n :
s
e
w
yt
e
r
N
,re
2
ne
V
w
g
e
+
-B
2
SN
V
I
V
R
T
T
2
+
0e
2
er
V
bf
T
m
1
ser
R
o
D
t.1å
1
e,
R
eo
D
idrnePad.nroevshle,gtgºislereddynt Ur.ae-rsrfeivgennSiennnkeeætslfdeaiggNllaa:vevd-n2liisK2eV.rvåFa+ahr3fliv:eentpseplleluahrtgrnelaåemS
1RD
w
e - IS I P m f d a p red
noitats-vt neklivh ,rof recnerefærp egiledyt re ,retne
s
mg
e
s
N
B
2
N
V
R
T +
e
2
e
V
f
T
srævt å
1
,
RD
nadrovh ,tgiledyt resiv nenetfaglav-22VF arf enellatreeS
enrettykse
r
e
n
B
r
en
I
retsilaedI wee
d
n2el
l
k
e
ivdu2vl
e
S en
la
ret
d
ilau
d
dividnI enrekitamgarP
d
u
s
ek t P
enretsilaudividnI enrekitamgarP
enrettykseB
enrettyk
e
eB
etsilae
enretsilae
e
d
n
I
re
s
lkiv
en
u
r
v
VkTi
S
+ uvVeT
nretsi
n1rRtDsi
i
l
vi
ud
n
ividnI
enr
enr
i
e
am
a
ga
g
r
arP 0
N el vd l S e e a
I
s
kit m
0
0
0
enrettykseB
enretsilaedI enrelkivduvleS enretsilaudividnI enrekitamgarP 02
02
0
0
2
0
2
04
04
0
0
4
2
04
75
06
06
75
75
47
06
0
0
6
8
04
47
28
08
47
47
49 75
08
0
0
8
1
99
006
28
28
99
00
49
311
411
99
99 47
49
1
001
28
0
02
1
8
0
01
021
311
49
311
021
731
001
411
411
99
0
04
1
1
2
731
041
541
311
731
041
541
411
021
061
541
731
4
061
541
731
0
0
1
1
471
041
061
8
541
081
471
0
08
1
1
6
061
002
471
002
nenet
n
fa
ne
la
f
v
agl
p
v
g
å
n
p
in
g
e
n
s
in
s
e
e
s
n
s
r
e
e
n
t
r
ne
n
m
m
es
e
-
s
B
B
S
S
NI
I
RP
e
g
t
å
a
et e
g
g -
I
I N RP
8
0
0
ne
4
n
71
etfaglav åp gnines senretnemges-BIS
0
N
80
1
I
12
RP
0
nenetfaglav åp gnines senretnemges-BIS
0
N
0
2
I
2
RP
0
)000
)0
g)
0
0
0
t
(
a
g
0
n
0
i
n
t
0i
a
(tagRnitaR
( ni00R g
R
)(
Medieudviklingen 2022
I midten af de fire yderpunkter finder vi Pragmatikerne. Som navnet antyder
orienterer dette segment sig bredt i modellens verdenshjørner og stikker
ikke markant ud i nogen retning. Pragmatikerne er kernebrugere af de store
landsdækkende medier, hovedkanalerne og primetime-programmerne og er
derfor det segment, der måske er nemmest at nå, men egentlig også sværest
at målrette indhold direkte til. For hvor de andre fire segmenter kan have ty-
delige præferencer for, hvilke emner der interesserer dem, og på hvilken måde
historien skal fortælles, er Pragmatikerne lidt mindre spidsvinklede i deres
præferencer.
fokus, fra at besøge kanalen – i hvert fald så længe der er historie og nostalgi
på programmet. Forskellen på de to segmenter bliver tydeligere, hvis vi følger
dem over i radioens verden, hvor P4 og P5 er Beskytteres regionale højborg,
mens P1 og P2, der har fokus på aktualitet og kultur, tiltrækker Idealisterne.
Kigger man mere overordnet på selve tilvalget af medieudbyder, står det klart,
at et public service-medie som DR har en indholdsprofil, der appellerer mere
naturligt til Selvudviklerne og Idealisterne, mens Individualisterne og Beskyt-
terne, der i højere grad vægter de frie markedskræfter og kommercielle vilkår,
læner sig mere mod fx TV 2 og NOVA.
20
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: DR Medieforsknings årlige rapport om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier
2652262_0021.png
tera
e
l
r
k
lk
r
r
o
f
f
e
e
r
n
t
r
n
e
m
tn
e
e
-
m
IS
ge
R
s-BISNIRP
t a o n e e g s B NI P
Er der perspektiv i segmentering?
”Vi skal nå de unge bedre” er en ikke sjældent hørt sætning i mediebranchen.
Her kunne mange fristes til at tænke, at så længe indholdet handler om sex,
drugs and rock’n’roll og bliver distribueret på TikTok, så er den hellige grav
velforvaret. Men at være ung (eller ældre for den sags skyld) er ikke bare en
kasse defineret på baggrund af fødselsår eller mediebrug. Det handler i lige så
høj grad om den måde, vi anskuer verden på, om vi foretrækker at tale følelser
eller fornuft, og om vi orienterer os mod fjerne horisonter eller i højere grad
dyrker det nære og velkendte. Og netop disse værdier kan med PRINSIB-
segmenteringen oversættes og imødekommes i indholdets formidling, fokus,
location, vært, vinkel, tempo, tonalitet og meget mere.
Ved at se på brugere gennem optikken af den værdibaserede segmentering
målretter man ikke blot sit indhold skarpere mod den ønskede målgruppe;
man sikrer også, at fortællingen appellerer stærkere og dermed får større
betydning for det publikum, man gerne vil fortælle sin historie til. Og netop
opmærksomheden og gennemslagskraften er uhyre vigtig i en tid, hvor medi-
erne kæmper om brugernes tid og opmærksomhed som aldrig før.
Men ligesom behov sjældent kan forklares ud fra demografi eller adfærd alene,
kommer selv den skarpeste værdibaserede profil til kort, hvis den ikke bruges
med omtanke. At inddele næsten 6 millioner danskerne i segmenter, målgrup-
per eller brugergrupper vil altid forenkle og forsimple virkeligheden, som ér
kompleks. Men hvis sådanne kompleksitetsreducerende værktøjer bruges kor-
rekt, er de ikke at kimse ad: De kan være med til at sikre, at der skabes indhold
til de fleste og ikke kun til et udsnit af danskerne.
Styrken – og udbyttet af segmenteringsværktøjer i mediebranchen – ligger i
spændingsfeltet mellem de tre forskellige måder at anskue brugerne på: Den
sociodemografiske, den adfærdsbaserede og den værdibaserede. Med den
triangulerede tilgang kan vi komme nærmere et 360 graders-billede af
brugerne. Ikke bare dem, der til forveksling ligner os selv, men også dem, der
er milevidt fra mediebranchens kontorer såvel i afstand som i livsopfattelse.
Medieudviklingen 2022
21
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: DR Medieforsknings årlige rapport om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier
2652262_0022.png
2022
Podcastens 5 bud
Danskernes podcastlytning har i løbet af de seneste 10 år bevæget sig fra at være et
relativt uudforsket rum til i dag at være en fast medievane for hver tredje dansker. Hvad er
det ved podcastlytning, der har fanget danskernes opmærksomhed, og som har fået så
mange til at lytte med så ofte?
AF PETER NIEGEL & MALENE KAASGAARD CHRISTIANSEN
For at blive klogere på danskernes podcastvaner har DR Medieforskning i lø-
bet af de seneste år undersøgt, hvordan danskerne lytter til mediet, og hvorfor
de gør det. Hvad er det, der får nogle til notorisk at tænde for indholdet fra én
podcastserie i samme tidsrum hver dag? Og hvad kan i mellemtiden få andre
til at slukke for en anden? I denne artikel har vi indskrænket vores seneste un-
dersøgelsers hovedresultater til fem overordnede indsigter i, hvorfor podcasts
bliver tilvalgt og fravalgt.
Podcasten skal kunne integreres i hverdagen
Som med andre medier knytter danskerne også podcastlytningen til bestemte
vaner. Vi har i årtier set, hvordan brugerne anvender radioens musik og faste
indslag som baggrundsmedie i løbet af dagligdagen. Men lyden af radio har
oftest været bundet til mediets placering i det fysiske rum, podcasten der-
imod er født digital. Den følger lytterne, hvor end de er, og fortæres oftest
direkte i ørerne via hovedtelefoner.
Derfor er podcasten selvfølgelig særlig populær under fx transport og sport,
eller imens der udføres praktiske opgaver i hjemmet. Med andre ord har dan-
skerne for lyttevane at tænde for podcasten, når hænder og øjne er optagede
af praktiske gøremål, men de stadig har masser af mental spændvidde og er
klar til indhold, der passer til deres interesse, humør og behov i situationen.
Medieudviklingen 2022
22
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: DR Medieforsknings årlige rapport om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier
2652262_0023.png
Podcasten skal være trofast og nem at vælge
Lytterne foretrækker de fortløbende formater i stedet for konstant at skulle på
jagt efter den næste podcast at lytte til. Det er simpelthen både tidskrævende
og besværligt at finde nyt indhold, der passer til behov og præferencer. Den
bedste podcast kan derfor af og til være den, der kommer igen i morgen. To
ud af tre af de mest lyttede podcasts i Danmark er podcasts, som lytterne
allerede kender i forvejen, og som ligger fast i favoritplayerens feed. Af samme
årsag er de mest lyttede podcasts i dag altså faste fortløbende formater, som
har et dagligt eller ugentligt udgivelsestidspunkt – i modsætning til de kortere
serier på 3-5 episoder. Disse lyttes til og afsluttes, hvorefter man igen skal på
jagt efter den næste gode lytteroplevelse.
Podcasten skal have et klart og tydeligt løfte
Podcasten er i overvejende grad et personligt og intimt medie. Lytterne er ofte
alene med sig selv og mediet, når de dykker ned i emner, de finder personligt
interessante. Lytterne er bevidste om hvilken type indhold eller podcastgenre,
som de gerne vil høre. De er med andre ord ikke nær så opsøgende og ekspe-
rimenterende, som de måske er, når det gælder audiovisuel streaming.
I et til tider uoverskueligt podcastmarked kan det fra et brugerperspektiv føles
sværere og sværere at gennemskue, hvilke podcasts der mon er interessante
at lytte til? Derfor er det vigtigt, at podcasten hjælper lytterne på vej med en
tydelig varedeklaration og klare aftaler. Det kræver en nem afkodelig visuel
præsentation, et letforståeligt løfte i anslaget, og sidst, men ikke mindst, må
podcasten ikke eksperimentere eller bryde for meget med de genrekonventio-
ner, som lytterne forventer og er bekendt med inden for den valgte genre. Lyt-
terne holder med andre ord fast i, at podcasts skal holde, hvad de lover. Disse
behov for tillid og genkendelighed afspejles i toplisterne over de mest popu-
lære podcasts i Danmark, som også kun har set få udskiftninger de senere år.
Podcasten skal være godt selskab
Podcastlytterne understreger, hvor vigtig værten er for den forholdsmæssigt
intime lyttesituation, som podcastlytningen kan være. Vi lytter oftest alene
med podcasten helt inde i øresneglen, og her er det handlingen, mennesket
og fortælleren, der er i højsædet, imens format eller stringent dagsorden kom-
mer i anden række. Flere lyttere peger på, at formidlingen skal være lyststyret
som til et godt middagsselskab, hvor det ene ord tager det andet, og hvor
vejen til pointen ofte er vigtigere end pointen i sig selv.
De klassiske debatformater, som ellers har stor succes på radio, finder sjæl-
dent den samme gennemslagskraft på podcastmediet. I debatformatet præ-
senteres lytterne nemlig typisk for brydninger mellem stærke meninger, som
kan være dragende og interessante. Men det er sjældent denne type indhold
Medieudviklingen 2022
23
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: DR Medieforsknings årlige rapport om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier
2652262_0024.png
og formidlingsform, lytterne finder passende til den intime lyttesituation. Lyt-
terne vælger med andre ord sjældent at bringe ophedede debatter grænsen-
de til skænderier helt ind i øresneglen. Inden for nyheds- og aktualitetsgenren
ser vi derimod, hvordan det især er runde fortællende podcastformater som
Genstart, der har fundet vej til de danske lyttere. Her er tempoet roligt, og
lytterne præsenteres blot for ét dybdegående interview mellem vært og gæst
– ofte uden ubehagelige gnidninger.
Podcasten skal have særpræg
Podcast first-formater er indhold, der er født som podcast med iboende sær-
præg. En podcast er individuelt målrettet og kan udforske særlige vinkler og
kroge. Den inviterer til personlig fordybelse uden afbrydelser i modsætning til
det sociale samvær, som radioen kan tilbyde, enten live eller on demand. Radio
on demand taler som udgangspunkt til et andet brugerbehov, hvor podcast-
lytterne tilvælger deres podcast ud fra personlig relevans, interesse, genre,
brugssituation, format, varighed og ikke mindst formidling. Det er altså vigtigt
at understrege, at enhver succesrig podcast har sit eget helt unikke særpræg,
som taler til den enkelte.
Således nåede vi igennem fem overordnede bud på, hvorfor nogle podcasts
appellerer bedre eller oftere til podcastlytterne end andre. Der er selvfølge-
lig succesrige podcasts, der bryder med ovenstående retningslinjer, og som
mange lyttere alligevel elsker. Gennemgående har ovenstående indsigter dog
vist sig at have stor indflydelse på, hvorvidt en podcast opnår succes eller ej.
Jo flere af ovenstående kriterier en podcast understøtter, desto større chance
vil der være for, at det er lige netop den podcast, lytterne tager med i lommen
– og ind i øregangen.
Medieudviklingen 2022
24
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: DR Medieforsknings årlige rapport om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier
2652262_0025.png
2022
TikTok tordner frem
YouTube har længe siddet uforstyrret på streamingtronen uden at lade sig påvirke af nye
tjenesters ankomst. Men TikTok tager kvantespring, og nu er styrkeforholdet for alvor ved
at rykke på sig. DR Medieforskning har ladet sig opsluge af TikTok-dybet for at finde nogle
svar på denne udvikling. Hvad er det, TikTok kan, som kan udfordre selveste YouTube, og
hvorfor er den kinesiske app den hurtigst voksende nogensinde?
AF KATRINE GREEN & MARIA SKINBJERG-HOLM
Inden for de seneste år er TikTok vokset fra at være et nichemedie til at blive
allemandseje – i hvert fald blandt unge. Kigger man på antallet af månedlige
brugere, har TikTok rykket sig fra 55 mio. brugere verden over i 2018 til 1.4
mia. brugere i 2022. Og hvis vi så zoomer ind på Danmark alene, er de ugent-
lige brugere i alderen 15-29 år steget fra 3 % i 2019 til 41 % i 2022. Men det
er ikke kun opblomstringen til mainstream, der kendetegner TikToks udvikling.
Medieudviklingen 2022
25
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: DR Medieforsknings årlige rapport om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier
2652262_0026.png
Også tidsforbruget byder på massive vækstkurver i lande som England og
USA, hvor forbruget blandt brugere af TikTok ligger højere end hos YouTube.
På trods af en aldersgrænse på 13 år og de dertilhørende etiske overvejelser
er de 9-14-årige danske børn blandt den største brugergruppe i Danmark.
Dykker man ned i forbruget blandt de aktive 9-14-årige brugere, ligger TikTok
og ånder YouTube i nakken med 1 time og 18 minutter dagligt mod YouTubes
1 time og 36 minutter. Så selvom YouTubes dækning ikke falder i 2022, har
den foreløbige frontløber god grund til at kigge sig over skulderen efter den
kinesiske storkonkurent.
Kom indenfor, og bliv opslugt
Kampen om brugernes tid er enorm, og når TikTok lykkes med at fange
opmærksomhed, handler det blandt andet om, at videoerne er i gang i det
øjeblik, appen åbnes. TikTok udfylder et behov for let og uforpligtende under-
holdning på et splitsekund, uden at brugeren aktivt skal tage stilling og vælge.
Og med en endeløs strøm af indhold kan det være svært at stoppe igen, for
indholdet slutter aldrig. It lives in your head rent-free – en saying, der i skri-
vende stund trender på mediet. I morgen er det sikkert en anden, eller rettere,
hundredvis andre. For TikTok er mester i at skabe hurtige trends og tappe ind
i helt særlige nicher og sub-nicher. Det skyldes i høj grad den efterhånden
sagnomspundne algoritme, der er udviklet til at give brugeren skrædder-
syet indhold, som skal engagere mest muligt, og som i modsætning til andre
platforme ikke baserer sig på, hvad dine venner kan lide, men ud fra et anbefa-
lingssystem, på baggrund af hvad du tidligere har brugt tid på. Derfor kan man
også diskutere, om TikTok overhovedet er et socialt medie, men i stedet et
såkaldt recommendation media.
Du bliver, hvad du feedes
Algoritmen, som flere har opgivet at forstå, fodrer den enkelte bruger med
indhold, der ikke nødvendigvis har mange likes, ikke nødvendigvis kommer fra
brugere med mange følgere, eller som måske ligefrem byder på en type ind-
hold, brugeren aldrig tidligere har interageret med. Det betyder, at alle videoer
i princippet kan gå viralt, og helt almindelige mennesker med en rugbrødsmad
og et fedt beat ekstremt hurtigt kan nå ud til rigtigt mange mennesker. Algo-
ritmen fanger simpelthen alt fra de store til de helt små fænomener og giver
brugerne, hvad de vil have direkte på deres For You Page. Og det er unikt.
Medieudviklingen 2022
011
011
?ebuTuoY go koTkiT åp nrøb erots ed regurb dit gnal rovH
?ebuTuoY go koTkiT åp nrøb erots ed regurb dit gnal rovH
79
79
001
001
netsenejt fa eregurb tdnalb gurbroftunim tgilgaD
2 :e
lm
h
dit
U
li
41
g
09
220
08
doireP .se
0
å
7
nednatss
0
u
6
i gurbrofs
05
nuK :ataD
0
.n
4
eslegºsred
0
n
3
-reeS nes
0
e
2
N :edliK .rå
01
-9 :eppur
0
låM
netsenejt fa eregurb tdnalb gurbroftunim tgilgaD
08 07 06 05 04 03 02 01 0
09
2202 :edoireP .selåm nednatssuh i gurbrofsdit nuK :ataD .neslegºsrednU-reeS nesleiN :edliK .rå 41-9 :eppurglåM
87
87
26
koTkiT koTkiT
ebuTuoY ebuTuoY
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: DR Medieforsknings årlige rapport om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier
2652262_0027.png
I løbet af året har der været mange eksempler på helt små fænomener, der er
peaket hurtigt for derefter lige så hurtigt at forsvinde igen. Det skete for den
engelske fish’n’chips-restaurant Binley Mega Chippy, der fik brugere verden
over til at synge den catchy sang om den ukendte fastfood-shop, som fik be-
søgstallet til at eksplodere. På samme måde er et interview med en lille dreng,
der bare godt kan lide majs, blevet til remixet ”It’s corn”, der bruges som
lydtæppe, når brugere viser noget frem, de godt kan lide – det være sig alt
lige fra IKEA-poser til rengøring og babyer. Forskellige interesser, der matcher
forskellige populære bruger-nicher, som i det her tilfælde kunne være #Home-
Tok, #CleanTok, #MomTok eller simpelthen bare #CornTok.
Et af de mest udbredte fænomener i årets løb har været Trial by TikTok, hvor
man under #justiceforjohnnydepp kunne komme med ind bag retssalens fire
vægge og følge retssagen mellem Johnny Depp og hans ekskone Amber
Heard. Derudover er der tusindvis af eksempler på challenges eller duets, hvor
brugere reagerer og kommenterer på andres indhold. Men langt fra alt på Tik-
Tok behøver at være ren underholdning. Et studie fra Danske Medier og Kantar
viser, at særligt de 13-16-årige får nyheder via TikTok.
SENESTE NYT OM ALGORITMEN
Selvom algoritmen lader til at være den hemmelige ingrediens til succes, bliver de kri-
tiske røster ikke færre. I et forsøg på at skabe mere transparens har TikTok i december
2022 annonceret en ny feature kaldet Why this video. Her kan brugerne blive klogere på,
om videoen er landet på deres For You Page, fordi den trender i brugerens geografiske
område, fordi den er populær blandt de profiler, brugeren følger, eller fordi den minder om
noget, brugeren tidligere har interageret med.
Når så mange unge er på tjenesten, giver det mening for virksomheder at føl-
ge med. Og lige pludselig begynder en helt traditionel dansk virksomhed som
Matas at tappe ret succesfuldt ind i trends og tale direkte til et ungt publikum.
Et andet eksempel fra sommeren 2022 er videoer med unge iført jakkesæt
på vej i biografen for at se den nyeste Minions film The Rise of Gru. Og her kan
man altså tale om markedsføring, der rammer målgruppen, hvor de er – og
langt billigere, end hvad traditionelle kampagner koster.
TikTok udvider butikken
Det er efterhånden tydeligt: De korte videoer i højformat hitter, og selvom
TikTok står på ryggen af andre sociale medier, vil alle nu have en bid af TikTok.
Instagram kopierer med Reels, Snapchat med Spotlight, og YouTube med
Shorts. Men inspirationen går også den anden vej, og TikTok er nu begyndt
at øge den maksimale længde af videoer – først fra 15 til 60 sekunder og
siden til 10 minutter i år. På den måde vokser TikTok, i takt med at brugerne
øger deres tidsforbrug. Det virker smart, men det kan også vise sig at være
en risikabel strategi, når nu kernen i TikTok er de helt korte videoer skabt af
brugerne selv.
I år har TikTok også meldt sig ind i kampen om fiktionsseerne med komediese-
rien Finding Jericho, som kunne ses i TikTok live i juni 2022. I denne udvidelse
gemmer sig et forsøg på at få brugerne til at betale for indhold på TikTok, da
det kun er de to første episoder, der er gratis. Samtidig tester TikTok spiluni-
verset og vil i første omgang forsøge sig på det asiatiske marked, men om det
lykkes tjenesten at få del af den kage, må tiden vise.
Medieudviklingen 2022
27
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: DR Medieforsknings årlige rapport om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier
2652262_0028.png
Opskriften på fortsat vækst?
Når TikTok, der i sin nuværende form har eksisteret i fire år, haler ind på Goog-
le-ejede YouTube, der kom til verden i 2005, viser det, hvor hurtigt platforme
kan vokse sig store. Undersøgelser fra USA viser, at Generation Z, altså de
unge, der er født mellem 1997–2012, uden at blinke foretrækker TikTok frem
for YouTube, når de søger en opskrift eller en anbefaling. YouTube vinder dog
fortsat på bredden, men meget kan ske, når TikTok begynder at bevæge sig
væk fra kerneproduktet med længere videoer, markedsføring, fiktionsserier
og spil. Vil brugen blive ved med at vokse i samme tempo og på sigt svække
de andre tjenester? Markedet er ikke mættet endnu, men hvem ved – måske
peaker vores sociale medier lige så hurtigt og kort, som de fænomener, der
går viralt på dem? Måske venter den nye app lige rundt om hjørnet?
OM UNDERSØGELSEN
Tidsforbrug på TikTok og YouTube i
husstanden måles af Nielsen
Seer-Undersøgelsen. Øvrige tal
stammer fra Kantar Gallups Social
Media Life 2019-2022. Du kan læse
mere om TikToks vokseværk hos
blandt andre BBC og Techcrunch.
Medieudviklingen 2022
28
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: DR Medieforsknings årlige rapport om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier
2652262_0029.png
2022
Unge skuffer over tid
Sammenligningskultur på sociale medier spiller en stor rolle for mange unge i nogle af-
gørende år. Unge, som oplever, at alle muligheder ligger for deres fødder, kan gå helt i stå,
når beslutninger skal træffes, for tænk nu, hvis man brænder en bro, eller en anden vej er
mere rigtig? DR Medieforskning er dykket ned i de unges sammenstød med de mange
muligheder. For selvom unge er forskellige, så oplever langt de fleste det nøjagtigt samme
pres. Men hvor kommer det fra?
AF SOFIE SCHEUTZ & MARIA SKINBJERG-HOLM
Spørger vi unge mennesker, hvad der er det bedste ved at være ung i dag,
kommer svaret prompte. Det bedste ved at være ung i dag er alle de mulighe-
der, man har; at man kan gøre lige, hvad man vil, og man bestemmer alt selv.
Spørger vi derimod om, hvad det sværeste er ved
at være ung i dag, ja, så er svaret det samme. Det
sværeste ved at være ung i dag er alle de mulig-
Jeg får det ikke godt af at se
dem, der iscenesætter sig selv på
heder, der er, alle de valg, man kan tage, og alt det,
man skal beslutte sig for. Det er der faktisk intet
Instagram, så jeg holder lidt igen.
nyt i, for det svarede unge også for 10 år siden.
KVINDE, 22 ÅR, 2. SABBATÅR
Det, der er anderledes, er, at sociale medier de
senere år har været tynget af billeder, opdateringer og posts af alle de andre
unges store held, skråsikre beslutninger og målrettede vej mod succes. De
andre kan både synge og spille guitar, træne flade maver og spise lækker mad
med pæne kærester. Det er ude af proportioner for den enkelte. Det føles som
alle mod én på de sociale medier.
”
Sociale medier glimrer ved deres fravær af almindelig tvivl og naturlige bump
på vejen i livet. I en stor etnografisk undersøgelse af, hvad der fylder i hove-
derne og livet blandt de 19-22-årige, fortæller de unge, at de oplever et pres
fra deres omverden. Når der ikke er plads til at tøve og være i tvivl, og når man
har fået tudet ørerne fulde om, at ”happiness is a choice”, så er alt pludselig
selvforskyldt. Og så er det svært at se, hvordan man kommer ud af den unge
cirkel.
Medieudviklingen 2022
29
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: DR Medieforsknings årlige rapport om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier
2652262_0030.png
Medieudviklingen 2022
lekr
le
ic
r
e
c
g
e
nu
u
s
s
t
t
e
e
i
i
du
t
t
s
s
e
e
g
gnU
k i gn du nU
Fejl er den nye trend
Bedst som sociale medier var ved at løbe over af glansbilleder og succes-
historier, skete der noget. En modbølge. Nogle begyndte at dele andre vir-
keligheder, og nu kunne vi pludselig følge med hos tv-værter, der ved gud
også havde en morgengrim side, vi så mødre berette om utilstrækkelighed,
landstrænere græde for åben skærm, influencere uden filtre og helt alminde-
lige bulede maver på de sociale medier. De var ikke længere trukket ind, men
derimod anerkendt med massevis af hot flame-emojis i kommentarfeltet.
Fede fejl er svære at leve op til
Hvilken befrielse at opleve, at andre lever i den samme nogle gange helt
almindelige verden. Måske kunne man sågar selv bidrage med en helt almin-
delig trendy hverdagsfejl? Men her bliver det svært igen, for nok kan mange
identificere sig med morgengrimme selfies og maver med former, men modet
til at dele fejl og den selvtillid, der følger med, kan være svær at spejle sig i. Og
så har vi bare endnu et problem: Nu er jeg hverken model eller modig.
Desuden er det, som om at fejl og bump på vejen ikke rigtigt er værd at dele
uden en oprejsning. Den trætte vært shinede da også igen næste fredag, influ-
enceren havde ikke bare gjort op med perfektheds-
kulturen og de redigerede billeder på Instagram, hun
var søreme også gudesmuk i virkeligheden – og så
LÆS ELLER LYT
havde de unge måske været bedre tjent med at blive
i illusionen om, at influenceren kun er perfekt gennem
• Happiness is a choice, det står
filteret.
overalt. Men det er det jo ikke.,
Zetland
Er man ung og står midt i et kaos af valg og frygter
• Gør dit bedste, Brinkmanns Briks
beslutninger med formodentlig livsvarige konsekven-
• ”Alle skuffer over tid”, The Minds
ser, så bliver det næppe nemmere af at se på sociale
of 99
medier, hvor godt det gik for de andre unge, og hvor
• ”Hvad skal verden med sådan en
dygtigt de nu formår at skabe kontrolleret mening og
som mig?”, Andreas Odbjerg
personlig storytelling ud af deres fejl.
30
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: DR Medieforsknings årlige rapport om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier
2652262_0031.png
Det fredelige oprør
Desværre passer mange unges usikkerheder og bump på vejen ikke ind i den
fremherskende modbølge, hvor fejl deles selvkontrolleret af de modigste. De
fleste unge navigerer netop i det uvisse, og især de 19-22-årige er et sted i
tilværelsen, hvor de måske ikke føler sig specielt
modige eller sikre på, om deres valg overhovedet
giver mening. Lige lidt hjælper det, at mange unge
Jeg er nervøs for studievalg. Jeg
har lige droppet studiet og forrige
ikke oplever forståelse fra deres, ellers velmenen-
studie. Jeg ved ikke, hvor jeg skal
de, forældre, der let kommer til at negligere proble-
merne, når de lader deres unge i stikken med
hen?
klassikere såsom ”det er ikke verdens undergang”
MAND, 22, KØRER MED AUTORESERVEDELE
eller ”da jeg var på din alder…”
”
Efter at have talt med en masse unge spørger vi i Medieforskningen os selv:
Kan modbølgen blive en medbølge? En bølge af, at det er helt normalt og
meget okay at være ung og i tvivl og ikke kunne finde ud af, hvem man er, eller
hvad man skal. Det uforudsete og overraskende er et grundvilkår, når vi læg-
ger fremtidsplaner. Vi kan aldrig udnytte alle muligheder, og den verden, hvor
mennesker render rundt og forløser deres fulde potentiale, er utopi. Det er ikke
virkeligheden.
Men hvordan laver man en medbølge? Et ikke-
oprør? Det er umuligt at gøre alene, men det er
også svært at være fælles om. Hvis en enkelt
Det er ikke svært at få råd, men
stopper op og siger nej til mulighederne og de
svært at få forståelse. De voksne
voksnes velmenende råd, vil det næppe sprede
skal holde deres kæft.
sig som ringe i vandet. De sociale medier vil larme
MAND, 25 ÅR, KOK
videre, og det vil de erfarne voksne nok også. Men
tænk engang, hvis rigtig mange stod af ræset og sagde ”ellers tak” sammen?
Stilhed. Måske ville vi rent faktisk kunne høre et befriende bump på vejen i ny
og næ. De bump, der er med til at gøre os til dem, vi er. For én ting er vi fælles
om: Alle skuffer over tid – også unge.
”
UNDERSØGELSENS ANBEFALINGER
Har du selv en ung derhjemme, der er godt frustreret over alle mulighe-
derne, så pas på med fikser-psykologiske læresætninger, der starter med:
”Da jeg var ung”, ”Du skal da bare” og ”Det behøver ikke være så svært”.
I stedet kan du give et kram, sige, at det kan du fandme godt forstå, og
derefter sørge for at bestille sushi nok.
OM UNDERSØGELSEN
Artiklen bygger på et mobilt etnografistudie af 20 unge i alderen 19-
22 år samt dybdeinterviews med fem unge i alderen 23-25 år. Studiet
er foretaget i 2022 og står på skuldrene af de seneste 10 års jævnlige
studier af fænomener i den unge målgruppes livsverden og mediebrug. Vi
kan således referere helt tilbage til 2012, hvor vi første gang blev op-
mærksomme på, at det bedste ved at være ung også var det værste.
Medieudviklingen 2022
31
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: DR Medieforsknings årlige rapport om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier
2652262_0032.png
2022
De nye tv-vaner
Danskerne bruger nu mere tid på at streame end på at se traditionelt tv. Men hvordan ser
vores streamingvaner egentlig ud? Svaret på dette spørgsmål har tidligere været svært at
finde, men nu er det endelig blevet muligt. Vi dykker ned i de mange nye tal og tendenser,
der er kommet med den første fælles branchemåling på streaming i Danmark.
AF EVA LETH & JAKOB VIKÆR HANSEN
Kender du nogen, der ikke streamer? Hvis ja, så er de efterhånden et særsyn.
For langt de fleste danskere streamer i 2022. Faktisk streamer 9 ud af 10 i
løbet af en uge fra en streamingtjeneste eller en distributør, og størstedelen
streamer hver eneste dag. Vi forsøger her at ridse danskernes komplekse
streamingforbrug op og tegne de store linjer over streamingmarkedet anno
2022.
HVAD ER STREAMING?
Streaming defineres i artiklen som videoindhold set via en internetforbindelse. Det kan fx
være streaming af Netflix, DRTV, YouSee Play, videoklip på en hjemmeside mm. Stream-
ing af video på sociale medier er udeladt her, selvom det samles op af målingen. Du kan
læse mere om målingen her.
Hvem, hvor meget og hvor tit?
Streaming er for længst blevet en fast følgesvend i danskernes dagligdag, og
det er kun i påske-, sommer- og efterårsferier, at streamingbegejstringen kan
sænke sig en anelse. Modsat er det især i de kolde vintermåneder, at allerflest
slår plaiden om hoften og lader sig lokke af det uendelige streamingtilbud. På
den måde minder streamingadfærden om den adfærd, danskerne har, når det
gælder traditionelt tv-forbrug.
Medieudviklingen 2022
32
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: DR Medieforsknings årlige rapport om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier
2652262_0033.png
2202 :ed
2
o
2
i
0
e
2
P
:e
.)
d
lat
ir
o
e
t
P
(
.
r
)
e
a
y
tot
l
(
P
re
a
y
t
a
a
lP :a
.n
a
e
D
l
.
eg
s
ø
le
r
g
e
ø
d
r
n
e
U
n
r
U
e
-
e
ee
ne
n
s
e
l
s
e
l
i
e
N
N
:e
e
d
d
l
l
i
i
K
r
o l
a : D
t
s
ne
s
s d
-
r
S
S i : K
2202 :edoireP .)latot( reyalP :ataD .neslegøsrednU-reeS nesleiN :edliK
re
K
dniv
K
+56
( er
dlÆ
M
dnæ
M
)rå
)rå
4
dnæ
)
rå +
)
3
rå
(
e
+
l
3
lA
( e
llA
)rå
+
3( e
llA
%88
red
nivK
6
r
-
å
7
)rå
)
4
+5
+5
(
6
6
( er
(
en
er
sk
dlÆ
dl
ov
Æ
end
)rå
)
oM
)r
6
å4
4
r
-
å
2
46
6-7
3(
-7
4
e
4
n
(
s
en
( en
ko
s
V
ko
sko
v en
v en
)rå
) å
doM
)rå
1
d
3
or
-
M64-
64-
23(
52
2
( e
3
n
( ens
ens
koV
sko
k
v
o
e
V
g
)rå
nU
)
)rå
13
-5
rå
13
2( e
42-5
-52( e
1
n
nsk
ov e
( egn
skov e
gn)Urå
U
gnU
)rå
4
2-5
)rå
42-5
1( e
4
1
gnU
1-9(
( egnU
nr
)rå
)rå
øb ed
41-
41
ne
9
( nr
)rå
-9( nr
mme
øb
øb
edn
8-3
e
tse
em )
( nrøb
dnem
bvleS
)rå
mreå 8
å
m
8-
ts
e-3b(vn
mS
etsebv
3( n
ler
leS
rø
Søb å
b åm
red
mS
S
niv
%06
%06
%56
%07
dnæ
M
%
%06
56
%
%56
07
%57
%08
%
%07
57
%38
%38
%09
%98
%
%39
09
%39
%39
%68
%98
%68
%58
%78
%78
%88
%88
%88
%88
%09
%58
%59
%59
retse
r
n
e
e
s
jt
e
gni
j
m
ni
ert
a
s
er
å
t
p
å
g
p
n
g
ink
n
æ
æd
g
g
l
i
t
lt
n
n
e
e
gU
t ne tg
a
m s ni k
d i
gU
Danskere i alle aldersgrupper streamer, men zoomer vi ind, bliver det tyde-
ligt, at der blandt de unge og voksne er lidt flere, der streamer ugentligt, end
blandt de yngste og ældste.
5
retsenejtgnimaerts åp gninkæd giltn
%
e
9
gU
%
%001
001
%%01
009
2202 :edoireP .)latot( reyalP :ataD .neslegºsrednU-reeS nesleiN :edliK .rå +3 :eppurglåM
2202 :edoireP .)latot( reyalP :ataD .neslegºsrednU-reeS nesleiN :edliK .rå +3 :eppurglåM
2
202
.21
.1
2 0
202
.
11.
10
220
2
.01
.1
2 0
2
2
202
02.90
.2
.1
22 1.1
0
02
2202
0
.1
.
2 1
8
202 .10
0.10
2
0
.
22
2
1
0
.1
02.
2
0
.70.1
9
0
22
2
0.1
02.
202
0
.6
8
0
22 0.1
.1
02
22
0
0
.7
0
2 0
2
202 .10
.50.10
.6
22
22
0.1
02.
02
0
.40
5
.
2 0
1
202
22
.10
0
.4
02
2 0
.3
202 .10
0.10
2
.
22 3
2
0
0
02. .1
2
0
.20.1
2
0
2 0
202
220
.1
2
0
.1
0.1
.10.10
0
%08
r
r
et
t
senej
j
t
t
gni
i
maer
r
t
t
s åp gni
i
nkæd gi
i
l
l
gaD
e sene gn mae s åp gn nkæd g gaD
%05
%25
%04
%45
%54
%65
%85
%05
%06
%26
%55
%46
%66
%06
%86
%07
%56
%27
%47
%07
%67
%87
%57
%08
ni D
gnink
g
æD
nkæ
gninkæD
%38
%09
%98
%68
%58
%28
%58
%28
%28
%78
%88
%57
%
%58
08
%
%09
58
%08
Medieudviklingen 2022
33
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: DR Medieforsknings årlige rapport om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier
2652262_0034.png
Der er til gengæld større variation i, hvor meget tid der så bruges på at
streame aldersgrupperne imellem – her er de unge danskere overlegne. Hvor
den gennemsnitlige dansker bruger 1 time og 52 minutter på at streame i
snit hver dag, bruger de unge voksne – mellem 25-31 år – 2 timer og 34
minutter på at streame og lægger sig dermed klart i spidsen af binge-ræset.
De ældre danskere over 65 år bruger mindre, nemlig 1 time og 22 minutter på
at streame dagligt, ligesom de små børn i øvrigt. Den stikmodsatte fordeling
ses på flow-tv. Værd at bemærke er det også, at mænd bruger mere tid på at
streame end kvinder, da de typisk bliver siddende længere tid ad gangen og
har flere sessioner foran skærmen end kvinder har på en uge.
Weekendvaner og sengetider
Danskernes streamingforbrug fordeler sig hen over døgnet, ugen og året på
samme måde, som vores tv-forbrug. Det vil i korte træk sige, at vi primært
tænder for streamingtjenesterne om aftenen og i nogen grad i weekendens
dagtimer.
Søndag er ugedagen, hvor danskerne streamer mest; 2 timer og 7 minutter
bliver det til, mens hverdagene i snit ligger omkring 1 time og 48 minutter. Det
giver nok sig selv, at det er, fordi vi streamer, når vi har fri fra arbejde og skole.
Så selvom al indhold står til rådighed for os døgnet rundt, har vi stadig hver-
dagens strabadser, der står i vejen for vores uendelige bingeri. Det gælder dog
ikke for de ældste danskere, som har lige meget tid til at streame hver dag i
ugens løb og ikke behøver at vente, til det bliver aften eller weekend.
Medieudviklingen 2022
34
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: DR Medieforsknings årlige rapport om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier
2652262_0035.png
Danskerne har nogenlunde den samme døgnkurve på tværs af alder, når det
gælder streaming. Der streames primært om aftenen i de fleste alderstrin,
men den yngste målgruppe skiller sig dog lidt ud. Det ser nemlig ud til, at
mange små børn, 3-8 år, og selvbestemmende børn, 9-14 år, får lov til at
streame lidt i morgentimerne, også på hverdage, mens forældrene måske gør
sig klar til at sende dem afsted, tager et tiltrængt bad eller lignende. Døgnkur-
ven viser desuden ret tydeligt, hvornår de mindste danskere kommer hjem fra
pasning og skole, og hvornår de puttes.
Hele verden on demand
Den streamingtjeneste, der har stjålet mest tid fra det traditionelle tv-forbrug,
er YouTube, som vi i denne artikel betegner som en streamingtjeneste, selvom
den også er at betegne som alt muligt andet. 19 % af streamingforbruget
ligger her – det svarer til, rundt regnet, hvert femte minut brugt på en stream-
ingtjeneste. Det er især unge, der benytter sig af tjenesten med nærmest
uendeligt meget indhold, og blandt de yngste optager YouTube op mod 40 %
af deres tid.
Medieudviklingen 2022
r 9(
mm vle
å
)rå 41-9( nr
)
ø
å
b
4
e
1
d
-
ne
nrøb
e
e
t
d
s
n
e
e
b
mme
S
tsebvle
)
S
rå 8-3
)r
(
å
n
8
ø
3(
å
r
m
b åmS
rå +
r
3
+3
r
-
b
n ø
S
)rå 41-9( nrøb ednemmetsebvleS
2202 :ed
22
r
0
e
2 :e
)
d
a
o
t
i
o
e
t
P
r
.)
e
la
y
t
al
t
P
r
:
e
a
y
t
a
a
l
D
:
.
a
n
t
e
D
le
n
gø
l
sr
g
e
ø
d
s
n
e
U-
n
r
U-
e
ree
ne
n
s
e
l
s
e
l
i
e
N
N
:e
e
d
d
l
l
i
i
K
oi P . l
r
(
o ( P a
s
. es e r d
e S
S i : K
teng
e
ø
n
d
gø
ev
r
o
vo
e
n
h
e
gur
u
b
b
o
o
f
f
s
s
di
i
T
t
r
d e
n
h g r
r
r d T
2202 :edoireP .)latot( reyalP :ataD .neslegøsrednU-reeS nesleiN :edliK
)rå 8-3( nrøb åmS
tengød revoneh gurbrofsdiT
rå +3
0
0
02
0
04
2
0
06
4
0
02
0
08
6
04
001
08
06
0
008
0
21
1
041
0
001
21
0
021
4
61
0
1
081
041
0
002
61
061
0
022
81
081
0
042
02
002
0
022
22
0
042
42
s
skednI
kedn
s
I
kednI
00:
1
00: 0
0
00: 0
3
00: 2
2
00: 2
1
00: 2
0
00: 2
9
00: 1
8
00: 1
7
00: 1
6
00: 1
5
00: 1
4
00: 1
3
00: 1
2
00: 1
1
00: 1
0
00: 1
9
00: 0
8
00: 0
7
00: 0
6
00: 0
5
00: 0
4
00: 0
3
00: 0
20
0
0
0
:2
:
0
0
2
0
0
:1
0:10
00
0
:
0
2
00
0
:
00
0
:
0
2
232
9
:
00
0
:
0
1
122
8
:
00
0
:
0
1
02
7
:
0
0
1
0
0
:6
0:91
:
00
0
:
0
1
81
5
0:
00
0
:
0
1
71
4
:
00
0
:
0
1
61
3
:5
00
0
:
0
1
41
2
:
00
0
:
0
1
311
1
:
00
00
1
:0
:21
:
00
00
:
0
1
11
9
0
0
0
0
0
:8
0::01
00
0
:
0
0
90
7
:
00
0
:
0
0
80
6
:7
00
0
:
0
0
60
5
:
00
0
:
0
0
500
4
:
00
00
0
:3
::40
00
00
0
3
0
:2
0
0
0
:20
00:
1
00: 0
0
0 0
0:3
2
35
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: DR Medieforsknings årlige rapport om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier
2652262_0036.png
De danske tjenester som TV 2 Play og DRTV tegner sig tilsammen for 19 % af
danskernes tidsforbrug på streamingtjenester. Dog skal det siges, at en meget
stor del af tidsforbruget på distributørers streamingtjenester (fx YouSee Play
eller Stofa WebTv) ender på indhold fra netop TV 2 og DR, men af tekniske år-
sager måles forbruget hos distributørerne. De internationale tilbud fra Netflix,
Disney+ og HBO Max står tilsammen for 17 % af tidsforbruget, heraf Netflix
for 10 procentpoint alene.
Fordelingen af tidsforbruget vidner desuden om, at det ikke er on de-
mand-streaming, der fylder alt for alle. Blandt de ældre danskere er det nemlig
streaming fra distributører som YouSee Play, der fylder mest, og her er det
som tidligere nævnt især streaming af live-feed (også kendt som flow-tv), der
primært benyttes. De ældre streamer altså – måske endda helt uden at tænke
over, at de streamer.
Medieudviklingen 2022
36
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: DR Medieforsknings årlige rapport om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier
2652262_0037.png
Dansk indhold presset i streamingkonkurrencen
Denne korte overflyvning over danskernes brug af streamingtjenester viser, at
historien om streamingforbruget minder meget om tv-forbruget dag til dag,
men er langt mere nuanceret, når man graver lidt dybere. Med den nye fælles
branchemåling på streaming bliver det også tydeligt, at de udenlandske tjene-
ster med primært engelsksproget indhold optager en stor del af danskernes
tid foran skærmene. I forhold til de gamle flow-dage, hvor valgmulighederne
endnu ikke var eksploderet, fylder det danske indhold fra TV 2 og DR, samt
til dels Viaplay og Discovery+, nu markant mindre i danskernes mediebillede.
Konkurrencen er altså kun blevet større.
LÆS MERE
• Livets faser i de danske tv-stuer,
Medieudviklingen 2018
• Kræsen streamer søger perfekt
streaming-match,
Medieudviklingen 2020
• Nielsen Seer-Undersøgelsen, hvor
flere af de tal, der bruges i artiklen,
opdateres ugentligt
Medieudviklingen 2022
37
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: DR Medieforsknings årlige rapport om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier
2652262_0038.png
2022
Alene on demand
Det bliver sværere og sværere at finde fælles fodslag foran fjerneren, når der streames og
ses tv. Udbuddet af serier og programmer er efterhånden så alsidigt og specialiseret, at du
altid kan finde noget skræddersyet til dig, der er federe end det fælles. Indhold bliver der-
for i stigende grad set alene, men der er også lyspunkter i det ensomme streamingmørke.
Kom med, når vi går tæt på den tiltagende solosening og den aftagende samsening i
Danmark.
AF JAKOB VIKÆR HANSEN
Tv-alteret har i årtier været samlingspunktet i de danske hjem, når mørket
faldt på. Men de personaliserede og algoritmiske streamingtjenester har i
det seneste årti gjort oplevelsen foran skærmen mere asocial. Mængden af
valgmuligheder er steget eksplosivt, samtidig med at serier, film og dokumen-
tarer målrettes dig, mig, unge, gamle, mænd og kvinder. Og vi er ikke længere
indlagt til at følge med, når de andre i familien ser noget på husets fjernsyn,
for indholdet kan tilgås på alle tænkelige devices. Således kan far streame
Premier League på sofaens langside, mens mor lige ved siden af ser Hand-
maid’s Tale på hjemmets iPad. Inde på teenageværelset streames der Stranger
Things på computeren.
Hvor blev samseningen af?
Det er ikke kun tilkomsten af streaming, der har gjort, at samseningen er
blevet udfordret. Det hele startede faktisk ovre på det traditionelle tv. I takt
med at flere tv-kanaler fandt plads på fjernbetjeningerne op gennem 80’erne,
90’erne og 00’erne, blev vores tv-vaner langsomt mere fragmenterede: sport
til mændene, krimi til kvinderne og børneindhold til de mindste (groft karikeret,
naturligvis).
Samtidig kom der flere skærme ind i de danske
hjem, hvilket fik danskerne til i højere grad at se
Artiklen bygger på data fra den
hver for sig. Nu kunne man jo. Andelen af danske-
danske tv-måling, Seer-Undersø-
re, der bor alene, steg også fra 32 % i 80’erne til
gelsen, som fra 1992-2021 blev
38 % i dag. Og så er det i sagens natur svært at se
varetaget af Kantar og fra 2022
indhold sammen med andre. Sammenlagt bidrog
varetages af Nielsen.
disse forhold til, at vi begyndte at sidde mere ale-
ne foran fjernsynet: Hvor 55 % af alle tv-minutter
blev set med to eller flere personer foran tv-apparaterne i 1992, var tallet
faldet til 42 % i 2012, og i 2022 er det kun 26 % af tv-forbruget, der sker i
selskab med andre.
OM UNDERSØGELSEN
Medieudviklingen 2022
38
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: DR Medieforsknings årlige rapport om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier
2652262_0039.png
råvlah .1 ,2202 : edoireP
.ten .lkske LADSOV + eviL = vt tlenoitidarT go )eMoS .lkske emroftalp ella( latot reyalP = gnimaertS :ataD .neslegºsrednU-reeS nesleiN :edliK .rå +3 :eppurglåM
gninesoloS
vt tlenoitidarT
%13
gninesmaS
gnimaertS
%02
%08
%96
vt tlenoitidart go gnimaerts åp gninesmas lednA
Fra 2022 har det været muligt at måle streamingseningen på det danske
marked. Her viser de første tal, at samseningen er lavere på streaming end
på tv. For hele døgnet gælder det, at kun hvert femte minut, 20 %, streames i
selskab med andre, og i primetime er det som på tv lidt højere med 36 %.
%0
%01
%02
%03
%04
%05
%06
%07
%08
%09
%001
råvlah .1 rof redlæg 2202 rof ataD .ten .lkske LADSOV + eviL
= vt tlenoitidarT go )eMoS .lkske emroftalp ella( latot reyalP = gnimaertS :ataD .neslegºsrednU-reeS nesleiN go neslegºsrednU-reeS pullaG ratnaK :edliK .rå +3 :eppurglåM
gninesmaS
2202 H1
%47
oloS
2002
%16
2102
%85
2991
%54
%55
%24
%62
%93
gnimaerts go wolf åp gninesmaS
%0
%01
%02
%03
%04
%05
%06
%07
%08
%09
%001
Medieudviklingen 2022
Med streamingtjenesternes indtog i 10’erne blev udbuddet så enormt og
specialiseret, at de fleste nu kan finde noget mere personligt relevant end det
fælles.
39
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: DR Medieforsknings årlige rapport om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier
2652262_0040.png
Vaner, live og familieformater samler
Det er en klar og tydelig tendens, at de fleste streamingtjenester fremstår
med et mere ensomt forbrug, om man vil. Hvor tv-kanalerne DR1 og TV 2 har
henholdsvis 37 % og 34 % samsening over hele døgnet, er der kun 7 % sam-
sening på YouTube, 11 % på Apple tv+ og 12 % på Discovery+.
De danske tjenester TV 2 Play og DRTV er blandt dem, der har den største
andel af samsening. Årsagen er først og fremmest, at disse tjenester tilbyder
live-streaming af blandt andet underholdning, drama og nyheder, som for
mange er vane- og familiesening, typisk betinget af et givent tidspunkt på da-
gen. Disney+ har som de danske tjenester en relativt større andel samsening
end flere andre amerikanske tjenester, på trods af at de ikke tilbyder et lineært
feed – til gengæld henvender meget af indholdet sig til børn, som enten ser
sammen med søskende eller forældre.
De store tjenester Netflix og HBO Max har henholdsvis. 26 % og 24 % sam-
sening og placerer sig meget gennemsnitligt ift. de andre tjenester. Disse
tjenester indbyder også i højere grad til, at man kan se netop det indhold, der
matcher egne præferencer bedst. Individuelle profiler samt algoritmiske og
personaliserede anbefalinger er nogle af de tekniske løsninger, der fordrer
egostreaming.
Unge streamer mest alene
Blandt de 15-29-årige er der kun 17 % samsening mod de 24 %, som er
gennemsnittet blandt alle brugere på tværs af tv og streaming. Igen er forkla-
ringen nok ganske logisk: Mange unge bor alene, har et mere nichet og unikt
medieforbrug, ser sjældnere live-tv og bruger medier på mindre skærme,
som det er besværligt at samles for mange rundt om. Og så er de i øvrigt den
primære brugergruppe på tjenester som YouTube og Discovery+, hvor meget
indhold – særligt på YouTube – er skræddersyet individuelle behov, og hvor
der samtidig er enormt meget forskelligt at vælge imellem.
Medieudviklingen 2022
%7
%39
%01 %7 %21 01
%
%09 %39 %88 09
%
rårvålvlhah1.1,2,2202:e:edorierPP.)e)eMoS.lkksskkeeeemrrooffttaalppeelllaa((laattoottrreeyyaalPP==ggnnimaaeerrttSS:aattaaDD.nneessleeggººssrreeddnnUU--rreeeeSSnneessleeiNN:eeddlilKK.r.råå++33:eeppppuurrgglååM
a . 202 doi e . MoS l m l l l
l im : . l
li : i
:
lM
%%21
22
%88
%87
gninesoloSinesolgninesmgSinesmaS
gn oS an
%67
%87
%42
%22
%
%6747
%
%4262
%47%17 %17 %17 %17 %07 07
%
%62%92 %92 %92 %92 %03 03
%
rrettssenejjtt åp gniinessmass llednA
e ene åp gn ne ma ednA
%%6 6
44
%%3 3
66
%0
%0
%01
%01
%02
%02
%03
%03
%04
%04
%05
%05
%06
%06
%07
%07
%08
%08
%09
%09
%001
%001
eb
uTu
oY
+VT
eb e
uTu lppA
o
+ Y
+VTyrevo
elppcsiD
A
+o
yreediV
v
ocsemir
iD P
o M nozam
exdaiV
A
eOmBH
ir
xaxM P no
ilfOteB zamA
NH
x
ilft
yN
aelpa
i
yalp V
a
VTRiV
VTR D
D
+
+yeyen
nsiDsiD
YAYLALP
P 2
2 V VT
T
40
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: DR Medieforsknings årlige rapport om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier
2652262_0041.png
Der er dog også et andet interessant aspekt i samseningen på tværs af mål-
grupper og platforme, som det er svært at overse, og det er, at traditionelt tv
for børn og unge har en markant højere andel af samsening end deres mere
modne medborgere. Det er tilsyneladende på det oldgamle flow-tv, de yngre
generationer mødes med venner, søskende og forældre for at se Bagedysten,
Vild med dans, X Factor og store sportsbegivenheder, som trods alt er sjovere
at se med andre end alene.
Er der stadig noget at samles om?
Når de unge streamer alene, og samseningen samtidig falder i hele befolk-
ningen, kan man godt gå og bekymre sig lidt. Er der mon noget, vi i fremtiden
gerne vil se sammen? Noget at samles om?
Forbrydelsen, Krøniken og Badehotellet er alle store danske tv-succeser med
mange millioner seere og store andele af samsening – her er det altså mere
reglen end undtagelsen, at både far, mor og teenager samles om samme
skærm i stuen. For Krønikens fire sæsoner lå niveauerne på 70 % samsening,
Forbrydelsens tre sæsoner havde 69 %, og Badehotellet ligger også over 60
% på stort set alle sæsoner. Derudover skiller enkelte tv-udsendelser sig ud,
fx MGP, X Factor, Disney’s Juleshow og nytårstaler, med over 80 % samsening.
Programmerne har det til fælles, at det er formater, der har mange år på ba-
gen, og at der for de sidstnævntes vedkommende er opbygget vaner omkring
bestemte tidspunkter på året, hvor man traditionen tro samler sig.
På streaming findes denne tidslighed ikke i samme udstrækning. Der er dog
stadig nogle programmer, som kan få streamerne til at rykke sammen i sofaen.
En stikprøve blandt DR og TV 2’s streamede programmer viser, at det typisk er
underholdningsformater, livsstilsprogrammer og fiktion, der kan samle os. På
listen over programmer med høj samsening er blandt andet familieserien Det
forsvundne ravkammer samt fiktionsserierne Badehotellet og Sommerdahl.
Medieudviklingen 2022
41
%03
råv
r
lah
la
1
.
,
1
202
2
e
: edo
ir
ir
e
e
P
åv
.
h
2
,220
:  do
P
.ten .lkske LADSO
.
V
e
+
.
e
k
v
s
i
k
L
e
=
A
v
DS
t
O
e
V
noit
e
i
v
d
iL
r
=
T
v
g
t
o
tle
)eM
it
o
id
S
ar
l
T
s
g
k
o
e
)e
e
Mo
r
S
of
lk
t
sk
lp
em
a
rof
l
t
a
a
t
l
ot
e
r
ll
e
a
ya
a
l
t
P
ot
=
rey
n
a
i
l
m
=
e
g
r
n
t
i
S :
a
a
e
t
r
a
t
D
:a
n
taD
le
n
gø
l
sr
g
e
ø
d
s
n
e
U-
n
r
U-
e
ree
ne
n
s
e
le
l
i
e
N
iN
:e
:e
d
d
li
li
K
tnl L
t l
+
a
no
k m a
e
ell (
p ( l
g
P
a
m S
. es
. es e r d
e S
S s
K
%42
%33
%42
%03
%42
%03
%91
råvlah .1 ,2202 : edoireP
.ten .lkske LADSOV + eviL = vt tlenoitidarT go )eMoS lkske emroftalp ella( latot reyalP = gnimaertS :ataD .neslegøsrednU-reeS nesleiN :edliK
%33
%33
%13
%91
%91
%32
%13
%93
%13
vt tlenoitid
vt
rT
lenoitidar
g
T
nimaer
g
S
imaertS
a
t
t
n
reppu
e
r
pp
s
u
e
g
d
s
l
r
a
edl
gi
e
l
gi
k
ll
sr
k
o
r
f
o
i
f
g
i
ni
n
n
ine
s
s
ma
a
S
r
g r
r
e
a
l e
e s g
e
m S
%32
%32
%91
vt tlenoitidarT
%93
%93 %91
%
reppurgsred
9
l
6
a egilleksrof i gninesm
%
%
0
S
7
7
a
0
%91
%25
%31
%25
%25
gnimaertS
%31
%31
%81
%96
%96
%81
%81
%46
%46
%46
%63
%63
%63
%04
%02
%13
%02
%03
%13
%13
%02
%02
%0
0
8
%8
%06
%05
%5
%03
%0
0
4
%06
%04
%3
%0
0
2
%01
%0
0
1
%0
2
%07
%05
%08
%06
%0
0
1
0
rå +
3
e
)
)r
å
46-
)rå
rå 46-
ndoM
7
74
(
6
ens
4-23
4( ens
k
kov
(
end
ensko
ov end
o)Må
V
oM
)rå
r
64
-23
)rå
64-23
(e
(e
nsk
13
nsk
oV
-52(
oV
e
)rå
)rå
nsk
1
1
3-5
3-5
ov eg
2(
2(
ens
nU
ens
)rå 4
ko
ko
v eg
v eg
2-5
nU)rå
1( eg
nU
)rå
4
4
2-5
nU
2-5
1
1
(e
( eg
gnU
rå
)
nU
4
1-9
)r
)r
å
( n
4
rø
å4
1-
b
1-9
9
( nr
(
e
n
d
r
n
øb
øb
em
e
)r
dn
ed
me
nem
s
å
e
8
m
t
-3
m
(
)eråt
m
e
e
bv
)rå
ts
n
8
e
le
b
S
v
r
s8
ø
e-b
-
3( n
b
3v(
å
len
m
rSø
leS
røb
S
b åm
åmS
S
)rå
)
+56
)rå 46
rå +56
-7
(
erd
4( e
( erdl
lÆ
n
sko
Æ
v
rå
+3
rå +
3
)rå
+56
(
erd
lÆ
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: DR Medieforsknings årlige rapport om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier
2652262_0042.png
råvlah .1 ,2202
rå
e
v
d
a
o
h
ir
.1
P
2
.
2
D
2 :e
n
d
u
o
k
ir
(
e
gn
.)
i
DO
ae
u
t
k
s
( gn
t
im
et
e
n
t
o
s
C :
t
a
n
t
e
a
t
D
o
.
C
e
a
s
t
l
a
e
D
g
.
øsr
s
e
e
d
g
n
ø
U
r
-
e
r
d
e
n
e
U
S
-r
nesle
e
N
le
:e
N
l
:e
K
l
.
i
r
K
å
.r
+3
3
e
:
p
ppu
r
r
g
g
l
l
å
å
M
:
l
e
,
)
0
O
P
m
n
r + n
a r + n
n
: ne l s
eeS n
i
s i
d i
d å +
:
e
pu
M
%08
%47
%07
%08
%0
%07
%05
6
%04
%0
03
%03
02
%02
01
%01
0
0
6
%0 %05
%
4
%
%
lhad
lh
em
rem
o
s
moS
ed .rå +
r
-
a
e
d
m S
N :
%14
%14
råvlah .1
%
202 :edoireP .)DO nuk( gnimaerts + tnetnoC :ataD .neslegøsrednU
e
r
d
eS
h
ne
n
l
a
i
s åp
liK
æT
3 :eppurglåM
,2
34
e
t
ned
n
hd
e
na
d
s åp tæT
e
%34
%08 %07 %06 %
%3
5
4
%04 %03 %02 %01 dÆ & kaN
0
dÆ
0tl
&
al
k
d
a
tromemaB
%34
%84
e
N
h le eh doS
%14
telle
n
t
ee
o
td
h
e
e
h
d
dr
a
o
B
S åp tæT
%84
r sem nas
t
%84
%34
rets
dÆa
r
l&
o
gknaaNL åp edniL
em
dn e
tS
%84
%94 %34
s
5
dna
tt
le
yl
g
d
n
te
a
ghaebdr
p
oB
ed
j
n
e
i
r
L
ots neD
%94
%1%84
e le o
L å
a inu
s ø
r em
o
SL
tsyd
e
e
leut
g
sH
ab
n
r
reov
i
t
nuj erots neD
%15
%45 %84
s
s e
g
ø
%45 %94
e
v
eluH
dunsa
n
rleVna
L
L åp edniL
%45
%75 %15
t ag
susr
nseykdremadblirvoiineunjeelrAots neD
%45
z
eV
H v
%75 45
eiuqkisum eksissalk neD
%
nekr
g
a
lunu
m
rsessV
l
en
iv
leæø
e
L
nelA
d i
%75
%85%45
s sa l F
ziuq
n
k
oe
i
t
s
c
u
aa
m
Xdl
k
v
s
i
is
e
s
n
a
e
l
l
k neD
%75
r kr Fm
e
i
%9575
A
%
gna
?inueqk
l
k
l
s
æ
u
F
mreedlsoissmlevnHeD
s
s
%85
%06
z
se
iam k h a k
%75
r
a
as el v
m
%16 85
rotc
gen
F
m
X
saklæaFR endnuvsroF teD
%95
%
g ali t a
l
dn V
%47
r
%95
?nek
ol
s
at
a
cs
m
Ft
r
X
e
n
d
k
oh
a
mevH
%06
? e
a
r d h
v Ft D
%06
ma
m
n
%16
g
re
n
m
in
n
e
k
k
s
s
v
a
m
R
a
e
e
s
l
d
-
o
n
d
u
m
n
e
s
a
r
vH
o
me
e
d
n
%16
fa ledna jøh dem remmargorp-2 V
l
T
s
r
g
i
e
l
m
o
t
m
n
-
a
a
R
v
d
D
R
a
e
e
n
t
dn
g
u
l
v
a
r
v
F
d
te
U
o
g a t
k
k
a
n V
s o D
%47
gni
g
n
n
e
i
smas-dnamed
s - md
no fa led
o
a
a
j
l
ø
e
h
n
d
a
e
j
m
h
r
d
e
e
mm
e
a
m
go
a
r
r
p-
o
2
p
V
2
T
V
g
T
o
neo
R
-ma
e
s
t
edg
l
n
a
aa
v
v
d
e
U
n
n
f d ø m r
r
m g r - g
- D
D
g
l dU
R t
Men også velkendte formater som X Factor, Alene i vildmarken, Løvens hule
og de nye TV 2-programmer Hvem holder masken? og Linde på Langeland
giver fortsat anledning til at mødes i stuen.
glas lit tnakdnaV
Medieudviklingen 2022
Det er for tidligt at dømme samseningen ude, selvom udviklingen peger i én
retning, alt imens flere og flere danskere bor alene, får flere og flere tjenester
og samtidig får mere og mere smag for det skræddersyede indhold. Du kan
læse nærmere om hvilke få programmer, der fortsat kan samle millioner seere,
i artiklen Hvad blev der af en million seere?
Digitale løsninger giver nu også mulighed for at se sammen på nye måder –
noget, der endnu ikke er slået igennem herhjemme for alvor, men som dog
bruges af nogle (fx på e-sport), og som måske kan være fremtiden for fælles-
skabet. Viewing parties, Teleparties og lignende tekniske foranstaltninger er
allerede indlejret hos flere tjenester, og på DRTV har det især været ungdoms-
serier og sport, der har lokket brugere sammen fra hver deres IP-adresse med
funktionen Se sammen.
Når alt kommer til alt, er det selvfølgelig også en overvejelse værd, om defi-
nitionen af samsening – at noget sker på samme tid, samme sted – er tids-
svarende. At sidde i den samme sofa og se et tv-program, mens det afspilles,
er ikke nødvendigvis mere korrekt samsening end at se den samme serie på
forskellige tidspunkter. Man kan måske egentlig godt være fælles om tv- og
streamingindhold, selvom det forbruges på forskellige tidspunkter.
Nye former for samsening
42
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: DR Medieforsknings årlige rapport om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier
2652262_0043.png
LÆS MERE
• Sammen og hver for sig: Udviklingen i samsening over de seneste år,
Medieudviklingen 2018
• Det store fællesskab viger pladsen for de små: Kan danskerne stadig finde
noget at tale med hinanden om?, Medieudviklingen 2017
• The Rise of Virtual Co-Viewing, Medium.com
Medieudviklingen 2022
43
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: DR Medieforsknings årlige rapport om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier
2652262_0044.png
2022
Fri os fra nyhederne
Antallet af danskere, der aktivt undgår nyheder, stiger. De slukker eller tænder slet ikke.
Såkaldt news fatigue og news avoidance er efterhånden en realitet. Der efterlyses histo-
rier med relevans og håb med ønsket om at mildne den voldsomme nyhedsvirkelighed,
der efterhånden optræder alle vegne, og som får flere og flere danskere til at føle sig
magtesløse, bekymrede og i dårligt humør. Vi bringer her seneste nyt om danskernes ny-
hedstræthed. Hvad kommer den af? Hvordan gør vi op med den? Og bør vi?
AF MARIA SKINBJERG-HOLM
Klima-krise. Corona-pandemi. Ruslands invasion af Ukraine. Inflation og forsy-
ningskrise. Alle er det indgribende nyhedshistorier, som nok nær alle voksne
danskere frivilligt eller ufrivilligt er stødt på mange gange de seneste år. Histo-
rier, der tegner et dystert billede af vores skrøbelige verden og giver de fleste
panderynker.
En af konsekvenserne ved en sådan overflod af negative nyheder er, at bru-
gerne aktivt vælger at følge mindre med i nyhederne end tidligere. I år peger
Reuters Institute Digital News Report på, at 20 % af danskerne ofte eller
indimellem aktivt undgår nyhederne – et tal, der er steget fra 15 % i 2019.
Ifølge Reuters rapport er det især unge, der ikke opsøger nyheder aktivt. Næ-
sten hver tredje unge dansker undgår nyheder, og tallet stiger. En ung kvinde
forklarer det således:
Som sagt
ikke altid lige med, og det er,
nødt
”
fokusere påfølger jeg de positive ting i livet og barefordi jegvilerundgåtil
at
nogle af
gerne
at
blive for påvirket.
KVINDE, 23 ÅR, SØNDERJYLLAND
Flere oplever, at nyhederne har en negativ effekt på deres velbefindende.
Selvom Danmark ligger lavt sammenlignet med andre lande i undersøgelsen,
er det alligevel en bemærkelsesværdig udvikling. Særligt én årsag til at fra-
vælge nyheder går igen, når vi spørger brugerne: oplevelsen af at være blevet
præsenteret for de samme negative historier, uden forløsning, længe.
Negative ladninger går i selvsving
Under corona-pandemien steg nyhedsforbruget på de fleste nyhedssider
og -platforme i dagene før og efter den store nedlukning i marts. Efterspillet
viste dog, at mange danskere relativt hurtigt i forløbet skruede ned for deres
Medieudviklingen 2022
44
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: DR Medieforsknings årlige rapport om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier
2652262_0045.png
nyhedsforbrug eller helt undlod at følge med. Blandt andet faldt seertallene
til pressemøderne hen ad vejen. Spørger man danskerne, gør samme udmat-
ningseffekt sig gældende, når det kommer til historier om krigen i Ukraine. I
DR Medieforsknings undersøgelse af nyhedsbehov anno 2022 forklarer en
nyhedsbruger:
springer jeg fuldstændig
”
Ukraine-historier at høre, så det dér med atover. Jeg har hørt det, som
jeg synes var vigtigt
holde mig konstant opda-
teret, det bliver jeg bare deprimeret af.
MAND, 28 ÅR, MIDTJYLLAND
Danskerne forklarer, at bægeret flyder over, og at det aktive fravalg af nyheder
sker, når de lidt for længe har følt sig overvældet af den negative energi, de
oplever strømme ud af nyhederne. De må slukke radioen, klappe den bærbare
sammen eller flygte fra TV Avisen og ind i den nærmeste anden verden, som
streamingtjenesten har at tilbyde. De går i hi. For nu eller for en længere perio-
de. De handler på en følelse af, at de skal passe på sig selv og bruge deres tid
på ting, der ikke gør dem i dårligt humør. En nyhedstræt dansker forklarer:
er
gerne forsøge ikke blive for
”
Nyhederjegofte negativt ladet. Jeg vilikke direkte vedrøreratmig, ude.
påvirket, så
forsøger at holde det, der
For jeg kan ikke gøre noget ved det – det gør bare min tilværelse mere
dårlig.
KVINDE, 30 ÅR, SJÆLLAND
Relevans og håb efterspørges
Oplevelsen af magtesløshed går igen blandt de nyhedstrætte danskere, som
helt grundlæggende efterspørger to ting for at komme trætheden til livs:
relevans og håb. Lad os begynde med relevansen, der udspiller sig som en
form for nytteværdi.
What’s in it for me, spørger mange ubevidst sig selv, inden en personaliseret
streamingtjeneste eller en interessespecifik podcast løber med dagens dyre-
bare opmærksomhed. Vi søger personlig relevans og udbytte. Det kan således
være en træls nyhed, når energikrisen fører til, at termostaterne skal skrues ned
i skolerne, men den er også relevant, fordi den berører husets, naboens eller
kollegaens børn. Det er en nyhed, de fleste kan bruge til noget, handle på og
forholde sig til. Men når nyheden om, at endnu en delstat i USA indfører abort-
lov, derimod toner over skærmen, er det ikke bare en træls nyhed – den kan
også være svær at placere et meningsfuldt sted, for hvad kan vi egentlig gøre
med den information? Og hvis bægeret for den nyhedstrætte dansker allerede
er fyldt til randen med negative nyheder, kan sådan en historie virke både ubru-
gelig og uoverskuelig. Og måske er det så bare nemmere at filtrere den helt fra
og undgå afmagtsfølelsen? En nyhedsfravælger fortæller om sin strategi:
jeg søbede rundt
”
Hvis så jeg har taget eni de her hårde nyheder, så ville jeg blive trist og
negativ,
beslutning om, at det, som jeg ikke kan ændre,
vil jeg heller ikke bruge min energi på.
KVINDE, 53 ÅR, SJÆLLAND
Det andet efterspurgte behov i opgøret mod bekymrende nyheder og nyheds-
træthed er oplevelsen af håb. At de negative historier ikke får lov at stå og
blafre – hverken i den enkelte nyhed eller hen over dage, måneder og år, som
danskerne har oplevet det med nyhederne fra både Ukraine og corona-land.
Danskerne vil allerhelst slippe for at sidde drænede og magtesløse tilbage
med en følelse af, at dårligdom står i stampe, når de har set, hørt eller læst en
nyhed, men derimod introduceres for et fremsyn, mulige løsninger eller udvik-
linger. En nyhedsbruger forklarer:
Medieudviklingen 2022
45
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: DR Medieforsknings årlige rapport om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier
2652262_0046.png
Hvis
”
merehistorien fx er en oversvømmelse, så vil jeg hellere præsenteres
for
principielle initiativer for at hindre klimaforandringer, end jeg vil
høre personhistorien om manden, der mistede sit hjem. Det kan jeg ikke
gøre noget ved, andet end at blive trist.
MAND, 49 ÅR, SYDDANMARK
Danskerne ved, at verden går frem på rigtig mange måder, og når nyhederne
kredser om konflikten – både i form og indhold – føler de sig unødigt ført bag
lyset. De oplever, at medierne udvælger negative historier eller problematise-
rer, og de kan blive bekymrede for, at både nyhederne giver dem, men at de
også selv langsomt tilegner sig, et skævt billede af virkeligheden. Og med det
mister nyhederne simpelthen deres troværdighed. Og hvorfor var det så lige,
man skulle vælge dem til?
ÅRSAGER TIL AKTIVT AT UNDGÅ NYHEDER
•
•
•
•
•
•
Politik og covid-19 fylder for meget
Nyhederne gør mig i dårligt humør
Nyhederne er ikke troværdige
Nyhederne fører til skænderier
Mængden af nyheder gør mig træt
Der er ikke noget, jeg kan gøre med oplysningerne
Kilde: Reuters Institute Digital News Report 2022, Data: Alle lande i undersøgelsen, ikke kun Danmark. Rapporten blev til, inden
Rusland invaderede Ukraine, men krigen puster kun til ilden, når det kommer til at føle sig magtesløs og i dårligt humør.
Hvad så nu, nyhedsmedier?
Man behøver ikke at lede efter dem længe. Krigen i Ukraine, terrorfrygt og
termostater i skolerne. De negative nyheder er overalt, og de påvirker flere og
flere danskere følelsesmæssigt. At doomscrolle er ikke længere en tvangs-
handling forbeholdt mennesker med uønskede tvangsmønstre. Det er et møn-
ster, mange føler, de havner i, når de læser nyheder på telefon eller pc – slet og
ret, fordi positive nyheder bare er i fåtal i de her dage.
Et stort spørgsmål står nu tilbage. Skal medierne rette ind eller fortsætte ufor-
trødent? Måske svaret findes et sted midt imellem. Den demokratiske samtale
er vigtig, men den kræver også, at nogen både kan og vil snakke. Vores fælles
samtale hænger i en tynd tråd, hvis endnu flere danskere må se sig nødsaget
til at fravælge nyheder og dermed også skærmer sig fra input til at forstå og
indgå i samfundet.
Og så ender vi ved det forsigtige bud på et midtsøgende, pragmatisk svar
for de danske, traditionelle nyhedsmedier: Lyt til danskernes behov, og giv de
negative historier et ekstra skud relevans og håb. Det kunne være et sted at
starte. Om ikke for humørets og troværdighedens, så for samtalens skyld.
OM UNDERSØGELSEN
Artiklen tager udgangspunkt i et etnografisk studie, hvor DR Medieforskning er gået helt
tæt på danskernes nyhedsbehov anno 2022. Derudover understøttes artiklen af en ræk-
ke publiceringer om nyheder og nyhedsbrug, som du selv kan dykke nærmere ned i her:
•
•
•
•
Reuters Digital News Report 2022
Danskernes brug af nyhedsmedier 2021, Roskilde Universitet
Unge og kildekritik, 2022, Danske Medier
Experimenting with news avoidance and news fatigue, 2020, EBU
Medieudviklingen 2022
46
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: DR Medieforsknings årlige rapport om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier
2652262_0047.png
2022
Seneste nyt fra 2012 til 2022
AF EA CHRISTINA WILLUMSEN & JANNE BJØRSTED-TANDRUP
Ligesom man kan overse, at børnene bliver større, rynkerne dybere, og træ-
erne gror, så springer ændringerne i vores nyhedsvaner os ikke i øjnene på
daglig basis – men de bliver så absolut tydelige, hvis man kigger på dem over
år. Vores brug af nyheder har ændret sig markant de seneste ti år – vi giver dig
et indblik i udviklingen her.
Vi dropper dagbladene
Vi bruger mere tid på mobilen
For ti år siden var det sædvanligt, at morgenkaffen blev akkom-
pagneret med duften af tryksværte. I dag læser kun hver fjerde
dansker trykte aviser – heraf er to ud af tre abonnenter over 64 år.
I 2022 bruger danskerne i gennemsnit 19 minutter på at læse ny-
heder via netmedier og apps, og hele 47 % fik i 2022 ugentligt eller
oftere nyheder via en app på smartphonen. Så selvom vi har droppet
den trykte avis, holder vi os altså stadig opdaterede på, hvad der
sker herhjemme og rundtom i verden.
93 % af husstande i Danmark har en eller flere smartphones i 2022,
og vi har mere end fordoblet den tid, vi bruger på vores mobiler på
daglig basis. De er med os alle vegne, og det gør det også muligt
for os at holde os opdaterede hele tiden – på lokale, nationale og
internationale nyheder såvel som på personlige og særinteresse-ny-
heder. 40 % af danskerne i 2022 holder sig nyhedsopdaterede,
uanset lokation.
Vi er mere på sociale medier
Vi forbruger nu nyheder alle vegne
Selvom flere af os måske føler, at vi har forsøgt at skære ned på vo-
res brug af sociale medier, så er andelen af danskere på SoMe faktisk
steget markant de seneste 10 år. Der er ingen tvivl om, at de sociale
medier er noget af det, der fylder rigtig meget i vores gennemsnitli-
ge 97 daglige smartphone-minutter – hvor vi finder alt fra opdate-
ringer fra venner og bekendte til underholdning, interessedyrkelse
og så selvfølgelig nyheder. I 2022 fortalte 42 % af danskerne, at de
ugentligt eller oftere klikkede på links til nyheder delt på Facebook.
I løbet af vores morgenritual, i de små pauser på arbejdet, og når vi
slænger os på sofaen efter en lang dag, har vi ofte vores mobil tæt
på. Vi multiscreener på de sociale medier, webshops eller nyhedsme-
dier, alt imens en større skærm kører i baggrunden. Derudover
fortæller hele 65 % af danskerne, at tablet, smartphone eller PC er
fremme, når der ses tv. Hvilken skærm, der så tildeles mest opmærk-
somhed, kan vi kun gætte på.
Medieudviklingen 2022
47
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: DR Medieforsknings årlige rapport om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier
2652262_0048.png
Vi ser færre tv-nyheder
Vi har fået nyheder i høretelefonerne
Da Netflix kom til Danmark i 2012, ændrede det mange danskeres
medievaner. Andelen af folk, der så traditionelt tv, er siden faldet
markant, og dermed røg også nogle af de indlærte nyhedsvaner –
for eksempel at se nyhederne kl. 21. Selvom man stadig kan se TV
Avisen direkte hver eneste aften, både på traditionelt tv og live on
demand, er det tydeligvis noget andet, der lokker danskerne, når vi
rammer aftenen. Måske vi føler, at vi sagtens kan få dagens seneste
nyheder i scrollen på mobilen, alt imens vi underholdes af serien på
fjernsynet.
Nyhederne er nu også flyttet ind i apps og ind i hørebøfferne, når
dagens ærinder skal klares. Og det er ikke kun den traditionelle
radioavis, der får lov at fylde danskernes øregange. 32 % af os lytter
ugentligt til podcasts i 2022, og nyheds- og aktualitetsgenren er
den mest lyttede i Danmark. Hvor nyhedsapps kan give dig overblik,
giver podcast fordybelse i nyhedshistorien. Samtidig åbner formatet
op for helt andre brugssituationer.
Når danskernes nyhedsvaner i 2012 sammenlignes med nyhedsvanerne
anno 2022, bliver det tydeligt, at udviklingen af smartphone-teknologier har
stor betydning for, hvordan vi bruger nyheder. Nu klemmes de ind i revner og
sprækker i løbet af dagen, og opsøger vi dem ikke selv, finder de ofte vej til os
– i lige det format, der passer os og vores vaner. Så selvom vi måske ikke i det
daglige oplever, at vores medievaner ændres meget, så kan man alligevel, hvis
man tillader sig et lidt længere perspektiv, se forandringerne. Ikke dag for dag,
men over tid.
DATAKILDER
Danmarks Statistik
Kantar Gallup
Index Danmark
Nielsen
Podcastindex.dk
Medieudviklingen 2022
48
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: DR Medieforsknings årlige rapport om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier
2652262_0049.png
2022
DEFINITIONER: Hvordan defineres tv?
AF DR MEDIEFORSKNING
Tv plejede at være en nogenlunde overskuelig størrelse. Det var det, der blev
sendt i fjernsynet, og som blev set live eller måske båndet til næste dag, hvis
man havde en VHS-maskine. I dag er det lidt mere kompliceret.
Grundlæggende mener vi i DR Medieforskning, at man kan inddele sening i
to distributionsformer: traditionelt tv og streaming. Herudover kan seningen
inddeles i, om det er live eller on demand. Det giver fire felter.
Live
On demand
Traditionelt tv
Sening af tv-kanaler
Sening af optagelse på fx
VHS eller HDD-optager,
”start-forfra”-funktioner
Streaming
Sening af fx livekanaler via
en streamingtjeneste
Sening af fx serier og
programmer via en streaming-
tjeneste
Medieudviklingen 2022
49
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: DR Medieforsknings årlige rapport om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier
2652262_0050.png
I tv-branchen har man gennem mange år arbejdet med en forståelse af tv som
værende ”live+VOSDAL” (Viewed On Same Day As Live), hvilket er en opgørel-
se, der tager udgangspunkt i, hvad der har været broadcastet i et givent døgn.
Det vil sige, at ser man på et programs seertal efter denne definition, så ser
man på hvor mange seere, der så dette program på broadcast-tidspunktet (fx
fredag kl. 20), og hvor mange der eventuelt i samme døgn har set program-
met forskudt efter broadcast-tidspunktet. Det er det, som nogen vil definere
som ”traditionelt tv”.
I denne udgivelse, hvis ikke andet er angivet, benyttes termen ”traditionelt tv” om tv-
sening via broadcast, som er live eller VOSDAL.
Også når det kommer til definitionen af streaming, skal man holde tungen lige
i munden. For selvom de fleste nok vil mene, at streaming af et program på
Netflix er at sidestille med at se et program på DRTV, så bliver det mere mud-
ret, hvis man tænker på YouTube. YouTube er en videoplatform som rummer
meget indhold som er tv-lignende, men så sandelig også meget, som ikke er
det. Skal det så tælles med som streaming i en opgørelse over danskernes
tv-vaner? Og hvad i øvrigt med den video-streaming, der foretages på sociale
medier?
I denne udgivelse, hvis ikke andet er angivet, benyttes termen ”streaming” om den sening,
der foretages via streaming (videoindhold set via en internetforbindelse), hvad enten den
er live eller on demand. Streaming på sociale medier medregnes ikke.
Medieudviklingen 2022
50
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: DR Medieforsknings årlige rapport om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier
2652262_0051.png
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Dennis Christensen – [email protected]
REDAKTØRER
Maria Skinbjerg-Holm - [email protected]
Sofie Scheutz – [email protected]
BIDRAGYDERE
Benjamin Michael Molsing - [email protected]
Dennis Christensen – [email protected]
Ea Willumsen – [email protected]
Eva Leth
Henrik Gregor Knudsen – [email protected]
Jakob Vikær Hansen – [email protected]
Janne Bjørsted-Tandrup – [email protected]
Katrine Green – [email protected]
Malene Kaasgaard Christiansen – [email protected]
Maria Skinbjerg-Holm - [email protected]
Mathilde Marie Undrum Smidt - [email protected]
Michael Oxfeldt
Peter Niegel – [email protected]
Sofie Scheutz – [email protected]
DATAKILDER
Adobe
Danmarks Statistik
DMA Research
EBU
Kantar Gallup
Khoros
Nielsen
Norstat
Podcastindex.dk
ANDRE KILDER
Ampere Analysis
Facebook
Google
DR PANELET
Data i nærværende publikation stammer desuden fra undersøgelser udført i DR’s eget internetpanel DR Panelet.
DR anvender løbende DR Panelet til at undersøge danskernes medievaner og opfattelse af medieindhold. Alle over
15 år og bosiddende i Danmark kan blive medlem af DR Panelet. Du kan tilmelde dig DR Panelet og læse mere om
det på dr.dk/drpanelet.
KORT OM DR MEDIEFORSKNING
DR Medieforskning er DR’s egen analyseafdeling. Det er en selvstændig afdeling, som har til formål at give lytterne,
seerne og brugernes perspektiv på DR’s mange produkter og følge medieudviklingen.
I Medieudviklingen samler vi resultater fra udvalgte undersøgelser og analyser, vi har gennemført det forgangne år.
Analyserne i publikationen er udvalgt ud fra en vurdering af, om historierne kan have interesse for andre. Ingen af
analyserne er lavet alene med offentliggørelse som formål.
KONTAKTINFORMATION
[email protected]
DR Medieforskning
DR Byen
Emil Holms Kanal 20
0999 København C
Twitter
@DRforskerne
#MU22
MERE PÅ NETTET
Hent Medieudviklingen 2022 på
dr.dk/medieforskning
ENGELSK VERSION TILGÆNGELIG PÅ
dr.dk/aboutdr
Materialet må citeres med
tydelig kildeangivelse.
DESIGN
DR Design
FOTO
Agnete Schlichtkrull
Medieudviklingen 2022
51
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: DR Medieforsknings årlige rapport om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier
2652262_0052.png
Medieudviklingen 2022
52