Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)
KUU Alm.del Bilag 3
Offentligt
2650781_0001.png
Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)
Den Selvejende Institution Frøslevlejren
Frøslevlejren: historik, baggrund og finansieringsbehov
Historik
Frøslevlejren blev bygget af den danske stat, efter aftale med den tyske
besættelsesmagt i 1943-1944 for at huse danske modstandsfolk. Dette skulle have
sikret danske modstandsmænd og kvinder mod at blive deporteret til det tyske
lejrsystem, hvor tortur, sygdom og død var næsten selvsagt.
I de sidste otte måneder af krigen sad der over 12.000 modstandsfolk i lejren, hvoraf
1.600 alligevel blev deporteret til lejrsystemet syd for grænsen. Fortællingen om den
danske modstandsbevægelse og dennes arbejde for at redde danske jøder fra
nazisterne er enestående i europæisk historie.
Siden krigen har Frøslevlejren haft forskellige militære formål. Da civilforsvaret (?)
forlod bygningerne i 1984 stod de til nedrivning, men blev reddet gennem
etableringen af en selvejede institution. Denne er siden hovedsageligt drevet som
museumskompleks og i 2001 blev lejren udpeget til national mindepark af Folketinget.
Frøslevlejren i dag
25 af de 27 resterende bygninger i lejren er i dag ejet og administreret af Den
Selvejende Institution Frøslevlejren (DSIF), hvor de sidste to er ejet af
Nationalmuseet.
21 af DSIFs barakker er lejet ud til museer (Beredskabsforbundet, Hjemmeværnet,
Danske FN udsendte og Amnesty International) og Frøslev Efterskole. Indtægterne fra
udlejningen går til vedligeholdelsen af bygningerne. DSIF er afhængig af lejeindtægter
for at kunne kontinuerligt renovere de bevaringsværdige bygninger.
Næsten alle bygninger i Frøslevlejren er i dag opvarmet med elvarme, en varmekilde
der i mange år har været både miljømæssigt og økonomisk uhensigtsmæssig.
Grundlæggende er der et behov for at skifte varmekilden i samtlige barakker, samt en
gennemrenovering af især de ubrugte barakker for at kunne sikre bygningerne for
fremtiden. Uden disse tiltag er flere af de mindre museer lukningstruede. Dette vil
føre til endnu færre indtægter til at dække renovering og vedligehold. Står
bygningerne tomme vil DSIF blive nødsaget til at rive dem ned. Dermed vil Danmark
miste en enestående del af vores historie.
Økonomi
DSIF modtager årligt en fast driftsbevilling på 250.000 kr. fra Aabenraa Kommune til
administration af lejren og betjening af bestyrelsen. Derudover har lejren 1.170.000
kr. i lejeindtægter.
Nationalmuseet modtaget årligt en fast driftsbevilling på 380.000 kr. fra Aabenraa
Kommune.
Det er ønsket, at staten engageres i bevaringen af Frøslevlejren, konkret med et
engangsbeløb på 25 mio. kr. og efterfølgende et driftstilskud, i samme målestok som
2
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Henvendelse af 3/11-22 fra Frøslevlejren i Aabenraa vedr. økonomi
2650781_0002.png
Den Selvejende Institution Frøslevlejren
sammenlignelige institutioner. Når denne basis er sikret, skal også private fonde
involveres i det videre forløb med udviklingen af et oplevelsescenter.
Oplevelsescenteret skal sikre nye indtægtskilder, der skal gøre lejren mere
selvfinansierende.
Aabenraa Kommunes engagement i Frøslevlejren
Aabenraa Kommune har siden 2016 samarbejdet med DSIF og partnerne i lejren
(lejerne) på en udviklingsplan for et oplevelsescenter i Frøslevlejren, med henblik på
en mere bæredygtig økonomi for DSIF. Forudsætningen for denne udvikling er, at der
sker en opdatering af den uhensigtsmæssige varmekilde, og at især de bygninger der
i dag står tomme bliver renoveret.
For at sætte gang i denne proces har Aabenraa Kommune ansat en
udviklingskoordinator, samt tilsidesat 7 mio. kr. til opstarten af den
udviklingsorganisation der skal udføre projektet. Derudover har Aabenraa Kommune i
de seneste år finansieret renoveringsarbejde i lejren for 8,5 mio. kr.
Udviklingsprojektet Frøslevlejren
I 2022 finansierede Aabenraa Kommune at udviklingsorganisationen gennemførte en
række forundersøgelser og udviklingsplaner. Data dokumenterer, at Frøslevlejren ikke
blot har en stærk kendskabsgrad i den danske befolkning (75% på landsplan) men
også realistiske muligheder for at mere en fordoble antallet af betalende gæster (fra
ca. 28.000 til 60.000), og opnå en indtægt på tværs af museerne på over 10 mio. kr.
årligt.
Med hjemmeværnets, beredskabsforbundets, Amnestys og FN’s udstillinger har
Frøslevlejren råstoffet til at fortælle hele det 20. århundredes historie fra en verden
præget af krig og diktatur til fred og demokrati. Den aktuelle situation i Europa stiller
blot behovet for den formidling i uhyggelig aktuelt relief.
Et tæt samarbejde med Nationalmuseet sikrer den faglige kvalitet, og skal bl.a. gøre
det muligt for Frøslevlejren at løfte de undervisningskrav som regeringen har pålagt
folkeskoler og ungdomsuddannelser, som udpeget i ”Handleplanen mod
Antisemitisme” omkring Holocaust og Folkedrab.
For at kunne indfri Frøslevlejrens potentialer kræver det, at hele lejren bliver
opdateret, renoveret og udviklet. Den forventede anlægssum for projektet er 100-120
mio. kr. hvor både staten og private fonde ønskes engageret, i fællesskab med
Aabenraa Kommune.
2