Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)
KUU Alm.del Bilag 23
Offentligt
2643708_0001.png
Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)
Til medlemmerne af
Folketingets Kulturudvalg
Borgmesteren
Tinghøj Alle 2, 5750 Ringe
Tlf. 72 530 530
Fax 72 530 531
[email protected]
www.fmk.dk
Kære medlemmer af Folketingets Kulturudvalg,
Vi vil gerne invitere Kulturudvalget til Faaborg for se Faaborg Museum og drøfte
dets fremtid, gerne i forbindelse med udvalgets introduktionsprogram.
Faaborg Museum er et nationalt klenodie, der holder til i en fredet bygning fra 1915
i centrum af Faaborg. Bygningen, der blev realiseret gennem midler fra
konservesfabrikant Mads Rasmussen, er et foregangsværk i det tidlige 20.
århundredes klassicisme og inden for bygningstransformation og genbrug.
Museet udgør et helhedskunstværk omfattende arkitektur, møbelkunst, design og
billedkunst, hvilket er unikt i Danmark, og dets betydning som sådan også
anerkendt i udlandet. Det danner samtidig rammen om Danmarks hovedmuseum
for Fynbomalernes kunst, hvor kunstnerne selv skabte museet, samlingen,
arkitekturen og designet, og det er i sig selv en helt enestående dansk
museumshistorie.
Fynbomalerne levede og arbejdede hovedsageligt i perioden fra 1880 til 1930, og
de har bidraget med Fyns væsentligste samlede bidrag til dansk kunsthistorie. En
lang række af deres værker er præget af lokale motiver af det almindelige
Danmark uden for storbyerne: bønder i marken, handlende på torvet, familieliv og
naturglæde – nære motiver fra de hverdage, der er flest af, og som mange
mennesker derfor holder af – også i dag.
Denne ægte kulturperle står dog over for nogle udfordringer, og det er dem, som vi
gerne vil tale med jer om.
Med hensyn til restaurering og kommende udvikling af museet er der et stort
historisk efterslæb på bygningsbevaringen, og det dobbelte hensyn til såvel
bygningsfredning som museumsfunktion giver en fordyrelse af
restaureringsopgaven.
I forbindelse med driften bør det afklares, om der er et misforhold mellem
statstilskud og opgaveomfang. Museet rummer en national hovedsamling med krav
om tilhørende bevaringsopgaver, opretholdelse af specialistviden og besvarelse af
forespørgsler fra både ind- og udland. Herudover kommer udlånsadministration til
andre museers visning af Fynbomalerne.
06.01.2023
Sagsid. 19.03.00-G01-1-22
Side 1
KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 23: Henvendelse af 6/1-23 fra Faaborg-Midtfyn kommune til besøg på Faaborg Museum
2643708_0002.png
Vi er meget optagede af at sikre en bæredygtig fremtid for Faaborg Museum, så
stedets betydelige kulturelle værdier også fremover kan være til glæde for de
mange interesserede museumsgæster, og så museet også fremadrettet kan løfte
sin dobbelte rolle som såvel kunstnerkolonimuseum i lokalområdet som
landsdækkende specialmuseum.
Vi foreslår et besøg på museet, hvor ovenstående kan drøftes og ser frem til at
høre fra jer.
Direktionssekretær Anne Rosenkrantz kan hjælpe med at koordinere det praktiske,
og hun træffes på
[email protected]
eller telefon 7253 1171.
Med venlig hilsen
Hans Stavnsager
Borgmester
Anne Højer Petersen
Museumsdirektør
Side 2