Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)
KUU Alm.del Bilag 164
Offentligt
29.09.2023
Åben opfordring til den kommende filmaftale: Inkludér færøsk og grønlandsk.
Til Kulturminister Jakob Engel-Schmidt og Folketingets Kulturudvalg
Folketinget skal i den næste tid tage stilling til en kommende filmaftale, der skal gælde i
perioden 2024-2028. Flere brancheforeninger har allerede bidraget med deres anbefalinger
og flere gode forslag er blevet bragt til bordet. Som færøske og grønlandske filmskabere vil
vi hermed komme med en enkelt opfordring til Folketingets politikere: At rigsfællesskabets to
andre sprog (grønlandsk og færøsk) bliver inkluderet i aftalen på samme måde som Norges
film-lovgivning tager hensyn til Samernes sprog.
Rigsfællesskabets filmkultur har været i stærk udvikling de sidste mange år. Flere og flere
filmfolk uddannes ikke bare på de danske og nordiske filmuddannelser men også på
filmskoler ude i verden, antallet af produktioner vokser støt - ikke kun af kortfilm men også
af enkelte spillefilm - NORDDOK-puljen har sikret støtte til dokumentarer om og fra
Nordatlanten. Hvor man for tyve år siden næsten ikke så film på grønlandsk og færøsk, er
der nu to spirende brancher, hvor bl.a. spillefilmen “Alanngut Killinganni” er blevet indstillet til
Nordisk Råds Filmpris i 2023, og dokumentarfilmen “Skál” vandt “Best New Nordic Voice”
prisen ved Nordisk Panorama i 2021.
Dog rammer flere færøske og grønlandske filmskabere og filmproduktioner et juridisk
tjørnekrat, når de vil søge Det Danske Filminstitut om støtte til spillefilm på færøsk eller
grønlandsk: Den nuværende danske filmlov har et sprogkrav, der begrænser produktionen af
film, som ikke foregår på primært dansk:
“§ 17. Ved en dansk film forstås i denne lov en film, der har dansk producent.
Endvidere skal filmen være indspillet på dansk eller rumme en særlig kunstnerisk
eller teknisk indsats, som medvirker til fremme af filmkunst og filmkultur i Danmark.”
Dette tvinger spillefilm på grønlandsk og færøsk ind i den lille specialiserede pulje af
dansk-producerede projekter af internationalt format, hvor storfilm som bl.a. “Holy Spider”
(iransksproget) og “The House That Jack Built” (engelsksproget) dominerer. Begge disse
fantastiske film foregår på sprog som ikke er inkluderet i rigsfællesskabet. Og film på
grønlandsk og færøsk må altså konkurrere med instruktører som Lars von Trier og Ali
Abbasi for at komme blandt de få projekter, som årligt opnår støtte, på trods af, at de er på et
”fremmedsprog”.
Lovgivningen lader det være op til den enkelte konsulent at vurdere og fortolke, hvad der
menes med en “særlig kunstnerisk eller teknisk indsats”. Dette har gentagne gange tvunget
konsulenter ud i samtaler, der ikke omhandler projektets kvalitet, men f.eks. om, hvorvidt
historien kan have en dansktalende indgangsvinkel, eller om de grønlandske/færøske
historier kan foregå i Danmark.
Denne uklarhed medfører også at der sjældent kommer nordatlantiske spillefilm igennem
systemet. Siden 1998 har kun en enkelt færøsk instruktør opnået produktionsstøtte gennem
DFIs konsulentordning (Sakaris Stórá med “The Last Paradise On Earth”), og ikke en eneste
fiktions-instruktør fra Grønland er endnu sluppet gennem nåleøjet.
1