Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)
KUU Alm.del Bilag 161
Offentligt
Den Gamle By, 27. september 2023
Til Folketingets Kulturudvalg
Den Gamle By i Aarhus følger - givetvis på linje med alle landets øvrige museer - meget
med i debatten om den kommende museumsreform, som efter alt at dømme kommer
til at sætte en retning for, hvilket museumslandskab vi skal have i fremtiden, og hvilke
samfundsmæssige opgaver, museerne skal løse fremover.
I Den Gamle By har vi i årenes løb bidraget aktivt til debatten om museernes rolle,
herunder ikke mindst, hvordan man gør historien relevant for nutiden og fremtiden, og i
den forbindelse også kan tiltrække børn og unge, fremtidens museumspublikum.
Samtidig har vi en række erfaringer med, hvordan museerne
–
naturligvis baseret på
deres individuelle forudsætninger
–
kan bidrage til at løse en række vigtige
samfundsopgaver, som hænger sammen med museets kerneopgaver. I vores tilfælde
gælder det bl.a. uddannelse af håndværkere, tilbud til demente, fællesskaber for
frivillige, formidling af metoder til bygningsbevaring og meget andet.
Vi ser det som meget væsentligt, at den kommende museumsreform kommer til at
rumme optimale rammer for museernes udvikling, herunder hvordan de bedst muligt
kan løse kerneopgaven, men også i bredere forstand være med til at løfte væsentlige
samfundsmæssige dagsordner som bl.a. de ovenfor nævnte.
Derfor ville vi høre, om det er muligt at komme i foretræde for Kulturudvalget inden
forhandlingerne om museumsreformen går i gang for alvor. Vi vil i givet fald forinden
fremsende bilag, der beskriver ovenstående temaer lidt nærmere.
Med venlig hilsen
Thomas Bloch Ravn
Muserumsdirektør