Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)
KUU Alm.del Bilag 156
Offentligt
Notat vedr. foretræde for Folketingets Kulturudvalg - Teater V
Valby, 19. september 2023
Anmodning
Teater V anmoder om en
fireårig finanslovsbevilling på 3 mio. kr. årligt til udvikling af
digitalt teater.
Midlerne skal bruges til udvikling af genren og vidensdeling med resten af branchen til gavn
for alle danskere.
Digitalt teater kan samle danskerne og nedbryde adgangsbarrierer for målgrupper - især
unge - der normalt ikke opsøger scenekunst.
I vedlagte bilag findes oversigt over budget.
Unge vil have digitalt teater
Danskernes kulturforbrug er blevet digitaliseret. Af den
Kulturpolitiske Redegørelse
fra maj
2023 fremgår det, at danskerne konsumerer mest kultur i hjemmet – mere end på
kulturinstitutionerne.
Hvis man vil have en ambitiøs og tidssvarende kulturpolitik bør man derfor investere i
udviklingen af nye digitale kulturoplevelser - herunder digitalt teater.
Digitalt teater vil bringe scenekunsten hjem i danskernes stuer, hvilket både kan samle os på
tværs af generationer og bidrage til at nå nye målgrupper.
En
undersøgelse af analysebureauet Indigo
(2020) blandt mere end 89.000 briter viser
således, at hele 85 procent af unge under 35 år er interesseret i digitalt teater.
Digitalt teater skal ikke afløse det fysiske teater
Digitalt teater skal ikke afløse det fysiske teater, men skal ses som en særskilt kunstnerisk
genre, der giver publikum en anden oplevelse med andre kvaliteter.
Det digitale teater er et lige så legitimt kunstnerisk rum som det fysiske teater. Men det har
ikke forløst sit potentiale endnu, fordi man ikke har lavet en langsigtet investering.