Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)
KUU Alm.del Bilag 146
Offentligt
Folketingets Kulturudvalg
Besøg på Museum Jorn 6. september 2023
Kontaktperson Museum Jorn:
NOTAT
Museum Jorn
Det utæmmede museum for kreativitet og skaberkraft
Museum Jorns historie er knyttet til historien om opbygningen af Asger Jorns egen
kunstsamling. Asger Jorn ønskede at forandre verden igennem eksperimenterende og
grænse-søgende kunst, som han ville udbrede til alle dele af samfundet.
Museum Jorn bygger på Asger Jorns tanker, livs- og samfundsfilosofi, og vi arbejder for
at opfylde hans ønske. Vi vil skabe et sted, der udfordrer, overrasker, forstyrrer og
inspirerer til at bryde vaner og grænser, stille spørgsmål, og til at se verden på nye
måder.
Et museum, som repræsenterer Danmarks mest betydelige kunstnere i det 20/21.
århundrede har afgørende national betydning.
Museets faglige integritet, udvikling og forankring begrænses af den øgede afhængighed
af ustabile fondsmidler
Museum Jorn er ressourcemæssigt udfordret i forhold til at opretholde og gennemføre de lovmæssige forpligtelser i
henhold til museumsloven. Museet er statsanerkendt og modtager i dag blot 1 mio. kr. i årlig ordinær driftsstøtte fra
staten, hvilket placerer museet blandt den tredjedel af de statsanerkendte museer, der modtager mindst i statslig
støtte. På trods af at:
•
Museum Jorn har til opgave at varetage Danmarks næststørste kunstsamling (kun overgået af SMK) og
hører til
landets absolut største kunstmuseer
- Antal værker i samlingen: 35.000+
- Antal kunstnere i samlingen: 600 + (Herunder verdens største samling af Asger Jorn og Per Kirkeby)
- Antal kunstnerarkiver: 18
•
•
•
Museum Jorn varetager det suverænt største antal udlån blandt danske museer: 2015-2020: 500-1000 årligt
Museet servicerer et stort antal af gæsteforskere fra ind- og udland
Museum Jorn vil udbrede og gøre kunsten tilgængelig, meningsfuld og relevant med skoletjenesteprogrammer og
tilbud til modtagerklasser, demente, udsatte unge, pædagogisk personale og mange mange flere.
Fremtidens udfordringer og potentialer – Et nyt Museum Jorn på vej
Museum Jorns nuværende rammer og faciliteter er ikke længere tidssvarende. Konkret er den eksisterende
klimastyring og sikkerhed forældet, og de eksisterende bygninger og magasiner er for længst blevet for små – en
række af museets hovedværker kan ikke udstilles.
Museet arbejder på finansiel opbakning til en ny museumsbygning og et nyt museumskoncept, som vil manifestere
museets afgørende betydning for kunstens rolle i samfundet og for den nationale turisme og kultureksport.
Museum Jorn vil fungere som langt mere og andet end et traditionelt kunstmuseum; snarere som et åbent byrum for
borgere og besøgende, et omdrejningspunkt for aktivitet og byliv,
stedet,
hvor forskellige funktioner mødes og
inspirerer hinanden: Kunst, uddannelse, dannelse, outdoor-aktivitet, kreative værksteder, fællesskaber og
rekreation.
Verden har brug for nye medier og rammer til at forstå og perspektivere samfundet. Det kan Museum Jorn matche
og herved igangsætte og danne ramme for samfundsrelevante og aktuelle debatter.