Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)
KUU Alm.del Bilag 141
Offentligt
2744469_0001.png
København den 31.8.2023
Til Kulturminister
Jakob Engel-Schmidt
C.c.: til Folketingets kulturudvalg
Anmodning om et møde om lex.dk
Kære Jakob Engel-Schmidt
Det var med store forventninger, at vi på Danmarks nationalleksikon, lex.dk,
imødeså regeringens finanslovsudspil, men desværre blev vi slemt skuffede.
Danmarks nationalleksikon blev etableret i 2019 med finansiering fra
Kulturministeriet. Cambridge Analy tica-skandalen
i årene forinden havde rystet
verden. Med ét havde internettet og tech -giganterne mistet deres uskyld.
Man
indså, at der er nødvendigt at sikre både skoleelever og borgerne adgang til
troværdig information.
I Danmark førte det til, at Gyldendal og G.E.C. Gads fond sammen med landets 8
universiteter og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab besluttede sig for at
etablere Foreningen lex.dk. Lex.dk skulle være et værn mod fake news og
misinformation.
Gyldendal og Gads Fond bidrog med Den Stor e Danske, Trap Danmark og 11 andre
opslagsværker, som man ville stille kvit og frit til rådighed for den danske
befolkning. Med gaven, som androg en værdi af ca. 800 millioner kr., fulgte en
forventning til fællesskabet: Det danske samfund skulle betale fo r driften og
vedligeholdelsen. Folketingets partier tog imod invitationen og sikrede
grundfinansieringen via en finanslovsbevilling fra Kulturministeriet. Et meget smukt
og stærkt privat -offentligt partnerskab blev etableret: Mellem Gyldendal og Gads
Fond, der stillede rettighederne til rådighed, universiteterne, der bidrog med
forskere, som skulle skrive nye og opdatere eksisterende artikler, Det Danske
Sprog- og Litteraturselskab, der gav adgang til Den Danske Ordbog fra lex.dk og
staten, der skulle betale for driften og vedligeholdelsen.
KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 141: Henvendelse af 31/8-23 fra Lex.dk vedr. kopi af brev til kulturministeren om møde vedr. Lex.dk
2744469_0002.png
Der var tale om et håbefuldt eksperiment, for ville der være interesse? Ville projektet
skabe værdi for borgerne og samfundet?
Det ved vi nu, at det i den grad gjorde.
År for år vokser besøgstallene med 30 %, og lex.d k har i dag tæt ved 2 millioner
besøg hver måned. Glædeligt nok kommer en meget væsentlig del af besøgene fra
unge under 30 år, hvor også kendskabet til lex.dk er størst. Og tilliden i befolkningen
til lex.dk er stor: 63 % af brugerne siger, at de stoler p å det, de finder på lex.dk.
Lex.dk er en succes, som også bliver bemærket i de øvrige europæiske lande.
Og nu, i 2023, er behovet for adgang til troværdig information blot blevet endnu
større. Senest understreget ved fremkomsten af en lang række platform e, baseret
på kunstig intelligens. Teknologi, der kan medføre store landvindinger, men som
også er et wakeupcall, der tydeliggør nødvendigheden af, at vi som samfund tager
et ansvar. Der var tale om rettidig omhu fra alle involveredes side, da lex.dk blev
etableret.
Vi er meget glade for den store politiske og folkelige opbakning, som vi møder, og
taknemmelige for den eksisterende finanslovsfinansiering fra Kulturministeriet, men
desværre er lex.dk underfinansieret.
Det koster 20 millioner kroner om året at drifte og holde lex.dk opdateret. Og i 2024
og 2025 har lex.dk fået en bevilling på 10 millioner kr. årligt. Hidtil har vi helt
ekstraordinært fået driftsmidler fra flere fonde, men det kan vi ikke regne med
fremover. Og findes der ikke en løsning, må vi reducere væsentligt i lex.dk igen. Og
spørgsmålet er så, om projektet overhovedet giver mening: Danmarks
Nationalleksikon kan ikke være delvist opdateret og næsten korrekt, når det skal
kunne være et værn mod fake news og misinformation.
Set i det lys er det overraskende og meget skuffende for os, at regeringen ikke har
medtaget den nødvendige finansiering i sit finanslovsudspil. Det vil derfor være
nyttigt med et møde, hvor vi sammen kan drøfte situationen. For den er alvorlig.
De bedste hilsner
Niels Elers Koch
Professor, dr.agro., dr.h.c.
Bestyrelsesformand, lex.dk