Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)
KUU Alm.del Bilag 132
Offentligt
Moseby præstegård
Behov for nye øjne på de private ejeres rammevilkår
Kort fortalt
Danmarks mere end 7.000 fredede bygninger udgør et væsentligt bidrag til vores
fælles kulturarv. Driften og vedligeholdelsen af bygningernes omfattende
bygningsmæssige og arkitektoniske værdier er for størstepartens vedkommende
overladt til de private ejere.
Da man for 100 år siden vedtog Bygningsfredningsloven, var man bevidst om, at
bygningerne skulle have en funktion, og man betonede, at fredning ikke ville koste
ejerne ekstra.
Det er blevet for besværligt og ufleksibelt at leve i og med de fredede bygninger
Udgifterne til drift og vedligeholdelse af de fredede bygninger er med årene steget
voldsomt. Det koster i dag op mod fire gange så meget, som i et moderne hus. Alligevel
er statens støtte til bygningerne med årene blevet ringere og ringere. Samtidig har
forvaltningen af bygningerne udviklet sig til at være mere restriktiv end nogensinde og
forhindrer reelt ejerne i at leve og bo nutidigt.
Og det er blevet uoverkommeligt kostbart for almindelige mennesker
Ejere med almindelige indkomster har ikke råd til at vedligeholde og istandsætte de
fredede bygninger. Især udenfor Region Hovedstaden, i landdistrikterne, er det helt
galt. Her forstærkes landdistriktsproblematikkerne af en skæv fordeling af statens
midler. Kun 25% af midlerne anvendes på 60 % af de fredede bygninger, der ligger her.
Mere end 300 bygninger er nødlidende og flere er på vej.
Historiske Huse opfordrer til, at der skabes økonomiske og ejendomsretlige vilkår for
de private ejere, som er incitaments-skabende for ejernes lyst til at bruge tid og
kræfter på vores fælles kulturarv. Især ude i landdistrikterne er det bydende
nødvendigt, hvis vi ønsker de private ejeres fortsatte engagement i arbejdet med
bygningerne.
1