Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)
KUU Alm.del Bilag 132
Offentligt
2741081_0001.png
Moseby præstegård
Behov for nye øjne på de private ejeres rammevilkår
Kort fortalt
Danmarks mere end 7.000 fredede bygninger udgør et væsentligt bidrag til vores
fælles kulturarv. Driften og vedligeholdelsen af bygningernes omfattende
bygningsmæssige og arkitektoniske værdier er for størstepartens vedkommende
overladt til de private ejere.
Da man for 100 år siden vedtog Bygningsfredningsloven, var man bevidst om, at
bygningerne skulle have en funktion, og man betonede, at fredning ikke ville koste
ejerne ekstra.
Det er blevet for besværligt og ufleksibelt at leve i og med de fredede bygninger
Udgifterne til drift og vedligeholdelse af de fredede bygninger er med årene steget
voldsomt. Det koster i dag op mod fire gange så meget, som i et moderne hus. Alligevel
er statens støtte til bygningerne med årene blevet ringere og ringere. Samtidig har
forvaltningen af bygningerne udviklet sig til at være mere restriktiv end nogensinde og
forhindrer reelt ejerne i at leve og bo nutidigt.
Og det er blevet uoverkommeligt kostbart for almindelige mennesker
Ejere med almindelige indkomster har ikke råd til at vedligeholde og istandsætte de
fredede bygninger. Især udenfor Region Hovedstaden, i landdistrikterne, er det helt
galt. Her forstærkes landdistriktsproblematikkerne af en skæv fordeling af statens
midler. Kun 25% af midlerne anvendes på 60 % af de fredede bygninger, der ligger her.
Mere end 300 bygninger er nødlidende og flere er på vej.
Historiske Huse opfordrer til, at der skabes økonomiske og ejendomsretlige vilkår for
de private ejere, som er incitaments-skabende for ejernes lyst til at bruge tid og
kræfter på vores fælles kulturarv. Især ude i landdistrikterne er det bydende
nødvendigt, hvis vi ønsker de private ejeres fortsatte engagement i arbejdet med
bygningerne.
1
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Henvendelse af 24/8-23 fra Historiske Huse om behov for nye øjne på de private ejere af fredede bygningers rammevilkår
2741081_0002.png
Udfordringer
Det er for besværligt og for ufleksibelt
De fredede bygninger er ikke museumsgenstande. Den del står på Frilandsmuseet. Ifølge
Bygningsfredningsloven, skal de fredede bygninger have en hensigtsmæssig funktion og betegnes
derfor også som en del af den levende kulturarv.
For ejere, der bor og lever i et fredet hus, er fredning et markant indgreb i den private
ejendomsret. Over de seneste 25 år er udviklingen i myndighedernes krav og indblanding blevet
større og større – i en grad som man ikke forestillede sig ved Bygningsfredningslovens vedtagelse i
1918.
Senest har Slots- og Kulturstyrelsen udarbejdet 53 retningslinjer, hvor stort set alt i bygningerne
er reguleret, så ingen ejere af fredede boliger længere har fleksibilitet til at foretage sig noget som
helst. Man må end ikke skifte farve i et rum, uden at ansøge styrelsen. Hvert et hjørne i boligen er
reguleret i disse retningslinjer.
Det er for kostbart at drifte og vedligeholde fredede bygninger
Sammenligner man med, hvad det koster at bo i og vedligeholde et moderne nyopført hus, er det
blevet særdeles kostbart både at drifte og vedligeholde bygningerne. Beregninger fra Leif Hansen
Arkitekter viser, at det er mere end fire gange så dyrt.
1
Det koster op til fire gange mere at drifte og vedligeholde et fredet hus end et nyopført,
moderne hus:
•
Forsikringerne er meget dyrere
•
Opvarmningen er meget dyrere, fordi der kun kan isoleres i begrænset omfang
•
Vedligeholdelse kræver specialiserede håndværkere
•
Bygningsdele skal specialfremsAlles
Konsulentfirmaet Incentive har på foranledning af Slots- og Kulturstyrelsen, udarbejdet en
rapport:
En styrket indsats for de fredede bygninger
2
,
hvori det fremgår, at 75% af ejerne udenfor
Region Hovedstaden, hovedsagelig i landdistrikterne, har svært ved at få råd til at vedligeholde
bygningerne.
Støtteordningerne er alt for små og er hen over årene blevet ringere
•
Statens direkte Xlskud har ligget på 30-40 mio. kr. om året de sidste 40 år og anvendes kun
Xl istandsæZelser.
•
SkaZeværdien af fradraget, som ikke alle kan anvende, er faldet fra ca. 60% Xl 25%, og
anvendes både Xl den løbende vedligeholdelse og istandsæZelser.
•
Grundskyldsfritagelsen har stort set kun værdi i Region Hovedstaden og i de større byer,
men selv her dækker fritagelsen ikke alle ekstraomkostningerne Xl dri\ og vedligeholdelse
af bygningerne.
1
Leif Hansen Arkitekter, Kronprinsessegade 42, 1 sal, 1306 København.
Maria Elmegaard Madsen og Kristian Kolstrup, Incentive (2020):
En styrket indsats for de fredede bygninger”
(2020)
2
2
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Henvendelse af 24/8-23 fra Historiske Huse om behov for nye øjne på de private ejere af fredede bygningers rammevilkår
2741081_0003.png
Støtteordningerne rammer skævt af mange årsager
Ca. 60% af vores fredede bygninger ligger udenfor hovedstadsområdet, men under 25% af
støttemidlerne havner i landdistriktsområderne udenfor de største byer. Kun ejere med så store
indkomster, at de har plads til store fradrag, kan anvende skattefradraget. Ejere uden eller med
ringe indkomst kan ikke anvende fradraget, og ejere af erhvervsbygninger har ikke glæde af
fradraget.
Tabel – Regional fordeling af støtte- og skattefradragsmuligheder
3
(gennemsnitstal 2014 – 2018 i mio. kr.)
Region
Hovedstaden
Fredede bygninger (antal)
Fredede bygninger (procent)
Skattefradrag (forfald-pr-år)
Direkte tilskud
Fradrag + tilskud
Grundskyldsfritagelse
I alt
3.071
43%
24
13
37
260
297
Resten af landet
4.071
57%
32
30
62
29
91
Hele landet
7.143
100%
56
43
99
289
388
Mange nødlidende fredede bygninger i landdistrikterne
Det fremgår desuden af førnævnte rapport (Incentive 2020), at der i 2018 var 310 nødlidende
fredede bygninger. Det må formodes, at flere er kommet til siden.
Årsag til manglende vedligeholdelse af fredede bygninger udenfor Region Hovedstaden:
•
Manglende økonomi
•
Ejere har begrænset indkomst, hvorfor fradrag ikke kan udnyZes
•
Bygningerne har mistet deres funkXon
•
Penge anvendt på bygningerne er tabt, fordi ejendomsværdierne ikke sXger ved
investering i bygningerne
•
Bygningerne kan af ovenstående grund ikke belånes
•
Bygningerne er sværere at sælge
3
Historiske Huses egne skatteberegninger 2014-2018
3
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Henvendelse af 24/8-23 fra Historiske Huse om behov for nye øjne på de private ejere af fredede bygningers rammevilkår
2741081_0004.png
Forslag til forbedring af vilkårene for private ejere af fredede bygninger
Overordnet set ønsker vi fremover en mindre restrikXv Xlgang i administraXonen af fredede
bygninger, især fredede bygninger anvendt Xl boliger - kombineret med mere økonomisk hjælp Xl
fredede bygninger udenfor postnumre i områder med høj fritagelse for grundskyld.
Samtidigt skal de økonomiske redskaber individuelt tilpasses forskellige bygningstyper,
ejerforhold m.m. Målet er, at de private ejere ikke skal finansiere ekstraomkostningerne til
bevaringen af de fredede bygninger. Det bør være en samfundsopgave, fordi de fredede
bygninger er vores fælles kulturarv. Ejernes bidrag består i at lægge tid og kræfter i opgaven.
Flere direkte midler Al Slots- og Kulturstyrelsen Al direkte støIe
Fremover ønskes flere direkte midler Xl styrelsen Xl udvalgte bygningers istandsæZelse og
fremover også Xl løbende vedligeholdelse af bygninger, der ikke har glæde af skaZefradraget
(forfald-pr-år fradraget), som f.eks. funkXonstømte bygninger (stalde, møller og lader), der ikke
kan bringes i dri\ og bringe indtægt.
SkaIefradrag + momsfritagelse = 50%
Tidligere lå skaZefradraget (forfald-pr-år-fradraget) på godt 60%. Det ligger i dag på kun 25%. For
at sikre at alle bygningstyper og ejerkonstellaXoner får glæde af en øget støZe Xl løbende
istandsæZelsesudgi\er foreslås en kombinaXon af 25% fradrag og momsfritagelse.
TIL OVERVEJELSE
Fradrag til opvarmning
Bygninger, der ikke kan isoleres, skal fremover kunne anvende skaZefradrag (forfald-pr-år-fradrag)
på opvarmning.
Succession
Overtagelse af tidligere ejeres ikke anvendte skattefradrag (forfald-pr-år-fradrag). Dette vil for
eksempel kunne tiltrække økonomisk ressourcestærke købere til fredede bygninger i
landdistrikterne.
Afsluttende kommentarer
Historiske Huse er opmærksom på, at en yderligere differentieret støtte til ejerne af de fredede
bygninger vil kræve mere administration. Vi har administreret skattefradraget (forfald-pr-år-
fradraget) for ejerne siden 1982 i samarbejde med SKAT, og er fortsat indstillet på at bidrage med
ressourcer til mere differentierede støtteformer.
Hvis det fortsat skal være attraktivt at bo i fredede bygninger, er det vigtigt, at vi i fællesskab
finder tilbage til en balance, hvor statens medfinansiering og ejernes råderet er funderet i de
reelle ekstraudgifter og bygningsfredningslovens intention.
Kontakt
Spørgsmål til ovenstående kan rettes til Historiske Huses direktør:
Birthe Iuel på
[email protected]
eller 40853739.
4