KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Lovudkast til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven), fra kulturministeren

Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)
KUU Alm.del Bilag 128
Offentligt

Forslag

til

Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur

(Kulturbidragsloven)

Kapitel 1

Formål, anvendelsesområde og definitioner

§ 1.

Formålet med denne lov er at indføre en pligt for visse medietjene-

steudbydere til at yde et kulturbidrag til fremme af dansk audiovisuelt ind-

hold, herunder til produktion af nye danske film, serier og dokumentarpro-

grammer.

§ 2.

Denne lov finder anvendelse på medietjenesteudbydere, der er etab-

leret i Danmark, og som udbyder on demand-audiovisuelle medietjenester,

jf. dog stk. 3-4.

Stk. 2. Loven finder endvidere anvendelse på medietjenesteudbydere, der

er etableret i en anden EU-medlemsstat, og som udbyder on demand-audio-

visuelle medietjenester, der er målrettet mod publikum i Danmark.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 gælder ikke medietjenesteudbydere, der har en årlig

omsætning på under 15 mio. kr., eller hvis publikum udgør under 1 pct. af

det samlede antal brugere af on demand-audiovisuelle medietjenester på det

danske marked.

Stk. 4.

Stk. 1 og 2 gælder ikke for medietjenester, der udbydes som led i

udøvelse af public service-virksomhed, jf. § 11 i lov om radio- og fjernsyns-

virksomhed m.v., eller i medfør af reguleringen i den EU-medlemsstat, hvor

udbyderen af den on demand-audiovisuelle medietjeneste er etableret.

§ 3.

I denne lov forstås ved:

1) Audiovisuel medietjeneste: En tjeneste, hvor hovedformålet med tjene-

sten eller en del af denne, der kan adskilles herfra, er at udbyde informe-

rende, underholdende eller oplysende billedprogrammer til almenheden

Loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/1808/EU af 14.

november 2018 om ændring af direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og admi-

nistrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (di-

rektiv om audiovisuelle medietjenester) i betragtning af de ændrede markedsforhold, EU-

Tidende 2018, nr. L 303, side 69.

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Lovudkast til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven), fra kulturministeren

UDKAST

via elektroniske kommunikationsnet som defineret i lov om elektroniske

kommunikationsnet og -tjenester.

2) On demand-audiovisuel medietjeneste: En audiovisuel medietjeneste,

der udbydes af en medietjenesteudbyder med henblik på, at programmer

kan modtages på et brugervalgt tidspunkt og på den enkelte brugers an-

modning på grundlag af et programkatalog som er udvalgt af medietje-

nesteudbyderen.

3) Medietjenesteudbyder: Den fysiske eller juridiske person, der har det re-

daktionelle ansvar for valget af audiovisuelt indhold i en audiovisuel me-

dietjeneste, og som bestemmer, hvordan det audiovisuelle indhold tilret-

telægges.

4) Bidragspligtig omsætning: Den del af en medietjenesteudbyders brutto-

indtægter i Danmark, som hidrører fra den on demand-audiovisuelle me-

dietjenestes tilgængeliggørelse af film, serier og dokumentarprogram-

mer, herunder også abonnementsindtægter, transaktions- eller lejeind-

tægter, annonceindtægter og indtægter ved gensalg af den on demand-

audiovisuelle medietjeneste i andre virksomheders abonnementsbaserede

produkter, men ikke indtægter hidrørende fra lineær programvirksomhed

der er gjort tilgængeligt via den on demand-audiovisuelle medietjeneste

eller fra videredistribution af andre medietjenesteudbyderes on demand-

audiovisuelle medietjenester.

Kapitel 2

Kulturbidrag

§ 4.

Medietjenesteudbydere, jf. § 2, skal betale et årligt bidrag på 2 pct.

af deres bidragspligtige omsætning i Danmark.

Stk. 2.

Medietjenesteudbydere, jf. § 2, der investerer under 5 pct. af deres

bidragspligtige omsætning i Danmark i nyt dansk indhold, skal, i tillæg til

bidraget efter stk. 1, betale et årligt tillægsbidrag på 3 pct. af deres bidrags-

pligtige omsætning i Danmark.

Stk. 3.

Som investeringer i nyt dansk indhold, jf. stk. 2, kan medregnes

alle investeringer i produktion og samproduktion af nye danske film, serier

og dokumentarer.

Stk. 4.

Slots- og Kulturstyrelsen opkræver bidraget årligt bagudrettet på

baggrund af medietjenesteudbydernes opgørelser over det seneste regn-

skabsårs omsætning i Danmark.

Stk. 5.

Betales bidraget ikke af medietjenesteudbyderen inddrives bidra-

get af restanceinddrivelsesmyndigheden.

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Lovudkast til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven), fra kulturministeren

UDKAST

Stk. 6.

Kulturministeren kan efter forhandling med skatteministeren fast-

sætte nærmere regler om inddrivelse af bidraget efter stk. 5, herunder regler

om rykkerprocedure for betaling, om forrentning og betalingsfrist.

§ 5.

Provenuet af kulturbidraget efter tilbageløb, adfærd og arbejdsudbud

fordeles efter fradrag af omkostningerne forbundet med ordningens admini-

stration mellem Public Service-puljen og støtte til dansk film.

Stk. 2.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler for fordelingen

mellem Public Service-puljen og støtte til dansk film, jf. stk. 1.

Kapitel 3

Registrering, indberetning af oplysninger og tilsyn

§ 6.

Medietjenesteudbydere, jf. § 2, skal registrere sig hos Slots- og Kul-

turstyrelsen.

Stk. 2.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler for registreringen

af medietjenesteudbydere i medfør af stk. 1, herunder om krav til registre-

ringens form, procedure og indhold samt frister for registreringen.

§ 7.

Medietjenesteudbydere, jf. § 2, skal én gang om året indberette en

opgørelse over det seneste regnskabsårs bidragspligtige omsætning i Dan-

mark til Slots- og Kulturstyrelsen.

Stk. 2.

Medietjenesteudbyderens opgørelse skal følge den ved virksom-

hedens seneste godkendte regnskab anvendte regnskabspraksis. Hvis me-

dietjenesteudbyderen ikke tidligere har udarbejdet et godkendt regnskab,

skal opgørelsen af omsætningen ske i overensstemmelse med årsregnskabs-

loven.

Stk. 3.

Den bidragspligtige omsætning skal indregnes i opgørelsen, så det

klart kan defineres, at omsætningen hidrører fra en on demand-audiovisuel

medietjeneste. Der må ikke ændres i indregningen af omsætningen for at

påvirke bidragets størrelse.

Stk. 4.

Indberettede opgørelser, jf. stk. 1, skal ledsages af en erklæring

afgivet af en uafhængig godkendt revisor.

Stk. 5.

Medietjenesteudbydere, der udbyder mere end én on demand-au-

diovisuel medietjeneste, kan indberette én samlet revisorerklæring for disse.

Revisorerklæringen skal klart skelne mellem omsætningen for de respektive

on demand-audiovisuelle medietjenester, som opgørelsen vedrører.

Stk. 6.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler for indberetning af

opgørelser over den bidragspligtige omsætning, herunder om indberetnin-

gens form, procedure og indhold, frister for indberetningen samt krav til re-

visorerklæringer, jf. stk. 4 og 5.

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Lovudkast til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven), fra kulturministeren

UDKAST

§ 8.

Medietjenesteudbydere, jf. § 2, skal én gang om året indberette en

opgørelse over investeringer i nyt dansk indhold i seneste regnskabsår til

Slots- og Kulturstyrelsen.

Stk. 2.

Medietjenesteudbydere kan fordele investeringerne i nyt dansk

indhold over en tre-årig periode som gennemsnit.

Stk. 3.

Medietjenesteudbydere, som fordeler investeringer over tre-årige

perioder, skal indsende en erklæring om tilkendegivelse af investeringsni-

veau for den tre-årige investeringsperiode og opgørelser over investeringer

for op til tre seneste regnskabsår, til Slots- og Kulturstyrelsen.

Stk. 4.

Slots- og Kulturstyrelsen kan opkræve et tillægsbidrag fra medie-

tjenesteudbyderne, såfremt udbyderne har investeret under 5 pct. af deres

bidragspligtige omsætning i dansk indhold i gennemsnit over den tre-årige

periode, jf. § 4, stk. 2-4.

Stk. 5.

Indberettede opgørelser, jf. stk. 1, skal ledsages af en erklæring

afgivet af en uafhængig godkendt revisor.

Stk. 6.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler for indberetning af

opgørelser over investering i nyt dansk indhold, herunder om indberetnin-

gens form, fastsættelse af tre-årig investeringsperiode, procedure og ind-

hold, frister for indberetningen samt krav til revisorerklæringer, jf. stk. 1-3

og 5.

§ 9.

Slots- og Kulturstyrelsen fører tilsyn med overholdelse af denne lov

og regler udstedt i medfør heraf og træffer afgørelser efter denne lov og

regler udstedt i medfør heraf.

Stk. 2.

Medietjenesteudbydere skal give meddele Slots- og Kulturstyrel-

sen de oplysninger, udlevere de dokumenter m.v. og afgive de skriftlige ud-

talelser, som forlanges af styrelsen i forbindelse med udøvelse af tilsynsfor-

pligtelsen, jf. stk. 1. Styrelsen kan fastsætte en frist for medietjenesteudby-

dernes afgivelse af sådanne oplysninger.

Stk. 3.

Afgørelser truffet af Slots- og Kulturstyrelsen efter denne lov kan

indbringes for Radio- og tv-nævnet.

Stk. 4.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler for medietjeneste-

udbyderes afgivelse af oplysninger, udlevering af dokumenter m.v. og afgi-

velse af skriftlige udtalelser, herunder udtalelse fra revisor om arbejdsgange

og uafhængighed, opgørelse over omsætning, beregning af bidragspligtig

omsætning, opgørelse og beregning af investering i dansk indhold, jf. stk. 2.

§ 10.

Kulturministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation

til og fra Slots- og Kulturstyrelsen om forhold, som er omfattet af denne lov

eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Lovudkast til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven), fra kulturministeren

UDKAST

Stk. 2.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommu-

nikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale

formater og digital signatur el.lign.

Stk. 3.

En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er

tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

Stk. 4.

Kulturministeren kan fastsætte regler om, at myndigheder kan ud-

stede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter regler ud-

stedt i medfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsva-

rende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der

sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller doku-

mentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og do-

kumenter med personlig underskrift.

Kapitel 4

Straffebestemmelser

§ 11.

Med bøde straffes den, der overtræder § 4, stk. 1 og 2, § 6, stk. 1, §

7, stk. 1, § 8, stk. 1, eller § 9, stk. 2.

Stk. 2.

I forskrifter, der udstedes efter loven, kan der fastsættes straf af

bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar

efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 5

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 12.

Loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Stk. 2.

Kulturbidraget, jf. § 4, stk. 1 og 2, forfalder første gang til betaling

i 2025 på baggrund af medietjenesteudbydernes opgørelser over den bi-

dragspligtige omsætning i Danmark i 2024.

Kapitel 6

Konsekvensændringer i anden lovgivning

§ 13.

I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1350

af 4. september 2020, som ændret ved lov nr. 1595 af 28. december 2022 og

ved lov nr. 1595 af 28. december 2022, foretages følgende ændringer:

§ 9 a, stk. 1,

indsættes efter »stk. 2«: »og stk. 4«.

§ 9 a

indsættes som

stk. 4:

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Lovudkast til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven), fra kulturministeren

UDKAST

»Stk.

Uanset stk. 1 kan medietjenesteudbydere, der hører under et andet

lands myndighed inden for Den Europæiske Union eller Det Europæiske

Økonomiske Samarbejdsområde, og som leverer en audiovisuel medietje-

neste, pålægges at bidrage finansielt til fremstilling af europæiske program-

mer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne

om udbud af audiovisuelle medietjenester.«

Efter § 42 a indsættes:

§ 42 b.

Radio- og tv-nævnet kan som klageinstans træffe afgørelser i sager,

der bliver indbragt for nævnet, om Slots- og Kulturstyrelsens afgørelser truf-

fet efter Lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk

kultur (Kulturbidragsloven) eller regler fastsat i medfør heraf.

Kapitel 6

Territorial gyldighed

§ 14.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Lovudkast til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven), fra kulturministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

2.1. AVMS-direktivet

2.2 Andre landes ordninger

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Indførelse af et kulturbidrag

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2. Administration af kulturbidragsordningen

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.3. Sanktioner

3.3.1. Gældende ret

3.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

12. Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk

Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti har den 14.

juni 2023 indgået "Medieaftale for 2023-2026: Samling om frie medier og

stærkt dansk indhold".

Det følger af medieaftalen, at forligspartierne er enige om, at befolkningen

skal møde mere dansk produceret kvalitetsindhold, hvad enten vi læser ny-

hedsartikler, streamer film og serier eller lytter til podcasts. Danmark er et

lille land og dansk et lille sprogområde. Men en stor kulturnation. Der er

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Lovudkast til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven), fra kulturministeren

UDKAST

ikke andre end os selv til at sikre betingelserne for, at der kan produceres

dansk indhold af høj kvalitet, som kan samle os, udfordre os, gøre os klo-

gere, underholde os, og som kan binde os sammen som nation.

Streamingtjenesterne fylder mere og mere i danskernes medieforbrug og bi-

drager til, at befolkningen har en kolossal mængde indhold fra det meste af

verden, de altid kan vælge imellem. Samtidig er dansk indhold, som vi kan

samles om og spejle os selv i, udfordret i den nye globale film- og serie-

industri. Det er derfor afgørende, at ikke bare de store nationale streaming-

tjenesteudbydere men også streamingtjenesteudbydere fra andre EU-med-

lemsstater engageres i det danske mediekredsløb og bidrager til bæredygtig-

heden af det kreative økosystem, så det sikres, at der også i fremtiden pro-

duceres danske film, serier og dokumentarer af høj kvalitet. Dette skal ske

på en balanceret måde, som både anerkender og tager højde for streaming-

tjenesternes investeringer i dansk indhold, og som samtidig sikrer, at alle

streamingtjenester bidrager i rimeligt omfang til produktionen af nyt dansk

indhold.

Formålet med lovforslaget er derfor at styrke produktionen af danske serier,

dokumentarprogrammer og film og dermed understøtte udbuddet af dansk

indhold ved at indføre en pligt for visse medietjenesteudbydere til at bidrage

økonomisk til fremme af dansk audiovisuelt indhold gennem de statslige

støtteordninger, Public Service-puljen og filmstøtteordningerne.

Med lovforslaget foreslås således, at der opkræves et kulturbidrag fra me-

dietjenesteudbydere, der udbyder on demand-audiovisuelle medietjenester

(streamingtjenester) rettet mod et dansk publikum, på 2 pct. af deres bidrags-

pligtige omsætning i Danmark hidrørende fra on demand-tjenesterne. Der

foreslås endvidere at indføre et tillægsbidrag på 3 pct., som skal betales af

de on demand-streamingtjenester, der investerer under 5 pct. af deres om-

sætning i Danmark i dansk indhold. On demand-streamingtjenester, der in-

vesterer 5 pct. eller mere af deres omsætning i Danmark i dansk indhold,

skal ikke betale tillægsbidrag.

Loven vil finde anvendelse på både danske on demand-medietjenesteudby-

dere såvel som on demand-medietjenesteudbydere hjemmehørende i en an-

den EU-medlemsstat, når de udenlandske udbydere målretter deres on de-

mand-audiovisuelle medietjeneste mod publikum i Danmark.

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Lovudkast til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven), fra kulturministeren

UDKAST

2. Lovforslagets baggrund

Med medieaftalen af 14. juni 2023 indgået mellem regeringen (Socialdemo-

kratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Ra-

dikale Venstre og Dansk Folkeparti ønsker forligspartierne, at produktionen

af dansk indhold skal styrkes. Danskerne skal også frem over have mulighed

for at møde originale danske film, serier og dokumentarer af høj kvalitet.

Derfor skal streamingtjenesternes engagement i dansk indholdsproduktion

styrkes ved at sikre, at alle streamingtjenester på det danske marked bidrager

til bæredygtigheden af det danske kreative økosystem.

Forligspartierne er således enige om, at der indføres en kulturbidragsord-

ning, som forpligter udbydere af on demand-streamingtjenester til at bidrage

til dansk indholdsproduktion, og som samtidig tilgodeser de tjenesteudby-

dere, der investerer i dansk indhold. Kulturbidragsordningen skal bygge på

følgende hovedelementer:



Alle on demand-streamingtjenester rettet mod et dansk pub-

likum betaler et fast finansielt bundbidrag på 2 pct. af deres

omsætning i Danmark.



On demand-streamingtjenester, der investerer 5 pct. eller

mere af deres omsætning i Danmark i dansk indhold, opfyl-

der via investeringen den samlede kulturbidragspligt og skal

ikke betale yderligere.



On demand-streamingtjenester, der investerer under 5 pct. af

deres omsætning i Danmark i dansk indhold, betaler – i tillæg

til det faste bundbidrag – et tillægsbidrag på 3 pct., så disse

tjenester i alt betaler et finansielt kulturbidrag på 5 pct. af

deres omsætning i Danmark.

Bidragselementet i den nye kulturbidragsordning vil generere et provenu,

der skal gå til fremme af dansk indhold, herunder til produktion af nye dan-

ske film, fiktionsserier og dokumentarer. Ordningens nettoprovenu (efter

tilbageløb, adfærd og arbejdsudbud samt fradrag af omkostninger til ordnin-

gens administration) forventes anvendt med 20 pct. til støtte til public ser-

vice-formål (dokumentarer og serier) og 80 pct. til filmstøtteformål (spille-

film og dokumentarfilm), idet der vil blive taget stilling til den endelige for-

deling i forligskredsen, når provenuet er kendt.

Det vil være muligt for de medietjenesteudbydere, der bliver omfattet af den

foreslåede pligt til at betale et kulturbidrag at søge om støtte til produktionen

af nyt dansk audiovisuelt indhold under de støtteordninger, der finansieres

af provenuet fra kulturbidragsordningen.

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Lovudkast til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven), fra kulturministeren

UDKAST

2.1. AVMS-direktivet

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1808 af 14. november

2018 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af

10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser

i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om

audiovisuelle medietjenester) i betragtning af de ændrede markedsforhold

(AVMS-direktivet) har til formål at sikre den frie bevægelighed af audiovi-

suelle medietjenester i EU, beskytte forbrugere samt fremme kulturel mang-

foldighed og mediefrihed.

Direktivet indeholder en minimumsregulering af audiovisuelle medietjene-

ster, dvs. bl.a. fjernsynsudsendelser og on demand-audiovisuelle medietje-

nester.

Direktivets

anvendelsesområde omfatter også videodelingsplat-

formstjenester, dvs. tjenester, der organiserer audiovisuelt indhold, men

ikke har et redaktionelt ansvar for indholdet, samt sociale medietjenester,

hvis levering af audiovisuelt indhold efter en nærmere vurdering udgør en

væsentlig funktion i den pågældende tjeneste. Direktivet regulerer ikke so-

ciale medietjenester som sådan. Direktivet er et minimumsdirektiv, og med-

lemsstaterne kan således kræve, at udbydere af fjernsyn og on demand-au-

diovisuelle medietjenester under deres jurisdiktion overholder mere detalje-

rede eller strengere bestemmelser på de områder, der samordnes ved direk-

tivet.

AVMS-direktivet giver mulighed for, at EU-medlemsstaterne kan pålægge

både nationale og medietjenesteudbydere (herunder streamingtjenesteudby-

dere) fra andre EU-medlemsstater at bidrage finansielt til fremstillingen af

europæiske programmer.

Det følger af direktivets artikel 13, stk. 2, at medlemsstater, der pålægger

medietjenesteudbydere under deres jurisdiktion at bidrage finansielt til

fremstilling af europæiske programmer, herunder via direkte investeringer i

indhold og bidrag til nationale fonde, også kan pålægge medietjenesteudby-

dere, der målretter deres tjenester mod publikum inden for deres områder,

men som er etableret i andre medlemsstater, at yde sådanne finansielle bi-

drag, der skal være forholdsmæssige og ikke-diskriminerende.

Den tilknyttede præambelbetragtning nr. 36 uddyber, at disse finansielle

forpligtelser kan bestå i en pligt til direkte at investere i europæisk indhold

eller til at betale til en fond, som udbetaler støtte til fremstilling af europæisk

indhold. De tjenester, der er forpligtet til at bidrage til fonde/puljer, skal på

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Lovudkast til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven), fra kulturministeren

UDKAST

ikkediskriminerende vis kunne drage fordel af den støtte, der er tilgængelig

under ordningen.

Det følger af AVMS-direktivets artikel 13, stk. 3, at det finansielle bidrag

skal baseres på indtægterne i målmedlemsstaterne. Hvis den medlemsstat,

hvor medietjenesteudbyderen er etableret, opkræver et sådant finansielt bi-

drag, skal den tage hensyn til eventuelle finansielle bidrag, der er opkrævet

af målmedlemsstater. Ethvert finansielt bidrag skal overholde EU-retten,

herunder reglerne for statsstøtte.

2.2 Andre landes ordninger

AVMS-direktivets hjemmel i artikel 13, stk. 2, til at indføre et kulturbidrag

er udnyttet i en række EU-medlemsstater. European Audiovisual Observa-

tory (Council of Europe) giver i rapporten IRIS Plus 2022-2: Investing in

European works: the obligations on VOD providers, Strasbourg, September

2022, et samlet overblik over de nationale ordninger, der gennemfører

AVMS-direktivets artikel 13, stk. 2, se nedenstående tabel 1.

Ifølge rapporten har 14 lande (ud over Danmark) indført – eller er ved at

indføre – bidragsforpligtelser for on demand-audiovisuelle medietjeneste-

udbydere. Bidragspligten kan udgøres af en investeringsforpligtelse, et fi-

nansielt bidrag til en fond/støtteordning eller en kombination af begge. Bi-

dragssatserne i de enkelte landes ordninger fastsættes som udgangspunkt ud

fra hele eller dele af de omfattede medietjenesteudbyderes årlige indkomst

og varierer betydeligt landene imellem - både i forhold til, hvad der med-

regnes i opgørelsen af den relevante indkomst, og i forhold til de anvendte

bidragssatser.

Tabel 1

Overblik over nationale ordninger, der gennemfører AVMS-direktivets artikel 13, stk. 2

Investeringspligt*

Bidragspligt* (produktion og/eller rettigheds-

køb)

Land

BE DE

BE VL

BE WA

2 pct.

0-2,2 pct.

Ukendt pct.

0,5 pct.

Hhv. 1,8 eller 2,5 pct.

5 pct.

5,15 pct.

Afventer specifik regulering

2 pct.

0-2,2 pct.

4 pct.

5 pct.

15-25 pct.

Enten/eller-model Både/og-model

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Lovudkast til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven), fra kulturministeren

UDKAST

1,5 pct.

Ukendt pct.

1,5 pct.

Hhv. 1 eller 4 pct.

Hhv. 3 eller 4 pct.

1,5 pct.

2 pct.

18 pct.

4,5 pct.

---

0,5-4 pct.

40 pct.

Anm.:

Kilde:

Opgørelsen dækker EU- og EFTA-landene pr. 22. september 2022. *Grundlaget for opgørelsen af bi-

drags- og investeringsforpligtelsen varierer meget landene imellem.

Kulturministeriets sammenstilling af data fra

Investing in European works: the obligations on VOD

providers,

IRIS Plus, European Audiovisual Observatory, Strasbourg, September 2022

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Indførelse af et kulturbidrag

3.1.1. Gældende ret

Der findes ikke i dag national lovgivning, der gør det muligt at opkræve et

kulturbidrag fra on demand-medietjenesteudbydere (streamingtjenesteud-

byderne). Kulturbidragsordningen indføres derfor ved forslag til en ny ho-

vedlov.

AVMS-direktivet hjemler indførelsen af en kulturbidragsordning i artikel

13, stk. 2 og 3, der har følgende ordlyd:

”2. Hvis medlemsstaterne pålægger medietjenesteudbydere under deres ju-

risdiktion at bidrage finansielt til fremstilling af europæiske programmer,

herunder via direkte investeringer i indhold og bidrag til nationale fonde,

kan de også pålægge medietjenesteudbydere, der målretter deres tjenester

mod publikum inden for deres områder, men som er etableret i andre med-

lemsstater, at yde sådanne finansielle bidrag, der skal være forholdsmæssige

og ikkediskriminerende.

3. I det tilfælde, der er omhandlet i stk. 2, skal det finansielle bidrag kun

baseres på indtægterne i målmedlemsstaterne. Hvis den medlemsstat, hvor

medietjenesteudbyderen er etableret, opkræver et sådant finansielt bidrag,

skal den tage hensyn til eventuelle finansielle bidrag, der er opkrævet af

målmedlemsstater. Ethvert finansielt bidrag skal overholde EU-retten,

navnlig reglerne for statsstøtte.”

Det følger af § 9 a, stk. 1, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, at en

udbyder af en audiovisuel medietjeneste, der hører under et andet lands

myndighed inden for Den Europæiske Union eller Det Europæiske Økono-

miske Samarbejdsområde, og som leverer en audiovisuel medietjeneste, er

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Lovudkast til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven), fra kulturministeren

UDKAST

undtaget fra overholdelse af danske regler inden for det område, der sam-

ordnes ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om samordning af visse

love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audio-

visuelle medietjenester, selv om tjenesten retter sig mod Danmark.

3.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med afsæt i medieaftalen af 14. juni 2023 foreslås det, at der indføres en

kulturbidragsordning, der kombinerer en finansiel bidragspligt med en in-

vesteringsmulighed, der gør det muligt at balancere bidragspligten i forhold

til streamingtjenestens engagement i dansk indholdsproduktion og det dan-

ske kreative økosystem. Den foreslåede ordning vil medføre, at medietjene-

steudbydere, der udbyder on demand-audiovisuelle medietjenester (stre-

amingtjenester) rettet mod et dansk publikum forpligtes til at betale et årligt

finansielt bidrag på 2 pct. af deres bidragspligtige omsætning i Danmark

hidrørende fra on demand-tjenesterne. Det foreslås endvidere, at de stre-

amingtjenesteudbydere, der investerer under 5 pct. af deres omsætning i

Danmark i nyt dansk indhold forpligtes til at betale et årligt tillægsbidrag på

3 pct., således at disse streamingtjenesteudbydere i alt betaler et kulturbidrag

på i alt 5 pct. årligt. Ordningens overordnede formål er således at fremme

produktionen af nyt dansk audiovisuelt indhold i form af film, serier og do-

kumentarprogrammer.

Det foreslås, at de investeringer i nyt dansk indhold, der kan medregnes un-

der ordningen, afgrænses så investeringsmuligheden bidrager mest direkte

til opfyldelsen af kulturbidragsordningens formål. Det foreslås derfor, at det

alene er medietjenesteudbydernes investeringer i produktion og samproduk-

tion af nye danske film, serier og dokumentarer, som kan medregnes i me-

dietjenesteudbydernes opgørelse af deres årlige investeringsniveau.

Den foreslåede investeringsmulighed skal understøtte anvendelsen af de in-

vesterings- og produktionsfinansieringsmodeller, der anvendes mellem me-

dietjenesteudbydere og produktionsselskaber mv. i dag, ligesom den også

skal kunne rumme udviklingen af nye investerings- og produktionsfinansie-

ringsmodeller fremadrettet. Det er endvidere hensigten, at investeringsmu-

ligheden skal bidrage til at sikre, at der produceres dansk indhold af høj

kvalitet. De investeringer, der skal kunne medregnes, afgrænses således

bredt til at omfatte alle typer investeringer i produktion og samproduktion

af nyt dansk indhold, hvilket blandt andet kan omfatte direkte investeringer

f.eks. i form af produktion, samproduktion og erhvervelse af rettigheder til

film, serier eller dokumentarprogrammer.

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Lovudkast til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven), fra kulturministeren

UDKAST

Dansk indhold skal i lovforslagets forstand forstås som et bredt begreb, der

dækker indhold inden for film-, serie- og dokumentargenren, uanset hvilken

underkategori indholdet i øvrigt kan sortere under, herunder f.eks. reality,

komedie og drama. Omfattet af begrebet ”dansk indhold” er således ikke

investeringer i f.eks. sports- og nyhedsprogrammer.

Investeringerne skal være i

nye

danske film, serier og dokumentarer. Det

betyder, at investeringer f.eks. i form af køb af visningsrettigheder til

nye

produktioner kan medregnes under ordningen, mens investeringer i vis-

ningsrettigheder til allerede eksisterende indhold (f.eks. ved køb af produk-

tionsselskabers såkaldte bagkataloger) ikke medregnes, da det falder uden

for formålet om at sikre produktion af nyt kvalitetsindhold.

Investeringsmuligheden skal fremme og understøtte produktionen af nyt

dansk

kvalitetsindhold og samtidig tage højde for potentialet i internationale

samarbejder i de forskellige produktionsled og rammerne for EU’s indre

marked. Det foreslås, at investeringsmuligheden skal favne bredt, så der

både kan anerkendes investeringer i dansk lokalt indhold og produktioner

med store budgetter og danske såvel som udenlandske elementer, der kan

bidrage til den internationale udbredelse og anerkendelse af dansk kvalitets-

indhold. Det foreslås derfor, at det udgør dansk indhold, når den produce-

rede film, serie eller dokumentar er 75 pct. på dansk sprog og derudover

opfylder mindst én ud af tre nedenstående kriterier:



Mere end halvdelen af produktionens budget er forbrugt i Danmark



Optagelserne finder fysisk sted i Danmark



Produktionen er udført af et produktionsselskab, der er etableret i

Danmark, eller de centrale kreative eller tekniske roller udføres af

personer, der er etablerede eller bosatte i Danmark.

Det foreslås, at medietjenesteudbydernes investeringer tidsmæssigt opgø-

res, så de afspejler det reelle investeringsniveau og mindsker risici for uhen-

sigtsmæssige konsekvenser af f.eks. udsættelser i produktionsopstart i for-

hold til medietjenesteudbydernes opgørelse og indberetning af et givent års

investeringer. Det foreslås derfor, at investeringerne kan balancere over en

tre-årig periode. Muligheden for at opgøre tjenestens investeringsniveau

over en tre-årig periode vurderes at understøtte muligheden for fleksible in-

vesteringer, som flugter med den praktiske virkelighed i produktionen af

film og serier, som ofte er projektbaserede, til gavn for både producentbran-

chen og de on demand-audiovisuelle medietjenesteudbydere. Det foreslås

endvidere, at medietjenesteudbyderne gives metodefrihed i forhold til det

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Lovudkast til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven), fra kulturministeren

UDKAST

tidspunkt, hvor de tidsmæssigt anser den enkelte investering for at være fo-

retaget, af hensyn til at ordningen kan rumme evt. forskellige praksis for

medietjenesteudbydernes bogføring af deres investeringer.

Det foreslås, at provenuet fra kulturbidragsordningen (efter tilbageløb, og

adfærd og arbejdsudbud) tilgår Public Service-Puljen og filmstøtteordnin-

gerne, der således vil blive delvist finansieret af kulturbidragsordningen.

Det er hensigten, at den nærmere fordeling af provenuet mellem de respek-

tive ordninger fastsættes i en bekendtgørelse. Hermed sikres mulighed for,

at der på en smidig og hensigtsmæssig vis kan foretages justeringer i forde-

lingen, efter kulturbidragsordningen er trådt i kraft, i tråd med medieaftalen

for 2023-2026 af juni 2023, hvorefter forligsparterne er enige om, at: ”Ord-

ningens nettoprovenu (efter tilbageløb, adfærd og arbejdsudbud samt fra-

drag af omkostninger til ordningens administration) forventes anvendt med

20 pct. til støtte til public service-formål (dokumentarer og serier) og 80 pct.

til filmstøtteformål (spillefilm og dokumentarfilm), idet der vil blive taget

stilling til den endelige fordeling i forligskredsen, når provenuet er kendt.”

De medietjenesteudbydere, der bliver omfattet af den foreslåede pligt til at

betale et kulturbidrag, har adgang til at ansøge om støtte til produktionen af

nyt dansk audiovisuelt indhold fra Public Service-Puljen og filmstøtteord-

ningerne i samarbejde med en uafhængig producent. Dette gælder uanset,

om de pågældende medietjenesteudbydere er etableret i Danmark eller en

anden EU-medlemsstat. Den foreslåede kulturbidragsordning indeholder

dermed et incitament for medietjenesteudbydere, der betaler kulturbidrag,

til at investere i nyt dansk audiovisuelt indhold, da de harmulighed for at

kunne søge om støtte hertil. Ordningen bidrager endvidere til at fremme en

mere økonomisk bæredygtig dansk audiovisuel indholdsproduktion ved at

sikre, at de, der opnår en økonomisk gevinst ved at udbrede audiovisuelt

indhold i Danmark, også bidrager til at sikre den fremadrettede produktion

af dette indhold.

De nærmere krav og betingelser for modtagelse af støtte til produktionen af

nye danske film, serier og dokumentarprogrammer er fastlagt i støttebetin-

gelserne for hhv. Public Service-puljen og filmstøtteordningerne, der admi-

nistreres af Det Danske Filminstitut.

Der lægges op til, at ordningen både skal omfatte medietjenesteudbydere,

der er etableret i Danmark, og medietjenesteudbydere, der er etableret i en

anden EU-medlemsstat, når deres on demand-audiovisuelle medietjenester

er målrettet et dansk publikum. Kulturbidragsordningen gør således ikke

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Lovudkast til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven), fra kulturministeren

UDKAST

forskel på de on demand-medietjenesteudbydere, der opererer på det danske

marked, men sikrer disse udbydere de samme konkurrencemæssige vilkår i

relation til kulturbidragsordningen, uanset om de er etableret i Danmark el-

ler i en anden EU-medlemsstat.

For at kunne indføre en sådan ordning, der også omfatter medietjenesteud-

bydere, der er etableret i en anden EU-medlemsstat, finder Kulturministe-

riet, at der skal indføres en tilføjelse i radio- og fjernsynslovens § 9 a, hvor-

efter medietjenesteudbydere, som er omfattet af § 9 a, stk. 1, skal kunne

pålægges at bidrage finansielt til fremstilling af europæiske programmer i

overensstemmelse med AVMS-direktivet.

Ved afgørelsen af, om en on demand-audiovisuel medietjeneste er målrettet

et dansk publikum, foreslås det, at der – i overensstemmelse med det i

AVMS-direktivets præambelbetragtning 38 anførte – lægges vægt på indi-

katorer såsom;



reklame eller anden promovering, der sigter specifikt mod

kunder i Danmark,



den on demand-audiovisuelle medietjenestes hovedsprog, og



hvorvidt der er tale om indhold eller kommerciel kommuni-

kation, som specifikt er rettet mod publikum i Danmark.

Kulturbidragsordningen omfatter medietjenesteudbydere, der udbyder on

demand-audiovisuelle tjenester, herunder såkaldte SVOD-tjenester (Sub-

scription Video on Demand) og TVOD-tjenester (Transactional Video On

Demand). Det afgørende for, om tjenesten anses for at være abonnements-

baseret, er, om forbrugerne på baggrund af en tilmelding gives en løbende

adgang til tjenesten for en given periode. Det er i denne forbindelse uden

betydning, om der ydes en monetær eller anden modydelse for abonnemen-

tet. Det betyder, at tjenester, der f.eks. benytter abonnementer, hvor forbru-

geren ikke betaler penge for abonnementet, men i stedet accepterer at se

reklamer eller afgiver sine data som modydelse, også vil være abonnements-

baserede tjenester i dette lovforslags forstand. På tilsvarende måde er det for

de transaktionsbaserede VOD-tjenester uden betydning, om modydelsen for

adgangen til indholdet på tjenesten er af monetær karakter, eller om forbru-

geren betaler for adgangen på anden vis.

Kulturbidraget på enten 2 eller 5 pct., som den enkelte medietjenesteudby-

der skal betale, fastsættes ud fra udbyderens bruttoomsætning i Danmark,

som hidrører fra dennes on demand-audiovisuelle medietjeneste, herunder

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Lovudkast til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven), fra kulturministeren

UDKAST

også abonnementsindtægter, transaktions- eller lejeindtægter, annonceind-

tægter og indtægter ved gensalg af den on demand-audiovisuelle medietje-

neste i andre virksomheders abonnementsbaserede produkter. Ved at tage

udgangspunkt i de omfattede virksomheders bruttoindtægter sikres et enkelt

og ensartet udgangspunkt for beregningsgrundlaget på tværs af virksomhe-

derne. Den brede definition af den bidragspligtige omsætning har til formål

at sikre, dels at ordningen ikke gør forskel på udbyderne ud fra deres an-

vendte forretningsmodel og dels, at risikoen for omgåelse minimeres. Til

eksempel omfattes derfor indtægter fra gensalg af de on demand-audiovisu-

elle medietjenester i andre virksomheders abonnementsbaserede produkter

for at undgå risiko for omgåelse ved, at medietjenesteudbyderne kan skifte

forretningsmodel fra f.eks. direkte salg til forbrugerne til salg gennem en

anden virksomheds abonnementsbaserede tv-kanalpakker eller mobilabon-

nementsordninger, for at minimere den bidragspligtige omsætning og der-

med undgå bidragspligten.

Beregningsgrundlaget for kulturbidraget begrænses til kun at omfatte me-

dietjenesteudbydernes relevante omsætning i Danmark i overensstemmelse

med AVMS-direktivets artikel 13, stk. 3, hvorefter ” det finansielle bidrag

kun baseres på indtægterne i målmedlemsstaterne.” Afgrænsningen til om-

sætning i Danmark udtrykker i den forbindelse en rimelig balance i forhold

til, at en del af den finansielle indtjening, som opnås ved at udbyde en on

demand-audiovisuel medietjeneste på det danske marked, også medvirker

til den fortsatte bæredygtighed af markedet ved at underbygge produktionen

af danske film, serier og dokumentarprogrammer.

Streamingmarkedet er i konstant udvikling, og nye typer af audiovisuelle

medietjenester ser løbende dagens lys for bedst muligt at tilpasse tjenesterne

til forbrugernes ønsker og behov. F.eks. tilbyder nogle medietjenesteudby-

dere allerede i dag streamingprodukter, der både giver adgang til lineære

audiovisuelle medietjenester, dvs. fjernsynskanaler, der udbydes af en me-

dietjenesteudbyder med henblik på samtidig modtagelse af programmer på

basis af en programflade, og adgang til on demand-audiovisuelle medietje-

nester, hvor forbrugeren selv vælger f.eks. hvilket program eller hvilken

film, der skal ses og hvornår, ud fra medietjenesteudbyderens programkata-

log.

Da formålet med lovforslaget er at indføre en bidragspligt for on demand-

audiovisuelle medietjenesteudbydere for at fremme produktionen af danske

film, serier og dokumentarer, omfatter beregningsgrundlaget ikke indtægter

hidrørende fra lineær programvirksomhed, selvom denne gøres tilgængelig

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Lovudkast til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven), fra kulturministeren

UDKAST

for forbrugeren gennem en on demand-audiovisuel medietjeneste, f.eks. via

en tilkøbsmulighed på samme platform eller på anden måde. Omsætning

hidrørende fra traditionelle lineære fjernsynskanaler undtages ud fra en ri-

melighedsbetragtning i lyset af lovforslagets formål om at sikre, at de, der

opnår deres indtjening ved at udbrede audiovisuelt indhold i Danmark, også

bidrager til at sikre den fremadrettede produktion af dette indhold. Live

sports- og nyhedsprogrammer, som ordningen ikke sigter efter at fremme,

vurderes generelt at udgøre en både omkostningstung og kraftigt omsæt-

ningsdrivende del af indholdet på de lineære kanaler. Derudover er det ge-

nerelt opfattelsen, at de lineære medietjenester på det danske marked gen-

nem deres tv-kanaler rettet mod et dansk publikum allerede bidrager i pas-

sende omfang til udsendelsen og produktionen af dansk audiovisuelt ind-

hold, som lovforslaget lægger op til at fremme. Denne rimelighedsbetragt-

ning understøttes af AVMS-direktivets præambelbetragtning 37, hvoraf det

følger, at: ”TV-spredningsforetagender investerer på nuværende tidspunkt

mere i europæiske audiovisuelle programmer end udbydere af on demand

audiovisuelle medietjenester. Hvis en målmedlemsstat derfor vælger at på-

lægge et TVspredningsforetagende, der hører under en anden medlemsstats

jurisdiktion, en finansiel forpligtelse, bør de direkte bidrag til produktion og

erhvervelse af rettigheder i forbindelse med europæiske programmer, navn-

lig samproduktioner, som ydes af det pågældende TV-spredningsforeta-

gende, tages i betragtning under behørig hensyntagen til proportionalitets-

princippet.” Det vurderes på den baggrund ikke at være nødvendigt eller

forholdsmæssigt at underlægge de lineære medietjenester en kulturbidrags-

forpligtelse.

Det er ligeledes ikke hensigten med nærværende lovforslag at omfatte om-

sætning fra live sportsprogrammer eller nyhedsprogrammer, selvom dette

gøres tilgængeligt for forbrugeren gennem en on demand-audiovisuel me-

dietjeneste, f.eks. via en tilkøbsmulighed på samme platform eller på anden

måde. Den omfattede omsætning afgrænses således til at vedrøre tilgænge-

liggørelse af film, serier og dokumentarprogrammer, som også er de kate-

gorier af kreativt audiovisuelt indhold, som kulturbidragsordningen har til

formål at fremme produktionen af.

Visse lineære fjernsynskanaler benytter sig af catch up- eller start forfra-

services, hvor man inden for en nærmere afgrænset periode kan se tidligere

udsendte tv-programmer på en lineær audiovisuel medietjeneste. Der findes

ikke en entydig definition af, hvad der ligger i begrebet catch up- eller start

forfra-tjeneste, og det vil derfor bero på en konkret vurdering, om sådanne

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Lovudkast til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven), fra kulturministeren

UDKAST

services de facto udgør on demand-audiovisuelle medietjenester, jf. den fo-

reslåede definition i § 3, nr. 2, og dermed om indtægter hidrørende fra så-

danne services vil være omfattet af begrebet bidragspligtig omsætning. Cen-

tralt for vurderingen af, hvorvidt en konkret catch up- eller start forfra-ser-

vice udgør en on demand-audiovisuel medietjeneste, er således den grad af

brugervalg, der vurderes at være i forhold til det tidspunkt, brugeren kan se

det tidligere lineært udsendte program på. Det vurderes umiddelbart, at ind-

tægt hidrørende fra en catch up- eller start forfra-service, hvor brugeren

alene kan starte programmet forfra inden for programmets sendetid eller i

nær sammenhæng med programmets placering i tv-sendefladen, ikke vil

være omfattet af den bidragspligtige omstætning, idet servicen reelt ikke gi-

ver mulighed for at se programmet på et brugervalgt tidspunkt, jf. den fore-

slåede definition i § 3, nr. 2.

Desuden undtages omsætning som udbydere af on demand-audiovisuelle

medietjenester, jf. definitionen heraf i den foreslåede § 3, nr. 2, genererer

ved ren videredistribution af andre on demand-audiovisuelle medietjenester

fra den bidragspligtige omsætning. Det kan f.eks. være omsætning, som en

udbyder af en on demand-audiovisuel medietjeneste, virksomhed A, gene-

rerer ved at videredistribuere og give adgang til en on demand-audiovisuel

medietjeneste fra udbyderen virksomhed B gennem virksomhed As plat-

form. Med undtagelsen undgås, at udbyderne pålægges at betale kulturbi-

drag for indtjening hidrørende fra tjenester, som de ikke har redaktionelt

ansvar for og derfor ikke er udbydere af i nærværende lovforslags forstand.

Lovforslaget lægger op til, at der indføres en sats for kulturbidraget på hen-

holdsvis 2 eller 5 pct. af den bidragspligtige omsætning i Danmark. Det føl-

ger direkte af AVMS-direktivets artikel 13, stk. 2, at medlemsstaterne kan

indføre en pligt for medietjenesteudbydere til ”…at yde sådanne finansielle

bidrag, der skal være forholdsmæssige...” Dette krav om proportionalitet,

der følger af EU-retten, indebærer, at der ikke må være et misforhold mel-

lem formålet med handlingen, dvs. hensigten om at fremme produktionen

af nye danske film, serier og dokumentarer, og de midler, der anvendes til

at realisere formålet, dvs. bidragspligten med en sats på henholdsvis 2 eller

5 pct. afhængigt af medietjenesteudbyderens engagement i forhold til inve-

steringer i det danske kreative økosystem.

Danmark er et lille sprogområde, og markedet for dansk indhold er tilsva-

rende af begrænset størrelse. Det vurderes derfor, at en bidragsforpligtelse

varetager et sagligt hensyn om at sikre produktion af nyt dansk indhold og

derigennem bidrager til den kulturelle og sproglige mangfoldighed i Europa.

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Lovudkast til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven), fra kulturministeren

UDKAST

Kulturministeriet estimerer med betydelig usikkerhed, at kulturbidragsord-

ningen med en bidragssats på henholdsvis 2 eller 5 pct. vil medføre et pro-

venu på ca. 103 mio. kr. årligt, hvilket svarer til et provenu på ca. 98 mio.

kr. årligt efter tilbageløb, adfærd og arbejdsudbud. Dette skal ses i forhold

til, at Det Danske Filminstitut i 2023 har et samlet tilskudsbudget på ca. 420

mio. kr. årligt (dækker alle støtteordninger, herunder Public Service-Puljen

og filmstøtteordningerne). Det forventede provenu ved kulturbidragsordnin-

gen ved en bidragssats på henholdsvis 2 eller 5 pct. vurderes derfor at være

proportionelt i forhold til den øvrige støtte, der ydes på området. Det må

herudover tillægges vægt, at flere får adgang til at søge om støtte til produk-

tion af danske film, serier og dokumentarer, når medietjenesteudbyderne

sikres adgang til at søge midlerne fra kulturbidragsordningen. Der vurderes

derfor ikke at være misforhold mellem det estimerede provenu, som en bi-

dragssats på henholdsvis 2 eller 5 pct. resulterer i, og formålet om at fremme

danske film, serier og dokumentarer.

Bidragssatsen på henholdsvis 2 eller 5 pct. må også ses i forhold til de kul-

turbidragssatser og typer af kulturbidragsordninger, som er indført – eller er

ved at blive indført – i de øvrige EU-medlemsstater. En bidragssats på hen-

holdsvis 2 eller 5 pct. kan således ses i forhold til f.eks. Frankrigs bidragssats

på 5,15 pct. og Spaniens bidragssats på 5 pct. Det må samtidig tillægges

betydelig vægt, at der ses store forskelle i forudsætningerne og opkræv-

ningsgrundlaget for de forskellige landes ordninger, ligesom der ses store

forskelle i, om ordningerne kun medfører en bidragspligt, en investerings-

forpligtelse eller en kombination af de to. Set i lyset af det relativt begræn-

sede estimerede provenu, der forventes ved den danske foreslåede kulturbi-

dragsordning, og i lyset af, at den foreslåede bidragssats er under eller højst

er på niveau med f.eks. den franske og den spanske ordning, vurderes denne

ikke at være uforholdsmæssig høj.

Det foreslås, at kulturbidragsordningen alene skal gælde medietjenesteud-

bydere, der har en årlig omsætning på over 15 mio. kr.

Afgrænsningen foretages i overensstemmelse med AVMS-direktivets arti-

kel 13, stk. 6, hvorefter ”krav, der pålægges medietjenesteudbydere, der

målretter deres tjenester mod publikum i andre medlemsstater, jf. stk. 2, fin-

der ikke anvendelse på medietjenesteudbydere med en lav omsætning eller

en lille målgruppe”. Begrebet ”lav omsætning” er beskrevet i Europa-Kom-

missionens Retningslinjer i medfør af artikel 13, stk. 7, i direktivet om au-

diovisuelle medietjenester for beregningen af andelen af europæiske pro-

grammer i on demand-kataloger og for definitionen af et lille publikum og

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Lovudkast til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven), fra kulturministeren

UDKAST

en lav omsætning (2020/C 223/03), afsnit III.3, der henviser til Europa-

Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af

mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder. Det følger heraf, at

virksomheder, der falder under samme omsætningstærskel som mikrovirk-

somheder, dvs. virksomheder med en samlet årlig omsætning på højst 2 mio.

EUR, når omsætningen fra partnervirksomheder eller tilknyttede virksom-

heder også tages i betragtning, bør undtages fra den foreslåede bidragspligt,

med mindre det er nødvendigt og rimeligt ud fra et proportionalitetshensyn

at disse virksomheder omfattes.

Det foreslås herudover, at kulturbidragsordningen ikke skal gælde medie-

tjenesteudbydere, der har et lille publikum, defineret som et publikum, der

udgør under 1 pct. af det samlede antal brugere af on demand-audiovisuelle

medietjenester på det danske marked. Opgørelsesmetoden for det samlede

antal brugere af on demand-audiovisuelle medietjenester på det danske mar-

ked er endnu ikke fastlagt. Kulturministeriet vil fastlægge en metode for den

konkrete opgørelse af det samlede antal brugere af on demand-audiovisuelle

medietjenester på det danske marked.

Afgrænsningen foretages i overensstemmelse med AVMS-direktivets arti-

kel 13, stk. 6, hvorefter ”krav, der pålægges medietjenesteudbydere, der

målretter deres tjenester mod publikum i andre medlemsstater, jf. stk. 2, fin-

der ikke anvendelse på medietjenesteudbydere med en lav omsætning eller

en lille målgruppe”. Begrebet ”lille målgruppe” er beskrevet i Europa-Kom-

missionens Retningslinjer i medfør af artikel 13, stk. 7, i direktivet om au-

diovisuelle medietjenester for beregningen af andelen af europæiske pro-

grammer i on demand-kataloger og for definitionen af et lille publikum og

en lav omsætning (2020/C 223/03), afsnit III.4, hvor begrebet ”lille publi-

kum” anvendes i stedet for ”lille målgruppe”. Det følger af retningslinjerne,

at udbydere med en publikumsandel på under 1 pct. i en given medlemsstat

bør anses for at have et lille publikum for on demand-audiovisuelle medie-

tjenester. Det følger videre, at tærsklen afspejler en begrænset udbredelse af

de pågældende udbyderes tjenester på de relevante nationale markeder,

hvorfor Europa-Kommissionen bl.a. finder det hensigtsmæssigt at fritage

disse medietjenesteudbydere fra forpligtelsen, der kan pålægges på bag-

grund af AVMS-direktivets artikel 13, stk. 2.

Det er Kulturministeriets vurdering, at medietjenesteudbydere med en årlig

omsætning eller et antal brugere under de foreslåede tærskelværdier bør

undtages fra bidragspligten for at undgå, at disse mindre virksomheder og

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Lovudkast til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven), fra kulturministeren

UDKAST

virksomheder med aktuel begrænset tilstedeværelse på det danske marked

rammes unødigt hårdt, og at nye aktører hindres adgang til markedet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 2-5 og de specielle bemærkninger

hertil.

3.2. Administration af kulturbidragsordningen

3.2.1. Gældende ret

Der gælder ikke i dag regler, der hjemler administrationen af en kulturbi-

dragsordning, herunder registrerings- og indberetningsforpligtelser for me-

dietjenesteudbydere i forbindelse hermed.

3.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Slots- og Kulturstyrelsen administrerer en række tilskudsordninger på Kul-

turministeriets område, herunder som sekretariat for armslængdeorganer

som Medienævnet, Radio- og tv-nævnet og Statens Kunstfond. Styrelsen

har således en bred erfaring med tilskudsadministration, og styrelsens admi-

nistrative system vurderes at være velegnet til at håndtere en ordning som

den foreslåede.

Dertil kommer, at styrelsen gennem varetagelsen af sekretariatsbetjeningen

af Radio- og tv-nævnet, der blandt andet fører et generelt tilsyn med on de-

mand-audiovisuelle medietjenester, har medarbejdermæssige kompetencer

og kendskab vedrørende den kreds af aktører, der foreslås omfattet af ord-

ningen. Det foreslås derfor, at kulturbidragsordningen administreres af

Slots- og Kulturstyrelsen.

Det foreslås, at der indføres en pligt for de omfattede medietjenesteudbydere

til at registrere sig hos Slots- og Kulturstyrelsen og indberette årlige opgø-

relser over deres bidragspligtige omsætning i Danmark til styrelsen.

Kulturministeriet vurderer, at en registreringsordning vil være hensigtsmæs-

sig henset til, at de omfattede medietjenesteudbydere derigennem får kend-

skab til de regelsæt, de hører under, samtidig med, at der skabes et grundlag

for identifikation af de udbydere af on demand-audiovisuel programvirk-

somhed, som vil være omfattet af pligten til at betale kulturbidrag, og der-

med et grundlag for Slots- og Kulturstyrelsens tilsyn med ordningen. Den

foreslåede registreringspligt vurderes dertil at være den administrativt

mindst omkostningsfulde måde at sikre kendskab i Slots- og Kulturstyrelsen

til de medietjenesteudbydere, der er omfattet af kulturbidragsordningen, idet

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Lovudkast til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven), fra kulturministeren

UDKAST

det vil være uforholdsmæssigt administrativt bebyrdende for Slots- og Kul-

turstyrelsen at skulle foretage registreringen på baggrund af opsøgende ar-

bejde blandt alle potentielle aktører på det danske marked.

Der knyttes ikke selvstændig retsvirkning til registreringen i den forstand,

at registreringen ikke har indflydelse på, om en medietjenesteudbyder er

omfattet af pligten til at betale kulturbidrag. Registreringen er således alene

til brug for Slots- og Kulturstyrelsens administration af ordningen.

Det er endvidere nødvendigt for administrationen af ordningen og udregnin-

gen af bidragets størrelse, at Slots- og Kulturstyrelsen har adgang til opgø-

relser over medietjenesteudbydernes bidragspligtige omsætning og eventu-

elle niveau for investeringer i nyt dansk indhold. Der lægges op til at for-

pligte medietjenesteudbyderne til årligt at indberette en opgørelse over det

seneste regnskabsårs bidragspligtige omsætning og omfattede investerings-

omfang i Danmark, idet disse oplysninger typisk vil være af forretningsføl-

som karakter og ikke er offentligt tilgængelige. Slots- og Kulturstyrelsen vil

behandle de indberettede oplysninger fortroligt.

I forhold til on demand-streamingtjenesteudbydernes opgørelse og adskil-

lelse af deres forskellige indtægter antages det, at streamingtjenesteudby-

derne til brug for deres prissætning af deres streamingprodukter har et vist

overblik over omfanget af deres forskellige indtægtskilder. Det antages dog

også, at der kan være stor forskel i virksomhedernes praksis på dette område,

og lovforslaget lægger derfor op til metodefrihed hos udbyderne ift. opgø-

relsen, dog således, at opgørelse skal følge den ved virksomhedens seneste

godkendte regnskab anvendte regnskabspraksis eller årsregnskabsloven,

samt at der ikke må ændres i indregningen af omsætningen for at påvirke

bidragets størrelse, jf. den foreslåede § 7, stk. 2-3.

I relation til medietjenesteudbydernes opgørelse af den bidragspligtige om-

sætning og investeringsniveau, er det Kulturministeriets forventning, at stør-

stedelen af de omfattede medietjenesteudbydere er af en sådan størrelse, at

de må forventes at have revisorer, der reviderer deres regnskaber løbende,

hvorunder arbejdshandlinger vedrørende kontrol og revision af den bidrags-

pligtige omsætning og investeringsniveau også vil kunne udføres. Der vur-

deres således ikke at være behov for at stille krav om, at indberetningen af

opgørelsen skal afvente årsregnskabets samlede revision for at kunne få en

retvisende opgørelse over omsætningen.

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Lovudkast til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven), fra kulturministeren

UDKAST

Endvidere vurderes et krav om, at årsregnskaber skal være reviderede forud

for omsætnings- og investeringsniveauindberetningen ikke at være hensigts-

mæssigt, idet det dels vil afstedkomme, at det årlige provenu fra kulturbi-

draget og dermed størrelsen på de midler, der kan uddeles, for danske virk-

somheder forventeligt først vil kunne kendes tidligst i tredje kvartal i udde-

lingsåret. Dertil kommer, at der gælder forskellige standarder for, hvornår

årsregnskaber skal være aflagt på tværs af medlemsstaterne i EU, hvilket

også vil kunne medføre udfordringer i forhold til at få omsætningsindberet-

ningerne ind hurtigst muligt i løbet af uddelingsåret, ligesom der vil kunne

opstå risiko for en skævvridning i forhold til opkrævningstidspunktet for

medietjenesteudbyderne afhængigt af, hvilken EU-medlemsstat, de er etab-

leret i.

For at sikre validiteten af de opgørelser, der indsendes til Slots- og Kultur-

styrelsen, foreslås det derfor, at medietjenesteudbyderne forpligtes til at lade

opgørelserne ledsage af revisorerklæringer, der med en høj grad af sikker-

hed slår fast, at opgørelserne er korrekte. Dette mindsker ligeledes behovet

for styrelsens kontrol med opgørelserne, da denne lægges eksternt hos uaf-

hængige godkendte revisorer.

Der lægges op til, at Slots- og Kulturstyrelsen på baggrund af indberetnin-

gerne fra de omfattede medietjenesteudbydere, udregner de respektive ud-

byderes bidrag og fremsender en faktura til de pågældende virksomheder.

Det foreslås, at de nærmere regler relation til administrationen af kulturbi-

dragsordningen fastlægges i en bekendtgørelse. Der lægges derfor op til, at

kulturministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om medie-

tjenesteudbydernes registrering og indberetning og om digital kommunika-

tion med Slots- og Kulturstyrelsen.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse skal benyttes til i bekendt-

gørelsesform at fastsætte regler om, hvordan de omfattede medietjenesteud-

bydere skal registrere sig, med hvilke oplysninger og frister herfor, samt

nærmere regler om form, procedure, indhold og frister for indberetningen af

opgørelser over den bidragspligtige omsætning og investeringsniveau, her-

under også krav til anvendt revisionsstandard og grad af sikkerhed for de

tilhørende revisorerklæringer.

I forlængelse af forslaget om at henlægge administrationen af kulturbidrags-

ordningen til Slots- og Kulturstyrelsen, vurderes det ligeledes hensigtsmæs-

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Lovudkast til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven), fra kulturministeren

UDKAST

sigt at lægge tilsyns- og afgørelseskompetencen hos denne myndighed. Sty-

relsen besidder således de medarbejdermæssige kompetencer inden for for-

valtning, tilskudsadministration og juridisk sagsbehandling på medieområ-

det, hvorfor det er vurderingen at styrelsen vil være egnet til at føre tilsyn

og træffe afgørelser i medfør af nærværende lovforslag. Der lægges således

op til, at Slots- og Kulturstyrelsen udstyres med en hjemmel til at føre tilsyn

med og træffe afgørelser om overholdelsen af loven og regler udstedt i med-

før heraf, herunder føre tilsyn med medietjenesteudbydernes indbetaling af

kulturbidrag og træffe afgørelse i forhold til, hvilke medietjenesteudbydere,

der er omfattet af bidragspligten, samt omfanget af den bidragspligtige om-

sætning og dermed størrelsen på den enkelte medietjenesteudbyders kultur-

bidrag.

Endelig lægges der op til, at Slots- og Kulturstyrelsens afgørelser i relation

hertil kan indbringes for Radio- og tv-nævnet. Hermed sikres medietjene-

steudbyderne en administrativ klagemulighed i forhold til styrelsens afgø-

relser, der indebærer økonomiske konsekvenser for udbyderne. Kulturmini-

steriets vurderer, at den overvejende del af de afgørelser, som styrelsen vil

træffe om, hvorvidt konkrete medietjenesteudbydere er omfattet af bidrags-

pligten, den korrekte opgørelse af den omfattede omsætning m.v., vil være

af både juridisk og tilskudsadministrativt teknisk karakter og vil forudsætte

en særlig teknisk indsigt på området. Denne tekniske indsigt vurderes Ra-

dio- og tv-nævnet at besidde, hvorfor det vurderes hensigtsmæssigt at gøre

nævnet til klageinstans for afgørelser truffet af Slots- og Kulturstyrelsen i

henhold til denne lov og regler udstedt i medfør heraf.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 6-10 og de specielle bemærkninger

hertil.

3.3. Sanktioner

3.3.1. Gældende ret

Der gælder ikke regler, der hjemler straf for manglende overholdelse af for-

pligtelser som følge af kulturbidragsordningen, idet en sådan ordning ikke

er gældende i Danmark i dag.

3.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Kulturministeriet vurderer ud fra et hensyn til at den foreslåede kulturbi-

dragsordning overholdes og for at sikre Slots- og Kulturstyrelsens mulighed

for at administrere ordningen, at det vil være hensigtsmæssigt at kunne sank-

tionere forsætlig og grov uagtsom overtrædelse af lovens centrale forplig-

telser for medietjenesteudbyderne med bødestraf. Der lægges således op til

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Lovudkast til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven), fra kulturministeren

UDKAST

at sanktionere manglende overholdelse af de foreslåede registrerings-, ind-

beretnings- og oplysningsforpligtelser samt for manglende efterlevelse af

pligten til at betale kulturbidrag. Sanktionering i form af bødestraf vurderes

at stå i et passende forhold til overtrædelsen af de foreslåede strafbelagte

bestemmelser, særligt set i lyset af, at ansvarssubjektet som udgangspunkt

forventes at være juridiske personer.

Strafniveaet skal stå i et passende forhold til den pågældende overtrædelse.

Kulturministeriet vurderer, at målsætningen for strafudmålingen bør være,

at bøderne har en sådan størrelse, at de er egnede til effektivt at sikre, at

medietjenesteudbyderne dels betaler det i nærværende lov foreslåede kul-

turbidrag, jf. den foreslåede § 4, stk. 1, det foreslåede tillægsbidrag, jf. den

foreslåede § 4, stk. 2, samt at medietjenesterne efterlever de regler om regi-

strering mv., der følger af § 6, stk. 1, § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, og § 9, stk. 2.

Kulturministeriet vurderer, at de sanktionsbelagte bestemmelser overordnet

kan deles op i to typer pligter, henholdsvis en mere formel registrerings-,

indberetnings- og oplysningspligt og en mere materiel pligt til at betale kul-

turbidrag. Det vurderes, at en overtrædelse af de to typer pligter ikke bør

sanktioneres ens, da der vurderes at være en væsentlig forskel på overtræ-

delsens grovhed og samfundsmæssige skadesvirkning i forhold til ikke at

overholde pligter, der muliggør den nødvendige administration af kulturbi-

dragsordningen, og unddragelse af en materiel pligt til at betale et finansielt

bidrag til en statslig støtteordning.

For så vidt angår manglende overholdelse af registrerings- og oplysnings-

forpligtelser foreslås det for at tilsikre en mærkbar effekt af bøden, at udmå-

lingen af bødestørrelsen for juridiske personer fastlægges efter den lovover-

trædende virksomheds samlede omsætning på gerningstidspunktet. For fy-

siske personer foreslås, at bødeniveauet lægges mellem 10.000 kr. og en

nettomånedsløn på gerningstidspunktet.

Det foreslås, at bødeniveauet for unddragelse af pligten til at betale kultur-

bidrag, jf. § 4, stk. 1 og 2, skal følge den praksis, der gælder for beregning

af normalbøder i skatte- og momsstraffesager, der er bøder for forsætlig eller

grov uagtsom overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen beregnet efter

standardsatser (takstbøder) før eventuelle tillæg på grund af skærpende om-

stændigheder og nedslag på grund af formildende omstændigheder i medfør

af straffelovens § 81 og § 82. Det følger blandt andet af lovbekendtgørelse

nr. 283 af 2. marts 2022 af skattekontrolloven § 82, stk. 1, og lovbekendt-

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Lovudkast til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven), fra kulturministeren

UDKAST

gørelse nr. 1021 af 26. september 2019 af lov om merværdiafgift (momslo-

ven) § 81, stk. 3, at forsætlig unddragelse af statskassen straffes med bøde

eller fængsel. Metoden for bødeberegningen er fastlagt gennem retspraksis

og er beskrevet i Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit A.C.3.5.2.1

Bereg-

ning af normalbøde i skatte-, moms- og lønsumsafgiftsstraffesager,

der ud-

trykker Skatteforvaltningens opfattelse af gældende praksis. Ved overtræ-

delse af lovgivningen om skat, moms, lønsumsafgift og opkrævningsloven,

følger det af Den juridiske vejledning, at bødestørrelsen beregnes til to

gange den samlede unddragelse, når der er forsæt til unddragelse, og an-

svarssubjektet er en juridisk person. Det samme gælder, når ansvarssubjek-

tet er en fysisk person, og der er forsæt til unddragelsen, såfremt unddragel-

sen ikke overstiger 250.000 kr. Ved grov uagtsomhed udgør bøden en gang

den samlede unddragelse. Af den del af unddragelsen, der ikke overstiger

60.000 kr., beregnes bøden kun som en gang det unddragne beløb ved for-

sæt, og som halvdelen af det unddragne beløb ved grov uagtsomhed.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering

i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne

strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den

konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.

herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel

10.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 11 og de specielle bemærkninger

hertil.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Kulturbidragets skønnes med betydelig usikkerhed at medføre et årligt pro-

venu efter tilbageløb, adfærd og arbejdsudbud på ca. 98 mio. kr. Der skøn-

nes ikke at være en finansårsvirkning i 2024, idet kulturbidraget først op-

kræves fra 2025. De omfattede medietjenesteudbydere skønnes at indbetale

et beløb på ca. 103 mio. kr. årligt svarende til de isolerede kulturbidragsind-

tægter. Kulturbidraget skønnes samtidig med usikkerhed at medføre afledt

mindreprovenu på finanslovens § 38. Skatter og afgifter, på ca. 5 mio. kr.

Det afledte mindreprovenu på finanslovens § 38. Skatter og afgifter er for-

bundet med usikkerhed og afspejler hovedsageligt en arbejdsudbudsvirk-

ning.

Provenuet efter tilbageløb, adfærd og arbejdsudbud samt administrative om-

kostninger forbundet med ordningen forventes anvendt med 20 pct. til en

public service-pulje samt 80 pct. til at øge tilskuddet til danske film. Der vil

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Lovudkast til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven), fra kulturministeren

UDKAST

blive taget stilling til den endelige fordeling i forligskredsen, når provenuet

er kendt.

Det er opfattelsen, at kulturbidraget i henhold til § 6 i lov nr. 149 af 10. april

1922 om Indkomst- og Formueskat til Staten med senere ændringer vil være

fradragsberettiget som en driftsomkostning ved opgørelsen af den skatte-

pligtige indkomst for de omfattede medietjenesteudbydere, der er fuldt eller

begrænset skattepligtige til Danmark.

Lovforslaget vurderes at have implementeringskonsekvenser for staten, idet

indførelsen af kulturbidragsordningen medfører nye administrationsopgaver

for Slots- og Kulturstyrelsen og nye opgaver for Radio- og tv-nævnet, som

sekretariatsbetjenes af Slots- og Kulturstyrelsen. Det vurderes, at omkost-

ningerne forbundet hermed udgør tre årsværk. Lovforslaget vurderes endvi-

dere at have implementeringskonsekvenser for staten i form af et forventet

øget antal støtteansøgninger, der skal behandles af Det Danske Filminstitut.

Det vurderes, at omkostningerne forbundet hermed udgør et årsværk. De

offentlige administrative omkostninger forbundet med kulturbidragets ad-

ministration og behandlingen af eventuelle klagesager afholdes af kulturbi-

draget.

Langt størstedelen af Slots- og Kulturstyrelsens kommunikation med aktø-

rerne i markedet foregår allerede i dag digitalt. Lovforslaget indeholder be-

stemmelser om, at kulturministeren kan fastsætte regler om skriftlig digital

kommunikation og anvendelse af bestemte it-systemer, hvorfor det ikke for-

ventes at medføre it-mæssige implementeringskonsekvenser.

Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringskonsekvenserne for re-

gioner og kommuner.

Lovforslaget vurderes ikke at medføre, at Slots- og Kulturstyrelsen skal

kunne indsamle eller behandle oplysninger fra registre eller it-systemer dre-

vet af andre myndigheder.

Lovforslaget vurderes at efterleve principperne om digitaliseringsklar lov-

givning. Lovforslaget indeholder enkle og klare regler i overensstemmelse

med princip 1. Der er ved lovforslagets udarbejdelse lagt vægt på at under-

støtte digital kommunikation mellem Slots- og Kulturstyrelsen og virksom-

hederne og på teknologineutralitet i reguleringen i overensstemmelse med

princip 2. Den digitale kommunikation, som der i lovforslaget gives hjem-

mel til, at kulturministeren fastsætter nærmere regler om, forventes at ville

kunne foregå ved anvendelse af eksisterende offentlig infrastruktur herunder

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Lovudkast til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven), fra kulturministeren

UDKAST

f.eks. Digital Post, hvorfor lovforslaget er i overensstemmelse med princip

6. Derudover giver lovforslaget hjemmel til, at Slots- og Kulturstyrelsen kan

føre tilsyn med loven i overensstemmelse med princip 7 om forebyggelse af

snyd og fejl. De resterende principper vurderes ikke at være relevante for

lovforslaget.

Der vurderes ikke at være administrative konsekvenser for restanceinddri-

velsesmyndigheden forbundet med lovforslagets § 4, idet Slots- og Kultur-

styrelsen allerede er oprettet som fordringshaver i Gældsstyrelsen og even-

tuelle nye fordringstyper vil kunne håndteres under de eksisterende for-

dringshaveraftaler. Lovforslaget vurderes at have stærkt begrænsede konse-

kvenser for straffesagskæden og vurderes derfor ikke at medføre merudgif-

ter på Justitsministeriets område.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Det er Kulturministeriets vurdering, at op til 50 medietjenesteudbydere vil

blive omfattet af kulturbidragsordningen.

Lovforslaget estimeres med betydelig usikkerhed samlet at medføre økono-

miske konsekvenser for medietjenesteudbyderne ved betaling af kulturbi-

draget på ca. 103 mio. kr. årligt.

Lovforslaget medfører mindre administrative omstillingsomkostninger for

medietjenesteudbyderne i forbindelse med registreringen hos Slots- og Kul-

turstyrelsen.

Lovforslaget medfører mindre løbende administrative konsekvenser for me-

dietjenesteudbyderne i forbindelse med opgørelse og årlig indberetning af

deres bidragspligtige omsætning og investeringsniveau i nyt dansk indhold,

herunder ved afholdelse af udgifter til revisorerklæringer i forbindelse med

indberetningen. Ydermere vil lovforslaget medføre løbende administrative

omkostninger i forbindelse med medietjenesteudbyderes afgivelse af oplys-

ninger og udlevering af dokumenter ved tilsyn. Disse konsekvenser vurderes

at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.

Lovforslaget giver hjemmel til udstedelse af bekendtgørelser, som indebæ-

rer administrative konsekvenser for erhvervslivet. De administrative konse-

kvenser består i, at Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler for regi-

streringen af medietjenesteudbydere, herunder om krav til registreringens

form, procedure og indhold samt frister for registreringen. Kulturministeren

kan også fastsætte nærmere regler for indberetning af opgørelser over den

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Lovudkast til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven), fra kulturministeren

UDKAST

bidragspligtige omsætning og investeringsniveau, herunder om indberetnin-

gens form, procedure og indhold, frister for indberetningen samt krav til re-

visorerklæringer. Ydermere kan kulturministeren fastsætte nærmere regler

for medietjenesteudbyderes afgivelse af oplysninger, udlevering af doku-

menter m.v. ved tilsyn, herunder blandet andet fastsættelse af regler for af-

givelse af grunddokumentation, udtalelse fra revisor om arbejdsgange og

uafhængighed samt opgørelse og beregning af bidragspligtig omsætning og

investering nyt i dansk indhold. Slutteligt kan kulturministeren fastsætte

nærmere regler om skriftlig kommunikation til og fra Slots- og Kultursty-

relsen, herunder regler om digital kommunikation og anvendelsen af be-

stemte IT-systemer og digitale formater.

Lovforslaget har været sendt til Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Re-

gulering (OBR), der på det foreliggende grundlag har vurderet, at lovforsla-

get isoleret set medfører administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt.

De administrative konsekvenser af bemyndigelsesbestemmelserne vil blive

vurderet nærmere, når bestemmelserne udmøntes på bekendtgørelsesniveau.

Lovforslaget overholder de fem principper for implementering af erhvervs-

rettet EU-regulering.

De fem principper for agil lovgivning vurderes ikke at være relevante for

nærværende lovforslag, fordi reguleringen ikke vurderes at påvirke virk-

somhedernes muligheder for at teste, udvikle og anvende digitale teknolo-

gier og forretningsmodeller.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for bor-

gerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1808 af 14. november 2018 om

ændring af direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og admini-

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Lovudkast til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven), fra kulturministeren

UDKAST

strative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medie-

tjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) i betragtning af de æn-

drede markedsforhold, EU-Tidende 2018, L 303, side 69.

Det er vurderingen, at lovforslaget indebærer statsstøtte i TEUF´s artikel

107, stk. 1’s forstand, og derfor skal notificeres og godkendes af Europa-

Kommissionen inden for rammerne af EU´s statsstøtteregler, før loven kan

træde i kraft.

Støtte under den gældende Public Service-Pulje ydes i henhold til Europa-

Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse

kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til trakta-

tens artikel 107 og 108 med senere ændringer.

Europa-Kommissionen statsstøttegodkendte den 27. juni 1996 Det Danske

Filminstituts filmstøtteordninger. Godkendelsen blev opdateret i februar

2018.

10. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

Regeringen har på vegne af Danmark tilsluttet sig OECD-aftalen om beskat-

ning af den digitale økonomi af 8. oktober 2021, hvoraf det bl.a. fremgår, at

den multilaterale konvention, som forhandles på baggrund af OECD-afta-

len, vil indeholde en forpligtelse for alle deltagende jurisdiktioner til at

fjerne og ikke senere indføre digitale omsætningsskatter eller lignende rele-

vante tiltag. OECD-aftalen har status af en politisk erklæring.

Det fremgår videre af OECD-aftalen, at Danmark forpligter sig til ikke at

pålægge digitale omsætningsskatter eller lignende relevante tiltag i perioden

fra 8. oktober 2021 og frem til det tidligste tidspunkt af enten 31. december

2023 eller ikrafttrædelsen af den multilaterale konvention.

Regeringen har på vegne af Danmark endvidere også tilsluttet sig den op-

følgende erklæring af 11. juli 2023 til OECD-aftalen. Denne opfølgende er-

klæring har også status af en politisk erklæring.

Det fremgår af denne opfølgende erklæring, at Danmark forpligter sig til

ikke at pålægge digitale omsætningsskatter eller lignende relevante tiltag i

perioden fra 1. januar 2024 og frem til det tidligste tidspunkt af enten 31.

december 2024 eller ikrafttrædelsen af den multilaterale konvention, hvis

mindst 30 jurisdiktioner, hvori mindst 60 pct. af moderselskaber for omfat-

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Lovudkast til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven), fra kulturministeren

UDKAST

tede koncerner er hjemmehørende, underskriver den multilaterale konven-

tion inden udgangen af 2023. Forpligtelsen kan forlænges frem til det tid-

ligste tidspunkt af enten 31. december 2025 eller ikrafttrædelsen af den mul-

tilaterale konvention, hvis der anses for at være sket tilstrækkeligt med frem-

skridt mod ikrafttrædelse af den multilaterale konvention.

Det foreslåede kulturbidrag vurderes umiddelbart ikke at være i strid med

OECD-aftalen eller de intentioner, som den fastlægger i forhold til forhand-

lingerne af den multilaterale konvention.

Den multilaterale konvention foreligger ikke i endelig form endnu, hvorfor

forpligtelsens præcise ordlyd og rækkevidde endnu ikke er endeligt fastlagt.

Forligspartierne er derfor enige om at følge OECD-aftalen og forpligtelsen

i den multilaterale konvention og i givet fald tilpasse kulturbidraget i lyset

heraf.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 14. august 2023 til den 10.

september 2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-

sationer m.v.:

25syv A/S, Advokatrådet, Aktionæren, Aller Media, Alrow Media, Altibox

Film og serier, Amazon Prime (Denmark), Antennesammenslutningen af

2012, Apple Denmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ARF Multime-

dier, Bauer Media, BEAM Audio Agency, Berlingske Media, Bideo.dk –

digital dannelse og deltagelse, Billedbladet Play, Bispebjerg Lokal-tv,

Blockbuster, Broadcast Partners, BTiTV, BumbleBee Productions, Bonnier

Publications, Canal Digital Danmark A/S, Canal6000, Center for Podca-

sting, C More, Copenhagen Bombay, Copydan, Danish Dox, Danmark

CTV, Dansk Aktionærforening, Dansk BiblioteksCenter, Dansk Energi,

Dansk Erhverv, Dansk Filmskat, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk In-

dustri, Dansk IT, Dansk Journalistforbund (DJ), Dansk Radioreklame,

Dansk Skuespillerforbund, Dansk Student Tv Forening, Dansk Teater, Dan-

ske Advokater, Danske Annoncører og Markedsførere (DAOM), Danske

Filminstruktører, Danske Dramatikere, Danske Handicaporganisationer,

Danske Mediedistributører, Danske Medier, Danske Regioner, Datatilsynet,

Den Kristne Producentkomité, Den Vestdanske Filmpulje, Det Centrale

Handicapråd, Det Danske Filminstitut (DFI), Det Nordjyske Mediehus, DI

Digital, DILEM (Danske Idebaserede Lokale Elektroniske Medier), Dis-

ney+, DK4, DR, Egmont, EU-modstandernes lytter og seerforbund kontakt,

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Lovudkast til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven), fra kulturministeren

UDKAST

Erhvervsministeriet, Erhvervsstyrelsen, FAEM (Foreningen af Arbejderbe-

vægelsens Elektroniske Medievirksomheder), FBG Mediehus, FDA (For-

enede Danske Antenneanlæg), Filmcentralen, Filmdistributørerne,

FilmFyn, Filmlounge, Filmmagasinet Ekko, FilmStriben, Finansministeriet,

Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet TÆNK, Foreningen for Plat-

formsøkonomi i Danmark (FPD), Freeway Media ApS, Frederiksberg Lokal

TV, FSR – Danske Revisorer, FTVS - Fællesrådet for tv-sendesamvirker i

Danmark, Good Company Pictures, Google Danmark, Grakom, Gramex,

HBO Max Denmark, Hi3G, Høreforeningen, IFPI, Institut for menneskeret-

tigheder, IT-Branchen, JP/Politikens Hus, Justitsministeriet, Jysk Fynske

Medier, Jyske Bank TV, Kanal 1 web-tv, Kanal Hovedstaden, Kanal 23,

KLF, Kirke & Medier, KL (Kommunernes Landsforening, KODA, Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen, Kreativitet & Kommunikation, Landsorgani-

sationen i Danmark (LO), Localeyes.tv, Mazanti-Andersen, Mediascale,

Medienævnet, Medierådet for Børn og Unge, Min Bio, Monday Media ,

Monitormedier A/S, MTG (Modern Times Group), NB Medier, Netflix,

NENT (Nordic Entertainment Group), NordenNu, Nordisk Film, Nordisk

Film TV, Norkring, Norlys, NutAlone, Nye Medier, Ophavsretligt Forum,

Producentforeningen, Producent Rettigheder Danmark, Rakuten TV (Den-

mark), Radio- og tv-nævnet, Rigsrevisionen, Samarbejdsforum for danske

Lytter- og Seerorganisationer, SAML (Sammenslutningen af Medier i Lo-

kalsamfundet), Samrådet for Ophavsret, SE/Stofa, Sendesamvirket i Køben-

havn, Sermitsiaq, SF Anytime, Story House Egmont, Skatteministeriet,

SLRTV, Sofarækken, Sport Live, Sportway Denmark ApS, STV Production

A/S, TDC/Yousee, Tech Media, Teknologiens Mediehus, Teleklagenævnet,

Telenor, Telia Danmark, TV 2 DANMARK A/S, TV 2/Bornholm, TV

2/FYN, TV 2/Kosmopol, TV 2/Nord, TV 2/Øst, TV 2/Østjylland, TV 3 A/S,

TV Midt Vest, TV SYD, TV-Kalundborg.dk, Uafhængige Scenekunstnere

UBOD, Uptown TV, Viaplay Group, Viasat, WAOO, Warner Bros. Disco-

very Danmark, Watch Medier, Danwatch, Yousee/nuuday, Zebrasport.dk,

Zentropa, Ældresagen og Aabenraa Lokal TV (TV ALT).

12. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Kulturbidragets

provenuvirkning Kulturbidragsordningen

skønnes

konsekvenser for skønnes med betydelig usikkerhed med usikkerhed at medføre et afledt

stat, kommuner samlet at udgøre 98 mio. kr. årligt ef- mindreprovenu for staten på finans-

og regioner

ter tilbageløb, adfærd og arbejdsud- lovens § 38, Skatter og afgifter, på i

alt 5 mio. kr. årligt (2023-niveau),

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Lovudkast til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven), fra kulturministeren

UDKAST

bud(2023-niveau). De isolerede kul- som dækkes af de isolerede kulturbi-

turbidragsindtægter skønnes til ca. dragsindtægter.

103 mio. kr. årligt (2023-niveau).

Implemente-

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Ingen

Det forventes, at lovforslaget medfø-

rer administrative omkostninger på

ca. 4 årsværk. De offentlige admini-

strative omkostninger forbundet med

kulturbidragets administration og

eventuel klagebehandling i Radio- og

tv-nævnet afholdes af kulturbidraget.

Lovforslaget estimeres med betyde-

lig usikkerhed at medføre økonomi-

ske konsekvenser for medietjeneste-

udbyderne ved betaling af kulturbi-

draget på ca. 103 mio. kr. årligt.

Lovforslaget medfører mindre admi-

nistrative omstillingsomkostninger

for medietjenesteudbyderne i forbin-

delse med registreringen hos Slots-

og Kulturstyrelsen.

Lovforslaget medfører mindre lø-

bende administrative konsekvenser

for medietjenesteudbyderne i forbin-

delse med opgørelse og årlig indbe-

retning af deres bidragspligtige om-

sætning og investeringsniveau, her-

under ved afholdelse af udgifter til

revisorerklæringer i forbindelse med

indberetningerne.

De samlede administrative omkost-

ninger vurderes ikke at overstige 4

mio. kr. på samfundsniveau og vil

ikke blive kvantificeret yderligere.

Administrative

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Økonomiske

konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Lovudkast til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven), fra kulturministeren

UDKAST

Miljø- og natur-

mæssige konse-

kvenser

Ingen

Forholdet til EU- Lovforslaget indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-

retten

Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1808 af 14. november 2018 om

ændring af direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og admini-

strative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medie-

tjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) i betragtning af de æn-

drede markedsforhold, EU-Tidende 2018, L 303, side 69.

Lovforslaget indebærer statsstøtte og kræver anmeldelse ved EU-Kommis-

sionen, jf. reglerne om statsstøtte i EU-Traktaten, før loven kan træde i kraft.

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Nej X

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Lovudkast til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven), fra kulturministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 1, at formålet med denne lov

er at indføre en pligt for visse medietjenesteudbydere til at yde et kulturbi-

drag til fremme af dansk indhold, herunder til produktion af nye danske film,

serier og dokumentarprogrammer.

Bestemmelsen beskriver formålet med at indføre en kulturbidragsordning

og hensigten er at fremme dansk audiovisuelt indhold gennem den foreslå-

ede ordning. Med henblik herpå er det en forudsætning for kulturbidrags-

ordningen, at de medietjenesteudbydere, der bliver omfattet af den foreslå-

ede pligt til at betale kulturbidrag, kan modtage støtte til produktionen af nyt

dansk audiovisuelt indhold fra de støtteordninger, som kulturbidragsordnin-

gens provenu tilgår.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til § 2

Det følger af den foreslåede § 2,

stk. 1,

at loven finder anvendelse på medie-

tjenesteudbydere, der er etableret i Danmark, og som udbyder on demand-

audiovisuelle medietjenester.

Den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 1, vil medføre, at medietjenesteud-

bydere, forstået som den fysiske eller juridiske person, der har det redaktio-

nelle ansvar for valget af audiovisuelt indhold i en audiovisuel medietjene-

ste, og som bestemmer, hvordan det audiovisuelle indhold tilrettelægges, jf.

definitionen i den foreslåede § 3, nr. 3, pålægges pligter i henhold til denne

lov, såfremt de udbyder on demand-audiovisuelle medietjenester.

On demand-audiovisuelle medietjenester er defineret i den foreslåede § 3,

nr. 1 og 2.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, vil medføre, at kulturbidragsordningen

omfatter medietjenesteudbydere, der udbyder on demand-audiovisuelle tje-

nester, uanset hvilken forretningsmodel tjenesten anvender, herunder f.eks.

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Lovudkast til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven), fra kulturministeren

UDKAST

de såkaldte SVOD-tjenester (Subscription Video on Demand), TVOD-tje-

nester (Transactional Video On Demand) eller kombinationer heraf. SVOD-

tjenester er abonnementstjenester og omfattes uanset om tjenesten udbydes

på mere sædvanlige abonnementsbetingelser, hvor forbrugerne på baggrund

af en tilmelding og mod betaling gives en løbende adgang til tjenesten for

en given periode, eller om den udbydes i et abonnementslignende forhold.

Det er i denne forbindelse således uden betydning, om der ydes en monetær

eller anden modydelse for abonnementet. Det betyder, at tjenester, der f.eks.

benytter ”gratis”-abonnementer, hvor forbrugeren ikke betaler penge for

abonnementet, men i stedet accepterer at se reklamer eller afgiver sine data

som modydelse, også vil være tjenester baseret på abonnements- eller abon-

nementslignende forhold i dette lovforslags forstand. TVOD-tjenester er

transaktionsbaserede tjenester, hvor der betales for adgang til tjenestens ind-

hold ud fra en klassisk ”leje”-tankegang, dvs. at forbrugeres betaler i den

enkelte situation for adgangen til f.eks. en film i en given periode. Det er

også for TVOD-tjenesterne uden betydning, om modydelsen for adgangen

til indholdet på tjenesten er af monetær karakter, eller om forbrugeren beta-

ler for adgangen på anden vis.

De omfattede medietjenester skal være audiovisuelle, hvilket indebærer, at

medietjenesteudbydere, der alene udbyder ”rene” audio on demand-tjene-

ster, som f.eks. tjenester med podcasts eller tidligere udsendte radiopro-

grammer, ikke omfattes af loven.

Der henvises endvidere til de specielle bemærkninger til den foreslåede § 3,

nr. 1-3.

Det følger af den foreslåede § 2,

stk. 2,

at loven endvidere finder anvendelse

på medietjenesteudbydere, der er etableret i en anden EU-medlemsstat, og

som udbyder on demand-audiovisuelle medietjenester, der er målrettet mod

publikum i Danmark.

Den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 2, vil medføre, at ordningen omfatter

medietjenesteudbydere, der er etableret i en anden EU-medlemsstat, når de-

res abonnementsbaserede on demand-audiovisuelle medietjenester er mål-

rettet et dansk publikum.

Det følger modsætningsvist heraf, at loven ikke finder anvendelse på me-

dietjenesteudbydere, der ikke er etableret i en EU-medlemsstat.

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Lovudkast til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven), fra kulturministeren

UDKAST

Det vil komme an på en konkret vurdering af den enkelte on demand-audio-

visuelle medietjeneste, om den betragtes som værende målrettet et dansk

publikum. Det formodes, at tjenesten er rettet mod et dansk publikum, hvis

tjenesten indeholder reklame eller anden promovering, der sigter specifikt

mod kunder i Danmark, tjenestens hovedsprog er dansk, eller der er tale om

indhold eller kommerciel kommunikation, som specifikt er rettet mod pub-

likum i Danmark. Opremsningen er ikke udtømmende, og andre faktorer

kan således have betydning.

Der henvises endvidere til de specielle bemærkninger til bestemmelsens stk.

1 samt til pkt. 3.1.2. i de almindelige bemærkninger.

Det følger af den foreslåede § 2,

stk. 3,

at loven ikke finder anvendelse på

medietjenesteudbydere, der har en årlig omsætning på under 15 mio. kr.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3, vil medføre, at medietjenesteudbydere,

hvis årlige omsætning ikke overstiger en tærskelværdi på 15 mio. kr. er und-

taget fra lovens anvendelsesområde. Tærskelværdien på 15 mio. kr. fastæt-

tes med henvisning til EU-Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6.

maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virk-

somheder. Herefter fastsættes tærskelværdien for mikrovirksomheder til at

udgøre en samlet årlig omsætning på højst 2 mio. EUR, når omsætningen

fra partnervirksomheder eller tilknyttede virksomheder også tages i betragt-

ning.

Den årlige omstætning i henhold til stk. 3, adskiller sig fra opgørelsen af den

bidragspligtige omsætning idet, at opgørelsen af omsætning i henhold til stk.

3, fastsættes efter artikel 3, stk. 2 og 3, artikel 4, og artikel 6 i EU-Kommis-

sionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003, således at omsætningen fra

partnervirksomheder eller tilknyttede virksomheder også tages i betragt-

ning. Det følger videre af artikel 4, stk. 1, at de data, der anvendes ved be-

regningen af beløbsstørrelser, er dataene fra det seneste afsluttede regn-

skabsår, og de beregnes på årsbasis. De anvendes fra datoen for regnskabs-

afslutningen. De pågældende omsætningsbeløb beregnes eksklusive moms

og andre indirekte skatter og afgifter. Hvis der er tale om nyetablerede virk-

somheder, hvis regnskaber endnu ikke er afsluttet, beregnes de pågældende

data på grundlag af et skøn foretaget i god tro i løbet af regnskabsåret, jf.

artikel 4, stk. 3.

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Lovudkast til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven), fra kulturministeren

UDKAST

Det følger af artikel 6, hvordan data for en virksomhed fastlægges. Det føl-

ger af stk. 1, at er der tale om en uafhængig virksomhed, fastsættes dataene

udelukkende på grundlag af denne virksomheds regnskaber.

Det følger af artikel 6, stk. 2, at er der tale om en virksomhed, der har part-

nervirksomheder eller tilknyttede virksomheder, fastsættes dataene, på

grundlag af virksomhedens regnskaber og andre data eller — såfremt så-

danne foreligger — virksomhedens konsoliderede regnskab eller de konso-

liderede regnskaber, hvori virksomheden indgår ved konsolidering. Disse

data forenes med dataene for den pågældende virksomheds eventuelle part-

nervirksomheder, der er umiddelbart over- eller underordnet denne. For-

eningen sker proportionelt med den højeste af enten den procentvise andel

af kapitalen eller af stemmerettighederne. Er der tale om gensidig deltagelse,

anvendes den højeste af disse procentsatser. Til denne data lægges 100 pct.

af dataene for eventuelle virksomheder, der er direkte eller indirekte tilknyt-

tet den pågældende virksomhed, og som ikke allerede indgår i regnskaberne

ved konsolidering.

Det følger af artikel 6, stk. 3, at ved anvendelsen af stk. 2 er dataene for

virksomheder, der er tilknyttet den pågældende virksomhed, de data, der

fremgår af deres regnskaber og andre data, i konsolideret form, såfremt

denne findes. Dertil lægges 100 pct. af dataene for virksomheder, der er til-

knyttet disse partnervirksomheder, undtagen hvis deres data allerede indgår

ved konsolidering. Ved anvendelsen af stk. 2 er dataene for virksomheder,

der er tilknyttet den pågældende virksomhed, de data, der fremgår af deres

regnskaber og andre data, i konsolideret form, såfremt denne findes. Til

disse føjes proportionelt dataene for eventuelle partnervirksomheder til

disse tilknyttede virksomheder, der er umiddelbart over- eller underordnet

disse, hvis de ikke allerede indgår i det konsoliderede regnskab i et forhold,

som mindst svarer til den procentsats, der er fastsat i henhold til stk. 2, andet

afsnit.

Det følger af artikel 6, stk. 4, at hvis antallet af beskæftigede i en given

virksomhed ikke fremgår af det konsoliderede regnskab, beregnes antallet

ved proportionel forening af dataene for de virksomheder, som denne virk-

somhed er partnervirksomhed med, og med tillæg af dataene vedrørende de

virksomheder, som den er tilknyttet.

Begreberne uafhængig virksomhed, partnervirksomheder og tilknyttede

virksomheder defineres med henvisning til EU-Kommissionens henstilling

2003/361/EF af 6. maj 2003 artikel 3, stk. 1-3.

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Lovudkast til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven), fra kulturministeren

UDKAST

Af artikel 3, stk. 1, følger, at ved uafhængig virksomhed forstås enhver virk-

somhed, der ikke betegnes som partnervirksomhed, jf. stk. 2, eller som til-

knyttet virksomhed, jf. stk. 3.

Af artikel 3, stk. 2, følger, at ved partnervirksomhed forstås alle virksomhe-

der, der ikke betegnes som tilknyttede virksomheder, jf. artikel 3, stk. 3, og

mellem hvilke der består følgende forbindelse: en virksomhed (den over-

ordnede virksomhed) besidder alene eller i fællesskab med en eller flere til-

knyttede virksomheder, jf. artikel 3, stk. 3, 25 pct. eller derover af kapitalen

eller stemmerettighederne i en anden virksomhed (den underordnede virk-

somhed). En virksomhed kan dog stadig betegnes som uafhængig, dvs. uden

partnervirksomheder, selv om 25 pct.-tærsklen er nået eller overskrides, hvis

der er tale om følgende investorkategorier, forudsat at disse hverken enkelt-

vis eller i fællesskab er tilknyttet den pågældende virksomhed som defineret

i artikel 3, stk. 3: a) offentlige investeringsselskaber, venturekapitalselska-

ber, fysiske personer eller grupper af fysiske personer, der regelmæssigt

udøver virksomhed som venturekapitalinvestorer (»business angels«), der

investerer egne midler i ikkebørsnoterede virksomheder, forudsat at de sam-

lede investeringer fra disse »business angels« i en enkelt virksomhed ikke

overstiger 1 250 000 EUR, b) universiteter eller nonprofit-forskningscentre,

c) institutionelle investorer, herunder regionaludviklingsfonde, d) selvsty-

rende lokale myndigheder med et årligt budget på mindre end 10 mio. EUR

og mindre end 5 000 indbyggere.

Af artikel 3, stk. 3, følger, at ved »tilknyttede virksomheder« forstås virk-

somheder, mellem hvilke der består en af følgende former for forbindelse:

a) En virksomhed besidder flertallet af de stemmerettigheder, der er tillagt

aktionærerne eller deltagerne i en anden virksomhed, b) En virksomhed har

ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne af administrations-

, ledelses- eller tilsynsorganet i en anden virksomhed, c) En virksomhed har

ret til at udøve en bestemmende indflydelse over en anden virksomhed i

medfør af en med denne indgået aftale eller i medfør af en bestemmelse i

dennes vedtægter, eller d) En virksomhed, som er selskabsdeltager i en an-

den virksomhed, råder i medfør af en aftale med andre selskabsdeltagere i

denne anden virksomhed over flertallet af selskabsdeltagernes stemmeret-

tigheder. Der består en formodning om, at der ikke foreligger bestemmende

indflydelse, hvis de i artikel 3, stk. 2, andet afsnit, nævnte investorer hverken

direkte eller indirekte blander sig i forvaltningen af den pågældende virk-

somhed, når der ses bort fra de rettigheder, som de har i deres egenskab af

selskabsdeltagere. Virksomheder, mellem hvilke der, via en eller flere andre

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Lovudkast til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven), fra kulturministeren

UDKAST

virksomheder eller med de i artikel 3, stk. 2 nævnte investorer, består en

eller flere forbindelser som nævnt i første afsnit, betragtes også som tilknyt-

tede virksomheder. Virksomheder, mellem hvilke der via en fysisk person

eller en gruppe af fysiske personer, som handler i fællesskab, består en eller

flere af disse forbindelser, betragtes også som tilknyttede virksomheder,

hvis disse virksomheder udøver deres aktiviteter eller en del af deres aktivi-

teter på samme marked eller på tilgrænsende markeder. Som tilgrænsende

marked betragtes markedet for et produkt eller en tjenesteydelse i et tidligere

eller senere markedsled.

Medietjenesteudbydere, der på grund af deres samlede årlige omsætning er

på niveau med mikrovirksomheder omfattes ikke af kulturbidragsordningen,

for at undgå at bidragspligten skal ramme disse mindre virksomheder unø-

digt hårdt samt for at undgå, at nye aktører hindres adgang til markedet, jf.

også EU-Kommissionens Retningslinjer i medfør af artikel 13, stk. 7, i di-

rektivet om audiovisuelle medietjenester for beregningen af andelen af eu-

ropæiske programmer i on demand-kataloger og for definitionen af et lille

publikum og en lav omsætning (2020/C 223/03), afsnit III.3.

Det følger desuden af den foreslåede § 2, stk. 3, at loven ikke finder anven-

delse på medietjenesteudbydere, der har et lille publikum, defineret som et

publikum, der udgør under 1 pct. af det samlede antal brugere af on demand-

audiovisuelle medietjenester på det danske marked.

Med henvisning til EU-Kommissionens Retningslinjer i medfør af artikel

13, stk. 7, i direktivet om audiovisuelle medietjenester for beregningen af

andelen af europæiske programmer i on demand-kataloger og for definitio-

nen af et lille publikum og en lav omsætning (2020/C 223/03), afsnit III.4.1.,

foreslås det, at publikumsandelen for on demand-audiovisuelle medietjene-

ster måles ud fra salget af tjenesten, hvor antallet af brugere/seere er en god

indikator for dette salg.

Publikummets størrelse for en given on demand medietjeneste bestemmes

således ud fra antallet af aktive brugere af den enkelte tjeneste. For såkaldte

SVOD-tjenester (Subscription Video on Demand) opgøres publikummets

størrelse som antallet af betalende abonnenter hos tjenesten, For såkaldte

TVOD-tjenester (Transactional Video On Demand) opgøres publikummets

størrelse som antallet af unikke kunder/konti, der har erhvervet mindst én

titel i tjenestens katalog inden for seneste regnskabsår. For såkaldte AVOD-

tjenester (Advertising Video on Demand) opgøres publikummets størrelse

som et gennemsnit af antallet af unikke besøgende inden for det seneste

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Lovudkast til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven), fra kulturministeren

UDKAST

regnskabsår. I tilfælde af abonnenter, der betaler for bundtede tjenester, som

også omfatter en on demand-audiovisuel tjeneste, baseres målingen på bru-

gere, som faktisk har tilgået tjenestens indhold inden for en bestemt periode.

I praksis udregnes medietjenesteudbyderens procentvise publikumsandel

som antallet af brugere af tjenesten divideret med det samlede antal brugere

af on demand-audiovisuelle medietjenester målrettet det danske marked og

ganget med 100.

Medietjenesteudbydere, der har et lille publikum, omfattes ikke af kulturbi-

dragsordningen for at undgå, at bidragspligten skal ramme disse mindre

virksomheder unødigt hårdt samt for at undgå, at nye aktører hindres adgang

til markedet, jf. også EU-Kommissionens Retningslinjer i medfør af artikel

13, stk. 7, i direktivet om audiovisuelle medietjenester for beregningen af

andelen af europæiske programmer i on demand-kataloger og for definitio-

nen af et lille publikum og en lav omsætning (2020/C 223/03), afsnit III.3

og 4.

Det følger af den foreslåede § 2,

stk. 4,

at loven ikke finder anvendelse på

medietjenester, der udbydes som led i udøvelse af public service-virksom-

hed, jf. lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. § 11, eller i medfør af

reguleringen i den EU-medlemsstat, hvor udbyderen af den on demand-au-

diovisuelle medietjeneste er etableret.

Den foreslåede bestemmelse indeholder en undtagelse til udgangspunktet i

§ 2, stk. 1 og 2, hvorefter en medietjenesteudbyder etableret i Danmark eller

en anden EU-medlemsstat er omfattet af lovens anvendelsesområde, hvis

den udbyder on demand-audiovisuelle medietjenester målrettet mod et

dansk publikum.

Den foreslåede bestemmelse vil for medietjenesteudbydere etableret i Dan-

mark medføre, at en medietjenesteudbyder, der alene udbyder en on de-

mand-audiovisuel medietjeneste som led i udøvelse af public service-virk-

somhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1350 af 4. september 2020 om radio- og

fjernsynsvirksomhed m.v. § 11, ikke er omfattet af loven.

Henvisningen til § 11 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v., medfø-

rer at kulturbidragsordningen ikke gælder for on demand-audiovisuelle me-

dietjenester fra DR, de regionale TV 2-virksomheder og TV 2 DANMARK

A/S, hvis de udbydes som led i udøvelsen af public service-virksomhed efter

reglerne i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v., kapitel 4, 6 og 6 a.

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Lovudkast til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven), fra kulturministeren

UDKAST

Den samme undtagelse gør sig gældende for andre foretagender etableret i

Danmark, som har fået tilladelse til at drive public service-virksomhed, jf.

lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. § 11, stk. 2, såfremt de udbyder

en on demand-audiovisuel medietjeneste som led heri.

Den foreslåede bestemmelse vil for medietjenesteudbydere, der er etableret

i en anden EU-medlemsstat, og som udbyder en on demand-audiovisuel me-

dietjeneste som led i udøvelse af public service-virksomhed, ligeledes med-

føre, at loven ikke finder anvendelse på disse medietjenesteudbydere. Hvor-

vidt der er tale om en medietjeneste, der udbydes som led i udøvelse af pub-

lic service-virksomhed vil i dette tilfælde afhænge af, hvordan public ser-

vice-virksomhed er reguleret og retligt defineret i den EU-medlemsstat, me-

dietjenesteudbyderen er etableret i. Det må desuden antages, at eventuelle

on demand-audiovisuelle medietjenester, der drives som led i udenlandsk

public service-virksomhed, som udgangspunkt vil være målrettede deres

eget nationale territorium og ikke et dansk publikum og allerede af den

grund ikke vil være omfattet af loven.

Såfremt en medietjenesteudbyder udbyder flere on demand-audiovisuelle

medietjenester eller opererer med opdelte medietjenester, hvoraf kun en del

udbydes som led i udøvelsen af public service-virksomhed, vil det alene

være den del af medietjenesten/medietjenesterne, der er underlagt en public

service-forpligtelse, der falder under undtagelsen i § 2, stk. 4. Den del af

medietjenesteudbyderens on demand-audiovisuelle medietjenester, der ud-

bydes på almindelige kommercielle vilkår, omfattes således ikke af undta-

gelsen i § 2, stk. 4.

Til § 3

Den foreslåede bestemmelse indeholder den begrebsterminologi, der anven-

des i lovforslaget. Bestemmelsens nr. 1-3, gennemfører AVMS-direktivets

artikel 1, stk. 1, litra a, litra d og litra g, der ligeledes er gennemført ved

Radio- og fjernsynsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1350 af 4. september

2020 om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v., § 2, stk. 1, nr. 4, og § 2, stk.

3 og 4. Bestemmelsens nr. 4, gennemfører ikke AVMS-direktivet, men er

en dansk definition af begrebet bidragspligtig omsætning.

Det foreslås i § 3,

nr. 1,

at definere begrebet audiovisuel medietjeneste som

en tjeneste, hvor hovedformålet med tjenesten eller en del af den, der kan

adskilles herfra, er at udbyde informerende, underholdende eller oplysende

billedprogrammer til almenheden via elektroniske kommunikationsnet som

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Lovudkast til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven), fra kulturministeren

UDKAST

defineret i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Bestem-

melsen følger ordlyden fra radio- og fjernsynslovens § 2, stk. 1, nr. 4, og

skal fortolkes i overensstemmelse hermed.

Det foreslås i § 3,

nr. 2,

at definere begrebet on demand-audiovisuel medie-

tjeneste som en audiovisuel medietjeneste, der udbydes af en medietjeneste-

udbyder med henblik på, at programmer kan modtages på et brugervalgt

tidspunkt og på den enkelte brugers anmodning på grundlag af et program-

katalog udvalgt af medie-tjenesteudbyderen. Bestemmelsen følger ordlyden

fra Radio- og fjernsynslovens § 2, stk. 3, og skal fortolkes i overensstem-

melse hermed.

Det foreslås i § 3,

nr. 3,

at definere begrebet medietjenesteudbyder som den

fysiske eller juridiske person, der har det redaktionelle ansvar for valget af

audiovisuelt indhold i en audiovisuel medietjeneste, og som bestemmer,

hvordan det audiovisuelle indhold tilrettelægges. Bestemmelsen følger ord-

lyden fra radio- og fjernsynslovens § 2, stk. 4, hvorefter en medietjeneste-

udbyder forstås som den fysiske eller juridiske person, der har det redaktio-

nelle ansvar for valget af audiovisuelt indhold i en audiovisuel medietjene-

ste, og som bestemmer, hvordan det audiovisuelle indhold tilrettelægges.

Bestemmelsen skal fortolkes i overensstemmelse hermed.

Det foreslås i § 3,

nr. 4,

at definere begrebet bidragspligtig omsætning, som

den del af medietjenesteudbyderens bruttoindtægter i Danmark, som hidrø-

rer fra den on demand-audiovisuelle medietjenestes tilgængeliggørelse af

film, serier og dokumentarprogrammer, herunder også abonnementsindtæg-

ter, transaktions- eller lejeindtægter, annonceindtægter og indtægter ved

gensalg af den on demand-audiovisuelle medietjeneste i andre virksomhe-

ders abonnementsbaserede produkter, men ikke indtægter hidrørende fra li-

neær programvirksomhed.

Definitionen afgrænser den del af medietjenesteudbyderens omsætning, der

skal udgøre basis for beregningen af det kulturbidrag, som medietjenesteud-

byderen skal betale.

Den bidragspligtige omsætning er et bredt defineret begreb, der som ud-

gangspunkt omfatter al omsætning, som medietjenesteudbyderen genererer

via sin on demand-audiovisuelle medietjeneste relateret til tilgængeliggø-

relse af film, serier og dokumentarprogrammer i Danmark. Opremsningen i

§ 3, nr. 4, er således ikke udtømmende.

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Lovudkast til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven), fra kulturministeren

UDKAST

Den bidragspligtige omsætning kan omfatte indtægter direkte fra f.eks. for-

brugernes abonnementsbetalinger for adgang til tjenesten eller betalinger for

streaming af en film. Men den kan også omfatte indtægter, der kan genereres

indirekte med afsæt i forbrugernes tilslutning til eller anvendelse af tjene-

sten, f.eks. indtægter fra salg af reklameplads på den on demand-audiovisu-

elle medietjeneste, eller indtægter fra andre virksomheders salg af abonne-

mentsbaserede produkter, hvor den pågældende on demand-audiovisuelle

medietjeneste indgår, f.eks. tv-pakker, mobilabonnementer m.v. Definitio-

nen omfatter således indtægter fra gensalg af den on demand-audiovisuelle

medietjeneste i andre virksomheders abonnementsbaserede produkter for at

sikre, at ordningen kan rumme alle forretningsmodeller og for at undgå ri-

siko for omgåelse ved, at medietjenesteudbyderne skifter forretningsmodel

fra f.eks. abonnementssalg direkte til forbrugerne til salg via andre virksom-

heders produkter for at undgå bidragspligten.

Udgangspunktet om, at al omsætning genereret via den on demand-audio-

visuelle medietjeneste i Danmark er omfattet, fraviges for så vidt angår ind-

tægter, der hidrører fra eventuel lineær programvirksomhed, der udøves

gennem den on demand-audiovisuelle medietjeneste. Det kan f.eks. være en

blandet tjeneste, hvor der ud over muligheden for at streame on demand-

audiovisuelt indhold kan købes adgang til en lineær audiovisuel medietje-

neste/kanal, hvor der sendes live- tv (dvs. sker samtidig modtagelse af pro-

grammer på basis af en programflade). I dette tilfælde vil den indtægt, der

hidrører fra salget af adgangen til den lineære kanal, ikke være omfattet af

begrebet bidragspligtig omsætning.

Indtægten fra en såkaldt catch up- eller start forfra-service, hvor man inden

for en nærmere afgrænset periode kan se tidligere udsendte tv-programmer

på en ellers lineær audiovisuel medietjeneste, vil være omfattet af begrebet

bidragspligtig omsætning, hvis servicen ud fra en konkret vurdering anses

for at være en on-demand audiovisuel medietjeneste, jf. den foreslåede § 3,

nr. 2. Det er tilfældet, hvis den pågældende service udbydes af en medietje-

nesteudbyder med henblik på modtagelse af programmer på et brugervalgt

tidspunkt og på den enkelte brugers anmodning på grundlag af et program-

katalog udvalgt af medietjenesteudbyderen. Centralt for vurderingen er,

hvilken grad af brugervalg, der vurderes at være i forhold til det tidspunkt,

som servicen gør det muligt for brugeren at se det tidligere lineært udsendte

program på. Det vurderes, at indtægt hidrørende fra en catch up- eller start

forfra-service, hvor brugeren alene kan starte programmet forfra inden for

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Lovudkast til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven), fra kulturministeren

UDKAST

programmets sendetid, eller i nær sammenhæng med programmets place-

ring i tv-sendefladen, ikke vil være omfattet af den bidragspligtige omstæt-

ning.

Desuden undtages omsætning som on demand-audiovisuelle medietjenester

genererer ved at videredistribuere andre on demand-audiovisuelle medietje-

nester fra det bidragspligtige omsætningsgrundlag for at undgå, at der svares

kulturbidrag to gange for den samme on demand-audiovisuelle tjeneste.

Til § 4

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 4,

stk. 1,

at medietjenesteud-

bydere, jf. § 2, skal betale et årligt bidrag på 2 pct. af deres bidragspligtige

omsætning i Danmark.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at alle medietjenesteudbydere, der

omfattes af loven, bliver forpligtede til at betale et finansielt bidrag årligt på

2 pct. af deres bidragspligtige omsætning, jf. lovforslagets § 3, nr. 4.

Der henvises til de specielle bemærkninger til de foreslåede § 2 og § 3, nr.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 4,

stk. 2,

at medietjenesteud-

bydere, jf. § 2, der investerer under 5 pct. af deres bidragspligtige omsætning

i Danmark i nyt dansk indhold, i tillæg til bidraget efter stk. 1, skal betale et

årligt tillægsbidrag på 3 pct. af deres bidragspligtige omsætning i Danmark.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de medietjenesteudbydere, der

vælger ikke at investere – eller at investere under 5 pct. af deres bidragsplig-

tige omsætning i nyt dansk indhold årligt – skal betale et tillægsbidrag på 3

pct. oveni det kulturbidrag, som alle medietjenesteudbydere skal betale, jf.

stk. 1. Medietjenesteudbydere med ingen eller begrænset investeringsniveau

i nyt dansk indhold skal således betale i alt 5 pct. i årligt kulturbidrag.

Det følger modsætningsvist af § 4, stk. 2, at de medietjenesteudbydere, der

vælger at investere 5 pct. eller mere årligt af deres bidragspligtige omsæt-

ning i nyt dansk indhold, ikke skal betale tillægsbidraget og dermed alene

betaler et kulturbidrag på 2 pct.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til de foreslåede § 2 og

§ 4, stk. 3.

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Lovudkast til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven), fra kulturministeren

UDKAST

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 4,

stk. 3,

at der som investerin-

ger i nyt dansk indhold, jf. § 4, stk. 2, kan medregnes alle investeringer i

produktion og samproduktion af nye danske film, serier og dokumentarer.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det alene er medietjenesteud-

bydernes investeringer i dansk indhold, der kan henføres under stk. 3, som

kan medregnes i medietjenesteudbydernes opgørelse af deres investerings-

niveau i henhold til § 4, stk. 2.

Det foreslås, at de investeringer, der skal kunne medtages i opgørelsen under

stk. 2, afgrænses bredt til at omfatte alle typer investeringer i produktion og

samproduktion af nye danske film, serier og dokumentarer, hvilket blandt

andet kan omfatte direkte investeringer f.eks. i form af produktion, sampro-

duktion og erhvervelse af rettigheder til film, serier eller dokumentarpro-

grammer.

Begrebet dansk indhold vil dække indhold inden for film-, serie- og doku-

mentargenren, uanset hvilken underkategori indholdet i øvrigt kan sortere

under, herunder f.eks. reality, komedie eller drama.

Investeringerne skal være i

nye

danske film, serier og dokumentarer. Det

betyder, at investeringer f.eks. i form af køb af visningsrettigheder til

nye

produktioner kan medregnes under ordningen, mens investeringer i vis-

ningsrettigheder til allerede eksisterende indhold (f.eks. ved køb af produk-

tionsselskabers såkaldte bagkataloger) ikke kan medtages i opgørelsen, da

det falder uden for formålet om at sikre produktion af nyt kvalitetsindhold.

Det foreslås desuden, at en investering betragtes som værende i dansk ind-

hold, jf. § 4, stk. 3, når den producerede film, serie eller dokumentar er 75

pct. på dansk sprog og derudover opfylder mindst én ud af tre nedenstående

kriterier:



Mere end halvdelen af produktionens budget er forbrugt i

Danmark



Optagelserne finder fysisk sted i Danmark



Produktionen er udført af et produktionsselskab, der er etab-

leret i Danmark, eller de centrale kreative eller tekniske roller

udføres af personer, der er etablerede eller bosatte i Dan-

mark.

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Lovudkast til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven), fra kulturministeren

UDKAST

Det foreslås, at medietjenesteudbydernes investeringer tidsmæssigt opgø-

res, så de afspejler det reelle investeringsniveau og mindsker risici for uhen-

sigtsmæssige konsekvenser af f.eks. udsættelser i produktionsopstart i for-

hold til medietjenesteudbydernes opgørelse og indberetning af et givent års

investeringer. Det foreslås derfor, at investeringerne opgøres over en peri-

ode på tre år, således at investeringsniveauet kan balancere over denne tre-

årige periode i en lukket cyklus. Det betyder, at medietjenesteudbyderne

ikke nødvendigvis skal investere 5 pct. eller mere i et givent år, så længe

investeringsniveauet i de to øvrige år i perioden medfører, at udbyderens

investeringsniveau i gennemsnit har været på 5 pct. eller højere for hvert af

de tre år. Det foreslås endvidere, at medietjenesteudbyderne gives metode-

frihed i forhold til det tidspunkt, hvor de tidsmæssigt anser den enkelte in-

vestering for at være foretaget dog således, at en investering, der er indbe-

rettet til Slots- og Kulturstyrelsen, jf. § 8, til at være foretaget på ét givent

tidspunkt ikke senere kan ændres til at være foretaget på et andet tidspunkt.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 4,

stk. 4,

at Slots- og Kultur-

styrelsen opkræver bidraget årligt bagudrettet på baggrund af medietjene-

steudbydernes opgørelser over det seneste regnskabsårs omsætning i Dan-

mark.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Slots- og Kulturstyrelsen gives

hjemmel til at opkræve bidraget fra de omfattede medietjenesteudbydere

som led i styrelsens administration af kulturbidragsordningen.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i §

7, stk. 1, hvorefter medietjenesteudbydere én gang om året skal indberette

en opgørelse over det seneste regnskabsårs bidragspligtige omsætning i

Danmark.

Der henvises til de specielle bemærkninger til den foreslåede § 7, stk. 1.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 4,

stk. 5,

at betales bidraget

ikke af medietjenesteudbyderen, vil bidraget blive inddrevet af restance-

inddrivelsesmyndigheden.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis Slots- og Kulturstyrelsen

efter opkrævning af bidraget kan konstatere, at bidraget ikke er blevet be-

talt inden for en fastsat frist, oversender styrelsen kravet på bidraget til re-

stanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på inddrivelse heraf efter

reglerne i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Lovudkast til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven), fra kulturministeren

UDKAST

Det følger af den foreslåede § 4,

stk. 6,

at kulturministeren efter forhandling

med skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om opkrævning af bidra-

gene, herunder regler om rykkerprocedure for betaling, om forrentning og

betalingsfrist.

De nærmere regler efter den foreslåede bestemmelse vil kunne omfatte be-

stemmelser om Slots- og Kulturstyrelsens opkrævning, henholdsvis restan-

ceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse af kulturbidrag som f.eks. beta-

lingsfrister, forrentning af bidragsbeløbet samt om behandlingen af anmod-

ninger om henstand eller afdragsvis betaling af bidragsbeløbet.

Til § 5

De gældende regler for tildeling af støtte under Public Service-Puljen følger

af bekendtgørelse nr. 1579 af 27. december 2014 om tilskud til produktion

af dansk public service tv (Public Service-Puljen), der er hjemlet i § 11 a og

§ 92 a, stk. 1, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1350 af 4. september 2020 om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v.

De gældende regler for tildeling af støtte under filmstøtteordningerne, der

administreres af Det Danske Filminstitut, følger af filmloven, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1354 af 4. september 2020 om film.

Det følger af den foreslåede § 5,

stk. 1,

at provenuet af kulturbidraget efter

tilbageløb, adfærd og arbejdsudbud fordeles mellem Public Service-Puljen

og støtte til danske film efter fradrag af omkostningerne forbundet med kul-

turbidragsordningens administration.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det nettoprovenu, der fremkom-

mer ved, at medietjenesteudbydere, jf. § 2, betaler et årligt bidrag på hen-

holdsvis 2 eller 5 pct. af deres bidragspligtige omsætning i Danmark, jf. den

foreslåede § 4, stk. 1 og 2, skal fordeles mellem Public Service-Puljen og

filmstøtteordningerne, der administreres af Det Danske Filminstitut. Prove-

nuet efter tilbageløb, adfærd og arbejdsudbud fordeles til de nævnte støtte-

ordninger efter fradrag af omkostningerne til henholdsvis Slots- og Kultur-

styrelsens administration af ordningen og Det Danske Filminstituts forven-

tede øgede administration af støtteordningerne som følge af den forhøjede

finansiering af ordningerne.

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Lovudkast til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven), fra kulturministeren

UDKAST

I overensstemmelse med præambelbetragtning 36 til AVMS-direktivet er

det en forudsætning for kulturbidragsordningen, at de medietjenesteudby-

dere, der bliver omfattet af den foreslåede pligt til at betale et kulturbidrag,

kan drage fordel af Public Service-Puljen og filmstøtteordningerne, der til

dels vil blive finansieret af provenuet fra kulturbidragsordningen. De nær-

mere krav og betingelser for medietjenesteudbydernes ansøgning om støtte

under disse ordninger følger af reguleringen af Public Service-Puljen og

filmstøtteordningerne og de med hjemmel heri fastsatte støttebetingelser.

Både støttebetingelserne for Public Service-Puljen såvel som støttebetingel-

serne for instituttets filmstøtteordninger understøtter, at de omfattede me-

dietjenesteudbydere, uanset om de er etablerede i Danmark eller en anden

EU-medlemsstat, har mulighed for at drage fordel af puljerne enten ved at

kunne søge om støtte til produktionen af nyt dansk audiovisuelt indhold di-

rekte eller i samarbejde med en uafhængig producent.

Det følger af den foreslåede § 5,

stk. 2,

at kulturministeren kan fastsætte

regler for fordelingen mellem Public Service-Puljen og støtte til dansk film.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kulturministeren bemyndiges

til administrativt at fastsætte regler for, hvordan kulturbidragsprovenuet skal

fordeles mellem henholdsvis Public Service-Puljen og filmstøtteordnin-

gerne, der administreres af Det Danske Filminstitut.

Det vurderes hensigtsmæssigt, at den nærmere fordeling af provenuet mel-

lem de respektive støtteordninger fastlægges administrativt af hensyn til at

sikre, at der på en smidig og hensigtsmæssig vis kan foretages justeringer i

fordelingen, efter kulturbidragsordningen er trådt i kraft. Dette skal ses i ly-

set af, at kulturbidragsprovenuet afhænger af medietjenesteudbydernes kon-

krete bidragspligtige omsætning i de enkelte år og derfor må forventes at

ville variere årene imellem. Der kan således over tid opstå behov for at hånd-

tere justeringer i fordelingen på baggrund af politiske aftaler herom med

afsæt i provenuet i kommende år.

Til § 6

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 6,

stk. 1,

at medietjenesteud-

bydere, jf. den foreslåede § 2, skal registrere sig hos Slots- og Kulturstyrel-

sen.

Bestemmelsen skaber en forpligtelse for de medietjenesteudbydere, der er

omfattet af bidragspligten, til at registrere sig hos Slots- og Kulturstyrelsen.

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Lovudkast til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven), fra kulturministeren

UDKAST

Det er væsentligt, at Slots- og Kulturstyrelsen, der skal administrere op-

krævningen af kulturbidraget, har kendskab til, hvilke medietjenesteudby-

dere, der er omfattet af ordningen. Det vurderes hensigtsmæssigt at lade for-

pligtelsen til registrering ligge hos medietjenesteudbyderne, idet det vil være

uforholdsmæssigt administrativt bebyrdende for Slots- og Kulturstyrelsen at

foretage registreringen på baggrund af opsøgende arbejde. Endvidere vur-

deres en registreringsordning at være hensigtsmæssig henset til, at medie-

tjenesteudbyderne derigennem også får kendskab til, hvilket regelsæt, de

hører under, og kan få vejledning m.v. herom af Slots- og Kulturstyrelsen.

Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke er knyttet selvstændig retsvirk-

ning til registreringen, idet registreringen alene er til brug for Slots- og Kul-

turstyrelsens administration af ordningen og således ikke har indflydelse på,

om en medietjenesteudbyder er omfattet af pligten til at betale kulturbidrag.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 6,

stk. 2,

at kulturministeren

fastsætter nærmere regler for registreringen af medietjenesteudbydere i

medfør af § 6, stk. 1, herunder om krav til registreringens form, procedure

og indhold samt frister for registreringen.

Bestemmelsen medfører, at kulturministeren bemyndiges til administrativt

at fastsætte regler for, hvordan de omfattede medietjenesteudbydere skal re-

gistrere sig og med hvilke oplysninger. Kulturministeren kan i den forbin-

delse fastsætte krav til registreringens form, procedure og indhold. Der kan

endvidere fastsættes krav til frister for registreringen.

Det vurderes hensigtsmæssigt at fastsætte sådanne nærmere forhold vedrø-

rende krav til registreringen administrativt, bl.a. henset til forholdenes pro-

cessuelle karakter og muligheden for lettere at kunne tilpasse registrerings-

forpligtelsen i takt med udviklingen af den administrative organisering hos

Slots- og Kulturstyrelsen. Dermed kan det løbende sikres, at Slots- og Kul-

turstyrelsen får de oplysninger, der er nødvendige for bl.a. at kunne identi-

ficere og kontakte de relevante medietjenesteudbydere, men også samtidig,

at der ikke stilles krav om unødvendig indberetning af oplysninger.

Til § 7

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 7,

stk. 1,

at medietjenesteud-

bydere én gang om året skal indberette en opgørelse over det seneste regn-

skabsårs bidragspligtige omsætning i Danmark til Slots- og Kulturstyrelsen.

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Lovudkast til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven), fra kulturministeren

UDKAST

Bestemmelsen indebærer, at det påhviler medietjenesteudbyderne at indbe-

rette en opgørelse over det seneste regnskabsårs bidragspligtige omsætning

i Danmark. Det er nødvendigt for administrationen af ordningen og udreg-

ningen af bidragets størrelse, at Slots- og Kulturstyrelsen har adgang til op-

gørelser over medietjenesteudbydernes bidragspligtige omsætning. Indbe-

retningspligten indføres, idet disse oplysninger typisk vil være af forret-

ningsfølsom karakter og ikke er offentligt tilgængelige. De indberettede op-

lysninger vil blive behandlet fortroligt af Slots- og Kulturstyrelsen.

Den indberettede opgørelse af den bidragspligtige omsætning skal tage ud-

gangspunkt i det seneste regnskabsår, idet der ikke stilles særskilt krav om,

at selve årsregnskaberne skal være reviderede for at kunne anvendes som

grundlag for indberetningen. På denne baggrund vurderes det hensigtsmæs-

sigt at gøre brug af seneste afsluttede, men ikke endeligt reviderede regn-

skabsår, hvorfor der i stk. 1, henvises bagudrettet til seneste regnskabsår og

i § 8, stk. 1 og 3, op til 3 seneste regnskabsår.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 7,

stk. 2, 1. pkt.,

at medietjene-

steudbyderens opgørelse skal følge den ved virksomhedens seneste god-

kendte regnskab anvendte regnskabspraksis.

Bestemmelsens første punktum medfører, at der stilles krav om, at medie-

tjenesteudbyderens opgørelse over den bidragspligtige omsætning skal

følge den ved virksomhedens seneste godkendte regnskab anvendte regn-

skabspraksis. Hermed fastslås, at der gælder en metodefrihed hos udbyderne

ift. opgørelsen, idet det antages, at der kan være stor forskel i virksomheder-

nes praksis på dette område. Metodefriheden afgrænses dog således, at op-

gørelsen skal følge den ved virksomhedens seneste godkendte regnskab an-

vendte regnskabspraksis eller årsregnskabsloven. Dette sikrer, at medietje-

nesteudbyderen ikke kan ændre i sin regnskabspraksis, f.eks. i forhold til

hvordan indtægter fra lineære tjenester indregnes, hvilket kan være med til

at sikre, at opgørelserne er så retvisende som muligt.

Det følger af den foreslåede

stk. 2, 2. pkt.,

at hvis medietjenesteudbyderen

ikke tidligere har udarbejdet et godkendt regnskab, skal opgørelsen af den

bidragspligtige omsætning ske i overensstemmelse med årsregnskabsloven.

Bestemmelsens andet punktum skal sikre, at nystartede virksomheder og

virksomheder, der af anden grund har været undtaget fra at udarbejde god-

kendte årsregnskaber, også har mulighed for at indberette en opgørelse. Der

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Lovudkast til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven), fra kulturministeren

UDKAST

stilles for denne type virksomheder krav om, at opgørelsen skal ske i over-

ensstemmelse med årsregnskabsloven, hvilket skal sikre en fælles standard

for opgørelser fra nystartede virksomheder.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

stk. 3,

at den bidragspligtige om-

sætning skal indregnes i opgørelsen, så det klart kan defineres, at den bi-

dragspligtige omsætning hidrører fra en on demand-audiovisuel medietje-

nester. Der må ikke ændres i indregningen af den bidragspligtige omsætning

for at påvirke bidragets størrelse.

Bestemmelsen skal medvirke til at sikre, at der er gennemsigtighed i forhold

til, hvorfra den indberettede omsætning hidrører. Der stilles ikke krav om,

at medietjenesteudbyderne skal indberette deres samlede omsætning, da

dette vurderes at være unødigt bebyrdende og ikke tjener et formål i forhold

til beregningen af bidragets størrelse.

Endvidere medfører bestemmelsen, at der ikke i forbindelse med opgørelsen

må ændres i indregningen af den bidragspligtige omsætning for at påvirke

bidragets størrelse, hvilket skal sikre, at medietjenesteudbydere f.eks. ikke

kan lave om i deres interne omregninger for forskellige typer indtægter re-

lateret til den on demand-audiovisuelle medietjeneste med henblik på at be-

tale et mindre bidrag.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

stk. 4,

at indberettede opgørelser

over den bidragspligtige omsætning, skal ledsages af en erklæring afgivet af

en uafhængig godkendt revisor.

Bestemmelsen indebærer, at medietjenesteudbyderne skal sikre, at deres

indberettede opgørelser over den bidragspligtige omsætning ledsages af en

revisorerklæring om, at opgørelserne er retvisende. Dermed sikres Slots- og

Kulturstyrelsen et korrekt grundlag for at udføre et effektivt tilsyn med kul-

turbidragsordningen.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

stk. 5,

at medietjenesteudbydere,

der udbyder mere end én on demand-audiovisuel medietjeneste, kan indbe-

rette én samlet revisorerklæring for disse. Revisorerklæringen skal klart

skelne mellem omsætningen for de respektive on demand-audiovisuelle me-

dietjenester, som opgørelsen vedrører.

Bestemmelsen skal tjene til at sikre, at medietjenesteudbydere, der måtte

have mere end én on demand-audiovisuel medietjeneste har mulighed for at

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Lovudkast til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven), fra kulturministeren

UDKAST

lave fælles indberetninger af den bidragspligtige omsætning for disse tjene-

ster. Formålet hermed er at gøre indberetningen så ressourcemæssigt og ad-

ministrativt effektiv for de omfattede medietjenesteudbydere. Det bemær-

kes, at der er tale om en fakultativ bestemmelse, hvormed den enkelte me-

dietjenesteudbyder fortsat har mulighed for at indberette særskilte opgørel-

ser for hver enkelt on demand-audiovisuel medietjeneste, hvis udbyderen

vurderer dette mere hensigtsmæssigt.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

stk. 6,

at kulturministeren kan

fastsætte nærmere regler for indberetning af opgørelser over den bidrags-

pligtige omsætning, herunder om indberetningens form, procedure og ind-

hold, frister for indberetningen samt krav til revisorerklæringerne, jf. stk. 4

og 5.

Bestemmelsen medfører, at kulturministeren bemyndiges til administrativt

at fastsætte regler for medietjenesteudbydernes indberetning af opgørelser

over bidragspligtig omsætning. Kulturministeren kan i den forbindelse fast-

sætte krav til proceduren for indberetningen og indberetningens form og

indhold. Der kan endvidere fastsættes krav til frister for indberetningen. En-

delig kan der fastsættes krav til de afgivne revisorerklæringer om omsæt-

ningsopgørelserne, herunder efter hvilken revisionsstandard og med hvilken

grad af sikkerhed erklæringen skal afgives.

Det vurderes hensigtsmæssigt at fastsætte sådanne nærmere krav til medie-

tjenesteudbydernes indberetninger administrativt, bl.a. henset til forholde-

nes processuelle karakter og muligheden for lettere at kunne tilpasse kra-

vene til indberetningerne i takt med udviklingen af selve administrations-

ordningen hos Slots- og Kulturstyrelsen. Dermed kan det løbende sikres, at

Slots- og Kulturstyrelsen får de oplysninger, der er nødvendige for at kunne

bl.a. opgøre og udsende korrekte fakturaer på betaling af kulturbidrag og

føre tilsyn med ordningen, men også samtidig at der ikke stilles krav om

unødvendig indberetning af oplysninger.

Til § 8

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

stk. 1,

at medietjenesteudbydere,

jf. § 2, én gang om året skal indberette en opgørelse over investeringer i nyt

dansk indhold i det seneste regnskabsår til Slots- og Kulturstyrelsen.

Bestemmelsen indebærer, at det påhviler medietjenesteudbyderne at indbe-

rette en opgørelse over investeringer i nyt dansk indhold foretaget i det se-

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Lovudkast til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven), fra kulturministeren

UDKAST

neste regnskabsår i Danmark. Det er nødvendigt for administrationen af ord-

ningen og udregningen af bidragets størrelse, at Slots- og Kulturstyrelsen

har adgang til opgørelser over medietjenesteudbydernes investeringer i nyt

dansk indhold. Indberetningspligten indføres, idet disse oplysninger typisk

vil være af forretningsfølsom karakter og ikke er offentligt tilgængelige. De

indberettede oplysninger vil blive behandlet fortroligt af Slots- og Kultur-

styrelsen.

Opgørelsen over investeringer skal indberettes på titel-niveau, således at det

angives hvilke investeringer, der er foretaget i forbindelse med hvilke titler.

Dette vil sikre den fornødne grad af gennemsigtighed i forhold til, hvilke

konkrete projekter medietjenesteudbydernes indberettede investeringsopgø-

relser angår.

Den indberettede opgørelse over investeringer i nyt dansk indhold skal tage

udgangspunkt i det seneste regnskabsår. Det vurderes hensigtsmæssigt at

gøre brug af seneste afsluttede, men ikke endeligt reviderede regnskabsår,

hvorfor der i stk. 1, henvises bagudrettet til seneste regnskabsår og i § 8, stk.

3, op til tre seneste regnskabsår, samt planlagte fremtidige investeringer.

Det følger af den foreslåede

stk. 2,

at medietjenesteudbydere skal have mu-

lighed for, at kunne fordele investeringen i nyt dansk indhold over en fast

tre-årig periode.

Bestemmelsen medfører, at det vil være muligt for medietjenesteudbyderne

at meddele Slots- og Kulturstyrelsen, at den vil gøre brug af en tre-årig in-

vesteringsperiode. Opgørelsen af det årlige investeringsniveau i nyt dansk

indhold vil i denne situation være baseret på et gennemsnit over den tre-

årige periode ift. afgørelsen om, hvorvidt udbyderen skal opkræves tillægs-

bidraget på 3 pct. i kulturbidrag for de enkelte år. I sådan et tilfælde vil ud-

byderen kunne investere i nyt dansk indhold med variabel procentsats i for-

hold til den bidragspligtige omsætning over tre år og fortsat få den fulde

fordel af investeringsmulighedens undtagelse fra tillægsbidraget, såfremt in-

vesteringerne gennemsnitligt svarer til 5 pct. af den årlige bidragspligtige

omsætning pr. år i de tre år.

Det følger af den foreslåede

stk. 3,

at medietjenesteudbydere, som fordeler

investeringer over tre-årige perioder, skal indsende en erklæring til Slots-

og Kulturstyrelsen om tilkendegivelse af investeringsniveau for de relevante

indberetningsår og opgørelser over investeringer for op til de tre seneste

regnskabsår.

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Lovudkast til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven), fra kulturministeren

UDKAST

Bestemmelsen medfører, at medietjenesteudbydere, som fordeler sine inve-

steringer i nyt dansk indhold over en tre-årig periode, er forpligtede til at

erklære på tro og love om det realiserede og forventede investeringsniveau

for hvert år i perioden, herunder om fremtidige planer for investeringer i nyt

dansk indhold.

Det følger af den foreslåede

stk. 4,

at Slots- og Kulturstyrelsen kan opkræve

et tillægsbidrag fra medietjenesteudbyderne, jf. § 4, stk. 2-4, såfremt udby-

derne har investeret under 5 pct. af deres bidragspligtige omsætning i dansk

indhold i gennemsnit over den tre-årige periode.

Bestemmelsen medfører, at Slots- og Kulturstyrelsen har hjemmel til at ef-

terregulere i forhold til eventuelt skyldigt tillægsbidrag, som det ved udgan-

gen af en tre-årig periode viser sig, at en medietjenesteudbyder har haft pligt

til at betale grundet realiseret underinvestering i dansk indhold i forhold til

det efter stk. 3 erklærede forventede investeringsniveau, således, at medie-

tjenesteudbyderen ikke har investeret gennemsnitligt 5 pct. af den bidrags-

pligtige omsætning i dansk indhold over den 3-årige periode.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

stk. 5,

at indberettede opgørelser

over investering i nyt dansk indhold skal ledsages af en erklæring afgivet af

en uafhængig godkendt revisor.

Bestemmelsen indebærer, at medietjenesteudbyderne skal sikre, at deres

indberettede opgørelser over investering i nyt dansk indhold ledsages af en

revisorerklæring om, at opgørelserne er retvisende. Dermed sikres Slots- og

Kulturstyrelsen et korrekt grundlag for at udføre et effektivt tilsyn med kul-

turbidragsordningen.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

stk. 6,

at kulturministeren fast-

sætter nærmere regler for indberetning af opgørelser over investering i nyt

dansk indhold, herunder om indberetningens form, procedure og indhold,

frister for indberetningen samt krav til revisorerklæringerne, jf. stk. 1-3 og

Bestemmelsen medfører, at kulturministeren bemyndiges til administrativt

at fastsætte regler for medietjenesteudbydernes indberetning af opgørelser

over investeringer i nyt dansk indhold. Kulturministeren kan i den forbin-

delse fastsætte krav til proceduren for indberetningen og indberetningens

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Lovudkast til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven), fra kulturministeren

UDKAST

form og indhold. Der kan endvidere fastsættes krav til frister for indberet-

ningen. Endelig kan der fastsættes krav til de afgivne revisorerklæringer om

investeringsopgørelserne, herunder efter hvilken revisionsstandard og med

hvilken grad af sikkerhed, erklæringen skal afgives.

Det vurderes hensigtsmæssigt at fastsætte sådanne nærmere krav til medie-

tjenesteudbydernes indberetninger administrativt, bl.a. henset til forholde-

nes processuelle karakter og muligheden for lettere at kunne tilpasse kra-

vene til indberetningerne i takt med udviklingen af selve administrations-

ordningen hos Slots- og Kulturstyrelsen. Dermed kan det løbende sikres, at

Slots- og Kulturstyrelsen får de oplysninger, der er nødvendige for at kunne

bl.a. opgøre og udsende korrekte fakturaer på betaling af kulturbidrag og

føre tilsyn med ordningen, samt at der ikke stilles krav om unødvendig ind-

beretning af oplysninger.

Til § 9

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

stk. 1,

at Slots- og Kulturstyrel-

sen fører tilsyn med overholdelse af denne lov og regler udstedt i medfør

heraf og træffer afgørelser efter denne lov og regler udstedt i medfør heraf.

Bestemmelsen medfører, at Slots- og Kulturstyrelsen gives kompetence til

at føre tilsyn med ordningen samt til at træffe afgørelser efter loven og regler

udstedt i medfør heraf.

Afgørelser truffet efter loven forventes bl.a. at kunne omfatte afgørelser i

relation til medietjenesteudbydernes indbetaling af bidrag, opgørelse af den

bidragspligtige omsætning og afgørelser vedrørende, hvilke medietjeneste-

udbydere, der er omfattet af bidragspligten, herunder om deres on demand-

audiovisuelle medietjeneste er målrettet publikum i Danmark.

Det følger af den foreslåede

stk. 2,

at medietjenesteudbydere skal meddele

Slots- og Kulturstyrelsen de oplysninger, udlevere de dokumenter m.v. og

afgive de skriftlige udtalelser, som forlanges af styrelsen i forbindelse med

udøvelse af tilsynsforpligtelsen. Styrelsen kan fastsætte en frist for afgivel-

sen af sådanne oplysninger.

Bestemmelsen medfører, at de omfattede medietjenesteudbydere forpligtes

til at tilvejebringe og meddele styrelsen oplysninger i form af dokumenter,

skriftlige udtalelser m.v. til brug for styrelsens udøvelse af tilsynet med ord-

ningen.

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Lovudkast til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven), fra kulturministeren

UDKAST

Det kan f.eks. være nødvendigt for styrelsen med oplysninger om en on de-

mand-audiovisuel medietjenestes antal brugere på det danske marked, såle-

des at styrelsen kan føre tilsyn med, hvorvidt en udbyders publikum udgør

mere eller mindre end under 1 pct. af det samlede antal brugere af on de-

mand-audiovisuelle medietjenester på det danske marked, som afgør, hvor-

vidt udbyderen er undtaget fra kulturbidragspligten, jf. den foreslåede § 2,

stk. 3.

Det foreslås at indføre denne meddelelsespligt af hensyn til styrelsens mu-

lighed for at føre et effektivt tilsyn med ordningen, idet de nødvendige op-

lysninger i udstrakt grad vurderes at være forretningsfølsomme oplysninger,

der ikke er offentligt tilgængelige, og det derfor må forventes, at der vil være

et væsentligt behov for sagsoplysning, partshøring m.v. Bestemmelsens an-

det punktum indebærer, at Slots- og Kulturstyrelsen har mulighed for at fast-

sætte en frist for, hvornår sådanne oplysninger skal være styrelsen i hænde.

Dermed gives styrelsen mulighed for at tilrettelægge og føre et effektivt til-

syn.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

stk. 3,

at afgørelser truffet af

Slots- og Kulturstyrelsen efter denne lov eller bekendtgørelser fastsat i med-

før af loven kan indbringes for Radio- og tv-nævnet.

Den overvejende del af de afgørelser, som styrelsen vil træffe om, hvorvidt

konkrete medietjenesteudbydere er omfattet af bidragspligten, den korrekte

opgørelse af den omfattede omsætning m.v., vil være af både juridisk og

tilskudsadministrativt teknisk karakter og vil forudsætte en særlig teknisk

indsigt på området. Radio- og tv-nævnet varetager allerede i dag en række

opgaver på radio- og tv-området, jf. §§ 40-44b i Radio- og fjernsynsloven,

jf. lovbekendtgørelse nr. 1350 af 4. september 2020 om radio- og fjernsyns-

virksomhed m.v., og vurderes at besidde den fornødne ekspertise og indsigt

til at kunne behandle eventuelle klager over Slots- og Kulturstyrelsens af-

gørelser i henhold til denne lov og regler fastsat i medfør heraf.

Det følger af den foreslåede

stk. 4,

at kulturministeren fastsætter nærmere

regler for medietjenesteudbyderes afgivelse af oplysninger, udlevering af

dokumenter m.v. og afgivelse af skriftlige udtalelser, herunder udtalelse fra

revisor om arbejdsgange og uafhængighed, opgørelse over omsætning, be-

regning af bidragspligtig omsætning samt opgørelse og beregning over in-

vestering i dansk indhold.

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Lovudkast til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven), fra kulturministeren

UDKAST

Bestemmelsen medfører, at kulturministeren bemyndiges til administrativt

at fastsætte regler for afgivelse af dokumentation, opgørelse af omsætning,

fordeling af omsætning, samt opgørelse og fordeling af investeringer i dansk

indhold, samt fremtidige projekteringer for investering i dansk indhold. Kul-

turministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om, hvilke typer af op-

lysninger og dokumentation, medietjenesteudbyderne skal afgive i forbin-

delse med Slots- og Kulturstyrelsens tilsyn med udbyderene, herunder f.eks.

dokumentation for opgørelsen af investeringer og dokumentation for en af

medietjenesteudbyderen benyttet revisors uafhængighed.

Det vurderes hensigtsmæssigt at fastsætte sådanne nærmere regler for ind-

beretning samt udlevering af dokumentation, bl.a. henset til forholdenes

processuelle karakter og muligheden for lettere at kunne tilpasse kravene til

indberetningerne i takt med udviklingen af selve administrationsordningen

hos Slots- og Kulturstyrelsen. Dermed kan det løbende sikres, at Slots- og

Kulturstyrelsen får de oplysninger, der er nødvendige for at kunne bl.a. op-

gøre og udsende korrekte fakturaer på betaling af kulturbidrag og føre tilsyn

med ordningen, men også samtidig, at der ikke stilles krav om unødvendig

indberetning af oplysninger.

Til § 10

Med forslaget til § 10,

stk. 1,

skabes der hjemmel til, at kulturministeren kan

fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Slots- og Kultur-

styrelsen om forhold, som er omfattet af loven eller regler, som er udstedt i

medfør heraf, skal foregå digitalt. Langt størstedelen af styrelsens kommu-

nikation foregår allerede digitalt.

Forslaget indebærer bl.a., at der vil kunne fastsættes regler om, at skriftlige

meddelelser m.v. til eller fra myndighederne om forhold, som er omfattet af

loven eller regler udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt modtaget

af myndighederne, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne di-

gitale måde.

Hvis oplysningerne m.v. sendes til styrelsen på anden måde end den fore-

skrevne digitale måde, eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige

vejledningspligt i forvaltningslovens § 7, at styrelsen må vejlede om reg-

lerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på den fore-

skrevne digitale måde.

Samtidig indebærer forslaget, at skriftlige meddelelser m.v. til eller fra myn-

dighederne, der sendes på den foreskrevne digitale måde, anses for at være

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Lovudkast til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven), fra kulturministeren

UDKAST

kommet frem til adressaten på det tidspunkt, hvor meddelelsen m.v. er til-

gængelig digitalt for adressaten, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sige med

samme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem,

når den pågældende meddelelse m.v. er lagt i adressatens fysiske postkasse.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede registrerings-, indbe-

retnings-, og meddelelsespligt i de foreslåede §§ 6-9. Af bekendtgørelsen,

der vil udmønte bemyndigelsen, kan det nærmere fremgå, hvem der omfat-

tes af pligten til at kommunikere digitalt med myndighederne, om hvilke

forhold og på hvilken måde. Indtil videre er det tanken at udnytte den fore-

slåede bemyndigelse således, at skriftlig kommunikation til og fra Slots- og

Kulturstyrelsen om forhold, som er omfattet af loven eller regler udstedt i

medfør heraf, skal foregå digitalt, f.eks. via e-mail eller eventuelt via den

offentlige digitale postløsning.

Ved henvendelser til Slots- og Kulturstyrelsen kan styrelsen stille krav om,

at den pågældende oplyser en e-mailadresse, som den pågældende kan kon-

taktes på i forbindelse med behandlingen af en konkret sag eller henvendelse

til styrelsen. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende en

pligt til at underrette styrelsen om en eventuel ændring i e-mailadressen,

inden den konkrete sag afsluttes eller henvendelsen besvares, medmindre e-

mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.

På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger til brug for

kommunikation om forhold, som er omfattet af loven eller regler udstedt i

medfør af loven.

I bekendtgørelse, som vil blive udstedt i medfør af den foreslåede bemyndi-

gelse i stk. 1, kan der bl.a. fastsættes regler om, at Slots- og Kulturstyrelsen

kan sende visse meddelelser, herunder afgørelser, til den pågældendes digi-

tale postkasse med de retsvirkninger, der følger af lov om Offentlig Digital

Post.

Der kan desuden fastsættes regler om fritagelser fra pligten til digital kom-

munikation. Fritagelsesmuligheden kan bl.a. tænkes anvendt, hvor det er på-

krævet at anvende en dansk digital signatur, og der f.eks. er tale om en virk-

somhed med hjemsted i udlandet, som ikke kan få en dansk digital signatur.

Det forhold, at et selskab eller en person oplever, at den pågældendes egen

computer ikke fungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale

signatur eller oplever lignende hindringer, som det er op til den pågældende

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Lovudkast til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven), fra kulturministeren

UDKAST

at overvinde, kan ikke føre til fritagelse fra pligten til digital kommunika-

tion. I så fald må den pågældende anvende en offentlig tilgængelig computer

på f.eks. et folkebibliotek eller anmode en rådgiver om at varetage kommu-

nikationen på den pågældendes vegne.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

stk. 2,

at kulturministeren kan

fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anven-

delse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur

el.lign.

Efter den foreslåede bestemmelse kan der bl.a. fastsættes regler om krav om

anvendelse af bestemte IT-systemer, digitale formater og digital signatur el-

ler lignende.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

stk. 3,

at en digital meddelelse

anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for

meddelelsen.

Den foreslåede bestemmelse fastsætter, hvornår en digital meddelelse må

anses for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, dvs. modta-

geren af meddelelsen. For meddelelser, der sendes til Slots- og Kultursty-

relsen, er styrelsen adressat for meddelelsen. For meddelelser, som Slots-

og Kulturstyrelsen sender, er den pågældende virksomhed eller fysiske per-

son, som meddelelsen sendes til, adressat for meddelelsen.

En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til Slots- og Kul-

turstyrelsen på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for styrelsen,

dvs. når styrelsen kan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt

blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem.

En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først

for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig.

En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed

eller en person på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for de på-

gældende. En meddelelse vil blive anset for at være tilgængelig, selvom den

pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis dette skyldes

hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler

herpå kan nævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller

den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur.

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Lovudkast til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven), fra kulturministeren

UDKAST

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

stk. 4,

at kulturministeren kan

fastsætte regler om, at myndigheder kan udstede afgørelser og andre doku-

menter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov uden

underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift

eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den,

som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og doku-

menter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.

Efter den foreslåede bestemmelse kan kulturministeren fastsætte regler om,

at Slots- og Kulturstyrelsen kan udstede afgørelser og andre dokumenter ef-

ter loven eller regler udstedt i medfør heraf uden underskrift, med maskinel

eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en

teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen

eller dokumentet.

Til § 11

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

stk. 1,

at det straffes med bøde,

hvis de foreslåede bestemmelser i § 4, stk. 1 og 2, § 6, stk. 1, § 7, stk. 1, §

8, stk. 1, eller § 9, stk. 2, overtrædes.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at medietjenesteudbydere, jf. § 2,

kan ifalde bødeansvar, hvis de ikke betaler det årligt opkrævede bidrag på 2

pct. af deres bidragspligtige omsætning i Danmark, jf. § 4, stk. 1. Bestem-

melsen vil ligeledes medføre, at medietjenesteudbydere, der investerer un-

der 5 pct. af deres bidragspligtige omsætning i Danmark i dansk indhold,

kan ifalde bødeansvar, hvis de ikke betaler det årligt opkrævede tillægsbi-

drag på 3 pct., jf. § 4, stk. 2.

Bestemmelsen vil endvidere medføre, at medietjenesteudbydere, jf. § 2, kan

ifalde bødeansvar, hvis de ikke registrerer sig hos Slots- og Kulturstyrelsen,

jf. § 6, stk. 1, eller ikke indberetter en opgørelse over det seneste regnskabs-

års bidragspligtige omsætning i Danmark eller investeringsniveau i nyt

dansk indhold til Slots- og Kulturstyrelsen, jf. § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1.

Endelig vil bestemmelsen medføre, at medietjenesteudbydere, jf. § 2, kan

ifalde bødeansvar, hvis de ikke meddeler Slots- og Kulturstyrelsen de op-

lysninger, udleverer de dokumenter m.v. eller afgiver de skriftlige udtalel-

ser, som forlanges af styrelsen i forbindelse med udøvelse af tilsynsforplig-

telsen, inden for den af styrelsen fastsatte frist, jf. § 9, stk. 2.

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Lovudkast til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven), fra kulturministeren

UDKAST

For en nærmere redegørelse for gerningsindholdet henvises til de specielle

bemærkninger til § 4, stk. 1 og 2, § 6, stk. 1, § 7, stk. 1, § 8, stk. 1 og § 9,

stk. 2.

En medietjenesteudbyder er den fysiske eller juridiske person, der har det

redaktionelle ansvar for valget af audiovisuelt indhold i en audiovisuel me-

dietjeneste, og som bestemmer, hvordan det audiovisuelle indhold tilrette-

lægges, jf. definitionen i den foreslåede § 3, nr. 3.

Det følger af den foreslåede § 2, at loven som udgangspunkt finder anven-

delse på medietjenesteudbydere, der er etableret i Danmark, og som udbyder

on demand-audiovisuelle medietjenester, samt på medietjenesteudbydere,

der er etableret i en anden EU-medlemsstat, og som udbyder on demand-

audiovisuelle medietjenester, der er målrettet mod publikum i Danmark.

Udgangspunktet fraviges dog, jf. § 2, stk. 3, idet medietjenesteudbydere, der

har en årlig omsætning på under 15 mio. kr., eller har et lille publikum på

under 1 pct. af det samlede antal brugere af on demand-audiovisuelle me-

dietjenester på det danske marked, ikke omfattes af loven. Udgangspunktet

fraviges endvidere for udbydere af medietjenester, der udbydes som led i

udøvelse af public service-virksomhed, jf. lov om radio- og fjernsynsvirk-

somhed m.v. § 11, samt for medietjenesteudbydere, der er etableret i en an-

den EU-medlemsstat, hvor medietjenesten udbydes som led i udøvelse af

public service-virksomhed i henhold til reguleringen i den pågældende EU-

medlemsstat, jf. § 2, stk. 4.

Det følger modsætningsvist af etableringskravene i § 2, stk. 1 og 2, at loven

ikke finder anvendelse på medietjenesteudbydere, der ikke er etableret i en

EU-medlemsstat.

For en nærmere redegørelse for ansvarssubjektet henvises til de specielle

bemærkninger til den foreslåede § 2.

Det foreslås, at der ved udmålingen af bøder for overtrædelse af § 4, stk. 1

og stk. 2, tages udgangspunkt i den beregningsmodel for fastsættelse af nor-

malbøder, der gælder ved overtrædelse af bl.a. skattekontrollovens § 82, stk.

1, og lov om merværdiafgift (momsloven) § 81, stk. 3.

Bøden beregnes således som udgangspunkt til to gange den samlede und-

dragelse af kulturbidragspligten, når der er forsæt til unddragelse, og an-

svarssubjektet er en juridisk person. Det samme gælder, når ansvarssubjek-

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Lovudkast til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven), fra kulturministeren

UDKAST

tet er en fysisk person, og der er forsæt til unddragelsen, såfremt unddragel-

sen ikke overstiger 250.000 kr. Ved grov uagtsomhed udgør bøden en gang

den samlede unddragelse. Bødestørrelsen modificeres for de mere bagatel-

agtige unddragelser via et såkaldt progressionsknæk, som betyder, at den

del af det manglende betalte kulturbidrag op til 60.000 kr., alene medregnes

til bøden en gang ved forsæt, mens den del af det unddragne kulturbidrag,

der overstiger 60.000 kr. medregnes to gange. Ved grov uagtsomhed bevir-

ker progressionsknækket at den del af det unddragne kulturbidrag op til

60.000 kr. medregnes en halv gang, mens den resterende del af unddragelsen

medregnes en gang.

Det foreslås, at der ved udmåling af bøder for juridiske personers overtræ-

delser af § 6, stk. 1, § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, og § 9, stk. 2, tages udgangspunkt

i nedennævnte normalbødeintervaller, se nedenstående skema. Omsæt-

ningskategorierne fastlægges ud fra den bidragspligtige omsætning, jf. § 3,

nr. 4, i året for gerningstidspunktet. Ved fastsættelsen af den konkrete bøde

inden for et interval lægges der bl.a. vægt på, om virksomheden har en lav

eller høj bidragspligtig omsætning i forhold til den pågældende omsætnings-

kategori.

For fysiske personers overtrædelser af § 6, stk. 1, § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, og

§ 9, stk. 2, foreslås et bødeniveau på mellem 10.000 kr. og en nettomåneds-

løn.

Skema: Bødeniveauer for juridiske personers overtrædelse af § 6, stk. 1, §

7, stk. 1, § 8, stk. 1, og § 9, stk. 2.

Bødeniveau for virksom- Bødeniveau for virksom- Bødeniveau for virksomheder

heder i omsætningskate- heder i omsætningskate- i omsætningskategori 3

gori 1

gori 2

Bidragsplig- Op til 50. mio. kr.

tig omsæt-

ning

Niveau for 25.000 kr. -

virksom-

100.000 kr.

hedsbøder

+ 50 mio. kr. - 100 mio. + 100 mio. kr. - 1 mia. kr.

kr.

50.000 kr. -

200.000 kr.

150.000 kr. - 600.000 kr.

Det bemærkes, at fastsættelsen af straffen for overtrædelser af § 4, stk. 1 og

2, § 6, stk. 1, § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, og § 9, stk. 2, fortsat vil bero på dom-

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Lovudkast til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven), fra kulturministeren

UDKAST

stolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændighe-

der i sagen, og at det foreslåede strafniveau vil kunne fraviges i op- eller

nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller

formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens

fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

stk. 2,

at der fastsættes en mulig-

hed for at bødestrafsanktionereregler udstedt i medfør af loven. Det vil kon-

kret dreje sig om regulering i bekendtgørelsesform udstedt med hjemmel i

den foreslåede § 6, stk. 2, § 7, stk. 6, 8, stk. 6, og § 10, stk. 1, om medietje-

nesteudbydernes registrering og indberetning samt digital kommunikation.

Det foreslås, at der ved udmåling af bøder for juridiske personers overtræ-

delse af regulering i bekendtgørelsesform udstedt med hjemmel i den fore-

slåede § 6, stk. 2, § 7, stk. 6, § 8, stk. 6, og § 10, stk. 1, tages udgangspunkt

i samme normalbødeintervaller som ved overtrædelser af § 6, stk. 1, § 7, stk.

1, § 8, stk. 1, og § 9, stk. 2.

For fysiske personers overtrædelse af regulering i bekendtgørelsesform ud-

stedt med hjemmel i den foreslåede § 6, stk. 2, § 7, stk. 6, § 8, stk. 6, og §

10, stk. 1, tages udgangspunkt i samme bødeniveau på mellem 10.000 kr.

og en nettomånedsløn som for overtrædelser af § 6, stk. 1, § 7, stk. 1, § 8,

stk. 1, og § 9, stk. 2.

Der henvises til de specielle bemærkninger til stk. 1.

Det følger af den forslåede bestemmelse i

stk. 3,

at der gives adgang til at

pålægge juridiske personer strafansvar efter reglerne i den gældende straf-

felovs kapitel 5 om strafansvar for juridiske personer.

Det følger af reglerne i straffelovens § 26, stk. 1, at bestemmelser om straf-

ansvar for selskaber m.v. medmindre andet er bestemt, omfatter enhver ju-

ridisk person, herunder aktie-, anparts- og andelsselskaber, interessentska-

ber, foreninger, fonde, boer, kommuner og statslige myndigheder.

Endvidere omfatter sådanne bestemmelser enkeltmandsvirksomheder, for

så vidt disse navnlig under hensyn til deres størrelse og organisation kan

sidestilles med de ovenfor nævnte selskaber, jf. straffelovens § 26, stk. 2.

Det følger videre, at strafansvar for en juridisk person forudsætter, at der

inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Lovudkast til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven), fra kulturministeren

UDKAST

eller flere til den juridiske person knyttede personer eller den juridiske per-

son som sådan, jf. straffelovens § 27, stk. 2.

Til § 12

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

stk. 1,

at loven skal træde i kraft

den 1. januar 2024.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

stk. 2,

at kulturbidraget, jf. § 4,

stk. 1 og 2, forfalder til betaling første gang i 2025 på baggrund af medie-

tjenesteudbydernes opgørelser over den bidragspligtige omsætning i Dan-

mark i 2024.

Den foreslåede overgangsordning afgrænser kulturbidragsordningen bagud

i tid og slår fast, at der ikke kan opkræves kulturbidrag ”bagudrettet” i 2024

på baggrund af omsætningen for 2023. Den foreslåede overgangsordning vil

således sikre, at de omfattede medietjenesteudbydere får tid til at indstille

sig på den nye bidragspligt og indrette deres forretningsgange herefter, f.eks.

i relation til håndteringen af korrekt opgørelse af den bidragspligtige om-

sætning.

Til § 13

Til nr. 1

Det følger af den gældende bestemmelse i § 9 a, stk. 1, i lov om radio- og

fjernsynsvirksomhed, m.v., at en udbyder af en audiovisuel medietjeneste,

der hører under et andet lands myndighed inden for Den Europæiske Union

eller Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og som leverer en

audiovisuel medietjeneste, er undtaget fra overholdelse af danske regler in-

den for det område, der samordnes ved Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv om samordning af visse love og administrative bestemmelser i med-

lemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester, selv om tjenesten

retter sig mod Danmark, jf. dog stk. 2.

Det foreslås, at der foruden stk. 2 også henvises til den foreslåede tilføjelse

af § 9 a,

stk. 4.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 2

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Lovudkast til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven), fra kulturministeren

UDKAST

Det foreslås, at der indføres et nyt § 9 a,

stk. 4,

der, på baggrund af Medie-

aftale for 2023-2026 af juni 2023, giver mulighed for, at medietjenesteud-

bydere, der er omfattet af § 9 a, stk. 1, kan pålægges at bidrage finansielt til

fremstilling af europæiske programmer i overensstemmelse med AVMS-di-

rektivet.

Den foreslåede ændring vil medføre en fravigelse af § 9 a, stk. 1, hvorefter

de omfattede medietjenesteudbydere er undtaget fra overholdelse af danske

regler inden for det område, der er samordnet ved AVMS-direktivet. Den

foreslåede ændring vil således medføre, at det bliver muligt at indføre regler,

som pålægger medietjenesteudbydere, der hører under et andet lands myn-

dighed inden for Den Europæiske Union eller Det Europæiske Økonomiske

Samarbejdsområde, og som leverer en audiovisuel medietjeneste, at bidrage

finansielt til fremstilling af europæiske programmer i overensstemmelse

med AVMS-direktivet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 3

Radio- og tv-nævnets opgaver fremgår af §§ 40-44 b i kapitel 7 i lov om

radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. Der er i dag ikke hjemmel for Radio-

og tv-nævnet til at behandle klagesager over afgørelser truffet af Slots- og

Kulturstyrelsen i henhold til Kulturbidragsloven eller regler med hjemmel

heri.

Det følger af den foreslåede § 8,

stk. 3,

at afgørelser truffet af Slots- og Kul-

turstyrelsen efter Kulturbidragsloven kan indbringes for Radio- og tv-næv-

net. Som konsekvens heraf foreslås det, at der indføres en ny bestemmelse i

kapitel 7 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v., der tydeliggør, at

Radio- og tv-nævnet har hjemmel til at træffe afgørelser i denne type sager.

Det foreslås således, at der indføres en § 42 a i lov om radio- og fjernsyns-

virksomhed m.v., hvorefter Radio- og tv-nævnet som klageinstans kan

træffe afgørelser i sager, der bliver indbragt for nævnet, om Slots- og Kul-

turstyrelsens afgørelser truffet efter lov om visse medietjenesteudbyderes

bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven) eller regler fastsat i

medfør heraf.

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Lovudkast til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven), fra kulturministeren

UDKAST

Den foreslåede ændring vil medføre klarhed omkring, at afgørelser truffet

af Slots- og Kulturstyrelsen efter loven eller bekendtgørelser fastsat i medfør

af loven kan indbringes for Radio- og tv-nævnet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger

og til de specielle bemærkninger til § 9, stk. 3.

Til § 14

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, idet sags-

området er overtaget af henholdsvis de færøske og grønlandske myndighe-

der.

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Lovudkast til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven), fra kulturministeren

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende

formulering

Lovforslaget

§ 13

I lov om radio- og fjernsynsvirk-

somhed, jf. lovbekendtgørelse nr.

1350 af 4. september 2020, som

ændret ved lov nr. 2212 af 29. de-

cember 2020 og lov nr. 1595 28.

december 2022, foretages følgende

ændringer:

§ 9 a, stk. 1,

indsættes efter »stk.

§9a

En udbyder af en audiovisuel me-

2«: »og stk. 4«.

dietjeneste, der hører under et an-

det lands myndighed inden for Den

Europæiske Union eller Det Euro-

pæiske Økonomiske Samarbejds-

område, og som leverer en audio-

visuel medietjeneste, er undtaget

fra overholdelse af danske regler

inden for det område, der samord-

nes ved Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv om samordning af

visse love og administrative be-

stemmelser i medlemsstaterne om

udbud af audiovisuelle medietjene-

ster, selv om tjenesten retter sig

mod Danmark, jf. dog stk. 2.

Stk. 2-3. -–

§ 9 a

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Uanset stk. 1 kan medietje-

nesteudbydere, der hører under et

andet lands myndighed inden for

Den Europæiske Union eller Det

Europæiske Økonomiske Samar-

bejdsområde, og som leverer en au-

diovisuel medietjeneste, pålægges

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 128: Lovudkast til forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (Kulturbidragsloven), fra kulturministeren

UDKAST

at bidrage finansielt til fremstilling

af europæiske programmer i over-

ensstemmelse med Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv om sam-

ordning af visse love og administra-

tive bestemmelser i medlemssta-

terne om udbud af audiovisuelle

medietjenester.«

Efter § 42 a indsættes:

»§

42 b.

Radio- og tv-nævnet kan

som klageinstans træffe afgørelser i

sager, der bliver indbragt for næv-

net, om Slots- og Kulturstyrelsens

afgørelser truffet efter Lov om

visse medietjenesteudbyderes bi-

drag til fremme af dansk kultur

(Kulturbidragsloven) eller regler

fastsat i medfør heraf.