Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)
KUU Alm.del Bilag 123
Offentligt
2737990_0001.png
MUSEUM SØNDERJYLLAND
SEKRETARIATET
AASTRUPVEJ 48 A | DK-6100 HADERSLEV
T +45 65 370 700
10.08.2023 AJ
Museum Sønderjyllands statsstøtte er udhulet med 8 mio. årligt kr. siden 2010
Museum Sønderjylland modtager 32,1 mio. kr. i statsstøtte og er blandt de
museer, der modtager mest i statsstøtte. Museet rammes derfor relativt hårdt,
når det statslige tilskud til museerne ikke følger den generelle prisudvikling.
Den utilstrækkelige PL-fremskrivning betyder, at realværdien af Museum
Sønderjyllands statsstøtte i 2024 vil være blevet udhulet med 8 mio. kr. siden
2010. Samtidig er porteføljen af opgaver, der skal løses for tilskuddet
,
uændret.
Konsekvensen er, at Museum Sønderjylland (og de få andre museer, der har
staten som hovedbidragsyder) gennem de seneste 15 år er blevet markant
dårligere stillet end museer, der ikke har staten som primær bidragsyder.
Museum Sønderjylland anmoder derfor om følgende:
Museum Sønderjylland bør kompenseres for den utilstrækkelige
indeksregulering på finansloven. En øget statsstøtte på 8 mio. kr. i 2024 vil
bringe museets statsstøtte tilbage på det normale niveau.
Udhulingen af Museum Sønderjyllands statstilskud bør fremadrettet
standses. Det kan sikres ved at indeksregulere statens museumsstøtte, så
den fremadrettet følger den generelle prisudvikling.
Behov for akut handling
Den utilstrækkelige PL-fremskrivning har betydet, at Museum Sønderjylland i
efteråret 2022 måtte opsige 11 medarbejdere og midlertidigt lukke 3 ud af 9
udstillingssteder.
Hvis Museum Sønderjyllands statsstøtte ikke bliver forhøjet på finansloven 2024,
vil konsekvenserne være:
KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 123: Henvendelse af 10/8-23 fra Museum Sønderjylland om statsstøtte
2737990_0002.png
Permanent lukning af flere udstillingssteder
Afskedigelse af flere specialiserede medarbejdere
En mulig opgivelse af et fagligt ansvarsområde
En betydelig reduktion i udstillings- og aktivitetsprogrammet
Et nationalt ansvar
Museum Sønderjylland er landets næststørste museum med 9 udstillingssteder
fordelt over fire kommuner. Det er omkostningstungt at drive mange
udstillingssteder fordelt over et stort geografisk område i flere kommuner.
Museum Sønderjylland varetager samtidig Danmarks største arkæologiske
ansvarsområde og har som et af de få museer i Danmark nationale
ansvarsområder inden for både arkæologi, historie, kunst og naturhistorie. Det
kræver en høj grad af specialisering.
Endelig varetager Museum Sønderjylland formidlingen af en række nationale
fortællinger og specialområder, herunder relationen mellem danske konger og
slesvigske hertuger,
krigen i 1864, 1. Verdenskrig, genforeningen i 1920, og ikke
mindst den vigtige og lærerige historie om forholdet mellem dansk og tysk og
mellem flertal og mindretal.
Fortsætter den utilstrækkelige PL-fremskrivning af statsstøtten vil konsekvensen
være en forskydning af Museum Sønderjyllands arbejde væk fra det regionale,
nationale og grænseoverskridende arbejde og hen imod lokalhistorien.
De sønderjyske kommuner har fordoblet deres støtte siden 2007
De fire sønderjyske kommuner
Aabenraa, Tønder, Haderslev og Sønderborg
har
næsten fordoblet det kommunale bidrag til Museum Sønderjylland fra 11 mio.
kr. i 2007 til 19,9 mio. kr. i 2022.
Forholdet mellem det statslige og kommunale tilskud er således gået fra ca.
75/25 procent i 2007 til ca. 60/40 procent i 2022. Derudover har kommunerne
påtaget sig driften af seks museer, som er blevet udskilt fra Museum
Sønderjylland.
Kommunerne har vist et øget engagement i den særlige sønderjyske kulturarv og
grænselandets vigtige fortælling, som er central i Danmarkshistorien.
Museum Sønderjylland appellerer til, at staten igen påtager sig sit oprindelige
ansvar for museet og for grænselandets særlige kulturarv.
Axel Johnsen, direktør, ph.d.
Museum Sønderjylland
30 80 26 95 /
[email protected]
2