Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)
KUU Alm.del Bilag 119
Offentligt
2731794_0001.png
Svar på spørgsmål om momsfritagelse på
Kulturministeriets område
Spørgsmål
Ved den tekniske gennemgang af finansloven og udlodningsmidlerne på Kulturmi-
nisteriets område den 30. maj 2023 spurgte et medlem af Kulturudvalget om, hvor
stor en del af midlerne på KUM’s område, der var momsfritaget.
Svar
Fsva. delen om de generelle regler for momsfritagelse henvises til besvarelsen af
KUU alm. del. spm. 77 af 11. maj 2023.
Det kan tilføjes, at der årligt gives momsrefusion til DR og de regionale TV 2-virk-
somheder på finansloven. Disse public service-virksomheder er overgået fra licens-
finansiering til finansiering på finansloven, og i den forbindelse er det ikke muligt
at afløfte udgifter til moms. Refusionsordningen følger af
Aftale om fokusering af
DR og afskaffelse af medielicensen
mellem den daværende regering (V, LA og K) og
DF af 16. marts 2018, hvor det er ”forudsat, at de institutioner, der i dag har fra-
drag for købsmoms, kompenseres fuldt ud for tabet af momsfradrag”. Afskaffelsen
af medielicensen uden en refusionsordning ville betyde en stor nettoformindskelse
af public service-virksomhedernes rammer, hvilket alt andet lige ville føre til, at
public service-opgaven ikke ville kunne løftes i samme omfang som tidligere. I 2023
var der afsat 923,0 mio. kr. til formålet på §21.81.08. Refusion af DR's og regionale
TV 2 virksomheders udgifter til merværdiafgifter.
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt
Jour. nr. 107861