Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)
KUU Alm.del Bilag 114
Offentligt
2724496_0001.png
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Kultur-
udvalg om afgivelse af indlæg i retssagen for EU-Domstolen,
C-214/23, Europa-Kommissionen mod Kongeriget Danmark,
vedr. ufuldstændig gennemførsel af ophavsretsdirektivet
1. Indledning
stævning indgivet af Kommissionen
Europa-Kommissionen har den 31. marts 2023 indgivet stævning ved EU-Domsto-
len mod Danmark med påstand om,
(1) at det fastslås, at Kongeriget Danmark har tilsidesat sine forpligtelser i
henhold til artikel 29 i ophavsretsdirektivet
1
ved ikke senest den 7. juni
2021 at have vedtaget alle de love og administrative bestemmelser, der er
nødvendige for at efterkomme direktivet, eller, under alle omstændigheder,
ved ikke at have underrettet Kommissionen om disse love og administra-
tive bestemmelser,
(2) at Kongeriget Danmark tilpligtes at betale Kommissionen et fast beløb på
3.642 EUR pr. dag fra dagen efter fristen for gennemførelsen af Direktivet
og indtil den dag, hvor traktatbruddet bringes til ophør, eller i tilfælde af,
at det ikke er bragt til ophør, datoen for afsigelsen af dom i nærværende
sag, dog minimum 1.456.000 EUR,
(3) at Kongeriget Danmark tilpligtes at betale Kommissionen tvangsbøder på
21.840 EUR pr. dag fra datoen for afsigelsen af dom i nærværende sag, ind-
til Kongeriget Danmark har opfyldt sine forpligtelser i henhold til direkti-
vet, samt
(4) at Kongeriget Danmark pålægges at betale sagens omkostninger.
31. maj 2023
JDL
2. Kommissionens argumenter i sagen
Kommissionen har i stævningen nedlagt påstand om, at Danmark har tilsidesat
sine forpligtelser i henhold til artikel 29 i ophavsretsdirektivet, idet Danmark ikke
har vedtaget alle de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at
efterkomme direktivet.
Kommissionen anfører desuden, at artikel 260, stk. 3, TEUF giver Kommissionen
mulighed for at angive størrelsen af det faste beløb eller den tvangsbøde, som Kom-
missionen efter omstændighederne finder det passende, at medlemsstaten skal be-
tale i en situation som den foreliggende.
Kommissionen bestrider ikke, at direktivets art. 15 og 17 er blevet gennemført i
Danmark ved lov nr. 1121 af 4. juni 2021, og at Danmark i denne henseende har
efterkommet direktivet og orienteret om gennemførselsforanstaltninger. Kommissi-
onen inddrager denne omstændighed i sin påstand om fastsættelse af bødens stør-
relse.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/790 af 17. april 2019 om ophavsret og beslægtede rettigheder på
det digitale indre marked og om ændring af direktiv 96/9/EF og 2001/29/EF (EUT L 130 af 17.5.2019, s 92),
1
Jour. nr. 101209
KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Notat om afgivelse af indlæg i retssagen for EU-Domstolen C-214/23 vedr. ufuldstændig gennemførsel af ophavsretsdirektivet, fra kulturministere
2724496_0002.png
3. Kulturministeriets argumenter i sagen
Efter Kulturministeriets opfattelse bør der i relation til Kommissionens første på-
stand tages bekræftende til genmæle om den manglende fuldstændige gennemfø-
relse af ophavsretsdirektivet. Det bestrides således ikke, at direktivet ikke er gen-
nemført i sin helhed, og at alene direktivets art. 15 og 17 blev gennemført ved lov
nr. 1121 af 4. juni 2021 og dermed inden for den direktivfastsatte frist. Dette er li-
geledes angivet i ministeriets svar på åbningsskrivelse af 24. september 2021 og
svar på begrundet udtalelse af 30. juni 2022.
For så vidt angår Kommissionens anden påstand om pålæggelse af et fast bødebe-
løb bør der efter ministeriets opfattelse nedlægges en principal påstand om frifin-
delse, og en subsidiær påstand om betaling af et af Domstolen fastsat lavere beløb.
Til støtte herfor bør der argumenteres for, at den forsinkede gennemførsel af direk-
tivet er undskyldelig og ikke har en sådan grovhed, som kan begrunde bøder som
de af Kommissionens påståede.
Forsinkelsen med implementeringen skyldes således ekstraordinær travlhed med
håndteringen af corona-krisen. Ressourcerne i Kulturministeriet er blevet anvendt
til etableringen af hjælpepakker og håndteringen af de mange svære udfordringer,
som corona-krisen har betydet for kulturen, idrætten og foreningslivet i Danmark.
Derudover har folketingsvalget i november 2022 haft betydning for gennemførslen.
Det er Kulturministeriets vurdering, at håndtering af covid-19 pandemien og det
efterfølgende efterslæb ift. udestående regulering m.v. udgør en sådan særegen og
ekstraordinær situation, at forsinkelsen er undskyldelig og ikke bør medføre bøder
som angivet i Kommissionens påstande.
Dette understreges af, at en lang række medlemsstater i større eller mindre grad
har været forsinket med gennemførslen af direktivet, og hele 11 medlemsstater har
i lighed med Danmark modtaget stævning herom. I denne forbindelse bemærkes,
at Danmark som det eneste af de indstævnte medlemslande har gennemført direk-
tiv (EU) 2019/789 om onlinetransmissioner samt retransmissioner og artikel 15 og
17 i ophavsretsdirektivet inden for den fastsætte frist.
De resterende bestemmelser i ophavsretsdirektivet medfører på flere områder
alene justeringer i gældende dansk ret, hvilket også var en af bevæggrundene for,
at rettidig gennemførsel af bestemmelserne i artikel 15 og 17, som regulerer tech-
giganternes ansvar ift. rettighedshaverne, blev prioriteret ved lovændringen i som-
meren 2021. Også af denne årsag bør bøderne bortfalde eller i hvert fald takseres
til et lavere niveau.
På baggrund af ovenstående kan grovheden i forsinkelsen ikke takseres som op-
gjort af Kommissionen.
Side 2
KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Notat om afgivelse af indlæg i retssagen for EU-Domstolen C-214/23 vedr. ufuldstændig gennemførsel af ophavsretsdirektivet, fra kulturministere
2724496_0003.png
For så vidt angår Kommissionens tredje påstand om pålæggelse af tvangsbøder bør
det i svarskriftet oplyses, at regeringen forventer at have opfyldt sine forpligtelser i
henhold til direktivet forud for afsigelsen af dom i nærværende sag. Et lovforslag
til gennemførelse af de resterende dele af ophavsretsdirektivet har således været i
høring fra den 10. marts til den 11. april 2023, er fremsat for Folketinget den 3.
maj og forventes vedtaget senest primo juni 2023 med ikrafttræden senest den 1.
juli 2023.
På denne baggrund afgiver regeringen indlæg i sagen i overensstemmelse med det
ovenfor anførte.
Side 3