Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling), Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)
GRU Alm.del Bilag 62, KUU Alm.del Bilag 106
Offentligt
Til Folke ngets Grønlandsudvalg.
25. maj 2023
I Grønland udgives avisen Sermitsiaq.AG. Den findes også på ne et i både en dansksproget og grønlandsk
udgave. Avisen kri seres o e for manglende kri sk journalis k og for ensidigt at dyrke Grønlands
selvstændighed og konflikter mellem Danmark og Grønland med fokus på et postkolonialt traume.
Avisen har desværre også en redak on, der sorterer deba ører fra, hvis de er kri ske over for avisens
journalis ske linje. Jeg er en af dem, og jeg mener det er en urimelig form for censur. Jeg har prøvet at
kommunikere med den ansvarshavende redaktør uden held. Se bilag.
Anledningen l min henvendelse l Folke ngets Grønlandsudvalg er, at jeg hylder den danske ytringsfrihed,
men er klar over, at den ikke gælder i Grønland. Men da Sermitsiaq-AG årligt får en stø e på 3,2 mio kroner
fra den danske lov om mediestø e, mener jeg mediet bør leve op l danske standarder.
Ved gennemlæsning af loven er jeg blevet opmærksom på, at Sermitsiaq.AG ikke er bere get l stø e, da
Folke nget har vedtaget, at loven ikke gælder i Grønland og på Færøerne.
Jeg har i går sendt nedenstående mail l Kulturministeriet:
Til Kulturministeriet.
Iflg. LOV nr 1604 af 26/12/2013 ændret ved LOV nr 472 af 17/05/2017 kan der udbetales mediestø e l
danske udgivelser.
Begge love har i sidste § teksten: Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Siden 2018 har de grønlandske medier Sermitsiaq og AG modtaget årligt 3,2 mio kr.
Hvordan kan det lade sig gøre, at disse medier, der er hjemmehørende i Grønland, og dermed ikke omfa et
af loven, modtager dansk mediestø e, når medier er en del af Selvstyrets hjemtagne områder?
Venlig hilsen
Lennie Boesen
Personligt finder jeg det uheldigt, at den grønlandske befolkning bevidst vildledes af journalisterne i aktuelle
kulturelle spørgsmål. Jeg svarede fx sådan her på en ar kel i Sermitsiaq om det urimelige i, at det tyske
mindretal i Danmark er bedre s llet sprogligt end grønlændere:
Det tyske mindretal i Danmark lever i et område, der var tysk fra 1864 l 1920. Det får sine penge l dri af
deres skoler fra Tyskland og delvis fra Danmark. Det danske mindretal i Sydslesvig (Tyskland) får sine penge
fra Tyskland og delvis fra Danmark. Det er a alt i Bonn og København erklæringerne fra 1955. Ordningen
skyldes, at begge mindretal lever i et område, der engang havde deres kultur men som nu er på den anden
side af grænsen.
Jeg forstår ikke Tove H. Malloys konklusion, for hvornår har Danmark været en del af Grønland? Hvilke
grønlændere i Danmark kan påstå, at de bor på dligere grønlandsk område?
Danmark og danskerne betaler i øjeblikket 53% af Grønlands udgi er l skoler, børnehaver, hospitaler,
plejehjem osv., uden at der går en krone lbage l de grønlændere (25% af befolkningen), der er fly et l
Danmark.
Avisens på stand var: