Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)
KUU Alm.del Bilag 103
Offentligt
Til Kulturudvalget og Ministeren for Kultur
17.05.23
Er det ikke de facto en ekspropriation uden kompensation?
Nu kom
dagen som alle vi små forfattere ”frygter”. Dagen hvor vi i
e-boksen får 2
breve fra Slots- og Kulturstyrelsen om Bibliotekspengene.
Brevene føles som en ydmygelse, både som person og som forfatter.
Jeg har skrevet 2 bøger. Mine bøger er ikke kommet i kæmpeoplag, men de
danske biblioteker har fundet dem gode nok til at købe dem i et mindre antal. Da
bibliotekerne har et godt byttesystem indbyrdes, kan de nøjes med et mindre
antal af de ikke så kendte bøger. Det har to konsekvenser for os forfattere. 1)
salget til bibliotekerne er småt og giver kun en
meget
lille indtægt og 2) pga. det
lave antal udløser det ingen bibliotekspenge, uanset hvor meget bøgerne udlånes.
Udlånene begrænser desuden salget på det åbne marked, hvor vi dog trods alt kan
tjene lidt på salget.
Da der er en minimumsgrænse for udbetaling af bibliotekspenge på 1407 kr. per år
per person, er vi rigtigt mange, der ikke får noget udbetalt. For nogle år siden fik
jeg fortalt, at det var for omstændigt at beregne og udbetale små beløb. Men
upåagtet den forklaring modtager jeg hvert år to lange breve, som dels informerer
meget detaljeret om, hvordan man udregner beløbet og dels, at jeg ikke får noget
udbetalt, fordi mit bog antal er under minimumsgrænsen. Hvis man kan beregne
beløbet, kan man også meget nemt overføre beløbet til vores nem konto og
omkostningerne vil være meget små, fordi udbetalingerne jo skal beskattes.
Der kan selvfølgelig være andre grunde til en minimumsgrænse, men hvis jeg
skylder 1350 kr. til SKAT får jeg det da ikke eftergivet! Hvorfor skal vi små
forfattere så eftergive et tilsvarende beløb til Kulturstyrelsen?
Selve pengebeløbet er ikke det vigtigste, men det faktum at staten reelt tager
vores ejendom fra os uden kompensation finder jeg urimeligt. En slags
ekspropriation uden kompensation. Måske ikke juridisk, men sådan føles det. Man
har lagt sjæl og mange kræfter i at skrive en bog og så bestemmer Staten, at de da
bare kan låne værket ud gratis. Man kan ikke engang afslå at sælge bogen til
Bibliotekerne. Det føles som et meget ubehageligt overgreb og så bliver vi endda
mindet om det hvert år med hele to skrivelser. Det virker hånende.
1