Kirkeudvalget 2022-23 (2. samling)
KIU Alm.del Bilag 61
Offentligt
2744968_0001.png
DIAKONI ER
N
ÆS
Kirkeudvalget 2022-23 (2. samling)
KIU Alm.del - Bilag 61
Offentligt
LUDER
K
K
ÆRLI
E
T
E
DE
FÆ
N
RN
O
M
Æ
M
P
FO
A
R
RE
TFÆ
SK
ABE
Æ
RKE
T
RV
K
Inspirationspapir til drøftelse af diakoni
i kirken og i diakonale organisationer
B
IN
V
GH
LL
ESSK
A
ED
IGH
R
D
ED
1
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 61: Invitation fra Dansk Diakoni Råd til møde med Kirkeudvalgets medlemmer
2744968_0002.png
Indhold
1:
2:
3.1:
Indledning og formål
Diakoniens teologiske grundlag
En diakonal kirke
3
4
6
7
8
10
12
14
1: Indledning og formål
I Danmark findes der mange forskellige mennesker, der arbejder med diakoni. Man kan arbejde
med diakoni på flere måder og på flere niveauer. Nogle arbejder med diakoni i en lokal kirke, hvilket
vi kalder sognediakoni, mens andre arbejder med diakoni i en diakonal organisation, hvilket vi kal-
der organisationsdiakoni. Diakoni udøves både i kirkerne, menighederne og i samfundet.
En række uddannelsesinstitutioner står bag uddannelse indenfor den diakonale verden, hvor-
igennem mennesket klædes fagligt på til at praktisere diakoni som en del af personens faglig-
hed. Diakonien kan tydeligvis tage sig forskelligt ud og praktiseres på forskellig vis afhængigt af
konteksten. Men fælles vil være, at man gennem diakonien forsøger at nå ud til de mennesker, der
måtte have brug for det.
I Norge har de i flere år haft en ”Plan for Diakoni i Den norske kirke”. Dén har vi ladet os inspirere
af i Dansk Diakoniråd og har forsøgt at tilpasse planen til danske forhold. Baggrunden for det-
te er ønsket om at skabe en fælles forståelse af, hvad diakoni er, og hvilken betydning den har i
Danmark. Formålet med materialet er at inspirere kirker, organisationer, frivillige og politikere til
at tale med om, hvad diakoni er: hvilken rolle den har i samfundet, og hvilken rolle den bør have i
fremtiden.
Diakoni er ikke kun en handling, det er en holdning til næsten, samfundet og livet.
Dette inspirationspapir er tiltænkt alle organisationer, der arbejder med diakoni, med det formål
at tydeliggøre, hvilken merværdi diakonien giver til den enkelte, menigheden, organisationen og
samfundet. Diakoni er ikke én bestemt faglighed, men snarere et menneskesyn, en orientering og
et værdisæt man har med sig, uanset om man er frivillig eller ansat. Alle har en personlighed med
på arbejdet sammen med ens faglighed, og det er her, at diakonien bliver tydelig for alle, der er i
stand til at identificere den.
3.2: Diakoni og samfund
4.1:
Næstekærlighed
4.2: Inkluderende fællesskaber
4.3: Værn om skaberværket
4.4: Kamp for retfærdighed
Faglighed
Personlighed
Privat
Vi håber, at følgende materiale kan være med til at give inspiration til det diakonale arbejde.
”Diakoni er evangeliet i handling og udtrykkes gennem næstekærlighed, inkluderende fælles-
skab, værn om skaberværket og kamp for retfærdighed. Diakoniens forankring er troen på
Den treenige Gud. Mennesket er skabt i Guds billede til at være medmenneske”.
2
3
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 61: Invitation fra Dansk Diakoni Råd til møde med Kirkeudvalgets medlemmer
2744968_0003.png
Sådan formulerer den norske kirke sig – og vi vil i Dansk Diakoniråd gerne knytte os til denne
definition, fordi det giver et helhedsblik for, hvad diakoni er. Diakoni er både en tjeneste for med-
mennesket, skaberværket og Gud. Alle uanset alder er kaldet til et hverdagsliv i tjeneste. Diako-
nien bliver således både en grundtone i menighedens forhold samtidig med, at den gøres konkret
i særlige diakonale aktiviteter. Diakonien bliver som det lag i lagkagen, der gennemsyrer alle lag
og er en grundtone i hele kristendommens virke: I forkyndelse, undervisning, mission og praktisk
hverdag. Vi er meget bevidste om, at mission kan være en del af diakonien, og at det skal være
tydeligt for alle, hvornår missionen er en del af diakonien.
Således sammenfatter vi som den norske kirke de diakonale udfordringer i næstekærlighed, inklu-
derende fællesskab, værn om skaberværket og kamp for retfærdighed.
0
I dåben får vi del i Kristus og bliver en del af den verdensomspændende kirke. Alle døbte er
kaldede til at virkeliggøre medmenneskelig omsorg i deres liv (se Romerbrevet kap. 6, vers 13).
0
Som Kristus gav sit liv for os, skal vi give vores liv for andre (se Johannes’ første brev kap. 3,
vers 16).
0
Vær barmhjertige, som jeres Fader (se Lukas-evangeliet kap. 6, vers 36).
Diakoni er både
at være
og
at gøre.
Diakoni er en del af dét at være et troende menneske. At gøre
troen virksom i handling betyder at spørge igen og igen og at rette blikket mod medmennesket.
Også hér er der mange perspektiver at hente i Bibelen og nedenfor er eksempler på dette:
0
Hvem er min næste? (se Lukas-evangeliet kap.10, vers 29-37).
Refleksionsspørgsmål
Hvad er relationen mellem diakoni og mission hos jer?
Hvad er målet med diakoni hos jer?
0
Hvad vil du have, at jeg skal gøre for dig? (se Lukas-evangeliet kap.18, vers 41).
0
Hjælp de sultne, fattige og marginaliserede. (se Matthæus-evangeliet kap.25, vers 35-46).
Næstekærlighed
omfatter i Bibelen alt fra fjendekærlighed til egenkærlighed. Det drejer sig kort
sagt om alle sider ved mennesket (Mat. 5.43-48). Gensidighed er et nøgleord. Omsorg og næste-
kærlighed bygger på gensidighed, ligeværd og respekt for den andens integritet uanset, hvem den
anden er.
2: Diakoniens grundlag
”Diakoni er evangeliet i handling og udtrykkes gennem næstekærlighed, inkluderende fælles-
skab, værn om skaberværket og kamp for retfærdighed. Diakoniens forankring er troen på
Den treenige Gud. Mennesket er skabt i Guds billede til at være medmenneske”.
Diakoniens udgangspunkt findes i den opgave, Gud har givet mennesker, og som kommer til ud-
tryk i hele den kristne tro.
Det er en central del af det kristne menneskesyn, at vi som mennesker er skabt i Guds billede til at
være medmennesker. Mennesket er ingen ø. Vi er udleveret til hinanden, og vi er afhængige af hinan-
den og af alt andet, som lever. Ingen kan helt og holdent leve af sig selv eller for sig selv. Vi er skabt til
at tjene hinanden og til at drage omsorg for hinanden. Samtidig er hele skaberværket afhængigt af,
at menneskene tager sit forvalteransvar alvorligt. Med udgangspunkt i troen på Gud har vi ansvar for
verden, for skaberværket og for menneskeværdige sociale forhold for vore medmennesker.
Der findes mange perspektiver herpå i Bibelen og nedenfor er eksempler på dette:
0
Evnen til at gøre
det gode
er en mulighed, som er i alle mennesker (se Romerbrevet kap. 2, vers 14).
0
Hos det menneske, som tror på Kristus, vil troen være virksom i kærlighed (se Galaterbrevet
kap. 5, vers 6).
Inkluderende fællesskab
er et vigtigt udtryk for kirkens og de diakonale organisationers med-
menneskelige omsorg. Dette fællesskab beskrives i Bibelen som en krop med mange forskellige
lemmer og funktioner (1. Kor. 12). I dette fællesskab mødes mennesker med forskellige evner,
forskellige kulturer og etniske baggrunde. I et inkluderende fællesskab skal den enkelte både se og
blive set. Der gives gensidig trøst og hjælp, der frigøres nye kræfter og nyt håb.
At værne om skaberværket
er en del af Guds forvalteropgave og indebærer et ansvar for at beva-
re hele skaberværkets integritet. I dag er det tydeligt at skaberværket, mange dyre- og plantear-
ter og hele økosystemer, trues på forskellig vis gennem menneskets aktivitet og grådige ressour-
ceforbrug. Forståelsen af mennesket som herre og hersker over naturen må korrigeres.
Kirken og de diakonale organisationer bør styrke forståelsen af mennesket som afhængigt af alle
sine relationer; til Gud, til medmennesket, til sig selv og resten af skaberværket. (1.Mosebog 1,28).
Engagement for klima og miljø er en følge af en sådan forståelse.
Kampen for retfærdighed
indebærer at stille sig ved siden af medmennesket, ikke som passiv
tilskuer, men i aktivt engagement. Mennesket lever i og er afhængig af samfundsmæssige struk-
turer. Samfundsforhold rundt om i verden påvirker den enkeltes liv, også når det gælder dysfunk-
tionelle livsvilkår.
For at skabe nye muligheder og ændringer for et menneske, vil det derfor være nødvendigt at
identificere, hvad der er årsag til mistrivslen. For derpå at arbejde for at bekæmpe de forhold, der
fastholder et menneske i nød og lidelse (Lk. 12.13-21).
At vise solidaritet er at tage kampen op og arbejde for fred og retfærdighed.
4
5
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 61: Invitation fra Dansk Diakoni Råd til møde med Kirkeudvalgets medlemmer
2744968_0004.png
3.1: En diakonal kirke/organisation
Diakonien har altid været en del af kirkens væsen. Organisering og form har ændret sig, men
omsorgstjenesten er blevet opretholdt til alle tider. Efter reformationen blev diakonien herhjem-
me sognets opgave, og i kølvandet på de store ændringer i det danske samfund i det 19. og 20.
århundrede opstod organisations- og institutionsdiakonien.
I dag udgør de diakonale organisationer og institutioner sammen med sognekirkelige initiativer og
menighedsplejere den kirkelige diakoni. Det diakonale arbejde er vidt forgrenet og rummer tiltag
af vidt forskellig karakter og på vidt forskelligt niveau. I både teori og praksis rummer diakonien
derved alt fra hverdagens lavpraktiske hensyn og gøremål til en imødegåelse af menneskets ån-
delige behov for omsorg.
De
sognekirkelige
initiativer og menighedsplejen har almindeligvis det lokale arbejde for øje. Det
drives primært af frivilliges engagement og målretter sig det enkelte sogns behov. Ofte er kirke-
og kulturmedarbejderen eller sognemedhjælperen et centralt omdrejningspunkt. Der arbejdes
bl.a. med sogneklubber, besøgstjeneste, måltids - og arbejdsfællesskaber, babysalmesang og
familiearbejde, sociale arrangementer osv.
De senere år er der, på tværs af sognegrænser, kommet nye
provstidrevne
diakonale initiativer
i spil. De igangsættes oftest af lønnet arbejdskraft og inddrager frivillige i arbejdet. Der arbejdes
bl.a. med besøgstjeneste, familieklubber, rådgivning, sorggrupper og tværkulturelt arbejde. Ret-
ningslinjerne for arbejdet gives primært af samarbejdsaftaler på provstiniveau.
De
diakonale organisationers
og institutioners arbejde har en tradition for professionelt om-
sorgsarbejde indenfor det sundheds- og socialfaglige område, som rækker tilbage til det 19.
århundrede. Arbejdet foregår ofte på landsplan og målretter sig primært mennesker i udsatte
positioner, der er berørt af sociale problemer som for eksempel misbrug, ensomhed, sygdom og
nedsat funktionsevne. Arbejdet finansieres i høj grad af offentlige midler og drives af uddannet og
professionelt omsorgspersonale samtidig med, at inddragelse af frivillige i arbejdet og indsamling
af egne midler altid har hørt til de diakonale organisationers DNA og selvforståelse. På samme
måde har arbejdet med projekter og social innovation været en del af arbejdet, der bl.a. omfatter:
misbrugsbehandling, botilbud for børn og unge, psykiatriske døgntilbud, sociale caféer, herbergs-
og varmestuearbejde, rådgivning, støttende fællesskaber, familiearbejde, socialt iværksætteri,
uddannelsestilbud, fængselsarbejde, tværkulturelt arbejde og fortalervirksomhed. Retningslin-
jerne for arbejdet gives af de enkelte organisationers og institutioners bestyrelser – i henhold til
organisationens diakonale værdigrundlag og formål – og ofte i tilknytning til samarbejdsaftaler
med offentlige myndigheder.
De
diakonale uddannelsesinstitutioner
har til formål at uddanne mennesker i diakoniens tradi-
tion, værdier og menneskesyn med et bredt anvendelsesområde, hvor medmenneskelighed er i
spil. Diakonien er tværfaglig i sin praksis, og det betyder, at den naturligt arbejder sammen med
mange forskellige typer af faglige sammenhænge, for eksempel det sundhedsfaglige, socialfaglige
og kirkefaglige. De diakonale uddannelsesinstitutioner er med til at sikre kirkerne og de diakonale
organisationer, at de kan få medarbejdere med den rette indstilling og menneskesyn til arbejdet.
Derudover er det muligt at blive indviet som diakon efter endt uddannelse, som en officiel indtræ-
den i embedet. I 2001 gav bispekollegiet udtryk for, at det kunne være godt med et fælles ritual
for diakonerne, der sikrede en ensartethed på tværs af diakonuddannelser.
Kristelig Dagblad skrev dengang, at det
”løftede diakonien et skridt op ad den officielle stige”
¹ med et
sådant fælles ritual. Diakonien har en særlig plads i kirken gennem uddannelse og ritualer, og det
kan denne fælles definition bidrage til at understøtte.
Det kan skabe merværdi for dem, vi ønsker at hjælpe, når de diakonale organisationer og lokale
sognemenigheder samarbejder. Det kan være den lokale menighed, som leverer præst og frivilli-
ge til den sociale cafe i sognet, landsorganisationen som låner menighedslokaler, organisationer,
som er dygtige til at skabe kontakt med udsatte grupper og bygge bro til fællesskaber i sognet og
lignende.
Vi møder således det diakonale arbejde i mange afskygninger i det danske samfund, og diakonien
kommer til udtryk i mange situationer i hverdags- og menighedslivet. Fælles for de mange initiati-
ver er, at de har medmennesket for øje. I det diakonale arbejde handler det ikke om, hvad man får
ud af det, men om, hvad man kan bidrage med.
3.2: Diakoni og samfund
Diakoni foregår altid i en samfundsmæssig kontekst, fordi kirken og de diakonale organisationer
er en del af samfundet både lokalt, nationalt og internationalt. Kirken og de diakonale organisa-
tioner er både et trosfællesskab og en del af den offentlige forvaltning. Det er nødvendigt at få
klarhed over både diakoniens muligheder, begrænsninger og dens særpræg. Hvad betyder diakoni
i dagens samfund? Skal den være et alternativ til det, som gøres af det offentlige - et supplement
6
7
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 61: Invitation fra Dansk Diakoni Råd til møde med Kirkeudvalgets medlemmer
2744968_0005.png
- eller skal diakonien erstatte offentlige tiltag? Hvordan bliver diakonien påvirket af interaktionen
med det offentlige? Hvilken rolle spiller de diakonale organisationer i civilsamfundet?
Danmark er et lykkeligt land at være lykkelig i, men det kan også være et ulykkeligt land at være
ulykkelig i. En stigende polarisering mellem forskellige grupperinger i samfundet skaber en ud-
fordring for sammenhængskraften, empatien og forståelsen for hinanden. Et velfungerende og
effektivt samfund har også sine svagheder, fordi det forudsætter, ”at folk selv kan”. Og hvad nu,
hvis dette ikke er tilfældet? Løfter vi blikket ud i verden forstørres nogle af udfordringerne. Globa-
liseringen har medført nye muligheder, men også nye problemer. Forskellen mellem rig og fattig
bliver stadig større – og tydeligere. Det er en etisk og diakonal udfordring for alle verdens kirker –
og også den danske folkekirke.
Det overordnede perspektiv må være at kirkens diakoni, med afsæt i det kristne livs- og menne-
skesyn, står sammen med alle mennesker i arbejdet om at beskytte de grundlæggende kristne
værdier i samfundet. Det diakonale arbejde har mange forudsætninger og tradition for at arbejde
med den fysiske, psykiske, sociale, kulturelle og åndelige omsorg.
Vi ved, at ting tager tid – og nu er det så om at komme i gang. Ikke af hensyn til ”mig selv, mig
selv” men af hensyn til det medmenneske, der har brug for hjælp, brug for nye muligheder og
fællesskaber.
Vigtige arbejdsområder
Hvem er vores næste?
Alle mennesker har brug for at blive mødt med næstekærlighed både i glæde og i sorg. I krisesitu-
ationer og vanskelige perioder er behovet for næstekærlighed og barmhjertighed ekstra stort. Her
har vi et ansvar som enkeltpersoner og som menighedsfællesskab. Mennesker kan være udsatte
af mange forskellige årsager, hvor nogle kan være strukturelle, medfødte eller selvforskyldte, men
uanset, hvad årsagen er, bør mennesker mødes, hvor de er.
Teolog og filosof Søren Kierkegaard siger:
”At man, når det i sandhed skal lykkes en at føre et menneske hen til et bestemt sted, først og
fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er, og begynder der”²
i
Næstekærlighed hører både hjemme, når man bedriver diakoni som frivillige, og når man arbejder
professionelt med diakoni. Selv om mennesket er skabt til næstekærlighed, udleves det ikke altid.
Ved at skabe en bevidsthed og sætte ord på det, der hæmmer næstekærligheden, kan der lettere
gøres noget ved det. Nogle udfordringer kræver specialkompetencer og en særlig organisering ud-
over det, der kan ydes på det mellemmenneskelige plan. Det er ikke altid muligt at ændre vanske-
lige livssituationer. Af og til er diakoniens opgave at være til stede, hjælpe et menneske til at leve
med sin smerte, selv at tåle den andens lidelse og gå et stykke vej sammen med den anden.
Samarbejde mellem organisationer og lokale menigheder bliver stadig mere aktuelt i disse for-
skellige sammenhænge, når man for eksempel går i partnerskab med Kirkens Korshær, KFUM’s
Sociale Arbejde, Menighedsplejen i Danmark eller kommunale institutioner om konkrete indsatser.
Det er til stor gavn for det enkelte menneske når viden, kræfter og ressourcer forenes på tværs.
Refleksionsspørgsmål
Hvem er udsat i dit lokalområde?
Hvem er usynlig udsat, der hvor du kommer fra?
Eksempler på diakonal næstekærlighed
Nedenfor er nogle eksempler på, hvordan næstekærlighed kan komme til udtryk i diakonale orga-
nisationer eller kirken (se flere eksempler i Bilag 1 og 2)
4.1 Næstekærlighed
I kristendommen bliver vi kaldet til at elske hinanden. Næstekærlighed er en pligt for kristne, uan-
set om det er fjenden, naboen eller din familie. Næstekærlighed i praksis handler både om små,
enkle handlinger og om store, krævende tiltag. Barmhjertighed ydmyger ikke modtageren, men
tager hensyn til den andens værdighed.
”Vi elsker, fordi han elskede os først. Hvis nogen siger: ”Jeg elsker Gud,” men hader sin broder,
er han en løgner; for den, der ikke elsker sin broder, som han har set, kan ikke elske Gud, som
han ikke har set. Og dette bud har vi fra ham: Den, der elsker Gud, skal også elske sin broder.
1. Joh. 4.19-20.
Genkendelsen; ”Det kunne have været mig”, er vigtig, ligeledes gensidigheden. Dét at gøre noget
med nogen
og ikke
for
nogen. Som afdøde biskop Jan Lindhardt definerede det: Diakoni er, når den
for tiden stærke hjælper den for tiden svage.
Eksempel på fællesskab for og med unge:
Mange unge oplever ensomhed. HUSRUM Danmark er et frivilligdrevet fællesskab
mellem Jysk Børneomsorg, kommunen og lokale kirker. Her mødes unge, der oplever
ensomhed eller psykisk sårbarhed og taler med om det, der er svært. Her kan man øve
sig i at være mere social i et trygt fællesskab og opleve stjernestunder sammen med
andre unge.
“Jeg tænker meget og får nogle gange ondt i hovedet af at tænke på, hvorfor jeg ikke
kan få en ven. Samtalegruppen i HUSRUM har givet mig nogle gode venner, og vi snak-
ker stadig og mødes til brætspil og filmaften” (Ung mand, 27 år).
Mads og Christian fortæller om HUSRUM:
8
9
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 61: Invitation fra Dansk Diakoni Råd til møde med Kirkeudvalgets medlemmer
2744968_0006.png
Refleksionsspørgsmål
Hvem er vores næste i lokalmiljøet?
Opmuntrer vi hinanden til at vise næstekærlighed, og rummer vi også
fjendekærlighed?
Er vores lokale fællesskaber præget af næstekærlighed?
Der bør arbejdes systematisk med at tilrettelægge forholdene sådan, at mennesker med fysiske
eller kognitive vanskeligheder kan deltage på samme vilkår som andre.
Eksempler på diakonale aktiviteter – inkluderende fællesskaber
Nedenfor er nogle eksempler på, hvordan inkluderende fællesskaber kan komme til udtryk i diako-
nale organisationer eller kirken (se flere eksempler i Bilag 1 og 2)
Et eksempel med Familieklub i Blå Kors
”Mange sårbare og udsatte familier har næsten intet netværk – og har få oplevelser.
Familienetværk er frivilligdrevne fællesskaber mellem Blå Kors og lokale kirker/sogne,
hvor hver organisation byder ind med det, som man er særligt gode til. Fællesskaber-
ne foregår hver 14. dag med fællesspisning og aktiviteter målrettet børn og voksne.
Familienetværk gør en stor forskel for familier, der giver dem netværk og anden hjælp
– samt gode oplevelser.
”Jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre uden Familienetværket. Det har ændret mit liv rigtig
meget. Fra at jeg har følt mig meget alene og misforstået til, at man kommer herop og
folk står med åbne arme og vil hjælpe en med det, man har brug for” (Kvinde i Familie-
netværket Aarhus V).
4.2 Inkluderende fællesskaber
Ensomhed og manglende tilhørsforhold er i dag et samfundsproblem med målbare konsekven-
ser for menneskers livskvalitet og livslængde. Samtidig er samfundets fællesskabsformer under
udvikling fra det traditionelle foreningsliv eller fællesskaber i kirken til flere og flere online fælles-
skaber, som rækker langt ud over det lokale tilhørsforhold.
”Alt er tilladt, men ikke alt gavner. Alt er tilladt, men ikke alt bygger op. Søg ikke det, som er til
bedste for jer selv, men det, som er bedst for andre” 1. Kor. 10,23-24.
Det er en grundlæggende del af den kristne tro, at mennesker er skabt til fællesskaber. At styrke
båndene mellem mennesker og knytte nye bånd, hvor forhold er gået i stykker, er en vigtig diako-
nal opgave. Gode ligeværdige fællesskaber giver alle muligheden for at føle sig set og mødt, hvor
man også får mulighed for at bidrage med de ressourcer, man har.
Sognets fællesskaber har plads til mangfoldighed og til, at alle kan opleve at være værdifulde og
uundværlige for helheden.
Vigtige arbejdsområder
Hvad er et sundt fællesskab?
Fællesskab kan opbygges på forskellige måder. Arbejds- og interessefællesskab, nabofællesskab
og selvhjælpsgrupper er eksempler, men alle steder er det nødvendigt, at der skabes rammer,
hvor fællesskab kan opstå og trives. Alle skal kunne blive en del af fællesskabet uden at miste sin
etniske eller kulturelle identitet. Den enkelte og menigheden beriges, når der gives plads til le-
vende mangfoldighed med respekt for hinanden, for eksempel ved fællesmiddage, kulturaftener
og internationale fester. Religionsdialog kan være en vej til større forståelse og til forsoning i de
tilfælde, hvor forskellighed har ført til konflikter.
Venskabs- og kulturkontakter giver mulighed for at bygge venskab og gensidig og ligeværdig ud-
veksling på tværs af landegrænser.
Et eksempel fra forsoningsarbejde i et sogn
Forsoningsarbejde: I en nabostrid angående adgangsvejen til kirken inviterede provsti-
et en mægler med til mødet mellem menighedsrådet og naboejendommen. Begge
parter fik mulighed for at lytte til hinanden, og der blev fundet et kompromis, som alle
kunne leve med.
”Det betød meget, at der var en ekstern med til vores møde, så kunne vi bedre lytte til
hinanden” (præsten, der deltog i mødet).
10
11
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 61: Invitation fra Dansk Diakoni Råd til møde med Kirkeudvalgets medlemmer
2744968_0007.png
Refleksionsspørgsmål
Hvordan er jeres gudstjeneste et inkluderende fællesskab?
Hvem mangler fællesskab, hvem er udenfor i vores lokalmiljø? Er de eksisteren-
de fællesskaber åbne og inkluderende? Sidder mennesker eller grupper fast i
isolation pga. handicap eller psykiske udfordringer?
Skaber etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, alder, udviklingshæmning,
sprog eller social position, økonomiske forhold eller påklædning afstand?
Hvad med mennesker, som bor på institution - er de isolerede fra fællesskaber
i lokalmiljøet? Husker vi for eksempel at invitere udsatte grupper med til årets
julekoncerter? Mennesker, der tvivler, er i opposition eller har en anden livsfø-
relse end den socialt acceptable - findes der et fællesskab for dem?
Hvad hindrer fællesskab, og hvordan kan vi gøre noget mod disse hindringer?
Drejer det sig om utilgængelige lokaler og geografisk afstand eller vaner, hold-
ninger, manglende viden og frygt for det ukendte?
Hvornår bliver et fællesskab ekskluderende?
være en kritisk røst i forhold til de rettigheder og pligter udsatte mennesker mødes med. Ligele-
des bør kirken engagere sig i de mange etiske problemstillinger, der vedrører alt fra livets begyn-
delse til vilkårene for døende.
Derudover bør kirken og diakonale organisationer være kreative og opfindsomme til at finde bæ-
redygtige løsninger i den enkeltes liv og i samfundet som helhed.
Eksempler på diakonale aktiviteter for værn om skaberværket
Nedenfor er nogle eksempler på, hvordan værn om skaberværket kan komme til udtryk i diakona-
le organisationer eller i kirken (se flere eksempler i Bilag 1 og 2).
Eksempler på diakonale aktiviteter for kamp for skaberværket – Wefood
I Danmark smider vi hvert år 700.000 tons mad ud. 700 millioner kilo mad, der ender i
skraldespanden. Samtidig er der 800 millioner mennesker i verden, som ikke får mad
nok. Wefood er Folkekirkens Nødhjælps kæde af genbrugsbutikker, hvor frivillige med-
arbejdere sælger overskudsmad til stærkt reducerede priser – god mad, der nærmer
sig udløbsdato, er forkert mærket eller har beskadiget emballage. Overskuddet går til
folk, der sulter, for eksempel som følge af klimaforandringer. Wefood betyder mindre
madspild, billigere varer, hjælp til verdens fattigste og bedre miljø.
”Jeg synes, det er et fantastisk koncept. Især hvis man kan hjælpe andre på den måde,
og så også – al det madspild der er, ik - reducere det” (Susanne - kunde i Wefood).
”Wefood er et sted, som er rigtig godt. Der er rum til, at forskellige mennesker kan lave
det, de nu kan – og bruge de ressourcer, de har. Der er simpelthen bare brug for alle
hænder” (Christina – frivillig i Wefood med synsbegrænsning).
e til en øget artsmangfoldighed og fremme af naturrigdom på de arealer, vi har ansvar for?
Eksempler på diakonale aktiviteter for kamp for skaberværket – Kirkebien
Kirkebierne nyder godt af vores æbletræer i foråret og af blomsterengen om somme-
ren. Da vi omlagde haven, tog vi hensyn til, at planter og stauder er bivenlige. Bier her
en flyveradius på 2-3 kilometer, så de samler pollen i haverne i et stort område om-
kring kirken.
”Vi mener, at det er helt naturligt at arbejde for et bedre miljø, når man er kirke. Kirken
må have et særligt ansvar overfor skaberværket: at vi ikke ødelægger livsmulighe-
derne for natur, dyr og mennesker. Det gælder i vores egen bygning og på vores egen
grund – men det rækker også ud i verden”.
4.3. Værn om skaberværket
Værn om skaberværket favner alt det, Gud har skabt. Jorden med planter, dyr og mennesker, ha-
vet, luften og hele det økologiske samspil, biodiversitet og klima. Fokus er på vores forbrugsmøn-
stre og livsstil i taknemmelighed, respekt og omsorg for Guds skaberværk, som det formuleres
hos organisationen Grøn Kirke under Danske Kirkers Råd.
”For jorden med alt, hvad den rummer, tilhører Herren” (1. Kor. 10.26).
Vi er sat til at værne og beskytte jordkloden og give den videre til de kommende generationer i
kærlighed. Hvad vi gør nu, påvirker de kommende generationer.
Vigtige arbejdsområder
Kirken og de diakonale organisationers opgave i forhold til miljøspørgsmål er tredelt:
Kirken og diakonale organisationer bør for det første være en tydelig stemme i samfundet, der
kæmper for klimaet på en balanceret måde, hvor klima og social bæredygtighed tænkes sammen.
Det kan kirken og diakonale organisationer gøre ved at være tydelige stemmer i samfundet og ved
at være konsekvent og selvkritisk i egen hverdag og praksis.
Menneskeliv og menneskeværd skal værnes om. Kirken og de diakonale organisationer bør derfor
12
13
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 61: Invitation fra Dansk Diakoni Råd til møde med Kirkeudvalgets medlemmer
2744968_0008.png
Refleksionsspørgsmål
Hvordan får bibelstudier, gudstjeneste- og andagtsliv fokus på værn om ska-
berværket, så det er med til at forme vores liv og vores holdninger?
Hvordan kan vi i ord og handling fremme alternativer til forbrugersamfundets
idealer og livsstil og bidrage til en bæredygtig forvaltning af skaberværket?
Hvordan kan vi bidrage til en øget artsmangfoldighed og fremme af naturrig-
dom på de arealer, vi har ansvar for?
nederlag. Derfor er det væsentligt, at menigheden reflekterer over sin egen praksis i kontakten
med mennesker i vanskelige livssituationer og skaber rum for, at der også er plads til dem, der ser
anderledes ud, er usoigneret, og generelt har en afvigende adfærd i forhold til normen.
Eksempler på diakonale aktiviteter for kamp for retfærdighed
Nedenfor er nogle eksempler på, hvordan kamp for retfærdighed kan komme til udtryk i diakonale
organisationer eller i kirken (se flere eksempler i Bilag 1 og 2).
Eksempler på diakonale aktiviteter for kamp for retfærdighed –Bisiddertjeneste:
4.4 Kamp for retfærdighed
Kirken skal til enhver tid kæmpe for, at alle mennesker har ret til at leve et værdigt liv. Vi kan ikke
forholde os ligegyldigt til mennesker, der kæmper for at leve et liv i værdighed og retfærdighed. I
denne kamp skal kirken kæmpe for dem, der udsættes for uretfærdighed. Det kan gøre sig gæl-
dende for enkeltindivider, der ikke får de muligheder, som lovgivningen giver ret til. Det kan også
gøre sig gældende for en befolkningsgruppe, der ikke behandles værdigt. I disse spørgsmål skal
kirken stå solidarisk sammen med disse mennesker, der behandles uværdigt og uretfærdigt.
Som kirke er vi forpligtet i verden til at arbejde med retfærdighed og menneskerettigheder i et
globalt såvel som lokalt perspektiv. Dette ansvar dækker bredt og gælder forskellige udfordringer
knyttet til globaliseringen, herunder international handel, gæld, fattigdom, retfærdig fordeling af
ressourcer, klimaforandringer, krig, fred og forsoning. Ligesom det også gælder udfordringer knyt-
tet til køn, etnicitet og seksuel orientering.
”Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I
gjort mod mig.” (Matt. 25. 40).
I Lukasstiftelsen er det muligt at få rådgivning til mange forskellige problemstillinger.
Det kan være til læsning af kommunale breve, men det kan også være støtte til en
samtale i en svær situation.
”Det betyder meget, at man kan få hjælp, når man har det svært” (Kvinde, 65 år).
Eksempler på diakonale aktiviteter for kamp for retfærdighed –Støtte af minoritetsgrupper:
I Reden København, som KFUKs Sociale Arbejde står bag, kommer kvinder, der er i
misbrug og gadeprostitution. De tilbyder hjælp til alle kvinder uanset hvor ofte, hvor
meget og hvor længe de har været i prostitution eller har haft et misbrug.
Vigtige fokusområder
Hvordan kan en kirke/diakonal organisation kæmpe for retfærdighed?
At kæmpe for retfærdighed betyder også at engagere sig i samfundsdebatten lokalt, når man
oplever, at mennesket ikke behandles med værdighed.
Hvordan kan vi sige fra, når børn og unge lider, fordi de bliver overset, ældre er bange for at blive
alene og glemt, eller andre bliver stigmatiseret og ekskluderet af samfundet? Som tidligere dom-
provst Anders Gadegaard siger:
”Troen er den lidenskab, hvormed politik skal drives, og man kan ikke trumfe politik med Gud”.
Fattigdom er et relativt begreb, og fattige i et velfærdssamfund kan opleve følelsen af skam og
Refleksionsspørgsmål
Hvordan kan vi bidrage til at sætte uretfærdighed på samfundets dagsorden?
Hvordan kan vi kæmpe mod det, der truer menneskers liv, sundhed og menne-
skeværd?
14
15
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 61: Invitation fra Dansk Diakoni Råd til møde med Kirkeudvalgets medlemmer
2744968_0009.png
Bilag 1
– Eksempler på sognediakonale aktiviteter
I dette bilag kan du læse flere eksempler på diakonale aktiviteter på sogneniveau.
vet alene. Men udover dette så bidrager butikken til at sognets tøj og genstande bliver brugt
en ekstra gang, så ressourcerne ikke går til spilde. I Danmark bliver tøj ofte smidt ud, når der
stadig er 75% af dets brugsværdi tilbage. Det kan en genbrugsbutik være med til at ændre på.
D. Kamp for retfærdighed
Børnefødselsdagsfonden: Det er vigtigt for børns mulighed for at være en del af et børnefæl-
lesskab, at de kan fejre fødselsdag for deres klassekammerater. Men en børnefødselsdag for
klassen kan både være dyr og uoverskuelig for forældrene, der i forvejen har få ressourcer.
Derfor har Kirkens Sociale Arbejde i Viborg oprettet en Børnefødselsdagsfond, som dels hjæl-
per udsatte familier med at arrangere en børnefødselsdag og dels giver børn mulighed for at
have en gave med, når de deltager i deres kammeraters fødselsdage.
Kirkens integrations samarbejde: I KIS arbejder de for at finde personer/familier, som vil være
kontaktpersoner for flygtninge, der ønsker at få en kontaktfamilie. I arbejdet er der en koor-
dinator, der har kontakt til jobcenteret og frivillige og sætter familierne sammen. Deltagerne
oplever at arbejdet er meget meningsfuldt, da det kan være vanskeligt at blive integreret i
det danske samfund. Kirken har et afgørende ansvar på dette område, da mange flygtninge
kommer fra lande, hvor religion og tro spiller en stor rolle.
A. Næstekærlighed
KIFF: Er et kursus i fortsat forældresamarbejde, som tager udgangspunkt i evidensbaseret
undervisningsmateriale. Der er indlagt to opfølgninger i forløbet og forældrene kan deltage
alene eller sammen. Forældrenes interne relation har afgørende betydning for barnets ople-
velse af tryghed i hverdagen.
B. Inkluderende Fællesskaber
Tidsmaskinen: Er en selvhjælpsgruppe for enlige mødre og deres børn. Tidsmaskinen forløber
over syv hverdagsaftener én aften hver anden uge. Her mødes op til syv familier med frivillige,
der laver mad sammen og taler sammen. I forløbet er der også invitation til aktivitetsdage for
alle, som kan bestå af udflugter, pizzafest eller biografture. Deltagerne er udsatte børnefami-
lier, der har brug for sparring, netværk og fællesskab. Møderne på hverdagsaftnerne består,
udover mad, af samtaler, sparring og indimellem oplæg for de voksne og leg for børnene.
Livsfortællinger: Er en mulighed for at fortælle om sit liv på godt og ondt i et forum præget af
tillid og fortrolighed. Deltagerne mødes seks formiddage fra kl. 10.00 til 12.00 i en gruppe af
seks og fortæller om deres liv ud fra temaerne - ungdom/uddannelse/kærlighed. Deltagerne
medbringer til de forskellige gange et billede eller en ting, der kan bidrage til at illustrere deres
historie.
Pilgrimsvandring for veteraner: At vandre som pilgrim er godt for ånd, sjæl og legeme- og ikke
mindst for veteraner, der trives bedst udenfor. I Viborg går pilgrimspræsten sammen med
veteraner fra KFUM’s Soldatermission fra Jelling til Viborg én gang om året. Deltagerne sover
på sovesale og bagagen bliver kørt af en ’pilgrim’. Hver dag starter med morgensang og der-
efter går deltagerne med korte refleksioner hver time. Som filosof Søren Kirkegaard siger:
”Jeg
har gået mig mine bedste tanker til, og jeg kender ingen tanker så tung, at man ikke kan gå fra den”
(Søren Kirkegaard, 1859).
C. Værn om skaberværket
Lave sin egen konfirmationskjole: I mange sogne er der en strikkeklub eller en nørkleklub,
ligesom der også i de fleste kirker er konfirmander. I Viborg stift har man lavet et samarbejde
mellem de konfirmandpiger, der gerne vil lave deres egen konfirmationskjole, og de strikke-
damer, der gerne vil hjælpe. Udover, at der gennem dette arbejde bliver brugt genbrugsstof
og genbrugskjoler til arbejdet, så bliver der også etableret et generationsmøde, hvor unge og
ældre kan dele eksistentielle emner såsom kærestesorger, fremtidsdrømme og uddannelse.
Genbrugsbutik: I nogle sogne har de en genbrugsbutik knyttet til deres sognearbejde, hvor
overskuddet går til den lokale diakoni. Derudover er butikken ofte et hyggeligt samarbejde for
de frivillige, der står i butikken, som ofte er mennesker, der har mistet en ægtefælle og er ble-
16
17
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 61: Invitation fra Dansk Diakoni Råd til møde med Kirkeudvalgets medlemmer
2744968_0010.png
– Eksempler på aktiviteter i diakonale
organisationer
I dette bilag kan du læse flere eksempler på aktiviteter i diakonale organisationer.
Bilag 2
det skadende og utrygge miljø. Enten på grund af de overgreb, de har været vidne til eller som
følge af den vold, de selv har været udsat for. Spædbarnsterapi handler om at sætte ord på
et traume, som barnet har oplevet, ofte før barnet, fik sprog. Teorien er, at alt usagt binder
energi. Hvis barnet ikke får sat ’ord’ på oplevelserne og erfaringerne, så bliver barnet fastholdt
i symptomerne.
Arbejde Adler socialøkonomisk virksomhed: Arbejde har altid været en vigtig del af Arbejde
Adler, hvor der fra første færd har været fokus på at hjælpe mennesker med at finde et arbej-
de med gode vilkår. De tror på, at langt de fleste mennesker ønsker et arbejde, blot arbejdet
har et rimeligt omfang, som personen kan klare, samtidig med, at det er et meningsfuldt
arbejde. I en tid, hvor man taler om udenlandsk arbejdskraft vil Arbejde Adler gerne sætte fo-
kus på alle de mennesker, der er i landet, som af den ene eller anden grund er havnet udenfor
arbejdsmarkedet.
A. Næstekærlighed
Nicolai Tjenesten: 47.000 opkald om året får Sct. Nicolai Tjenesten, som er Kirkens Korshærs
telefontjeneste for mennesker, der har brug for at tale og blive lyttet til. Det er ofte menne-
sker, der er isoleret fra omverdenen, og som ikke har andre, der lytter til dem.
Væresteder i Kirkens Korshær: Kirkens Korshær driver herberger og varmestuer i 28 byer over
hele Danmark. Her kan mennesker, der er ramt af hjemløshed og andre sociale problemer få en
pause fra det pres, de lever med udenfor. Varmestuernes medarbejdere tilbyder et måltid mad,
samtaler og fællesskab, tørt tøj og et sted at hvile sig. De fleste steder kan medarbejderne også
hjælpe med rådgivning og skabe kontakt til systemet, hvis vedkommende beder om det.
B. Inkluderende Fællesskaber
Hatten – Aktivitetstilbud for udviklingshæmmede: Hatten er et aktivitetstilbud for psykisk
og fysisk udviklingshæmmede voksne. Formålet er at give deltagerne en tryg og meningsfuld
hverdag med forskellige aktiviteter, der er tilpasset den enkelte borger. Hatten er åben alle
hverdage mellem kl. 8.30 til 15.00.
Indflytning på plejehjem hos Dansk Diakonhjem: Beboerne på Dansk Diakonhjems pleje-
hjem får tilknyttet en kontaktperson, inden de flytter ind. Der bliver arrangeret et besøg hos
beboeren i eget hjem, oftest sammen med de nærmeste pårørende. Det allervigtigste ved
dette besøg er, at personen får sin livshistorie fortalt i vante omgivelser, og får frem, hvad der
er vigtigt. Der bliver stillet spørgsmål som: Hvilke vaner har du til hverdag og fest? Hvad kan
og vil du selv klare i en hverdag? I denne snak bruges energi på at få øje på detaljerne. Det er
værdifuld viden for at kunne skabe de bedste rammer for et godt liv i det nye hjem – pleje-
hjem.
C. Værn om skaberværket
Folkekirkens Nødhjælp Wefood: Hvis du vil gøre dit eget forbrug mere klimavenligt, så kan du
bytte dit normale supermarked ud med Wefood og være med i kampen mod madspild. Her
kan du få overskudsmad til gode priser. Overskuddet investeres i klimaløsninger i verdens
fattigste lande.
D. Kamp for retfærdighed
Spædbarnsterapi på Lukasstiftelsen: Kvinderne på kvindekrisecenteret har levet med psy-
kiske og fysiske overgreb. En stor del af kvinderne har børn med, som også har været del af
Materialet er udarbejdet i en arbejdsgruppe bestående af Jens Maibom Pedersen, Mette M. Madsen,
Marianne Jespersen og Marie Nyegaard.
18
19
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 61: Invitation fra Dansk Diakoni Råd til møde med Kirkeudvalgets medlemmer
2744968_0011.png