KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 51: Rapport om Præster i folkekirken 2023

Kirkeudvalget 2022-23 (2. samling)
KIU Alm.del Bilag 51
Offentligt

Præster i folkekirken 2023 -Tal og tendenser

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 51: Rapport om Præster i folkekirken 2023 - Tal og tendenser, fra kirkeministeren

Forfattere: Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenters kirkestatistikteam - Bjarke Schønwandt

Mortensen, Helena Grovn og Karen Marie Sø Leth-Nissen

Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter

Farvergade 27F

1463 København K

www.fkuv.dk

S. 2 - Præster i folkekirken 2023

–

tal og tendenser

Indholdsfortegnelse

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 51: Rapport om Præster i folkekirken 2023 - Tal og tendenser, fra kirkeministeren

1. Indholdsfortegnelse ............................................................................................................................................................... 3

2. Liste over figurer ..................................................................................................................................................................... 5

3. Liste over tabeller ................................................................................................................................................................... 6

4. Indledning .................................................................................................................................................................................. 7

5. Teologiuddannelserne .......................................................................................................................................................... 8

5.1 Bacheloruddannelserne ................................................................................................................................................ 9

5.1.1 Antal ansøgere til bacheloruddannelserne................................................................................................... 9

5.1.2 Tilgang til bacheloruddannelserne ............................................................................................................... 11

5.1.3 Bestanden på bacheloruddannelserne ........................................................................................................ 12

5.1.4 Frafald i første studieår på bacheloruddannelserne ............................................................................. 13

5.1.5 Afbrudte uddannelsesforløb på bacheloruddannelserne .................................................................... 14

5.1.6 Bachelorproduktionen ....................................................................................................................................... 15

5.2 Kandidatuddannelserne............................................................................................................................................. 16

5.2.1 Dimensionering af kandidatuddannelserne.............................................................................................. 16

5.2.2 Mere om dimensioneringen ............................................................................................................................. 16

5.2.3 Tilgangen til kandidatuddannelserne .......................................................................................................... 17

5.2.4 Bestanden på kandidatuddannelserne........................................................................................................ 18

5.2.5 Afbrudte uddannelsesforløb på kandidatuddannelserne ................................................................... 19

5.2.6 Kandidatproduktionen....................................................................................................................................... 20

5.2.7 Kandidaternes ledighed..................................................................................................................................... 21

6. §1a uddannelsesforløbet ................................................................................................................................................... 23

6.1 Ansøgninger og uddannelsesplaner...................................................................................................................... 23

6.2 Optagelse og tompladser på universiteterne .................................................................................................... 23

6.2.1 Tompladser på Aarhus Universitet ............................................................................................................... 24

6.2.2 Tompladser på Københavns Universitet .................................................................................................... 25

7. Pastoralseminarieuddannelsen...................................................................................................................................... 27

7.1 Attesterede fra Pastoralseminariet fordelt på baggrund og uddannelsessted ................................... 28

7.2 Teologer: Periode mellem afsluttet kandidatuddannelse og optag på Pastoralseminariet........... 29

7.3 Produktionen af attesterede fra Pastoralseminariet ..................................................................................... 30

7.4 Attesterede fra Pastoralseminariet fordelt på køn ......................................................................................... 32

7.5 Attesterede fra Pastoralseminariet fordelt på alder ...................................................................................... 33

8. Samtlige teologer.................................................................................................................................................................. 36

8.1 Antallet af teologer og deres aldersfordeling .................................................................................................... 37

8.1.1 Samtlige teologer i forhold til teologer i den erhvervsaktive alder................................................. 37

8.1.2 Teologernes aldersfordeling............................................................................................................................ 38

S. 3 - Præster i folkekirken 2023

–

tal og tendenser

Indholdsfortegnelse

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 51: Rapport om Præster i folkekirken 2023 - Tal og tendenser, fra kirkeministeren

8.2 Hvor bor teologerne? .................................................................................................................................................. 40

8.2.1 Hvilke regioner bor teologerne i? .................................................................................................................. 40

8.2.2 Hvilke kommuner bor teologerne i?............................................................................................................. 42

8.3 Hvilke brancher arbejder teologerne i?............................................................................................................... 44

9. Folkekirkens præster - antal, køn, alder og ansættelseskvoter ........................................................................ 45

9.1 Antallet af præster........................................................................................................................................................ 45

9.2 Præsternes ansættelseskvoter ................................................................................................................................ 46

9.3 Kønsfordeling ................................................................................................................................................................. 47

9.4 Aldersfordeling .............................................................................................................................................................. 48

10. Genopslag af præstestillinger ....................................................................................................................................... 50

10.1 Genopslag 2019 til 2021 ......................................................................................................................................... 51

10.2 Gentagne genopslag af samme stilling .............................................................................................................. 53

10.3 Gennemsnitligt antal ansøgere per genopslag ............................................................................................... 54

10.4 Hvorfor bliver stillingerne ikke besat?.............................................................................................................. 55

11.

Balance mellem tilgang og afgang i præstestanden ............................................................................................ 56

11.1 Analysens fund ............................................................................................................................................................ 57

11.2 Bag om fundene .......................................................................................................................................................... 58

12. Bilag......................................................................................................................................................................................... 59

12.1 Metodebilag til afsnit om genopslag af præstestillinger ............................................................................ 59

12.2 Metodebilag til analysen af balance ml. afgang og tilgang ........................................................................ 59

S. 4 - Præster i folkekirken 2023

–

tal og tendenser

Indholdsfortegnelse

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 51: Rapport om Præster i folkekirken 2023 - Tal og tendenser, fra kirkeministeren

Figur 1: Antal ansøgere i alt til bacheloruddannelserne i teologi ............................................................................ 9

Figur 2: Antal ansøgninger til bacheloruddannelserne med teologi som 1. prioritet .................................. 10

Figur 3: Bachelortilgang fordelt på universiteterne ................................................................................................... 11

Figur 4: Bestand fordelt på universiteterne................................................................................................................... 12

Figur 5: Frafald på første studieår i procent .................................................................................................................. 13

Figur 6: Afbrudte uddannelsesforløb fordelt på universiteterne ......................................................................... 14

Figur 7: Bachelorproduktion fordelt på universiteterne .......................................................................................... 15

Figur 8: Kandidattilgang fordelt på universiteterne .................................................................................................. 17

Figur 9: Bestand fordelt på universiteterne................................................................................................................... 18

Figur 10: Afbrudte uddannelsesforløb på kandidatuddannelserne .................................................................... 19

Figur 11: Kandidatproduktion fordelt på universiteterne ...................................................................................... 20

Figur 12: Ledighed - 4. til 7. kvartal fordelt på institutioner .................................................................................. 21

Figur 13: Ledighed - 4. til 7. kvartal, sammenligning af ledighed for alle videregående uddannelser

overfor humanistiske kandidater og teologer .............................................................................................................. 22

Figur 14: Attesterede fra Pastoralseminariet i hele perioden 1995-2022........................................................ 30

Figur 15: Attesterede fra Pastoralseminariet 2010-2022 ....................................................................................... 31

Figur 16: Kønsfordeling på pastoralseminarieuddannelsen over tid ................................................................. 32

Figur 17: Aldersfordeling på pastoralseminarieuddannelsen over tid (antal attesterede)....................... 33

Figur 18: Aldersfordeling på pastoralseminarieuddannelsen over tid, aldersgrupper i procent ........... 35

Figur 19: Samlet antal teologer i forhold til teologer i erhvervsaktiv alder, over tid ................................... 37

Figur 20: Teologers aldersfordeling, i aldersgrupper ................................................................................................ 38

Figur 21: Teologers aldersfordeling i pct imod samtlige kandidaters alder 2020 i procent ..................... 39

Figur 22: Antal teologer fordelt på bopælsregion, hhv. 2008 og 2020 ............................................................... 40

Figur 23: Teologer og samtlige kandidater fordelt på bopælsregion 2020 ...................................................... 41

Figur 24: Teologer fordelt på branche ............................................................................................................................. 44

Figur 25: Antal præster inklusive vikarer fra 2018 til 2022 ................................................................................... 45

Figur 26: Præsternes kønsfordeling i 1993 og 2023.................................................................................................. 47

Figur 27: Aldersfordeling (på år) af præster i 1993 og 2023 ................................................................................. 48

Figur 28: Fremskrivning af balancen mellem afgang og tilgang i præstestanden (i %) .............................. 57

Figur 29: Præsternes aldersfordeling opdelt i to aldersgrupper, 25-44-årige og 45-68-årige ................ 58

S. 5 - Præster i folkekirken 2023

–

tal og tendenser

Liste over figurer

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 51: Rapport om Præster i folkekirken 2023 - Tal og tendenser, fra kirkeministeren

Tabel 1: Antal ansøgninger, afslag, uddannelsesplaner og tilladelser til at søge embede §1a ................. 23

Tabel 2: Tompladser på Aarhus Universitet efterår 2022 ....................................................................................... 24

Tabel 3: Tompladser på Aarhus Universitet forår 2023 ........................................................................................... 24

Tabel 4: Tompladser på Københavns Universitet efterår 2022 ............................................................................ 25

Tabel 5: Tompladser på Københavns Universitet forår 2023 ................................................................................ 26

Tabel 6: Attesterede fra Pastoralseminariet fordelt på optagelsesordninger 2021 ..................................... 28

Tabel 7: Attesterede fra Pastoralseminariet fordelt på optagelsesordninger 2022 ..................................... 28

Tabel 8: Periode fra afsluttet kandidatuddannelse til optagelse på Pastoralseminariet i 2021 .............. 29

Tabel 9: Periode fra afsluttet kandidatuddannelse til optagelse på Pastoralseminariet i 2022 .............. 29

Tabel 10: Teologernes geografiske placering, 2020, 1/2 ......................................................................................... 42

Tabel 11: Teologernes geografiske placering, 2020, 2/2 ......................................................................................... 43

Tabel 12: Antal præstestillinger fordelt på kvoter...................................................................................................... 46

Tabel 13: Præsters aldersfordeling ................................................................................................................................... 49

Tabel 14: Antal stillingsopslag og genopslag for perioden 2019 til 2021 ......................................................... 51

Tabel 15: Genopslag af opslåede præsteembeder (i %) 2019 til 2021 .............................................................. 52

Tabel 16: Antal gange en stilling skal opslås, før den bliver besat ....................................................................... 53

Tabel 17: Gennemsnitligt antal ansøgere per genopslag fordelt på stift ........................................................... 54

Tabel 18: Årsager til at opslagene ikke blev besat ...................................................................................................... 55

S. 6 - Præster i folkekirken 2023

–

tal og tendenser

Liste over tabeller

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 51: Rapport om Præster i folkekirken 2023 - Tal og tendenser, fra kirkeministeren

Gennem de seneste år har en del af folkekirkens menighedsråd og stifter haft udfordringer med at

besætte ledige embeder med kvalificerede teologiske kandidater og præster. Biskopperne og

Kirkeministeriet er opmærksomme på, at folkekirken står overfor en periode med præstemangel, og

har derfor anmodet Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter om at følge udviklingen i

folkekirkens præstestand gennem oversigter og særskilte analyser.

Rapporten her giver et overblik over de mange kilder til viden om præstestandens udvikling, og er

struktureret som et opslagsværk med korte kapitler, der hver gennemgår én statistik som antallet af

teologistuderende, præster, m.m. Vi giver en overordnet redegørelse af statistikkerne og henviser til

andre kapitler, hvis de kan informere læsningen af en statistik. I sin natur giver rapporten primært

overblik og ikke dybdegående analyser, og vi præsenterer derfor ikke et samlende narrativ, som

udlægger og analyserer statistikkerne.

Kapitlerne er sorteret, så de følger vejen til præsteembedet. Vi starter med at gennemgå tallene om

de teologiske uddannelser og §1a-uddannelsen, som også giver adgang til præsteembede i

folkekirken. Herefter gennemgår vi tal fra Pastoralseminariet. Dernæst statistik om teologiske

kandidater. Til sidst gennemgår vi selve præstestanden og undersøger, hvorvidt Pastoralseminariet

uddanner nok præster til at opretholde præstestanden.

I denne udgave er statistikker for præsters årsværk taget ud, men de følger i et opdateret supplement

til rapporten efter sommerferien, sammen med de nyeste optagelsestal for universiteter og

Pastoralseminariet.

Tallene bag rapporten kan fås ved at kontakte FUV.

Rapporten bliver opdateret årligt, og i de kommende år vil den blive udviklet i det nødvendige

omfang. Dette er anden gang rapporten udgives.

S. 7 - Præster i folkekirken 2023

–

tal og tendenser

Indledning

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 51: Rapport om Præster i folkekirken 2023 - Tal og tendenser, fra kirkeministeren

Udgangspunktet for at søge præsteembede i folkekirken er for langt de flestes vedkommende en

kandidatgrad i teologi fra enten Københavns Universitet eller Aarhus Universitet. Fra 2021 har det

været muligt at blive præst via §1a-ordningen. Ordningen henvender sig til personer, som allerede

har en kandidatgrad, og består i et supplerende uddannelsesforløb i teologi.

Vi behandler §1a

særskilt i afsnit 6.

Vi indleder derfor rapporten med en gennemgang af statistikker for ansøgere, optag og studerende

på bachelor- og kandidatuddannelserne i teologi.

Kort opsummering af kapitlet:

•

Tilgangen af bachelorstuderende i teologi (optag på en teologisk bachelor) er faldet fra 207

personer i 2010 til 138 personer i 2022.

Bachelorbestanden, dvs. antallet af indskrevne bachelorer, har været relativt stabilt omkring

530 til 550 personer siden 2016.

Frafaldet inden for første studieår på bacheloruddannelserne toppede i 2015 med omkring 40

%, faldt de efterfølgende to år og har ligget nogenlunde stabilt siden. I 2021 var

frafaldsprocenten 20,7 % på både AU og KU.

Siden 2015 er der uddannet omkring 71 kandidater og 71 bachelorer om året.

Kandidatbestanden faldt fra 253 i 2011 til 169 i 2017. Siden 2017 har den ligget relativt

stabilt.

Nyuddannede teologers ledighed svinger omkring det samme niveau som humanisters,

hvilket er omkring 20 %. Sammenlignet med samtlige nyuddannede med en videregående

uddannelse har både humanisterne og teologerne højere ledighed.

Kilde:

https://www.km.dk/praestemangel

S. 8 - Præster i folkekirken 2023

–

tal og tendenser

Teologiuddannelserne

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 51: Rapport om Præster i folkekirken 2023 - Tal og tendenser, fra kirkeministeren

Figur 1

og Figur 2 viser udviklingen i antallet af 1. prioritet ansøgninger til de teologiske

bacheloruddannelser og det samlede antal ansøgere til uddannelserne. Antallet af ansøgninger

topper i begge figurer i år 2020 med i alt 516 ansøgninger, hvorefter det er faldet til lidt under det

tidligere niveau. I 2022 var der således i alt 341 ansøgninger til bacheloruddannelserne, se figur 1,

hvoraf var de 184 ansøgninger 1. prioritet ansøgninger, se figur 2 på næste side.

Figur 1: Antal ansøgere i alt til bacheloruddannelserne i teologi

S. 9 - Præster i folkekirken 2023

–

tal og tendenser

Teologiuddannelserne

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 51: Rapport om Præster i folkekirken 2023 - Tal og tendenser, fra kirkeministeren

Figur 2: Antal ansøgninger til bacheloruddannelserne med teologi som 1. prioritet

S. 10 - Præster i folkekirken 2023

–

tal og tendenser

Teologiuddannelserne

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 51: Rapport om Præster i folkekirken 2023 - Tal og tendenser, fra kirkeministeren

Figur

3 viser, hvor mange nye teologistuderende, der årligt begynder på en bacheloruddannelse.

Tilgangen var relativt stabil fra 2010 til 2021 om end svagt nedadgående. I 2022 faldt tilgangen

markant, hvilket kan forklares med, at universiteterne indførte et minimumsgennemsnit på

karakteren 6 for at læse teologi. Yderligere blev universiteterne fra 2022 pålagt en regionalisering og

dermed udflytning af studiepladser. På Københavns Universitet er dette bl.a. udmøntet som en

nedskæring af studiepladser på teologi frem mod 2030.

Figur 3: Bachelortilgang fordelt på universiteterne

Definition

af tilgang: Antal personer, som påbegynder uddannelsen. Tidspunkt for uddannelsesaktivitet opgjort på

tværsnitsår, hvor fx 2010 dækker over perioden 1/10-2009

–

30/9-2010. Kilde:

https://datavarehus.ufm.dk/pdf-

dokumentation/dokumentation-om-tal-om-de-studerende.pdf

Kilde: https://ufm.dk/lovstof/politiske-aftaler/aftale-om-flere-og-bedre-uddannelsesmuligheder-i-hele-danmark/bedre-

muligheder-for-uddannelse-i-hele-danmark/implementering-af-flere-og-bedre-uddannelsesmuligheder-i-hele-danmark

S. 11 - Præster i folkekirken 2023

–

tal og tendenser

Teologiuddannelserne

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 51: Rapport om Præster i folkekirken 2023 - Tal og tendenser, fra kirkeministeren

Figur 4 viser, hvor mange der var indskrevet på bacheloruddannelserne per 30. september i årene

2010 til 2022.

Vi ser en nedgang fra omkring 2013 og frem til 2016, hvorefter bestanden finder et

stabilt leje. Udviklingen falder sammen med indfasningen af fremdriftsreformen.

Bag reformen lå et

politisk ønske om at få de studerende hurtigere gennem uddannelserne og ud på arbejdsmarkedet. I

2014 da reformen først blev indfaset, blev de studerende automatisk tilmeldt fag og eksamener

svarende til et fuldt semester. Reformen blev dog ændret i slutningen af 2015, og fra studieåret

2016/2017 har universiteterne i et vist omfang selv haft mulighed for at udforme studiereglerne.

Figur 4: Bestand fordelt på universiteterne

Definition af bachelorbestand: Antal personer, der er i gang med uddannelsen per 30/9. Kilde:

https://datavarehus.ufm.dk/pdf-dokumentation/dokumentation-om-tal-om-de-studerende.pdf

Kilde: https://jyllands-posten.dk/indland/ECE10969440/fakta-fremdriftsreform-skal-faa-studerende-hurtigere-

igennem/

S. 12 - Præster i folkekirken 2023

–

tal og tendenser

Teologiuddannelserne

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 51: Rapport om Præster i folkekirken 2023 - Tal og tendenser, fra kirkeministeren

Frafaldsprocenten beskriver andelen af studerende, der stopper på uddannelse inden for det første

år.

Frafaldsprocenten opgøres ud fra det år, hvor de studerende begyndte på bacheloruddannelsen i

teologi. Den steg markant på begge universiteter fra 2012 til 2015 (fra 20,8 % til 42,9 % for Aarhus

Universitet og fra 15 % til 37,9 % for Københavns Universitet). Herfra faldt den frem til 2017,

hvorefter den har svinget omkring 20 %. I 2021, som er den nyeste opgørelse, lå frafaldet på 20,7 %

for begge universiteter. Den store stigning fra 2012 til 2015 falder sammen med, at

fremdriftsreformen blev indfaset i 2014.

Se afsnit 5.1.3 for mere om fremdriftsreformen.

Figur 5: Frafald på første studieår i procent

Definition: Med procent frafaldne studerende beregnes andelen af en årlig tilgang af studerende, der holder op på

uddannelsen inden for første år efter studiestart. Årstallet angiver tilgangsår, altså året, hvor den studerende blev optaget

på uddannelsen. Ved tilgang forstås antal personer, som er startet på institutionen/uddannelsen i perioden 1. oktober året

før til 30. september i året. Således måles frafaldet i fx 2018 for personer, der er tilgået uddannelsen i 2018 (1. oktober 2017

- 30. september 2018). Personer, som efter frafald på en uddannelse, påbegynder en anden uddannelse inden for perioden,

tæller med i frafaldsprocenten. Personer, der falder fra en uddannelse og påbegynder samme uddannelse på samme eller

anden institution inden for de første 13 måneder, tæller ikke med i frafaldsprocenten. Kilde:

https://datavarehus.ufm.dk/pdf-dokumentation/dokumentation-om-frafald.pdf samt mailkorrespondance med

Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Kilde: https://jyllands-posten.dk/indland/ECE10969440/fakta-fremdriftsreform-skal-faa-studerende-hurtigere-igennem/

S. 13 - Præster i folkekirken 2023

–

tal og tendenser

Teologiuddannelserne

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 51: Rapport om Præster i folkekirken 2023 - Tal og tendenser, fra kirkeministeren

Antallet af afbrudte uddannelsesforløb dækker, hvor mange studerende der stoppede deres

uddannelse i et givent år, og forholder sig således til kalenderåret og ikke

–

som den forrige statistik

–

til det år, hvor den studerende påbegyndte sin uddannelse.

Opgørelsen over antallet af afbrudte

uddannelsesforløb giver derfor indsigt i, hvordan frafaldet udvikler sig gennem hele

bacheloruddannelsen og ikke blot det første studieår.

Vi kan se en stigning for den periode, hvor fremdriftsreformen blev indført, men efter 2014 ser vi et

næsten kontinuerligt fald i antal afbrudte uddannelsesforløb.

I 2022 var der det hidtil laveste antal

afbrudte studieforløb. I alt 89 afbrød deres uddannelse, hvilket er 10 mindre end 2021, som indtil da

var året med færrest afbrydelser.

Figur 6: Afbrudte uddannelsesforløb fordelt på universiteterne

Definition: Antal personer, der har afbrudt deres uddannelsesforløb. Personer, der afbryder en uddannelse og inden for de

næste 13 måneder påbegynder samme uddannelse, anses ikke for afbrudte. Det er irrelevant, om de efterfølgende beslutter

sig for at skifte til en anden uddannelse eller om de helt stopper i uddannelsessystemet. Kilde:

https://datavarehus.ufm.dk/pdf-dokumentation/dokumentation-om-tal-om-de-studerende.pdf

samt mailkorrespondance

med Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Se afsnit

4.1.3

–

Bestanden på bacheloruddannelserne

for mere om fremdriftsreformen.

S. 14 - Præster i folkekirken 2023

–

tal og tendenser

Teologiuddannelserne

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 51: Rapport om Præster i folkekirken 2023 - Tal og tendenser, fra kirkeministeren

Figur 7 viser hvor mange studerende, der har afsluttet deres bachelor, fordelt over tid.

Over de

sidste 13 år har der været flere udsving i bachelorproduktionen, men overordnet set ligger den

stabilt omkring 71 bachelorer.

Københavns Universitet producerer lidt flere bachelorer i teologi end Aarhus Universitet. Dette kan

forklares med, at Københavns Universitet har flere studerende end Aarhus Universitet.

Københavns Universitets produktion af bachelorer var usædvanlig høj i 2019. Ifølge Københavns

Universitet er dette sandsynligvis et udtryk for, at de op til 2019 så en tendens til, at et antal

studerende udsatte deres studieafslutning.

Figur 7: Bachelorproduktion fordelt på universiteterne

Definition: Antal personer, som fuldfører bacheloruddannelsen. Tidspunkt for uddannelsesaktivitet opgjort på

tværsnitsår, hvor fx 2010 dækker over perioden 1/10-2009

–

30/9-2010. Kilde:

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/bachelor-og-lange-videregaaende-

uddannelser/indhold

S. 15 - Præster i folkekirken 2023

–

tal og tendenser

Teologiuddannelserne

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 51: Rapport om Præster i folkekirken 2023 - Tal og tendenser, fra kirkeministeren

Dimensionering er en mekanisme, som Uddannelses- og Forskningsministeriet anvender til at sikre

at uddannelser med systematisk overledighed ikke optager flere studerende, end der er

arbejdspladser til.

Systematisk overledighed defineres således: Hvis studerende fra en uddannelse

har mere end to procentpoints højere ledighed i mindst syv ud af ti år end ledigheden blandt samtlige

studerende med en videregående uddannelse, bliver denne uddannelse udtaget til dimensionering.

En videregående uddannelse udtaget til dimensionering får sat begrænsning på, hvor mange

studerende de kan optage. For teologis vedkommende har uddannelsen årligt mere end to

procentpoints ledighed sammenlignet med samtlige videregående uddannelser (se Figur 13). Den

interesserede læser kan se afsnit 5.2.2 for mere om dimensioneringen.

De teologiske kandidatuddannelser er som udgangspunkt dimensioneret således, at Aarhus

Universitet kan optage 19 kandidater årligt fra 2023 til 2026, og Københavns Universitet kan optage

36 kandidater årligt i samme periode.

I 2015 begyndte indfasningen af dimensionering af de videregående uddannelser med overledighed.

Dimensionering er et loft over, hvor mange studerende udvalgte kandidatuddannelser må optage. Det

er kun uddannelser med systematisk overledighed, som bliver udtaget til ledighedsbaseret

dimensionering. Selve loftet på optaget bliver udregnet på baggrund af ledigheden og tidligere

optag.

Studerende med retskrav kan dog ikke nægtes optag, selvom om det fører til en

overskridelse af dimensioneringen. Studerende har et retskrav, hvis de går direkte fra en

bacheloruddannelse til en kandidatuddannelse, som bacheloruddannelsen leder videre til.

Studerende, der ikke har retskrav, fx dem, som ikke søger ind på en kandidatuddannelse senest tre år

efter, at de er blevet bachelorer, bliver kun optaget, hvis der er ledige pladser efter, at alle studerende

med retskrav er optaget, se fodnote for eksempel.

Universiteterne har nogle friheder i forhold til dimensioneringsloftet. De kan frit fordele lofterne

mellem de dimensionerede uddannelser eller helt lukke udbud.

Derudover kan de, efter

godkendelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, flytte op til 15 pct. af den samlede reduktion

til uddannelser, der ikke er udtaget til dimensionering efter beregningsmodellen, hvis dette kan

begrundes med udgangspunkt i arbejdsmarkedets behov. Denne løsning blev primært brugt i

dimensioneringens første år.

Universiteterne kan dermed vælge at friholde enkelte uddannelser for

Kilde:

https://ufm.dk/uddannelse/institutioner-og-drift/styring-af-uddannelsesudbud/dimensionering

Kilde:

https://ufm.dk/uddannelse/videregaende-uddannelse/dimensionering/dimensionering-2014

Ledigheden opgøres som ledigheden blandt nyuddannede 4. til 7. kvartal efter endt uddannelse, se kapitel 4.2.7 for denne

statistik. Kilde:

https://ufm.dk/uddannelse/videregaende-uddannelse/dimensionering/ledighedsbaseret-

dimensionering/uddybende-modelbeskrivelse/Uddybendemodelbeskrivelseopdateret5.2.2021.pdf

Kilde:

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/35

§ 26.

Hvis en uddannelse har et loft på 20 studerende, og 18 bachelorer med retskrav søger optagelse, og fem studerende uden

retskrav søger optagelse, så bliver 20 studerende optaget. De 18 studerende med retskrav og to studerende uden retskrav.

De resterende tre bachelorer uden retskrav bliver ikke optaget.

Kilde:

https://ufm.dk/uddannelse/videregaende-uddannelse/dimensionering/ledighedsbaseret-

dimensionering/uddybende-modelbeskrivelse/Uddybendemodelbeskrivelseopdateret5.2.2021.pdf

Kilde: mailkorrespondance med Uddannelses- og Forskningsministeriet.

S. 16 - Præster i folkekirken 2023

–

tal og tendenser

Teologiuddannelserne

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 51: Rapport om Præster i folkekirken 2023 - Tal og tendenser, fra kirkeministeren

reduktioner. Endelig er der indbygget en mekanisme, hvormed en uddannelse kan optage 10 % flere

studerende uden retskrav, hvis loftet er udfyldt af studerende med retskrav.

18 19

Figur 8 viser, hvor mange der er startet på en teologisk kandidatuddannelse fordelt over tid.

Tilgangen til kandidatuddannelserne måles på samme måde som tilgangen til

bacheloruddannelserne.

Siden 2015 har tilgangen været relativt stabil og ligget omkring 75 optagne

per år. Undtagelsen fra dette er optaget i 2019, hvor Københavns Universitet oplevede et særligt stort

optag. Dette skyldtes sandsynligvis, at der var en stor bachelorproduktion på universitetet samme år.

I 2022 var der en samlet tilgang til de teologiske kandidatuddannelser på 70 studerende.

Figur 8: Kandidattilgang fordelt på universiteterne

Hvis alle studiepladserne bliver taget af bachelorer med retskrav, kan uddannelsen optage yderligere 10 % uden retskrav.

Den føromtalte uddannelse vil i så fald kunne optage 20 med retskrav og to uden.

Fra og med i år er der kommet en ny fritagelsesmulighed, hvis et studie har 2 procentpoint mindre ledighed end

gennemsnittet. Kilde: https://ufm.dk/uddannelse/institutioner-og-drift/styring-af-

uddannelsesudbud/dimensionering/ledighedsbaseret-dimensionering/vejledning-om-fritagelse-i-den-ledighedsbaserede-

dimensionering.pdf

Definition: Antal personer, som påbegynder uddannelsen. Tidspunkt for uddannelsesaktivitet opgjort på tværsnitsår,

hvor fx 2010 dækker over perioden 1/10-2009

–

30/9-2010. Kilde:

https://datavarehus.ufm.dk/pdf-

dokumentation/dokumentation-om-tal-om-de-studerende.pdf

S. 17 - Præster i folkekirken 2023

–

tal og tendenser

Teologiuddannelserne

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 51: Rapport om Præster i folkekirken 2023 - Tal og tendenser, fra kirkeministeren

Figur 9 viser hvor mange studerende, der er indskrevet på en teologisk kandidatuddannelse per 30.

september i et givent år.

Kurven følger nogenlunde det samme mønster som bestanden på

bacheloruddannelserne. Der er et fald fra 2013 til 2018, hvorefter vi ser en stigning og en

stabilisering af bestanden. Det er meget muligt, at det også her er fremdriftsreformen, som er årsagen

til, at flere enten er faldet fra eller har gennemført deres uddannelse.

Figur 9: Bestand fordelt på universiteterne

Definition: Antal personer, der er i gang med uddannelsen per 30. september. Kilde:

https://datavarehus.ufm.dk/pdf-

dokumentation/dokumentation-om-tal-om-de-studerende.pdf

Se afsnit 5.1.3

–

Bestanden på bacheloruddannelserne for mere om fremdriftsreformen.

S. 18 - Præster i folkekirken 2023

–

tal og tendenser

Teologiuddannelserne

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 51: Rapport om Præster i folkekirken 2023 - Tal og tendenser, fra kirkeministeren

Frafaldsprocenten på de teologiske kandidatuddannelser er så lille, at Uddannelses- og

Forskningsministeriet ikke opgør denne statistik. Af samme årsag har vi kun tal for det samlede antal

afbrudte uddannelsesforløb for teologi, og ikke for afbrudte uddannelsesforløb fordelt på

universiteter.

I 2022 var der sammenlagt 168 studerende indskrevet på en teologisk kandidatuddannelse og 11

afbrudte uddannelsesforløb. Gennemsnitligt har der været 10,8 afbrudte uddannelsesforløb årligt fra

2010 til 2022.

Figur 10: Afbrudte uddannelsesforløb på kandidatuddannelserne

Antal

personer, der har afbrudt uddannelsen. Personer, der afbryder en uddannelse og inden for de næste 13 måneder

påbegynder samme uddannelse, anses ikke for afbrudte. Det er uklart, om de efterfølgende besluttede sig for at skifte til en

anden uddannelse, eller om de helt stoppede i uddannelsessystemet. Kilde:

https://datavarehus.ufm.dk/pdf-

dokumentation/dokumentation-om-tal-om-de-studerende.pdf

samt mailkorrespondance med Uddannelses- og

Forskningsministeriet.

S. 19 - Præster i folkekirken 2023

–

tal og tendenser

Teologiuddannelserne

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 51: Rapport om Præster i folkekirken 2023 - Tal og tendenser, fra kirkeministeren

Figur 11 viser, hvor mange der har afsluttet deres kandidatuddannelse fra 2010 til 2022.

Siden

2010 er der gennemsnitligt produceret 71 kandidater om året. Der er år, som afviger fra dette

mønster. I 2017 gennemførte 87 kandidater deres uddannelse, hvilket er det højeste antal i

tidsserien, og i 2019 afsluttede 52 deres kandidatuddannelse, hvilket er det laveste antal i tidsserien.

I 2022 blev der produceret 78 kandidater.

Figur 11: Kandidatproduktion fordelt på universiteterne

Definition:

Personer, der fuldfører en uddannelse i perioden mellem 1. oktober og 30. september året efter. Kilde:

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/bachelor-og-lange-videregaaende-

uddannelser/indhold

S. 20 - Præster i folkekirken 2023

–

tal og tendenser

Teologiuddannelserne

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 51: Rapport om Præster i folkekirken 2023 - Tal og tendenser, fra kirkeministeren

Figur 12 viser teologernes ledighed for 4. til 7. kvartal efter, at de har afsluttet deres uddannelse.

Ledigheden beregnes ved brug af Danmarks Statistiks begreb om bruttoledighed. Lidt forsimplet

beregnes bruttoledighed ved at holde antallet af timer, disse teologer har været arbejdsløse op imod,

hvor mange mulige arbejdstimer hele gruppen af teologiske kandidater har haft i samme periode.

Vi præsenterer her to figurer. Figur 12 viser ledigheden for nyligt færdiguddannede teologer fra

henholdsvis Aarhus og Københavns universiteter. Denne figur viser, at der kun er små forskelle

mellem de studerende fra de to universiteter. Med undtagelse af årerne 2008, 2014 og 2020 er

ledigheden nogenlunde den samme uanset, hvor de studerende er uddannet.

Figur 12: Ledighed - 4. til 7. kvartal fordelt på institutioner

Statistikken

baserer sig på bruttoledigheden for en uddannelsesgruppe i 4. til 7. kvartal efter endt uddannelse.

Bruttoledigheden tager udgangspunkt i den enkelte persons opfyldelse af tre nødvendige betingelser. Den enkelte dimittend

skal nemlig for at være ledig opfylde følgende: a) være uden arbejde b) stå til rådighed for arbejdsmarkedet c) være aktivt

arbejdssøgende. Bruttoledighedsbegrebet omfatter ud over de nettoledige også personer i aktivering, som modtager

dagpenge, kontant-, starthjælp eller løntilskud. Følgende er et eksempel på, hvordan statistikken udregnes. Hvis en gruppe

på 100 nyuddannede

–

alle med ønske om halvtidsjob, og alle opfylder betingelserne for at indgå i statistikken som

bruttoledige, kan den underopdeles i 50 nyuddannede, der har opnået den ønskede halvtidsbeskæftigelse, medens de øvrige

50 nyuddannede alle er uden beskæftigelse

–

og at dette er gældende gennem hele opgørelsesperioden, vil denne gruppe på

100 nyuddannede i ministeriets tabeller optræde med en ledigheds-grad på 25 procent. Kilde:

https://datavarehus.ufm.dk/pdf-dokumentation/dokumentation-om-ledighed.pdf

S. 21 - Præster i folkekirken 2023

–

tal og tendenser

Teologiuddannelserne

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 51: Rapport om Præster i folkekirken 2023 - Tal og tendenser, fra kirkeministeren

Figur 13 sammenligner ledigheden for teologiske kandidater, humanistiske kandidater og samtlige

personer med en videregående uddannelse. Denne figur viser, at teologernes ledighed overordnet

svinger omkring det samme leje, som humanisternes ledighed. Nogle år har teologerne lidt højere

ledighed, andre år lidt lavere, undtagelsen er dog 2011 og 2012, hvor teologernes ledighed oversteg

humanisternes betragteligt. Både humanisternes og teologernes ledighed er højere end

gennemsnittet for alle videregående uddannelser. Uddannelses- og Forskningsministeriet bruger

forskellen mellem samtlige videregående uddannelser og den enkelte uddannelse, når de udtager

kandidatuddannelser til dimensionering. For mere herom, se afsnit 5.2.1.

Figur 13: Ledighed - 4. til 7. kvartal, sammenligning af ledighed for alle videregående uddannelser

overfor humanistiske kandidater og teologer

S. 22 - Præster i folkekirken 2023

–

tal og tendenser

Teologiuddannelserne

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 51: Rapport om Præster i folkekirken 2023 - Tal og tendenser, fra kirkeministeren

Fra 2021 har det været muligt for personer med en kandidatuddannelse at tage et supplerende

uddannelsesforløb og herefter blive optaget på Pastoralseminariet via §1a-ordningen.

I dette kapitel

gennemgår vi statistikkerne for den nye ordning.

Kort opsummering af kapitlet:

•

Kun få ansøgere får afslag på deres ansøgning til §1a-ordningen.

Størstedelen af de studerende på tompladsordningerne under teologi gennemfører deres fag.

Universiteternes tompladsordninger er de ordninger, som personer, der går §1a-vejen,

benytter sig af.

Første trin i uddannelsesforløbet under §1a-ordningen er at ansøge Kirkeministeriet om en

individuel vurdering og en uddannelsesplan.

Tabel 1

viser, hvor mange ansøgninger, afslag,

uddannelsesplaner og tilladelser til at arbejde i folkekirken som præst, der er udstedt til personer på

§1a-forløb. En ansøger kan få afslag under denne ordning, hvis vedkommende fx ikke har gennemført

en kandidatuddannelse.

Tabel 1: Antal ansøgninger, afslag, uddannelsesplaner og tilladelser til at søge embede §1a

År

Ansøgninger

Afslag

Uddannelsesplaner

Tilladelser

2021

2022

2023

261

124

158

250

119

153

Kilde: Kirkeministeriet

På baggrund af uddannelsesplanen fra Kirkeministeriet skal ansøgere selv søge de fag på

universiteternes tompladsordninger, som de skal bruge for at gennemføre deres uddannelsesplaner.

Tompladser er pladser på fag, som ikke er fyldt ud af studerende, som er optaget på normal vis. Der

er et begrænset antal tompladser til rådighed. Tabellerne viser, at hovedparten af de tilmeldte består

deres eksamener også i sprogfag.

supplerende adgangsvej kræver,

at man gennemfører et individuelt sammensat efteruddannelsesforløb bestående af

teologiske kernefag, der udbydes på Aarhus og Københavns Universitet. Efteruddannelsesforløbet består af enkeltfag, som

tilsammen omfatter 150 ECTS-point, svarende til 2 �½ års fuldtidsstudier. Fagene sammensættes af et rådgivende udvalg

efter ansøgning til Kirkeministeriet, og man skal selv søge optagelse på universiteternes enkeltfagsudbud”.

Kilde:

Kirkeministeriet https://www.km.dk/praestemangel.

Personer uden en kandidatuddannelse kan i stedet søge om at få adgang til at søge præsteembede gennem §2

https://www.km.dk/praestemangel.

”Den

S. 23 - Præster i folkekirken 2023

–

tal og tendenser

§1a uddannelsesforløbet

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 51: Rapport om Præster i folkekirken 2023 - Tal og tendenser, fra kirkeministeren

En lille bemærkning til statistikken: Københavns Universitet opgør tallene for §1a-studerende.

Aarhus Universitet følger ikke specifikt de studerende på deres §1a-forløb, men optæller, hvordan det

går med tompladsordningerne generelt. Denne optælling inkluderer derfor flere end blot studerende

på §1a-forløb, men er det nærmeste, vi kommer på statistikker, som følger §1a-studerende på Aarhus

Universitet igennem deres uddannelsesforløb.

Fag

Græsk 1

Græsk 3

Bibelkundskab

Kirkehistorie 1

Ny Testamente 2

Dogmatik 1

Tabel 2: Tompladser på Aarhus Universitet efterår 2022

Tilmel-

Ikke

Tilmeldt

Bestået

dinger

bestået reeksamen

Etik og religionsfilosofi 2: Indføring

Dogmatik med missionsteologi og økumenisk teologi

Aktuelt emnefag: Konfessionel identitet og

religionsdialog

Praktisk teologi: Død som praktisk-teologisk tema

Kilde: Aarhus Universitet

Tabel 3: Tompladser på Aarhus Universitet forår 2023

Fag

Græsk 2

Kirkehistorie 2

Ny Testamente 1

Dogmatik 2

Praktisk teologi: Indføring

Tilmel-

dinger

Bestået

Ikke

bestået

Tilmeldt

re-

eksamen

S. 24 - Præster i folkekirken 2023

–

tal og tendenser

§1a uddannelsesforløbet

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 51: Rapport om Præster i folkekirken 2023 - Tal og tendenser, fra kirkeministeren

Fag

Etik og religionsfilosofi

Kirkehistorie

Kilde: Aarhus Universitet

Tilmel-

dinger

Bestået

Ikke

bestået

Tilmeldt

re-

eksamen

Fag

Almen filosofi

Bibelkundskab

Dogmatik 1

KA Dogmatik

Tabel 4: Tompladser på Københavns Universitet efterår 2022

Tilmel-

Ikke

Bestået

dinger

bestået

Afmeldt

Etik- og religionsfilosofi 2

Latin 1

Græsk 1

Kirke- og Teologihistorie 3

Det Nye Testamentes Eksegese 1

Det Nye Testamentes Eksegese 3

Det Gamle Testamentes Eksegese

–

valgfag

Praktisk Teologi

Kompakt: Sjælesorg

Kilde: Københavns Universitet

S. 25 - Præster i folkekirken 2023

–

tal og tendenser

§1a uddannelsesforløbet

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 51: Rapport om Præster i folkekirken 2023 - Tal og tendenser, fra kirkeministeren

Fag

Dogmatik 2

Tabel 5: Tompladser på Københavns Universitet forår 2023

Tilmel-

Ikke

Bestået

dinger

bestået

Afmeldt

Etik og religionsfilosofi 1

Græsk 2

Kirke- og teologihistorie 1

Praktisk teologi

Det Nye Testamentes Eksegese 2

Valgfag i Det Gamle Testamente

Kilde: Københavns Universitet

S. 26 - Præster i folkekirken 2023

–

tal og tendenser

§1a uddannelsesforløbet

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 51: Rapport om Præster i folkekirken 2023 - Tal og tendenser, fra kirkeministeren

For at få adgang til at søge embede som præst i folkekirken skal man følge et semesters undervisning

på Pastoralseminariet, og her opnå den afsluttende attest på, at man har lov til at søge præsteembede

i folkekirken (blive attesteret). I 2023 findes der fem måder, hvorpå man kan blive optaget på

Pastoralseminariet.

•

Den traditionelle vej, hvor man optages, fordi man har en teologisk kandidatuddannelse.

§2-ordningen, hvor man, efter aftale og samarbejde med en biskop, kan blive optaget.

§1a-ordningen, hvor en anden kandidatgrad end teologi suppleres med et individuelt

tilrettelagt uddannelsesforløb.

Derudover er det sædvane, at en person uden nogen af de foregående forudsætninger kan

optages, hvis de bliver kaldet af en valgmenighed som præst

–

efter aftale med den biskop,

der har tilsynet.

Endelig kan personer med en teologisk kandidatuddannelse fra et andet nordisk land blive

pålagt at tage kurser på Pastoralseminariet, før de kan arbejde som præst i den danske

folkekirke.

Pastoralseminariet under Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter uddanner de kommende

præster i Aarhus og København. Uddannelsesforløbet er seks måneder langt og er SU-berettiget. Det

er sjældent, at studerende ikke gennemfører uddannelsesforløbet, når de først er startet, hvorfor kun

antallet af attesterede opgøres.

Kort opsummering af kapitlet:

•

Fra 2018 til 2022 blev der gennemsnitligt attesteret 71 personer om året fra

Pastoralseminariet.

Pastoralseminariets produktion af attesterede var lavere mellem 2010 og 2022 end mellem

1995 og 2009.

89 % af de attesterede i 2022 havde en teologisk baggrund.

De fleste attesterede teologer søger ind på Pastoralseminariet maksimalt ét år efter, de har

afsluttet deres uddannelse.

Siden 2014 har kønsfordelingen på Pastoralseminariet været nogenlunde lige.

Overordnet set er gennemsnitsalderen for de attesterede fra Pastoralseminariet blevet

højere.

Kilde:

https://www.km.dk/praestemangel

S. 27 - Præster i folkekirken 2023

–

tal og tendenser

Pastoralseminarieuddannelsen

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 51: Rapport om Præster i folkekirken 2023 - Tal og tendenser, fra kirkeministeren

Tabel 6 og Tabel 7 viser, hvilke uddannelsesbaggrunde de attesterede fra Pastoralseminariet blev

optaget efter i 2021 og 2022.

Det er overvejende teologer, som bliver optaget, men personer med

andre baggrunde bliver også optaget. Pastoralseminariet oplyser, at der blev optaget ualmindeligt

mange via §2-ordningen i 2021.

Tabel 6: Attesterede fra Pastoralseminariet fordelt på optagelsesordninger 2021

København

Aarhus

Optagelse

Cand.theol.

§2

§1a

Andet

Antal

Pct.

69 %

28 %

Antal

Pct.

93 %

Kilde: FUV

Note: Se indledningen til dette kapitel for en gennemgang af, hvad Andet

dækker.

Tabel 7: Attesterede fra Pastoralseminariet fordelt på optagelsesordninger 2022

København

Aarhus

Optagelse

Cand.theol.

§2

§1a

Andet

Antal

Pct.

84 %

12 %

Antal

Pct.

92 %

Kilde: FUV

Note: Se indledningen til dette kapitel for en gennemgang af, hvad Andet

dækker.

2021 var det første år, at data til denne statistik blev indsamlet, og det var derfor ikke muligt at indsamle information om

alle de attesterede fra Pastoralseminariet. Der er derfor en lille afvigelse fra totalen i

Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

og Figur 15 som

viser

produktionen af attesterede.

S. 28 - Præster i folkekirken 2023

–

tal og tendenser

Pastoralseminarieuddannelsen

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 51: Rapport om Præster i folkekirken 2023 - Tal og tendenser, fra kirkeministeren

Tabel 8 og Tabel 9 viser, hvor lang tid teologerne, som søger ind på Pastoralseminariet, ventede med

at søge ind på Pastoralseminariet efter afsluttet kandidatuddannelse. Tallene viser, at det er ganske

få, som ikke søger optagelse på Pastoralseminariet umiddelbart efter endt uddannelse. I 2021 var det

80 %, som søgte ind på Pastoralseminariet i løbet af det første år efter endt uddannelse. 11 % søgte

ind mellem ét til to år efter endt uddannelse, og 7 % havde ventet mere end fem år med at søge ind.

Tabel 8: Periode fra afsluttet kandidatuddannelse til optagelse på Pastoralseminariet i 2021

Tid til optagelse

Antal

Pct.

< 1 år

1-2 år

3-5 år

> 5 år

Kilde: FUV

81 %

11 %

I 2022 så vi færre, som søgte ind mellem ét og to år efter endt uddannelse, og i stedet en stigning til

15 % i antallet af ansøgere, som havde færdiggjort den teologiske kandidatuddannelse for mere end 5

år siden.

Tabel 9: Periode fra afsluttet kandidatuddannelse til optagelse på Pastoralseminariet i 2022

Tid til optagelse

Antal

Pct.

< 1 år

1-2 år

3-5 år

> 5 år

Kilde: FUV

78 %

15 %

S. 29 - Præster i folkekirken 2023

–

tal og tendenser

Pastoralseminarieuddannelsen

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 51: Rapport om Præster i folkekirken 2023 - Tal og tendenser, fra kirkeministeren

Figur 14 viser produktionen af attesterede fra Pastoralseminariet i perioden 1995 til 2022.

sidste ti år (2012-2022) har produktionen af attesterede ligget mellem 51 og 91 personer, hvilket er

et fald fra de foregående års (1995-2009), hvor produktionen svingende mellem 78 og 128

attesterede.

Figur 14: Attesterede fra Pastoralseminariet i hele perioden 1995-2022

Antallet

af attesterede på Pastoralseminariet er optalt på, hvor mange der er attesterede fra de to semestre på

pastoralseminarieuddannelsen per år. Kilde: FUV

S. 30 - Præster i folkekirken 2023

–

tal og tendenser

Pastoralseminarieuddannelsen

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 51: Rapport om Præster i folkekirken 2023 - Tal og tendenser, fra kirkeministeren

Figur 15 sætter fokus på antallet af attesterede i perioden fra 2010 til 2022. Overordnet har antallet

af attesterede fra Pastoralseminariet svinget mellem 53 og 91 personer, med et gennemsnit på 72. I

2019 oplevede pastoralseminarieuddannelsen i Aarhus et ukarakteristisk fald, hvor der kun var

ansøgere nok til at danne ét hold og ikke de sædvanlige to årlige hold på

pastoralseminarieuddannelsen i Aarhus.

Figur 15: Attesterede fra Pastoralseminariet 2010-2022

Kilde: Samtale med medarbejdere på Pastoralseminariet.

S. 31 - Præster i folkekirken 2023

–

tal og tendenser

Pastoralseminarieuddannelsen

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 51: Rapport om Præster i folkekirken 2023 - Tal og tendenser, fra kirkeministeren

Fra 2008 til 2022 er kønsfordelingen blandt de attesterede fra Pastoralseminariet med årene blevet

mere lige. I årene fra 2008 til 2013 blev der i gennemsnit uddannet 55 kvinder og 32 mænd, med et

samlet tal på 331 kvinder og 190 mænd.

I 2014 faldt antallet af kvindelige attesterede til det samme niveau som antallet af mandlige, og med

undtagelse af 2019 har der siden været nogenlunde ligevægt mellem kønnene. Fra 2014 og frem er

der i alt attesteret 331 kvinder og 294 mænd.

Figur 16: Kønsfordeling på pastoralseminarieuddannelsen over tid

S. 32 - Præster i folkekirken 2023

–

tal og tendenser

Pastoralseminarieuddannelsen

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 51: Rapport om Præster i folkekirken 2023 - Tal og tendenser, fra kirkeministeren

Figur 17 viser aldersfordelingen på pastoralseminarieuddannelsen. Hver række repræsenterer ét år

og består af fire aldersgrupper: 21 til 30-årige, 31 til 40-årige, 41 til 50-årige og de 51+-årige. I Figur

17 kan vi se, at der gennemsnitligt var 16,7 attesterede i alderen 41 år+ per årgang før 2010. Fra

2010 og frem til 2022 har der gennemsnitligt været 19. Antallet af studerende over 40 år er derfor

stabilt, om end det er steget en anelse. Ser vi på de attesterede i alderen 21 til 40 år, er der sket en

mærkbar reduktion af denne aldersgruppe. Før 2010 var der gennemsnitligt 88,5 attesterede i

alderen op til 40 år, men fra 2010 og efter har der været 52,9 attesterede i gruppen. For bedre at

kunne illustrere og gennemgå udviklingen har vi bearbejdet aldersgrupperne, så de fremgår i

procent, se Figur 18.

Figur 17: Aldersfordeling på pastoralseminarieuddannelsen over tid (antal attesterede)

S. 33 - Præster i folkekirken 2023

–

tal og tendenser

Pastoralseminarieuddannelsen

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 51: Rapport om Præster i folkekirken 2023 - Tal og tendenser, fra kirkeministeren

Figur 18 viser aldersfordelingen på pastoralseminarieuddannelsen i procent. Figuren skal læses som

den foregående, idet hver række repræsenterer én årgang og består af fire aldersgrupper: 21 til 30-

årige, 31 til 40-årige, 41 til 50-årige og de 51+-årige. Første række viser således, at i 1995 udgjorde de

21 til 30-årige 40 % af de studerende, de 31 til 40-årige 47 %, de 41 til 50-årige 9 % og endelig

udgjorde de 51+-årige 5 %. Læser man grafikken oppefra og ned, kan man se aldersudviklingen over

tid ved at se på, hvor meget de enkelte aldersgrupper fylder i hver række. Figuren peger på to

interessante tendenser.

Den mest markante er, at der fra 2011 er sket et bemærkelsesværdigt skift i, hvilken andel de 31-40-

årige udgør af samtlige attesterede fra Pastoralseminarierne. Fra at være den største gruppe - og

udgøre omkring 42,5 % af årgangene fra 1995 til 2011 - er gruppen fra 2012 reduceret til at udgøre

omkring 25 % i de efter følgende år (2012-2022). I stedet er gruppen af de 21-30-årige vokset og har

siden 2011 udgjort en betydeligt større andel af de attesterede.

Den anden tendens er, at gruppen af ældre attesterede (41 år og opefter) fylder mere på

pastoralseminarieuddannelsen. Andelen af de ældre attesterede er steget fra 2009 og frem. Fra 1995

til 2008 udgjorde gruppen af de 51+-årige gennemsnitligt 4,6 % af de attesterede, men fra 2009 og

frem har gruppen udgjort gennemsnitligt 11,3 %. Yderligere er det værd at nævne, at andelen af 41-

50-årige ligeledes er steget. Før 2010 udgjorde gruppen gennemsnitligt 11 % af de attesterede, men

fra 2010 og frem har den gennemsnitligt udgjort 15 %. Den procentuelle stigning er imidlertid ikke et

udtryk for, at der er kommet flere ældre attesterede, blot at de fylder mere, idet det samlede antal

attesterede siden 2006 er faldet.

S. 34 - Præster i folkekirken 2023

–

tal og tendenser

Pastoralseminarieuddannelsen

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 51: Rapport om Præster i folkekirken 2023 - Tal og tendenser, fra kirkeministeren

Figur 18: Aldersfordeling på pastoralseminarieuddannelsen over tid, aldersgrupper i procent

S. 35 - Præster i folkekirken 2023

–

tal og tendenser

Pastoralseminarieuddannelsen

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 51: Rapport om Præster i folkekirken 2023 - Tal og tendenser, fra kirkeministeren

Dette kapitel gennemgår en række forhold om personer i Danmark, hvis højeste uddannelse er en

teologisk kandidatuddannelse, og som derfor - fordi de har mulighed for at ansøge om optagelse på

Pastoralseminariet - er relevante at følge, når vi ønsker at skabe overblik over udviklingen i

præstestanden. Kort opsummering af kapitlet:

•

Antallet af teologer i den erhvervsaktive alder har ligget stabilt omkring 3.150 fra 2008 til

2020.

Den samlede gruppe teologer bliver ældre. I 2008 var hovedparten af teologerne mellem 30

og 64 år. I 2020 var hovedparten mellem 40 og 74 år.

Sammenlignet med samtlige personer med en kandidatuddannelse er der relativt få teologer

mellem 25 og 39 år.

Andelen og antallet af teologer, som arbejder i branchen “Religiøse institutioner

foreninger”,

er steget fra 78 % i 2008 til 82 % i 2020. Det er den branche, som præster og

folkekirkelige organisationer er kategoriseret i.

S. 36 - Præster i folkekirken 2023

–

tal og tendenser

Samtlige teologer

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 51: Rapport om Præster i folkekirken 2023 - Tal og tendenser, fra kirkeministeren

Dette kapitel ser på teologernes aldersfordeling for at undersøge, hvor mange teologer der fortsat er i

den erhvervsaktive alder, og hvordan teologernes aldersfordeling er i sammenligning med de øvrige

personer med en kandidatuddannelse.

Figur 19 viser det samlede antal teologiske kandidater i Danmark, og hvor mange teologer der er i

den erhvervsaktive alder, defineret som alderen mellem 20 og 69 år.

Det er værd at bemærke, at det samlede antal teologer er steget fra 3.640 i 2008 til 4.071 i 2020. Der

er altså flere teologer i samfundet nu end tidligere. Antallet i den erhvervsaktive alder er imidlertid

ikke steget i samme grad. I 2020 var der 3.144 teologer i den erhvervsaktive alder, hvilket er tæt på

de 3.139, der var i 2008. Antallet har imidlertid ikke været stabilt i perioden. Fra 2008 til 2014 steg

antallet af erhvervsaktive teologer, men herefter er antallet langsomt faldet. Dette peger på, at der

ikke kommer mange yngre teologer til, hvilket Figur 20 også peger på.

Figur 19: Samlet antal teologer i forhold til teologer i erhvervsaktiv alder, over tid

S. 37 - Præster i folkekirken 2023

–

tal og tendenser

Samtlige teologer

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 51: Rapport om Præster i folkekirken 2023 - Tal og tendenser, fra kirkeministeren

Figur 20 viser teologernes aldersfordeling.

Figuren tydeliggør, at gennemsnitsalderen for den

samlede gruppe af teologer er steget de ti sidste år. I figuren ser vi dette som et skifte i, hvilke

aldersgrupper, der er dominerende. I 2008 var hovedparten af teologerne mellem 30 og 64 år. I 2020

var hovedpartens alder rykket til mellem 40 og 74 år. Derudover er det interessant at se udviklingen i

aldersgrupperne 30 til 39 år og 65 til 79 år. I 2008 var der 781 teologer mellem 30 og 39 år. I 2020

var dette antal faldet til 442. Der bliver altså færre yngre teologer. I samme periode er antallet af 65

til 79-årige teologer steget fra 537 til 1.080.

Figur 20: Teologers aldersfordeling, i aldersgrupper

Der

er små variationer mellem Uddannelses- og Forskningsministeriets oversigt, og hvad der fremlægges her. Det er fordi

UFM diskretionerer nogle tal, når man downloader dem. Den maksimale afvigelse er imidlertid kun på 5 fra totalen, som

ligger omkring 4.000 personer. Afvigelserne er derfor meget små, og vi forventer, at det er meget gamle eller meget unge

teologer, som er diskretioneret væk. Vi vurderer derfor, at tallene er valide at bruge.

S. 38 - Præster i folkekirken 2023

–

tal og tendenser

Samtlige teologer

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 51: Rapport om Præster i folkekirken 2023 - Tal og tendenser, fra kirkeministeren

Figur 21 sammenligner aldersfordelingen hos samtlige kandidater fra universiteterne med

teologernes aldersfordeling. Den er opgjort i procent for at kunne sammenligne de to grupper. Det er

tydeligt, at teologerne er ældre end den samlede gruppe kandidater. Hvor flest teologer er mellem 40

og 74 år, er de fleste kandidater mellem 25 og 49 år. Det kan enten skyldes, at der ikke uddannes

mange teologer, eller at de teologer, der uddannes, er ældre end gennemsnittet af kandidater.

Figur 21: Teologers aldersfordeling i pct imod samtlige kandidaters alder 2020 i procent

S. 39 - Præster i folkekirken 2023

–

tal og tendenser

Samtlige teologer

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 51: Rapport om Præster i folkekirken 2023 - Tal og tendenser, fra kirkeministeren

Dette afsnit gennemgår, hvor teologerne i den erhvervsaktive alder bor. Vi har opdelt teologerne på

regioner og kommuner.

Figur 22 viser, at der over de sidste ti år ikke er sket de store forandringer i teologers bosætning.

Størstedelen af teologerne bor i Region Hovedstaden og Region Midtjylland, og færrest bor i Region

Nordjylland.

Figur 22: Antal teologer fordelt på bopælsregion, hhv. 2008 og 2020

Figur 23 sammenligner teologers bosætning med bosætningen for samtlige kandidater i 2020. Der er

ganske betragtelig forskel på, hvordan de to grupper fordeler sig. Det er langt hovedparten (54,6 %)

af alle kandidater, som bor i Hovedstaden, imod 29,8 % af teologerne. Vi ser ligeledes, at teologerne

fordeler sig mere jævnt ud over de øvrige regioner, end den samlede gruppe kandidater gør. Det

peger på, at de fleste af teologernes arbejdspladser

–

i folkekirkens sogne - er mere lokalt forankrede

end andre kandidaters, ligesom tjenestebolig-ordningen er med til at sikre udbredelsen af teologer i

hele landet.

Figur 23: Teologer og samtlige kandidater fordelt på bopælsregion 2020

S. 40 - Præster i folkekirken 2023

–

tal og tendenser

Samtlige teologer

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 51: Rapport om Præster i folkekirken 2023 - Tal og tendenser, fra kirkeministeren

S. 41 - Præster i folkekirken 2023

–

tal og tendenser

Samtlige teologer

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 51: Rapport om Præster i folkekirken 2023 - Tal og tendenser, fra kirkeministeren

Tabel 10 og Tabel 11 viser, hvilke kommuner teologer i den erhvervsaktive alder bor i. Sammenlagt

860 teologer bor i større sammenhængende byområder som Københavns, Aarhus, Aalborg eller

Odense kommuner. Det svarer til 21,1 % af teologerne. Resten af teologerne fordeler sig på de øvrige

kommuner. Vi har ikke informationer om kommunerne med færrest teologer. Uddannelses- og

Forskningsministeriet diskretionerer, når der er fem eller færre teologer i en kommune, hvorfor vi

ikke har tal om alle kommuner.

Kommune

Albertslund

Allerød

Assens

Ballerup

Billund

Bornholm

Brøndby

Brønderslev

Dragør

Egedal

Esbjerg

Faaborg-Midtfyn

Favrskov

Faxe

Fredensborg

Fredericia

Tabel 10: Teologernes geografiske placering, 2020, 1/2

Antal Kommune

Frederiksberg

Frederikshavn

Frederikssund

Furesø

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Greve

Gribskov

Guldborgsund

Haderslev

Halsnæs

Hedensted

Helsingør

Herlev

Herning

Hillerød

Hjørring

Holbæk

Holstebro

Horsens

Hvidovre

Høje-Taastrup

Hørsholm

Ikast-Brande

Ishøj

Jammerbugt

Kalundborg

Kerteminde

Kolding

København

Køge

Antal

391

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus

S. 42 - Præster i folkekirken 2023

–

tal og tendenser

Samtlige teologer

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 51: Rapport om Præster i folkekirken 2023 - Tal og tendenser, fra kirkeministeren

Kommune

Langeland

Lejre

Lemvig

Lolland

Lyngby-Taarbæk

Mariagerfjord

Middelfart

Morsø

Norddjurs

Nordfyn

Nyborg

Næstved

Odder

Odense

Odsherred

Randers

Tabel 11: Teologernes geografiske placering, 2020, 2/2

Antal

Kommune

Antal

Kommune

Rebild

Ringkøbing-Skjern

Ringsted

Roskilde

Rudersdal

Rødovre

Silkeborg

Skanderborg

Skive

Slagelse

Solrød

Sorø

Stevns

Struer

Svendborg

Syddjurs

Sønderborg

Thisted

Tårnby

Tønder

Vallensbæk

Varde

Vejen

Vejle

Vesthimmerland

Viborg

Vordingborg

Aabenraa

Aalborg

Aarhus

Antal

300

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus

S. 43 - Præster i folkekirken 2023

–

tal og tendenser

Samtlige teologer

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 51: Rapport om Præster i folkekirken 2023 - Tal og tendenser, fra kirkeministeren

Figur 24 viser, hvilke brancher de erhvervsaktive teologer er ansat i. Et overvældende flertal af

teologerne arbejder i branchen “Religiøse institutioner og foreninger”, og både andelen og antallet af

teologer i branchen er steget gennem årene. Personer, der arbejder som præster eller i en

folkekirkelig organisation, som fx Presse og Kommunikation i Københavns Stift er placeret i denne

gruppe. Branchen

“Religiøse institutioner og foreninger” er

dog forholdsvis afgrænset, fx er

Kirkefondet kategoriseret som “Foreninger, legater og fonde med sygdomsbekæmpende, sociale og

velgørende formål” og er derfor ikke under branchen “Religiøse institutioner og foreninger”.

I 2008 arbejdede 78 % af alle teologerne i denne branche, hvilket svarede til 2.133 af de dengang

2.731 teologer i arbejde. I 2020 var dette steget til 82 %, hvilket var 2.255 af de 2.748 teologer i

arbejde. Det efterlader knap 20 % til øvrige brancher. I 2008 arbejdede sammenlagt 22 % (598) af

teologerne i de andre brancher, fordelt på 14 %

i “Offentlig administration m.v.” og 8 % i de

resterende brancher.

I 2020 arbejdede 18 % (493) af teologerne i andre brancher, fordelt på 11 %

(304) i offentlig administration m.v. og 7 % (189) i de resterende brancher. Figur 24 peger derfor på,

at teologerne i stigende grad er beskæftiget som præster eller i religiøse organisationer.

Figur 24: Teologer fordelt på branche

Heller ikke organisationer som er organiseret under Kirkeministeriet, fx Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, er

grupperet i

“Religiøse institutioner og foreninger”.

Kilde:

https://estatistik.dk/branche/religioese-institutioner-og-

foreninger/949100

set d. 25.05.2021.

Det drejer sig om i alt otte brancher. Disse er: “Erhvervsservice”;” Information og kommunikation”; “Kultur, fritid og

anden service”; “Handel og transport mv.”; “Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed”; “Ejendomshandel og

udlejning” og “Finansiering og forsikring”.

S. 44 - Præster i folkekirken 2023

–

tal og tendenser

Samtlige teologer

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 51: Rapport om Præster i folkekirken 2023 - Tal og tendenser, fra kirkeministeren

I dette kapitel gennemgår vi følgende fakta om præsterne: hvor mange der er, kønsfordelingen, deres

aldersspredning og ansættelseskvoter.

Kort opsummering af kapitlet:

•

I 2018 var der 2.191 præster. I 2022 var det samlede antal steget til 2.222.

Fra 1993 til 2023 er kønsfordelingen rykket fra 71 % mænd og 39 % kvinder til 41 % mænd

og 59 % kvinder.

Den samlede gruppe af præster er blevet ældre. Aldersgennemsnittet er gået fra 47,9 i 1993

til 52,8 i 2023.

Det overvældende flertal af præster er ansat på fuldtid.

Antallet af præster steg fra 2018 til 2020, hvor det toppede med 2.240 præster. Siden 2020 er antallet

faldet med 18 til 2.222 præster. Da vi tæller alle præster i ansættelse både fastansatte og vikarer

såvel som emeriti præster og sygemeldte, kan mindre udsving være udtryk for tilfældigheder, fx kan

et antal barselsvikarer netop have afsluttet vikariatet, når vi har optalt præsterne. Vi vil derfor mene,

at antallet af præster har været relativt stabilt fra 2019 til 2022.

Figur 25: Antal præster inklusive vikarer fra 2018 til 2022

S. 45 - Præster i folkekirken 2023

–

tal og tendenser

Folkekirkens præster - antal, køn, alder og

ansættelseskvoter

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 51: Rapport om Præster i folkekirken 2023 - Tal og tendenser, fra kirkeministeren

Tabel 12 sammenligner, hvilke kvoter den samlede præstestand var ansat på i 2018 og 2023. Begge

år fordeler ansættelserne sig på nogenlunde samme måde. Størstedelen af de godt 2.000 stillinger er

på 100 % kvoter, dvs. de er fuldtidsstillinger. Sammenlagt 119 stillinger i 2018 og 144 stillinger i

2023 er enten på 50 % eller 75 % kvoter. En 50 % kvote svarer til en 18,5 timers stilling.

Tabel 12: Antal præstestillinger fordelt på kvoter

Kvote

2018

2023

Difference

< 25 %

25 %

26 - 49 %

50 %

51 - 74 %

75 %

76 - 99 %

100 %

Total

2.030

2.191

104

2.040

2.232

Kilde: Fællesfondsløncentret

S. 46 - Præster i folkekirken 2023

–

tal og tendenser

Folkekirkens præster - antal, køn, alder og

ansættelseskvoter

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 51: Rapport om Præster i folkekirken 2023 - Tal og tendenser, fra kirkeministeren

Der er sket et markant skifte i præstestandens kønsfordeling. I 1993 var 71,3 % af præsterne mænd. I

2023 var dette vendt om, og 40,5 % af præsterne er mænd. Det er et markant skifte mod en udligning

af kønsfordelingen. I dag er kønsfordelingen mere lige, end den var i 1993, selvom vi ser en overvægt

af kvinder i præstestanden. Tidligere i rapporten har vi beskrevet, at der er nogenlunde ligevægt i

kønsfordelingen blandt de attesterede fra pastoralseminarieuddannelsen. Fortsætter denne tendens,

peger tallene på, at kønsfordelingen i den samlede præstestand kan blive endnu mere lige på sigt.

Figur 26: Præsternes kønsfordeling i 1993 og 2023

S. 47 - Præster i folkekirken 2023

–

tal og tendenser

Folkekirkens præster - antal, køn, alder og

ansættelseskvoter

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 51: Rapport om Præster i folkekirken 2023 - Tal og tendenser, fra kirkeministeren

Præsternes gennemsnitsalder er steget fra 47,9 år i 1993 til 52,8 år i 2023, hvilket er et tydeligt tegn

på, at præstestanden bliver ældre. Figur 27 viser præsternes aldersfordeling i 1993 og 2023. Figuren

viser, at størstedelen af præsterne var mellem 35 og 50 år i 1993. I 2023 var dette rykket til 45 til 65

år. Præsternes aldersfordeling følger det samme mønster som teologernes, som også er præget af en

stigende gennemsnitsalder.

Figur 27: Aldersfordeling (på år) af præster i 1993 og 2023

S. 48 - Præster i folkekirken 2023

–

tal og tendenser

Folkekirkens præster - antal, køn, alder og

ansættelseskvoter

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 51: Rapport om Præster i folkekirken 2023 - Tal og tendenser, fra kirkeministeren

Tabel 13

opstiller præsternes alder i aldersgrupper, så man mere præcist kan se, hvordan

aldersgrupperne fordeler sig.

Tabel 13: Præsters aldersfordeling

Alder

1993

2023

25-30

30-35

35-40

40-45

45-50

50-55

55-60

60-65

65-70

70-75

75-80

80-85

183

288

337

383

252

208

172

128

170

208

352

370

424

339

177

Kilde: Fællesfondsløncentret

S. 49 - Præster i folkekirken 2023

–

tal og tendenser

Folkekirkens præster - antal, køn, alder og

ansættelseskvoter

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 51: Rapport om Præster i folkekirken 2023 - Tal og tendenser, fra kirkeministeren

I det følgende afdækker vi forekomsten af genopslag af folkekirkelige præstestillinger i perioden

2019 til 2021. Vi har fokus på genopslag af faste og længerevarende stillinger, og kapitlet siger derfor

ikke noget om evt. problemstillinger med at besætte vikariater. For vores definition af genopslag og

anden metodisk baggrund se bilag 12.1.

De overordnede fund er:

•

Fra 2019 til 2021 slog folkekirken 570 præstestillinger op. Heraf var 53 stillinger genopslag,

hvorfor genopslagsprocenten for perioden er 9,3 %.

Samlet set ser vi markante forskelle mellem de ti stifter. De stifter, som har den højeste

genopslagsprocent, er de jyske stifter bortset fra Aarhus Stift. De resterende stifter ligger alle

under gennemsnittet på 9,3 %.

Genopslagsprocenten for de enkelte stifter svinger ofte fra år til år. Udviklingen tegner dog

fortsat et klart mønster af, at Ribe Stift, Haderslev Stift, Viborg Stift og Aalborg Stift har de

højeste genopslagsprocenter.

De stillinger, som når ud i genopslag, bliver i næsten alle tilfælde besat efter første genopslag.

Fra 2019 til 2021 var der syv stillinger, som måtte ud i flere runder genopslag.

For de præstestillinger som ender med at blive genopslået er der gennemsnitligt 2,8 ansøgere

til det første opslag og 4,4 ansøgere til det første genopslag, hvilket peger på, at det er muligt

at tiltrække flere ansøgere til et genopslag. Der er dog variation mellem stifterne.

Den primære årsag til at stillingerne ikke bliver besat er, at menighedsrådene ikke mener, at

der er nok egnede ansøgere.

S. 50 - Præster i folkekirken 2023

–

tal og tendenser

Genopslag af præstestillinger

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 51: Rapport om Præster i folkekirken 2023 - Tal og tendenser, fra kirkeministeren

Tabel 14 viser antallet af stillingsopslag og genopslag fra 2019 til 2021. I denne periode slog stifterne

570 stillinger op, hvoraf de 53 stillingsopslag var genopslag. Det svarer til, at 9,3 % af

stillingsopslagene blev genopslået. I løbet af de tre år har alle stifter haft genopslag, men vi ser

markante forskelle mellem stifterne. Stifterne fordeler sig i tre grupper. Gruppen med flere genopslag

end gennemsnittet består af Haderslev Stift (20,4 % genopslag), Ribe Stift (17,9 %), Aalborg Stift

(13,7 %) og Viborg Stift (12,5 %). Stifter med færre genopslag end det samlede gennemsnit på 9,3 %

er Fyens Stift (7,7 %), Københavns Stift (6,4 %), Aarhus Stift (5,2 %), Lolland-Falsters Stift (5,0 %),

Helsingør Stift (4,1 %) og til sidst Roskilde Stift (3,0 %). Tallene peger derfor på, at genopslagene

tilsyneladende følger et geografisk mønster, idet de jyske stifter bortset fra Aarhus Stift har flest

genopslag.

Tabel 14: Antal stillingsopslag og genopslag for perioden 2019 til 2021

Stift

Antal stillinger

Genopslag

Procent

Haderslev

Ribe

Aalborg

Viborg

Fyens

Københavns

Aarhus

Lolland-Falsters

Helsingør

Roskilde

Total

Kilde: FUV

115

570

20,4 %

17,9 %

13,7 %

12,5 %

7,7 %

6,4 %

5,2 %

5,0 %

4,1 %

3,0 %

9,3 %

S. 51 - Præster i folkekirken 2023

–

tal og tendenser

Genopslag af præstestillinger

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 51: Rapport om Præster i folkekirken 2023 - Tal og tendenser, fra kirkeministeren

Tabel 15 viser genopslagsprocenten fra 2019 til og med 2021. Den samlede genopslagsprocent for

2019 var på 8,9 %, i 2020 var den 9,8 % og i 2021 var den 9,2 %. 2020 er dermed det år, hvor der

hidtil har været størst problemer med at få ansat præster.

Ser man på de enkelte år, er det fortsat de samme stifter, som har flest genopslag. Således har Ribe

Stift, Haderslev Stift, Viborg Stift og Aalborg Stift hyppigst en stor andel genopslag. Der er dog også

stifter, som har svingende andel genopslag, fx Fyens Stift. I 2020 og 2021 havde Fyens Stift

henholdsvis 18,2 % og 9,1 % genopslag, men ingen i 2019, og ender dermed med et gennemsnit på

7,7 % for de tre år i alt. Gennemsnittene i Tabel 14 dækker over udsving i genopslagsprocenten. Når

stifternes genopslagsprocent kan skifte fra år til år, skyldes det, at der relativt er få stillings- og

genopslag per stift per år, og ét genopslag til eller fra kan derfor nemt ændre et stifts

genopslagsprocent.

Tabel 15: Genopslag af opslåede præsteembeder (i %) 2019 til 2021

Stift

2019

2020

2021

Københavns

Helsingør

Roskilde

Lolland-Falsters

Fyens

Aalborg

Viborg

Aarhus

Ribe

Haderslev

Total

Kilde: FUV

9,5 %

4,2 %

0,0 %

16,7 %

0,0 %

9,7 %

12,0 %

3,4 %

22,2 %

19,0 %

8,9 %

7,7 %

6,9 %

0,0 %

18,2 %

24,1 %

8,7 %

2,9 %

20,0 %

7,1 %

9,8 %

0,0 %

7,1 %

0,0 %

9,1 %

0,0 %

15,6 %

7,7 %

11,1 %

35,7 %

9,2 %

S. 52 - Præster i folkekirken 2023

–

tal og tendenser

Genopslag af præstestillinger

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 51: Rapport om Præster i folkekirken 2023 - Tal og tendenser, fra kirkeministeren

Langt de fleste stillinger blev besat efter at være genopslået én gang. Fra 2019 til 2021 var der i alt

seks stillinger, som skulle genopslås to gange, og en enkelt skulle genopslås i alt fire gange.

Tabel 16: Antal gange en stilling skal opslås, før den bliver besat

Nummer genopslag

Antal

Procent

Total

86 %

12 %

100 %

Kilde: FUV

Note: I tabellen er det ikke antallet af stillingsopslag som

fremgår, men antallet af genopslåede stillinger, derfor

bliver totalen mindre end 53

S. 53 - Præster i folkekirken 2023

–

tal og tendenser

Genopslag af præstestillinger

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 51: Rapport om Præster i folkekirken 2023 - Tal og tendenser, fra kirkeministeren

Vi kan se, at de opslag, som ender i genslag, gennemsnitligt havde 2,8 ansøgere på det originale

opslag, og 4,4 ansøgere på det første genopslag. Der er dog stor variation mellem stifterne. Det er

Københavns Stift, Aarhus Stift, Lolland-Falsters Stift, Helsingør Stift og Roskilde stift, som får flest

ekstra ansøgere ved at genopslå en stilling. Haderslev Stift og Ribe Stift ligger i mellemgruppen,

imens Fyens Stift, Aalborg Stift og Viborg Stift får færrest ekstra ansøgere til første genopslag

sammenlignet med første opslag.

Stift

Tabel 17: Gennemsnitligt antal ansøgere per genopslag fordelt på stift

Opslag

1. genop

2. genop

3. genop

4. genop

2,1

2,4

1,8

3,1

3,5

5,0

2,8

3,0

5,5

1,0

2,8

3,9

4,2

2,8

4,3

4,2

8,0

5,2

8,0

4,0

4,4

9,0

3,0

5,0

2,0

3,9

2,0

Haderslev

Ribe

Aalborg

Viborg

Fyens

Københavns

Aarhus

Lolland-Falsters

Helsingør

Roskilde

Total

Kilde: FUV

S. 54 - Præster i folkekirken 2023

–

tal og tendenser

Genopslag af præstestillinger

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 51: Rapport om Præster i folkekirken 2023 - Tal og tendenser, fra kirkeministeren

65 % af de originale opslag blev genopslået pga. menighedsrådene ikke mente, at der var nok egnede

kandidater. Kun i mindre omfang var der ingen ansøgere (7 %) eller den indstillede alligevel ikke

ønskede jobbet (3 %). For 22 % af genopslagene var der andre årsager til genopslaget end de ovenfor

nævnte. Disse årsager falder i to grupper. For den første gruppe gælder det, at en eller flere ansøgere

trak deres ansøgning i løbet af ansættelsesprocessen. For den anden gruppe gælder det, at

menighedsrådene ønskede et bredere ansøgerfelt efter at have modtaget alle ansøgninger til det

originale opslag.

Tabel 18: Årsager til at opslagene ikke blev besat

Årsag

Antal

Procent

Der var ingen ansøgere

Der var ingen egnede ansøgere

Den indstillede ønskede ikke jobbet

Ved ikke

Andet

Total

Kilde: FUV

65 %

22 %

100 %

S. 55 - Præster i folkekirken 2023

–

tal og tendenser

Genopslag af præstestillinger

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 51: Rapport om Præster i folkekirken 2023 - Tal og tendenser, fra kirkeministeren

11.

I dette kapitel sidestiller vi Pastoralseminariets produktion af attesterede med præstestandens

udvikling. Vi forsøger med analysen at give et billede af, hvorvidt den nuværende produktion af

attesterede fra Pastoralseminariet på langt sigt giver nok attesterede til at opretholde præstestanden.

Analysen er ikke designet til at forudsige med præcist, hvor mange præster der vil være i folkekirken

i fremtiden, men skal ses som en temperaturmåling på balancen mellem på den ene side

produktionen af attesterede og på den anden side det forventede antal præster, som forlader

præstestanden. Analysen er derfor med til at pege på, om der er brug for at iværksætte yderligere

indsatser for at opretholde balancen mellem afgang og tilgangen i præstestanden.

I analysen antager vi, at alle attesterede bliver præster. Vi ved, at det ikke er tilfældet, men af

metodiske årsager er vi nødt til at arbejde med denne antagelse. Dette ender imidlertid med i sidste

ende at lette vores analyse: hvis vi

–

under den forudsætning at alle attesterede bliver præster

–

ikke

finder balance mellem tilgang og afgang, vil vi heller ikke finde balance, hvis vi tager højde for at en

vis andel af de attesterede ikke bliver præster. Vi tager heller ikke højde for den løbende tilgang af

tidligere præster og attesterede, som efter en årrække i andre brancher vælger at søge

præsteembede. Vi estimerer desuden ikke på, hvordan §1a-ordningen over tid vil påvirke

produktionen af attesterede fremadrettet. Da både rapport og nærværende analyse opdateres årligt,

vil produktionen af §1a-attesterede over tid automatisk blive implementeret i fremskrivningen.

Vores analyse bygger således på følgende antagelser og metodiske valg:

•

At alle attesterede bliver præster.

At præsternes fratrædelsesmønster i fremtiden vil ligne fratrædelserne i perioden 2019-

2023.

At fratrædelsesmønsteret vil være det samme for alle typer præster.

At fratrædelsesmønsteret vil være uafhængigt af køn.

At antallet af attesterede fra Pastoralseminariet i fremtiden vil ligge på samme niveau som

gennemsnittet af 2019 til 2022.

At antallet af præster, der er behov for i fremtiden, er uændret i forhold til antallet af præster

i 2023.

Kort opsummering af kapitlet:

•

Analysen peger på, at der

–

under de ovennævnte forudsætninger

–

ikke attesteres et

tilstrækkeligt antal til at opretholde præstestanden på langt sigt.

Årsagen til dette er, at der tilsyneladende ikke er balance mellem afgang og tilgang i

præstestanden, fordi produktionen på Pastoralseminariet over tid ikke er stor nok til at

erstatte den gruppe af præster, som vil gå på pension eller af andre årsager forlade

præsteerhvervet de kommende år.

Vi har kun fratrædelsesmønstre for 27-årige præster og derover. Derfor har vi samlet alle attesterede, som er yngre end

27 år, og lader dem indgå i analysen som en samlet gruppe 27-årige præster.

S. 56 - Præster i folkekirken 2023

–

tal og tendenser

Balance mellem tilgang og afgang i præstestanden

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 51: Rapport om Præster i folkekirken 2023 - Tal og tendenser, fra kirkeministeren

Vi finder, at Pastoralseminariets produktion af attesterede i de førstkommende år er tilstrækkelig til

at opretholde præstestanden på nogenlunde samme niveau som i 2023. Fra omkring 2027 vil

balancen mellem afgang og tilgang begynde at ændre sig, hvorefter forskellen mellem præster, som

holder op, og produktionen af attesterede, bliver større. Da vi antager, at alle attesterede bliver

præster, kan Pastoralseminariet altså med forholdsvis stor sikkerhed ikke opretholde præstestanden

fra 2027 og frem. Ubalancen ser ud til at vokse i fremtiden. I Figur 28 har vi illustreret denne

udvikling. I figuren er præstestandens størrelse i 2023 referencepunktet for fremskrivningen -

illustreret ved den røde linje, som igennem hele figuren ligger på 100 %. Den sorte linje illustrerer,

hvordan udviklingen i præstestanden ville se ud, hvis analysens forudsætninger alle var sande.

Figuren viser, at der frem til 2026 kun ville være en mindre ubalance. Fra 2027 til ca. 2030 ville faldet

accelerere lidt, og fra ca. 2031 ville den accelerere yderligere frem til 2040, hvor antallet af præster i

præstestanden ville være faldet med lidt over 5 %.

Som nævnt viser figuren kun en udviklingstendens og ikke, hvordan præstestanden vil se ud i

fremtiden. Udsagn som ”I 2040 vil præstestanden

være faldet med ca. 5 %”

er derfor forkerte,

fordi

kun ser på forskellen mellem præstestanden og antallet af attesterede. Udsagn som

”Over de næste

15 år vil forskellen

mellem præster som går af og antallet af attesterede vokse” er

derfor korrekte.

Analysen peger på, at ubalancen er voksende, og skal præstestanden vedligeholdes er der derfor

fortsat er et behov for at arbejde på rekrutteringen til de uddannelser, som giver adgang til

Pastoralseminariet, hente allerede uddannede teologer fra andre brancher, og arbejde på at fastholde

præster i præsteerhvervet.

Figur 28: Fremskrivning af balancen mellem afgang og tilgang i præstestanden (i %)

S. 57 - Præster i folkekirken 2023

–

tal og tendenser

Balance mellem tilgang og afgang i præstestanden

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 51: Rapport om Præster i folkekirken 2023 - Tal og tendenser, fra kirkeministeren

Den primære årsag til, at antallet af præster falder, er at antallet af attesterede fra Pastoralseminariet,

sammen med det nuværende antal præster mellem 25 og 44 år, ikke er nok til at erstatte den store

gruppe af præster mellem 45 og 68 år, som begynder at gå på pension henover de næste år. Vi har

illustreret dette i Figur 29. De 25 til 44-årige er markeret med den grønne firkant, og de 45 til 68-

årige med den røde firkant. Figuren viser en synlig forskel på størrelsen af de to aldersgrupper, og

forskellen er så stor, at de yngre præster sammen med de attesterede over tid ikke er nok til at opveje

tabet af de ældre præster.

Figur 29: Præsternes aldersfordeling opdelt i to aldersgrupper, 25-44-årige og 45-68-årige

S. 58 - Præster i folkekirken 2023

–

tal og tendenser

Balance mellem tilgang og afgang i præstestanden

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 51: Rapport om Præster i folkekirken 2023 - Tal og tendenser, fra kirkeministeren

Dataene om genopslagene blev indsamlet via et online spørgeskema udviklet i samarbejde med

Viborg Stift, Lolland-Falster Stift, Aalborg Stift og

projektet ’Læs teologi og bliv præst’.

Bispesekretærer fra samtlige stifter udfyldte spørgeskemaet på vegne af deres eget stift. FUV stod for

bearbejdningen og præsentationen af resultaterne.

Vi arbejder med følgende definition af, hvad et genopslag er:

•

Stillingen skal være genopslået.

Stillingen skal strække sig over mere end ét år eller være fast. Vi er altså ikke interesseret i

stillinger, som varer under ét år, herunder barselsvikariater uanset varighed.

Stillingens karakter, fx om det er en deltids- eller fuldtidsstilling, stillingens forpligtelser,

løngruppe, eller om der er bopælspligt, må ikke have forandret sig mellem opslagene.

Stillingsopslaget må gerne være omformuleret, men der må altså ikke være ændret på

stillingens karakter.

Der må gerne være gået tid mellem stillingen er blevet opslået og genopslået.

Der må ikke have været nogen permanent ansat i stillingen på noget tidspunkt.

En opslået stilling er ikke et genopslag, hvis den bliver genopslået grundet en teknisk fejl.

Fremskrivningen er inspireret af kohorte-komponentmetoden til fremskrivning af

befolkningsgrupper.

I sin simpleste form baserer kohorte-komponentmetoden sig på

befolkningsfremgang (fødsler og immigration), befolkningsnedgang (dødsfald og emigration) og en

optælling af befolkningen. Som minimum skal alle disse være fordelt på alder. Hvert år fremskriver

man befolkningen med informationerne om fremgang og nedgang. Med dette får man et estimat for,

hvordan befolkningen kommer til at udvikle sig.

I vores tilfælde ønsker vi ikke at fremskrive en hel befolkning, men en erhvervsgruppe. Det betyder,

at fremgang og nedgang skal tilpasses til en sådan. Som nedgang har vi brugt antallet af præster, som

forlader præsteembedet. Det har vi gjort ved at se på samtlige præster i fx 2018 og undersøgt, hvor

mange der var fraværende fra 2019 og frem. Hvis de ikke var ansat i de efterfølgende år, antager vi, at

de har forladt præsteerhvervet. Dette holder vi op imod det totale antal præster fra det undersøgte

år. Dette giver os en procent for, hvor mange der forlader embedet.

For at finde fremgangen har vi taget et gennemsnit for de sidste tre år af produktionen af attesterede

fordelt på alder. Siden vi ikke har tilfredsstillende tal for, hvor mange som kommer til præstestanden,

tager vi ikke højde for de præster, som kommer til præstestanden fra andre erhverv. Dette gør os til

gengæld i stand til at stille skarpt på produktionen på Pastoralseminariet, og den balance som der på

sigt skal være på plads for at have nok præster i fremtiden.

Smith, Stanley K., Jeff. Tayman, and David A. Swanson.

A Practitioner’s Guide to State and Local Population Projections. 1st

ed. 2013. Dordrecht: Springer Netherlands, 2013.

S. 59 - Præster i folkekirken 2023

–

tal og tendenser

Bilag

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 51: Rapport om Præster i folkekirken 2023 - Tal og tendenser, fra kirkeministeren

Vi fremskriver ét år ad gangen ved at gange præstestanden med andelen der bliver i embedet, og

lægger antallet af attesterede til. Når dette er gjort, får vi en ny oversigt over præstestanden fordelt

på alder, som vi gentager processen på.

Andre fremskrivningsmetoder baserer sig på en fremskrivning af et enkelt tal over tid, fx det totale

antal præster over tid.

Disse metoder skal bruge en tidsserie og/eller andre variabler, som har

indflydelse på tallet, m.v. Vi har ikke en lang tidsserie, og vi har ikke en masse ekstra data, som kan

bruges i en fremskrivning. Vi har dog præsternes alder, hvilket er en vigtig komponent i kohorte-

komponentmetoden. Siden vores data passer til kohorte-komponentmetoden, og vi ikke har data til

de andre metoder, har vi valgt kohorte-komponentmetoden.

Hyndman, Rob J., and George Athanasopoulos. Forecasting: Principles and Practice. Third print edition. Melbourne:

OTexts, 2021. Print.

S. 60 - Præster i folkekirken 2023

–

tal og tendenser

Bilag