Kirkeudvalget 2022-23 (2. samling)
KIU Alm.del Bilag 5
Offentligt
Vedr. den annoncerede ”afskaffelse af en helligdag”
Svend Andersen, professor emeritus, dr.theol.
Regeringsgrundlagets annoncering af, at der vil blive fremsat ”et
lovforslag, der afskaffer en hellig-
dag, som træder i kraft i 2024”
(Ansvar
for Danmark,
s. 11) har som bekendt givet anledning til en
omfattende offentlig debat. Debatten har naturligt nok vedrørt forholdene på arbejdsmarkedet, men
det skal ikke beskæftige os her. Lige så naturligt er det, at der i
kirkelige
kredse har rejst sig en debat
om den annoncerede afskaffelse af en
helligdag.
Den kirkelige debat er på det seneste kommet til
udtryk i biskoppernes fælles udtalelse fra 6. januar.
Debatten har været præget af usikkerhed og forvirring, hvilket må føres tilbage til regeringsgrundla-
gets uklare tale om at ”afskaffe en helligdag”. Spørgsmålet er, hvad en regering kan gøre i forhold til
en helligdag. Og spørgsmålet er også, hvad der i det hele taget menes med en helligdag.
Svaret på de to spørgsmål findes på en måde i den nu ikke mere gældende
Helligdagslov,
hvor det
hed: ”Der
må ikke på folkekirkens helligdage foretages noget, hvorved gudstjenesten forstyrres”. (§
1). Her gås der altså ud fra begrebet
folkekirkens
helligdage, og lovgiver bestemmer så, hvad der må
ske eller ikke ske på disse helligdage. Selve dagene som kirkelige helligdage gribes der ikke ind i.
I den såkaldte Lukkelov, der nu hedder
Lov om detailsalg fra butikker m.v.
hedder det: ”Der
må ikke
ske detailsalg fra de butikker, der er nævnt i § 1, stk. 1, på helligdage, grundlovsdag og juleaftensdag
samt efter kl. 15 på nytårsaftensdag”
(§ 2). Her skelnes der altså mellem
helligdage
og tre dage, som
vi kan kalde (ikke-kirkelige)
nationale fridage.
Igen fastsætter lovgiver regler også for kirkelige hel-
ligdage uden at gribe ind i disse.
Formuleringerne i regeringsgrundlaget er heroverfor behæftet med en uheldig uklarhed med hensyn
til, om der med ”afskaffelse af en helligdag” menes:
a. Afskaffelse af den arbejdsfritagelse, der er knyttet til en kirkelig helligdag, fx Store Bededag
uden at gribe ind i selve helligdagen
b. Afskaffelse af selve den kirkelige helligdag med dertilhørende fridag
Det sidste ville, som bla. biskopperne gør opmærksom på, være et indgreb i folkekirkens indre anlig-
gender, som Folketing og regering normalt holder sig på ”armslængde” fra. Spørgsmålet er, hvordan
noget sådant overhovedet skulle foregå. Som biskopperne også anfører, er der i folkekirkens konge-
ligt autoriserede
Alterbog
angivet et ritual for den kirkelige markering af Store Bededag. Og folke-
kirkens præster er retligt forpligtede til, foruden på normale søndage, at holde gudstjeneste ”1.
og 2.
1