Kirkeudvalget 2022-23 (2. samling)
KIU Alm.del Bilag 25
Offentligt
2656516_0001.png
01.02.23
Folketingets Kirkeudvalg og styrelsen i foreningen Grundtvigsk Forum (Vartov) har
tradition for at mødes
ofte i forbindelse med nedsættelsen af et nyt kirkeudvalg.
Den tradition vil vi meget gerne fortsætte og håber derfor at kunne invitere jer til et
fællesmøde
på Vartov under overskriften: ’Grundtvigs folkekirke’.
Vi håber derfor, at
der kan findes en dato, hvor vi kan invitere kirkeudvalget til Vartov i København.
Der er næppe nogen, der i så høj grad som N.F.S. Grundtvig (1783-1872) har haft
indflydelse på Den danske folkekirke
og stadig har det. Fx har Grundtvig skrevet
en tredjedel af salmerne i salmebogen, han har præget mange af præsterne med et
frimodigt bibel- og livssyn og han har påvirket udformningen af folkekirken, som en
bærende del af det fælles civilsamfund. Dertil kommer, at hans tanker om
åndsfrihed har givet form til den danske religionsmodel, hvor religion ikke skal
gemmes væk i den private sfære, men kan dyrkes, indgå, udfoldes, diskuteres
og
kritiseres
frit i den fælles offentlighed.
Men hverken samfundet eller folkekirken er statiske størrelser
og nutidige
spørgsmål kræver, at vi forholder os til både arven og fremtiden. På den baggrund
vil vi gerne invitere jer til en åben drøftelse. Mulige emner kunne være de følgende
men måske har I selv andre forslag eller ønsker!
Statens forhold til folkekirken
folkekirkens forhold til staten
Den aktuelle diskussion af Store Bededag har tydeliggjort det
’uklare’
forhold
mellem kirke og stat. Det har sine historiske grunde
og måske også sine nutidige
vigtighed. Men hvad kræver det af både folkekirken og af staten?
Åndsfrihed i samfundet
Ved flere lejligheder
fx i diskussionen af forslaget om forbud mod
drengeomskæring eller af forslaget om oversætterkravet til udenlandske
prædikanter
har repræsentanter fra folkekirken blandet sig i debatten i et forsvar
for åndsfriheden. Hvordan kan folkekirken på bedste måde fortsat bidrage til
åndsfriheden
og hvad er statens opgave her?
Grundtvigsk Forum
Vartov - Farvergade 27
1463 København K
4193 9000
[email protected]
grundtvigskforum.dk
KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 25: Henvendelse af 1/2-23 fra Grundtvigsk Forum til et fælles møde på Vartov under overskriften: ’Grundtvigs folkekirke"
2656516_0002.png
Folkekirke for folket. Også når folket forandrer sig.
Folkekirken er og skal ikke kun være folkekirke for gammeldanskere, men være hele
folkets kirke. Hvordan kan folkekirken i højere grad bidrage til at tage imod kristne
nydanskere?
Livets betydningsfuldhed
Staten har brug for ’flere penge’. Det gælder både, når vi diskuterer forsvarsbudget,
sundhed, ældrepleje og meget mere. Men hvordan sikrer vi, at det økonomiske blik
på samfundet samtidig har blik for, at det handler om ’det gode menneskeliv’ –
fyldt
med kærlighed, ånd, glæde, sorg, besvær og alt ind imellem? Hvilken rolle skal
folkekirken spille som en understøttelse af livets betydningsfuldhed?
Venlig hilsen
Kirsten M. Andersen, formand for Grundtvigsk Forum og
Morten Fester Thaysen, formand for Kirkepolitisk Udvalg, Grundtvigsk Forum
Om Grundtvigsk Forum
Grundtvigsk Forum blev stiftet i 1898 under navnet ’Kirkeligt Samfund’.
Det er en
landsdækkende forening med sekretariat i Vartov i København og med kredse og
aktiviteter i hele landet. Foreningen arbejder for at udbrede kendskabet til N.F.S.
Grundtvigs tanker og for at nytænke og skabe samtaler om det grundtvigske i
nutiden. Grundtvigsk Forum udgiver tidsskriftet Grundtvigsk Tidende og driver
kulturhuset Vartov, et bibliotek, en skoletjeneste og et akademi. Med mere.