Kirkeudvalget 2022-23 (2. samling)
KIU Alm.del Bilag 21
Offentligt
Åbent brev til kirkeministeren og folkekirkens biskopper:
Må en præst have sex med en person i sjælesorg?
Hvad er gældende lovgivning: Må en præst indlede seksuelle relationer til en person,
som pågældende præst har i sjælesorg?
Efter at have læst Kristeligt Dagblads artikler, hvor to kvinder har fortalt om deres
oplevelser ved at klage over sognepræst Flemming Pless, er vi blevet i tvivl.
Københavns biskop konkluderer i den ene sag, at det er vanskeligt at fastslå, om den
seksualiserende relation alene skyldes sognepræsten. Som præster i folkekirken er vi
ellers skolet til, at sådan noget på ingen måde må finde sted. I sjælesorgslitteraturen
læser vi det samme. Lektor i sjælesorg Leif Andersen sammenligner (i bogen
Kroppen og Ånden) et seksuelt forhold mellem sjælesørger og konfident med incest.
For et sjælesorgsforhold er per definition et asymmetrisk forhold, hvor præsten har
magten. Vi tænker landets biskopper deler denne opfattelse.
Derfor undrer det os, hvis lovgivning og retningslinjer ikke er klare på dette område.
Vi kunne i første omgang godt tænke os et klart svar fra kirkeminister Louise Schack
Elholm (V) om, hvorvidt det er tilladt for en præst at indlede seksuelle relationer med
en konfident.
Dernæst opfordrer vi til en grundig gennemarbejdning af området og en evt. justering
af lovgivningen, så befolkningen kan være trygge ved at opsøge en præst, når
livskrisen rammer.
I år 2000 udarbejdede en række norske kirkelige organisationer retningslinjer for
håndtering af seksuelle krænkelser. Retningslinjer der er revideret i 2004, 2009 og
2017.
Med dette brev er det vores anbefaling, at de danske biskopper og den nye
kirkeminister orienterer sig i de norske retningslinjer. Biskopperne kan ikke lovgive,
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: Åbent brev fra fem sognepræster om en præst må have sex med en person i sjælesorg
men de kan tage initiativet til udarbejdelse af en fælles organisatorisk håndtering af
overgreb.
Vi vil gerne fremhæve fem punkter fra det norske dokument ”Retningslinjer for
håndtering av seksuelle krenkelser” (2017), som vi mener er en hjælp for enhver
embedsmands forvaltning i lignende sager.
For det første defineres seksuelle krænkelser som noget, der først og fremmest
handler om misbrug af magt:
”Med seksuelle krenkelser menes at den som har størst makt i en relasjon mellom
personer i et asymmetrisk maktforhold, anvender en seksualisering av relasjonen på
en slik måte at den andres intimitetsgrenser blir krenket.”
Seksuelle krænkelser sker altid i sammenhæng med et asymmetrisk magtforhold, slås
det fast. Magten opstår ved, at den ene part kommer med en sårbarhed.
Derfor skrives det også direkte, at ”En sjelesørger må aldri under noen
omstendigheter innlede et seksuelt forhold til en som oppsøker sjelesorg, heller ikke
om den som kommer, oppfordrer til det. Den som oppsøker hjelp, er i en særlig
sårbar situasjon, og skal beskyttes mot å bli utnyttet.”
Af samme grund indeholder den norske straffelov et forbud mod sådanne relationer.
For det andet består en seksuel krænkelse af tre dele: En relation, en ydre handling og
af den krænkedes oplevelse. Ved vurderingen af hvor alvorlig en krænkelse er, tages
der udgangspunkt i den krænkedes oplevelse, og hvordan magt- og
afhængighedsforholdet er mellem den krænkede og krænkeren. Den som klager skal
opleve at blive set, hørt og taget alvorligt. Seksuelle krænkelser må ikke omskrives
ved at bruge ord som gensidighed eller forelskelse, fordi disse ord tilslører
magtforholdet. Handlingerne skal i stedet beskrives, som den krænkede oplever dem:
som tillidsbrud, seksuel udnyttelse, magtmisbrug eller vold.
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: Åbent brev fra fem sognepræster om en præst må have sex med en person i sjælesorg
For det tredje skal ansvaret placeres rigtigt: Hos den der krænker en anden i en
magtrelation. Den udsatte har ikke noget medansvar for, hvad der skete. Skammen
ligger på krænkeren. Organisationen har vist en leder (præst, frivillig eller anden)
tillid og givet denne magt. Derfor er det vigtigt for den krænkedes heling, at
organisationen tager sin del på sig. Bl.a. ved at placere ansvaret det rigtige sted, tage
vare på den krænkede og drage ansættelsesretslige konsekvenser.
”Ved at krenkers arbeidsgiver slik plasserer skyld og ansvar, bekreftes en ny og
annen virkelighetsforståelse for den utsatte. Det gjør det mulig for han/henne å reise
seg igjen og ta tilbake makten i sitt eget liv.”
For det fjerde slås det fast, at den krænkede ud over at blive skadet kropsligt, psykisk
og socialt også bliver skadet åndeligt. En krænkelse i kirkelig sammenhæng kan
medføre skader på den krænkedes gudsbillede og en god og tillidsfuld gudsrelation
kan blive utrolig svær. Misbrug i kirkeligt regi medfører altså en særlig
skadevirkning, som der skal tages ansvar for fra kirkens side.
For det femte skal der tales åbent om, at seksuelle krænkelser også foregår i kirkeligt
regi. Det er den bedste måde at forebygge på. Hemmeligholdelse er en del af
krænkelsernes psykologi. Åben tale fra ledelsen kan modvirke dette.
Det norske dokument indeholder flere guldkorn. Vi håber, disse fem punkter kan
bringe både viden og diskussion et nyt sted hen hos folkekirkens ledelse. Vores
vurdering er, at der er brug for både en lovændring og udarbejdelse af retningslinjer.
Fokus skal være på magtrelationen, og udgangspunktet skal være den krænkede, som
vi i kirken skylder at tage vare på. Vi skal have et fælles begrebsapparat og en fælles
handlingsanvisning at gå ud fra i sådanne sager. Vi kan ikke være andet bekendt over
for de mennesker, der bliver misbrugt.
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: Åbent brev fra fem sognepræster om en præst må have sex med en person i sjælesorg
2653491_0004.png
Link til det norske dokument:
https://www.normisjon.no/content/uploads/2018/06/Retningslinjer-for-handtering-av-
sek-suelle-krenkelser-revidert-2017.pdf
Christian Roar Pedersen, sognepræst i Hals og Hou
Ole Raakjær, sognepræst i Sulsted og hospicepræst ved Hospice Vangen
Helle Schimmell, sognepræst i Hals og Hou
Dennis Voss Stensgaard, sognepræst i Vester Nebel
Charlotte Juul Thomsen, sognepræst i Tommerup og Broholm