KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 19: Kopi af høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering vedr. forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag, fra beskæftigelsesministeren

Kirkeudvalget 2022-23 (2. samling)
KIU Alm.del Bilag 19
Offentligt

Advokatrådet

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K.

KRONPRINSESSEGADE 28

1306

KØBENHAVN K

TLF.: 33 96 97 98

DATO: 18. januar 2023

SAGSNR.: 2023 - 391

ID NR.: 881934

Pr. mail til:

[email protected], [email protected], [email protected], [email protected],

[email protected]

(j.nr. 2023-197)

Høring

- forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelse af store bededag som

helligdag.

Ved mail af 12. januar 2023 har

Beskæftigelsesministeriet

anmodet om

Advokatrådets bemærkninger til ovennævnte forslag.

Advokatrådet finder ikke

anledning til

at afgive bemærkninger til indholdet af

lovforslaget.

Derimod finder Advokatrådet det

principielt utilfredsstillende, at et lovforslag af

den karakter sendes i høring med en frist på 7 dage. Det vanskeliggør i høj grad

eksperters og interessenters mulighed for at komme med kvalificerede

bemærkninger til lovforslaget.

Det fremgår således også af regeringsgrundlaget, at regeringen vil lægge vægt på

offentlighedens mulighed for at afgive høringssvar og at regeringen vil have fokus

på, at den vejledende høringsfrist på fire uger som klar hovedregel overholdes.

Med venlig hilsen

Andrew Hjuler Crichton

Generalsekretær

www.advokatsamfundet.dk

· [email protected]

Beskæftigelsesministeriet

[email protected], [email protected], [email protected], [email protected] og

[email protected]

j.nr. 2023-197

Akademikernes bemærkninger til Forslag til lov om konse-

kvenser om afskaffelsen af store bededag som helligdag jf.

j.nr.2023-197

Akademikerne finder det uacceptabelt, at der med lovforslaget om kon-

sekvenser ved afskaffelsen af store bededag gribes ind i den danske

aftalemodel, uden at arbejdsmarkedets parter, herunder Akademikerne,

er blevet involveret. Den danske model indebærer, at løn- og ansættel-

sesvilkår forhandles og aftales mellem arbejdsmarkedets parter samt på

den enkelte arbejdsplads. Med lovforslaget forskydes de balancer, som

arbejdsmarkedets parter har været enige om og har aftalt i overens-

komster og andre aftaler igennem mange årtier.

Akademikerne skal stærkt advare imod, at det bliver præcedens, at man

fra politisk hold regulerer løn- og arbejdsvilkår uden inddragelse af de

parter, der kender hverdagen på de danske arbejdspladser bedst.

Derudover er Akademikerne bekymret for, at en afskaffelse af store be-

dedag vil bidrage til et øget arbejdspres, som mange steder i forvejen er

højt. At øge arbejdstiden i en tid, hvor rigtigt mange på arbejdsmarke-

det i forvejen har problemer med stress og manglende balance mellem

arbejde og fritid, er ikke den rigtige vej at gå.

Men når arbejdstiden bliver udvidet, skal lønmodtagerne selvfølgelig

kompenseres.

Løntillæg

Det er væsentligt, at lønmodtagerne bliver økonomisk kompenseret fuldt

ud. Det gør de ikke i det nuværende lovforslag. Det foreslåede løntillæg

på 0,45 pct. svarer langt fra til den reelle omkostning, som en lønmod-

tager udsættes for i denne situation. En inddragelse af store bededag

indebærer ulemper, som i det nuværende lovudkast alene pålægges

lønmodtagersiden. Forslaget har derfor karakter af subsidier til arbejds-

giversiden, hvilket efter Akademikernes opfattelse ikke er hensigtsmæs-

sigt.

For det første hviler løntillægget på en antagelse om, at store bededag

allerede i dag er en almindelig dag, som blot ændres fra en fridag til en

Den 16. januar 2023

Sagsnr. S-2023-094

Dok.nr. D-2023-2189

jdj/

AKADEMIKERNE

THE DANISH CONFEDERATION

OF PROFESSIONAL ASSOCIATIONS

Nørre Voldgade 106, 1. sal

–

1358

København K.

+45 3369 4040

[email protected]

www.ac.dk

arbejdsdag. Store bededag er imidlertid ikke en almindelig dag, men en

helligdag. For de grupper, der i dag arbejder på store bededag, kender

Akademikerne ikke til tilfælde, hvor der ikke er aftalt helligdagstillæg.

Det betyder samtidig, at det efter Akademikernes vurdering er udeluk-

ket, at de grupper, der i dag holder fri på store bededag

–

og som derfor

ikke har en aftale om tillæg

–

ville være villige til at arbejde for samme

takst som på en almindelig dag. Det nuværende lovudkast griber ind i

indgåede overenskomster og andre aftaler, hvilket i sig selv er proble-

matisk. Men under de givne omstændigheder må man som minimum

efterstræbe at afspejle aftalerne frem for at annullere dem. Alternativet

–

som i det nuværende forslag

–

at man subsidierer arbejdsgiversiden

på bekostning af lønmodtagerne. Løntillægget bør forstørres markant for

at kompensere for dette.

For det andet bør det tages i betragtning, at løn i modsætning til frihed

beskattes. I det nuværende lovudkast indføres dermed ny beskatning,

som entydigt pålægges lønmodtagersiden, mens arbejdsgiversiden ikke

påvirkes. Også dette betyder, at Løntillægget bør forstørres markant.

Givet den korte høringsfrist har det ikke været muligt at danne et fyl-

destgørende overblik, og der er givetvis en række yderligere forhold,

som påvirker løntillægget. Med den nuværende viden mener Akademi-

kerne, at løntillægget skal være mindst dobbelt så stort som i lovudka-

stet.

Derudover er der en række andre forhold vedr. løntillægget:

Tillægget bør være fuldt pensionsgivende for alle og skal indgå i bereg-

ningen af den ferieberettigede løn, også der hvor man har indgået ferie-

aftaler, der fraviger ferieloven. Lovforslaget er desværre uklart i denne

henseende. I afsnit 2.1.2.2 i lovbemærkningerne står der både, at bi-

drag til pension skal indgå i beregningsgrundlaget for løntillægget, og at

tillægget skal beregnes på baggrund af den ferieberettigede løn jf. ferie-

lovens § 19, stk. 1.

Det er desuden uklart, hvordan løntillægget beregnes for variabelt løn-

nede og provisionslønnede, når de pålægges at arbejde en ekstra dag.

Der er derfor behov for, at dette bliver nærmere beskrevet i lovforsla-

get.

Det er væsentligt, at løntillægget ikke kan modregnes. Det bør derfor

tydeliggøres i lovforslaget, at individuelt aftalte fremtidige lønstigninger

ikke kan modregnes i løntillægget, som ydes som kompensation for den

ekstra arbejdsdag. Og det bør tydeliggøres, at tillægget ikke kan mod-

regnes i eksisterende løndele, f.eks. bonusser, resultatløn og forhøjede

ferietillæg, hvor dette er aftalt. Tilsvarende skal det tydeliggøres, at der

Side 2 af 5

ikke kan modregnes i overenskomstrammen eller på anden måde ske

betaling ved kommende overenskomstfornyelser for løntillægget.

Herudover et det helt centralt, at de grupper, der i dag modtager ulem-

peydelser mv. for at arbejde på store bededag, har ret til et provenu,

når dagen ikke længere klassificeres som en helligdag, og der derfor

ikke ydes ulempeydelser mv. Anvendelsen af dette provenu skal for-

handles med de berørte grupper indenfor den enkelte aftale. Dette bør

fremgå klart af lovforslaget.

De fleste af Akademikernes medlemmer er fastlønnede (månedslønne-

de), men der er også timelønnede i gruppen af højtuddannede. For

timelønnede bør der også indskrives i loven, at der ydes en særlig kom-

pensation for at arbejde på store bededag. Kompensationen kunne ud-

gøre den særlige helligdagsbetaling (tillæg) der måtte være aftalt for

timelønnede eller et tilsvarende niveau.

Lovforslaget er inkonsekvent i forhold til beregningsgrundlaget for løntil-

lægget, idet der både henvises til ferielovens § 16, stk. 1 og ferielovens

§ 19, stk. 1. Dette er som nævnt et problem i forhold til pension, men

kan også skabe problemer i forhold til andre tillæg og løndele.

Reguleringsordningen og lønindeks

Der er stor risiko for, at lovforslaget vil påvirke den aftalte regulerings-

ordning, som gælder i staten henholdsvis kommuner og regioner, og

som skal sikre en parallel lønudvikling med den private sektor.

Reguleringsordningen baserer sig på en sammenligning af lønudviklin-

gen opgjort på baggrund af Danmarks Statistiks lønindeks for henholds-

vis stat, kommuner og regioner og den private sektor.

Det er Akademikernes vurdering, at implementeringen af lovforslaget

kan påvirke lønindekset for månedslønnede i retning af en stigende løn-

udvikling, mens det for timelønnede må antages at være uændret. Sek-

torerne har forskellige andele af timelønnede og månedslønnede. Im-

plementering af lovforslaget kan derfor i langt højere grad medføre en

målt lønstigning i de offentlige sektorer end i den private sektor

–

uden

at der er tale om en reel lønstigning. Resultatet heraf vil være, at de

offentligt ansatte selv kommer til at betale for løntillægget på grund af

reguleringsordningen. Det bør sikres, at dette ikke sker.

Tilsvarende er der forskel imellem sektorerne i forhold til, hvor mange

der faktisk har arbejdet på store bededag, og derved hvor stor en andel

af lønsummen der har været anvendt til helligdagstillæg og evt. supple-

rende frihedsopsparing. Ligeledes er der mellem sektorerne forskel på,

hvornår og hvordan dette udbetales. Bortfald af disse ydelser kan derfor

forventes at påvirke lønindekset forskelligt og dermed medføre en

Side 3 af 5

skævhed i den opgjorte lønudvikling mellem sektorerne. Også dette bør

der tages højde for.

Muligheden for at anvende forskellige udbetalingsmodeller for det nye

løntillæg (årsmodellen og månedsmodellen) rummer i sig selv en risiko

for skævhed mellem sektorerne, hvis der vælges forskellige metoder i

de forskellige sektorer. Det skyldes, at en årlig udbetaling (uregelmæs-

sig betaling) modsat en månedlig betaling normalt ikke indgår i lønin-

dekset. Dels vil påvirkningen af lønindeks være forskellig ved implemen-

teringen, dels vil lønindekset fremadrettet være følsomt overfor større

ændringer i valg af udbetalingsmodel. Det skal sikres, at dette ikke

skævvrider den offentlige lønudvikling.

Muligheden for, at det nye løntillæg udbetales enten sammen med ferie-

tillægget eller løbende sammen med månedslønnen, betyder, at tillæg-

get nogle gange indgår i den opgjorte lønudvikling (månedsmodellen) og

andre gange ikke indgår i lønudviklingen (årsmodellen). Dette skyldes,

at man ved beregningen af lønindeks tager udgangspunkt i de midterste

måneder i de enkelte kvartaler. Hvis der udbetales større eller mindre

beløb i netop disse måneder, kan det have betydning. Dette rummer

dermed en risiko for yderligere skævhed mellem sektorerne afhængig af

både de private og de offentlige arbejdsgiveres ageren.

Andre spørgsmål til afklaring

Lovforslaget er på visse områder upræcist og ikke fyldestgørende og

efterlader lønmodtagere og arbejdsgivere uden klare svar på en lang

række spørgsmål afledt af lovforslaget.

Løntillægget beregnes på grundlag af den fast påregnelige løn inklusive

arbejdsgivers pensionsbidrag. Dette stiller umiddelbart tjenestemænde-

ne ringere, da deres pension ikke består af løbende indbetalinger, men

er en tilsagnsordning. Det bør derfor præciseres i lovforslaget, at tjene-

stemænd skal kompenseres tilsvarende.

Normalt optjenes den særlige feriegodtgørelse fra 1. september til 31.

august. Idet loven først træder i kraft den 1. januar 2024, vil det dels

være en skæv optjening i forhold til den sædvanlige feriegodtgørelse,

dels vil lønmodtagerne ikke opleve, at de får fuld kompensation for en

arbejdsdag det første år.

Grupper med en aftalt nedsat årsnorm: Det er uklart, hvordan lovforsla-

get påvirker disse grupper, og hvordan man opgør en ekstra arbejdsdag

og beregner løntillægget.

Lovforslaget bør også adressere, at lønmodtagere på individuel kontrakt,

som er ansat hos en uorganiseret arbejdsgiver, vil kunne indbringe

spørgsmål om manglende eller forkert beregnet løntillæg for de almin-

Side 4 af 5

delige domstole. I den forbindelse bør indsættes sanktionsbestemmelser

og et godtgørelsesniveau, som sikrer en effektiv overholdelse.

Akademikerne betragter det desuden som et unødvendigt indgreb i

overførselsmodtageres situation, at lovforslaget vil føre til en forringelse

af dagpengene, da det fremgår, at der vil blive fremsat et lovforslag om

at neutralisere lønstigningernes virkning på overførselsindkomster, her-

under dagpenge. Akademikerne er imod yderligere forringelser på dag-

pengeområdet.

Lovforslaget er desuden udtryk for et brud med en meget lang praksis

om at inddrage folkekirkens parter i anliggender for folkekirken. Der

henvises til Præsteforeningens høringssvar, som nærmere uddyber dette

synspunkt.

Afslutningsvis skal det bemærkes, at lovforslaget kræver væsentlige

principielle afklaringer af hensyn til parternes efterfølgende implemente-

ring af de mange løntekniske forhold. Konsekvenserne af lovforslaget er

desuden meget komplekse, og den ultrakorte høringsproces gør også, at

det har været vanskeligt at gennemføre en ordentlig høringsproces med

inddragelse af medlemsorganisationerne. Akademikerne tager derfor

forbehold for at fremsætte yderligere bemærkninger senere i processen.

Med venlig hilsen

Jesper David Jensen

D: 22495862

E: [email protected]

Side 5 af 5

Aldrig Mere Krig.dk

J.nr. 2023-197

Foreningen Aldrig Mere Krig blev stiftet 17. oktober 1926 som dansk sektion af War Resisters’ International

Høringssvar om afskaffelse af helligdag for at finansiere øgede udgifter til forsvaret

Foreningen Aldrig Mere Krig vil hermed udtrykke sin utilfredshed med regeringens absurde og

forhastede plan,

om at afskaffe en helligdag med henblik på at finansiere en øget udgift til

forsvaret. Projektet minder om Sovjets folkelige mobiliseringer, hvor arbejderne også blev tvunget

ud på en ekstra arbejdsdag for at styrke nationens militær.

Som pacifister er vi indlysende imod at øge den militære byrde, og i særlig grad når dette som her

bindes til afskaffelsen af en helligdag, der i sin hensigt siden 1686 har rummet, at netop denne dag

skulle dedikeres til at

"bede for beskyttelse mod krig".

Aldrig Mere Krig er i denne sag enig med

Danmarks biskopper,

der samlet har påpeget deres

undren over sammenkædningen af afskaffelsen af en helligdag med øgede forsvarsbudgetter.

Biskopperne opfordrer til

"i særdeleshed at lægge sig fred og forsoning på sinde i forbindelse med

bededagen",

"verdenssituationen kalder på en sådan særlig dag pga. krigens rædsler i verden".

18. januar 2023

Forslaget om at afskaffe helligdagen er lige som i SVM-regeringens

grundlag

helt perspektivløst, da

der blindt satses på en fortsat

"styrkelse af dansk forsvar".

Dette på trods af, at Danmark sammen

med NATO allerede har mangedobbelt militær overmagt i forhold til Rusland - men at dette på

ingen måde afskrækkede Rusland fra at invadere Ukraine. At satse på endnu voldsommere militære

muskler er derfor ikke en løsning.

Danmark bør i stedet satse på at blive bedst til at skabe sikkerhed på de måder, hvor det meste af

NATO fejler - nemlig på det

fredsdiplomatiske område.

Danmark må skifte kurs, og opruste til fred

og ikke til krig. Genoprette det danske diplomati og fredsforskningen, og arbejde diplomatisk på at

få krigen stoppet. Bruge alle fredelige kontakter, og foreslå konfliktnedtrapning, våbenhvile og

konstruktive fredsforhandlinger - for at opnå en retfærdig og varig fred i Ukraine og Europa gennem

dialog med alle involverede parter.

Det er i øvrigt ukorrekt når det angives, at lovforslaget ikke får klimamæssige konsekvenser - for når

hele samfundsapparatet tændes i en ekstra arbejdsdag i stedet for at hvile, vil dette afgjort øge

belastningen. Vigtigere er, at de formodede ekstra statsindtægter direkte bindes til at øge udgiften

til forsvaret, og derfor bør også forureningen fra denne oprustning indgå i en mere ærlig beregning

af lovforslagets klimapåvirkning.

Aldrig Mere Krig opfordrer til at Store Bededag fastholdes som helligdag, og ikke kapitaliseres til

krigsforberedelse. Men da regeringen ønsker øget aktivitet på denne dag, bør den her arrangere en

årlig konference for Folketinget om fred og forsoning - med henblik på at skabe en mere

konstruktive vej til en reelt øget fælles sikkerhed, for Danmark, for Europa og for hele verden.

Med fredelig hilsen og på AMKs vegne

Tom Vilmer Paamand

formand for foreningen Aldrig Mere Krig

Klemstrupvej 5, 8550 Ryomgård. Mobil: 5051 0328. Mail: [email protected]

Beskæftigelsesministeriet

18. januar 2023

Sagsnr.

2023 - 1653-20

Fælles høringssvar fra alle biskopper i Danmark på forslag til lov

om konsekvenser ved afskaffelse af store bededag som helligdag

Tak for den fremsendte høring, som der hermed afgives høringssvar på.

Vi skal indledningsvist bemærke, at vi ikke anerkender den præmis, der

ligger til grund for lovforslaget, og vi protesterer imod, at Bededag

ophører med at være helligdag og fridag.

Det er korrekt, at Bededag i sin tid (1686) blev indført ved kongelig

resolution, men siden da, er enevælden forladt og Grundloven, der

forankrer demokratiet i det danske samfund, indført.

Der har siden Grundloven blev vedtaget og ved senere ændringer

stadfæstet såvel i Folketing/Rigsdag som blandt befolkningen eksisteret

den balance, at Regering og Folketing alene regulerer kirkens ydre

anliggender, hvorimod de indre anliggender ikke reguleres i Folketinget.

Det nu fremsatte lovforslag er baseret på, at Regeringen uden

folkekirkens medvirken vil regulere kirkens indre anliggender.

Folkekirkens ”indre anliggender” forstår man som folkekirkens lære og

gudstjenester, salmer og liturgi. Det har politikerne hidtil holdt sig fra at

bestemme over i respekt for, at folkekirken ikke er et statsvæsen, men

en evangelisk-luthersk kirke, der har trosbekendelser og ritualer, som

ikke er politiske, men kirkelige og teologiske anliggender.

Beslutninger om ritualer, salmebøger, alterbøger mv. er derfor blevet

ført ud i livet ved

kongelig resolution

– netop for at undgå at politikerne

Helsingør Stift

Vor Frue Kloster · Hestemøllestræde 3a · DK -3000 Helsingør

Telefon 49 21 35 00 · [email protected] · www.helsingørstift.dk

skulle blande sig i kirkens indre anliggender. Det betyder, at

kirkeministeren har båret folkekirkens anliggender frem til majestæten,

som så har stadfæstet ordninger, autoriseret salmebøger og Alterbog og

Ritualbog. Det er sket efter langvarige processer i folkekirken, hvor de

mange forskellige aktører i det kirkelige landskab har diskuteret, er

blevet hørt og har nået en vis grad af enighed, som biskopperne typisk

har stillet sig bag og fremlagt for ministeren, som så har bedt om

dronningens stadfæstelse.

Når Regeringen uden om folkekirken vil afskaffe Bededag som helligdag,

overskrider staten en grænse, der ikke er blevet overskredet i flere

hundrede år. Det kan ikke udtrykkes kraftigt nok, hvor alvorligt dette er.

Vi vil gerne understrege, at det ikke betyder, at helligdage ikke kan

ændres. Helligdage ændres som første skridt ved, at folkekirken i dens

bredde drøfter og biskopperne indstiller en ændring af Alterbogen til

kongelig autorisation. Og først derefter kan der ske

konsekvensændringer i forhold til samfundslivet, bl.a. fridagsregulering.

Med den nu forelagte fremgangsmåde skærer Regeringen folkekirken af.

Det betyder noget for forståelsen af, hvad en stat er. En af folkekirkens

væsentlige opgaver er at fastholde staten som sekulær stat og at

balancere statens magt. Det er i tråd med folkekirkens evangelisk-

lutherske væsen, som er indskrevet i Grundloven. Ved at Regeringen

egenhændigt afskaffer en helligdag, er staten reelt pennefører i

Alterbogen, og det kan hverken stat eller befolkning være tjent med. Det

handler her ikke alene om folkekirken, men om forståelsen af hvad en

stat er. Det er dybt bekymrende, at staten påtager sig en sådan absolut

magt.

Det skal også bemærkes, at folkekirkens helligdage altid har været

understøttet af fridage. Det har været den almindelig forståelse og

tolkning. Dette princip brydes nu.

Det vil være et alvorligt brud på en

langvarig tradition ikke at knytte fridage til helligdage.

Bemærk også, at helligdagene er folkekirkens og ikke statens. Det er

derfor, de hviler på en kongelig resolution.

Side 2

Helsingør Stift

Vor Frue Kloster · Hestemøllestræde 3a · DK -3000 Helsingør

Telefon 49 21 35 00 · [email protected] · www.helsingørstift.dk

For en god ordens skyld skal det bemærkes, at der siden Alterbogen af

1992, der er kongelig autoriseret, ikke har været en benævnelse ”store

bededag”, men blot ”Bededag”. ”Store bededag” findes således ikke i den

almindelig lovgivning eller i den kirkelige alterbog.

Afslutningsvist vil vi udtrykke vores forundring over, at der kun gives en

uges frist til afgivelse af høringssvar til dette lovforslag. Dette strider

imod Regeringens egen intention i regeringsgrundlaget, hvor der

skrives: ”Regeringen vil lægge vægt på offentlighedens mulighed for at

afgive høringssvar. Regeringen vil derfor have fokus på, at den

vejledende høringsfrist på fire uger som klar hovedregel overholdes”

(s.48). Dette nævnes blot for fuldstændighedens skyld.

Det kan ikke understreges nok hvor alvorlig situationen er. Det handler

ikke kun om helligdagens afskaffelse, men også og ikke mindst om

metoden, som er ganske grænseoverskridende, og egnet til at definere

staten på en ny måde over for kirken. Dette nye forhold vil være i

uoverensstemmelse med Grundlovens intention.

Vi vil derfor opfordre Regeringen til at kalde sit forslag tilbage, og indgå

i den gode danske tradition for samtale.

Dette høringssvar afgives på vegne af alle biskopper i Danmark.

Side 3

Venlig hilsen

Peter Birch

Kopi:

Kirkeminister Louise Schack Elholm

Helsingør Stift

Vor Frue Kloster · Hestemøllestræde 3a · DK -3000 Helsingør

Telefon 49 21 35 00 · [email protected] · www.helsingørstift.dk

Beskæftigelsesministeriet

Departementet

Holmens Kanal 20

1060 København K

Ekstern høring - forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelse

af store bededag som helligdag (BM Id nr.: 305725).

Ankestyrelsen har ingen bemærkninger.

Venlig hilsen

Ankestyrelsen

19. januar 2023

J.nr. 23-3501

Cpr.nr.

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

[email protected]

EAN-nr:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

[email protected] (Post Post)

Arbejdsretten ([email protected])

SV: Ekstern høring - forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelse af store bededag som helligdag (BM Id nr.:

305725)

Sendt:

13-01-2023 07:42

Bilag:

image001.png;

Til:

Fra:

Titel:

Arbejdsretten har ingen bemærkninger.

Med venlig hilsen

Jette Rasmussen

Ekspeditionssekretær

Arbejdsretten/Forligsinstitutionen

Sankt Annæ Plads 5

1250 København K

Tlf. 33 67 38 13

Når du henvender dig til Arbejdsretten på mail, er vi som domstol forpligtet til at gemme dine personoplysninger. Du kan læse mere om,

hvordan vi behandler din personoplysninger

her.

Fra:

Postenheden <[email protected]>

Sendt:

12. januar 2023 16:14

Til:

´Domstolsstyrelsen´ <[email protected]>; 1 - KFST Forbrugerombudsmanden (KFST)

<[email protected]>; Advokatrådet <[email protected]>; Advoksamfundet

<[email protected]>; AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd <[email protected]>; AKADEMIET FOR DE

TEKNISKE VIDENSKABER <[email protected]>; Akademikerne <[email protected]>; Ankestyrelsen <[email protected]>; Arbejdsretten

<[email protected]>; ATP <[email protected]>; Bager- og Konditormestre i Danmark <[email protected]>; Maja

Kasten <[email protected]>; Bestyrelsen for Stifternes Kapitalforvaltning <[email protected]>; Branchefor. for

Bygningssagkyndige og Energikonsulenter <[email protected]>; Danske Læskedrik Fabrikanter (info)

<[email protected]>; Business Danmark <[email protected]>; Børne- og

Undervisningsministeriet <[email protected]>; Centralorganisationens Fællesudvalg (CFU) <[email protected]>; CEPOS

<[email protected]>; CEREDA <[email protected]>; CG-Komite <[email protected]>; CO10 <[email protected]>;

COMPUTERSHARE A/S <[email protected]>; COOP DANMARK A/S <[email protected]>; Copenhagen

Business School (CBS) <[email protected]>; CO SEA <[email protected]>; Danish Venture Capital and Private Equity

Association (DVCA) <[email protected]>; Danmarks Fiskeriforening (mail) <[email protected]>; DANMARKS

KIRKETJENERFORENING <[email protected]>; DANMARKS KORDEGNEFORENING <[email protected]>;

DANMARKS NATIONALBANK <[email protected]>; Danmarks Restauranter og Cafeer

<[email protected]>; DANMARKS SKIBSKREDIT A/S <[email protected]>; Danmarks Statistik <[email protected]>;

DANSK AKTIONÆRFORENING <[email protected]>; Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>; Dansk Detail

<[email protected]>; Dansk Ejendomsmæglerforening <[email protected]>; Dansk Erhverv (info)

<[email protected]>; Dansk Erhvervsfremme <[email protected]>; [email protected]; Dansk Investor

Relations Forening (DIRF) <[email protected]>; DANSK IVÆRKSÆTTER FORENING <[email protected]>; Dansk

kirkemusikerforening <[email protected]>; Dansk Metal <[email protected]>; Dansk Organist og Kantor

Samfund <[email protected]>; Dansk Standard <[email protected]>; Dansk Supermarked A/S

<[email protected]>; Dansk Sygeplejeråd <[email protected]>; Dansk Teater <[email protected]>; Dansk

Transport og Logistik (DTL) <[email protected]>; Danske Advokater <[email protected]>; Danske Annoncører og

Markedsførere <[email protected]>; Danske Byggerier <[email protected]>; Danske Cykelhandlere

<[email protected]>; Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening <[email protected]>;

Danske Guldsmede og Urmagere <[email protected]>; Danske Handicaporganisationer (DH) <[email protected]>;

Danske Helsekostforretningers Brancheforening <[email protected]>; Danske Maritime <[email protected]>;

Danske Rederier <[email protected]>; Danske Regioner <[email protected]>; Danske Shipping- og

Havnevirksomheder <[email protected]>; Danske Speditører <[email protected]>; Datatilsynet

<[email protected]>; De Økonomiske Råd <[email protected]>; Den Danske Aktuarforening

<[email protected]>; DEN DANSKE DOMMERFORENING <[email protected]>; Den Danske

Finansanalytikerforening <[email protected]>; DEN DANSKE FONDSMÆGLERFORENING

<[email protected]>; Den Danske Præsteforening <[email protected]>; Det Faglige Hus - A-

kasse <[email protected]>; Indenrigs- og Boligministeriet <[email protected]>; FM Digitaliseringsstyrelsen

<[email protected]>; DSK, DE SAMVIRKENDE KØBMÆND <[email protected]>; Effektivit Landbrug

<[email protected]>; 1-DEP Erhvervsministeriets officielle postkasse <[email protected]>; Erhvervsstyrelsen

<[email protected]>; Fagbevægelsens Hovedorganisation <[email protected]>; Fagligt Fælles forbund <[email protected]>; Finans

Danmark <[email protected]>; FINANSFORBUNDET <[email protected]>; FINANSIEL STABILITET

<[email protected]>; Finansministeriets postkasse <[email protected]>; finanssektorens arbejdsgiverforening <[email protected]>; FOA

<[email protected]>; Forbundet af kirke- og Kirkegårdsansatte <[email protected]>; FORENINGEN AF DANSKE

KIRKEGÅRDSLEDERE KLUBKONTINGENT <[email protected]>; FORENINGEN DANSKE REVISORER

<[email protected]>; Forhandlingsfællesskabet <[email protected]>; Forsikring og Pension <[email protected]>;

Forsvarsministeriet <[email protected]>; Frie Funktionærer <[email protected]>; FSR - danske revisorer <[email protected]>; FYNS

STIFTSKONVENT <[email protected]>; Fødevareministeriet <[email protected]>; GARTNERI- LAND- OG SKOVBRUGETS

ARBEJDSGIVERE <[email protected]>; [email protected]; Grakom <[email protected]>; Helsingør Stiftsadministration

<[email protected]>; HK Service <[email protected]>; HORESTA <[email protected]>; IDA Ingeniørforeningen i Danmark

<[email protected]>; DEP Sundhedsministeriet <[email protected]>; Intertrust Depositary Services (Denmark) A/S

<[email protected]>; IT-Branchen <[email protected]>; ITD Arbejdsgiver <[email protected]>;

Justitsministeriet <[email protected]>; Kirkekultur.nu <[email protected]>; Ligestillings- og Kirkeministeriet

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; Kommunekredit <[email protected]>; Kommunernes

Landsforening <[email protected]>; Kooperationen <[email protected]>; Kristelig A-kasse <[email protected]>;

KRISTELIG ARBEJDSGIVERFORENING <[email protected]>; Kulturministeriet <[email protected]>; Kuratorforeningen

<[email protected]>; Københavns Stift <[email protected]>; Københavns Universitet <[email protected]>; Landbrug &

Førevarer <[email protected]>; Landsdækkende Banker <[email protected]>; Landsforeningen af Menighedsråd

<[email protected]>; LEDERNE <[email protected]>; LEDERNES HOVEDORGANISATION

<[email protected]>; Lokale Pengeinstitutter <[email protected]>; Lolland-Falsters Stifts Sociale Arbejde

<[email protected]>; Lønmodtagernes Dyrtidsfond <[email protected]>; Managementrådgiverne

<[email protected]>; Maskinmestrenes Forening <[email protected]>; MIM - Miljøministeriets Departement

<[email protected]>; Nasdaq (First North) <[email protected]>; Nasdaq OMX Copenhagen A/S

<[email protected]>; Nærbutikkernes Landsforening <[email protected]>; Offentligt Ansattea

Organisationer <[email protected]>; Organistforeningen <[email protected]>; Oxfam IBIS <[email protected]>;

Penneo <[email protected]>; Provsteforeningen <[email protected]>; RAD FP Sikker <[email protected]>; Ribe Stift

<[email protected]>; Rigsombuddet <[email protected]>; Rigsrevisionen <[email protected]>; Roskilde

Universitetscenter <[email protected]>; SEGS ApS <[email protected]>; Skatteministeriet <[email protected]>; Skattestyrelsen

(Blanketter) <[email protected]>; SMV Danmark <[email protected]>; Social- Bolig- og Ældreministeriet

<[email protected]>; Sports Branchen DK <[email protected]>; SSK FP Sikkermail <[email protected]>; Statsministeriet

<[email protected]>; Syddansk Universitet (University of Southern Denmark) <[email protected]>; Team Effektiv Regulering

<[email protected]>; Transportministeriet <[email protected]>; Udbetaling Danmark <[email protected]>; UFM

FP DEP - UFM Departement <[email protected]>; Udenrigsministeriet <[email protected]>; UIM Hovedpostkasse

<[email protected]>; Viborg Stift <[email protected]>; VP SECURITIES A/S <[email protected]>; XBRL Denmark <[email protected]>;

Økonomiministeriet <[email protected]>; Aalborg Stiftsøvrighed <[email protected]>; Aalborg Universitet <[email protected]>;

Aarhus BSS <[email protected]>; Aarhus Universitet <[email protected]>

Emne:

Ekstern høring - forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelse af store bededag som helligdag (BM Id nr.:

305725)

Se venligst vedhæftede.

Med venlig hilsen

Sagsstyringsenheden

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20 | 1060 København K

T 72 20 50 00 |

[email protected]

| www.bm.dk

Ministry of Employment

Holmens Kanal 20 | 1060 Copenhagen

T +45 72 20 50 00 |

[email protected]

| www.bm.dk

Beskæftigelsesministeriet

Sendt pr. mail til:

[email protected], [email protected], [email protected], [email protected], [email protected]

Jeres j. nr. 2023-197

19. januar 2023

Click or tap here to enter

text.

Høringssvar vedrørende forslag til lov om konsekvenser ved

afskaffelsen af store bededag som helligdag.

Beskæftigelsesministeriet har den 12. januar 2023 sendt forslag til lov om konsekvenser

ved afskaffelsen af store bededag som helligdag i høring.

ATP yder teknisk og administrativ bistand til en række ordninger, der på forskellig måde

kan blive påvirket af forslaget. ATP har på den baggrund følgende bemærkninger til

lovforslaget:

Beregning af satser, bidrag mv. på baggrund af timelønninger og hverdage

ATP

Kongens Vænge 8,

3400 Hillerød

Tlf.: 70 11 12 13

Fax: 48 20 48 02

www.atp.dk

CVR-nr.: 43405810

Telefontid:

En række lovpligtige arbejdsgiverbidrag, der indbetales via Samlet Betaling, beregnes

på baggrund af, hvad arbejdsgiver betaler i ATP-bidrag for lønmodtagerne. Afskaffelsen

af store bededag som en helligdag vil medføre en forøgelse af de indbetalte ATP-bidrag

for timelønnede med deraf afledte effekter for andre bidrag og ordninger.

For udbetaling af ydelser/refusion, der betales på grundlag af antal hverdage, forventes

afskaffelsen af en helligdag at kunne få en mindre effekt. Det forventes at svare til 0,45

pct. som angivet i lovforslaget. Dette vil eksempelvis gøre sig gældende for

barselsordningen Barsel.dk.

Endelig vil vedtagelsen af lovforslaget medføre behov for tekniske ændringer og

udvikling i en række digitale løsninger, herunder for Lønmodtagernes Garantifond.

FerieKonto: Løntillæg i forhold til ferieloven

Det fremgår af lovforslaget, at det kompenserende løntillæg skal beregnes på samme

måde, som ferietillægget efter ferielovens § 18. Det fremgår af lovforslagets side 7, at

udbetalingen af løntillægget vil kunne ske sammen med eller som en integreret del af

ferietillægget.

ATP og FerieKonto forstår lovforslaget således, at når der er tale om et løntillæg, så vil

Mandag-Torsdag: 8.00-16.00

Fredag: 8.00-15.30

løntillægget indgå som en del af den ferieberettigede løn, jf. ferielovens § 16, stk. 4. Det

er samtidig ATP og FerieKontos forståelse, at indførelsen af løntillæg ikke i øvrigt vil

have indflydelse på ferieområdet, da løntillægget ikke er en del af ferieloven.

ATP står naturligvis til rådighed, hvis der er spørgsmål eller behov for uddybning af

ovenstående.

Venlig hilsen

Lone Knudsen

Senior Legal Counsel

HØRINGSSVAR

TIL:

FRA:

KOPI:

EMNE:

DATO:

Høringssvar til lovforslag afskaffelse af Store bededag som helligdag (BM Id nr.: 305725)

16. januar 2023

Beskæftigelsesministeriet

Michael Krag-Svendsen, kommunikationschef Business Danmark

Fagforeningen Business Danmark er imod afskaffelsen af Store Bededag som helligdag.

Diverse helligdage er et af åndehullerne i et arbejdsliv med stigende stress og en stigende pen-

sionsalder, hvor lønmodtagerne kan lade batterierne op og få energi til et langt arbejdsliv.

Det synspunkt bakker et flertal af danskerne også op om, viser en rundspørge blandt mere end

1.000 danskere på arbejdsmarkedet lavet af Norstat for Business Danmark lige før jul. Her sva-

rer 60 pct., at de er utilfreds med at miste en fridag, mens kun hver tiende bakker op – og tre

ud af ti havde på daværende tidspunkt ikke taget stilling.

Hvis Folketinget alligevel vælger at indføre lovforslaget, vil den valgte model tilgodese alle løn-

modtagere – både dem med og uden overenskomst. Vi undrer os over hvor man vil kompen-

sere 0,45% af årslønnen, når det tidligere har været fremme at en arbejdsdag svarer til 0,48 %

af årslønnen?

Venlig hilsen

Michael Krag-Svendsen

Kommunikationschef

Business Danmark

BM Postkasse ([email protected]), Alexander Budek Rosenberg ([email protected]), Ditte Lings Fiala ([email protected]), Pernille

Thorsteen Madsen ([email protected]), Karen Thormann ([email protected])

Ole Philipsen ([email protected])

Fra:

Titel:

Høringssvar j.nr. 2023-197

Sendt:

19-01-2023 13:37

Til:

Til

Beskæftigelsesministeriet

Høringssvar til forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelse af store bededag som helligdag

j.nr.293-197.

Centralorganisationen Søfart skal komme med følgende bemærkninger til udkast til lovforslaget.

CO-Søfart finder at lovforslaget er i strid med den danske model, hvor det er arbejdsmarkedets parter, som

aftaler arbejdstiden.

I Lovforslagets § 3 stk. 1 bør der ske en tydeliggørelse af, hvad der omfattes af begrebet ”forøget

arbejdstid”.

Dette da der i søfarten kan opstå tvivl om søfarende der, som en del af deres normale tjeneste indgår i et

vagtsystem ombord på alle årets tjenestedage, skal kompenseres efter lovforslagets § 3 stk. 2 eller 3.

Lovforslaget § 2 stk. 1 synes heller ikke at tage højde for at den normale tjenesterytme for danske søfarende

er 1:1, dvs. at søfarende optjener 0,8 fridag pr. tjenestedag.

Danske søfarende står ombord til rådelighed for arbejde alle døgnets timer og ikke kun mellem 8 til 16.

Derfor kan der opstå tvivl/uenighed om der sker en øgning af arbejdstiden eller ej.

Skibsførere er jf. lov om søfarendes ansættelsesforhold § 1 ikke søfarende og derfor ikke omfattet af

overenskomster. Skibsføreren er under tjeneste til rådighed 24 timer dagligt, da han er øverste myndighed

ombord og har det subjektive ansvar for alt arbejde ombord. Samtidig har skibsføreren ansvaret for skibets

sikre sejlads 24/7 under tjeneste.

Det er derfor svært at fastslå om skibsføreren får mere arbejde efter lovforslagets § 3 stk. 1.

Vedtagelse af lovforslaget, som det ligger, vil yderligere kunne betyde forskelsbehandling mellem danske

og udenlandske søfarende i dansk flagede skibe.

Udenlandske søfarende er generelt skibsansatte med de danske helligdage specifikt indskrevet i deres

kontrakter/overenskomster. Danske søfarende er modsat, som tidligere anført, ansat på overenskomster,

hvor fridøgn er indregnet.

Her skal vi i øvrigt henvise til DIS-lovens § 10 stk. 2 & 3, som fastsætter at de danske fagforeninger ikke har

overenskomstret for udenlandske søfarende.

Dansk søfart er et meget internationalt erhverv, hvor 2/3 af de ansatte er udlændinge og aftalesystemet og

arbejdet er meget forskelligt fra det normale danske arbejdsmarked.

Derfor skal CO-Søfart foreslå at implementeringen af lovforslaget for søfarten sker ved en særlig

bekendtgørelse efter trepartsforhandlinger mellem erhvervets parter i regi af

Erhvervsministeriet/Søfartsstyrelsen.

Dette på samme vis som f.eks. ferieloven er implementeret i søfarten via ”Bekendtgørelse om ferie for

søfarende” netop for at sikre, at loven er praktisk anvendelig i hele den danske handelsflåde.

Med venlig hilsen

Ole Philipsen

Formand

CO-Søfart/ Metal Maritime

Tlf.: 36365585

[email protected]

Molestien 7

2450 København SV

www.co-sea.dk

CO-Søfart er et fagligt kartel bestående af

- Metal Maritime

- Metal Vest

- FOA Søfart

- Dansk El-Forbund

- Serviceforbundet

- Centralforeningen for Stampersonel

Danmarks største Maritime faglige organisation

Dansk Metal: Vi passer på dine data – læs vores

persondatapolitik

Høringssvar vedrørende lovforslag

–

j.nr. 2023-197

– ”Forslag

til lov om konsekvenser ved afskaffelse af

store bededag som helligdag”

Det er fair, at en regering vil lave ændringer, som kan være upopulære i befolkningen

–

det er efter alt at

dømme enhver siddende regerings eget valg. Hvis regeringen i stedet havde brugt tiden fornuftigt, ville den

have rådført sig med dem, som havde forstand på at bidrage til en brugbar løsning til gavn for landet,

lønmodtagere og arbejdsgivere. Nu har en ny regering i stedet sået mistillid ved at glemme at forhandling

er bedre end ordre. Samtidigt har regeringen også tilkendegivet, at lovforslaget vil blive gennemført,

selvom høringsfristen endnu ikke er overstået. Regeringen ønsker åbenbart en konfrontation, og det

samtidig med en omgåelse af eget regeringsgrundlag hvad angår høringer.

Når det er sagt, er det dybt kritisabelt, at en nytiltrådt regering efter et folketingsvalg vælger at gå med en

dagsorden, som på ingen måde er nævnt i den nylige afholdte valgkamp, og dermed må lovforslaget også

ende i en folkeafstemning, så folket kan give sin mening tilkende.

Samtidigt argumenterer regeringen for at store bededag skal finansiere krudt og kugler

–

med andet ord

”krigsmateriel”.

Sundhedsvæsenet ville i denne situation have været langt gunstigere argument.

Måden dette lovforslag er fremsat på, er afgjort kritisabelt, ved ikke at inddrage de implicerede parter. Det

er under al kritik, når regeringen mener, den kan tromle hen over den danske folkekirke, som om den aldrig

har eksisteret og udgjort et byggende element gennem hundrede af år ved forskellige lejligheder når

lovgivning blev bygget.

Det er også dybt kritisabelt, at regeringen ønsker at gå imod fagbevægelsen i Danmark, som igennem

mange år har været en central medspiller på forhandlinger på arbejdsmarkedet, ved ikke at inddrage dem i

en fredelig løsning via trepartsforhandlinger. Det er og bliver et indgreb i

”den

danske model”, som har

præget arbejdsmarkedet til fredelige løsninger for arbejdsgivere og arbejdstagere og landet til gavn for alle

parter.

En ansvarlig regering, der er lydhør overfor sin befolkning, ville have forhandlet, på samme måde som en

ansvarlig leder får den bedste arbejdsplads, ved at lytte til sine medarbejdere.

Hvis alle lønmodtagere arbejder 15 minutter mere om ugen hele året ville det give et langt bedre resultat

for Danmark

–

både økonomisk for landet og større tilfredshed blandt lønmodtagerne. Kun få ville

bemærke det, og samtidigt ville det også medvirke til, at den ene store bededag der findes, kunne bruges til

konfirmationer, forlænget weekend eller måske bare almindelig afslapning i en stresset hverdag som

mange i Danmark oplever og lægger sig syg af eller måske bare til det, som den engang var tiltænkt.

På vegne af Danmarks Kirketjenerforening

Gert Rhinstrøm Schmidt

Formand

J.NR.2023-197

18.01.2023

Beskæftigelsesministeriet

Høringssvar fra Danmarks Provsteforening på forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelse af store

bededag som helligdag

Tak for den fremsendte høring, som vi hermed afgiver høringssvar på.

Når regeringen uden om folkekirken vil afskaffe bededag som helligdag, så overskrider staten en grænse,

der ikke er blevet overskredet i flere hundrede år. Der er tradition for en balance mellem stat og kirke, hvor

regering og folketing alene lovgiver omkring kirkens indre anliggender, på foranledning af folkekirken selv.

Traditionen for at skelne mellem ydre og indre anliggender, finder vi afgørende at værne om, til bedste for

såvel kirke som stat.

Vi anser spørgsmålet om folkekirkens helligdage for at være et indre anliggende.

Det er nogle få gange sket, at en regering har truffet beslutninger om indre kirkelige anliggender, på trods

af folkekirken. Vi er dog i tvivl om det nogensinde før er sket, at lovforslag om folkekirkens indre

anliggender er sendt i høring, uden en forudgående inddragelse af folkekirken.

Vi vil gerne understrege, at det ikke er udelukket at der kan afskaffes en helligdag. Vi vil dog sætte

spørgsmålstegn ved om det er en regerings opgave at afskaffe henholdsvis anskaffe helligdage. Vi har

indgået og vi vil gerne fremadrettet indgå i arbejde, der skal forberede relevante ændringer i folkekirken,

omkring såvel de ydre som de indre anliggender.

Det tilsendte lovforslag har provsteforeningen ikke været inviteret med i nogen form for dialog om. Det

undrer os. Dertil undrer det os også at høringsfristen er den kortest mulige.

Vi opfordrer regeringen til at frafalde dette lovforslag, og genoptage traditionen for at skelne mellem

kirkens indre og ydre anliggender, til gavn og glæde for såvel kirke som stat.

Venlig hilsen

Danmarks Provsteforening

Formand Annette Brounbjerg Bennedsgaard

Høringssvar

København

19. januar 2023

Høring til lov om konsekvenser ved

afskaffelsen af store bededag som helligdag

Danmarks Restauranter og Caféer kvitterer for forslag til lovændring om store bededag som

helligdag. Danmarks Restauranter og Caféer repræsenterer 1514 medlemmer i

restaurationsbranchen inden for restauranter, caféer, catering, kroer, bagerier,

forsamlingshuse, overnatningssteder mv. Mange af dem vil opleve konsekvenserne ved

afvikling af store bededag, da det er en af de travleste dage på året, for de mange der skaber

rammerne for afvikling af konfirmationer landet over.

DRCs forslag er, at man bevarer store bededag, men flytter den til en anden årlig fast dag,

der i forvejen er en fridag, fx 1. søndag i maj.

Tradition og kultur

I DRC mener vi ikke, at man bør afskaffe store bededag, men derimod flytte den til fx 1.

søndag i maj.

Store bededag var i den kongelige forordning fra 27. marts 1686 resultatet af en

sammenlægning af en række helligdage, den har været en del af de danske traditioner i 337

år. Mange caféer, bagerier og danskere hylder stadig traditionen omkring hveder og hygge

med familien. Derudover er dagen kendt som en af de største konfirmationsdage hvert år,

hvilket afspejler sig i aktiviteten på især vores cateringvirksomheder, restauranter, caféer

mv.

Økonomi og løn

Med en afskaffelse står mange virksomheder til at miste stor omsætning netop den dag

–

og mange medarbejdere står til at miste de timer og den helligdagsbetaling, de ellers har

modtaget frem til i dag.

Ift. den økonomiske beregning på forslaget, står lønmodtagere til at skulle arbejde 7,4 timer

mere, men dette gælder dog ikke i denne del af branchen, tværtimod, da det netop vil

mindske behovet for bemanding,

hvis dagen betragtes som en ”almindelige arbejdsdag”.

For at bibeholde skatteprovenuet i denne branche, samt medarbejdernes lønniveau, foreslår

vi derfor at flytte store bededag til en søndag, fx første søndag i maj.

DRONNINGENS TVÆRGADE 8A | 1302 KØBENHAVN K | T. +45 33 25 10 11 | [email protected] | WWW.THEHOST .DK

Beskæftigelsesministeriet

bm@bm

[email protected]

Høringssvar om forslag til lov om konse-

kvenser ved afskaffelsen af store bededag

som helligdag

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har den 13. januar 2023 modtaget hø-

ring om forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelse af store bededag

som helligdag.

Regeringen har i sit regeringsgrundlag ”Ansvar for Danmark” sat et am-

bitiøst mål om at øge arbejdsudbuddet med 45.000 i 2030. Det er afgø-

rende for danskernes velstand, at vi øger arbejdsudbuddet markant. For-

slaget vil øge arbejdsudbuddet med 8.500 personer i 2030, hvilket DA

finder positivt.

DA fremlagde i august 2022 28 konkrete forslag til, hvordan politikerne

kan øge arbejdsudbuddet med 40.000-50.000 personer i 2030. Afskaffelse

af store bededag var ikke blandt DA’s forslag.

DA konstaterer, at regeringen vil afskaffe store bededag som helligdag

og derved sikre en ekstra arbejdsdag og samtidig i lov sikre, at måneds-

lønnede får mere i løn svarende til den ekstra arbejdsdag. Det tager DA

til efterretning.

At regeringen ved kongelig resolution og lovgivning vil afskaffe store

bededag som helligdag, betragter DA ikke som et indgreb i overenskom-

sterne. Store bededag blev indført ved kongelig forordning og kan derfor

afskaffes ved kongelig resolution og lovgivning.

DA finder dog, at lovforslaget går meget langt i forhold til overenskom-

sterne, når det direkte fremgår, at der er bestemmelser i kollektive over-

enskomster og aftaler, der ikke skal finde anvendelse. Den type regule-

ring er altid betænkelig.

19. januar 2023

SGJ/SEM/MSK

Dok ID: 202974

Vester Voldgade 113

1552 København V

Tlf.: 33 38 90 00

CVR 16834017

[email protected]

da.dk

Samlet set er DA positive overfor formålet i regeringens initiativ om at

skabe mere arbejdskraft og økonomisk råderum, men vejen derhen er

problematisk.

Med venlig hilsen

DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

Side 2/2

Stine Graaskov Lemke

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

Sendt på mail til:

[email protected]

Den 19. januar 2023

J.nr. 2023-197: Høring vedrørende Forslag til lov om konsekvenser ved af-

skaffelsen af store bededag som helligdag

Dansk Erhverv har modtaget ovenstående i høring og vi skal hermed komme med vores bemærk-

ninger til lovforslaget.

I forhold til forslaget til Lov om konsekvenser ved afskaffelse af store bededag som helligdag skal

vi i det hele henvise til høringssvaret fra Dansk Arbejdsgiverforening.

For så vidt angår den foreslåede ændring af Lov om detailsalg fra butikker mv. (Lukkeloven) bakker

Dansk Erhverv op om, at det fremadrettet fremgår klart og tydeligt af selve bestemmelsen i lovens § 2,

stk. 1

–

og ikke kun af bemærkningerne -, hvilke dage, der skal holdes lukket.

Med venlig hilsen

Lotte Engbæk Larsen, Markedschef

Dansk Erhverv

[email protected]

BDA

Side 1/1

19. januar 2023

Dansk Psykolog Forenings høringssvar til

forslag til lov om konsekvenser om

afskaffelsen af store bededag som helligdag jf. j.nr.2023-197.

Dansk Psykolog Forening er glad for at få muligheden for at afgive høringssvar til Beskæftigelsesministeriets

høring om konsekvenserne ved afskaffelsen af store bededag. Foreningen vil ved samme lejlighed gøre opmærk-

som på, at vi finder, at høringsfristen er for kort set i lyset af forslagets indhold og kompleksitet.

I Dansk Psykolog Forening er vi stærkt optaget af arbejdsmiljø- og trivselsdagsordenen i samfundet. Vi er uenige

i, at man med lovforslaget pålægger befolkningen at arbejde mere i en tid, hvor stress og psykisk mistrivsel fylder

mere end nogensinde.

Vi er i sagens natur også optaget af vores medlemmers arbejdsmiljø og ved fra vores seneste spørgeskemaun-

dersøgelser og løbende medlemskontakt, at vores medlemmer oplever et tiltagende arbejdspres, som kan lede

til dårlig trivsel, en stresset hverdag og i værste fald sygemeldinger. Det overrasker desværre ikke at psykologer-

nes situation er presset, da tendensen er den samme i den brede befolkning, hvor en Katar Gallup måling i 2022

dokumenterede, at hver fjerde dansker føler sig mere stresset, og at antallet af stress sygemeldinger er stigende

I Dansk Psykolog Forening finder vi, at det desuden er stærkt bekymrende, at regeringen med lovforslaget ikke

respekterer den danske aftalemodel, idet forslaget griber ind i forhold, som arbejdsmarkedets parter under nor-

male omstændigheder vil skulle forhandle. Vi vil derfor på det kraftigste anbefale, at regeringen inviterer til tre-

partsforhandlinger, som det tidligere er sket.

Endelig bemærker Dansk Psykolog Forening, at lønkompensationen ikke er tilstrækkelig og ikke tager højde for

alle løndele. Det er afgørende for foreningen, at alle medarbejdere uanset sektor og branche kompenseres fuldt

ud. Herudover finder foreningen, at alle grupper - også dem udenfor arbejdsmarkedet - skal tilgodeses, så den

økonomiske ulighed i samfundet ikke øges som konsekvens af forslaget.

Vi skal desuden henvise til høringssvar fra Akademikernes Hovedorganisation, herunder de tekniske bemærk-

ninger til lovforslaget, og herunder løndele,- tillæg og -indeks.

Med venlig hilsen

Eva Secher Mathiasen

Formand

Dansk Psykolog Forening

Ritzau (2022) Kantar Gallup måling: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/stress-undersogelse-danskernes-stress-er-i-

vaekst?publisherId=9709319&releaseId=13652165

København

19-01-2023

�½

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

Fremsendt pr. e-mail til

[email protected], [email protected], [email protected], [email protected]

[email protected]

Dansk Teaters høringssvar om Lovforslag om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag

Dansk Teater vil først og fremmest gerne takke for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende lovforslag om

konsekvenserne af afskaffelse af store bededag som helligdag.

Af lovforslagets § 1 fremgår det, at ved afskaffelsen af store bededag som helligdag vil store bededag i stedet anses

som en almindelig arbejdsdag. De løn- og ansættelsesvilkår, der i øvrigt gælder på almindelige arbejdsdage, vil derfor

finde anvendelse.

Lovforslaget påvirker en række af Dansk Teaters overenskomster, hvor store bededag er en fridag, og vi er som ar-

bejdsgiverorganisation derfor nødt til specifikt at vide, hvordan vi skal håndtere denne ændring.

En særlig udfordring for Dansk Teaters medlemsteatre er, at teaterbranchen er præget af korttidsansættelser. Mange

ansatte på teatrene er freelancere, som sammenstykker deres karriere af en lang række kortere ansættelser med

længere eller kortere perioder mellem hver ansættelse og til tider også med overlap imellem ansættelserne.

Lovforslagets og dets bemærkninger forholder sig ikke til, hvordan den ekstra arbejdsdag og løntillæg skal håndteres

i en branche præget af korttidsansættelser, og hvordan arbejdsgiver skal tilrettelægge ansættelserne med lovforsla-

gets indhold for øje.

Af bemærkningerne til lovforslagets § 3, stk. 3 fremgår det, at arbejdsgiver har ret til at plan- og tilrettelægge den

ekstra arbejdsdag, som lovforslaget medfører. Desuden fremgår det, at løntillægget, jf. § 3, stk. 1-2, optjenes løbende.

Dansk Teater savner i lovforslaget en nærmere beskrivelse af, hvordan løntillægget optjenes ved korte ansættelses-

perioder på for eksempel to måneder. I forlængelse heraf savnes også en konkretisering af, hvordan den ekstra ar-

bejdstid i disse situationer håndteres.

Såfremt ministeriet måtte have opklarende spørgsmål, står vi naturligvis til disposition.

Vartov, Farvergade 27D, 1., 1463 København K

Tlf.: 70 27 07 07

E-mail: [email protected]

De bedste hilsner

Adea Basha

Jurist

31 12 28 85

[email protected]

Dansk Teater

–

Danmarks professionelt producerende teatre og scenekunstkompagnier

�½

Side 2

Beskæftigelsesministeriet

Sendt til:

[email protected], [email protected], [email protected], [email protected] og [email protected]

Vesterbrogade 32

Dato 19. januar 2023

1620 København V

Telefon 33 43 70 00

[email protected]

www.danskeadvokater.dk

Høringssvar over udkast til Lov om konsekvenser ved afskaffelsen af

store bededag som helligdag

–

BM j.nr. 2023-197.

Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar.

Vi har ingen kommentarer til selve forslaget, men vi bemærker den korte

høringsfrist.

Danske Advokater håber, at de positive ambitioner i regeringsgrundlaget vedr.

høringsfrister og lovkvalitet fremover bliver iagttaget i højere grad.

Dok.nr. D-2023-002486

Med venlig hilsen

Charlotte Hvid Olavsgaard

Specialkonsulent

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

[email protected]

VEDR. HØRING AF FORSLAG TIL LOV OM KONSEKVENSER VED

AFSKAFFELSEN AF STORE BEDEDAG SOM HELLIGDAG

18. januar 2023

Ref. nr. 2023-197

Danske A-kasser er ikke blevet hørt om ovennævnte forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen

af store bededag som helligdag – dette selv om dét, der lægges op til i lovforslaget, vil få

konsekvenser for medlemmerne i a-kasserne – a-kasser som vi repræsenterer.

Vi tillader os – selv om vi ikke er blevet hørt – derfor alligevel at komme med et høringssvar.

Det fremgår af lovforslaget, at lønmodtagere, som fremover skal arbejde på store bededag, da

dagen ikke længere er en helligdag, vil blive kompenseret ved at få udbetalt et ferietillæg til lønnen

på 0,45 pct. pr. år.

Det fremgår af lovforslagets økonomiske bemærkninger, at reguleringen af offentlige ydelser følger

lønudviklingen, hvilket vil sige, at de offentlige ydelser står til at stige som følge af den lønstigning,

der følger af at afskaffe store bededag, hvis den almindelige reguleringsmekanisme følges.

Det ønsker regeringen dog ikke. Derfor vil regeringen fremsætte et særskilt lovforslag, hvor

reguleringen af alle ydelser, herunder også dagpenge, fratrækkes 0,45 pct. Ydelserne vil således ikke

skulle følge lønudviklingen som ellers – og vil dermed ikke skulle stige som følge af afskaffelsen af en

helligdag.

Dette kan Danske A-kasser ikke støtte.

Reguleringsmekanismen skal sikre, at ydelserne følger med lønudviklingen. De offentlige ydelser,

herunder dagpengene, er de seneste mange år ikke fulgt med lønudviklingen – og er dermed blevet

udhulet i en grad, så dagpengene, for mange, ikke er tilstrækkelige længere. Slet ikke i en tid med

stigende priser og inflation.

At fratrække de 0,45 pct. i en kommende regulering er derfor ikke den rigtige vej at gå –

dagpengenes kompensationsgrad skal op, ikke yderligere ned.

Med venlig hilsen

VERNER SAND KIRK

Direktør

Til

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1050 København K

Kopi til kirkeminister Louise Schack Elholm

Peter Bangs Vej 5B

DK-2000 Frederiksberg

Danmark

Tel + 45 3543 2943

[email protected]

www.danskekirkersraad.dk

Frederiksberg d. 19. januar 2023

Høringssvar ved vedr. Forslag til J.nr. 2023 - 197 lov om konsekvenser ved afskaffelsen af Store

Bededag som helligdag

Vi støtter Folkekirkens biskoppers og andre kirkelige aktørers kritik af forslaget om at gøre Store

Bededag til en almindelig arbejdsdag.

Store Bededag danner som helligdag rammen om bøn og eftertænksomhed og er en del af

Folkekirkens alterbog med her til hørende bønner og tekster. Vi anser det som et brud med en meget

lang tradition, at regeringen således blander sig i kirkens indre anliggender, som det her er tilfældet.

Desuden finder vi den manglende dialog med kirkelige aktører i forbindelse med udarbejdelsen af

forslaget om afskaffelse af Store Bededag som helligdag meget problematisk og et brud med den

danske samfundsmodel, der er kendetegnet ved netop samtale og inddragelse.

Argumentet om at afskaffelsen af Store Bededag som helligdag skulle finansiere et øget

forsvarsbudget, finder vi meget ejendommeligt. Vi er sikre på, at der findes andre veje til denne

finansiering.

Store Bededag er ikke alene et anliggende for Folkekirken og dens medlemmer. Som et meget bredt

netværk af kirkesamfund, folkekirkelige stifter og kirkelige organisationer støtter vi bevarelsen af

Store Bededag som helligdag til gavn for den enkelte og til gavn for samfundet og opfordrer således

regeringen til at trække dette lovforslag tilbage.

Således besluttet på Danske Kirkers Råds rådsmøde, mandag den 16. januar 2023.

Danske Kirkers Råd er Danmarks nationale kirkeråd med 17 kirkesamfund

–

herunder Folkekirken,

Den Katolske Kirke, Metodistkirken, Baptistkirken mfl.

–

samt alle Folkekirkens stifter og 31

kirkelige organisationer.

Med venlig hilsen

Biskop Peter Birch

Formand

Mads Christoffersen

Generalsekretær

Beskæftigelsesministeriet

[email protected]

19-01-2023

EMN-2023-00112

1600871

Nanna Bak-Nielsen

Høringssvar vedrørende lov om konsekvenser ved afskaffelsen

af store bededag som helligdag

Beskæftigelsesministeriet har den 12. januar 2023 anmodet Danske Regioner

om bemærkninger til forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store

bededag som helligdag med frist for bemærkninger til den 19. januar 2023.

Danske Regioner noterer sig, at regeringen med forslaget vil sikre, at store

bededag bliver en almindelig ekstra arbejdsdag, når dagen afskaffes ved kgl.

resolution i forbindelse med lovforslaget. Forslaget sikrer desuden, at de

lønmodtagere, der skal arbejde mere, får løn for ekstra arbejde.

At skaffe den nødvendige arbejdskraft er en aktuel og voksende udfordring på

de regionale arbejdspladser. Danske Regioner ser derfor generelt positivt på

tiltag, der kan øge arbejdsudbuddet. Lovforslaget regulerer imidlertid vilkårene

på det danske arbejdsmarked ved at ændre reglerne om arbejdstid og løn på

store bededag. Samtidig ændrer lovforslaget i kollektive overenskomster og

aftaler, ved at man ikke længere kan støtte ret på overenskomsternes

bestemmelser vedrørende helligdage for så vidt angår store bededag. Danske

Regioner er af den opfattelse, at grundlæggende ændringer på arbejdsmarke-

det, som fx afskaffelse af store bededag, bør ske i samarbejde med arbejds-

markedets parter for at værne om den danske model og sikre et godt og stabilt

arbejdsmarked.

Opsparingsprocenter og fritvalgsordninger

Det fremgår af § 2, stk. 2, at lovforslaget ikke berører bestemmelser m.v. i

kollektive overenskomster om opsparing til søgnehelligdage, herunder om

DANSKE REGIONER

DAMPFÆRGEVEJ 22

2100 KØBENHAVN Ø

+45 35 29 81 00

[email protected]

REGIONER.DK

opsparingsprocenter og frit valgsordninger. På det regionale område er hellig-

dagsbetalingen for timelønnede på nogle overenskomster afhængig af ansæt-

telse op til helligdagen, og der er ikke tale om en opsparingsordning. Det bør

derfor præciseres i bemærkningerne, at såfremt der ikke er aftalt opsparing til

søgnehelligdage i form af opsparingsprocenter, frit valgsordninger eller tilsva-

rende, modtager timelønnede almindelig løn jf. § 4.

Løntillæg

Løntillægget ydes

”når den aftalte arbejdstid forøges...”.

Danske Regioner

lægger til grund, at der kun ydes løntillæg i de tilfælde, hvor normen øges, som

følge af lovforslaget. På det regionale område er der overenskomster, hvor

arbejdstidsnormen er fastsat uden hensyn til søgnehelligdage. Det er derfor

vurderingen, at lovforslaget ikke øger arbejdstiden for disse grupper, og at de

derfor ikke skal have løntillægget på 0,45%. For at præcisere dette kan

formuleringen

med fordel ændres til: ”Hvis den aftalte arbejdstid forøges…”.

Det vil tydeliggøre, at der kun skal ydes løntillæg i de tilfælde, hvor lovforslaget

medfører en ændring i arbejdstiden. Formuleringen bør ligeledes ændres i § 4

vedrørende timelønnede.

Henset til den korte høringsfrist tages der forbehold for behandling af hø-

ringssvaret i Danske Regioners bestyrelse den 2. februar 2023.

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

Att. Karen Thormann

Sendt pr. e-mail til:

[email protected], [email protected], [email protected]. [email protected]

[email protected]

17. januar 2023

Høringssvar til forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelse af store

bededag som helligdag jf. Beskæftigelsesministeriets j. nr. 2023-197

FSR

–

danske revisorer takker for modtagelse af nærværende forslag til lov om

konsekvenser ved afskaffelse af store bededag som helligdag, som

Beskæftigelsesministeriet har sendt i høring den 12. januar 2023 med høringsfrist den

19. januar 2023.

FSR

–

danske revisorer bemærker, at høringsfristen er på kun 7 dage, hvilket er stærkt

stridende med regeringens ambition om at tilstræbe, at den vejledende 4 ugers

høringsfrist som klar hovedregel overholdes, jf. regeringsgrundlaget side 48.

FSR

–

danske revisorer har for nuværende ikke yderligere bemærkninger.

FSR

–

danske revisorer

Slotsholmsgade 1, 4. sal

DK - 1216 København K

Telefon +45 7225 5703

[email protected]

www.fsr.dk

CVR. 55 09 72 16

Danske Bank

Reg. 9541

Konto nr. 2500102295

Med venlig hilsen

Maria Eun Elkjær

Fagchef for skattepolitik

Beskæftigelsesministeriet

[email protected]

18. januar 2023

J.nr. 2023 - 197

–

Høringssvar: Forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som

helligdag

Danske Speditører takker for muligheden for at afgive organisationens høringssvar på det fremsendte

forslag om afskaffelse af store bededag som helligdag.

Indledningsvist skal det anføres, at langt de fleste speditionsvirksomheder i forvejen har aktiviteter

både i Danmark og internationalt på store bededag, da dagen, som helligdag betragtet, er et dansk

fænomen. Afskaffelsen af store bededag skønnes derfor

ikke

at have nogen komplikationer for

speditører.

Af praktiske grunde opfordrer Danske Speditører til en hurtig afklaring. Herudover har Danske

Speditører ingen kommentarer.

Med venlig hilsen

Lars Bech

Chef for Public Affairs & kommunikation

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

[email protected]

København, den 18. januar 2023

Ministeriets journal 2023-197 – høring om forslag til lov om konsekvenser ved

afskaffelsen af store bededag som helligdag

De Samvirkende Købmænd, DSK, har den 12. januar 2023 modtaget ovennævnte

forslag i høring. Vi takker for muligheden for at afgive kommentarer.

Da lovforslaget drejer sig om arbejdsret/arbejdsmarkedspolitik, henviser vi i dette

konkrete tilfælde til Dansk Arbejdsgiverforening.

Vedr. lovforslagets erhvervspolitiske del – lov om detailsalg fra butikker mv. – konsta-

terer vi, at Erhvervsministeriets fortolkningstvivl håndteres med den foreslåede be-

stemmelse.

Afslutningsvis opfordrer DSK til, at den vejledende høringsfrist på fire uger overhol-

des, med mindre helt ekstraordinære forhold undtagelsesvis kan berettige en afvi-

gelse. Det synes ikke at være tilfældet med dette forslag.

Med venlig hilsen

Claus Bøgelund Nielsen

De Samvirkende Købmænd

Islands Brygge 26 | DK-2300 København S |Tlf. +45 39 62 16 16 | [email protected] | www.dsk.dk

CVR nr.15232013 | Danske Bank 4180-4110212313

BM Postkasse ([email protected]), Alexander Budek Rosenberg ([email protected]), Ditte Lings Fiala ([email protected]),

Pernille Thorsteen Madsen ([email protected]), Karen Thormann ([email protected])

[email protected] ([email protected])

Cc:

Skjoedt Insur Consult ([email protected])

Fra:

Ekstern høring - forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelse af store bededag som helligdag - j.nr. 2023-

Titel:

197

E-mailtitel:

Ekstern høring - forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelse af store bededag som helligdag (BM Id nr.:

305725) - j.nr. 2023-197

14-01-2023 16:08

Sendt:

Til:

Kære Karen Thormann

Tak for muligheden for at afgive bemærkninger til dette lovforslag

På vegne af formanden for Den Danske Aktuarforening, Lars Sommer Hansen, skal jeg venligst meddele, at

foreningen ikke har kommentarer til lovforslaget.

Med venlig hilsen

Peter Skjødt

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

Att.: Arbejdsretskontoret

Esbjerg, den 19. januar 2023

SagsID: MABO-19012023

Martin Bondesen

[email protected]

Direkte tlf.: 7912 81 80

Sendt pr. mail til

[email protected], [email protected], [email protected], [email protected]

[email protected]

J.nr. 2023-197

Høring: UDKAST Forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag

Det Faglige Hus skal indledningsvis bemærke, at en afskaffelse af store bededag som helligdag og de deraf

følgende konsekvenser er uoverskuelige og forstærker risikoen for tab af endnu flere danske arbejdspladser.

Vi skal på den baggrund opfordre Regeringen til ikke at fremsætte lovforslaget om den planlagte afskaffelse

af store bededag og i stedet søge andre finansieringsmuligheder, evt. gennem det finanspolitiske råderum

på 12,5 milliarder kr.

Danmarks Statistik har netop offentliggjort tal for 2022. 2.834 aktive virksomheder gik konkurs, hvilket er det

højeste antal konkurser, siden finanskrisen toppede i 2010. De mange konkurser har samtidig ført til et tab af

13.700 danske arbejdspladser, og vi mærker stor bekymring for fremtiden blandt vores knap 200.000

medlemmer og ikke mindst de 10.441 medlemmer, som mistede deres job i 2. halvår af 2022.

I det lys er det direkte uansvarligt, hvis Regeringen og et flertal i Folketinget for at omgå skattestoppet

vælger at påføre dansk erhvervsliv endnu flere omkostninger og dermed øge presset yderligere på de

virksomheder, som allerede nu er klemt på indtjening og likviditet. Vi skal i denne sammenhæng henlede

opmærksomheden på, at 45% af sidste års konkurser ramte handelsbranchen og byggeriet.

Afskaffelse af store bededag vil godt nok give detailhandlen en ekstra åbningsdag og

produktionsvirksomhederne en ekstra arbejdsdag, men i og med at der i lovforslaget lægges op til, at lønnen

for den ekstra arbejdsdag udbetales 2 gange årligt sammen med ferietillægget, vil disse beløb i stort omfang

blive anvendt til at finansiere ferier samt rejser til udlandet og ikke øget forbrug i dansk detailhandel.

I forhold til restaurationsbranchen, som netop er ved at genrejse sig efter to år med nedlukninger og Corona-

pandemi, er store bededag en af årets største indtjeningsdage grundet konfirmationer. Kunderne planlægger

derfor i vidt omfang konfirmationer denne dag, da de fleste gæster grundet fridagen kan deltage. Branchen

vil blive hårdt ramt på indtjening, hvis denne dag for gæsternes vedkommende bliver en almindelig

arbejdsdag.

For byggebranchens vedkommende er der ikke lysere udsigter. Det tynder ud i mange virksomheders

ordrebøger, og inflation og rentestigninger har allerede nu lagt en dæmper på investeringslysten.

2B - Bedst og Billigst • FK/TS • Fagforeningen Danmark • Det Faglige Hus – A-kasse • Foreningen Danske Selvstændige

Postadresse: Det Faglige Hus • Postboks 512 • 6701 Esbjerg • Tlf.: 7545 3577 • Fax: 7546 0600 •

[email protected]

Endvidere er lovforslaget efter vores mening et voldsomt indgreb i den danske aftalemodel, idet man

tilsidesætter over 100 års tradition for, at arbejdsmarkedets parter aftaler løn- og arbejdsvilkår. En påtænkt

lønstigning på 0,45% som følge af afskaffelsen af store bededag vil således også besværliggøre vores

forhandlinger med Arbejdsgiverforeningen KA, når vi i efteråret skal aftale lønsummen for det tredje år i

vores overenskomstperiode – perioden fra 1. marts 2024 til 1. marts 2025.

I Det Faglige Hus er vi heller ikke i tvivl om, at mange andre arbejdsgivere med en vedtagelse af lovforslaget

vil følge vores eksempel. Vi har besluttet, at vi fortsat vil give organisationens over 400 ansatte en fredags-

fridag i maj måned. Alle yder i forvejen en stor indsats på arbejdspladsen, og det er ikke tiden til at presse

dem eller landets øvrige lønmodtagere yderligere. Loven vil i vores optik medføre en administrativ byrde for

arbejdsgiverne, og i løbet af kort tid vil parterne indrette aftalerne således, at effekten af loven på sigt vil

være meget begrænset, selvom de administrative byrder fortsætter. Herudover kan loven give anledning til

fortolkningstvivl og retssager (af begrænset værdi) som vil presse et retssystem, der i forvejen kæmper med

lange sagsbehandlingstider.

Omkring selve lovforslaget har Det Faglige Hus i øvrigt følgende bemærkninger, som Det Faglige Hus skal

henstille til, bliver belyst og redegjort for i den videre lovgivningsproces:

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til §§ 1 og 2

Løn- og ansættelsesvilkår

Ifølge §§ 1 og 2 er det Regeringens ønske at afskaffe store bededag med det formål at øge

arbejdsudbuddet. Midlet til målet via § 1 er at anse store bededag som en almindelig arbejdsdag og via § 2

at regulere allerede aftalte bestemmelser i overenskomster og individuelle ansættelsesaftaler således, at der

ikke længere kan støttes ret på særlige aftaler omkring store bededag.

Det følger af mange kollektive overenskomster og individuelle ansættelsesaftaler, at f.eks. 1. maj, fredag

efter Kristi Himmelfartsdag, grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag er arbejdsfrie dage med løn. I

forhold til § 2, stk. 1 rejser det spørgsmålet om, hvorvidt bestemmelsen er til hinder for, at

overenskomstparterne eller den enkelte arbejdsgiver efter eller i forbindelse med lovens ikrafttræden aftaler

én

yderligere

feriefridag, f.eks. fjerde fredag efter påske som er store bededag eller anden fridag som kan

placeres efter aftale? På den måde vil arbejdsmarkedets parter kunne rulle effekten af lovforslaget tilbage.

Det er Det Faglige Hus’ holdning, at det fortsat burde være muligt at indgå aftale herom, hvilket vi allerede

internt i vores organisation har gjort. Hvis Regeringens forståelse er, at dette ikke er muligt efter lovens

ordlyd, vil det have den afledte effekt, at overenskomstparterne og den individuelle lønmodtager ikke kan

aftale yderligere frihed/feriefridage, hvilket er et markant og voldsomt angreb på den danske model og

aftalefriheden mellem parterne.

I forlængelse af punkt 1 synes det uklart, hvordan lovens effektivitet følges til dør, herunder er der ingen

umiddelbare sanktionsmuligheder i loven overfor virksomheder/overenskomstparter, der fortsætter med at

følge de eksisterende aftaler eller indgår nye aftaler omkring store bededag. Hvorledes anvendes loven

overfor den arbejdsgiver, der opretholder, at der er arbejdsfri på store bededag og samtidigt betaler 0,45% i

tillæg? På den måde bliver formålet med loven ikke opnået (øgning af arbejdsudbuddet).

2/4

Til §§ 3 og 4

Løntillæg

Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger under pkt. 2.1.2.2., at arbejdsgiver kan vælge mellem

to modeller ved beregning og administration af tillægget for månedslønnede; en årsmodel og en

månedsmodel. Af bemærkningerne til årsmodellen side 7 fremgår, at beregningsgrundlaget er det samme

som det, som ferietillægget beregnes af, jf. Ferielovens § 19, stk. 1. Opmærksomheden henledes på, at der

ikke beregnes ferietillæg af ferie med løn, jf. Ferielovens § 19, stk. 4, hvorfor beregningsgrundlaget ikke kan

siges at svare til lønmodtagerens sædvanlige og fast påregnelige løn.

I forlængelse af det foregående under pkt. 3 fremgår det af de almindelige bemærkninger, at arbejdsgiveren

som alternativ til årsmodellen kan vælge at beregne tillægget som 0,45 pct. af den aftalte faste løn (fx

månedslønnen). Er der heri lagt op til en forskel ift. årsmodellen, hvor tillægget beregnes af samme grundlag

som ferietillæg, hvor løn under ferie ikke indgår, jf. ovenfor? Hvis f.eks. lønmodtagerens faste månedsløn er

30.000 kr., vil bemærkningerne umiddelbart betyde, at lønmodtageren skal have et månedlig tillæg på

30.000 kr. * 0,45 % = 135 kr. Hvis nu f.eks. den pågældende lønmodtager har holdt ferie hele den måned, vil

den ferieberettigede løn imidlertid være 0, jf. Ferielovens § 18,9, stk. 4. hvorfor tillægget er 0 * 0,45 % = 0 kr.

Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger samt bemærkninger til lovforslagets enkelte

bestemmelser til § 2, stk. 2, at værdien af arbejdsgiverens bidrag til lønmodtagerens pensionsordning skal

medregnes i lønmodtagerens sædvanlige og fast påregnelige løn, mens det samtidig fremgår af

bemærkningerne til stk. 2 afslutningsvis, at tillægget er pensionsgivende efter de aftalte vilkår herom for

ansættelsesforholdet. Opmærksomheden henledes på, at lønmodtageren således vil få pension af tillægget

som beregnes af månedslønnen som i forvejen indeholder pensionsbetaling. Er det hensigten?

Af bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser til § 2, stk. 2 fremgår afslutningsvis, at

”Tillægget er pensionsgivende efter de aftalte vilkår herom for ansættelsesforholdet.”

Hvad skal der nærmere forstås herved? Naturligt må være, at tillægget ikke er pensionsgivende, hvis

lønmodtageren slet ikke er omfattet af en pensionsordning. Men kan der være situationer, hvor tillægget ikke

er pensionsgivende, selvom lønmodtageren er omfattet af en pensionsordning? Vi ser eksempler på

ansættelseskontrakter, hvor det fremgår, at der alene beregnes pension af en grundløn, men ikke bonusser,

tillæg m.v.

3/4

Ift. de månedslønnede er det svært at se, hvordan lovforslaget sikrer en reel lønstigning på de 0,45%? Vi

forudser, at en virksomhed der uden lovindgrebet havde tildelt medarbejderne en stigning på eks. 2% i 2024

blot modregner tillægget på 0,45% således at medarbejderen i sidste ende selv betaler for den ekstra

arbejdsdag. Løntillægget skjules/udlignes derved blot i en manglende lønstigning.

Hvis det jf. bemærkningerne til §§ 1 og 2 er muligt at aftale en yderligere arbejdsfri dag med løn, har

månedslønnede lønmodtagere så stadig krav på løntillægget på 0,45 %, jf. lovforslagets § 3? Arbejdstiden vil

blive øget ved afskaffelse af store bededag som helligdag, hvorefter arbejdsgiveren har givet lønmodtageren

et yderligere løngode i form af en ekstra fridag.

Hvis det jf. bemærkningerne til §§ 1 og 2 er muligt at aftale, at fjerde fredag efter påske (store bededag) er

en arbejdsfri dag med løn, jf. punkt 1, har timelønnede lønmodtagere stadig krav på løn for det antal

arbejdstimer, som sædvanligvis er placeret den fredag, jf. lovforslagets § 4?

-----000-----

Giver nærværende anledning til spørgsmål, er I meget velkommen til at kontakte mig.

Med venlig hilsen

Det Faglige Hus

Martin Bondesen, Faglig hjælp og Retssager

Chefadvokat (H)

4/4

Islands Brygge 32D

2300 København S

Tlf. 3524 6000

Mail: [email protected]

Sendt til:

Beskæftigelsesministeriet

[email protected], [email protected], [email protected], [email protected] og

[email protected]

Sagsnr. 23-0142

Vores ref. MAJ

Deres ref

2023-197

Den 19. januar 2023

Høringssvar om lov om konsekvenser ved afskaffelsen af Store Bededag

som helligdag

For at understrege, at Fagbevægelsen står samlet i sin kritik af lovforslaget, fremsender FH på

vegne af alle medlemsorganisationer ét samlet høringssvar, som vores medlemsorganisationer

står bag.

FH vil indledningsvist påpege, at lovforslaget er et eklatant brud med den danske model, hvor

det er arbejdsmarkedets parter, der regulerer løn og arbejdsvilkår via kollektive overenskom-

ster. Nærværende lovforslag er et direkte indgreb i forhandlede overenskomster og peger over

i en lovgivningsmodel, hvor det er lovgiver der fastsætter løn- og arbejdsvilkår. Dette harmo-

nerer ikke med, at Beskæftigelsesministeren i pressemeddelelsen om høringen er citeret for at

have respekt for den danske arbejdsmarkedsmodel. Loven er tværtimod et skridt væk fra den

danske arbejdsmarkedsmodel, som vi ellers i Danmark bryster os meget af.

Og lad os bare skrive det som det er. Det er et klokkeklart brud med den danske model, når

man i bemærkningerne på side 17 kan læse:

”

En faglig organisation kan derfor ikke længere støtte ret på bestem-

melser herom i eksisterende kollektive overenskomster

.”

Fagbevægelsen er helt uforstående over for et indgreb som dette, der betyder, at forhandlede

lønmodtagerettigheder om ret til betaling og frihed gøres ugyldige med lovforslaget. Fagbevæ-

gelsen er uforstående over for, at lønmodtagergrupper i Danmark med de laveste indtægter

fratages løn- og frihedsrettigheder, som er opnået ved kollektive aftaler. Der gøres opmærk-

som på, at alle erhvervede rettigheder om særlige løn- og ansættelsesvilkår med relation til

store bededag bortfalder og

ikke

kompenseres med lovforslaget.

Lovforslaget åbner en ladeport af muligheder for fremtidige regeringer for at gribe ind i løn og

arbejdstid, da den eneste begrundelse for indgrebet i den danske model, er behovet for finan-

siering, hvilket jo er en evigt tilbagevendende udfordring, når en regering ønsker at prioritere

nye tiltag eller er udfordret af færre indtægter. I dette tilfælde er det endda selvpåført, da

skatterne nedsættes samtidigt. Med dette lovforslag rykker regeringen altså løn og arbejdstid

ind på Christiansborg, og gør det til en politisk kampplads. Det er vi i fagbevægelsen lodret

imod.

Normalt er vi i FH i arbejdstøjet og bidrager til at løse udfordringerne på arbejdsmarkedet, og

er derfor også løsningsorienterede når der skal vedtages ny lovgivning eller revideres lovgiv-

ning, der har betydning for arbejdsmarkedet. Det direkte angreb på overenskomsterne i dette

lovforslag, er noget vi på ingen måde kan bidrage til, og vores høringssvar kan derfor ikke ses

som en måde at gøre lovforslaget spiseligt på. Lovforslaget er dog på en lang række punkter

udtryk for en grundlæggende manglende forståelse af, hvor komplekst det danske

arbejdsmarked er reguleret, og vi har derfor valgt at problematisere dele af lovforslagets kon-

krete indhold.

Det er FH’s vurdering,

lovforslaget udgør et indgreb i retten til at føre kollektive overenskomst-

forhandlinger og indgå kollektive overenskomster, idet lovforslaget lægger op til at ugyldig-

gøre overenskomstbestemmelser om bl.a. frihed og helligdagsbetaling. Retten til at føre kol-

lektive aftaleforhandlinger og indgå kollektive overenskomster er en integreret del af EMRK ar-

tikel 11 jf. EMD dom af 12. november 2008 i sagen 34503/97 Demir og Baykara. FH opfordrer

derfor Beskfætigelsesministeriet til at få Justitsministeriet til at lave en redegørelse om hvor-

vidt lovforslaget er i overensstemmelse med EMRK artikel 11. Lovforslaget kan også være i

strid med ILO konvention 87 om foreningsfrihed og konvention 98 om beskyttelse af retten til

at forhandle kollektivt, hvilket også bør afdækkes.

Øvrige overordnede udfordringer ved lovforslaget:

Balance mellem arbejde og fritid

Lovforslaget er designet til at øge arbejdstiden, og vil medføre den største forøgelse af ar-

bejdstiden for dem, der i forvejen arbejder fuld tid. Det har hidtil indgået i arbejdsmarkedets

parters overenskomstdrøftelser at håndtere de overordnede balancer mellem arbejdstid og fri-

tid inden for det enkelte overenskomstområde, og under hensyn til dette områdes konkrete

vilkår.

Lovforslaget blander sig på en uhensigtsmæssig måde i disse balancer, og konverterer den af-

talte fritid til en økonomisk ydelse. I det moderne effektive samfund, hvor mange har svært

ved at få hverdagen til at hænge sammen, har lønmodtagerne ikke brug for mindre restitution

–

andelen af voksne danskere, der har en høj score på stressskalaen er jf. Sundhedsstyrelsen

steget fra 21% i 2013 til 29% i 2021. Det har fået nogle arbejdsgivere til at eksperimentere

med at sænke arbejdstiden, hvilket for de fleste er sket med positive resultater. I Spanien har

den spanske regering så sent som i december 2022 etableret et pilotprojekt med kortere ar-

bejdstid og fuld lønkompensation.

Lovforslaget risikerer således at skubbe i den forkerte retning i relation til den stress-udfor-

dring vi oplever i øjeblikket, hvilket naturligvis også vil være med til at sænke de finansierings-

mæssige forudsigelser, der er indbygget i forslaget.

Derudover vil øget arbejdstid også medføre øget nedslidning af dem med de hårde fysiske

jobs. Og det er jo medarbejdergrupper der allerede er udfordret af den stigende pensionsal-

der.

Søgnehelligdagene er også særlige, fordi mange familier har fri, og derfor får anledning til at

samles på tværs af landet. Søgnehelligdagene holder familierne sammen, og danner rammen

om vores mest skattede samvær og traditioner.

Yderligere bemærkes, at lovforslaget særskilt berører lønmodtagergrupper med ganske be-

grænsede muligheder for at holde fri, hvor de fleste andre holder fri. Nemlig alle dem, der hol-

der samfundet i gang i weekender mv. Det gælder fx butiksansatte, visse ansatte i industrien,

ansatte i sundhedssektoren og ansatte i politiet og beredskaber.

De økonomiske konsekvensberegninger er usikre og mangelfulde

Lovforslagets skøn over konsekvenserne for de offentlige finanser er helt centrale, da begrun-

delsen for forslaget netop handler om finansiering af forsvarsudgifter. Derfor er det også kriti-

sabelt, at konsekvensberegningerne dels hviler på en række usikre antagelser, og dels ignore-

rer en række afledte effekter af lovforslaget.

Side 2 af 28

Beregningerne hviler på en grundlæggende forudsætning om, at de offentlige udgifter fasthol-

des. Det er ikke alene en forsimplet tilgang, den er også misvisende. FH forventer, at lov-

forslaget vil føre til højere udgifter, fordi aktiviteten på rigtig mange områder er større på en

almindelig arbejdsdag end på en helligdag. Det bør belyses langt mere grundigt i beslutnings-

grundlaget for en lovændring, der er så gennemgribende som i dette tilfælde.

Lovforslaget vil isoleret set føre til færre offentligt ansatte, og oven i det risikerer opgave-

mængden at stige, selvom der er den samme mængde arbejdskraft

–

målt i timer

–

til rådig-

hed. FH er meget skeptisk overfor denne prioritering netop i lyset af et stort arbejdspres og

udfordringer med fastholdelse og rekruttering. Dertil kommer, at konsekvenserne slet ikke er

belyst eller forsøgt håndteret i lovforslaget.

Lovforslaget skal desuden ses i sammenhæng med ønsket om at korrigere reguleringen af

overførslerne, så de ikke følger med lønudviklingen. Det vil både øge uligheden og svække fle-

xicurity via en svækkelse af dagpengenes kompensationsgrad.

Betydningen for forsvaret

Så sent som i sommeren 2022, var det en drøftelse, at Forsvaret var udfordret af mange le-

dige stillinger og et meget stort antal opsigelser, der bl.a. skyldes arbejdsvilkårene, der er

svære at forene med et moderne familieliv.

Lovforslaget kan være med til at skærpe denne udvikling. Og de ansatte i Forsvaret, der vil

blive ramt hårdest er de soldater, der er udsendt af det danske forsvar på Store Bededag.

Tyveri af betalte overenskomstresultater

Regeringen vil købe en helligdag, men kun betale for en hverdag. I lovforslaget er der lagt op

til, at lønmodtagerne alene kompenseres for øget arbejdstid. Der kompenseres ikke for de til-

læg, som de der i forvejen arbejder på Store Bededag mister. Det gælder store dele af ar-

bejdsmarkedet, blandt andet alle der arbejder på døgndækkede områder, såvel måneds- som

timelønnede.

Regeringen har med denne del af lovforslaget overhovedet ikke forholdt sig til, at lønmodta-

gerorganisationerne ved de forudgående overenskomstforhandlinger har betalt for de søgne-

helligdagstillæg, der er forhandlet ind for hver enkelt af de helligdage, der var på tidspunktet

for overenskomstindgåelsen.

Det betyder,

at lovforslaget uden kompensation sletter en del af ”kontrakten” mellem overens-

komstparterne, og det på en måde, hvor det alene er de goder lønmodtagerne har forhandlet

sig til, der fjernes, uden at der lægges op til, at der sker nogen former for kompensation her-

for.

Det er tyveri ved højlys dag, og hvor man på det private område giver byttet til andre

–

nemlig

de private arbejdsgivere, så ønsker man øjensynligt på det offentlige område at give byttet til

sig selv, da regeringen også er arbejdsgiver.

Til det vil FH bemærke, at hvis Store Bededag forsvinder som helligdag, vil der indgå et pro-

venu fra bortfald af helligdagstillæg, frihedsopsparing mm til de fremtidige offentlige forhand-

linger efter sædvanlig praksis. FH forventer at loven ikke er til hinder herfor.

Side 3 af 28

Ansatte på overenskomstdækkede arbejdspladser rammes særligt hårdt

Det er typisk på det overenskomstdækkede område, at der er aftalt tillæg for arbejde på Store

Bededag eller andre rettigheder i den forbindelse.

Det betyder, at lovforslaget vil skævvride mellem ansatte på overenskomstdækkede arbejds-

pladser og ansatte på arbejdspladser, der ikke har aftaler om tilsvarende vilkår for deres med-

arbejdere.

En overenskomstdækket lønmodtager vil således i gennemsnit komme til at opleve en større

forringelse end en ikke overenskomstdækket medarbejder. En sådan diskrimination af ansatte

på organiserede arbejdspladser er uacceptabel.

En boksehandske i et spindelvæv

I de tekniske bemærkninger længere nede i dette høringsbrev, vil det kunne ses, at overens-

komstreguleringen på det danske arbejdsmarked lever op til forudsætningen om, at der kan

laves skræddersyede løsninger til de arbejdsformer, der typisk anvendes inden for forskellige

erhverv.

Der findes således i overenskomsterne et meget fintmasket spindelvæv af forskellige løsninger

på, hvordan søgne- og helligdage håndteres, alt efter, hvordan det passer ind i den konkrete

branche eller på den konkrete arbejdsplads og for de forskellige faggrupper. På mange områ-

der er der også lokale aftaler og kutymer, der er relevante at forholde sig til, og det er slet

ikke muligt at afdække betydningen herfor i denne meget komprimerede proces.

Lovforslaget, der forsøger at lave en generel løsning, der skal håndtere denne meget store for-

skellighed, er en boksehandske i et spindelvæv. Der er derfor en meget stor risiko, for at lov-

forslaget kommer til at gøre meget stor skade på konkrete overenskomstområder. Og denne

risiko er kun forøget ved, at lovforslaget skal hastes igennem, så det ikke er muligt at få lavet

en ordentlig gennemgang af konsekvenserne for hver enkelt overenskomst.

Hertil kommer, at den valgte kompensationsmodel for månedslønnede rummer en betydelig

risiko eller snarere vished for, at de 0,45% vil blive indregnet i forbindelse med de almindelige

lønforhandlinger i virksomhederne på det private område og at kompensationen således slet

ikke får nogen kompenserende værdi. Den vil være ædt op efter den første lønforhandling på

det private område, når bortses fra normallønsområdet. Dette vil igen have afsmittende effekt

over mod det offentlige område via reguleringsordningen.

Offentligt ansatte risikerer, at de reelt ikke opnår den forudsatte betaling ved arbejde på Store

Bededag, som følge af reguleringsordningerne for de offentligt ansatte.

For de offentligt ansatte er der betydelig risiko for, at den tilsigtede forøgelse af årslønnen

modregnes som følge af reguleringsordningerne. Lovforslaget efterlader således de offentlige

overenskomstparter med en fremadrettet usikkerhed om de mulige påvirkninger af regule-

ringsordningerne, som er med til at sikre sammenhæng mellem lønudviklingen på det private

arbejdsmarked og i de offentlige delsektorer.

Med lovforslaget er det uklart, om og i givet fald hvordan den statistisk opgjorte lønudvikling

vil påvirkes, og dermed om og i givet fald hvordan reguleringsordningerne påvirkes. Umiddel-

bart vil lovforslaget kunne påvirke reguleringsordningerne på tre ikke-målbare og uhensigts-

mæssige måder:

Side 4 af 28

•

Lovforslaget påvirker Danmarks Statistiks lønindeks forskelligt for de timelønnede og

månedslønnede, og derfor vil sammensætningen af timelønnede og månedslønnede i

de enkelte sektorer påvirke lønudviklingen forskelligt.

De to udbetalingsmodeller vil ligeledes kunne påvirke Danmarks Statistiks lønindeks

forskelligt. I årsmodellen er der tale om en uregelmæssig betaling som udelades af

Danmarks Statistiks lønindeks, mens regelmæssige månedsbetalinger vil være med i

Danmarks Statistiks lønindeks.

Bortfald af helligdagstillæg og evt. supplerende frihedsopsparing vil trække lønni-

veauet nedad og dermed medføre et fald i Danmarks Statistiks lønindeks, som ligger

til grund for beregning af reguleringsordningen. Da der er forskel mellem sektorerne

på hvor mange der rent faktisk er på arbejde på store bededag, vil bortfaldet påvirke

lønudviklingen forskelligt i de respektive sektorer.

Dette kan være en problemstilling ved implementeringen, men lønindekset vil derudover frem-

adrettet være følsomt overfor større ændringer i valg af udbetalingsmodel og medarbejder-

sammensætningen i sektorerne.

FH finder det bekymrende, at regeringen med lovforslaget vil skabe yderligere usikkerhed om

den statistisk opgjorte løn.

Regeringen skylder en forklaring på, hvordan der er taget højde for samspillet mellem lønstati-

stik, løntillæg, timeløn og udbetalingsmuligheder. Og hvordan regeringen vil sikre, at medar-

bejdere i den offentlige sektor ikke modregnes gennem reguleringsordningen.

En utilfredsstillende proces

Vi er i FH meget utilfredse med processen omkring regeringens forslag, og den efterfølgende

proces omkring lovforslaget.

For det første, så annoncerede Regeringen forslaget, uden at have haft forudgående drøftelser

med arbejdsmarkedets parter. Arbejdsmarkedets parter har således alene haft mulighed for at

forholde sig til forslaget, efter det blev annonceret som et forslag, der skulle vedtages. Der har

således ikke været en reel mulighed for at komme ind i løsningsrummet på den eller de sam-

fundsudfordringer, regeringen mener vi har, hvor vi ellers igennem den sidste regeringsperi-

ode har vist os meget kreative med et meget højt antal trepartsaftaler.

Under corona-pandemien blev der på baggrund af trepartsaftaler lavet lovgivning, hvor det

blev fremhævet, at man i denne særlige situation midlertidigt tillod sig at lave indgreb i over-

enskomsterne efter forudgående aftale med arbejdsmarkedets parter.

Her 2 år senere har vi en ny regering, som med dette lovforslag er parat til, at ændre overens-

komsterne varigt, uden at have drøftet det med arbejdsmarkedets parter først. Hvad er der

sket på de 2 år, der berettiger til denne ændring i forståelsen af den danske model?

Den korte høringsfrist til lovforslaget er også utilfredsstillende. Den giver os kun en uge til at

afdække, hvordan lovforslaget griber ind i de mange hundreder af overenskomster, der har

hver deres model for at håndtere søgnehelligdage. Og vi vil gerne understrege, at det ikke er

af hensyn til Fagbevægelsen at der skal være en kort høringsfrist.

Nærværende høringsnotat skal således også læses med det kæmpe store forbehold, at vi ikke

har haft tid til at lave en ordentlig gennemgang af lovforslagets vidtrækkende betydning for

det danske arbejdsmarked. Det vil medføre en sjusket lovgivning, der med meget stor sikker-

hed, vil ramme skævt på det danske arbejdsmarked. Endvidere vil det medføre et utal af

uenigheder, som det så pålægges arbejdsmarkedets parter at bruge ressourcer på at løse.

Side 5 af 28

Tekniske bemærkninger

De tekniske bemærkninger er opdelt således, at der først er et afsnit knyttet an til §§ 1 og 2

og bemærkningerne i lovforslaget hertil. §§ 3 og 4 er behandlet i 2 separate afsnit, hvorefter

der kommer et afsnit med eksempler på udfordringer for konkrete overenskomster og et afsnit

om hvordan timelønnede stilles meget forskelligt og mange mister meget. I de efterfølgende

afsnit behandles henholdsvis §§ 6 og 7, mens der sluttes af med nogle bemærkninger omkring

økonomiske konsekvenser.

Side 6 af 28

Bemærkninger til §§ 1 og 2, og bemærkninger knyttet hertil:

1. Forhandlede tillæg på Store Bededag bortfalder og lønmodtagere, der har prioriteret

at forhandle tillæg i forhold til fx pension eller andre goder, rammes særligt hårdt.

De aftalte overenskomstmæssige særlige betalingsordninger for at arbejde på

Store Bededag fjernes. Det vil blandt andet sige helligdagstillæg eller alterna-

tive frihedsrettigheder. Det er et markant indgreb i aftalerne, og den balance

som overenskomstparterne i fællesskab har aftalt. FH anser det for et helt

uhørt indgreb i den danske aftalemodel.

Derudover indebærer det en lavere gennemsnitlig timeløn både for de medar-

bejdere, som aktuelt arbejder på Store Bededag, og for de medarbejdere, der

som følge af forslaget skal arbejde på Store Bededag. Det er til klar ugunst for

lønmodtagerne, og lovforslaget lægger ikke op til at kompensere lønmodta-

gerne for dette tab. FH anser dette for at være stærkt kritisabelt.

Der er mange forskellige måder at indarbejde Store Bededag på i overens-

komsterne, både i forhold til arbejdstid og i forhold til betaling ved arbejde el-

ler ved frihed. Lovforslaget tager ikke højde for overenskomsternes kompleksi-

tet i denne sammenhæng, men lader det op til arbejdsgiverne at sikre at løn-

tillægget udgør det rette beløb.

2. På s. 3 er det i næstsidste afsnit anført, at

”

Den forøgede arbejdstid kan arbejdsgiveren tilrettelægge fleksibelt, alt

efter hvad der passer bedst på den enkelte arbejdsplads.”

Arbejdsgiveren gives herved en udvidet adgang til at placere arbejdstiden udover de

regler, der i forvejen gælder for ansættelsesforholdet. Dette er et unødvendigt ind-

greb i overenskomsterne, og hvori arbejdstiden for det enkelte ansættelsesforhold i

øvrigt er fastlagt. De for ansættelsesforholdet gældende regler om arbejdstid bør og

skal respekteres.

3. Hvilken betydning får lovforslaget for weekendarbejdere?

Weekendarbejde reguleres på mange forskellige måder i overenskomsterne, og vi har

på grund af den korte høringsfrist ikke mulighed for at identificere alle udfordringer

lovforslaget kan medføre for weekendarbejdere. Men vi kan dog henvise til, at week-

endarbejde eksempelvis er reguleret i Industriens Overenskomst § 10, hvor 2*12 ti-

mers arbejde i weekenden svarer til fuldtidsbeskæftigelse på 37 timer.

4. Hvilken betydning får lovforslaget for ansatte efter de mange forskellige arbejdstidsbe-

stemmelser, der findes i overenskomsterne?

Overenskomsterne indeholder et utal af forskellige måder at placere arbejdet på, hvor

medarbejderne arbejder flere eller færre timer, end de standardiserede arbejdstider

lovforslaget er bygget op om. Det kan være døgnarbejdstidsregler, forskudt arbejds-

tid, faste skiftehold, flydende skiftehold, 3, 4 og 5 holds skift, varierende ugentlig ar-

bejdstid. Eksempelvis er arbejdstiden nedsat på nogle skift i Industriens Overenskomst

§ 15.

Det kan nævnes at på mange minimallønsoverenskomster fastsættes løn og arbejdstid

via lokalaftaler på den enkelte arbejdsplads. I den sammenhæng er der ofte komplice-

rede arbejdstidmodeller, herunder plus/minus timer ifht. variende ugentlig arbejdstid

Side 7 af 28

som kører med egne referenceperioder holdt op imod arbejdstidsnormen. Lovforslaget

kan indebære en stor række udfordringer med disse aftaler som går i uballance. FH

kan frygte at disse udfordringer enten gør at aftalerne opsiges (til ugunst for de kon-

krete arbejdspladser) eller medfører en række faglige sager.

5. Hvordan håndteres sæsonarbejdere?

Nogle sæsonarbejdere er månedslønnede, og nogle af disse vil komme til at have sæ-

sonarbejde i den periode, hvor Store Bededag falder. Det betyder, at de faktisk arbej-

der, og de derfor får den fulde arbejdstidsforøgelse, men hvordan sikres det, at de får

den fulde kompensation?

Modsat formoder vi, at eksempelvis sæsonarbejder i andre perioder på året ikke kom-

penseres, medmindre der anvendes en højere arbejdstidsnorm.

6. Hvordan håndteres ansatte med plustidsaftaler?

I det offentlige findes der mulighed for at lave aftaler om plustid på op til 42 timer i

gennemsnit pr. uge. Hvordan er medarbejdere, der har aftalt plustid stillet i forhold til

loven? Og skal de have adgang til at komme ud af deres aftaler, uanset det aftalte op-

sigelsesvarsel for aftalen?

7. I ferielovens § 15 og i en række bestemmelser i overenskomsterne baseres beregnin-

gen af værdien af en arbejdsdag på en regel om 4,8% af månedslønnen. Det fremgår

af bemærkningerne til ferielovens § 15, at procentsatsen er en gennemsnitsbetragt-

ning, bl.a. om hvor mange arbejdsdage der er i en måned.

Det er uklart om søgnehelligdage indgår i beregningen. Hvis de gør, skal vi have afkla-

ret, om det har betydning for beregningen af værdien af en arbejdsdag

–

altså om de

4,8% fortsat er 4,8%. Ændres procentsatsen har det betydning dels for ferielovens §

15, og dels for bestemmelser i overenskomsterne om f.eks. beregning af brudte må-

neder, kompensation for ikke afholdte feriefridage mm.

Og skal det nye løntillæg indgå i beregningen af de 4,8%?

8. Det er uklart i lovforslaget, om arbejdstidsforøgelsen skal gennemføres med fuld ef-

fekt, eller om det er frivilligt for den enkelte arbejdsgiver, om denne vil vælge at for-

øge arbejdstiden helt eller delvist. Og kan arbejdsgiveren vælge fra år til år, om ar-

bejdstidsforøgelsen anvendes, og kan den anvendes med forskellig brøk fra år til år.

Hvis det er frivilligt for en arbejdsgiver, om denne vil anvende arbejdstidsforøgelsen,

er det så muligt for en arbejdsgiver, der ikke anvender arbejdstidsforøgelsen at lade

arbejde udføre på Store Bededag uden betaling af SH-tillæg eller løntillægget på 0,45

%, og så lade medarbejderen arbejde færre timer andre dage.

Og indebærer lovforslaget at arbejdsgiver skal oplyse sine ansatte om, hvorvidt ar-

bejdsgiver vil gøre brug af lovens mulighed for en arbejdstidsforøgelse samt placerin-

gen heraf? Er det et vilkår der skal anføres i ansættelseskontrakten eller et tillæg her-

til?

Hvilken betydning har det for provenuet, hvis det er op til den enkelte arbejdsgiver, at

beslutte om arbejdstiden forøges?

9. Hvilken betydning får lovforslaget for fleksjobbere?

Side 8 af 28

Det fremgår af afsnit 3.1 i lovforslaget (s. 9), at regeringen ønsker i separate forhand-

linger at regulere overførselsindkomsterne med henblik på at mindske stigningerne

heri. Det efterlader en gruppe af erhvervsaktive i en uklar retstilstand, nemlig fleksjob-

bere på ny ordning.

Fleksjobbere på ny ordning har en kombineret indtægt i form af lønindtægten fra ar-

bejdsgiveren og fleksløntilskuddet fra det offentlige. Sidstnævnte er en overførselsind-

komst, og fleksløntilskuddets størrelse er direkte defineret ud fra dagpengesatsen

(98% af den maximale dagpengesats), jf. § 123, stk. 1. Lignende problemstillinger for

fleksjobbere ses i § 124, stk. 3 og stk. 4 i beskæftigelsesindsatsloven.

Nærværende lovforslag regulerer og påvirker fleksjobberes lønindtægt, men udskyder

lovforslagets betydning for den anden del af deres indtægt ved fleksjobbet, nemlig

fleksløntilskuddet. Det kan skabe uhensigtsmæssigheder, herunder skabe en ufor-

holdsmæssig større negativ økonomisk konsekvens for fleksjobbere ved afskaffelsen

af Store Bededag end for øvrige lønmodtagere på arbejdsmarkedet.

Fleksjobbere på ny ordning kan også blive udsat for en større grad af modregning, da

al lønindkomst i fleksjobbet skal modregnes i fleksløntilskuddet fra det offentlige, jf. §

123, stk. 2 i beskæftigelsesindsatsloven. En omlægning af en frihedsrettighed til løn vil

derfor medføre en øget modregning i fleksløntilskuddet.

Såfremt lønindkomsten for fleksjobberen fortsat er under 15.817 kr. (2023-niveau) ef-

ter lønstigningen, vil modregningen være på 30% af lønbeløbet i fleksløntilskuddet.

Hvis hele eller dele af lønstigningen overstiger 15.817 kr. (2023-niveau) vil modreg-

ningen for den overstigende del være med 55% af beløbet i fleksløntilskuddet.

Ekstraordinær modregning er også relevant i forhold til loftet for tilskuddet til arbejds-

givere, der har fleksjobbere på gammel ordning ansat.

Det er som nævnt uklart, om lovforslaget pr automatik vil bevirke en forøget arbejds-

tid for alle lønmodtagere. Hvis det er tilfældet vil det også gælde for handicappede

lønmodtagere, der har nedsat arbejdstid som handicapbetinget skånehensyn og der-

med de fleste fleksjobbere, jf. § 2 a i forskelsbehandlingsloven. Teoretisk set kan en

sådan arbejdsforøgelse bevirke en overtrædelse af skånehensynene

–

og dermed § 2

a i forskelsbehandlingsloven.

Det bør fremgå af lovforslaget hvordan man vil sikre fleksjobberes rettigheder.

Beskæftigelsesministeriet opfordres til at undersøge og beskrive, i hvilket omfang lov-

forslaget har konsekvenser for andre typer af støttet beskæftigelse.

10. Af bemærkningerne til lovforslaget § 2, stk. 1 sidste afsnit side 17 og første afsnit side

18 fremgår:

”Det følger af mange kollektive overenskomster, at helligdage fratrækkes

i opgørelsen af lønmodtagerens arbejdstid. Det foreslåede stk. 1 vil med-

føre, at der på et år skal fratrækkes en helligdag mindre end tidligere, og

konsekvensen heraf vil være, at fuldtidsansatte, der har en gennemsnitlig

ugentlig arbejdstid på 37 timer, skal erlægge en arbejdsdag mere sva-

rende til 7,4 timer pr. år. For deltidsansatte lønmodtagere vil arbejdstiden

for en arbejdsdag skulle opgøres forholdsmæssigt, og den øgede arbejds-

tid fastsættes derfor også forholdsmæssigt.”

Hvordan skal det reguleres hvis reguleringen er lagt i lønbrøken?

Side 9 af 28

11. Af bemærkninger til § 2, stk. 1 sidste afsnit på side 18 fremgår:

”Det er i forbindelse med indgåelsen af visse kollektive overenskomster

forudsat, at helligdage indgår i fx aftalte fridage. Er dette tilfældet, skal

den kollektive overenskomst forstås, så den afspejler, at store bededag

er overgået til en almindelig arbejdsdag.”

Hvordan løses dette, for lønmodtagere, der har deres fulde arbejdstid placeret på

dage der ikke er søgnehelligdage?

12. Følgende tekst dukker op 5 gange i bemærkningerne

”I Danmark er lønnen typisk aftalt i en kollektiv overenskomst.”

Det er ikke korrekt. Reglerne for lønfastsættelsen er fastsat i mindstelønsoverenskom-

ster. I normallønsoverenskomster er selve lønnen som udgangspunkt fastsat i over-

enskomsterne. På det private arbejdsmarked er den fremherskende form minimalløns-

overenskomster, hvor det er udgangspunktet, at den enkelte lønmodtager selv aftaler

sin løn med arebjdsgiveren, mens overenskomster, der fastsætter størstedelen af løn-

nen er mere udbredt i det offentlige. Det er ednvidere langt fra alle minimallønsover-

enskomster, der indeholder satser for minimalløn.

13. Der er en lang række overenskomstområder, hvor der er en meget fleksibel adgang til

at vagtplanlægge. Det gælder eksempelvis døgnbemandede områder som politiet og

sundhedsvæsnet, men er også relevant for en række andre faggrupper.

Hvis Store Bededags status af helligdag ophæves, vil disse medarbejdere, der i forve-

jen er ramt af til tider kaotisk arbejdstidsplanlægning med utallige ændringer, og de

dermed forbundne negative følger for forholdet mellem den enkeltes arbejds- og pri-

vatliv, få inddraget en af de få fridage, hvor medlemmerne har kunnet regne med de

fleste år at holde fri sammen med deres familie.

14. De grupper af ansatte, der allerede har Store Bededag som en almindelig arbejdsdag,

vil de blive omfattet af loven?

15. Er lærlinge og elever omfattet af lovforslaget, og hvordan håndteres de i givet fald,

hvis de har perioder med forskellig betaling for skoleperioder og arbejdsperioder.

16. Hvordan håndteres lønmodtagere, der har mere end 1 job?

Hvordan håndteres det, hvis en lønmodtager har 2 jobs, der hidtil har kunnet vareta-

ges sideløbende, og som følge af loven ikke længere kan varetages sideløbende?

17. Det fremgår af lovforslagets § 5, at loven træder i kraft den 1. januar 2024 . Det frem-

går af bemærkningerne til lovforslaget, at der ikke er krav om, at de ved lov pålagte

ekstra arbejdstimer placeres på store bededag.

Flere overenskomster arbejder med normperioder, som ikke er sammenfaldende med

kalenderåret. Hvilken konsekvens har lovforslaget for arbejdstiden i en normperiode,

som er påbegyndt før den 1. januar 2024 og som afsluttes efter den 1. januar 2024?

Side 10 af 28

Bemærkninger til § 3 og bemærkningerne knyttet hertil

Som FH læser lovforslaget, indebærer det for en overordnet betragtning en forøgelse af den

årlige arbejdstid på 7,4 timer. § 3 er indsat for at kompensere for det. Det kan i den forbin-

delse være værd at se på, hvad det ville koste en arbejdsgiver efter overenskomsterne at på-

lægge lønmodtagerne 7,4 timers ekstra arbejde i udgangspunktet på Store Bededag. På de

fleste private overenskomster ville dette mindst indebære et overarbejdstillæg på 100% af

samtlige timer. Lovforslaget tager udgangspunkt i at kompensere med en dagløn, der er ansat

til 0,45% af årslønnen. Det er således ca. halvdelen af den betaling arbejdsgiveren ville skulle

yde.

Det er for FH vanskelligt at se nogen begrundelser for, at lønmodtagerne ikke skal kompense-

res fuldt ud. Det modsatte vil jo gøre, at at arbejdsgiverne begunstiges ensidigt ved lovforsla-

get. Løntillægget bør derfor forstørres markant for at kompensere for dette.

1. Hvornår er det fastslået at arbejdstiden er øget som følge af lovforslaget?

Det er både i § 3 og § 4 i lovforslaget en forudsætning for at få kompensation, at ar-

bejdstiden ”

er forøget i medfør af § 2, stk. 1

”.

Hvordan dokumenteres det, at arbejdstiden er forøget som følge af § 2, stk. 1?

Hvis man ikke arbejder 37 timer om ugen fordelt på 5 dage, kan det være vanskeligt at

konstatere, om en eventuel arbejdstidsforøgelse skyldes loven eller andre årsager.

Almindelige bevisbyrde regler vil medføre, at det bliver lønmodtageren der skal sand-

synliggøre at betingelsen er opfyldt for at være berettiget til kompensation efter loven.

Men denne bevisbyrde vil være særdeles vanskelig at løfte når arbejdstidsforøgelsen

kan placeres frit af arbejdsgiver – endda muligvis opdelt i timer/minutter på forskellige

dage.

Det er yderligere en byrde for lønmodtagerne, og vil med stor sandsynlighed medføre,

at en lang række lønmodtagere ikke får deres kompensation.

Da loven synes at forudsætte, at alle skal have en arbejdstidsforøgelse, bør der indar-

bejdes bestemmelser om omvendt bevisbyrde.

Problemstillingen vil være relevant for, men ikke begrænset til: deltidsansatte uden

fast arbejdstid, medarbejdere med varierende ugentlig arbejdstid, medarbejdere der

kan/skal udføre arbejde over 37 timer uden særskilt vederlag (eksempelvis jobløn), an-

satte uden fast arbejdstid, selvtilrettelæggere.

Hvis denne type lønmodtagere reelt arbejder på Store Bededag vil det så kunne læg-

ges til grund, at retten til løntillægget efter loven er udløst?

Vi har allerede hørt på vandrørene, at der i visse arbejdsgiverforeninger spekuleres i,

hvordan man kan undgå at betale kompensationen.

2. Beregningsgrundlaget for løntillægget til fastlønnede er upræcist og risikerer at under-

vurdere en årsløn:

Det fremgår af lovforslagets § 3 at fastlønnede opnår et løntillæg svarende til

0,45%.

af årslønnen. ”Årslønnen” er et nyt lønbegreb, som

læner sig op ad

”fast påregnelig løn” fra ferieloven iht. ferie med løn. Ferietillægget, som

er en

del af den lønindkomst, som en lønmodtager med ferie med løn optjener for

Side 11 af 28

et års arbejde, indgår dermed

tilsyneladende ikke i det fastlagte begreb ”års-

lønnen”.

Det optjente ferietillæg bør indgå i grundlaget.

Referenceperioden for

”årslønnen”

er ikke præciseret. Er det samme referen-

ceperiode som feriegodtgørelse og ferietillæg beregnes? Er det kalenderåret?

Er det fra tidspunktet for den tidligere helligdags placering? Eller er det fra an-

sættelsestidspunktet og 12 måneder frem, i lighed med opgørelse af sygedage

i funktionærloven?

Hvordan sikres det, at optjeningen til fritvalgsordninger, særlig opsparing eller

lignende ordninger indgår i årslønnen fastlagt som

”fast påregnelig løn”?

Det fremgår af side 7 om årsmodellen, at ”For de fleste lønmodtagere vil løn-

tillægget kunne beregnes som 0,45%. af det indkomstgrundlag, som ferietil-

lægget beregnes

af, jf. ferielovens §19 stk. 1”. Det svarer til alle indkomst-

skattepligtige beløb, inklusive fx overarbejdsbetaling. Det står tilsyneladende i

modstrid med afsnit 2.1.22, hvor det er ”fastpåregnelig løn” jf. ferie med løn.

De to lønbegreber er forskellige. Teksten bidrager dermed til en uklarhed om,

hvilket beregningsgrundlag for løntillægget, der egentlig foreslås.

Beregningsgrundlaget kan derfor med fordel præciseres i bemærkningerne.

Det overlades til arbejdsgiveren at sikre, at løntillægget udgør betaling for en

ekstra arbejdsdag. FH stiller sig kritisk overfor dette. Der er ikke beskrevet et

krav til dokumentation fra arbejdsgiveren, der viser størrelsen på løntillægget

og at det udgør 0,45%. af årslønnen. Det bør være arbejdsgivers bevisbyrde

at dokumentere størrelsen af løntillægget. Løntillægget er lovfastsat og adskil-

ler sig således fra øvrige aftalte løntillæg fastsat i overenskomster og aftaler.

Det forudsættes derfor også, at løntillægget såfremt lovgivningen måtte gen-

nemføres særskilt fremgår af lønmodtagerens lønseddel på linje med fx ferie-

tillæg.

Det følger af lovforslaget at det løntillæg, som lønmodtageren modtager i

medfør af lovforslagets § 3 udgør betaling for forøgelsen af arbejdstiden. Det

er uklart, hvilke konkrete krav lovforslaget stiller til arbejdsgivers dokumenta-

tion herfor, således at lønmodtager har mulighed for at efterkontrollerer, at

lønudbetalingen af de 0,45% af årslønnen for den ekstra arbejdsdag er kor-

rekt. Løntillægget er lovfastsat og adskiller sig således fra øvrige aftalte løntil-

læg fastsat i overenskomster og aftaler.

Arbejdsgiver bør som minimum forpligtes til ved udbetalingen at dokumentere

det konkrete grundlag for beregningen.

Det bør fremgå eksplicit, at der skal beregnes ferietillæg og feriegodtgørelse

af løntillægget.

Indgår godtgørelse for forskudt tid, holddrifts tillæg, weekend tillæg, vagttil-

læg og rådighedstillæg mv. i beregningsgrundlaget?

Det bør defineres, at beregningen for tillægget gælder et hvert kollektivt aftalt

grundlag for ferieberegningen.

Det fremgår at løntillægget er pensionsgivende i henhold til de aftalte vilkår.

Det bør fremgå, at der beregnes ferietillæg og feriegodtgørelse af løntillæg-

get.

Side 12 af 28

Det fremgår af lovbemærkningerne, at løntillægget er pensionsgivende ”efter

de aftalte vilkår

herom for ansættelsesforholdet”. Det er ikke en entydig

for-

mulering, da visse overenskomster har forskellige pensionsbestemmelser for

forskellige løndele, herunder forskellige satser eller enkelte løndele, som ikke

er pensionsgivende.

Vil det beregnede pensionsbidrag blive indbetalt til den ansattes pensionsord-

ning?

I ferieaftalerne på det regionale og kommunale område er der aftalt et andet

beregningsgrundlag end det der følger af ferieloven for feriegodtgørelse.

Hvordan skal det håndteres?

På det offentlige område er der kun et teknisk eget bidrag i forhold til pensio-

nen. Det er uklart i lovforslaget, om arbejdsgiverbidraget på det offentlige om-

råde dermed kan sidestilles med hele det indbetalte beløb i forhold til bereg-

ningsgrundlaget for løntillægget på 0,45%.

Hvordan indgår tjenestemandspensionen i beregningsgrundlaget af løntillæg-

get på 0,45%? Hvordan sikres det, at tjenestemænd også får pension af det

nye løntillæg, og at det ikke bliver en marginal supplerende pension, der

ædes op af administrationsomkostninger?

I lovforslaget står nederst s. 6:

”

Efter fast retspraksis medregnes betaling for overarbejde derimod ikke,

selvom overarbejdet er pligtmæssigt og regelmæssigt forekommende, med-

mindre overarbejdet har et så regelmæssigt omfang, at det anses for at

indgå i den arbejdsydelse, som lønmodtageren fast er antaget til at udføre

”.

Og i forlængelse heraf fremgår på side 7 i lovforslaget bl.a. følgende om be-

regningsgrundlaget:

”For

de fleste lønmodtagere vil løntillægget kunne beregnes som 0,45 %. af

det indkomstgrundlag, som ferietillægget beregnes af, jf. ferielovens § 19,

stk. 1.

”

I Karnovs kommentar til Ferielovens § 19, stk. 1 er anført følgende:

”

I modsætning til, hvad der gælder løn under ferie, skal der også beregnes

feriegodtgørelse af f.eks. betaling for overarbejde, merarbejdsbetaling, en-

gangsvederlag og andre beløb, der udbetales som engangsbeløb eller som

ikke løbende vederlag

”

Hvordan hænger det sammen?

Indgår merarbejde i beregningsgrundlaget når man skal beregne løntillægget

på de 0,45 %?

I kommuner og regioner findes der aftaler om FEA (Frivilligt Ekstra Arbejde).

Her arbejder man forud planlagt ud over den almindelige arbejdskvote og for-

pligter sig typisk til at tage et antal vagter til en højere betaling. Indgår FEA

betaling i beregningsgrundlaget når man skal finde frem til de 0,45%?

3. Betaling for arbejde på Store Bededag risikerer først at være udbetalt langt senere el-

ler at svare til mindre end den ekstra arbejdstid:

Side 13 af 28

Perioden for udbetaling af løntillægget overlapper ikke nødvendigvis med peri-

oden for den ekstra erlagte arbejdstid.

Perioden for optjening af løntillægget er ikke klar, særligt ikke i det første år.

På den ene side omtales en optjening fra 1. september til 31. maj, som udbe-

tales med lønnen for maj måned. Samt en udbetaling med lønnen i august for

optjeningsperioden 1. juni til 31. august. På den anden side træder loven i

kraft 1. januar 2024. Årsmodellen vil dermed sandsynligvis indebære, at det

udbetalte løntillæg ikke vil dække løn for en dags arbejde i første år. Lønmod-

tagerne vil med årsmodellen først opnå betalingen for arbejde på Store Bede-

dag med forsinkelse. Månedsmodellen vil betyde, at lønmodtagerne først op-

når den fulde betaling for en dags arbejde med lønnen for december i året.

Uanset udbetalingsmetode (årsmodel eller månedsmodel) vil der være løn-

modtagere, som arbejder Store Bededag uden at de opnår en fuld dags beta-

ling. Det kan fx ske, hvis den pågældende fratræder midt i året for at gå på

pension.

Det skal fremgå at lønmodtagere der fra 2024 udføre arbejde på Store Bede-

dag modtager kompensationen i samme måned som arbejdet er erlagt.

4. Det er vanskeligt at sikre, at lønmodtagerne reelt kompenseres for den øgede arbejds-

tid:

Lovforslaget forudsætter, at lønmodtagerne opnår løn for en ekstra dags ar-

bejde.

For lønmodtagere som aktuelt arbejder på Store Bededag vil timelønnen for

arbejdet på Store Bededag falde, hvilket vil reducere effekten på den samlede

årsløn for denne gruppe.

For lønmodtagere som modtager løntillæg på 0,45%. er der risiko for, at løn-

tillægget modregnes i andre tillæg. Hvordan vil regeringen sikre, at der ikke

sker modregning i andre tillæg

–

herunder at fremtidige lønstigninger ikke re-

duceres som følge af løntillægget?

I de fleste private overenskomster sker lønfastsættelsen ved konkrete for-

handlinger mellem tillidsrepræsentanten og virksomheden eller ved individuel

forhandling mellem den enkelte arbejdstager og virksomheden. Grundet infla-

tionen må det forventes, at resultatet af disse forhandlinger vil ligge betydeligt

over 0,45%. Det må forventes, at virksomhederne forhandler lønnen samlet.

Og der er derfor en betydelig risiko for, at de 0,45% forsvinder i den alminde-

lige lønudvikling. Hvordan sikres det, at dette ikke sker?

Øges lønnen ikke som forudsat i de økonomiske beregninger, reduceres det

forventede skatte- og afgiftsprovenu for den forudsatte forøgelse af arbejds-

udbuddet, jf. senere.

5. Valgfrihed for arbejdsgiver ift. afregningsmodel

Valgfrihed for arbejdsgiver ift. afregningsmodel for løntillægget for fastløn-

nede tilgodeser udelukkende arbejdsgiverne, og vanskeliggør opgørelsen af

lønkrav for lønmodtagerne.

Det fremgår af lovforslaget at ”løntillægget” kan

udbetales som en ”integreret del af lønnen” eller en ”integreret

del af ferietil-

lægget”, hvilket vil gøre det vanskeligt for den ansatte at konstatere om

Side 14 af 28

tillægget faktisk udbetales og beregningen heraf.

Det er FH’s opfattelse, at ar-

bejdsgiver bør have bevisbyrden for, at det udbetalte ”løntillæg” er korrekt

beregnet og udbetalt.

Der findes overenskomster der har fraveget ferielovens regler om udbetaling i

maj / august. Kan disse også håndhæves i relation til det nye løntillæg?

6. Det er i lovforslaget øverst på side 7 anført, at retten til kompensation på 0,45% også

gælder, hvis man er på barsel uden fuld løn. Det bør præciseres, at det gælder alt fra-

vær efter barselsloven.

Beskæftigelsesministeriet opfordres til at udarbejde eksempler på, hvordan lønnen be-

regnes, når lønmodtageren har fravær efter barselsloven, så det sikres, at tillægget

bliver beregnet korrekt og at disse lønmodtagere ikke behandles mindre gunstigt.

7. Beskæftigelsesministeriet opfordres til at gennemgå andre fraværsordninger med ret

til orlov, for at sikre andre relevante ordninger også kommer til at blive omfattet af lo-

ven.

8. Hvordan beregnes kompensationen for syge medarbejdere der ikke har ret til fuld løn

under sygdom?

9. Hvordan beregnes kompensationen for medarbejdere på efteruddannelse, der ikke

modtager fuld løn fra arbejdsgiveren, men enten delvis løn eller kompensation fra an-

dre, SU eller andet?

10. Hvordan beregner man løntillægget, hvis fraværet ligger i perioder, hvor kollegerne

har merarbejde?

Og hvordan identificerer vi kollegaernes merarbejde, hvis de har deres ekstra arbejde

på forskellige dage?

11. Hvis man efter lovens ikrafttræden ansættes med arbejdstid, der indeholder arbejde

på Store Bededag eller ekstra arbejde i tilsvarende omfang, har man så fortsat ret til

kompensation?

Hvis ikke, hvordan sikres det så, at lovforslaget ikke i realiteten sænker mindsteløn-

nen/normallønnen i overenskomsterne?

12. Hvordan sikres provisionslønnede kompensation, der svarer til værdien af en alminde-

lig arbejdsdag?

I dag har lønmodtagere, som bliver aflønnet med delvis provision, krav på en kompen-

sation for den provision, der mistes som følge af ferieafholdelsen, jf. ferielovens § 17,

stk. 1, 3. pkt. Kompensationen bliver beregnet som 12,5% af provisionen i optjenings-

perioden svarende til feriegodtgørelse. Udover de 12,5% får provisionslønnede løn-

modtagere også ferietillæg på 1% af den samlede løn, inkl. af provisionen.

Beregnes tillægget på 0,45% af den samlede løn, inkl. den optjente provision, så der

ikke er tvivl om, at lønmodtageren har et tab; afgivelse af en helligdag, og at det ikke

medfører fradrag i de 12,5% i feriegodtgørelse af provisionen?

13. Hvordan forholder lovforslaget sig til ansatte på DIS-området der ikke betaler skat?

Formålet med lovforslaget er at øge skatteprovenuet. Det er ikke aktuelt for ansatte,

der ikke afregnes skat for. Er de derfor undtaget fra loven?

Side 15 af 28

14. Hvordan forholder lovforslaget sig til ansatte, der er på uddannelse med fuld løn?

15. Kan regeringen oplyse om der har været kontakt til systemleverandører med henblik

på at sikre, at der er en teknisk mulighed for at tillægget kan beregnes korrekt?

16.

I lovforslaget står: ”

Desuden vil personalegoder, der ikke modtages under ferien,

skulle medregnes

.”

Kan der gives eksempler på hvilke personalegoder der tænkes på?

17. Hvad gælder ved jobskifte?

Det fremgår ikke af lovforslaget hvordan man skal håndtere retten til løntillæg i til-

fælde af jobskifte. Hvad gælder fx hvis lønmodtageren kun har udført en del af den

med lovforslaget forøgede arbejdstid? Kan en ny arbejdsgiver kræve den øvrige del af

arbejdstidsforøgelsen udført for sig? Og skal løntillægget i så fald betales forholds-

mæssigt af den nye og den gamle arbejdsgiver?

Og hvis den første arbejdsgiver allerede har anvendt hele den forøgede arbejdstid,

hvordan sikres det så, at den nye arbejdsgiver, der måske anvender en ordning, hvor

arbejdstiden er delt mere ud, ikke også kan gøre brug af forlænget arbejdstid, så

medarbejderen ender med at arbejde mere end 7,4 timer for tillægget på 0,45%?

Og omvendt, hvis den første arbejdsgiver ikke har anvendt muligheden for løbende at

placere noget arbejdstid, fordi arbejdstiden eksempelvis rent faktisk blev placeret på

Store Bededag, og så skifter medarbejderen inden Store Bededag til en arbejdsgiver

der har spredt arbejdstiden ud. Skal medarbejdere, der ender med i den situation ikke

at arbejde 7,4 timer mere det pågældende år, så have nedsat sin kompensation.

18. I bemærkningerne til § 3, stk. 2 anføres:

”De 8 helligdage afspejler, at der er 9 helligdage, der kan falde på en

hverdag. 6 helligdage gør det altid (søgnehelligdage), hvorimod 3 hellig-

dage både kan falde på hverdage og

i weekenden.”

I teksten begrænses søgnehelligdage til helligdage, der altid ligger på en hverdag. En

søgnehelligdag er en helligdag, der ikke ligger på en søndag. Teksten bør korrigeres.

19.

Lovens § 3 anvender begrebet ”

Lønmodtagere der får fast månedsløn eller aflønnes

for en anden fast periode

”. Hvilket umiddelbart er to forskellige kriterier.

Fast månedsløn uanset præsteret arbejde er typisk for funktionærer, funktionærlig-

nende ansatte, joblønsansatte mv. Aflønning for en fast periode kan derimod godt in-

kludere aflønning efter antal præsterede timer på månedsbasis.

Hvorledes stiller det en funktionærlignende ansat, som modtager månedsløn, løn un-

der sygdom/ferie og ferietillæg, men hvor aflønningen varierer afhængig af præste-

rede timer?

Hvorledes stiller det en joblønsansat, der i udgangspunktet modtager fast løn, men

som ikke har løn under sygdom, ferie eller andet fravær?

20. Der findes timelønsoverenskomster, hvor lærlinge/elever aflønnes med fast ugeløn, og

derfor har fri på helligdage med fuld løn i stedet for at spare op på en SH-konto, som

de timelønnede lønmodtagere ellers optjener. Hvis lærling og elever er omfattet af lo-

ven, vil sådanne lærlinge/elever så være omfattet af begrebet ”anden fast periode”?

Side 16 af 28

21. Det følger af lovforslaget på side 7, 5. afsnit, at arbejdsgiver skal sikre kompensatio-

nen udgør 0,45% af årslønnen. Der er imidlertid ikke nogen sanktionsbestemmelser

knyttet for arbejdsgivere, der ikke lever op til denne pligt, ligesom der eksempelvis er i

ferieloven.

Der bør laves en sanktion, og den bør have et betydeligt omfang. Ideelt vil det være

at sanktionen tilfalder den lønmodtager der er blevet snydt, da den manglende beta-

ling angiveligt vil være af begrænset omfang. En høj godtgørelse eller lignende vil

være med til at sikre, at inddrivelsen af løntilgodehavendet står mål med den indsats

og de personlige ofre lønmodtageren kommer til at levere for at sikre loven bliver

håndhævet.

Side 17 af 28

Bemærkninger til § 4 og bemærkningerne knyttet hertil

1. Månedslønnede, der får 0,45% i løntillæg, vil få tillægget for hele året, uanset, om de

har perioder, hvor de ikke får fuld løn under barsel.

Timelønnede vil i den tilsvarende situation miste hele betalingen, hvis de har barsel

uden fuld løn hen over den dag, der skal arbejdes ekstra.

Der bør laves en ensretning.

2. Hvad, hvis arbejdsgiveren ikke kan anvende de ekstra arbejdstimer, indeholder lov-

forslaget så en pligt til at betale løn jf. fordringshavermora grundsætningen? Ligesom,

hvis en arbejdsgiver ikke kan bruge den fulde overenskomstmæssige arbejdstid.

Spørgsmålet er i øvrigt også relevant for månedslønnede.

3. Hvor placeres den forøgede arbejdstid?

Arbejdsforøgelsen behøver ifølge lovbemærkningerne (s. 6, 2. afsnit) ikke ligge på

Store Bededag. Men hvordan hænger det sammen med formuleringen i § 4 om time-

lønnede, hvorefter der kompenseres med almindelig timeløn ved arbejde ”udført på

Store Bededag”?

4. Yderligere fremgår det af § 4, at de timelønnede får den aftalte timeløn, eventuelt

med tillæg

for overarbejde ”eller andet arbejde, som efter aftale honoreres særskilt.”

Der er i bemærkningerne ingen anvisning af hvad dette betyder. Det bør præciseres

hvad der menes hermed.

Side 18 af 28

Eksempler på udfordringer for konkrete overenskomster

Som beskrevet tidligere, så er det ikke muligt med den meget korte høringsfrist, at lave en

gennemgående analyse af de flere hundrede overenskomster, som FH’s medlemsorganisatio-

ner har indgået med deres arbejdsgivermodparter. Herunder er der et udpluk af udfordringer,

som er blevet identificeret. Men det er på ingen vis udtømmende eller repræsentativt for ud-

fordringerne,

og vi er fra FH’s side meget bekymret for, hvilke uopdagede udfordringer lov-

forslaget kommer til at medføre.

1. I hovedparten af de kommunaltansatte tandplejeres ansættelseskontrakter står der, at

tandplejen i kommunen holder åbent 205 dage om året, i andre står der at tandplejen

holder åbent 41 uger om året.

Der fremgår ingen steder, at de har fri på helligdage.

Hvilken påvirkning vil lovforslaget få for dem?

I 3F’s offentlige gruppe har de overenskomster for rengøringspersonalet på

skoler i

kommuner og staten.

Staten

For rengøringsassistenter, sanitører og serviceassistenter, der er ansat ved undervis-

ningsinstitutioner og lignende med en årlig ferielukning af mere end 5 ugers varighed

(skolerengøringsassistenter, skolesanitører eller skoleserviceassistenter), beregnes løn-

nen med udgangspunkt i antal undervisningsdage fastsat af Børne- og Undervisnings-

ministeriet.

•

Lønnen for 40 arbejdsuger (200 undervisningsdage/5 arbejdsdage pr. uge) forde-

les over 12 måneder.

Betaling for ferie og søgnehelligdage er lagt i nævneren (1.676 timer).

Skolerengøringsassistenter får løn for 46�½ uger:

40 arbejdsuger

5 ugers ferie

8,5 søgnehelligdage (ca. 1�½ uge)

Lønnen til månedslønnede skolerengøringsassistenter, -sanitører og -serviceassi-

stenter beregnes ud fra en beskæftigelsesgrad (B), der beregnes som følger:

B = Det aftalte årlige antal arbejdstimer

1676

Månedslønnen beregnes herefter som en 1/12 x B x årslønnen på det aktuelle løn-

trin.

Beregning af lønbrøkens nævner:

Fuldtidsarbejde:

- Ferie:

52 uger x 37 timer

5 uger x 37 timer

1.924 timer

185 timer -

Side 19 af 28

- Søgnehelligdage:

8,5 dag x 7,4 timer

63 timer -

1.676 timer

Antallet af søgnehelligdage, der er datoafhængige, er varierer fra år til år, men i

organisationsaftalen er der fastlagt et gennemsnit på 8,5 dage.

Når der ikke indføres flere skoledage end de gældende 200? Skal medarbejderne

erlægge de ekstra 7,4 timer udover den ugentlige arbejdstid på 37 timer

–

altså

overarbejde på de enkelte arbejdsdage, eller skal de arbejde en lørdag eller søn-

dag, der er normale fridage, og derved også honoreres med 7,4 timer overtidsbe-

taling?

Kommuner

For skolerengøringsassistenter, skoletilsynsassistenter, skolerengøringstekniker el-

ler skoleserviceassistenter, der er ansat ved folkeskoler, er lønnen beregnet med

udgangspunkt i antal undervisningsdage fastsat af Børne- og undervisningsmini-

steriet.

Månedslønnen for skolerengøringsassistenter beregnes således:

Arbejdstimer/dag x (årlige arbejdsdage + 25 feriedage + 10 søgnehelligdage) x

100/1924 = beskæftigelsesprocent.

Årslønnen (grundløn, funktionsløn og kvalifikationsløn) findes ved at gange be-

skæftigelsesprocenten med årslønnen for en tilsvarende fuldtidsbeskæftiget. Må-

nedslønnen udgør 1/12 heraf.

I beregningen af månedslønnen er indgået betaling for eventuel frihed på over-

enskomstmæssige fridage. Skolerengøringsassistenter har derfor ikke krav på

yderligere betaling for disse dage

Beregning af de økonomiske konsekvenser af en ændring af lønbrøkens beskæfti-

gelsesgrad viser, at skolerengøringsassistenter, skoletilsynsassistenter, skoleren-

gøringstekniker eller skoleserviceassistenter ikke får kompensationen på 0,45%,

men får en lille lønnedgang eller en nulløsning.

Det vil sige, at denne personalegruppe ikke kompenseres for at arbejde en ekstra

dag, ligesom de også stilles dårligere end de timelønnede, der bevarer søgnehel-

ligdagsgodtgørelsen.

Når der ikke indføres flere skoledage end de gældende 200? Skal medarbejderne

erlægge de ekstra 7,4 timer udover den ugentlige arbejdstid på 37 timer

–

altså

overarbejde på de enkelte arbejdsdage, eller skal de arbejde en lørdag eller søn-

dag, der er normale fridage, og derved også honoreres med 7,4 timer overtidsbe-

taling?

3. På HK Handels Butiksoverenskomsts område, vil lovforslaget i sin nuværende form

–

formentlig utilsigtet - medføre, at deltidsansatte timelønsansatte medarbejdere kom-

mer til at arbejde mere, men får mindre i løn.

Det skyldes, at der ikke i denne overenskomst er SH-opsparing i kr. men i stedet til-

skrives frihed, der udbetales i forbindelse med SH-dage. Og timelønnede kompense-

res som bekendt ikke i lovforslaget.

Side 20 af 28

Eksempel

Lønmodtageren i eksemplet er en deltidsansat timelønnet med en gennemsnitlig ar-

bejdstid på 15 timer om ugen. I eksemplet arbejder lønmodtageren 3 timer mandag til

fredag.

Hvis lønmodtageren arbejder i en butik, der er lukket Store Bededag, vil lovforslaget

medføre, at lønmodtageren kommer til at øge sin arbejdstid med 3 timer i den uge

hvor Store Bededag falder:

I dag vil vedkommende arbejde 12 timer mandag til torsdag i den pågældende uge,

da der er lukket Store Bededag.

Lønmodtageren oppebærer løn for 12 timer + 3,5 timers søgnehelligdagsreduktion.

Med gennemsnitslønnen udgør dette 15,5 x 144,80 =

2.244,40.

Efter lovforslaget vil der ikke længere skulle beregnes søgnehelligdagsreduktion for

Store Bededag. Ugelønnen for en arbejdsuge med 3 timers ekstra arbejdstid bliver

herefter: 15 x 144,80 =

2.172,00.

Denne medarbejder får altså efter lovforslaget mindre i løn for ugen samtidig med, at

arbejdstiden øges med 25% i den pågældende uge.

4. I brancheoverenskomst for vagtselskaber mellem DI II og Serviceforbundet for VSL og

brancheoverenskomst for vagtassistenter mellem DI II og Serviceforbundet for VSL

findes en særlig konstruktion, idet månedsnormen er reduceret for søgnehelligdage,

og søgnehelligdage omfatter i overenskomsterne også Store Bededag. Månedsnormen

er reduceret til fra 161 timer til 154, 25 timer pr. måned. Konstruktionen i overens-

komsterne er aftalt for at kompensere vagter for at de arbejder 24/7

–

365 dage om

året. Arbejde udover månedsnormen honoreres som overarbejde. Der ydes endvidere

tillige betaling i form af tillæg. Fjernelse af store bededag ville kunne få den mulige

konsekvens, at månedsnormen vil blive opskrevet og det vil have betydning for samt-

lige vagter uanset, om de de facto arbejder på Store Bededag eller ej.

Hvordan vil lovforslaget påvirke denne overenskomst?

5. For en række organisationer på det kirkelige område, bl.a. Foreningen af Kirke- og Kir-

kegårdsansatte og Organistforeningen, gælder, at Store Bededag i forvejen er en ar-

bejdsdag for mange medlemmer. Forventeligt vil medlemmerne fortsat skulle arbejde

på sædvanlig vis, uagtet afskaffelsen af Store Bededag. Der er imidlertid ikke i den

nugældende overenskomst aftalt særlig søgnehelligdagsbetaling eller erstatningsfrihed

for arbejde på Store Bededag.

Hvilken betydning vil lovforslaget få for denne gruppe af medarbejdere?

6. Politistuderende og politikadetter oppebærer trods ansættelsesforholdet ikke løn un-

der uddannelse på Politiskolen. Politistuderende og politikadetter har en gennemsnitlig

ugentlig arbejdstid på 37 timer, og er således underlagt samme arbejdstidsnorm, som

deres færdiguddannede kolleger.

Men hvordan kompenseres de i lovforslaget?

7. Slædepatruljen Sirius modtager et tillæg pr. måned, der dækker for arbejdstid, fridage

mv. Hvordan tillægget er udregnet, kan vi ikke sige noget om. Det er aftalt i Grøn-

landsaftalen fra 1981, som er aftalt på CFU-niveau. Det fremgår dog af aftalen om

Side 21 af 28

forhøjelse af tillægget, at tillægget dækker for friheder og ydelser i forhold til arbejds-

tidsreglerne. Der udbetales ikke erstatningsfridage, idet de er indeholdt i tillægget.

Hvordan vil dette blive håndteret i lovforslaget?

8. Medlemmer af Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF), der er ansat som

chauffør for f.eks. Forsvarschefen, departementschefen, chefen for hjemmeværnet

modtager et tillæg pr. måned, der dækker for arbejdstid og mistede fridage. Det er

vanskeligt at sige noget om, hvorvidt værdien af dette tillæg forringes ved afskaffelse

af Store Bededag.

Hvordan vil dette blive håndteret i lovforslaget?

9. Nogle medarbejdergrupper har ikke en aftalt arbejdstid, men bliver aflønnet for at stille

deres arbejdskraft til rådighed for udførelse af en bestemt arbejdsopgave. Den måde

som lovforslaget er formuleret, kan disse medarbejdere på det danske arbejdsmarked

have svært ved at få det ekstra løntillæg, da de ikke kan dokumentere at deres ar-

bejdstid er forøget. Det drejer sig f.eks. om familieplejere der aflønnes med vederlag

og ikke har en aftalt arbejdstid. Ved at ændre Store Bededag til en hverdag, kan nogle

familieplejere få ekstra arbejdsopgaver uden at de dermed får forøget deres arbejdstid

og dermed får det ekstra løntillæg. Dette er uhensigtsmæssigt også set i lyset af, at

familieplejere i forvejen er lavt lønnet og der er stor mangel på dem.

10. Hele hotel- og restaurantbranchen samt store dele af servicebranchen har i forvejen

en årsnorm, som overstiger lovforslagets beregning af arbejdsnorm på 222 dage (52

uger af 5 dage, fratrukket 30 feriedage og fratrukket 8 helligdage). De har en årlig ar-

bejdsnorm på 230 dage (52 uger af 5 dage, fratrukket 25 feriedage og fratrukket 5 fe-

riefridage). De har ikke nedsat norm ifm. helligdage, og de kan vagtplaneres til arbejde

alle årets 365 dage. Således har de en årsnorm på 1.702 timer (37 timer x 46 uger). I

Lovforslagets beregning udgør årsnormen 1.642,8 timer (37 timer x 44,4 uger). En for-

skel på 59,2 timer.

Betyder lovforslaget at de lønmodtagere, der i forvejen har en årsnorm som overstiger

222 dage ikke omfattes af lovforslaget?

Hvis ja, betyder det også at man ikke kompenseres med 0,45 % iht. lovforslagets kom-

pensation for at fjerne store bededag som helligdag?

Det vil i givet fald betyde, at hele hotel- og restaurationsbranchen

og store dele af ser-

vicebranchen

mister sine tillæg for arbejde på store bededag, samtidigt med at de ikke

kompenseres herfor. Det rammer skævt, og i forvejen rammer lovforslaget branchen

hårdt. Store Bededag er traditionelt en stor konfirmationsdag, og en dag hvor familier

rejser fra landsdel til landsdel, og holder fester på kroer, hoteller m.v. Det kommer de

ikke til fremover, hvilket medfører, at branchen mister indtjening, og de ansatte mister

løn, uden at der bliver en skattemæssig merindtægt.

Elever på overenskomstsområdet er månedslønnede og arbejder efter branchens tra-

ditioner/overenskomster, og har derfor i udgangspunkt samme årsnorm som beskrevet

ovenfor.

Vil det betydem at de ikke får en forhøjelse af arbejdsnormen? Og har de derfor ikke

ret til kompensation?

Når den samme elev er på skoleophold, har arbejdsgiver afgivet eleven til skolen. Sko-

leuger er normeret til 37 timer, uanset om der er helligdage eller ej. Skolen er lukket på

Side 22 af 28

helligdage og derfor har eleverne arbejdstidsreduktion på helligdage der ligger man-

dag - fredag.

De to ovenstående eksempler viser at den samme elev vil opleve begge scenarier.

Den ene hvor eleven arbejder mere end den normale fuldtidsnorm, og den anden hvor

eleven oplever reduceret arbejdstid pga. helligdage – som med lovforslaget vil være

mindre reduceret i sin samlede læretid. Hvordan udregnes en sådan kompensation?

Side 23 af 28

Timelønnede stilles meget forskelligt og mange mister meget

Som FH læser lovforslaget, er det tanken, at alle der omfattes af lovforslaget skal kompense-

res, enten ved at få kompensation, svarende til værdien af en almindelig arbejdsdag, eller ved

at få løn for de timer, der nu skal arbejdes i stedet for at holde fri.

De meget forskelligartede løsninger for håndteringen af søgnehelligdage i de kollektive over-

enskomster er imidlertid ikke særligt egnede til den slags lovindgreb, som regeringen lægger

op til her, hvor der skal findes en

”one

size fits all”-løsning. Det betyder desværre, at lovforsla-

get behandler arbejdstidsforøgelsen meget forskelligt, alt efter hvilken overenskomst lønmod-

tageren er omfattet af.

Det følger af lovens § 2, stk. 2, at ordninger om opsparing til søgnehelligdage ikke berøres. Og

det er da også rimelig åbenbart, at lovgiver ikke kan bryde ind i fritvalgs- og søgnehelligdags-

kontoer.

Konsekvensen er imidlertid, at disse lønmodtagere får lidt mere ud for de andre søgnehellig-

dage. Omvendt virker det aldeles arbitrært fra lovgivers side, at man har valgt at friholde

overenskomstmæssig kompensation i forbindelse med søgnehelligdage, der udmåles i en pro-

centsats, samtidig med at man afskaffer overenskomstmæssig kompensation for det samme,

der udmåles i tilskrivning af arbejdstid (kompenserende frihed).

Konsekvensen er at timelønnede kan opdeles i minimum 4 forskellige grupper.

A) Dem der har en SH-konto eller en fritvalgskonto, og beholder denne opsparing til brug på

andre tidspunkter.

B) Dem der ikke har nogen særlig regulering på søgnehelligdagen, og bare holder fri uden

løn, og som får løn for 7,4 timer mere, når de pålægges at arbejde en ekstra dag.

C) De lønmodtagere der har en ordning, hvor de opsparer frihed i stedet for lønkroner til an-

vendelse på søgnehelligdage, eller hvor lønmodtageren har fri på helligdagen uden opspa-

ring. Disse lønmodtagere vil tidligere have fået løn for hele ugen, uden at have arbejdet

på helligdagen. Nu kommer de til at arbejde på helligdagen, og fortsat få løn for det. De

kommer altså til at arbejde 7,4 timer mere helt uden nogen merbetaling.

D) De timelønnede som i forvejen arbejder på Store Bededag, og bliver kompenseret for det

med en særlig kompensation. De mister kompensationen uden modydelse.

Der vil formentligt kunne konstateres yderligere skævvridninger, hvis der havde været tid til at

gennemgå alle overenskomster.

Side 24 af 28

Bemærkninger til § 6 og bemærkningerne knyttet hertil

1. Formuleringen af § 6 peger på, at loven fortolkes af Arbejdsretten, uanset om arbejds-

givere er omfattet af overenskomst eller ej. Imidlertid er det ikke klart anført i be-

mærkningerne på side 8 øverst og side 21f., hvor der udelukkende skrives om det

overenskomstdækkede område. Hvordan skal bestemmelsen forstås?

2. Det foreslås, at denne del af lovgivningen sættes i kraft snarest, da der jo som det ses

udestår en massiv opgave med at udrede og føres sager om de mangeartede pro-

blemstillinger, som loven frembyder. Det ville således være muligt at få afklaret nogle

af de mange problemstillinger, inden de skal få effekt på arbejdsmarkedet.

3. Det står ikke klart, hvorvidt Arbejdsretten også vil være kompetent i relation til tvister

på tjenestemandsområdet.

Side 25 af 28

Bemærkninger til § 7 og bemærkningerne knyttet hertil

En stor del af de butiksansatte har ifølge lukkeloven i dag 13 dage, hvor de kan regne med at

have fri hvert år. På alle andre dage må de tåle, at deres arbejdstid

–

uden kompensation

–

kan ændres med 4 ugers varsel. Det er meget få fridage, man kan være sikker på, og som

man kan planlægge efter. Det vil være decideret smerteligt, hvis dette antal reduceres med

vedtagelsen af lovforslaget.

Side 26 af 28

Bemærkninger om økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for

det offentlige

Skønnet over de samlede netto merindtægter er - som også beskrevet i lovforslaget - forbun-

det med stor usikkerhed. FH deler denne betragtning, og finder det meget uhensigtsmæssigt,

at Folketinget skal gennemføre et så gennemgribende lovforslag på et meget usikkert grund-

lag. Gennemgribende lovforslag stiller tilsvarende krav til kvaliteten af det oplysningsgrundlag,

det skal besluttes på, men i dette lovforslag fremstår beregningerne mangelfulde og bærer

samlet set præg af den meget forhastede proces.

Det er grundlæggende usikkert, hvor meget afskaffelsen af Store Bededag vil påvirke dels den

samlede arbejdstid og dels den samlede lønsum. Der indregnes et gennemslag på arbejdstiden

på 75 pct. med henvisning til en tidligere undersøgelse. Det er imidlertid uklart, om regneprin-

cipperne egner sig til beregninger af, hvor meget afskaffelsen af Store Bededag vil påvirke

dels den samlede arbejdstid og dels den samlede lønsum på kort og ikke mindst lidt længere

sigt.

Der er heller ikke redegjort for, om regneprincipperne opfylder kriterierne for indregning af ad-

færdseffekter, som de økonomiske ministerier normalt er underlagt. Det lægges umiddelbart

til grund, at der er fuldt gennemslag på lønindkomsten, hvilket forekommer optimistisk. Det er

dels usikkert, om lønkompensationen vil slå fuldt igennem for alle lønmodtagere jf. FH’s

tekni-

ske bemærkninger ovenfor. Dels vil de lønmodtagere, der i dag arbejder på Store Bededag,

opleve en lønnedgang, fordi deres nuværende helligdagstillæg bortfalder. Dette vil isoleret set

mindske den samlede lønsum og dermed skatteprovenuet.

FH stiller sig kritisk overfor lovforslagets gennemgående forudsætning om uændrede offentlige

serviceudgifter, med undtagelse af merudgifter til sygedagpenge og pasningstilbud. Det frem-

går ikke, hvad der lægges til grund for vurderingen af udgiftsstigningen for så vidt angår pas-

ningstilbud. Det fremgår heller ikke, om en ekstra åbningsdag vil føre til forhøjelse af daginsti-

tutionsbetalingen for husholdningerne. Det er i det hele taget uklart, om man har indregnet de

to specifikke områder, fordi det kun er på disse områder, man forventer merudgifter, eller om

det skyldes manglende viden om lovforslaget gennemslag på øvrige områder, herunder fx i re-

gionerne.

FH finder det urealistisk, at lovforslaget ikke vil føre til et øget pres på den offentlige service,

da en øget tilgængelighed meget vel også kan føre til et større ressourcetræk. Det fremgår af

lovforslaget, at

”de økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter”,

men ikke centrale oplysninger om fx

hvem der indgår i ”de kommunale parter” og

de økonomi-

ske rammer for disse forhandlinger. Regionerne nævnes heller ikke i denne sammenhæng,

hvilket kan tolkes som, at der ikke forventes højere udgifter for regionerne. Hvis det er vurde-

ringen, burde der som minimum være redegjort herfor. FH går dog ud fra, at den økonomiske

betydning for regionerne også skal forhandles.

Lovforslaget kan fx medføre offentlige merudgifter ved at helligdagen med lav aktivitet kon-

verteres til en almindelig dag med høj aktivitet. Det kan fx være hospitaler, hvor der udføres

flere planlagte operationer. Der kan også være højere bemanding på plejehjem eller døgninsti-

tutioner, biblioteker, aktivitetscentre, sportshaller mv.

Dertil kommer, at lovforslaget må forventes at have betydning for beskæftigelsen i den offent-

lige sektor. FH vurderer, at det alt andet lige vil føre til et fald i den offentlige beskæftigelse på

ca. 2-3.000 fuldtidspersoner, fordi de resterende skal præstere flere timer. I en tid med højt

arbejdspres og stress forekommer det uholdbart at bede personalet om at arbejde flere timer

uden vished om, hvorvidt afskaffelsen af Store Bededag vil føre til en højere samlet

Side 27 af 28

efterspørgsel og arbejdspres. Dertil er det problematisk, at regeringen i en tid med massiv ar-

bejdskraftmangel alligevel vælger at signalere, at der skal være færre medarbejdere i den of-

fentlige sektor. Mange døgnbemandede områder har forhandlet relativt høje helligdagstillæg

hjem i deres overenskomster, og det er en illustration af, at værdien af fridagen er stor for

medlemmerne.

Udover et stigende efterspørgselspres på den offentlige service kan lovforslaget føre til højere

udgifter på de områder, som er bundet op på BNP og BNI, herunder fx forskning, ulandsbi-

stand og nu også forsvaret. Med en skønnet stigning i BNP på godt 9 mia. kr. vil der umiddel-

bart også skulle tilføres flere midler til disse områder. Andre områder, som fx skatteværdien af

befordringsfradraget, kan også reducere netto merindtægterne. Det større udgiftspres vil alt

andet lige føre til krav om besparelser andre steder, hvilket kan føre til forringelser af den of-

fentlige service.

I lovforslagets beregninger er det umiddelbart forudsat, at overførselsindkomster reguleres

med lønudviklingen, hvilket isoleret set nedbringer netto merindtægterne med 0,7 mia. kr. Re-

geringen vil dog neutralisere reguleringen af overførselsindkomsterne i form af en étårig kor-

rektion, og nærværende lovforslag skal derfor ses i sammenhæng med denne korrektion. FH

finder det stærkt kritisabelt, at regeringen vil påføre overførslerne en mindre regulering, da

det vil føre til højere økonomisk ulighed. Derudover vil fx dagpengemodtagerne forventes at

skulle stå til rådighed én dag mere om året uden at blive kompenseret for det. En mindre re-

gulering vil således føre til en lavere kompensationsgrad for de mange medlemmer af a-kas-

serne, hvilket kommer efter en lang periode med mindre regulering og reduktion af dagpenge-

nes værdi. Udover at svække den danske model direkte via lovindgrebet vil en afledt effekt

altså være en svækkelse af sikkerhedsnettet på arbejdsmarkedet og dermed et vigtigt element

i flexicuritymodellen. Når man eksplicit ønsker at regulere skattegrænserne af hensyn til balan-

cerne i skattelovgivningen, bør man tilsvarende regulere overførslerne af hensyn til ligheden

og den danske model.

Bemærkninger om økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

mv.

I bemærkningerne til lovforslaget konkluderes det

–

uden faglig redegørelse herfor

–

at forsla-

get ikke ændrer på arbejdsgivernes medarbejderudgifter pr. time. Her ser man således bort

fra den besparelse, som også private virksomheder vil få, når de overenskomstbestemte hel-

ligdagstillæg bortfalder. Det er således en kontant besparelse for de virksomheder, der i dag

har aktivitet på Store Bededag.

Forslaget medfører øgede byrder for parterne på det danske arbejdsmarked og for Arbejdsret-

ten, som må forventes at skulle afgøre en lang række tvister om dette forhold.

Vedr. klimakonsekvenser

FH vurderer, at det er usikkert, hvorvidt der vil være klimamæssige konsekvenser af forslaget,

da en almindelig arbejdsdag vil indebære større transport- og energiforbrug for husholdninger

og større produktion og dermed også højere energiforbrug for virksomhederne. Det vil potenti-

elt kunne øge CO2 udledningen i Danmark.

På vegne af FH og FH’s medlemsorganisationer

Lizette Risgaard

Side 28 af 28

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

Sendt per mail til:

[email protected], [email protected], [email protected], [email protected]

[email protected]

Høringssvar til udkast til forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af

store bededag som helligdag

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) har den 12. januar 2023 modtaget høringsfor-

slag om lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag.

FA har følgende bemærkninger til lovforslaget:

19. januar 2023

Formål og den danske model

I FA er vi enige i ambitionen om at skabe et større arbejdsudbud på det danske arbejds-

marked. FA kvitterer for, at man gør en aktiv indsats for at skaffe flere hænder og hove-

der.

FA er til gengæld bekymrede over processen, som knytter sig til lovforslaget.

Lovforslagets § 2, stk. 1 –

Løn- og ansættelsesvilkår

Det harmonerer ikke med den danske model, som der i øvrigt gentagne gange henvises

til i selve lovforslaget, at man fra lovgivers side ensidigt ved lov bestemmer, at arbejds-

markedets aftalte bestemmelser om løn og ansættelsesvilkår på helligdage ikke skal finde

anvendelse for så vidt angår store bededag.

FA anerkender naturligvis, at lovgiver fastsætter, hvilke dage der er helligdage i Danmark.

FA understreger, at det havde været ønskeligt, at det havde været overladt til arbejds-

markedets parter at tilpasse eksisterende aftaler. FA ser med bekymring på denne udvik-

ling, som må anses som en svækkelse af den danske model.

Lovforslagets § 3, stk. 2 -

Løntillæg

FA har et par betydelige bekymringer i forhold til ordlyden af det fremsendte lovforslag.

Dette er værdiansættelsen i § 3, stk. 2. Værdien af en arbejdsdag kan variere fra område

til område og sektor til sektor, og fremgår af den kollektive overenskomst, som dækker

området. Derfor understreger FA, at der er behov for at differentiere, idet værdien af en

almindelig arbejdsdag ikke udgør 0,45 pct. i alle sektorer.

Værdiansættelsen på de 0,45 pct. af årslønnen indebærer derfor en uforholdsmæssig stor

byrde for arbejdsgiverne i de dele af arbejdsmarkedet, hvor værdien af en ”almindelig

arbejdsdag” udgør mindre end 0,45 pct. af årslønnen. Dette er tilfældet i finanssektoren.

Værdiansættelsen af en almindelig arbejdsdag i finanssektoren udgør normalt 0,384 pct.

af årslønnen, og derfor indebærer lovforslaget i sin nuværende form en ekstra udgift på

0,066 pct. af lønsummen i forhold til andre sektorer, svarende til 30-35 mio. kr. årligt.

Med andre ord bliver lønnen for denne arbejdsdag dyrere, end lønnen for andre arbejds-

dage.

FA opfordrer endvidere til, at det præciseres, at stigningen på de 0,45 pct. er inkl. pen-

sion, således at loven bliver i tråd med forudsætningerne for den beregnede pris på 0,45

pct. I finanssektoren udgør arbejdsgivernes pensionsbidrag aktuelt mellem 11,65-22,7

pct. Dermed vil den samlede omkostning blive op til 0,55 pct. af årslønnen. Herudover

virker det uhensigtsmæssigt, at der skal beregnes pension to gange af dagslønnen.

Det er derfor essentielt, at der i loven tages højde for de vidt forskellige værdiansættelser

af en almindelig arbejdsdag, der gør sig gældende på det danske private arbejdsmarked.

FA foreslår derfor, at det tilføjes i lovforslagets § 3, stk. 2, at løntillægget fastsættes efter

områder og sektor, således at værdien af en almindelig arbejdsdag faktisk svarer til vær-

dien af en almindelig arbejdsdag i den pågældende sektor, hvilket er

0,384

pct. af årsløn-

nen i finanssektoren.

Alternativt foreslår FA, at man tilføjer et stk. 4 i lovforslagets § 3, hvoraf det fremgår, at:

”§ 3,

stk. 2, er værdien af en arbejdsdag fastsat anderledes i specifikke sektorer, gæl-

der denne værdi.”

Lovforslagets § 5 -

Ikrafttræden

Det er en problematisk lovgivningsproces, at høringsfristen for denne høring er kort.

Dette særligt henset til forslagets betydning for samtlige kollektive aftaler, samt det for-

hold at loven først skal træde i kraft 1. januar 2024.

Hvis ministeriet ønsker gennemarbejdede høringssvar, må almindelig god forvaltnings-

skik være at give høringsparterne mere tid end fra den 12. til den 19. januar i forhold til

fristen for afgivelse af høringssvar.

FA håber, at Beskæftigelsesministeriet fremadrettet vil anvende Justitsministeriets lov-

kvalitetsvejledning og henviser til vejledningens afsnit 6.1.2. –

Høringsfrist,

hvoraf frem-

går at:

”Høringsfristen

må afpasses efter de nærmere omstændigheder, men bør

være så lang, at de hørte parter har mulighed for at udarbejde et fyldest-

gørende svar. Der bør herved også tages hensyn til, at bl.a. offentlige myn-

digheder, der høres, kan have behov for at indhente udtalelser fra under-

ordnede særligt sagkyndige institutioner mv. Under normale omstændig-

heder vil en høringsfrist på 4 uger være passende. I tilfælde, hvor et lov-

forslag ikke forinden fremsættelsen har været sendt i almindelig høring,

medtages en begrundelse herfor, svarende til hvad der allerede gælder for

fremsættelsestalen ved forelæggelsen af forslaget i Folketinget.”

Lovforslagets § 6 –

Ændringer i anden lovgivning og territorial gyldighed

FA noterer, at Arbejdsretten får kompetence til at tage stilling i tvister om den foreslåede

lov.

FA står til rådighed for eventuelle spørgsmål, som dette høringssvar måtte give anledning

til.

Med venlig hilsen

Nicole Offendal

Adm. direktør

Til Beskæ igelsesministeriet

Nyborg, lørdag den

. januar

Høringssvar vedr. Forslag til lov om konsekvenser ved afskaﬀelsen af store bededag som

helligdag (j.nr.

- )

FLDG udtaler sin alvorligste kritik af lovforslaget og ønsker det tilbagetrukket

og opgivet (herunder at den påtænkte kgl. resolution ang. afskaﬀelse af bede-

dagen bortfalder). Kritikken gælder dels formalia vedrørende forslagets frem-

sættelse og dels forslagets materielle indhold.

Høringsfristen er så kort, at det grænser til det uforskammede. Hastværk

i lovgivningsprocessen medfører notorisk lovsjusk og er desuden

undergravende for den demokratiske proces (og er af samme grund i strid

med regeringens egen angivelige intention om at undgå korte hørings-

frister).

Regeringen og Folketinget foretager et utilstedeligt indgreb i folke-

kirkens indre anliggender og bryder desuden med de almindelige

principper for sagsgang på arbejdsmarkedsområdet (“den danske

model”), som ministre i regeringen også

selv

har advaret mod ved

tidligere lejligheder.

Forslaget er et forkasteligt angreb på århundredgamle og grundfæstede

kirkelige traditioner i Danmark.

Forslagets tilstræbte statsﬁnansielle og samfundsøkonomiske følge-

virkninger må anses for yderst tvivlsomme.

Sammenkoblingen med ﬁnansiering af oprustningen og særligt med

krigen i Ukraine er moralsk forkastelig, særligt henset til, at den danske

stats militære underﬁnansiering har været et problem igennem årtier, og

at lø et om mindst at anvende

af BNP på forsvaret blev afgivet

allerede i

, altså otte år før Ruslands seneste invasion af Ukraine.

Forslaget er til gene for de kirker og konﬁrmandfamilier, som har

planlagt e er at kunne holde konﬁrmation i årene

og freme er.

FLDG anviser i stedet, at man tilbageruller hele eller dele af Helligdagsreformen

. En mindre udgave af tilbagerulningen kunne gennemføres uden at

genindføre tredjehelligdagene e er jul, påske og pinse uberørte, og det samme

vurderes at være tilfældet, for så vidt angår taksigelsesdagen for afslutningen på

Københavns brand

( . oktober). FLDG fordrer derimod genindførelsen af

de øvrige helligdage, som afskaﬀedes som følge af “reformen”:

helligtrekongersdag ( . januar),

kyndelmisse ( . februar),

FLDG, generalsekretariatet@ﬂdg.dk | cvr-nr.

Side af

Mariæ bebudelsesdag ( . marts),

sankthansdag ( . juni),

Mariæ besøgelsesdag ( . juli),

mikkelsdag ( . september) og

allehelgensdag ( . november).

Genindførelsen af disse syv helligdage kan opvejes ved en afskaﬀelse af én af de

fem ferieuger, hvilket e er den herskende opfattelse i regeringen alligevel kan ske

uden om arbejdsmarkedets parter.

En større udgave af tilbagerulningen kunne tredjehelligdagene og samtidig gøre

f.eks. mortensdag ( . november) til helligdag. Der er rigeligt med feriedage at

skære i. Hvis der skæres to ferieuger, men kun (gen)indføres yderligere hellig-

dage, vil der stadig være et overskud på ﬁre nye arbejdsdage, hvilket e er

regeringens regnemodeller må kunne ﬁnansiere både en hurtigere (og dermed

marginalt mindre pinlig) gennemførelse af oprustningslø et og dels en over-

opfyldelse, dvs. en forøgelse af forsvarsbudgetterne til

mere

end de allerede

lovede

af BNP. Danmarks anseelse blandt landets allierede vil således også

højnes ved denne fremgangsmåde, og sammenhængskra en i det danske sam-

fund ville styrkes, idet ﬂere ville holde fri samtidig på fælles helligdage i stedet

for på individuelt planlagte feriedage.

I forventning om vore forslags antagelse,

med venlig hilsen

FLDG

FLDG, generalsekretariatet@ﬂdg.dk | cvr-nr.

Side af

j.nr. 2023-197.

Høringssvar vedrørende afskaffelse af Store Bededag som helligdag

Foreningen af Danske Lægestuderende (FADL) har følgende

bemærkninger til lovforslaget.

FADL har noteret sig, at fastansatte og fast periode-ansatte vil

modtage en kompensation på 0,45 pct. af årslønnen. Denne

kompensation får de løstansatte lægestuderende ikke adgang til.

Dette hænger sammen med, at lægestuderende primært arbejder som

midlertidig tilknytningsansatte med enkeltvagter. Det sker på

vores to overenskomster med Danske Regioner for

sygeplejevikarer/ventilatører og lægevikarer. Som følge af denne

ansættelsesform har FADL og Danske Regioner prioriteret at yde

relativt høje ulempetillæg ved arbejde på søgnehelligdage.

Lovændringen vil således stille løstansatte, timelønnede urimeligt

dårligt.

For sygeplejevikarer og ventilatører (under overenskomsten for

lægestuderende, der beskæftiges som sygeplejevikar og ventilatør)

er der forhandlet søgnehelligdagstillæg på 1320 kr. (for en 8

timers vagt). Vikarer, der har arbejdet 6 døgn forud for

søgnehelligdagen, har ret til dobbelt tillæg, 2640 kr., for en 8

timers vagt. Ofte tager de ansatte længere vagter og opnår dermed

et højere tillæg. Vagtdækningen ved søgnehelligdage er omfattende,

eftersom det faste personale på sygehusene i dag ofte ønsker at

holde fri med familien på disse dage.

For løst ansatte studenter-lægevikarer indebærer lovforslaget et

tab på 515 kr. ved en almindelig dagvagt på 7,4 timer og 835 kr.

ved en 12 timers vagt på St. Bededag. Ved døgnvagter er tabet

endnu større. Tabene knytter sig til de ulempetillæg, der gives

ved arbejde på søgnehelligdage.

For de arbejdende lægestuderende og for FADL medfører lovforslaget

et samlet lønsumstab på ca. 10 mio. kr. I denne beregning er

anvendt lovforslagets angivelse af 220 årlige arbejdsdage

sammenholdt med, at ansatte lægestuderende arbejder 970.000

timer/år som sygeplejevikarer og ventilatører og 470.000

timer/lægevikarer. Denne beregning er i øvrigt lavt sat, fordi den

ikke tager højde for, at de arbejdende lægestuderende i særlig

grad arbejder på netop søgnehelligdage, hvor det faste personale

ønsker at holde fri med familien.

FADL tilslutter sig desuden AC's høringssvar, hvor det bl.a. er

angivet, at "grupper, der i dag modtager ulempetillæg for arbejde

på St. Bededag, har ret til et provenu, når dagen ikke længere

j.nr. 2023-197.

klassificeres som en helligdag. Anvendelse af dette provenu skal

forhandles af de berørte parter.”

Samlet set finder FADL, at lovforslaget udgør et uhensigtsmæssigt

indgreb i den danske arbejdsmarkedsmodel om frivillige aftaler

mellem arbejdsmarkedets parter. Det er samtidig meget uheldigt, at

den manglende kompensation for afskaffelse af St. Bededag i særlig

grad rammer det danske sundhedsvæsen, som i forvejen oplever

vigende arbejdsmotivation i sammenhæng med løn og arbejdsvilkår.

Hvis Regeringen fastholder indgrebet, bør der som minimum sikres

retmæssig kompensation for løstansatte timelønnede med særligt

aftalte ulempetillæg, herunder de arbejdende lægestuderende.

Med venlig hilsen

Liv Therese Holm-Nielsen

Formand for Foreningen af Danske Lægestuderende

BM Postkasse ([email protected]), Alexander Budek Rosenberg ([email protected]), Ditte Lings Fiala ([email protected]), Pernille

Thorsteen Madsen ([email protected]), Karen Thormann ([email protected])

Forening Evangelist ([email protected])

Fra:

Titel:

J. nr. 2023-197

Sendt:

19-01-2023 08:48

Til:

Til Beskæftigelsesministeriet

Vedr. j.nr. 2023-197

Hermed skal der fra vores side tilkendegives, at vi er uenig i regeringens gennemførelse af

Storebededagsloven. Vi mener helt klart, at St. Bededag skal beholdes som en helligdag i

Danmark. Rør ikke vores helligdage - der må findes andre muligheder.

Med venlig hilsen

på bestyrelsens vegne

René A. Sørensen

Forening Evangelist

Beskæftigelsesministeriet

Att.:

[email protected], [email protected], [email protected], [email protected]

[email protected]

j.nr. 2023-197

Høring om forslag til lov om afskaffelse af store bededag som

helligdag

F&P takker for muligheden for at afgive høringssvar på lovforslaget om af-

skaffelsen af store bededag.

Som F&P læser lovforslaget, vil aflønning af lønmodtagerne for den afskaf-

fede helligdag følge normal praksis og derfor

ikke

have betydning for, hvor-

dan afregningen af bidrag til lønmodtagerens pensionsordning foretages.

På den baggrund har F&P ingen bemærkninger til lovforslaget.

18.01.2023

F&P

Philip Heymans Allé 1

2900 Hellerup

Tlf.:

41 91 91 91

[email protected]

www.fogp.dk

Lotte Katrine Ravn

Chefkonsulent

Dir.

41 91 90 84

[email protected]

Med venlig hilsen

Lotte Katrine Ravn

Sagsnr.

DokID

GES-2022-00204

457512

Brancheorganisation

for forsikringsselskaber

og pensionskasser

Til Beskæftigelsesministeriet

Mails:

[email protected], [email protected],

[email protected], [email protected]

[email protected]

J.nr. 2023-197

Vartov, 19. januar 2023

Grundtvigsk Forum (stiftet 1898) er en forening bestående af enkeltmedlemmer og

kredse over hele landet med hovedsæde på Vartov, Farvergade 27, København.

Formålet for GF er at udbrede kendskab til Grundtvigs tanker om kristendom og

menneskeliv gennem oplysningsvirksomhed om folkelige og kirkelige spørgsmål,

styrke samhørigheden mellem kirke og folk i Danmark, at sikre frihed og gode vilkår

for evangeliets forkyndelse og at fremme et forpligtende folkeligt fællesskab.

Grundtvigsk Forum vil gerne anholde måden, som Regeringen har ageret i

forbindelse med forslaget om at afskaffe en helligdag. Den nye regering er som

bekendt en flertalsregering og en flertalsregering har naturligvis mulighed for at

tage beslutninger uden at skulle rejse flertal for sin politik uden for Regeringen. Det

indebærer en risiko for at den politiske debat begrænses og at civilsamfundet ikke

levnes tid og indflydelse i vigtige sager. Det ser Grundtvigsk Forum på med stor

bekymring og appellerer generelt til at der gives tid og plads til samtale,

refleksioner og forhandlinger for demokratiets skyld.

I den konkrete sag vedrørende Store bededag vil vi i særlig grad henlede

opmærksomheden på den uhensigtsmæssige ageren i forhold til folkekirken.

For det første fordi folkekirken ikke har efterspurgt en afskaffelse af Store bededag.

For det andet fordi Regeringen helt af egen drift har forslået en afskaffelse og

derefter end ikke efterspurgt en vurdering hos de valgte repræsentanter i

folkekirken og dens teologisk sagkyndige ledelse om de kirkelige konsekvenser af

forslaget.

Siden Grundlovens indførelse i 1849 har der været en forståelse for, at regering og

folketing har hørt folkekirkens parter, når der blev lovgivet om folkekirkens ydre

anliggender og ved kongelig resolution fastsat regler for de indre anliggender.

Gennemførelsen af ovennævnte lov vil være et markant brud med denne tradition.

Grundtvigsk Forum

Vartov - Farvergade 27

1463 København K

4193 9000

[email protected]

grundtvigskforum.dk

Grundtvigsk Forum anser det for at være et brud på praksis og fortolkning af

Danmarks Riges Grundlov §4 ”Den evangelisk lutherske kirke er den danske

folkekirke og understøttes som sådan af staten”, som hidtil har været

gældende ved

en skelnen mellem indre og ydre forhold i kirken.

Vi henleder opmærksomheden på, at der i Grundloven står ’understøttes’ ikke

’styres’ af staten. Det ligger i den evangelisk lutherske kirke, at kirken anerkender

staten som lovgiver om de ydre rammer, og at staten omvendt ikke bestemmer

over menighedens gudstjenester og borgernes tro. Denne skelnen har betydning

for frihedstraditionerne i folkekirken og i vores land. Det er grunden bag en

samarbejdende folkekirke og i et videre perspektiv et samarbejdende folkestyre.

Det sædvanebestemte og papirløse forhold mellem stat og kirke, som er

folkekirkens forudsætning, har betydning for civilsamfundets foreningsliv og

frihedstraditioner, tillid og åndsfrihed. I denne ordning af folkekirken og i det øvrige

foreningsliv i civilsamfundet ligger en indrømmelse af grænser for staten.

Ved en afskaffelse af Store bededag uden en forudgående samtale og teologisk

efterprøvning er der risiko for, at dette forslag kan skabe præcedens for, at kirken

styres statsligt og de facto tilsidesættes som folkekirke, og at lærerembederne

ignoreres i spørgsmål vedrørende kirkens indre forhold. Grundtvigsk Forum

appellerer til, at Regeringen ikke tager så drastisk et skridt.

Lovforslaget siger intet om konsekvenserne af lovforslaget for folkekirken. Heri

ligger en indrømmelse af, at staten ikke skal lovgive om kirkens indre forhold. På

den anden side tilsidesættes forholdet mellem folk og kirke, idet kirkens indre

forhold i den hastige lovproces er blevet ignoreret.

Derfor til sidst en overvejelse om det, lovforslaget omhandler. Nemlig

konsekvenserne af løn og ansættelsesvilkår. Vi vil henvise til uenighed blandt

økonomiske eksperter, om hvorvidt afskaffelsen af Store bededag vil give den

varige ekstra finansiering i statskassen som Finansministeriet angiver. Til gengæld

har lovforslaget anderledes alvorlige samfundsmæssige konsekvenser. Ud over det

allerede anførte vil vi tillige tabe den puls, som helligdage giver samfundet gennem

fælles fridage, hvor traditioner af forskellig karakter er opbygget. En helligdag, hvor

der ud over Store bededags gudstjenester og konfirmationer, foregår mange fælles

ting i foreningsliv og civilsamfund.

Grundtvigsk Forums høringssvar angiver ikke, at det er umuligt at ændre i

helligdagskalenderen. Vi appellerer til at Regeringen anerkender, at en afskaffelse

af en helligdag henhører under kirkens indre anliggender.

Af hensyn til sammenhængen mellem livet i kirken, og i samfundet i øvrigt, vil

Grundtvigsk Forum anbefale, at helligdage fortsat er fridage.

På vegne af Grundtvigsk Forum,

Kirsten Margrethe Andersen

Formand for Grundtvigsk Forum

Tlf. 2680 1650

[email protected]

BM Postkasse ([email protected]), Alexander Budek Rosenberg ([email protected]), Ditte Lings Fiala ([email protected]), Pernille

Thorsteen Madsen ([email protected]), Karen Thormann ([email protected])

Hanne Schnedler Clausen ([email protected]), Dzevad Ramic, Industrigruppen

Cc:

([email protected])

Eigil Johannesen, PostNord ([email protected])

Fra:

Titel:

J.nr. 2023-197

Sendt:

14-01-2023 17:27

Til:

Opmærksomheden henledes på lovforslagets sammenhæng til LBK nr. 1040 af 30/08/2017 (postbefordring), da der i

henhold til § 15, litra 2) skal meddeles, om der skal ske postomdeling på dagen.

I henhold samme lovs § 15, stk. 2 forudsætter vi, at den postbefordringspligtige postvirksomhed får godkendt

takster, som er omkostningsægte, hvis der skal ske postomdeling på dagen: at prisen for et frimærke hæves.

Omkostningsægte vil sige den fulde omkostning ved at opstarte nyt produktionsdøgn og den afledte ekstraudgift på

det oplyste kompenserende løntillæg.

Post Danmark, som den aktuelle befordringspligtige postvirksomhed, skal bogstaveligt talt tænde for strømmen på

maskinerne og bilerne skal ud at køre.

Alternativt må staten garantere kompensation for merudgiften ved betaling for den udvidede borgerservice.

Med venlig hilsen

EIGIL JOHANNESEN

Klubformand

HK Post & Kommunikation

Telefon 4035 2024

____________________

Vi leverer.

PostNord leverer

løsninger inden for

kommunikation, logistik,

distribution og ehandel til, fra

og i Norden. Besøg os på

www.postnord.dk.

Korskærvej 25

Tlf. 75 92 61 00

7000 Fredericia

indremission.dk

Sekretariat

[email protected]

Fax 75 92 61 46

Beskæftigelsesministeriet

att. [email protected], [email protected], [email protected], [email protected] og [email protected]

j.nr. 2023-197

Fredericia, den 18. januar 2023

Høringssvar angående

Forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af

store bededag som helligdag

Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark

kan ikke støtte lovforslaget og anbefaler, at

regeringen trækker det tilbage.

Vi har forståelse for, at ”regeringen finder, at der er behov

for, at alle bidrager til vores fælles sikkerhed, og at der sker de nødvendige prioriteringer”

(side 3), men anbefaler, at man i en så sjælden sag som at afskaffe en helligdag giver tid til

besindelse og til at søge det brede samarbejde og forståelse både med Folketingets partier,

arbejdsmarkedet og folkekirken. Vi tror, at der kan være alternative løsningsmodeller og

finansieringer, som har større opbakning, og som på lignende vis understøtter det behov,

som regeringen påpeger.

Selvom det for regeringen kan opleves som et umiddelbart nederlag her og nu at følge en

sådan anbefaling, kan det vise sig på sigt at være en styrkende sejr.

Det er nævnt, at ”formålet med dette lovforslag er at sikre, at Store Bededag bliver

en almin-

delig ekstra arbejdsdag”

(side 3). Ordvalget er påfaldende i forhold til netop bededag, som i

1686 blev indført af biskop over Sjælland, Hans Bagger. Han kaldte dagen

Ekstraordinær

Almindelig Bededag.

Et andet påfaldende symbolsk forhold ved afskaffelse af bededag er, at

argumentet handler om forsvar og krisetid. Udover at samle og afløse en række bededage,

der var blevet indført i tidligere krisetider, var hensigten med netop indførelsen af Store

Bods- og Bededag at besinde sig i tider med krise, krig, katastrofer o.a. i bøn til Gud. Nu

skal bededag afskaffes som helligdag i forhold til dagens hensigt. Det virker dybt underligt.

Når vi ikke støtter lovforslaget, handler det også om den manglende forståelse og respekt

for folkekirkens indre anliggender,

og dermed for den kristne historie og kulturarv. I for-

ståelse af ”indre anliggender” henholder vi os til den forståelse af såvel negativ afgræns-

ning som positiv afgrænsning jf.

Kirkeret – almindelig del,

Preben Espersen (1993, side 75-81).

I forholdet stat-kirke har der siden Grundlovens indførelse i 1849 været en forståelse for, at

Regering og Folketing har hørt folkekirkens parter, når der blev lovgivet om folkekirkens

ydre anliggender og ved kongelig resolution fastsat regler for de indre anliggender.

Lede til Jesus - leve i Ham

Korskærvej 25

Tlf. 75 92 61 00

7000 Fredericia

indremission.dk

Sekretariat

[email protected]

Fax 75 92 61 46

Tidligere departementschef Henrik Nepper-Christensen har i et notat

Den evangelisk-luther-

ske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten

blandt andet udtrykt det

sådan: ”Grundlovens § 4 fastslår for det andet, at den danske folkekirke understøttes af

staten. Det er ikke nærmere uddybet i grundlovens tekst, hvad det vil sige, at folkekirken

understøttes af staten. Det er op til lovgiver at bestemme, hvordan staten skal understøtte

folkekirken. Men i den statsretlige og kirkeretlige teori er det dog den almindelige opfattel-

se, at der både kan være tale om økonomisk støtte og om anden støtte. Den økonomiske

støtte kan hvert år ses på finansloven. Den anden støtte er det mere vanskeligt at præcisere.

Men der er i tidens løb bl.a. peget på, at den er kommet til udtryk i: a)

at lovgivningen respek-

terer de kirkelige helligdage,

b) at der i folkeskolen undervises i kristendom og c) at kirkelig

vielse og navngivning ved dåb også har almindelig juridisk gyldighed.”

Som bekendt er folkekirkens ordning et velordnet anarki, som Hal Koch udtrykte det. Det

kræver fingerspidsfornemmelse for historiens arv. Vedtagelse af dette lovforslag vil være et

markant brud med hele denne tradition – og ikke understøtte regeringsgrundlagets udsagn

om og syn på de kirkelige forhold.

Vi bemærker, at lovforslaget rummer den ændring af lukkeloven, at ordet ”helligdag” skri-

ves ud af loven (side 23).

Vi støtter ikke denne ændring og anbefaler, at ”helligdag”

bevares som betegnelse i lukkeloven

og angiver grundlovsdag i forlængelse heraf.

De seneste ugers proces i denne sag har været præget af hastværk, som har umuliggjort en

tillidsskabende inddragelse af flere relevante parter. Det er ikke ubetydeligt for den danske

folkesjæl at afskaffe en helligdag. Den korte frist for høringssvar understreger dette.

Som man kan finde politiske grunde til i denne krisetid at ofre en helligdag og omdanne

den til en almindelig ekstra arbejdsdag, kan man ikke fortænke mange i den opfattelse, at

dette lovforslag vil danne præcedens for politisk at gentage øvelsen, når en ny særlig situa-

tion måtte opstå. Derfor er det vigtigt, at en eventuel afskaffelse af en helligdag sker med

bredest mulig opbakning og ikke kun gennemtrumfes af en snæver flertalsregering.

Med venlig hilsen

p.v.a.

Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark

Hans-Ole Bækgaard

formand

[email protected]

Jens Medom Madsen

generalsekretær

[email protected]

Lede til Jesus - leve i Ham

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

Bemærkningerne er sendt til: [email protected], [email protected], [email protected], [email protected] og [email protected]

Jeres ref.:

2023-197

Dato: 19. januar 2023

Høringssvar til forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag

ITD Arbejdsgiver takker for muligheden for at komme med bemærkninger til høringen.

ITD Arbejdsgiver vil gerne udtrykke bekymring omkring den meget korte høringsfrist. Et lovforslag, der, jf.

nedenfor, griber ind i en grundlæggende samfundsmodel, bør ikke hastes igennem. Hvis man reelt

ønsker samfundets bidrag gennem høringer, bør der gives en frist på 4 uger.

ITD Arbejdsgiver anerkender behovet for at øge arbejdsudbuddet. Det er nødvendigt, at vi nu og

fremover har den arbejdskraft som samfundet som helhed, og transportbranchen i særdeleshed, har

brug for. At afskaffe en søgnehelligdag kan være en måde at bidrage til den målsætning.

Alligevel finder ITD Arbejdsgiver lovforslaget betænkeligt. Lovforslaget går for vidt i sin detailregulering af

følgerne af, at store bededag fremover ikke tænkes at skulle være en helligdag, herunder i forhold til

kollektive overenskomster.

Selv om ITD Arbejdsgiver gerne så den danske model moderniseret, så der er plads til andre seriøse

aktører på arbejdsmarkedet end blot de traditionelle, bør det grundlæggende i modellens opbygning

omkring fordelingen af opgaver mellem arbejdsmarkedets parter og staten respekteres.

Det syntes at være et nybrud, at det i lovforslaget flere steder kan læses, hvordan de kollektive

overenskomster skal forstås, fx hvilken konsekvens afskaffelsen af en søgnehelligdag skal eller ikke skal

have i forhold til aftalte satser. Det er normalt overenskomstparternes prærogativ, evt. gennem faglig

voldgift, at udlægge fortolkningen af en kollektiv overenskomst. ITD Arbejdsgiver finder det mest

hensigtsmæssigt, at det også for fremtiden forholder sig sådan.

ITD Arbejdsgiver foreslår derfor, at regeringen holder sig til at foreslå, at store bededag fremover ikke

skal være en helligdag. Herefter vil det være op til arbejdsmarkedets parter at udlede betydningen for de

kollektive aftaler m.v.

I forhold til etableringen af et løntillæg for de ansatte, der er fast månedslønnede, forholder ITD

Arbejdsgiver sig kritisk. Ordningen medfører endnu en unødvendig administrativ byrde for særligt mindre

erhvervsdrivende.

Det er ITD Arbejdsgivers grundholdning, at så mange lønkroner som muligt skal udbetales med den

løbende løn, og at ordninger, som den foreslåede, skal holdes på et absolut minimum.

ITD Arbejdsgiver står naturligvis til disposition ved ønske om yderligere dialog i henhold til ovenstående.

Med venlig hilsen

ITD Arbejdsgiver

Jakob Kjær Thorborg

Chefjurist

København den 19-01-2023

Jordemoderforeningens høringssvar til regeringens forslag

til lov om konsekvenser ved afskaffelse af store bededag

som helligdag (j.nr. 2023-197)

Regeringen har den 12. januar 2023 sendt sit forslag til lov om konsekvenser

ved afskaffelse af store bededag som helligdag i høring.

Jordemoderforeningen henviser i det hele til høringssvaret fra Akademikerne,

men har en række betragtninger, som foreningen ønsker at uddybe.

Sundhedsvæsenet lider i disse tider under mangel på arbejdskraft. Det er svært

at tiltrække nye medarbejdere, og det er svært at fastholde de medarbejdere,

som allerede er ansat.

Jordemoderforeningen finder, at med den aktuelle rekrutterings- og

fastholdelseskrise er det et meget dårligt signal over for medarbejderne, at man

gennem lovgivning vil inddrage store bededag som fridag.

Hvis der skal ske en øgning af arbejdstiden, bør det ske inden for den danske

model.

Jordemødre og en lang række andre faggrupper er i forvejen under pres for at

øge aktiviteten. Det er Vinterpakken fra december 2021 og den foreslåede

Akutpakke fra regeringsgrundlaget eksempler på, hvor man med forskellige –

midlertidige – lønmidler prøver at fastholde medarbejderne og øge aktiviteten.

For jordemødres vedkommende blev der aftalt en bonus på præsteret

merarbejde, overarbejde og FEA-arbejde (Frivilligt Ekstra Arbejde).

Det er nødvendige løsninger, men også løsninger, som har trukket på

medarbejdernes velvilje, og som indebærer en arbejdsbyrde langt ud over,

hvad man med rimelighed kan forlange af medarbejderne.

Derfor kommer en lovgivning om nedlæggelse af en fridag til at virke som en

provokation overfor ansatte, der i forvejen må yde mere, end de er ansat til.

Jordemoderforeningen – Sankt Annæ Plads 30 - 1250 København K

Telefon 4695 3400 –

www.jordemoderforeningen.dk

- [email protected]

Specifikt mener Jordemoderforeningen, at kompensationen (løntillægget) bør

være højere, eftersom frihed på en helligdag ikke kan værdisættes på samme

måde som tilkøb af en feriedag.

Det er også Jordemoderforeningens opfattelse, at kompensationen

(løntillægget) bør være fuldt pensionsgivende.

Derudover er det Jordemoderforeningens klare opfattelse, at det skal

forudsættes i lovgivningen, at grupper, der i dag modtager ulempeydelse for at

arbejde på store bededag, har ret til et provenu, hvis dagen ikke længere

klassificeres som en helligdag.

Gennem overenskomstforhandlinger har Jordemoderforeningen på lige fod

med en række andre organisationer betalt for, at medarbejdere, som arbejder

på søgnehelligdage, herunder store bededag, honoreres særskilt.

Hvis store bededag ikke længere er at betragte som en helligdag, og

ulempeydelsen for at arbejde på en søgnehelligdag dermed bortfalder, er der

naturligvis et provenu, som bør falde tilbage til de berørte

medarbejdergrupper.

Med venlig hilsen

Lis Munk, forkvinde Jordemoderforeningen

Beskæftigelsesministeriet

Høring over lovforslag om afskaffelse af store bededag som hel-

ligdag

Beskæftigelsesministeriet har den 12. januar 2023 sendt høring over for-

slag til Lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som hel-

ligdag.

KL skal kvittere for modtagelse af høringen.

Dato: 19. januar 2023

Sags ID: SAG-2023-00058

Dok. ID: 3292314

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 2

Generelle bemærkninger til lovforslaget

KL påpeger, at lovforslaget behandler temaer som løn og arbejdsvilkår,

som der i den danske model på arbejdsmarkedet er lang tradition for, er

et anliggende mellem arbejdsmarkedets parter. Efter KL’s opfattelse

burde dette tilsvarende have været forhandlet med arbejdsmarkedets

parter, idet KL også er opmærksom på, at regeringen begrunder lov-

forslaget med ”at Danmark står i en helt særlig sikkerhedsmæssig situa-

tion”.

KL kvitterer for, at regeringen ønsker at bidrage til at øge arbejdsudbud-

det. Det er helt afgørende for løsningen af de kommunale velfærdsopga-

ver, at der tages fat på at adressere udfordringen om mangel på arbejds-

kraft.

Der tages forbehold for, at der er behov for en nærmere vurdering og

drøftelse af de økonomiske konsekvenser for kommunerne. Af lovforsla-

get fremgår det ikke under hvilke forudsætninger de kommunaløkonomi-

ske konsekvenser er beregnet. KL bemærker, at de kommunaløkonomi-

ske konsekvenser ikke nødvendigvis alene begrænser sig til SFO og

dagtilbud, som det fremgår af lovforslagets bemærkninger.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte dele

Bemærkninger til lovforslaget – almindelige bemærkninger

Ad) 2.1.2.1 Store bededag bliver en almindelig arbejdsdag

KL finder det hensigtsmæssigt, at der foreslås en løsning, hvor de ekstra

arbejdstimer kan indgå i den almindelige planlægning og tilrettelæggelse

af arbejdstiden, og at timerne ikke skal lægges på store bededag (fjerde

fredag efter påske).

Det bemærkes, at der på det kommunale område er enkelte mindre grup-

per, hvis arbejdstid tilrettelægges og opgøres uafhængigt af store bede-

dag. Disse grupper påvirkes dermed ikke af forslaget, som det er formu-

leret, udover at de for deres arbejdstid, måtte den falde på store bede-

dag, ydes ekstrabetaling, som med lovforslaget fjernes.

Ad) 2.1.2.2 Kompensation af lønmodtagere

Det er KL’s vurdering, at implementeringen af kompensationen vil kræve

tilpasninger af eksisterende lønsystemer og dermed have visse admini-

strative omkostninger. Dette gælder særligt ift. lønkompensation til løn-

modtagere, der afholder barsel/orlov uden fuld løn, idet der for dem så

skal beregnes en løn.

Dato: 19. januar 2023

Sags ID: SAG-2023-00058

Dok. ID: 3292314

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 2

Med venlig hilsen

Kristian Heunicke

Beskæftigelsesministeriet

Att.: Alexander Budek Rosenberg

Sendt via mail til: [email protected], [email protected], [email protected],

[email protected] og [email protected]

ARBEJDSGIVERFORENINGEN KA

–

PLADS TIL SELVSTÆNDIGE TANKER

j.nr. 2023-197

Kristelig Arbejdsgiverforening

Alsvej 7, 8940 Randers SV

Tlf. : 82 132 132

Mail : [email protected]

Web :

ka.dk

Randers, 18. januar 2023

Høringssvar til Forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som

helligdag.

Indstilling

•

Man bør overlade det til overenskomstparterne på det danske arbejdsmarked at finde ud af,

hvordan Folketingets beslutning om at afskaffe en helligdag implementeres i overenskomsterne.

Lovforslaget indeholder tekniske problemstillinger i forhold til ferieloven og barsel, som bør

adresseres.

Problemstilling

Som arbejdsgiverforening vil vi understrege, at en beslutning om afskaffelse af en helligdag først og

fremmest må være en sag mellem Folketinget og Folkekirken.

Dernæst er det klart, at en afskaffelse af en helligdag får direkte indvirkning og konsekvenser for de

indgåede overenskomster, på arbejdsmarkedet, da regler for løn og vilkår i forhold til søgnehelligdage

indgår i overenskomsterne.

Afskaffelse af en helligdag ændrer således ved et af de elementer, som er lagt til grund for de

overenskomster overenskomstparterne på det danske arbejdsmarked gennem forhandlinger har indgået

aftaler om.

Hvis man vil fastholde traditionen for, at Folketinget ikke involverer sig i fastsættelsen af løn og

ansættelsesvilkår på det danske arbejdsmarked, bør man overlade det til overenskomstparterne på det

danske arbejdsmarked at finde ud af, hvordan konsekvensen af Folketingets beslutning om afskaffelsen af

en helligdag skal implementeres i overenskomsterne.

Kort sagt:

Det er op til Folketinget og Folkekirken at afgøre, om en helligdag skal afskaffes. Det er derfra op

til overenskomstparterne at finde løsninger i overenskomsterne, der tager højde for afskaffelsen.

Når vi finder det vigtigt at understrege denne pointe, er det fordi, man med det foreliggende lovforslag er

inde at røre ved en hårfin balance i de indgåede overenskomster

–

overenskomster, der er forskellige, men

som er blevet forhandlet på plads mellem lønmodtagere og arbejdsgivere ud fra et fælles ønske om

gensidigt at skabe de bedste vilkår på det danske arbejdsmarked.

Vi har f.eks. bemærket, at der i lovforslaget lægges op til, at timelønnede lønmodtagere for den ekstra

arbejdsdag skal modtage en løn svarende til antallet af timer, der arbejdes, uden at

søgnehelligdagsbetalingen samtidigt reduceres tilsvarende.

Det er vores opfattelse, at hensættelsen til søgnehelligdage bør reduceres i forhold til, at der fremadrettet

er færre helligdage, så betalingen på søgnehelligdage ikke hæves.

Desuden anførers det i afsnit 4, at forslaget ikke ændrer på arbejdsgiverens medarbejderudgifter pr. time.

Dernæst anføres det, at forslaget kan medføre begrænsede implementeringsomkostninger i 2024 i

forbindelse med tilretningen af lønsystemer til udbetalingen af kompensation og løn for beskæftigelse på

store bededag.

Dette, finder vi, er misvisende. Særligt i relation til personer på barsel uden fuld løn vil forslaget både

ændre på arbejdsgiverens udgifter og medføre væsentlige administrative udfordringer. Dette skyldes bl.a.,

at det anføres i bemærkningerne, at personer på barsel uden fuld løn skal have samme løntillæg, som hvis

de havde været på arbejde.

På denne måde skubber dette lovforslag til de hårfine balancer, der er i de indgåede overenskomster,

hvilket vi finder problematisk og uhensigtsmæssigt.

På den baggrund indstiller vi til, at man overlader det til overenskomstparterne på det danske

arbejdsmarked at implementere Folketingets beslutning om at afskaffe en helligdag i overenskomsterne.

Tekniske bemærkninger

Sammenhængen mellem tillægget og ferieloven mv.

I forslagets § 3, stk. 2, står, at løntillægget opgøres som 0,45 pct. af årslønnen.

Af bemærkningerne til forslaget fremgår, at ”Den

årsløn, som tillægget skal beregnes af, er den sædvanlige

og fastpåregnelige løn, hvilket er et lønbegreb anvendt i ferielovens § 16, stk. 1, om ret til løn under ferie.”

Det bemærkes for god ordens

skyld, at begrebet ”den sædvanlige og fast påregnelige løn” anvendes i

ferielovens § 17, mens § 16 ikke anvender begrebet. Det er tilsvarende i bemærkningerne til § 17 i L 116, at

begrebet anvendes.

Lovforslaget undlader umiddelbart at forholde sig til en relevant problemstilling, nemlig hvordan samspillet

er mellem dette nye tillæg, og så beregningsgrundlaget for tillægget.

Hvis der ikke skabes klarhed, er der efter vores umiddelbare opfattelse en risiko for, at det kommer til at

køre i ring. Hvor løntillægget på den ene side beregnes af den sædvanlige og fast påregnelige løn, men hvor

løntillægget på den anden side bliver en del af den sædvanlige og fast påregnelige løn. Hvorefter der skal

beregnes tillæg heraf, osv., osv.

For god ordens skyld bedes det derfor bekræftet, at tillægget beregnes en gang, og ikke indgår i den

”sædvanlige og fast påregnelige løn” som anført i ferielovens § 17.

Ligeledes bør der skabes klarhed over, hvordan løntillægget skal behandles ift. f.eks. ferietillæg efter

ferielovens § 18 og andre tillæg (f.eks. i overenskomster), der måtte skulle beregnes på baggrund af den

ferieberettigede løn. Det er ikke ualmindeligt, at der i overenskomster henvises til den ferieberettigede løn

som beregningsgrundlag. Dette er også relevant ift. de økonomiske konsekvenser af lovforslaget.

Relation mellem tillæg og barsel

Det fremgår af bemærkningerne, at lønmodtagere, der afholder barsel uden fuld løn, vil have ret til samme

løntillæg, som hvis de havde været på arbejde. Dette bør fremgå direkte af loven og ikke alene være noget,

der er beskrevet i bemærkningerne.

Der er derudover behov for at få afklaret, om dette medfører optjening af ret til betalt ferie, jf. ferielovens

§ 5? I givet fald er der behov for at få beskrevet, hvorledes betaling af løntillægget medfører optjening af

ret til betalt ferie, f.eks. hvor medarbejderen er på barsel uden løn. Det er tilsyneladende uafklaret i

retspraksis, om der gælder en bagatelgrænse i relation til optjening af feriedage i de situationer, hvor

lønmodtageren i forbindelse med orlov eller lignende ikke modtager hel eller delvis løn, men f.eks.

modtager mindre personalegoder, som efter en konkret vurdering må anses for at udgøre en del af et

arbejdsvederlag. Tilsvarende er der behov for afklaring i relation til indførelse af løntillægget.

En sproglig udfordring i § 3

Efter lovforslagets § 3, stk. 1, skal ”lønmodtagere, der får fast månedsløn eller aflønnes for en anden

fast

periode”, modtage et løntillæg af arbejdsgiveren svarende til værdien af en almindelig arbejdsdag. Ifølge

bemærkningerne (f.eks. afsnit 2.1.2.2) er hensigten hermed at beskrive lønmodtagere, der fortsat

modtager deres almindelige faste løn, uanset at de har en fridag mindre.

Sprogligt dækker anden del ”eller aflønnes for en anden fast periode” ikke, at disse lønmodtagere

modtager en fast løn for denne faste periode. F.eks. kan timelønnede få løn for 14 dage, uden at de dermed

får en fast løn. Vi vil derfor opfordre til, at der i givet fald anføres følgende:

”Når den aftalte arbejdstid er forøget i medfør af § 2, stk. 1, modtager lønmodtagere, der får fast

månedsløn eller får fast løn for en anden fast periode, et løntillæg af arbejdsgiveren svarende til værdien af

en almindelig arbejdsdag.”

Med venlig hilsen

Karsten Høgild

Direktør

4200

Beskæftigelsesministeriet

Krifa

Klokhøjen 4

8200 Aarhus N

19. januar 2023

Tlf. 8911 2233

Krifas høringssvar til ”Forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af

store bededag som helligdag”; Deres j.nr. 2023-197.

Krifa støtter ikke afskaffelsen af Store Bededag. Det er der en lang række grunde til.

Nogle er politiske og værdimæssige, nogle er baseret på de problemer, som lovforslaget

vil medføre for Krifas overenskomster, og nogle er juridiske i forhold til det danske

arbejdsmarked generelt:

Værdimæssigt og politisk

Pauser og work-life-balance

Balance mellem arbejde og privatliv er en af de allervigtigste faktorer,

når det

kommer til danskernes arbejdslyst. Derfor tror Krifa ikke på, at vi skal løse

samfundets økonomiske problemer ved at tvinge danskerne til at arbejde mere

og fjerne en af vores faste pauser

–

nemlig Store Bededags-ferien.

Samfundet mangler penge. Det har vi gjort før, og det vil vi komme til igen. Vi

kan være bekymrede for, om Store Bededag blot bliver den første dag i rækken

af helligdage, som fremtidige regeringer vil inddrage.

Når samfundet mangler penge, bør man i stedet fokusere på de store

samfundsmæssige gevinster, der vil være ved at forbedre trivslen for

lønmodtagerne fremfor at tvinge befolkningen til mere arbejde.

Krifa har, sammen med Kraka Advisory, sat tal på potentialet. En forbedring i

arbejdslyst på blot et enkelt point på en skala fra 1-100 giver en

samfundsøkonomisk gevinst på 47,6 mia. kr.

Krifa er fællesbenævnelse

for Kristelig A-kasse og

Kristelig Fagforening

Forslaget går imod samfundstendenserne

- Vi skal væk fra diskursen om, at danskerne skal knokle, indtil de

–

hurtigst muligt

–

kan gå på pension. Vi skal holde til et langt arbejdsliv med trivsel.

Det er den forkerte retning at slå ind på. Forslaget kommer i en tid, hvor stress

er blevet en folkesygdom.

Andelen af voksne danskere med en høj score på

stressskalaen er steget fra 21 pct. i 2013 til 29% i 2021. (Sundhedsstyrelsen).

En undersøgelse fra Krifa i 2019 viser, at 79% af fuldtidsansatte danskere ikke

eller i mindre grad ønsker at arbejde mere end de gør i dag. (VGA/Kantar Gallup,

2019)

Siden 2001 er vores gennemsnitlige ugentlige arbejdstid faldet fra 32,3 til 30,7

timer pr. uge. (Momentum/kl

på baggrund af Danmarks statistik)

De fleste privatansatte har allerede redskaberne i fritvalgs- og

feriefridagsordninger til selv at kunne skrue op eller ned for arbejdsdagene. Hvis

de ikke ønsker at arbejde den ekstra dag, vil de kunne bytte eller købe den

ekstra fridag.

Meget taler for, at regeringens indgreb ikke vil få nogen langvarig effekt, men

skabe en masse uro på arbejdspladserne, da øget arbejdstid for den enkelte vil

føre til afskedigelser. At øge arbejdsudbuddet ved at sætte den enkeltes

arbejdstid op er blot en anden måde at sige, at der skal fyres mange tusinde

lønmodtagere. Regeringen forventer, at effekten på det offentlige område alene

vil være 2700 personer.

Dagen har stadig betydning for mennesker, der tilslutter sig den danske

folkekirke og andre trossamfund. Biskopper har entydigt talt imod afskaffelsen,

og det er bekymrende, at regeringen griber ind i et trossamfunds traditioner.

Dette skal ses i lyset af, at folkekirken stadig har en særlig stilling i samfundet og

grundloven, samt det forhold at 73,2% af befolkningen er medlemmer af

folkekirken. Desuden vil forslaget vil få økonomiske konsekvenser for særlige

erhverv

–

turisme, hotel- og restaurationsbranchen, forsamlingshuse, mv.

Konsekvenser for overenskomsterne:

Lovforslaget vil kun kunne gennemføres, hvis det implementeres i overenskomsterne.

Implementeringen vil være kompleks. I Krifas overenskomster vil det skulle ske på flere

forskellige måder.

I forslaget lægges der op til, at der skal betales et løntillæg parallelt med ferietillægget -

og ikke en udvidelse af ferietillægget. Alligevel lægger man reglerne så tæt op af

ferieloven, at der er stor risiko for, at det i praksis vil blive forestået som en forhøjelse af

ferietillægget.

Denne model gør det muligt for arbejdsgiverne, i vidt omfang, at administrere

løntillægget sammen med det ferietillæg, som mange månedslønnede lønmodtagere

modtager i medfør af ferielovens § 16, stk. 1, jf. beskrivelsen i lovforslagets afsnit 2.1.1.

I overenskomsten med ITD-A opererer vi med både fastlønnede og timelønnede i

forhold til kompensationen på søgnehelligdage. De fastlønnede vil fremadrettet efter

forslaget skulle modtage et tillæg ud over lønnen. Mange Arbejdsgivere vil vælge at

betale det sammen med ferietillægget. Problemet er dog, at der ikke er identitet mellem

fastlønnede i overenskomsten og personer, der modtager løn under ferie og dermed

skal modtage ferietillæg jf. ferielovens § 16, hvilket betyder at der vil være nogle skal

have det nye tillæg men som ikke skal have ferietillæg.

I praksis vil overenskomstparter blive nødt til at integrere løndelen i overenskomsten.

Nye lønelementer i en overenskomst er en kompleks størrelse, idet griber ind i mange

andre problemstillinger. Alternativt vil vi risikere alt for mange fejl i lønudbetalingerne.

42-163

Et andet eksempel på implementeringsproblemer er arbejdsmarkedspensioner.

Beregningsgrundlaget for pension er meget forskelligt i overenskomster. I vores

overenskomst med RAF2000 er beregningsgrundlaget ”ferieberettiget løn”,

hvor der vil

skulle betales pension af det nye løntillæg for fast månedslønnede, men ikke af

ferietillægget. I andre af vores overenskomster vil der skulle beregnes pension af begge

beløb.

Bemærkninger til enkeltbestemmelser

§2 er for vidtgående

§ 2.

Bestemmelser om særlige løn- og ansættelsesvilkår på helligdage, herunder

bestemmelser om frihed, kompenserende frihed, ulempegodtgørelse og løn under

fravær, som findes i anden lovgivning, kollektive overenskomster og aftaler, individuelle

aftaler, kutymer, ensidigt fastsatte regler eller tilsvarende regler, finder ikke anvendelse

for så vidt angår store bededag, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Stk. 1 berører ikke bestemmelser m.v. i kollektive overenskomster om opsparing til

søgnehelligdage, herunder om opsparingsprocenter og frit valgs ordninger.

Bestemmelsen går unødigt langt. Den indskrænker aftalefriheden i såvel kollektive som

individuelle aftaler. Det vil derfor efter ordlyden ikke være muligt at aftale en fast fridag

på Store Bededag, men fuldt lovligt at aftale frihed på Eid, Hellig Trekongers Dag eller

dagen efter Kristi Himmelfartsdag. Det er en meget usædvanlig regulering. Regeringen

laver her en lov, der giver Store Bededag særstatus som den eneste dag man ikke må

aftale fast frihed på. En lønmodtager må gerne aftale med sin arbejdsgiver, at der er fast

frihed på fredagen efter Kristelig Himmelfartsdag (fredagen før 6. søndag efter Påske),

men altså ikke på fredagen før 4. søndag efter Påske.

§3 jf. bemærkningerne. Betaling til løntillæg til barslende på barselsdagpenge.

Det følger af lovforslaget, at der skal ydes fuldt løntillæg til barslende, der ikke modtager

fuld løn under orlov.

Krifa er glade for, at man har tænkt ligebehandling ind i lovforslaget.

Det følger af ferielovens regler, at der optjenes ferie med løn i alle måneder, hvor der

betales en løndel til den barslende. Det er efter vores opfattelse uklart, om udbetaling af

det særlige løntillæg efter loven medfører en optjening af ferie med løn i de måneder,

hvor der sker udbetaling af løntillægget.

Generelle bemærkninger

Løntillægget

Lovforslaget giver fastlønnede en lønkompensation på 0.45 % af årslønnen. Dette vil

alene have en effekt på den helt korte bane, og der vil ikke gå lang tid, før den

lønstigning, der er tiltænkt med forslaget, er udlignet i forbindelse med øvrige

lønforhandlinger mellem arbejdsgivere og lønmodtagere. Det må forventes, at

arbejdsgivere, der bliver pålagt at betale en ekstra lønsum, vil tage denne lønsum med i

betragtning ved de efterfølgende lønforhandlinger. Dermed er det reelt lønmodtageren

som bærer hele byrden ved afskaffelsen af helligdagen. Muligheden for, at tillægget kan

udbetales løbende jf. §3, stk. 3, vil medføre, at tillægget over tid vil blive usynligt for

42-163

lønmodtageren. Det vil dog være en varig effekt, at de lønmodtagere der i dag arbejder

på Store Bededag fremover vil miste helligdagstillæg, og dermed opleve en lønnedgang.

Arbejdsrettens enekompetence

Arbejdsretten gøres med lovforslaget (ene)kompetent til at afgøre spørgsmål efter

loven.

Dette begrundet i Arbejdsrettens særlige kompetence på at afgøre kollektivt baserede

tvister.

Dette har dog også den betydning - i det forventeligt helt almindeligt forekommende

tilfælde - at manglende betaling af løntillæg efter loven, som falder sammen med

manglende betaling af andre lønandele, samt eventuelle andre krav der måtte udspringe

af ansættelsesforholdet, ikke altid skal behandles i samme forum.

I dette tilfælde vil rette forum for udenforstående lønmodtagere, der ønsker at

gennemføre sit individuelle krav, normalt være de civile domstole, men med lovforslaget

udskilles en enkelt del af kravet til Arbejdsretten.

Konsekvensen af lovændringen vil umiddelbart være, at krav, der alene handler om krav

efter loven

–

uden et element af kollektiv overenskomst - skal indbringes for

Arbejdsretten, mens alle øvrige krav efter anden lovgivning vil skal indbringes for de

civile domstole.

Dette må forstås således, at sådanne sager i sin helhed kan anlægges ved de civile

domstole i medfør af Arbejdsretslovens § 11, stk. 2.

A-Kasse

Lovforslaget skønnes ikke at have væsentlig betydning for a-kassen.

Per Dyrholm

Politisk konsulent

42-163

Dato

Side

19. januar 2023

1 af 1

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

Sendt til:

[email protected]

Høring om forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelse af store bededag som helligdag

Landbrug & Fødevarer takker for at have modtaget forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelse

af store bededag som helligdag i høring.

Af hensyn til kvaliteten af dansk lovgivning lægger Landbrug & Fødevarer vægt på en god

høringsproces med en rimelig høringsfrist. Landbrug & Fødevarer har forståelse for regeringens

ønske om en hurtig proces for lovforslaget. Men vi havde foretrukket en længere høringsfrist, der

kunne have sikret bedre tid til gennemlæsning af lovforslaget og udarbejdelse af høringssvar.

Regeringen skønner, at forslaget om afskaffelse af store bededag vil øge den strukturelle

beskæftigelse med ca. 8.500 fuldtidspersoner og øge BNP strukturelt med ca. 9,4 mia. kr.

Der er kraftig mangel på arbejdskraft i den danske fødevaresektor. Den seneste rekrutteringssurvey

fra december 2022 viser, at 24 pct. af virksomhederne i branchegruppen landbrug, skovbrug og

fiskeri rekrutterede forgæves. Ligeledes oplever 27 pct. af fødevarevirksomhederne manglende

adgang til arbejdskraft som en produktionsbegrænsning, jf. Landbrug & Fødevarers

konjunkturmåling fra november 2022. Landbrug & Fødevarer kan på den baggrund bakke op om

forslag, der øger arbejdsudbuddet og sikrer vækst og udvikling i alle dele af landet.

Med venlig hilsen

Morten Holm Østergaard

Erhvervspolitisk chef

Erhvervspolitik, Afd. for Vækst- og strukturpolitik

M +45 3137 3111

E [email protected]

Landsforeningen af Menighedsråd

Damvej 17-19

8471 Sabro

Beskæftigelsesministeriet

cc. Kirkeministeriet og Folketingets Kirkeudvalg

Tlf.: 8732 2133

CVR: 1393 7516

www.menighedsraad.dk

[email protected]

18. januar 2023

Høringssvar: Forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bede-

dag som helligdag

J.nr. 2023-197

Landsforeningen af Menighedsråd er af den klare opfattelse, at proceduren for afskaffelse af Bede-

dag, som den beskrives i lovforslagets indledning, tilsidesætter folkekirkeordningen.

Det fremgår af bemærkningerne, at helligdagen kan afskaffes ved kgl. resolution fordi den er indført

ved en sådan. Folkekirkeordningen beror imidlertid i dag på, at folkekirken (biskopperne) som mini-

mum inddrages i ændringer af folkekirkens indre anliggender, som f.eks. ændring af helligdage.

Landsforeningen af Menighedsråd har noteret sig i den offentlige debat, at kirkeministeren agter at

inddrage biskopperne i udfærdigelsen af en kgl. resolution om afskaffelse af Bededag som en hellig-

dag.

En sådan inddragelse fremgår imidlertid ikke af lovforslaget. Kirkeministeren bør i forbindelse med lov-

givningen forpligtes til i henhold til den folkekirkelige ordning at inddrage biskopperne i udfærdigelsen

af den påtænkte kgl. resolution om afskaffelse af Bededag som en helligdag.

Landsforeningen af Menighedsråd har ikke forholdt sig til regeringens ønske om at øge arbejdsudbud-

det og forsvarsudgifterne ved at afskaffe en helligdag, men alene til fremgangsmåden og udmøntnin-

gen.

Angående løntillæg, idet hovedparten af menighedsrådenes ansatte ikke har fri store bededag:

Det fremgår af forslaget, at alle månedslønnede og andre, der aflønnes for en anden fast periode, vil

skulle have et løntillæg svarende til værdien af en almindelig arbejdsdag. Det er arbejdsgiverne, i vo-

res tilfælde menighedsrådene, der skal afholde udgiften til løntillægget, som opgøres som 0,45 pct. af

årslønnen.

Statens arbejdstidsaftale finder ikke anvendelse på hovedparten af aftalerne på folkekirkens område.

Dette indebærer, at søgnehelligdage, herunder store bededag, er arbejdsdage, uden kompenserende

frihed, for medarbejdere omfattet af disse aftaler.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at formålet med lovforslaget er et ønske om at sikre,

”at de lønmodtagere, der skal arbejde mere, får løn for det ekstra arbejde”. Det fremgår desuden, af

bemærkningerne til § 3, stk. 2, at man har beregnet kompensationen med udgangspunkt i, at lønmod-

tagerne har 8 helligdage i et gennemsnitligt standardarbejdsår. Dette er imidlertid ikke tilfældet i folke-

kirken. Som lovforslaget er fremsat, er der ikke taget højde for, at hovedparten af menighedsrådenes

ansatte ikke har fri store bededag, og derfor ikke skal kompenseres for, at store bededag bliver en ar-

bejdsdag. Dette bør efter vores opfattelse tydeliggøres i lovens § 3, stk. 1.

Af forslaget fremgår det, at lovforslaget ikke berører bestemmelser m.v. i kollektive overenskomster

om opsparing til søgnehelligdage, herunder om opsparingsprocenter og fritvalgsordninger. Af be-

mærkningerne til § 2, stk. 2, fremgår det, at aftalte opsparingsprocenter ikke reduceres, selvom der

bliver en helligdag mindre, og at det må forventes at have den konsekvens, at søgnehelligdagsbeta-

ling bliver tilsvarende større på de tilbageværende søgnehelligdage. Dette indebærer efter vores op-

fattelse en unødvendig yderligere forøgelse af arbejdsgiverens udgifter.

Med venlig hilsen

Søren Abildgaard

Formand

2/2

Beskæftigelsesministeriet

att.:[email protected], [email protected], [email protected], [email protected], [email protected]

j.nr. 2023-197

Ledernes høringssvar til forslag til lov om konsekvenser ved

afskaffelsen af store bededag som helligdag

Lederne har den 12. januar 2023 modtaget forslag til lov om konsekvenser

ved afskaffelsen af store bededag som helligdag i høring.

Lederne anerkender, at mange vil opleve, at beslutningen gør ondt, og at det

er en indgriben i deres liv og privatliv.

Vi står imidlertid i en situation, hvor vi skal finde løsninger på mange alvorlige

emner.

Det gælder ikke mindst den demografiske udfordring. I de kommende år

ændres befolkningssammensætningen. Der bliver flere børn og ældre, mens

andelen i den erhvervsdygtige alder falder. Derfor er det vigtigt, at vi øger

arbejdsudbuddet, hvis vi skal sikre fremtidens velstand og velfærd.

Det er en ledelsesopgave at træffe upopulære, men nødvendige

beslutninger. Det har vi i Lederne dyb respekt og forståelse for.

Der findes ingen lette løsninger på, hvordan vi her og nu kan øge

arbejdsudbuddet svarende til en afskaffelse af store bededag som helligdag.

På den baggrund kan det være nødvendigt og dermed også acceptabelt.

København

den 18. januar 2023

Med venlig hilsen

Bodil Nordestgaard Ismiris

Adm. direktør

Lederne

Vermlandsgade 65

2300 København S

Telefon 3283 3283

www.lederne.dk

BM Postkasse ([email protected]), Alexander Budek Rosenberg ([email protected]), Ditte Lings Fiala ([email protected]), Pernille

Thorsteen Madsen ([email protected]), Karen Thormann ([email protected])

Lars Have Hansen ([email protected]), Kaare Lund Nielsen ([email protected]), Søren Nim Larsen ([email protected])

Cc:

Rolf Trier ([email protected])

Fra:

Titel:

j.nr. 2023-197

Sendt:

18-01-2023 08:52

Til:

Høringssvar vedr. forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag

Maskinmestrenes Forening har modtaget regeringens forslag om konsekvenserne ved afskaffelse af store bededag

som helligdag, og finder grundlæggende, at lovforslaget udgør en utidig indblanding fra regeringens side i

aflønningen af vores medlemmer. Regulering af løn- og arbejdsvilkår har traditionelt været forbeholdt

arbejdsmarkedets parter, som et forhandlingsmæssigt anliggende. Overenskomstforhandlingerne på det private

område er allerede startet op og nu skal parterne til at forholde sig til en helligdag på et tidspunkt, hvor kravene

mellem organisationer er udvekslet. Dertil kommer, at der forudses nogle vanskelige forhandlinger i foråret, og

regeringens forslag om afskaffelse af en helligdag vil kun bidrage til at komplicere forhandlingerne yderligere.

Maskinmestrenes Forening organiserer maskinmestre som i vidt omfang arbejder i sektorer, hvor der arbejdes på alle

dage i året. Betaling for arbejde på søgnehelligdage er allerede forhandlet som en del af lønnen eller som

arbejdstidstillæg, men skal nu genforhandles, såfremt forslaget om afskaffelse af store bededag gennemføres.

Såfremt regeringen fastholder lovforslaget, foreslår Maskinmestrenes Forening, at der snarest muligt indkaldes til

trepartsforhandling.

Med venlig hilsen

Maskinmestrenes Forening

Rolf Trier

Afdelingschef, arbejdsmarkedsafdeling

Sankt Annæ Plads 16

1250 København K

Telefon: +45 23632929 / +45 33364923

E-mail: [email protected]

Web:

www.mmf.dk

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 19: Kopi af høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering vedr. forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag, fra beskæftigelsesministeren KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 19: Kopi af høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering vedr. forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag, fra beskæftigelsesministeren

Den 18. januar 2023

Til

Beskæftigelsesministeriet

Sendt på:

[email protected], [email protected], [email protected], [email protected] og

[email protected]

j.nr. 2023-197

Høringssvar: Forslag til J.nr. 2023 - 197 lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som

helligdag

Store bededags mulige afskaffelse har vakt voldsom opstandelse blandt borgerne, fordi regeringen foretager

et dybt indgreb i den danske kultur ved at tage en fri- og helligdag uden forudgående drøftelser med

arbejdsmarkedets parter og uden en drøftelse med de centrale kirkelige organisationer.

Fagforeningerne ser det med rette som et angreb på ”Den danske model”, og blandt Folkekirken er der

ligeledes afstandtagen fra talrige personer, herunder menighedsrådsforeningen, præsteforeningen,

provsteforeningen og alle biskopper, da det er et brud på Folkekirkens selvstændighed og med forslaget

radikalt flytter Folkekirken i retning af en statskirke.

Patientforeningen har forståelse for denne betydelige vrede, og vi kan ikke se, at forslaget gavner

patienterne. Patientforeningen frygter at dette tiltag vil lægge op til en storkonflikt på arbejdsmarkedet, og

det vil ramme landets patienter meget hårdt.

Det grundlæggende ønske om at flere arbejder mere, kan Patientforeningen godt se en mening med, men den

valgte metode er gal. Vi kommer kun de lange ventelister til livs, hvis flere vil arbejde mere. Men gør det

frivilligt, og beløn dem, der gør det.

Af lovforslaget kan man udlede, at vi ikke kun skal have en ny alterbog i Folkekirken og nye salmebøger,

men også at den offentlige beskæftigelse skal reduceres med flere tusinde personer. Det skaber betydelig

utryghed blandt sundhedspersonalet. Yderligere har det givet anledning til uro, at det ved medføre indtægt-

og lønnedgang, da bl.a. helligdagsbetalingen forsvinder for Store Bededag.

Lovforslagets beregningsmodeller er angrebet af en lang række vismænd og økonomer. Man skal bl.a. ikke

tro på langtidseffekten, hedder det. I forslaget vedgår Finansministeriet da også ganske betydelige

usikkerheder i beregningerne. Det i og for sig udmærket, at man klart signalerer denne uvidenhed om

indgrebets virkning.

Der er grund til at påpege en anden helt forkert antagelse: Regeringen antager, at alle lønmodtagere arbejder

det samme antal timer alle ugens dage. Når man ser til de offentlige kontorer, så er et fåtal i gang fredag efter

13.00.

Patientforeningen, Rishøjvej 2, 2th, 5672 Broby – Høringssvar af 13. januar 2023 til

Beskæftigelsesministeren

Butikshandelen fortsætter hovedsagelig fredag eftermiddag ligesom forlystelser, men også almindelige

produktionsvirksomheder og sundhedsvirksomheder begynder weekenden ved frokosttid fredag.

I stedet for at forlænge arbejdsåret med 7,4 timer, så tilføjes der efter Patientforeningen vurdering kun 4-5

timer ved at påbyde arbejde store bededag.

Det reducerer gevinsten betydeligt, nok med mindst med en

tredjedel.

Endvidere er det bemærkelsesværdigt, at kun flere sygedagpenge og børnepasningstilbud vil give flere

offentlige udgifter. Det hedder da også i forslaget: ” Det skal afdækkes, om forslaget medfører yderligere

offentlige merudgifter. De økonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de kommunale

parter.” Der bliver givet flere offentlige udgifter, hvis f.eks. hospitaler og sundhedssektoren kan arbejde en

dag mere, burde det give udgifter til flere undersøgelser og operationer.

Det effektive ekstra arbejdsudbud skønnes i lovforslaget at være på 8.500 personer. Det holder som sagt

ikke, da fredagens normale arbejdstid er kortere end for andre dage.

Det hedder videre i forslaget: ”I udgangspunktet er det beregningstekniske lagt til grund, at de offentlige

serviceudgifter ikke er påvirket af forslaget. Det betyder, at den offentlige beskæftigelse opgjort i

arbejdstimer antages at være uændret, hvorfor hele stigningen i det effektive arbejdsudbud vil ske i den

private sektor.” Hvis man altså tror, at det hjælper på ventelisterne, fordi de offentlige sygehuses ansatte vil

arbejde en dag mere, så tager man altså ganske fejl. Det er Patientforeningen trist ved.

De offentlige ansatte skal altså arbejde mere, uden at det udløser ekstraomkostninger. Ingen

kørselsgodtgørelse, ingen billig frokost den dag, intet brug af printerpapir eller kaffe. Det lyder som en

utopisk model. Tankegangen er måske, at regeringen modregner de mindre omkostninger ved de tusinder af

offentlig ansatte, der skal fyres, for de får jo hverken kørselsgodtgørelse, billig frokost eller kaffe. Det bør

klart oplyses i lovforslaget.

Måske kommer der godt 5.000 ekstra medarbejdere i gang på det private arbejdsmarked. Nogle af dem, vil

givet være de fyrede medarbejdere fra det offentlige. Det vil givet flytte flere offentligt ansatte

sundhedsmedarbejdere til ansættelse i den private sektor. Det kan være at de private arbejdsgivere på

sundhedsområdet giver bedre arbejdsmiljø og har højere produktivitet, men der kan kun være tale om

marginale gevinster i forhold til omkostningerne og for patienterne.

Kunne disse 5.000 eller i bedste fald 8.500 medborgere findes et andet sted?

(1) Ja, statsministeren nævnte selv i nytårstalen, at hun vil gøre en særlig indsats for de 50.000 unge, der

hverken er i beskæftigelse eller på arbejdsmarkedet.

(2) Danske Handicaporganisationer har nævnte at 49.000 med et eller andet handicap ønsker et arbejde.

(3) Igen og igen hører vi, at ældre medborgere gerne vil ud på arbejdsmarkedet, men at det er svært for

dem at komme i gang. Her kunne findes flere medarbejdere.

(4) Vi har i alt 55.900 medborgere på arbejdsløshedsdagpenge i november måned ifølge Danmarks

Statistik.

(5) Hertil kan lægges 11.300 kontanthjælpsmodtagere.

(6) Arnepensionen kan udfases, da den trækker en række raske medborgere ud af arbejdsmarkedet.

Forsvarsudgifterne vil kunne finansieres af disse ekstra medarbejdere og endelig kunne en evt. manko

finansieres via det økonomiske råderum.

Vi finder sammenkædningen af behovet for flere midler til forsvaret med inddragelsen af store bededag

vildledende. Der er ikke længere et økonomisystem, hvor man finansierer poster i forsvaret med indtægter

fra særlige kilder.

Patientforeningen, Rishøjvej 2, 2th, 5672 Broby – Høringssvar af 13. januar 2023 til

Beskæftigelsesministeren

Der er mulighed for at få flere i arbejde ved at fokusere på disse grupper. Det ville skabe livsglæde blandt

dem, der kom i arbejde, og det ville reducere de offentlige udgifter med et ikke ubetydeligt beløb. Fokuser

indsatsen her, så deler borgerne det arbejder, der er, på en bedre måde.

Patientforeningen skal videre nævne, at de lange ventelister har sendt mange medborgere på et længere

sygdomsforløb end nødvendigt. Mange sygedagpenge kunne spares, hvis man kortede ventelisterne, og

tilsvarende ville man øge arbejdsudbuddet. Patientforeningen tør ikke estimere resultaterne af en større

offensiv på dette område. Patientforeningen kan desværre se, at regeringen er gået den helt modsatte vej ved

at reducere patientrettighederne og øge ventetiderne. Der er desværre netop sendt et lovforslag i høring om

dette.

Patientforeningen arbejder og med patienter ramt af stres. Meget hyppigt, desværre. Det er helt oplagt at en

del af medborgerne på arbejdsmarkedet har en mindre arbejdsevne, og for dem vil et hvert medarbejde

belaste. Omvendt er der mange medborgere, som sagtens kan arbejde mere. Det gør de også i stor

udstrækning enten på arbejdsmarkedet eller som frivillige i bl.a. Patientforeningen. Den valgfrihed er meget

fin og giver den enkelte mulighed for at vælge det arbejdsniveau, som passer til kræfterne.

Der er en bevægelse i gang for kun at arbejde så meget som det er strengt nødvendigt for at få lønnen kaldet

Quiet Quitting. Et forslag som det fremlagte vil desværre kunne støtte en sådan uheldig udvikling.

Patientforeningen skal dybt beklage, at høringstiden er så kort som 7 dage. Det står i stærk modsætning til

regeringens erklærede mål for høringer. Det har givet få muligheder for at gennemdrøfte alle detaljer i

forslaget.

Sluttelig kan Patientforeningen oplyse, at uanset hvad, så ændrer vi ikke åbningstider. Vi holder helligdagene

arbejdsfri.

Konklusion: Patientforeningen fraråder fremsættelsen af dette forslag

På Patientforeningen vegne

Mag art. Niels Jørgen Langkilde, fhv. MF

Formand

Patientforeningen, Rishøjvej 2, 2th, 5672 Broby – Høringssvar af 13. januar 2023 til

Beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet

Præsteforeningen

Linnésgade 25, 4 sal

1361 København K.

Tlf. 35 26 05 55

Fax 35 43 05 88

[email protected]

Telefonerne er åbne alle

hverdage fra klokken

10.00 til 15.00.

18-01-2023

Præsteforeningens bemærkninger til forslag til

lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store

bededag som helligdag, j.nr. 2023-197.

Præsteforeningen har den 12. januar 2023 (efter arbejdstids ophør) modtaget

høring over ”forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag.”.

Høringsfristen er fastsat til den 19. januar 2023. Der er således givet en høringsfrist

på en uge.

Præsteforeningen skal hermed gøre klar indsigelse overfor forslaget om

afskaffelse af Bededag.

Præsteforeningen vil samtidig udtrykke sin store forundring over forslaget, som

synes både forhastet og udarbejdet uden gennemgribende analyse af de samlede

konsekvenser heraf.

Forud for fremsættelse af forslaget er der ikke iværksat et arbejde med inddragelse

af de relevante parter, herunder folkekirkens interessenter og organisationer

endsige arbejdsmarkedets parter helt generelt.

Et så indgribende tiltag bør som minimum bygge på en drøftelse, hvori alle

relevante vinkler kommer frem. I overvejelserne bør også inddrages, om opnåelse

af den af Regeringen ønskede effekt kan ske på anden vis end ved inddragelse af

en helligdag.

Lovforslaget er et historisk brud med den måde, hvorpå der sædvanligvis aftales

vilkår for arbejdsmarkedets parter. Det er selvsagt til stor forundring for

Præsteforeningen, at der lovgives om en helligdag – uden så meget som et

minimum af inddragelse af folkekirken og de folkekirkelige organisationer m.fl.

Det burde give sig selv som helt naturligt, at folkekirken – i overensstemmelse

med sædvanlig praksis - inddrages når der lovgives på folkekirkens område.

Præsteforeningen skal således opfordre til, at der indledes trepartsdrøftelser om

forslaget. Det skal herunder overvejes og drøftes, om der er mulighed for at opnå

det ønskede øgede udbud af arbejdskraft mv. på anden vis.

Præsteforeningen skal endelig henvise til høringssvar fra blandt andre

Akademikerne og biskopperne, som Præsteforeningen kan tilslutte sig.

Præsteforeningen skal i den forbindelse henvise til det af biskopperne anførte,

hvorefter der med forslaget ses et brud med den praksis, at folketinget ikke går ind

og regulerer forhold, der får indflydelse på de folkekirkelige ritualer mv.

Med venlig hilsen

Pernille Vigsø Bagge

Formand for Den danske Præsteforening

’

Kopi:

Kirkeminister Louise Schack Elholm

Side 2

Beskæftigelsesministeriet

Sendt til: [email protected], [email protected],

[email protected], [email protected] og [email protected]

19. januar 2023

J.nr. 2023-197. Høringssvar – Forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store

bededag som helligdag

SMVdanmark takker for muligheden for at afgive høringssvar. I SMVdanmark bakker vi op om afskaffelsen af

en helligdag, idet det vil bidrage til et øget arbejdsudbud, hvilket gør det lettere for virksomhedern e at skaffe

den arbejdskraft, der er nødvendig for at kunne imødekomme efterspørgslen.

Vi ser en særlig værdi i denne løsningsmodel, da den udover at tilvejebringe den finansiering, der efterspørges

politisk, også er med til at sikre, at der frigøres arbejdskraft til at løse de vigtige opgaver, som vi står overfor i

både den offentlige og private sektor i de kommende år herunder eksempelvis den grønne omstilling.

SMVdanmark finder, at den valgte løsningsmodel er en fair fordeling af finansieringsbyrden, da den fordeles

over alle på arbejdsmarkedet og ikke på udvalgte grupper. Ligeledes har løsningen den fordel, at den ekstra

arbejdskraft der tilføres, er præcis det som arbejdsmarkedet efterspørger, da det jo netop er dem som alle-

rede er i beskæftigelse, der øger arbejdstiden. Dermed undgås de matchproblemer, der ellers kan være ved

tiltag, der øger arbejdsudbuddet, hvor det ikke er sikkert at den ekstra arbejdskraft på kort sigt besidder de

kompetencer, der efterspørges. Derfor finder vi denne løsning hensigtsmæssig, og vi opfordrer til, at rege-

ringen anviser yderligere konkrete veje til et øget arbejdsudbud.

Der knytter sig dog nogle særlige problematikker ift. Store Bededag, som kan få negative konsekvenser for den

danske turisme- og oplevelsesbranche. Særligt finder der flere store arrangementer sted i Store Bededags-

weekenden. En afskaffelse af Store Bededag som fridag vil fjerne en stor del af grundlaget for disse aktiviteter.

Det vil ramme ikke kun de direkte involverede virksomheder men også de pågældende lokalsamfund. Som et

konkret eksempel donerede Døllefjelde Musse Markedet 1,1 mio. kr. til lokale foreninger i 2022. I dette ek-

sempel vil markedet miste omkring en tredjedel af dets omsætning, selvom omkostningerne til markedet ikke

falder tilsvarende.

I stedet vil vi opfordre til, at man overvejer at afskaffe 2. pinsedag, der er placeret på en mandag, og som ikke

vurderes at have samme betydning for de involverede brancher, idet det jo er en arbejdsdag dagen efter.

Udover afholdelsen af større arrangementer, så er Store Bededag også en af de helt store konfirmationsdage.

Det har naturligvis negative effekter for de mange konfirmander og familier, hvis der ikke kan afholdes konfir-

mation på denne dag, men det har også konsekvenser for de mange festudlejere og teltudlejere, der er leve-

randører til de mange konfirmationer på Store Bededag. Det kan skabe kapacitetsudfordringer med én dag

mindre til afholdelse af disse arrangementer.

Venlig hilsen

Kasper Munk Rasmussen

Chefkonsulent

T +45 33 93 20 00

M +45 61 96 39 80

SMVdanmark

Hvidovre, d. 18. januar 2023

Menighedsrådet i Strandmarks Sogn opfordrer regeringen til at trække forslaget

om afskaffelse af Store Bededag tilbage.

Store Bededag har i århundreder i sammenhæng med den efterfølgende weekend

givet befolkningen mulighed for deltagelse i både religiøse og sociale

arrangementer, som fremmer fællesskabet og den sociale sammenhængskraft.

På vegne af Menighedsrådet

Anne Gjelstrup

Formand

Høringssvar vedr. forslag til lov om konsekvenser

ved afskaffelsen af store bededag som helligdag

Studenteransattes Landsforbund (SUL) har med interesse læst forslag til

lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag. Vi

har følgende kommentarer til forslaget.

SUL mener det er dybt kritisabelt, at lovforslaget tilsidesætter

arbejdsmarkedsparternes løn- og arbejdstidsaftaler i overenskomsterne.

Dermed tilsidesætter regeringen principperne i den danske model, der

netop regulerer arbejdsgiver- og arbejdstagerforholdet uden politisk

indblanding og detaljestyring.

SUL er af den opfattelse, at denne form for indgriben af regeringen,

sætter en farlig præcedens for undererkendelse af arbejdsmarkedets

parteres centrale rolle i at fastlægge løn- og arbejdsvilkår, herunder

fridage og løn. Dette bevidner om manglende forståelse for, at det er de

parter, der kender bedst til hverdagens forhold lokalt på

arbejdspladserne, der har de bedste forudsætninger for at fastsætte

arbejdsforholdene.

Særligt studerende på videregående uddannelser, som udgør SULs

medlemmer, oplever et historisk pres, der resulterer i mistrivsel i form

af særligt stress. SUL frygter, at afskaffelsen af helligdagen vil øge

arbejdspresset, der kan medfølge yderligere mistrivsel til studerende,

der er ansat på SULs overenskomst.

SUL mener, at arbejdstagere som minimum skal kompenseres for den

tabte helligdag. Dette indebærer, at tillæg skal være pensionsgivende

og indberegnes i feriegodtgørelsen.

Afslutningsvis bemærker SUL, at høringsfristen for lovforslaget ikke

overholder de 4 ugers høringsfrist, som det fremgår af Justitsministeriets

lovkvalitetsvejledning og regeringens egne ambitioner i

regeringsgrundlaget. SUL finder dette problematisk og forhastet.

Med venlig hilsen

Mick Scholtka

Forperson

Studenteransattes Landsforbund

Dato: torsdag d. 19/01/2022

Studenteransattes

Landsforbund

c/o DSF - Danske

Studerendes Fællesråd

Jernbanegade 4, 2. tv.

1608 København V

Tlf.: 28 19 45 01

E-mail: [email protected]

CVR: 27440509

www.sul.nu

Side 1 af 1

Viborg d. 13.1.2023

Kære beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen

Fra Viborg Domsogns Menighedsråd incl. præster og medarbejderrepræsentant anmoder vi Dem om at

foranledige at forslaget om afskaffelse af en helligdag – angiveligt Store Bededag – ikke gennemføres

ved kongelig resolution, ikke vedtages i regeringen, og ej heller kommer til afstemning i Folketinget.

Det bekymrer os at forslaget bidrager til en nedprioritering og tilsidesættelse af samfundets bærende værdier, og

medvirker til en samfundsudvikling hvor økonomi og rationalitet er det primære mål i alle sammenhænge.

I en tid med krig, kriser og økonomiske udfordringer er det altafgørende at holde fast i samfundets demokratiske

og åndelige værdier, og skabe plads og rum til eftertænksomhed og pauser fra hverdagen – hvad enten

helligdagen anvendes til kirkegang, refleksion, bøn, familiesammenkomster, konfirmation eller andet der bidrager

positivt til sammenhængskraften i samfundet.

Det er en beskæmmende, nedvurderende og betænkelig argumentation at afskaffelse af helligdagen skal

”veksles” til delvis dækning af forsvarsudgifter (krudt og kugler), hvilket står i skærende kontrast til helligdagens

oprindelige formål: bod og bøn.

I regeringsgrundlaget anføres det at Danmark er et kristent land, at den danske evangelisk-lutherske kirke

indtager en særstatus som folkekirke, samt at denne særstatus bør bevares. Vi mener ikke at en fjernelse af

helligdagen er i overensstemmelse med dette grundlag.

Efter vores opfattelse ligger der store værdier i Store Bededag som en vigtig helligdag i kirkeårets samlede

forløb, og vi anmoder Dem som beskæftigelsesminister om at medvirke til at bevare disse værdier.

Med venlig hilsen

Viborg Domsogns Menighedsråd

Preben Grønbæk, Ingeborg Lindhardt Toft, Lars Hamann, Allyn Sloth Christophersen, Leif Jensen, Christian

Langballe, Thomas Frank, Marianne Koch, Dorthe Storm Larsen, Lene Offersgaard, Frede Fruergaard Møller.

Beskæftigelsesministeriet

[email protected], [email protected], [email protected], [email protected],

[email protected]

J.nr. 2023-197

19. januar 2023 • CB

Høringssvar vedrørende forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af

store bededag som helligdag

Ældre Sagen har ikke modtaget lovforslaget i høring, men da lovforslaget har betydning for

reguleringen af pensioner og andre overførselsindkomster, fremsendes høringssvar

vedrørende denne del.

Ifølge bemærkningerne til lovforslaget vil det foreslåede løntillæg til årslønnen på 0,45 pct.

i 2024 medføre en forhøjelse af satsreguleringsprocenten, fordi årslønnen stiger, når

arbejdstiden forlænges med en dag

med lønkompensation.

Regeringen ønsker ifølge

bemærkningerne at neutralisere den stigning i pensioner og andre overførsler, som følger af

denne forhøjelse af satsreguleringsprocenten.

Ældre Sagen finder det ikke rimeligt, at pensionister og andre

overførselsindkomstmodtagere fratages en regulering af ydelserne, specielt ikke på

baggrund af den udhuling af ydelserne, der er sket på grund af den kraftige stigning i

inflationen og en meget lav regulering.

Efter Ældre Sagen opfattelse skal der som minimum sikres en symmetri i reguleringen af

overførslerne. Hvis regeringen finder, at overførslerne ikke skal påvirkes, når årslønnen

stiger som følge af længere arbejdstid, så bør det tilsvarende gælde, når årslønnen falder,

fordi arbejdstiden nedsættes. Som illustration på det urimelige i en ensidig neutralisering

kan man sammenligne med en situation, hvor årslønnen falder, fordi arbejdsmarkedets

parter aftaler en ny ekstra fridag.

I det hele taget finder Ældre Sagen, at der er behov for en større gennemskuelighed i,

hvordan Finansministeriet når frem til den lønstigning, der anvendes til at regulere

pensioner samt andre sociale ydelser.

Venlig hilsen

Bjarne Hastrup

Adm. direktør

Ældre Sagen

Snorresgade 17-19

2300 København S

Tlf. 33 96 86 86

[email protected]

www.aeldresagen.dk

Protektor:

Hendes Majestæt Dronning

Margrethe II

Gavebeløb til Ældre Sagen

kan fratrækkes efter gældende

skatteregler · Giro 450-5050

BM Postkasse ([email protected]), Alexander Budek Rosenberg ([email protected]), Ditte Lings Fiala ([email protected]),

Karen Thormann ([email protected])

Tine Corfitsen ([email protected])

Fra:

SV: Ekstern høring - forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelse af store bededag som helligdag

Titel:

E-mailtitel:

SV: Ekstern høring - forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelse af store bededag som helligdag (BM Id

nr.: 305725)

18-01-2023 14:23

Sendt:

Til:

Til rette vedkommende

Aalborg Universitet vælger ikke at gøre brug af sin høringsret i denne sag med J.nr. 2023-197.

Med venlig hilsen

Tine Corfitsen

S pecialkonsulent

R ektorsekretariatet

T: 9 9 4 0 9 0 4 2 | M : 6 1 9 6 7 4 9 4

E - m a i l :

t c o @ a d m . a a u . d k

W e b : w w w. a a u . d k

A a l b o r g U n i v e r s i t e t

F r e d r i k B a j e r s Ve j 7 K

9 2 2 0 A a l b o r g Ø s t | E A N : 5 7 9 8 0 0 0 4 2 0 5 7 1

L æ s h e r, h v o r d a n A A U b e h a n d l e r d i n e p e r s o n o p l y s n i n g e r :

h t t p s : / / w w w. a a u . d k / o m - c o o k i e s

Fra:

Postenheden <[email protected]>

Sendt:

12. januar 2023 16:14

Til:

´Domstolsstyrelsen´ <[email protected]>; 1 - KFST Forbrugerombudsmanden (KFST

<[email protected]>; Advokatrådet <[email protected]>;

Advokatsamfundet <[email protected]>; AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd <[email protected]>;

AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER <[email protected]>; Akademikerne <[email protected]>; Ankestyrelsen

<[email protected]>; Arbejdsretten <[email protected]>; ATP <[email protected]>; BAGER- OG KONDITORMESTRE I

DANMARK <[email protected]>; Beskæftigelsesrådet <[email protected]>; Bestyrelsen for Stifternes Kapitalforvaltning

<[email protected]>; Branchefor. for Bygningssagkyndige og Energikonsulenter <[email protected]>; Bryggeriforeningen

<[email protected]>; Business Danmark <[email protected]>; Børne- og

Undervisningsministeriet <[email protected]>; Centralorganisationens Fællesudvalg (CFU) <[email protected]>; CEPOS

<[email protected]>; CEREDA <[email protected]>; CG-Komite <[email protected]>; CO10 <[email protected]>;

COMPUTERSHARE A/S <[email protected]>; COOP DANMARK A/S <[email protected]>; Copenhagen

Business School (CBS) <[email protected]>; CO-søfart <[email protected]>; Danish Venture Capital and Private Equity

Association (DVCA) <[email protected]>; Danmarks Fiskeriforening (mail <[email protected]>; DANMARKS

KIRKETJENERFORENING <[email protected]>; DANMARKS KORDEGNEFORENING <[email protected]>;

DANMARKS NATIONALBANK <[email protected]>; DANMARKS RESTAURANTER & CAFEER

<[email protected]>; DANMARKS SKIBSKREDIT A/S <[email protected]>; Danmarks Statistik <[email protected]>;

DANSK AKTIONÆRFORENING <[email protected]>; Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>; Dansk Detail

<[email protected]>; Dansk Ejendomsmæglerforening <[email protected]>; DANSK ERHVERV <[email protected]>;

Dansk Erhvervsfremme <[email protected]>; Dansk Industri <[email protected]>; Dansk Investor Relations

Forening (DIRF) <[email protected]>; DANSK IVÆRKSÆTTER FORENING <[email protected]>; Dansk kirkemusikerforening

<[email protected]>; Dansk Metal <[email protected]>; Dansk Organist og Kantor Samfund

<[email protected]>; Dansk Standard <[email protected]>; Dansk Supermarked A/S <[email protected]>;

Dansk Sygeplejeråd <[email protected]>; Dansk Teater <[email protected]>; DANSK TRANSPORT OG LOGISTIK (DTL)

<[email protected]>; Danske Advokater <[email protected]>; Danske Annoncører og Markedsførere

<[email protected]>; Danske Byggerier <[email protected]>; Danske Cykelhandlere <[email protected]>;

Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening <[email protected]>; Danske Guldsmede og Urmagere

<[email protected]>; Danske Handicaporganisationer (DH) <[email protected]>; Danske Helsekostforretningers

Brancheforening <[email protected]>; Danske Maritime <[email protected]>; Danske Rederier

<[email protected]>; Danske Regioner <[email protected]>; Danske Shipping- og Havnevirksomheder

<[email protected]>; Danske Speditører <[email protected]>; Datatilsynet <[email protected]>; De

Økonomiske Råd <[email protected]>; Den Danske Aktuarforening <[email protected]>; DEN DANSKE

DOMMERFORENING <[email protected]>; Den Danske Finansanalytikerforening <[email protected]>; DEN

DANSKE FONDSMÆGLERFORENING <[email protected]>; Den Danske Præsteforening

<[email protected]>; Det Faglige Hus - A-kasse <[email protected]>; Digitaliserings- og

Ligestillingsministeriet <[email protected]>; Digitaliseringsstyrelsen <[email protected]>; DSK, DE SAMVIRKENDE KØBMÆND

<[email protected]>; Effektivit Landbrug <[email protected]>; Erhvervsministeriet <[email protected]>;

Erhvervsstyrelsen <[email protected]>; Fagbevægelsens Hovedorganisation <[email protected]>; Fagligt Fælles forbund

<[email protected]>; Finans Danmark <[email protected]>; FINANSFORBUNDET <[email protected]>;

FINANSIEL STABILITET <[email protected]>; Finansministeriets postkasse <[email protected]>; finanssektorens

arbejdsgiverforening <[email protected]>; FOA <[email protected]>; Forbundet af kirke- og Kirkegårdsansatte

<[email protected]>; FORENINGEN AF DANSKE KIRKEGÅRDSLEDERE KLUBKONTINGENT

<[email protected]>; FORENINGEN DANSKE REVISORER <[email protected]>; Forhandlingsfællesskabet

<[email protected]>; Forsikring og Pension <[email protected]>; Forsvarsministeriet <[email protected]>; Frie

Funktionærer <[email protected]>; FSR - danske revisorer <[email protected]>; FYNS STIFTSKONVENT <[email protected]>;

Fødevareministeriet <[email protected]>; GARTNERI- LAND- OG SKOVBRUGETS ARBEJDSGIVERE <[email protected]>;

[email protected];

Grakom <[email protected]>; Helsingør Stiftsadministration <[email protected]>; HK Danmark

<[email protected]>; HORESTA <[email protected]>; IDA Ingeniørforeningen i Danmark <[email protected]>; Indenrigs- og

Sundhedsministeriet <[email protected]>; Intertrust Depositary Services (Denmark) A/S

<[email protected]>; IT-Branchen <[email protected]>; ITD Arbejdsgiver <[email protected]>;

Justitsministeriet <[email protected]>; Kirkekultur.nu <[email protected]>; Kirkeministeriet <[email protected]>;

[email protected]; [email protected];

Kommunekredit <[email protected]>; Kommunernes Landsforening

<[email protected]>; Kooperationen <[email protected]>; Kristelig A-kasse <[email protected]>; KRISTELIG

ARBEJDSGIVERFORENING <[email protected]>; Kulturministeriet <[email protected]>; Kuratorforeningen

<[email protected]>; Københavns Stift <[email protected]>; Københavns Universitet <[email protected]>; Landbrug og

fødevarer <[email protected]>; Landsdækkende Banker <[email protected]>; Landsforeningen af Menighedsråd

<[email protected]>; LEDERNE <[email protected]>; LEDERNES HOVEDORGANISATION

<[email protected]>; Lokale Pengeinstitutter <[email protected]>; Lolland-Falsters Stifts Sociale Arbejde

<[email protected]>; Lønmodtagernes Dyrtidsfond <[email protected]>; Managementrådgiverne

<[email protected]>; Maskinmestrenes Forening <[email protected]>; Miljøministeriet <[email protected]>;

Nasdaq (First North) <[email protected]>; Nasdaq OMX Copenhagen A/S <[email protected]>;

Nærbutikkernes Landsforening <[email protected]>; OAO <[email protected]>; Organistforeningen

<[email protected]>; Oxfam IBIS <[email protected]>; Penneo <[email protected]>; Provsteforeningen

<[email protected]>; RAD FP Sikker <[email protected]>; Ribe Stift <[email protected]>; Rigsombuddet <[email protected]>;

Rigsrevisionen <[email protected]>; Roskilde Universitetscenter <[email protected]>; SEGS ApS <[email protected]>;

Skatteministeriet <[email protected]>; Skattestyrelsen (Blanketter) <[email protected]>; SMV Danmark

<[email protected]>; Social-, Bolig- og Ældreministeriet <[email protected]>; Sports Branchen DK

<[email protected]>; Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet <[email protected]>; Statsministeriet

<[email protected]>; Syddansk Universitet (University of Southern Denmark) <[email protected]>; Team Effektiv Regulering

<[email protected]>; Transportministeriet <[email protected]>; Udbetaling Danmark <[email protected]>;

Uddannelses- og Forskningsministeriet <[email protected]>; Udenrigsministeriet <[email protected]>; Udlændinge- og

Integrationsministeriet <[email protected]>; Viborg Stift <[email protected]>; VP SECURITIES A/S <[email protected]>; XBRL

Denmark <[email protected]>; Økonomiministeriet <[email protected]>; Aalborg Stiftsøvrighed <[email protected]>; AAU/ESDH-

sekretariatet <[email protected]>; Aarhus BSS <[email protected]>; Aarhus Universitet <[email protected]>

Emne:

Ekstern høring - forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelse af store bededag som helligdag (BM Id nr.:

305725)

Se venligst vedhæftede.

Med venlig hilsen

Sagsstyringsenheden

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20 | 1060 København K

T 72 20 50 00 |

[email protected]

| www.bm.dk

Ministry of Employment

Holmens Kanal 20 | 1060 Copenhagen

T +45 72 20 50 00 |

[email protected]

| www.bm.dk