Kirkeudvalget 2022-23 (2. samling)
KIU Alm.del Bilag 19
Offentligt
HØRINGSNOTAT
Resumé og kommentarer til høringssvar ved-
rørende forslag til lov om konsekvenser ved
afskaffelsen af store bededag som helligdag
23. januar 2023
J.nr. 2023 - 197
CAIJ
Ditte Lings Fiala
Indledning
Der er modtaget høringssvar fra Advokatrådet, Akademikerne, Aldrig Mere Krig,
alle biskopper, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Tillægs Pension (ATP), Arbejds-
retten, Business Danmark, Centralorganisationen Søfart (CO Søfart), Coop Dan-
mark A/S, Danmarks Kirketjenerforening, Danmarks Provsteforening, Danmarks
Restauranter og Caféer (DRC), Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Erhverv,
Dansk Psykolog Forening, Dansk Teater, Danske Advokater, Danske A-Kasser,
Danske Kirkers Råd, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske Revisorer (FSR),
Danske Speditører, De Samvirkende Købmænd (DSK), Den Danske Aktuarfor-
ening, Det Faglige Hus, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Finanssektorens
Arbejdsgiverforening (FA), FLDG, FOA Frederikssund, Foreningen af Danske
Lægestuderende (FADL), Foreningen Evangelist, Forsikring & Pension (F&P),
Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), Grundtvigsk Forum, HK
Post og Kommunikation, Indre Mission, ITD Arbejdsgiver, Jordemoderforeningen,
Kommunernes Landsforening (KL), Kristelig Arbejdsgiverforening (Arbejdsgiver-
foreningen KA), Kristelig A-kasse og Kristelig Fagforening (Krifa), Landbrug og
Fødevarer, Landsforeningen af Menighedsråd, Lederne, Maskinmestrenes For-
ening, Patientforeningen, Præsteforeningen, SMVdanmark, Strandmarks Sogns
Menighedsråd, Studenteransattes Landsforening (SUL), Viborg Domssogns Me-
nighedsråd, Ældre Sagen og Aalborg Universitet.
Ankestyrelsen, Arbejdsretten, Den Danske Aktuarforening og Aalborg Universitet
har ikke haft bemærkninger til lovforslaget.
Generelle bemærkninger
Kritik af at afskaffe store bededag som helligdag ved kgl. resolution
Flere organisationer og foreninger forholder sig meget kritisk til, at regeringen har
blandet sig i kirkens indre anliggender. Nedenfor er et resumé af tilbagemeldin-
gerne herom.
Folkekirkens 10 biskopper anfører i et fælles høringssvar, at de er imod, at bededag
ophører med at være en helligdag og fridag. Biskopperne nævner, at regering og
Folketinget siden grundloven alene regulerer folkekirkens ydre anliggender, hvor-
imod de indre anliggender ikke reguleres i Folketinget. Endvidere anføres det, at
lovforslaget er baseret på, at regeringen uden folkekirkens medvirken vil regulere
kirkens indre anliggender. Det anføres, at folkekirkens indre anliggender reguleres
ved kgl. resolution efter langvarige processer i folkekirken, hvorefter biskopperne
fremlægger et forslag til kirkeministeren. Det anføres, at når regeringen uden om
folkekirken vil afskaffe bededag som helligdag, overskrider staten en grænse, der