KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 19: Kopi af høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering vedr. forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag, fra beskæftigelsesministeren

Kirkeudvalget 2022-23 (2. samling)
KIU Alm.del Bilag 19
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Resumé og kommentarer til høringssvar ved-

rørende forslag til lov om konsekvenser ved

afskaffelsen af store bededag som helligdag

23. januar 2023

J.nr. 2023 - 197

CAIJ

Ditte Lings Fiala

Indledning

Der er modtaget høringssvar fra Advokatrådet, Akademikerne, Aldrig Mere Krig,

alle biskopper, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Tillægs Pension (ATP), Arbejds-

retten, Business Danmark, Centralorganisationen Søfart (CO Søfart), Coop Dan-

mark A/S, Danmarks Kirketjenerforening, Danmarks Provsteforening, Danmarks

Restauranter og Caféer (DRC), Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Erhverv,

Dansk Psykolog Forening, Dansk Teater, Danske Advokater, Danske A-Kasser,

Danske Kirkers Råd, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske Revisorer (FSR),

Danske Speditører, De Samvirkende Købmænd (DSK), Den Danske Aktuarfor-

ening, Det Faglige Hus, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Finanssektorens

Arbejdsgiverforening (FA), FLDG, FOA Frederikssund, Foreningen af Danske

Lægestuderende (FADL), Foreningen Evangelist, Forsikring & Pension (F&P),

Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), Grundtvigsk Forum, HK

Post og Kommunikation, Indre Mission, ITD Arbejdsgiver, Jordemoderforeningen,

Kommunernes Landsforening (KL), Kristelig Arbejdsgiverforening (Arbejdsgiver-

foreningen KA), Kristelig A-kasse og Kristelig Fagforening (Krifa), Landbrug og

Fødevarer, Landsforeningen af Menighedsråd, Lederne, Maskinmestrenes For-

ening, Patientforeningen, Præsteforeningen, SMVdanmark, Strandmarks Sogns

Menighedsråd, Studenteransattes Landsforening (SUL), Viborg Domssogns Me-

nighedsråd, Ældre Sagen og Aalborg Universitet.

Ankestyrelsen, Arbejdsretten, Den Danske Aktuarforening og Aalborg Universitet

har ikke haft bemærkninger til lovforslaget.

Generelle bemærkninger

Kritik af at afskaffe store bededag som helligdag ved kgl. resolution

Flere organisationer og foreninger forholder sig meget kritisk til, at regeringen har

blandet sig i kirkens indre anliggender. Nedenfor er et resumé af tilbagemeldin-

gerne herom.

Folkekirkens 10 biskopper anfører i et fælles høringssvar, at de er imod, at bededag

ophører med at være en helligdag og fridag. Biskopperne nævner, at regering og

Folketinget siden grundloven alene regulerer folkekirkens ydre anliggender, hvor-

imod de indre anliggender ikke reguleres i Folketinget. Endvidere anføres det, at

lovforslaget er baseret på, at regeringen uden folkekirkens medvirken vil regulere

kirkens indre anliggender. Det anføres, at folkekirkens indre anliggender reguleres

ved kgl. resolution efter langvarige processer i folkekirken, hvorefter biskopperne

fremlægger et forslag til kirkeministeren. Det anføres, at når regeringen uden om

folkekirken vil afskaffe bededag som helligdag, overskrider staten en grænse, der

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 19: Kopi af høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering vedr. forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag, fra beskæftigelsesministeren

ikke er blevet overskredet i flere hundrede år. Det nævnes, at helligdage godt kan

ændres, men at første skridt i givet fald er, at folkekirken drøfter og biskopperne

indstiller ændringer i Alterbogen til kgl. autorisation; først herefter kan der ændres

i fridagsreguleringen. Ligeledes anførers det, at folkekirkens helligdage altid har

været ledsaget af fridage, og at det vil være et brud på en langvarig tradition ikke at

knytte fridage til helligdage.

Folkekirkens 10 biskopper anfører, at der siden alterbogen af 1992, der er autorise-

ret ved kgl. resolution, ikke har været en benævnelse ”store bededag”, men blot

”bededag”. ”Store bededag” findes således ikke i den almindelige lovgivning eller i

den kirkelige alterbog.

Afslutningsvis bemærker folkekirkens 10 biskopper, at metoden vil være med til at

definere staten på en ny måde over for kirken.

Danmarks Provsteforening (Provsteforeningen) anfører, at der er tradition for en

balance mellem stat og kirke, hvor regering og Folketing alene lovgiver omkring

kirkens indre anliggender, på foranledning af folkekirken selv. Det anføres også, at

det nogle få gange er sket, at en regering har truffet beslutning om indre kirkelige

anliggender, på trods af folkekirken. Foreningen understreger, at det ikke er ude-

lukket, at der kan afskaffes en helligdag, men sætter spørgsmålstegn ved, om det er

regeringens opgave at afskaffe henholdsvis anskaffe helligdage. Endvidere anføres

det, at Provsteforeningen ikke har været inviteret med i nogen form for dialog om

lovforslaget. Provsteforeningen opfordrer til, at lovforslagets frafaldes.

Præsteforeningen gør klar indsigelse imod forslaget om at afskaffe bededag. Det

anføres, at der ikke er iværksat et arbejde med inddragelse af de relevante parter,

herunder folkekirkens interessenter og organisationer. Præsteforeningen tilslutter

sig høringssvar fra bl.a. Akademikerne og biskopperne, og henviser i den forbin-

delse til det af biskopperne anførte, hvorefter der med forslaget ses et brud med den

praksis, at Folketinget ikke går ind og regulerer forhold, der får indflydelse på de

folkekirkelige ritualer mv.

Akademikerne tilslutter sig Præsteforeningens høringssvar.

Danske Kirkers Råd anfører, at man støtter biskoppernes og andre kirkelige aktø-

rers kritik af forslaget. Danske Kirkers Råd anser det som et brud på en meget lang

tradition, at regeringen blander sig i folkekirkens indre anliggender. Endvidere an-

føres det, at den manglende dialog med de kirkelige aktører i forbindelse med lov-

forslaget er problematisk og et brud med den danske samfundsmodel, der er kende-

tegnet ved netop samtale og inddragelse.

Grundtvigsk Forum anfører, at regeringen har ageret uhensigtsmæssigt i forhold til

folkekirken, der ikke har efterspurgt afskaffelsen af store bededag. Endvidere anfø-

res det, at regeringen af egen drift har foreslået afskaffelse og derefter ikke efter-

spurgt en vurdering hos de valgte repræsentanter i folkekirken og dens teologisk

sagkyndige ledelse om de kirkelige konsekvenser ved forslaget. Det anføres, at der

siden grundlovens indførelse har været en forståelse for, at regering og Folketing

har hørt folkekirkens parter, når der blev lovgivet om folkekirkens ydre anliggen-

der og ved kgl. resolution fastsat regler for de indre anliggender. Endvidere anføres

det, at gennemførelsen vil være et markant brud med denne tradition. Det anføres,

at gennemførelsen vil være et brud på praksis og fortolkning af grundlovens § 4,

hvor kirken understøttes af staten, og at en afskaffelse af store bededag uden forud-

gående samtale og teologisk efterprøvning indebærer risiko for, at balancen mellem

stat og kirke forskydes, og for at skabe præcedens for en statslig styring af folkekir-

ken og tilsidesættelse af læreembederne i spørgsmål vedrørende kirkens indre for-

hold. Det nævnes afslutningsvis, at høringssvaret ikke angiver, at det er umuligt at

ændre i helligdagskalenderen, men appellerer til, at regeringen anerkender, at af-

skaffelse af en helligdag hører under kirkens indre anliggender. Endelig anbefales

det, at helligdage fortsat er fridage.

Indre Mission anfører, at man ikke støtter lovforslaget, og anbefaler, at regeringen

trækker det tilbage. Indre Mission anfører, at den manglende støtte til forslaget bl.a.

handler om manglende forståelse og respekt for folkekirkens indre anliggender.

Endvidere henvises til, at der siden grundlovens indførelse har været en forståelse

for, at regering og Folketing har hørt folkekirkens parter, når der blev lovgivet om

folkekirkens ydre anliggender og ved kgl. resolution fastsat regler for de indre an-

liggender. Det anføres, at vedtagelsen vil være et markant brud med traditionen for,

at folkekirken understøttes af staten.

Landsforeningen af Menighedsråd anfører, at proceduren for afskaffelsen som be-

skrevet i lovforslagets indledning tilsidesætter folkekirkeordningen. Det anføres

endvidere, at folkekirkeordningen i dag beror på, at folkekirken (biskopperne) som

minimum inddrages i ændringer af folkekirkens indre anliggender, som f.eks. æn-

dring af helligdage. Landsforeningen har noteret sig, at kirkeministeren agter at

inddrage biskopperne i udfærdigelsen af en kgl. resolution om afskaffelse af store

bededag. I den forbindelse anføres det, at det bør fremgå af lovforslaget, at kirke-

ministeren forpligtes til at inddrage biskopperne i den påtænkte afskaffelse af bede-

dag som en helligdag.

Foreningen Evangelist er uenig i lovforslaget og mener, at store bededag skal beva-

res som en helligdag, og der må findes andre muligheder.

Menighedsrådet i Strandmarks Sogn og Menighedsrådet i Viborg Domsogn opfor-

drer regeringen til at trække forslaget om at afskaffe store bededag tilbage.

Det Faglige Hus opfordrer regeringen til ikke at fremsætte forslaget og finde finan-

siering på anden vis.

FLDG anfører, at regeringen og Folketinget foretager en utilstedelig indgreb i fol-

kekirkens indre anliggender og bryder med de almindelige principper for sags-

gange på arbejdsmarkedsområdet. FLDG foreslår, at 7 helligdage, der blev afskaf-

fet i 1770, bliver genindført og anfører, at genindførelsen kan opvejes ved afskaf-

felse af en ferieuge.

Patientforeningen peger på afskaffelsen af en fri- og helligdag er et indgreb i dansk

kultur som sker uden forudgående drøftelse med arbejdsmarkedets parter og uden

drøftelse med centrale kirkelige organisationer. Det anføres endvidere, at biskop-

per, Provsteforening, Præsteforening og Menighedsrådsforeningen er imod forsla-

get, da det er et brud på folkekirkens selvstændighed.

Danmarks Kirketjenerforening anerkender, at en regering kan lave ændringer, som

kan være upopulære, men bemærker, at havde regeringen brugt tiden fornuftigt

ville den have rådført sig før et forslag, som præsenteret. Danmarks Kirketjenerfor-

eninger mener at det er dybt kritisabelt ikke at inddrage de implicerede parter, her-

under tromle henover den danske folkekirke. Danmarks Kirketjenerforening for-

slår, at

lønmodtagere arbejder 15 minutter mere om ugen hele året. Kun få

ville bemærke det, og samtidigt ville det også medvirke til, at store bededag

fortsat kan bruges til konfirmationer, forlænget weekend eller afslapning i

en stresset hverdag

Kristelig A-kasse og Kristelig Fagforening (Krifa) er i mod forslaget om afskaf-

felse af store bededag. Det skyldes værdimæssige og politiske grunde, herunder

kirkelige hensyn.

Danmarks Restauranter og Caféer (DRC) ønsker ikke at afskaffe store bededag,

som er en dag med mange traditioner, men foreslår, at den flyttes til fx 1. søndag i

maj.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at lovforslaget vedrører konsekvenserne ved

afskaffelsen af store bededag som helligdag. Beskæftigelsesministeriet har indhen-

tet bidrag fra Kirkeministeriet, som oplyser, at afskaffelsen som sådan af store be-

dedag som helligdag vil ske ved kgl. resolution efter indstilling fra kirkeministeren.

Hvis lovforslaget vedtages, påtænkes der udfærdiget en kgl. Resolution som påtæn-

kes at have virkning fra 1. januar 2024, hvor loven træder i kraft, og det forventes,

at resolutionen kan underskrives af Majestæten samtidig med, at lovforslaget stad-

fæstes.

Store bededag er indført som helligdag ved kgl. forordning af 27. marts 1686. De

øvrige helligdage er reguleret i Danske Lov og i kgl. forordning fra 1770. Alterbo-

gen er autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 og fastsætter ikke, hvilke

dage der er helligdage, men fastlægger kollekter og bibelske læsninger til de en-

kelte søn- og helligdage samt juleaftensdag. Dagen benævnes i den autoriserede

Alterbog ”Bededag”, men i almen omtale som ”store bededag”. Det vurderes der-

for, at anvendelsen af ”Bededag” i lovforslaget vil give anledning til unødig forvir-

ring.

Siden 1849 har regeringen i kraft af en sædvane ved vedkommende minister haft

kompetencen til den retlige regulering af folkekirkens indre anliggender. Regule-

ringen sker gennem kgl. resolution eller kgl. anordning, der udstedes efter kirkemi-

nisterens indstilling og på kirkeministerens ansvar. Denne sædvane har ikke

grundlovskraft, hvilket indebærer, at den principielt ikke afskærer Folketinget fra

til enhver tid at beslutte at lovgive på disse områder. Det er kun kirkeministeren,

som kan anmode om en kgl. resolution eller kgl. anordning, og der er hverken ved

lovgivning, der er vedtaget af Folketinget, eller på anden måde fastsat regler om,

hvilken fremgangsmåde kirkeministeren skal anvende i forbindelse med regulering

af folkekirkens indre anliggender. Der er således ikke fastlagt regler om procedu-

ren, der fører frem til en indstilling om kgl. resolution, men traditionelt orienterer

kirkeministeren sig bredt i folkekirken og rådfører sig med biskopperne. Det er

derfor ikke korrekt, når flere høringssvar nævner, at ændringer af indre anliggen-

der kun kan foretages på initiativ fra folkekirken.

Det bemærkes, at kirkeministeren i juledagene 2022 tog kontakt til biskopperne for

at bede om en vurdering af, hvilken helligdag der skulle afskaffes. Biskoppernes

svar af 3. og 10. januar 2023 har indgået i regeringens beslutning om at foreslå af-

skaffelse af store bededag. Der har endvidere været afholdt møde med biskopperne

den 20. januar 2023, hvor forslaget om afskaffelse af store bededag er blevet drøf-

tet. Kirkeministeren har desuden bedt biskopperne overveje, hvilke konsekvenser

afskaffelse af store bededag skal have for alterbogen, og hvem der skal inddrages i

det videre arbejde. Der er således ikke tale om, at der ikke har været eller vil være

dialog med folkekirken om udmøntningen af forslaget om at afskaffe en helligdag,

herunder i forhold til de afledte konsekvenser for folkekirkens alterbog m.v.

Anerkender formålet om at øge arbejdsudbuddet

Flere organisationer og foreninger anerkender formålet bag loven om at øge ar-

bejdsudbuddet. Nedenfor er et resumé af tilbagemeldingerne herom.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) finder det positivt, at regeringen med forslaget

om at afskaffe store bededag vil øge arbejdsudbuddet med 8.500 personer. Det er

afgørende for danskernes velfærd, at arbejdsudbuddet øges markant. Afskaffelse af

store bededag har ikke været et af DA’s forslag til at øge arbejdsudbuddet. Samlet

set er DA positive overfor formålet i regeringens initiativ om at skaffe mere ar-

bejdskraft og økonomisk råderum, men finder vejen derhen problematisk.

Danske Rederier og Dansk Erhverv tilslutter sig DA’s høringssvar.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) er enige i ambitionen om at skaffe et

større arbejdsudbud. FA kvitterer for, at man aktivt gør en indsats herfor.

Kommunernes Landsforening (KL) kvitterer for at regeringen ønsker at øge ar-

bejdsudbuddet, det er helt afgørende for løsningen af de mange velfærdsopgaver.

Danske Regioner ser positivt på forslag, der kan øge arbejdsudbuddet, da det at

skaffe den nødvendige arbejdskraft er en aktuel og voksende udfordring.

Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) er enige i, at det er nød-

vendigt med tiltag, der øger arbejdsbuddet.

ITD Arbejdsgiver anerkender formålet med at skaffe et øget arbejdsudbud, og af-

skaffelsen af en søgnehelligdag kan være en måde at opnå det på.

Landbrug og Fødevarer bemærker, at der er mangel på arbejdskraft i den danske

fødevaresektor og bakker op om forslag, der øger arbejdsudbuddet og sikrer vækst

og udvikling i alle dele af landet.

SMVdanmark fremhæver, at lovforslaget vil bidrage til et øget arbejdsudbud, og

ser en særlig værdi i den løsningsmodel, da den bringer finansiering og frigør ar-

bejdskraft til at løse de vigtige opgaver, den private og offentlige sektor står over-

for.

Lederne anerkender, at mange vil opleve, at det vil gøre ondt og griber ind i deres

liv – men situationen er alvorlig, og der er brug for nye initiativer. Der er ingen

lette løsninger på at skaffe arbejdsudbud. Derfor kan løsninger være nødvendige og

dermed acceptable.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at lovforslaget er en opfølgning på regerings-

grundlaget Ansvar for Danmark som regeringen præsenterede den 14. december

2022. Det fremgår heraf, at regeringen i valgperioden vil træffe politiske beslutnin-

ger, der øger den strukturelle beskæftigelse med 45.000 fuldtidspersoner i 2030

samt tilvejebringer ny finansiering for 11 mia. kr. i 2030. Med afsæt i regerings-

grundlaget ”Ansvar for Danmark” og planen ”Velfærd 2.0 – et reformprogram,

som udvikler Danmark” – vil der blive truffet konkrete politiske beslutninger, der i

2030 øger den strukturelle beskæftigelse med ca. 31.500 fuldtidspersoner, hvoraf

de 4.000 fuldtidspersoner tilvejebringes gennem et nyt erhvervsstøttesystem. Med

initiativerne i regeringsgrundlaget og reformprogrammet øges BNP med 1 pct.

svarende til 26 mia. kr. i 2030. Det forventes, at afskaffelsen af store bededag og

det at gøre den til en almindelig arbejdsdag vil øge den effektive arbejdstid. For-

slaget vil øge arbejdsudbuddet med 8.500 personer i 2030.

Kritik af koblingen til forsvarsudgifter

Flere organisationer og foreninger har udtrykt kritik af koblingen til forsvarsudgif-

ter. Nedenfor er et resumé af tilbagemeldingerne herom.

Danske Kirkers Råd finder argumentet om at afskaffelsen skal finansiere et øget

forsvarsbudget ejendommeligt.

Danmarks Kirketjenerforening finder det kritisabelt at gå med et forslag af denne

karakter, uden at det har været nævnt i valgkampen. Det havde desuden været et

gunstigere argument for regeringen, hvis forslaget skulle finansiere sundhedsvæse-

net end ”krigsmateriel”.

Foreningen Aldrig Mere Krig er imod afskaffelsen af en helligdag med henblik på

at øge forsvarsudgifterne. Det er ifølge foreningen ikke en løsning at satse på vold-

sommere militære midler til at løse Ruslands invasion i Ukraine.

Viborg Domsogns Menighedsråd er i mod afskaffelsen af store bededag, og at et

provenu herfra skal bruges til dækning af forsvarsudgifter.

Indre Mission er imod forslaget om at afskaffe store bededag og bruge dette til at

øge forsvarsudgifterne, og mener, at der må være andre måder.

FLDG er imod forslaget og koblingen til forsvarsudgifter.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det fremgår af regeringsgrundlaget, at re-

geringen vil tage ansvar for den helt særlige sikkerhedsmæssige situation, som

Danmark står i. Det fremgår endvidere, at regeringen vil fremsætte et lovforslag,

der skal afskaffe en helligdag fra og med 2024 med henblik på at finansiere de

øgede udgifter til forsvaret. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at re-

geringen finder, at der er behov for, at alle bidrager til vores fælles sikkerhed, og

det skal ske ved de nødvendige prioriteringer. Lovforslaget skal bidrage med finan-

siering, som skal bruges til de øgede udgifter til forsvaret. Hermed sikres der fi-

nansiering, så der fortsat også kan ske prioritering af udgifter på andre områder.

Kritik af indblanding i den danske arbejdsmarkedsmodel

Flere organisationer og foreninger anser lovforslaget som indblanding i den danske

model, og forholder sig meget kritisk hertil. Neden for er et resumé af tilbagemel-

dingerne herpå.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) anfører, at lovforslaget er et eklatant brud

med den danske model, hvor det er arbejdsmarkedets parter, der regulerer løn- og

arbejdsvilkår via kollektive overenskomster. FH betragter lovforslaget som et ind-

greb i allerede indgåede kollektive overenskomster. Der er efter FHs opfattelse stor

risiko for, at den generelle løsning i lovforslaget får store konsekvenser for det fin-

maskede system, som overenskomster og lokalaftaler udgør. Det er ikke muligt at

afdække dette i den komprimerede proces. FH fremlægger en række konkrete ek-

sempler her på. Det anføres dog, at listen ikke er udtømmende. Der henvises til FHs

høringssvar side 19-23, hvor der ligeledes fremgår en række spørgsmål om, hvordan

lovforslaget får indvirkning på en række konkrete overenskomster.

FH anfører endvidere, lovforslaget åbner mulighed for, at fremtidige regeringer vil

gribe ind i den danske model med henvisning til behovet for finansiering.

Videre anfører FH, at regeringen ikke kompenserer lønmodtagerne tilstrækkeligt for

at afskaffe en helligdag. Der kompenseres alene for, hvad der svarer til en hverdag,

hvilket ikke tilsvarer, at det er en helligdag, der fjernes.

FH er derudover meget utilfredse med processen, idet de ikke er blevet inddraget.

Det fremhæves, at FH har været meget kreative med et højt antal af trepartsaftaler,

og processen omkring lovforslaget ses som en ændring i forståelsen af en danske

model.

Akademikerne finder det uacceptabelt, at lovforslaget griber ind i den danske afta-

lemodel uden inddragelse af arbejdsmarkedets parter. Med lovforslaget forskydes

de balancer, som arbejdsmarkedets parter er enige om. Akademikerne advarer

stærkt mod præcedens i forhold til politisk at regulere løn- og arbejdsvilkår uden

inddragelse af arbejdsmarkedets parter. Foreningen af Danske Lægestuderende

(FADL) tilslutter sig Akademikernes høringssvar.

Centralorganisationen Søfart (CO Søfart) finder, at lovforslaget er i strid med den

danske model, hvor det er arbejdsmarkedets parter, der aftaler arbejdstiden. CO Sø-

fart bemærker derudover, at danske fagforeninger ikke har overenskomster for

udenlandske søfarende, jf. DIS-loven. Derfor foreslås implementeringen for søfar-

ten sker ved særlig bekendtgørelse efter trepartsforhandlinger mellem erhvervets

parter i regi af Erhvervsministeriet/Søfartsstyrelsen.

Dansk Psykolog Forening bemærker, at regeringen med lovforslaget ikke respekte-

rer den danske aftalemodel, da lovforslaget griber ind i forhold, som arbejdsmarke-

dets parter normalt selv vil skulle forhandle. Dansk Psykolog Forening opfordrer

på det kraftigste til at invitere til trepartsforhandlinger.

Præsteforeningen er imod forslaget og udtrykker forundring over, at der sker denne

indblanding uden drøftelser med arbejdsmarkedets parter og opfordrer til en tre-

partsdrøftelse af forslaget.

Danske Kirketjenerforening bemærker, at det er dybt kritisabelt, at regeringen øn-

sker at gå imod fagbevægelsen, som i mange år har været central medspiller på for-

handlinger på arbejdsmarkedet. De skulle have været inddraget i en fredelig løs-

ning via trepartsforhandling. Forslaget ses om et indgreb i ”den danske model”,

som har præget arbejdsmarkedet med fredelige løsninger til gavn for landet og alle

parter.

Maskinmestrenes Forening mener, at lovforslaget er en utidig indblanding fra rege-

ringens side i aflønning og forhold, som arbejdsmarkedets parter traditionelt tager

sig af. Lovforslaget og tidspunktet for dets fremsættelse vil komplicere overens-

komstforhandlingerne på det private område. Maskinmestrenes tillæg for hellig-

dage skal genforhandles. Maskinmestrenes Forening foreslår, at der indkaldes til

trepartsforhandlinger snarest muligt.

Jordemoderforeningen støtter Akademikernes høringssvar. Jordemoderforeningen

finder, at hvis der skal ske en øgning af arbejdstiden, bør det ske inden for den danske

model. Akutpakken fra 2021 var et eksempel på, hvordan man med midlertidige løn-

midler ønskede at fastholde medarbejdere og øge aktiviteten.

Det Faglige Hus mener, at lovforslaget er et indgreb i den danske aftalemodel og

tilsidesætter 100 års tradition. Det besværliggør desuden kommende lønforhandlin-

ger for Det Faglige Hus i 2024.

Krifa peger på, at lovforslaget for at kunne gennemføres skal implementeres i over-

enskomsterne, og at disse er forskellige og dermed kan forslaget få forskellige kon-

sekvenser. Der er forskelle mellem overenskomster og forskelle inden for overens-

komster i forhold til fastlønnede og timelønnede. Der peges på forskelle i forhold

til betaling for bl.a. ferietillæg og arbejdsmarkedspensioner.

Studenteransattes Landsforbund (SUL) bemærker, at det er dybt kritisabelt, at lov-

forslaget tilsidesætter arbejdsmarkedets parters løn- og arbejdstidsaftaler i overens-

komsterne. Regeringen tilsidesætter dermed principperne i den danske model. Der

er med et indgreb af denne type en farlig præcedens for underkendelse af arbejds-

markedets parters rolle.

FADL mener, at lovforslaget udgør et uhensigtsmæssigt indgreb i den danske afta-

lemodel.

FOA Frederikssund mener, at forslaget er en utidig indblanding i arbejdsmarkedets

parters forhandlingsstof og et angreb på den danske model. Lovforslaget har øget

risikoen for en storkonflikt på det private arbejdsmarked.

DA konstaterer, at regeringen vil afskaffe store bededag som helligdag og dermed

sikre en ekstra arbejdsdag og ved lov sikre, at månedslønnede får mere i løn sva-

rende til en ekstra arbejdsdag, hvilket tages til efterretning. DA betragter ikke det,

at regeringen med kongelig resolution og lovgivning vil afskaffe store bededag

som et indgreb i overenskomsterne. DA finder dog, at lovforslaget går meget langt

i forhold til kollektive overenskomster, når der direkte fremgår, at der er bestem-

melser i disse, der ikke finder anvendelse. DA bemærker, at den type regulering al-

tid er betænkelig.

Dansk Erhverv bakker op om DA’s høringssvar.

Danske Rederier bakker op om DA’s høringssvar.

FA bemærker, at lovforslaget ikke harmonerer med den danske model, idet det en-

sidigt ved lov fastsættes, at aftaler mellem arbejdsmarkedets parter ikke finder an-

vendelse. FA anerkender, at lovgiver fastsætter, hvilke dage der er helligdage. Det

havde været ønskeligt, at det havde været overdraget til arbejdsmarkedets parter at

tilpasse aftalerne. FA ser med bekymring på udviklingen, som må anses som en

svækkelse af den danske model.

KL påpeger, at lovforslaget behandler temaer som løn og arbejdsvilkår, som der i

den danske model er lang tradition for, er et anliggende mellem arbejdsmarkedets

parter. KL er af den opfattelse, at forslaget burde have været forhandlet med arbejds-

markedets parter, idet KL også er opmærksom på, at regeringen begrunder lovforsla-

get med den helt særlige sikkerhedsmæssige situation, som Danmark står i.

Danske Regioner bemærker, at lovforslaget regulerer vilkår på det danske arbejds-

marked ved at ændre regler om arbejdstid og løn for store bededag, og ændrer vil-

kår i kollektive overenskomster, så man ikke kan støtte ret på disse. Danske Regio-

ner er af den opfattelse, at grundlæggende ændringer, som den foreslåede, skal ske

i samarbejde med arbejdsmarkedets parter for at være om den danske model.

Kristelig Arbejdsgiverforening (Arbejdsgiverforeningen KA) opfordrer til, at be-

slutningen om at afskaffe en helligdag overlades til overenskomstparterne på det

danske arbejdsmarked og hvordan det implementeres i overenskomsterne. Lov-

forslaget rører ved hårfine balancer i de indgåede overenskomster. Der er fx ind-

gået aftaler om søgnehelligdagsbetaling, som bør reduceres i forhold til færre hel-

ligdage. Desuden ændrer lovforslagets bemærkninger om krav om, at der i forhold

til løntillægget skal tages hensyn til lønmodtagere, der ikke modtager fuld løn un-

der barslen, på en balance i overenskomsterne.

GLS-A mener, at den valgte fremgangsmåde i forslaget er problematisk, da det æn-

drer i overenskomsterne og kan skabe fortolkningstvister, og det griber ind i den

kollektive aftaleautonomi.

ITD Arbejdsgiver finder lovforslaget betænkeligt, idet lovforslaget går for vidt i sin

detaljeringsregulering af følgerne af, at store bededag ikke længere skal være en

helligdag, herunder i forhold til kollektive overenskomster. ITD Arbejdsgiver øn-

sker den danske moderniseret, så der bliver plads til andre aktører, så bør den

grundlæggende fordeling mellem arbejdsmarkedets parter og staten respekteres.

Det ses som et nybrud, at der flere steder i lovforslaget kan læses, hvordan de kol-

lektive overenskomster skal forstås. Det er normalt overenskomstparternes opgave

at fortolke overenskomsterne. ITD Arbejdsgiver finder at det fortsat bør være så-

dan. ITD Arbejdsgiver foreslår derfor, at regeringen holder sig til at afskaffe store

bededag som en helligdag og overlader til arbejdsmarkedets parter at udlede betyd-

ningen for kollektive overenskomster.

COOP Danmark mener, at forslaget principielt skal forhandles af arbejdsmarkedets

parter.

Beskæftigelsesministeriet kan til høringssvarene om lovforslagets betydning for

kollektive overenskomster, aftaler mellem arbejdsmarkedets parter og den danske

model bemærke, at regeringen har foreslået, at store bededag afskaffes som hellig-

dag fra og med 2024 ved kgl. resolution, og at store bededag fra og med 2024 bli-

ver en ekstra almindelig arbejdsdag. Lovforslaget har til formål at sikre, at store

bededag i arbejds- og ansættelsesretlig henseende anses som en almindelig ekstra

arbejdsdag. Lovforslaget sikrer desuden, at lønmodtagere, der får forøget deres

arbejdstid som følge af loven, får et løntillæg for det ekstra arbejde.

Beskæftigelsesministeriet kan desuden oplyse, at lovforslagets bemærkninger rede-

gør for, hvordan lovforslaget får virkning for kollektive overenskomster og andre

aftaler på det danske arbejdsmarked. Beskæftigelsesministeriet kan henvise til lov-

forslagets almindelige bemærkninger, hvor det fremgår, at arbejdstid og løn på det

danske arbejdsmarked først og fremmest er reguleret i kollektive overenskomster

indgået mellem arbejdsmarkedets parter eller individuelle aftaler indgået mellem

arbejdsgiveren og lønmodtageren. Med lovforslaget sikres det, at forslaget bredes

ud til alle aftaler, herunder individuelle ansættelsesaftaler, som ikke er omfattet af

en kollektiv overenskomst. Det er udfoldet i lovbemærkningerne, at lovforslaget

ikke er til hinder for, at der efter lovens ikrafttræden indgås aftale om særlige løn-

og ansættelsesvilkår på den dag, der tidligere var store bededag. Dette vil kunne

ske på samme måde som i forhold til andre almindelige arbejdsdage.

Betydning for familieliv, foreningsliv, arbejdslivsbalance

Flere organisationer og foreninger giver udtryk for, at lovforslaget vil skubbe til

balancen mellem privat- og arbejdsliv, som har betydning for lønmodtagernes triv-

sel, familieliv og foreningslivet, og forholder sig meget kritisk hertil. Neden for er

et resumé af tilbagemeldingerne herpå.

Akademikerne er bekymret for, at afskaffelsen af store bededag vil føre til et øget

arbejdspres, hvilket er den forkerte vej at gå i forhold til at sikre balance mellem ar-

bejdstid og fritid og forebygge stress.

Business Danmark er imod afskaffelsen af store bededag som en helligdag, hellig-

dage er åndehuller i et arbejdsliv med stigende stress og stigende pensionsalder.

COOP Danmark mener, at ansatte vil opleve forslaget om at fjerne en helligdag vil

give et yderligere pres for familielivet.

Dansk Psykolog Forening bemærker, at de er uenige i, at man med lovforslaget på-

lægger befolkningen at arbejde mere i en tid, hvor stress og psykisk mistrivsel fyl-

der mere end nogensinde.

Det Faglige Hus bemærker, at de fortsat vil give deres ansatte en fredagsfridag i

maj, da det ikke er tid til at presse dem eller øvrige lønmodtagere yderligere.

FADL bemærker, at lovforslaget i særlig grad rammer det danske sundhedsvæsen,

som i forvejen oplever vigende arbejdsmotivation i sammenhæng med løn- og ar-

bejdsvilkår. Fastholdes forslaget, bør der ske en retmæssig kompensation for aftalte

ulempetillæg.

FH anfører, at lovforslaget risikerer at skubbe i den forkerte retning i relation til

den stress-udfordring, der er i øjeblikket. Det anføres i den forbindelse, at det vil

sænke de finansieringsmæssige forudsigelser, der er indbygget i forslaget. FH anfø-

rer endvidere, at den øgede arbejdstid vil medføre en øget nedslidning af de løn-

modtagere med hårde fysiske jobs. Videre anfører FH, at lovforslaget fjerner en

dag, hvor mange familier har fri og derfor får anledning til at samles på tværs af

landet. Søgnehelligdagene holder familierne sammen og danner rammen om vores

skattede samvær og traditioner.

Jordemoderforeningen bemærker, at med den aktuelle rekrutterings- og fastholdel-

seskrise er det et meget dårligt signal at sende, at man med lovgivning inddrager

store bededag som fridag.

Krifa ser balance mellem arbejdsliv og privatliv som vigtig faktor når det vedrører

arbejdsglæde. Krifa ser ikke forslag om at afskaffe store bededag som en holdbar

løsning på samfundets økonomiske problemer. Til gengæld giver en forbedring i

arbejdslyst en samfundsøkonomisk gevinst. Forslaget går imod tendens i samfun-

det, hvor der – for at sikre – lange arbejdsliv, er ønske om at arbejde mindre ikke

mere.

Patientforeningen bemærker, at det i forhold til at forebygge stress er vigtigt med

valgfrihed i forhold til ønsker om at arbejde mere.

SUL peger på, at studerende på videregående uddannelser oplever et historisk pres,

der resulterer i mistrivsel og stress. SUL frygter at afskaffelsen af store bededag vil

øge dette.

Grundtvigsk Forum mener, at afskaffelsen af en helligdag har samfundsmæssige

konsekvenser og konsekvenser for foreningslivet.

SMVdanmark peger på, at valget af store bededag kan have betydning for lokale

foreninger, idet der kan finde store arrangementer afsted i store bededagsferien,

som giver meroverskud til lokale foreninger. Derfor kunne 2. pinsedag overvejes i

stedet for.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at formålet med lovforslaget er at gøre store

bededag til en almindelig arbejdsdag. Den typiske ugentlige arbejdsuge er 37 timer

og en arbejdstid forøget med en almindelig arbejdsdag vil for en fuldtidsansat

svare til en forøget arbejdstid på 7,4 timer om året. Den øgede arbejdstid forventes

desuden at kunne bidrage til at hjælpe med at skaffe arbejdskraft til en række sek-

torer i Danmark, herunder bl.a. sundhedsvæsenet, industrien m.fl.

Bemærkninger til lovforslaget

Overordnede bemærkninger til lovforslagets model

Flere organisationer og foreninger har nogle overordnede bemærkninger til lov-

forslaget. Nedenfor er et resumé af tilbagemeldingerne herom.

FH spørger til lovforslagets betydning for en række personalegrupper, herunder

weekendarbejdere, sæsonarbejdere, lønmodtagere med plustidsaftaler, fleksjob-

bere, lønmodtagere, hvor store bededag allerede er en arbejdsdag, lærlinge og ele-

ver, lønmodtagere med mere en et job.

FH bemærker, at arbejdsgiveren får en udvidet adgang til at placere arbejdstiden

udover de regler, der gælder i forvejen for ansættelsesforholdet. Det betragtes som

et unødigt indgreb i overenskomsterne. Der spørges desuden til, hvilken betydning

lovforslaget får for de ansatte efter de mange forskellige arbejdstidsbestemmelser,

der findes i overenskomsterne.

FH anfører endvidere, at det ikke er korrekt, som det fremgår af bemærkningerne,

at løn typisk aftales i kollektive overenskomster. I mindstelønsoverenskomster, er

reglerne for lønfastsættelsen fastsat i overenskomsten, og hvor det er arbejdsgiver

og lønmodtager, der aftaler lønnen inden for disse rammer. I normallønsoverens-

komster er lønnen som udgangspunkt fastsat i overenskomsten. Det anføres, at der

på en lang række overenskomstområder er fleksibel adgang til at vagtplanlægge.

Inddragelsen af store bededag vil betyde en dag mindre, hvor denne gruppe af løn-

modtagere kan regne med at have fri.

FH bemærker endvidere, at timelønnede stilles forskelligt, og at flere timelønnede

mister meget. Der henvises i den forbindelse til FHs høringssvar side 24.

FH anfører, at der fjernes en helligdag, men der kompenseres kun for en hverdag,

herunder særligt ift. at række lønmodtagere mister sit søgnehelligdagstillæg. FH

anfører, at det er tyveri ved højlys dag. FH bemærker i den forbindelse, at de for-

venter, at provenuet vil indgå i overenskomstforhandlingerne, og at de ikke forven-

ter at loven er til hinder herfor.

FH anfører endvidere, at det vil ramme de overenskomstdækkede lønmodtagere

særligt hårdt, idet det typisk er de overenskomstdækkede lønmodtagere, der modta-

ger løntillæg for arbejde på helligdage. Forringelsen af lønforholdene vil således

være større for den overenskomstdækkede gruppe.

Krifa er i mod forslaget om afskaffelse af store bededag. Det skyldes værdimæs-

sige og politiske grunde, herunder kirkelige hensyn, ligesom forslaget giver udfor-

dringer for Krifas overenskomster og juridiske forhold generelt.

SUL bemærker, at arbejdstagere som minimum skal kompenseres for den tabte hel-

ligdag, og dette indebærer, at tillæg skal være pensionsgivende og indberegnes i fe-

riegodtgørelsen.

KL bemærker, at det er hensigtsmæssigt, at der foreslås en løsning, hvor ekstra ar-

bejdstimer kan indgå i den almindelige planlægning og tilrettelæggelse af arbejdsti-

den.

KL bemærker desuden, at der er grupper på det kommunale område, hvis arbejdstid

tilrettelægges og opgøres uafhængigt af store bededag. Disse grupper forventes så-

ledes ikke at være omfattet af lovforslaget.

GLS-A bemærker, at løsningsmodellerne i lovforslaget og den praktiske virkelig

giver en række udfordringer både i forhold til individuelt og kollektivt fastsatte an-

sættelsesvilkår.

F&P læser lovforslaget sådan, at det følger normal praksis og derfor ikke har be-

tydning for, hvordan afregningen af bidrag til lønmodtagernes pensionsordning fo-

retages – derfor ingen bemærkninger.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at store bededag med lovforslaget gøres til en

almindelig arbejdsdag, hvor de løn- og ansættelsesvilkår, der gælder på alminde-

lige arbejdsdage finder anvendelse. Lovforslaget sikrer desuden, at den effektive

arbejdstid øges med en arbejdsdag om året, og at lønmodtageren får løn herfor.

Det følger af lovforslaget, at særlige aftaler, bestemmelser mv., herunder ret til fri,

kompenserende hviletid og tillæg, som er knyttet til store bededag bortfalder. Des-

uden fastsætter lovforslaget, at lønmodtageren skal have en kompensation i form af

et løntillæg, som svarer til løn for en almindelig arbejdsdag.

Beskæftigelsesministeriet bemærker endvidere, at lovforslaget omfatter alle løn-

modtagere og grupper af lønmodtagere, som i dag har særlige løn- og ansættelses-

vilkår, som følge af store bededag. Hvis en lønmodtager i sine løn- og ansættelses-

vilkår ikke har særlige forhold, som følge af store bededag, er lønmodtageren ikke

omfattet af loven. Beskæftigelsesministeriet kan desuden tilføje, at lovforslaget der-

med vil kunne have forskellig betydning for den enkelte lønmodtager, idet det af-

hænger af de aftalte vilkår. Dette vil også gælde for hver enkelt ansættelse, hvis en

lønmodtager har flere ansættelser.

Beskæftigelsesministeriet bemærker desuden, at den øgede arbejdstid, som følger

af lovforslaget, kan tilrettelægges af arbejdsgiver, som den øvrige almindelige ar-

bejdstid, og i overensstemmelse med de aftalte vilkår herfor, som findes mellem ar-

bejdsgiver og lønmodtager. Der gælder således ikke med lovforslaget andre vilkår

for arbejdstidstilrettelæggelsen af den øgede effektive arbejdstid, som følger af lov-

forslaget, end hvad der i øvrigt gælder i ansættelsesforholdet.

Beskæftigelsesministeriet har på baggrund af høringssvarene tydeliggjort den fore-

slåede model i de almindelige bemærkninger, herunder bl.a. beskrevet at lovforsla-

get ikke vil forøge den effektive arbejdstid for alle lønmodtagere. Har helligdage

ingen betydning for opgørelsen af arbejdstiden, vil den effektive arbejdstid således

ikke blive påvirket af lovforslaget. Om den foreslåede lov indebærer en forøgelse af

arbejdstiden, og i givet fald med hvor meget for den enkelte lønmodtager, vil såle-

des bero på en konkret vurdering af de aftalte vilkår for opgørelsen af arbejdstid i

det enkelte ansættelsesforhold, herunder hvad der måtte være aftalt i en eventuel

kollektiv overenskomst. Lønmodtagere, hvis effektive arbejdstid ikke forøges som

en konsekvens af den foreslåede lov, får ikke ret til et løntillæg i medfør af loven.

Derudover er det præciseret, at lovforslaget ikke er til hinder for, at der efter lo-

vens ikrafttræden indgås aftale om særlige løn- og ansættelsesvilkår på den dag,

der tidligere var store bededag. Dette vil kunne ske på samme måde som i forhold

til andre almindelige arbejdsdage.

FH bemærker, at det følger af lovforslaget på side 7, 5. afsnit, at arbejdsgiver skal

sikre kompensationen udgør 0,45 pct. af årslønnen. Der er imidlertid ikke nogen

sanktionsbestemmelser knyttet for arbejdsgivere, der ikke lever op til denne pligt,

ligesom der eksempelvis er i ferieloven. FH finder derfor, at der bør laves en sank-

tion, og den bør have et betydeligt omfang. Ideelt vil det være at sanktionen tilfal-

der den lønmodtager der er blevet snydt, da den manglende betaling angiveligt vil

være af begrænset omfang. En høj godtgørelse eller lignende vil være med til at

sikre, at inddrivelsen af løntilgodehavendet står mål med den indsats og de person-

lige ofre lønmodtageren kommer til at levere for at sikre loven bliver håndhævet.

Akademikerne mener, at, at der bør indsættes sanktionsbestemmelser og et godtgø-

relsesniveau, som sikrer en effektiv håndhævelse.

Beskæftigelsesministeriet har ikke fundet anledning til at indsætte særlige sankti-

ons- eller godtgørelsesbestemmelser i loven. Det bemærkes i den forbindelse, at

der ikke med loven er tilsigtet en ændring af almindelige arbejdsretlige ag aftale-

retlige grundsætninger, herunder at lønmodtagere skal honoreres for det arbejde,

de er antaget til, og at det i overensstemmelse med almindelig aftaleret kan udløse

misligholdelsesbeføjelser, såfremt arbejdsgiveren ikke betaler løn. Dette følger

også af, at det i lovbemærkningerne er anført, at de løn- og ansættelsesvilkår, som

i øvrigt gælder på almindelige arbejdsdage, finder anvendelse.

FH anfører, at lovforslaget kan være i strid med EMRK artikel 11 og ILO konven-

tion 87 om foreningsfrihed og konvention 98 om beskyttelse af retten til at for-

handle kollektivt. FH opfordrer i den forbindelse Beskæftigelsesministeriet til at få

Justitsministeriet til at udarbejde en redegørelse herom.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det er ministeriets vurdering, at lovforsla-

get ikke er i strid med internationale konventioner.

Bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser

Flere organisationer og foreninger har bemærkninger til de enkelte bestemmelser i

lovforslaget. Nedenfor er et resumé af tilbagemeldingerne herom.

Store Bededag anses som en almindelig arbejdsdag (§ 1)

Det Faglige Hus anfører, at det følger af lovforslaget bliver en almindelig arbejds-

dag og spørger hvad det betyder i forhold til muligheden for fremover at aftale be-

talt frihed på den dag som fx grundlovsdag mv. Det Faglige Hus spørger desuden

om, hvis det er muligt at aftale en arbejdsfridag med løn, har månedslønnede løn-

modtagere så fortsat krav på 0,45 pct. og timelønnede på løn for de arbejdstimer,

der sædvanligvis er placeret den fredag som følge af lovforslaget.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at formålet med § 1 er at fastslå, at store be-

dedag fremover er en almindelig arbejdsdag, hvor der gælder de løn- og ansættel-

sesvilkår, der i øvrigt gælder på en almindelig arbejdsdag. Der er ikke noget i lov-

forslaget, der er til hinder for at der mellem arbejdsgiver og lønmodtager indgås

aftaler om betalt frihed for fx grundlovsdag eller andre dage. Beskæftigelsesmini-

steriet bemærker desuden, at såfremt lønmodtagerens arbejdstid forøges som følge

af lovforslaget, så har lønmodtageren ret til en kompensation herfor i form af et

løntillæg for månedslønnede eller almindelig timeløn for timelønnede for erlagte

timer på store bededag. Beskæftigelsesministeriet har på baggrund af høringssva-

ret uddybende forklaret i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at lov-

forslaget ikke er til hinder for, at der efter lovens ikrafttræden indgås aftale om

særlige løn- og ansættelsesvilkår på den dag, der tidligere var store bededag. Dette

vil kunne ske på samme måde som i forhold til andre almindelige arbejdsdage.

Bortfald af bestemmelser om frihed, kompenserende frihed og ulempe-

godtgørelse (§ 2)

FH anfører, at det er et markant indgreb i overenskomstaftalerne og den balance,

som overenskomstparterne har aftalt, at de særlige betalingsordninger for at arbejde

på store bededag fjernes. Det er et uhørt indgreb i den danske model. Det vil inde-

bære en lavere gennemsnitlig timeløn for medarbejdere, der arbejder på store bede-

dag, og medarbejdere som nu skal arbejde på store bededag. Lovforslaget tager

ikke højde for kompleksiteten i denne sammenhæng, men lader det være op til ar-

bejdsgiverne at sikre, at løntillægget udgør det rette beløb.

FH bemærker, at det er uklart, om arbejdstidsforøgelsen skal gennemføres med

fuld effekt, eller om det er frivilligt for den enkelte arbejdsgiver, om denne vil

vælge at forøge arbejdstiden helt eller delvist. Og kan arbejdsgiveren vælge fra år

til år, om arbejdstidsforøgelsen anvendes, og kan den anvendes med forskellig brøk

fra år til år. FH stiller desuden spørgsmål ved, om lovforslaget indebærer, at ar-

bejdsgiver skal oplyse sine ansatte om, hvorvidt arbejdsgiver vil gøre brug af lo-

vens mulighed for en arbejdstidsforøgelse samt placeringen heraf. Videre bemær-

ker FH, om det er et vilkår der skal anføres i ansættelseskontrakten eller et tillæg

hertil.

FH bemærker, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 2, stk. 1, sidste

afsnit side 17 og første afsnit side 17, at:

”Det

følger af mange kollektive overens-

komster, at helligdage fratrækkes i opgørelsen af lønmodtagerens arbejdstid. Det

foreslåede stk. 1 vil medføre, at der på et år skal fratrækkes en helligdag mindre

end tidligere, og konsekvensen heraf vil være, at fuldtidsansatte, der har en gen-

nemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer, skal erlægge en arbejdsdag mere sva-

rende til 7,4 timer pr. år. For deltidsansatte lønmodtagere vil arbejdstiden for en ar-

bejdsdag skulle opgøres forholdsmæssigt, og den øgede arbejdstid fastsættes derfor

også forholdsmæssigt.” FH spørger i den forbindelse, hvordan skal det reguleres,

hvis reguleringen er lagt i lønbrøken.

FH fremhæver desuden, at det af bemærkningerne til § 2, stk. 1 sidste afsnit på side

18 fremgår, at:

”Det

er i forbindelse med indgåelsen af visse kollektive overens-

komster forudsat, at helligdage indgår i fx aftalte fridage. Er dette tilfældet, skal

den kollektive overenskomst forstås, så den afspejler, at store bededag er overgået

til en almindelig arbejdsdag.” FH spørger i den forbindelse, hvordan dette løses for

lønmodtagere, der har deres fulde arbejdstid placeret på dage der ikke er søgnehel-

ligdage.

CO Søfart bemærker, at lovforslaget ikke synes at tage højde for den normale tje-

nesterytme for danske søfarende, som optjener 0,8 fridag pr. tjenestedag. Desuden

bemærkes, at udenlandske søfarende normalt er skibsansatte med de danske hellig-

dage indskrevet i deres kontrakter/overenskomster.

Jordemoderforeningen mener, at det skal forudsættes i loven, at grupper, der i dag

modtager ulempeydelse for at arbejde på store bededag fremover har ret til et pro-

venu, hvis dagen ikke længere klassificeres som en helligdag.

Krifa bemærker, at bestemmelsen går unødigt langt og indskrænker aftalefriheden.

Krifa læser bestemmelsen sådan, at der ikke fremadrettet vil kunne aftales fast fri-

dag, på den dag, der tidligere var store bededag. Det er ifølge Krifa i modsætning

til aftalefriheden på alle andre dage i året.

Det Faglige Hus bemærker, at med lovforslaget tilsidesættes eksisterende aftaler

om fx frihed, og at der ikke længere kan støttes ret på disse aftaler. Der spørges til

muligheden for fremover at kunne aftale fx betalt frihed på dagen. Det bemærkes i

den forbindelse, at hvis det ikke vil være muligt, så vil det være et hidtil uset an-

greb på aftalefriheden og den danske model.

Danske Regioner bemærker i forhold til undtagelsen om opsparing til søgnehellig-

dage, herunder opsparingsprocenter og fritvalgsordninger, at på det regionale om-

råde er helligdagsbetaling for timelønnede på nogle overenskomster afhængig af

ansættelse op til helligdagen og ikke en opsparingskonto. Det bør præciseres i be-

mærkningerne, at er der ikke aftale om opsparingsprocenter, fritvalgsordning mv.,

så modtager timelønnede almindelig løn.

Landsforeningen af Menighedsråd bemærker, at fravigelsen i § 2, stk. 2, om at fri-

holde opsparing til søgnehelligdage forøger arbejdsgivernes udgifter.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at formålet med § 2 i lovforslaget er at gøre

store bededag til en almindelig arbejdsdag. Det betyder, at særlige aftaler, bestem-

melser mv., herunder ret til fri, kompenserende hviletid og tillæg, som er knyttet til

store bededag bortfalder. Der følger af dette, at det for de enkelte kollektive over-

enskomster, individuelle aftaler mv. vil være forskelligt, hvad der ændres, da det

afhænger af det aftalte.

Der kan fx være aftaler, hvor store bededag har medført en samlet nedsat årlig ar-

bejdstid for månedslønnede, ligesom der kan være aftaler, hvor arbejde på store

bededag har medført helligdagstillæg for timelønnede. Disse vilkår bortfalder med

lovforslaget. Beskæftigelsesministeriet har på baggrund af høringssvarene uddybet

i lovbemærkningerne, at § 2 finder anvendelse i forhold til gældende aftaler m.v.,

der er indgået inden lovens ikrafttræden, hvor store bededag er en helligdag, og

uanset hvordan store bededag måtte være benævnt i de omfattede vilkår. Lovforsla-

get er ikke til hinder for, at der efter lovens ikrafttræden indgås aftale om særlige

løn- og ansættelsesvilkår på den dag, der tidligere var store bededag. Dette vil

kunne ske på samme måde som i forhold til andre almindelige arbejdsdage. Har

helligdage ingen betydning for opgørelsen af arbejdstiden, vil den effektive ar-

bejdstid ikke blive påvirket af lovforslaget.

Ændringen i vilkår vil også gælde for fx deltidsansatte. Hvis deltidsansatte fx ar-

bejder 50 pct. af en fuldtidsansat og arbejdstiden er fastlagt på baggrund af et

grundlag, hvor store bededag er fraregnet arbejdstiden, så vil virkningen for løn-

modtageren være 50 pct. af den øgede arbejdstid for en fuldtidsansat. Der kan fx

også være aftaler, hvor en lønbrøk er beregnet på baggrund af en forholdsmæssig

opgørelse af arbejdstiden, og hvis der i det grundlag, der indgår i opgørelsen af

arbejdstiden er reduceret for store bededag, vil grundlaget skulle ændres med mu-

lig betydning for lønbrøken.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det også med lovforslaget lægges fast, at

særlige opsparingsprocenter til søgnehelligdagsbetaling, fritvalgskonti mv. ikke

berøres. Dette må forventes at komme til at betyde, at søgnehelligdagsbetaling bli-

ver tilsvarende større på de tilbageværende søgnehelligdage.

Løntillæg til månedslønnede for den ekstra arbejdsdag (§ 3)

FH anfører, at som FH læser lovforslaget, indebærer det for en overordnet betragt-

ning en forøgelse af den årlige arbejdstid på 7,4 timer. § 3 er indsat for at kompen-

sere for det. Det kan i den forbindelse være værd at se på, hvad det ville koste en

arbejdsgiver efter overenskomsterne at pålægge lønmodtagerne 7,4 timers ekstra

arbejde i udgangspunktet på store bededag. På de fleste private overenskomster

ville dette mindst indebære et overarbejdstillæg på 100 pct. af samtlige timer. Lov-

forslaget tager udgangspunkt i at kompensere med en dagløn, der er ansat til 0,45

pct. af årslønnen. Det er således ca. halvdelen af den betaling arbejdsgiveren ville

skulle yde.

FH kan vanskeligt se nogen begrundelser for, at lønmodtagerne ikke skal kompen-

seres fuldt ud. Det modsatte vil jo gøre, at arbejdsgiverne begunstiges ensidigt ved

lovforslaget. Løntillægget bør derfor forstørres markant for at kompensere for

dette.

FH påpeger, at det er vanskeligt at sikre, at lønmodtagerne reelt kompenseres for

den øgede arbejdstid. Lovforslaget forudsætter, at lønmodtagerne opnår løn for en

ekstra dags arbejde. For lønmodtagere som aktuelt arbejder på store bededag vil

timelønnen for arbejdet på store bededag falde, hvilket vil reducere effekten på den

samlede årsløn for denne gruppe. For lønmodtagere, som modtager løntillæg på

0,45 pct., er der risiko for, at løntillægget modregnes i andre tillæg.

FH spørger til, hvornår det er fastslået, at arbejdstiden er øget som følge af lov-

forslaget. Der henvises til FHs høringssvar side 11, pkt. 1, hvor FH stiller en række

spørgsmål herom.

FH anfører, at beregningsgrundlaget for løntillægget til fastlønnede er upræcist og

risikerer at undervurdere årslønnen. FH stiller følgende spørgsmål til lovens § 3 og

dertil hørende bemærkninger:



”Referenceperioden for ”årslønnen” er ikke præciseret. Er det samme reference-

periode som feriegodtgørelse og ferietillæg beregnes? Er det kalenderåret? Er

det fra tidspunktet for den tidligere helligdags placering? Eller er det fra ansæt-

telsestidspunktet og 12 måneder frem, i lighed med opgørelse af sygedage i

funktionærloven?

Hvordan sikres det, at optjeningen til fritvalgsordninger, særlig opsparing eller

lignende ordninger indgår i årslønnen fastlagt som ”fast påregnelig løn”?

Indgår godtgørelse for forskudt tid, holddrifts tillæg, weekend tillæg, vagttillæg

og rådighedstillæg mv. i beregningsgrundlaget?

Vil det beregnede pensionsbidrag blive indbetalt til den ansattes pensionsord-

ning?

I ferieaftalerne på det regionale og kommunale område er der aftalt et andet be-

regningsgrundlag end det der følger af ferieloven for feriegodtgørelse. Hvordan

skal det håndteres?

Hvordan indgår tjenestemandspensionen i beregningsgrundlaget af løntillægget

på 0,45 pct., hvordan det sikres, at tjenestemænd får pension af det nye løntil-

læg, og at det ikke bliver en marginal supplerende pension, der ædes op af ad-

ministrationsomkostninger?

Hvordan sikres det, at tjenestemænd også får pension af det nye løntillæg, og at

det ikke bliver en marginal supplerende pension, der ædes op af administrati-

onsomkostninger?

I lovforslaget står nederst s. 6: ”Efter fast retspraksis medregnes betaling for

overarbejde derimod ikke, selvom overarbejdet er pligtmæssigt og regelmæssigt

forekommende, medmindre overarbejdet har et så regelmæssigt omfang, at det

anses for at indgå i den arbejdsydelse, som lønmodtageren fast er antaget til at

udføre”. Og i forlængelse heraf fremgår på side 7 i lovforslaget bl.a. følgende

om beregningsgrundlaget: ”For de fleste lønmodtagere vil løntillægget kunne



beregnes som 0,45 pct. af det indkomstgrundlag, som ferietillægget beregnes af,

jf. ferielovens § 19, stk. 1.” I Karnovs kommentar til Ferielovens § 19, stk. 1 er

anført følgende: ”I modsætning til, hvad der gælder løn under ferie, skal der

også beregnes feriegodtgørelse af f.eks. betaling for overarbejde, merarbejdsbe-

taling, en-gangsvederlag og andre beløb, der udbetales som engangsbeløb eller

som ikke løbende vederlag” Hvordan hænger det sammen?



Indgår merarbejde i beregningsgrundlaget når man skal beregne løntillægget på

de 0,45 pct.?

I kommuner og regioner findes der aftaler om FEA (Frivilligt Ekstra Arbejde).

Her arbejder man forud planlagt ud over den almindelige arbejdskvote og for-

pligter sig typisk til at tage et antal vagter til en højere betaling. Indgår FEA be-

taling i beregningsgrundlaget når man skal finde frem til de 0,45 pct.?

Hvordan beregnes kompensationen for syge medarbejdere der ikke har ret til

fuld løn under sygdom?

Hvordan beregnes kompensationen for medarbejdere på efteruddannelse, der

ikke modtager fuld løn fra arbejdsgiveren, men enten delvis løn eller kompensa-

tion fra andre, SU eller andet?

Hvordan beregner man løntillægget, hvis fraværet ligger i perioder, hvor kolle-

gerne har merarbejde?

Og hvordan identificerer vi kollegaernes merarbejde, hvis de har deres ekstra

arbejde på forskellige dage?

Hvis man efter lovens ikrafttræden ansættes med arbejdstid, der indeholder ar-

bejde på Store Bededag eller ekstra arbejde i tilsvarende omfang, har man så

fortsat ret til kompensation?

Hvis ikke, hvordan sikres det så, at lovforslaget ikke i realiteten sænker mind-

stelønnen/normallønnen i overenskomsterne?

Hvordan sikres provisionslønnede kompensation, der svarer til værdien af en al-

mindelig arbejdsdag?”



FH bemærker hertil, at lønmodtagere, som bliver aflønnet med delvis provision,

krav på en kompensation for den provision, der mistes som følge af ferieafholdel-

sen, jf. ferielovens § 17, stk. 1, 3. pkt. Kompensationen bliver beregnet som 12,5

pct. af provisionen i optjenings-perioden svarende til feriegodtgørelse. Udover de

12,5 pct. får provisionslønnede lønmodtagere også ferietillæg på 1 pct. af den sam-

lede løn, inkl. af provisionen.

FH bemærker desuden hertil, at beregnes tillægget på 0,45 pct. af den samlede løn,

inkl. den optjente provision, så der ikke er tvivl om, at lønmodtageren har et tab;

afgivelse af en helligdag, og at det ikke medfører fradrag i de 12,5 pct. i feriegodt-

gørelse af provisionen. FH bemærker yderligere, at:



”Hvordan forholder lovforslaget sig til ansatte på DIS-området der ikke betaler

skat?

Formålet med lovforslaget er at øge skatteprovenuet. Det er ikke aktuelt for an-

satte, der ikke afregnes skat for. Er de derfor undtaget fra loven?

Hvordan forholder lovforslaget sig til ansatte, der er på uddannelse med fuld

løn?

I lovforslaget står: ”Desuden vil personalegoder, der ikke modtages under fe-

rien, skulle medregnes.” Kan der gives eksempler på hvilke personalegoder der

tænkes på?

Hvad gælder ved jobskifte?”



FH bemærker i den forbindelse, at det ikke fremgår af lovforslaget hvordan man

skal håndtere retten til løntillæg i tilfælde af jobskifte. FH bemærker videre:



”Hvad gælder fx hvis lønmodtageren kun har udført en del af den med lov-

forslaget forøgede arbejdstid?

Kan en ny arbejdsgiver kræve den øvrige del af arbejdstidsforøgelsen udført for

sig? Og skal løntillægget i så fald betales forholdsmæssigt af den nye og den

gamle arbejdsgiver?

Hvis den første arbejdsgiver allerede har anvendt hele den forøgede arbejdstid,

hvordan sikres det så, at den nye arbejdsgiver, der måske anvender en ordning,

hvor arbejdstiden er delt mere ud, ikke også kan gøre brug af forlænget arbejds-

tid, så medarbejderen ender med at arbejde mere end 7,4 timer for tillægget på

0,45 pct.?

Hvis den første arbejdsgiver ikke har anvendt muligheden for løbende at placere

noget arbejdstid, fordi arbejdstiden eksempelvis rent faktisk blev placeret på

Store Bededag, og så skifter medarbejderen inden Store Bededag til en arbejds-

giver der har spredt arbejdstiden ud. Skal medarbejdere, der ender med i den si-

tuation ikke at arbejde 7,4 timer mere det pågældende år, så have nedsat sin

kompensation.”



FH bemærker, at lovforslaget anvender begrebet ”Lønmodtagere der får fast må-

nedsløn eller aflønnes for en anden fast periode”. FH bemærker videre:



”Hvorledes stiller det en funktionærlignende ansat, som modtager månedsløn,

løn under sygdom/ferie og ferietillæg, men hvor aflønningen varierer afhængig

af præsterede timer?



Hvorledes stiller det en joblønsansat, der i udgangspunktet modtager fast løn,

men som ikke har løn under sygdom, ferie eller andet fravær?

Hvis lærling og elever er omfattet af loven, vil sådanne lærlinge/elever så være

omfattet af begrebet ”anden fast periode”?”



FH bemærker desuden følgende til lovforslagets § 3 og dertil hørende bemærknin-

ger:



”Det fremgår af lovforslagets § 3 at fastlønnede opnår et løntillæg svarende til

0,45 pct. af årslønnen. ”Årslønnen” er et nyt lønbegreb, som læner sig op ad

”fast påregnelig løn” fra ferieloven iht. ferie med løn. Ferietillægget, som er en

del af den lønindkomst, som en lønmodtager med ferie med løn optjener for et

års arbejde, indgår dermed tilsyneladende ikke i det fastlagte begreb ”årsløn-

nen”. Det optjente ferietillæg bør indgå i grundlaget. Beregningsgrundlaget kan

derfor med fordel præciseres i bemærkningerne.

Det overlades til arbejdsgiveren at sikre, at løntillægget udgør betaling for en

ekstra arbejdsdag. FH stiller sig kritisk overfor dette. Der er ikke beskrevet et

krav til dokumentation fra arbejdsgiveren, der viser størrelsen på løntillægget og

at det udgør 0,45 pct. af årslønnen. Det bør være arbejdsgivers bevisbyrde at do-

kumentere størrelsen af løntillægget. Løntillægget er lovfastsat og adskiller sig

således fra øvrige aftalte løntillæg fastsat i overenskomster og aftaler.

Det bør fremgå eksplicit, at der skal beregnes ferietillæg og feriegodtgørelse af

løntillægget.

Det fremgår af side 7 om årsmodellen, at ”For de fleste lønmodtagere vil løntil-

lægget kunne beregnes som 0,45 pct. af det indkomstgrundlag, som ferietillæg-

get beregnes af, jf. ferielovens §19 stk. 1”. Det svarer til alle indkomst-skatte-

pligtige beløb, inklusive fx overarbejdsbetaling. Det står tilsyneladende i mod-

strid med afsnit 2.1.22, hvor det er ”fastpåregnelig løn” jf. ferie med løn. De to

lønbegreber er forskellige. Teksten bidrager dermed til en uklarhed om, hvilket

beregningsgrundlag for løntillægget, der egentlig foreslås.

Det bør defineres, at beregningen for tillægget gælder et hvert kollektivt aftalt

grundlag for ferieberegningen.

Det fremgår at løntillægget er pensionsgivende i henhold til de aftalte vilkår.

Det bør fremgå, at der beregnes ferietillæg og feriegodtgørelse af løntillægget.

Det fremgår af lovbemærkningerne, at løntillægget er pensionsgivende ”efter de

aftalte vilkår herom for ansættelsesforholdet”. Det er ikke en entydig formule-

ring, da visse overenskomster har forskellige pensionsbestemmelser for forskel-

lige løndele, herunder forskellige satser eller enkelte løndele, som ikke er pensi-

onsgivende.





På det offentlige område er der kun et teknisk eget bidrag i forhold til pensio-

nen. Det er uklart i lovforslaget, om arbejdsgiverbidraget på det offentlige om-

råde dermed kan sidestilles med hele det indbetalte beløb i forhold til bereg-

ningsgrundlaget for løntillægget på 0,45 pct.

I bemærkningerne til § 3, stk. 2 anføres: ”De 8 helligdage afspejler, at der er 9

helligdage, der kan falde på en hverdag. 6 helligdage gør det altid (søgnehellig-

dage), hvorimod 3 helligdage både kan falde på hverdage og i weekenden.” I

teksten begrænses søgnehelligdage til helligdage, der altid ligger på en hverdag.

En søgnehelligdag er en helligdag, der ikke ligger på en søndag. Teksten bør

korrigeres.”



FH bemærker, at betaling for arbejde på store bededag risikerer først at være udbe-

talt langt senere eller at svare til mindre end den ekstra arbejdstid. FH bemærker i

den forbindelse følgende:



”Perioden for udbetaling af løntillægget overlapper ikke nødvendigvis med peri-

oden for den ekstra erlagte arbejdstid.

Perioden for optjening af løntillægget er ikke klar, særligt ikke i det første år. På

den ene side omtales en optjening fra 1. september til 31. maj, som udbetales

med lønnen for maj måned. Samt en udbetaling med lønnen i august for optje-

ningsperioden 1. juni til 31. august. På den anden side træder loven i kraft 1. ja-

nuar 2024. Årsmodellen vil dermed sandsynligvis indebære, at det udbetalte

løntillæg ikke vil dække løn for en dags arbejde i første år. Lønmodtagerne vil

med årsmodellen først opnå betalingen for arbejde på store bededag med forsin-

kelse. Månedsmodellen vil betyde, at lønmodtagerne først opnår den fulde beta-

ling for en dags arbejde med lønnen for december i året.

Uanset udbetalingsmetode (årsmodel eller månedsmodel) vil der være lønmod-

tagere, som arbejder Store Bededag uden at de opnår en fuld dags betaling. Det

kan fx ske, hvis den pågældende fratræder midt i året for at gå på pension.

Det skal fremgå at lønmodtagere der fra 2024 udføre arbejde på store bededag

modtager kompensationen i samme måned som arbejdet er erlagt.”



FH spørger i den forbindelse, hvordan vil regeringen sikre, at der ikke sker mod-

regning i andre tillæg – herunder at fremtidige lønstigninger ikke reduceres som

følge af løntillægget.

FH anfører, at i de fleste private overenskomster sker lønfastsættelsen ved konkrete

forhandlinger mellem tillidsrepræsentanten og virksomheden eller ved individuel

forhandling mellem den enkelte arbejdstager og virksomheden. Grundet inflationen

må det forventes, at resultatet af disse forhandlinger vil ligge betydeligt over 0,45

pct. Det må forventes, at virksomhederne forhandler lønnen samlet. Der er derfor

en betydelig risiko for, at de 0,45 pct. forsvinder i den almindelige lønudvikling.

FH spørger i den forbindelse, til hvordan det sikres, at dette ikke sker.

FH bemærker fsva. valgfrihed for arbejdsgiveren ift. afregningsmodel, at denne til-

godeser udelukkende arbejdsgiverne og vanskeliggør opgørelsen af lønkrav for

lønmodtagerne. Det er FHs opfattelse, at arbejdsgiver bør have bevisbyrden for, at

det udbetalte ”løntillæg” er korrekt beregnet og udbetalt. Det bemærkes i den for-

bindelse, at der findes overenskomster der har fraveget ferielovens regler om udbe-

taling i maj / august. FH spørger i den forbindelse, om disse også kan håndhæves i

relation til det nye løntillæg.

Videre anfører FH, at det er i lovforslaget øverst på side 7 anført, at retten til kom-

pensation på 0,45 pct. også gælder, hvis man er på barsel uden fuld løn. Det bør

præciseres, at det gælder alt fravær efter barselsloven. FH opfordrer Beskæftigel-

sesministeriet til at udarbejde eksempler på, hvordan lønnen beregnes, når lønmod-

tageren har fravær efter barselsloven, så det sikres, at tillægget bliver beregnet kor-

rekt og at disse lønmodtagere ikke behandles mindre gunstigt. FH opfordrer endvi-

dere Beskæftigelsesministeriet til at gennemgå andre fraværsordninger med ret til

orlov, for at sikre andre relevante ordninger også kommer til at blive omfattet af lo-

ven.

Akademikerne anfører, at lovforslaget efterlader en række spørgsmål i forhold til

beregningen af årslønnen. Det er usikkert hvordan tjenestemænd stilles i forhold til

at deres pension ikke løbende indbetales. Det bør i lovforslaget præciseres, at tjene-

stemænd kompenseres med arbejdsgiverbidrag til pensionsordning.

Akademikerne peger på, at feriegodtgørelse optjenes fra 1. september til 31. au-

gust. Idet loven først skal træde i kraft 1. januar 2024 vil det være en skæv optje-

ning i forhold til den normale optjening i forhold til feriegodtgørelsen og lønmodta-

geren vil ikke blive fuldt kompenseret for en arbejdsdag det første år.

Akademikerne peger desuden på, at det er uklart, hvordan grupper med nedsat års-

norm vil blive påvirket af lovforslaget, hvordan man opgør en ekstra arbejdsdag, og

hvordan løntillægget beregnes.

Akademikerne påpeger, at det er væsentligt, at lønmodtagere bliver kompenseret

økonomisk fuldt ud for øget arbejdstid. Det sker ikke med lovforslaget, da det fore-

slåede løntillæg på 0,45 pct. langt fra svarer til den reelle omkostning, som løn-

modtageren har. De ulemper som inddragelse af store bededag giver pålægges

alene lønmodtageren med forslaget, og forslaget har karakter af subsidier til ar-

bejdsgiverside, hvilket Akademikerne er imod. Løntillægget fastlægges på bag-

grund af en antagelse om, at store bededag allerede er en almindelig arbejdsdag.

Store bededag er imidlertid en helligdag, og der er aftalt helligdagstillæg for ar-

bejde på denne dag.

Akademikerne bemærker, at lovforslaget griber ind i aftaler og overenskomster,

hvilket er problematisk, og som minimum bør man som minimum efterstræbe at af-

spejle aftalerne. Akademikerne peger desuden på, at løn modsat frihed beskattes.

Lovforslaget indfører dermed en ny beskatning, der entydigt pålægges lønmodtage-

ren. Løntillægget bør forstørres markant for at kompensere dette. Det har givet den

korte høringsfrist ikke været muligt at danne et fyldestgørende overblik over de

forhold, der påvirker løntillægget. På den nuværende viden mener AC, at løntillæg-

get skal være mindst dobbelt så stort som i lovforslaget.

Akademikerne bemærker desuden, at løntillægget skal være fuldt pensionsgivende.

Det er derudover uklart, hvordan løntillægget beregnes for variabelt lønnede og

provisionslønnede. Der er behov for at dette beskrives nærmere i lovforslaget.

Akademikerne bemærker derudover, at det er væsentligt, at løntillægget ikke kan

modregnes. Det bør beskrives tydeligt, at individuelt aftalte lønstigninger fremover

ikke kan modregnes i tillægget eller i eksisterende løndele fx bonusser, resultatløn,

forhøjede ferietillæg, hvor det er aftalt eller at der kan ske modregnes i overens-

komstrammen.

Akademikerne anfører desuden, at det opnåede provenu ved afskaffelse af ulempe-

ydelser mv. på store bededag skal forhandles med de berørte grupper.

CO Søfart ønsker en tydeliggørelse, hvad der er omfattet af begrebet ”forøget ar-

bejdstid”. Der kan opstå tvivl om søfarende skal kompenseres efter § 3 stk. 2 eller

3. Desuden er det svært at fastslå om skibsførere får deres arbejdstid forøget i med-

før af lovforslaget.

Jordemoderforeningen mener, at løntillægget bør være højere, eftersom frihed på

en helligdag ikke kan værdisættes som tilkøb af en feriedag. Desuden bør tillægget

være fuldt pensionsgivende.

Dansk Psykolog Forening bemærker, at lønkompensationen ikke er tilstrækkelig og

ikke tager højde for alle løndele. Det er afgørende, at alle medarbejdere uanset sek-

tor og branche kompenseres fuldt ud.

Krifa bemærker, at effekten af løntillægget alene vil have effekt på den korte bane

og blive udlignet i forbindelse med fremtidige forhandlinger, hvorved lønmodtage-

ren bærer hele byrden. Det bemærkes desuden, at muligheden for at udbetale til-

lægget månedligt vil betyde, at det over tid bliver usynligt. Endelig bemærkes, at

der vil være en varig effekt, idet alle der i dag arbejder på store bededag fremover

vil miste helligdagstillæg og opleve en lønnedgang.

Det Faglige Hus bemærker, at det er i forhold til beskrivelsen af opgørelse af års-

lønnen på baggrund af en beregning af ferietillægget ([som tager udgangspunkt i

feriegodtgørelse]), at der ikke beregnes ferietillæg heraf. Derfor kan det ikke an-

vendes til opgørelse af årslønnen.

Det Faglige Hus spørger i forlængelse heraf og til alternativet til årsmodellen, hvor

tillægget beregnes som en andel af den aftalte faste løn (fx månedslønnen), om der

er forskel på den løn, der beregnes tillæg af.

Det Faglige Hus har i forhold til opgørelse af værdien af arbejdsgivernes bidrag til

lønmodtagerens pensionsordning et spørgsmål om løntillægget er pensionsgivende

også, hvis beregningen af tillægget i forvejen indeholder arbejdsgiverens indbeta-

ling. Det spørges til, hvad det betyder, at det fremgår af lovforslaget at tillægget er

pensionsgivende efter de aftalte vilkår herom i ansættelsesforholdet.

Det Faglige Hus bemærker, at det er svært at se, hvordan månedslønnede lønmod-

tagere reelt sikres en lønstigning på 0,45 pct., hvis en virksomhed giver en lønstig-

ning og modregner de 0,45 pct.

Business Danmark spørger til, hvordan 0,45 pct. af årslønnen vil være en kompen-

sation, når det tidligere har været fremme, at en arbejdsdag svarer til 0,48 pct. af

årslønnen.

Danske Regioner lægger til grund, at lovforslaget medfører, at der kun ydes løntil-

læg, hvor normen øges som følge af lovforslaget. På det regionale område findes

overenskomster, hvor normen er fastsat uden hensyn til søgnehelligdage. Danske

Regioner foreslår, at det præciseres i lovteksten § 3 til ”hvis arbejdstiden forøges”,

det samme gælder for § 4.

Dansk Teater bemærker, at lovforslaget påvirker en række af deres overenskom-

ster. Da teaterbranchen er præget af korttidsansættelser, er der behov for en beskri-

velse af, hvordan arbejdstiden og løntillæg skal håndteres i en branche med mange

korttidsansættelser.

FA har betydelige bekymringer ved ordlyden til værdiansættelsen af en arbejdsdag.

Værdien kan variere fra område til område og sektor til sektor. Der er et behov for

at differentiere, at værdien af en arbejdsdag ikke er 0,45 pct. i alle sektorer.

FA bemærker desuden, at værdiansættelsen på 0,45 pct. af årslønnen indebærer en

uforholdsmæssig stor byrde for arbejdsgiverne for de sektorer, hvor værdien af en

almindelig arbejdsdag udgør mindre end 0,45 pct. I finanssektoren udgør en almin-

delig arbejdsdag normalt 0,384 pct. og lovforslaget indebærer dermed en ekstra ud-

gift svarende til 0,066 pct. af lønnen. Det svarer til ca. 30-35 mio. kr. årligt.

FA opfordrer til at præcisere, at de 0,45 pct. er inkl. pension. I finanssektoren ud-

gør arbejdsgiverens pensionsbidrag mellem 11,65-22,7 pct. Det er uhensigtsmæs-

sigt, at lovforslaget lægger op til en dobbelt beregning af pensionen af daglønnen,

så udgiften kan komme op på 0,55 pct. af årslønnen.

FA foreslår desuden, at der i forhold til § 3 præciseres, at værdien af en arbejdsdag

skal fastsættes ud fra forskellige sektorer.

GLS-A bemærker, at valget med at månedslønnede og funktionærer honoreres med

et løntillæg giver udfordringer, idet det fremgår af lovforslaget, at den øgede ar-

bejdstid kan indgå i arbejdsgiverens almindelige planlægning, men løntillægget

skal udbetales forholdsmæssigt for en del af året og ved fratræden. Det medfører, at

der sker en udbetaling af løntillægget, selvom arbejdet ikke er udført. Der kan såle-

des ikke ske tilbagebetaling af løntillægget. Månedslønnede honoreres uanset bar-

sel eller fratræden. Dette svarer ikke til modellen for timelønnede, som får løn for

erlagte timer. Det skaber en forskelsbehandling mellem de to grupper, som er be-

tænkelig.

GLS-A bemærker desuden, at lovforslagets bemærkninger om, at lønmodtagere på

orlov i forbindelse med barsel skal have løntillægget, uanset at de ikke modtager

løn under orlov og ikke udfører ekstra arbejde. Det giver en retsstilling, som ikke

ses kan begrundet i ønsket om at sikre mod ugunstig behandling. Det bemærkes

følgende, at udbetaling af delvis løn under barselsorlov ifølge ferieloven giver ret

til fuld løn under ferie på baggrund heraf. Det bør præciseres, at udbetaling af løn-

tillægget under barselsorlov ikke medfører ret til fuld løn under ferie efterfølgende.

GLS-A anfører, at det fremgår af bemærkningerne, at løntillægget er pensionsbe-

rettiget, men ikke at beløbet er ferieberettiget. Det må dog antages, at det er ferie-

berettiget. Det bør præciseres i lovforslaget.

GLS-A bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at løntillægget angår alle lønmod-

tagere, der er månedslønnede. Der skelnes ikke mellem lønmodtagere med ret til

løn under ferie, og lønmodtagere med ret til ferietillæg. Dette kan give anledning til

udfordringer for den enkelte arbejdsgiver i administrationen.

GLS-A bemærker, at de forskellige muligheder for arbejdsgiver for beregning og

afregning af tillæg (årsmodel og månedsmodel) giver administrative udfordringer

for arbejdsgiverne. Det bemærkes desuden, at det nævnes at løntillægget kan udbe-

tales som en integreret del af ferietillægget, samtidig med at det nævnes, at bereg-

ningsgrundlaget for de to tillæg er forskelligt.

ITD Arbejdsgiver finder etableringen af et løntillæg for fast månedslønnede kritisk.

Ordningen medfører endnu en unødvendig byrde særligt for mindre erhvervsdri-

vende. Grundholdningen er, at så mange lønkroner som muligt skal udbetales med

den løbende løn, og ordninger, som den foreslåede, skal holdes på et absolut mini-

mum.

Arbejdsgiverforeningen KA bemærker, at lovforslagets bemærkninger til § 3, stk. 2

om løntillægget ikke tager højde for samspillet mellem lønbegrebet ”sædvanlig fast

påregnelig løn” og beregningsgrundlaget for tillægget. De påpeger en risiko for, at

beregning og grundlag kommer til at køre i ring. Det skal der skabes klarhed over.

Der skal også skabes klarhed i forhold til ferietillæg og andre tillæg. Der udover er

der spørgsmål om relationen mellem løn under barsel, sædvanlig og fast påregnelig

løn og løntillægget. Der skal ses på, hvad der giver ret til betalt ferie. Endelig er der

en sproglig udfordring i § 3 om ”aflønnes for en anden periode”, i det dette ikke

dækker grupper af timelønnede, som aflønnes i 14-dages perioder.

Landsforeningen af Menighedsråd bemærker, at hovedparten af menighedsrådenes

ansatte ikke har fri på store bededag, og at det fremgår af lovbemærkningerne, at de

dermed ikke har ret til løntillæg. Dette ønskes tydeliggjort i § 3, stk. 1.

ATP bemærker i forhold til løntillægget, at det beregnes på samme måde som ferie-

tillægget og vil kunne udbetales sammen med ferietillægget. ATP og Feriekonto

bemærker, at lovforslaget forstås sådan, at løntillægget vil indgå som en del af den

ferieberettigede løn. Det er desuden forståelsen, at indførelsen af et løntillæg ikke i

øvrigt vil have indflydelse på ferieområdet, da det ikke en del af ferieloven.

Beskæftigelsesministeriet har efter den eksterne høring udfoldet og præciseret be-

mærkningerne til § 3 med henblik på at tydeliggøre reglerne om det løntillæg, som

lønmodtagere, der får fast månedsløn eller fast løn for en anden periode, når ar-

bejdstiden forøges i medfør af lovforslagets § 2, stk. 1.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at formålet med lovforslaget er at sikre, at

store bededag bliver en almindelig ekstra arbejdsdag. Lovforslaget skal desuden

sikre, at lønmodtagere, der får forøget deres arbejdstid som følge heraf, får et løn-

tillæg eller almindelig timeløn for det ekstra arbejde. Lovforslaget anvender det al-

mindelige ansættelsesretlige lønmodtagerbegreb, som fx er anvendt i lov om ferie,

således at der ved begrebet ”lønmodtager” forstås enhver, der mod vederlag udfø-

rer personligt arbejde i tjenesteforhold, jf. ferielovens § 2.

Bestemmelsen (§ 3) omfatter lønmodtagere, der modtager en fast løn for en be-

stemt periode, uanset hvor mange helligdage, der indgår i lønperioden, fx måneds-

lønnede, der modtager samme faste løn hver måned. Bestemmelsen omfatter der-

med ikke lønmodtagere, der afregnes for en fast periode, men hvor lønnen alene af-

regnes efter det præsterede antal timer. Denne gruppe omfattes af den foreslåede §

4 om timelønnede, hvis arbejdstid forøges. Lovforslaget sikrer således, at alle løn-

modtagere, der får forøget deres arbejdstid, enten får et løntillæg eller almindelig

timeløn for det ekstra arbejde

Lovforslagets § 3 omfatter lønmodtagere, hvor arbejdstiden forøges som en konse-

kvens af lovforslagets § 2, stk. 1. Det bemærkes i den forbindelse, at lovforslaget

ikke vil forøge den effektive arbejdstid for alle lønmodtagere. Har helligdage ingen

betydning for opgørelsen af arbejdstiden, vil den effektive arbejdstid således ikke

blive påvirket af lovforslaget, og lønmodtageren vil ikke have ret til tillæg efter § 3,

stk. 1.

Det bemærkes, at det må vurderes konkret, om § 2, stk. 1, indebærer en forøgelse

af arbejdstiden og i givet fald med hvor meget for den enkelte lønmodtager. Denne

vurdering afhænger således af de aftalte vilkår for opgørelsen af arbejdstid i det

enkelte ansættelsesforhold, herunder hvad der måtte være aftalt i en eventuel kol-

lektiv overenskomst.

Lønmodtagere, der ansættes efter lovens ikrafttræden og i den forbindelse omfattes

af fx en kollektiv overenskomst m.v., som er blevet ændret af § 2, stk. 1, er også om-

fattet af ordningen og har krav på løn for arbejdet svarende til løntillæg efter § 3,

stk. 1.

Om værdiansættelsen af den forøgede effektive arbejdstid – og dermed af størrel-

sen på det løntillæg, som en lønmodtager kan opnå ret til efter § 3, stk. 1, bemær-

kes, at der er taget udgangspunkt i, at store bededag med lovforslaget skal anses

som en almindelig arbejdsdag. Værdien af en almindelig arbejdsdag ansættes i

lovforslaget til 1/222 som andel af et standardarbejdsår, hvilket følger Finansmini-

steriets standardarbejdsår. Det foreslås derfor i lovforslaget, at løntillægget opgø-

res som 0,45 pct. af årslønnen.

Beregningen af løntillægget skal ske med udgangspunkt i lønmodtagerens årsløn,

forstået som den sædvanlige og fast påregnelige løn for et år. Dette indebærer, at

de løndele, som indgår i den sædvanlige og fast påregnelige løn efter ferielovens §

17, stk. 1, er de løndele, som indgår i tillægget efter denne lov. Det betyder at løn-

modtagerens aktuelle, normale vederlag for arbejdsydelsen, som lønmodtageren er

antaget til fast at udføre, indgår. Arbejdsgiverens eventuelle bidrag til lønmodtage-

rens pensionsordning vil også skulle medregnes, ligesom forskudttidstillæg, vagttil-

læg og rådighedstillæg, som indgår i den normale faste løn. Betaling for overar-

bejde indgår derimod ikke i beregningsgrundlaget, selvom overarbejdet er pligt-

mæssigt og regelmæssigt forekommende, medmindre overarbejdet har et så regel-

mæssigt omfang, at det anses for at indgå i den arbejdsydelse, som lønmodtageren

fast er antaget til at udføre.

Løntillægget udgør 0,45 af årslønnen for alle, uanset om lønmodtageren er deltids-

ansat, tidsbegrænset ansat, provisionslønnet, har en variabel indkomst m.v. Dette

følger af, at årslønnen, defineret som den sædvanlige og fast påregnelige løn, af-

spejler lønnen for den udførte arbejdstid og tillægget vil dermed afspejle den rela-

tive forøgelse af arbejdstiden med en arbejdsdag for deltidsansatte. Desuden vil

løntillægget skulle afregnes ved ophør af ansættelse, og dermed vil den erlagte ar-

bejdstid blive kompenseret – også uden at ansættelsen har haft et års varighed.

Optjeningsprincipperne for løntillægget er udfoldet i bemærkninger, og det frem-

går således heraf, at løntillægget optjenes løbende fra lovens ikrafttræden den 1.

januar 2024. Der er endvidere taget udgangspunkt i, at de ekstra arbejdstimer ind-

går i arbejdsgiverens almindelige planlægning og tilrettelæggelse af arbejdstiden,

hvorfor det findes mest balanceres i hensynet til både arbejdsgiver og lønmodta-

ger, at løntillægget optjenes løbende. Virkningen af bestemmelsen for månedsløn-

nede, hvis arbejdstid er forøget, vil være, at der hver måned optjenes 0,45 pct. af

den sædvanlige og fast påregnelige månedsløn i løntillæg. Optjeningen af løntil-

lægget sker uafhængigt af, om og hvornår den ekstra arbejdstid i medfør af § 2 er

præsteret.

Det er præciseret i lovbemærkningerne, at lønmodtagere, der afholder orlov efter

barselslovens regler uden fuld løn, vil have ret til samme løntillæg, som hvis de

havde været på arbejde. Derved sikres det, at denne gruppe ikke behandles mindre

gunstigt. Dette skal ses i sammenhæng med, at arbejdsgiveren har muligheden for

at placere den øgede arbejdstid over hele året inden for de vilkår der gælder for

ansættelsesforholdet. Placeringen af arbejdet er dermed ikke afhængig af en løn-

modtagers orlov og dermed skal løntillægget kompensere for den øgede arbejdstid

i ansættelsesforholdet, jf. § 2, stk. 1.

Ved jobskifte har lønmodtageren efter § 3, stk. 3, ret til at få udbetalt det løntillæg,

der måtte være optjent siden sidste udbetaling af tillæg, uanset om hele eller dele

af den ekstra arbejdstid i medfør af § 2 er præsteret eller ej. Det bemærkes, at lov-

forslaget er affattet således, at optjeningen af løntillæg ikke hænger sammen med,

hvornår den ekstra arbejdstid præsteres. Der kan således både være situationer,

hvor en lønmodtager får udbetalt tillæg og fratræder, inden den ekstra arbejdsdag

er fuldt præsteret, og situationer hvor lønmodtageren har præsteret den fulde eks-

tra arbejdsdag og fratræder, inden der er udbetalt det fulde tillæg herfor.

Lovforslaget ændrer ikke i aftaler om, hvad der er pensionsgivende og løntillægget

vil være pensionsgivende i det omfang, dette følger af de vilkår, der er aftalt mel-

lem parterne. Det er præciseret i bemærkningerne, at arbejdsgivers pensionsbi-

drag er indeholdt i den sædvanlige og fast påregnelige løn, men der kan være ind-

gået aftaler, der yderligere indebærer, at arbejdsgiver også skal indbetale pensi-

onsbidrag af tillæg. Lovforslaget er dog ikke til hinder for, at en del af løntillægget

indbetales som arbejdsgivers pensionsbidrag, så længe tillægget samlet set udgør

0,45 pct. af den sædvanlige og fast påregnelige løn.

Det er endvidere udfoldet og tydeliggjort i bemærkningerne, at løntillægget kan ad-

ministreres sammen med ferietillæg i den forstand, at udbetalingen kan være sam-

menfaldende, men at beregningsgrundlaget for løntillægget altid skal svare til –

den sædvanlige og fast påregnelige løn.

Det bemærkes, at lovforslaget ikke fastsætter særregler om krav til dokumentation,

bevisbyrderegler m.v. Dette følger de almindelige regler – og det eventuelt aftalte –

i forbindelse med behandling af eventuelle tvister om løntilgodehavender.

Lovforslaget fastsætter heller ikke regler om i hvilket omfang, der i fremtidige for-

handlinger om kollektive overenskomster, aftaler om løn m.v. sker ændringer i for-

hold til løntillægget på baggrund af aftale mellem arbejdsgivere og lønmodtagere.

Lovforslaget ændrer ikke i ferielovens regler for optjening af ret til løn under ferie,

ferietillæg, feriegodtgørelse m.v. Lovforslaget forholder sig således ikke til, om de

overenskomster, der har fraveget ferielovens udbetalingstidspunkter også kan

håndhæves i relation til det nye tillæg. Der vil være ret til ferietillæg af løntillæg,

idet ferietillæg beregnes af ethvert indkomstskattepligtigt lønbeløb, jf. ferielovens

§§ 18 og 19, stk. 1.

Lovforslaget indeholder endvidere ikke særregler for lønmodtagere, der ikke beta-

ler skat.

I forhold til spørgsmålet om tjenestemandspension har Beskæftigelsesministeriet

indhentet bidrag fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. Medarbejder- og

Kompetencestyrelsen har oplyst, at tjenestemandspensionsordningen er en lovbe-

stemt, ydelsesdefineret pensionsordning, der er finansieret på de årlige finanslove.

Tjenestemænds pensionskrav ved alder, sygdom mv. er fastlagt i tjenestemandspen-

sionsloven, og pensionens størrelse er bestemt af skalatrinslønnen og den optjente

pensionsalder (pensionsanciennitet) på fratrædelsestidspunktet.

Pensionsalder optjenes i år, måneder og dage efter den til enhver tid gældende be-

skæftigelsesgrad for tjenestemanden. Da tjenestemandspensionen således optjenes

på grundlag af beskæftigelsesgraden, der ikke ændres som følge af, at store bede-

dag ændrer status til en almindelig arbejdsdag, vil tjenestemandspensionens stør-

relse ikke blive påvirket af lovforslaget.

For at finansiere statens udgifter til tjenestemandspension har statslige ansættel-

sesmyndigheder siden 1992 løbende indbetalt et pensionsdækningsbidrag til Fi-

nanslovens § 36 (Pensionsvæsenet) for deres tjenestemænd, jf. Finansministeriets

cirkulære nr. 9789 af 4. juli 2022 om betalinger til Finanslovens § 36.

Pensionsdækningsbidraget udgør 15 pct. af den tjenestemandspensionsgivende løn

(skalatrinslønnen), medmindre andet er bestemt. Der er tale om en intern statslig

overførsel (et teknisk pensionsdækningsbidrag), der ikke har nogen indtægtsvirk-

ning for den enkelte tjenestemand, hvis pensionskrav alene er fastlagt i tjeneste-

mandspensionsloven.

Denne interne statslige overførsel indgår derfor ikke ved opgørelsen af tjeneste-

mandens sædvanlige og fast påregnelige løn, jf. ferielovens §§ 16 og 17. Som følge

heraf indgår pensionsdækningsbidraget til Finanslovens § 36 for tjenestemænd ef-

ter Medarbejder- og Kompetencestyrelsens opfattelse ikke i beregningsgrundlaget

for det i lovforslagets § 3 nævnte løntillæg.

Tjenestemænd kan ud over deres tjenestemandspensionsgivende skalatrinsløn have

et eller flere pensionsgivende tillæg, hvoraf pensionsbidraget indbetales til en sup-

plerende pensionsordning, dvs. en bidragsdefineret pensionsordning i et pensions-

institut. Det fulde pensionsbidrag af disse pensionsgivende tillæg (både arbejdsgi-

ver- og egetbidraget) vil på tilsvarende måde som for overenskomstansatte indgå i

beregningsgrundlaget for løntillægget efter lovforslagets § 3.

Honorering af timelønnede på den ekstra arbejdsdag (§ 4)

FH fremhæver, at månedslønnede, der får 0,45 pct. i løntillæg, vil få tillægget for

hele året, uanset, om de har perioder, hvor de ikke får fuld løn under barsel. Time-

lønnede vil i den tilsvarende situation miste hele betalingen, hvis de har barsel uden

fuld løn hen over den dag, der skal arbejdes ekstra. FH bemærker i den forbindelse,

at der bør laves en ensretning.

FH spørger til, om lovforslaget indeholder en pligt til at betale løn jf. grundsætnin-

gen om fordringshavermora, såfremt arbejdsgiveren ikke kan anvende de ekstra ar-

bejdstimer, tilsvarende hvis en arbejdsgiver ikke kan bruge den fulde overens-

komstmæssige arbejdstid. FH bemærker, at spørgsmålet også er relevant for må-

nedslønnede.

FH spørger desuden til, hvor den øgede arbejdstid placeres. Arbejdsforøgelsen be-

høver ifølge lovbemærkningerne (s. 6, 2. afsnit) ikke ligge på store bededag. Men

hvordan hænger det sammen med formuleringen i § 4 om timelønnede, hvorefter

der kompenseres med almindelig timeløn ved arbejde ”udført på store bededag”?

Endelig bemærker FH, at det fremgår af § 4, at de timelønnede får den aftalte time-

løn, eventuelt med tillæg for overarbejde ”eller andet arbejde, som efter aftale ho-

noreres særskilt.” Der er i bemærkningerne ingen anvisning af hvad dette betyder.

Det bør præciseres hvad der menes hermed.

Akademikerne bemærker, at for timelønnede bør der indskrives i loven, at der ydes

en særlig kompensation for arbejde på store bededag. Kompensationen kunne ud-

gøres af den særlige helligdagsbetaling, der måtte være aftalt for timelønnede.

FADL bemærker, at deres overenskomster og aftaler med Danske Regioner er løst-

ansatte timelønnede med særlige tillæg for arbejde på søgnehelligdage. Derfor stil-

les deres medlemmer urimeligt dårligt. FADL har opgjort deres lønsumstab på ca.

10 mio. kr.

GLS-A bemærker, at der i forhold til timelønnede i bestemmelsen fremgår: ”even-

tuelt med tillæg for overarbejde eller andet arbejde, som honoreres særskilt” skaber

fortolkningstvivl og bør udgå.

Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at formålet med lovforslaget er at sikre, at

store bededag bliver en almindelig ekstra arbejdsdag, hvor de løn- og ansættelses-

vilkår, som i øvrigt gælder på almindelige arbejdsdage, finder anvendelse. Lov-

forslaget sikrer desuden, at lønmodtagere, der får forøget deres arbejdstid som

følge heraf, får løn for det ekstra arbejde. Det bemærkes i den forbindelse, at lov-

forslaget ikke vil forøge den effektive arbejdstid for alle lønmodtagere. Lønmodta-

gere, der aflønnes for det erlagte antal timer, kan også have særlige løn- og ansæt-

telsesvilkår i forbindelse med store bededag som helligdag. Forøges arbejdstiden

for en timelønnet lønmodtager, jf. lovforslagets § 2, stk. 1, følger det af lovforsla-

gets § 4, at lønmodtageren modtager den aftalte timeløn for en almindelig arbejds-

dag ved arbejde udført på store bededag, eventuelt med tillæg for overarbejde eller

andet arbejde, som efter aftale honoreres særskilt. Det er på baggrund af FH’s hø-

ringssvar præciseret, at dette f.eks. kan være aftentillæg eller andre tillæg, som der

også kan være ret til på almindelige arbejdsdage. Det betyder, at lønmodtageren

aflønnes for arbejde på denne dag som alle andre almindelige arbejdsdage.

Med den foreslåede ordning sikres det således, at timelønnede lønmodtagere, der

får forøget deres arbejdstid i medfør af lovforslagets § 2, stk. 1, aflønnes på samme

måde som på almindelige arbejdsdage ved arbejde udført på store bededag. Dette

sidestiller denne gruppe med lønmodtagere, der aflønnes for en fast periode (fx

månedslønnede), i forhold til hvordan der kompenseres lønmæssigt for stigningen i

arbejdstiden. Bestemmelsen omfatter ikke timelønnede lønmodtagere, for hvem ar-

bejdstiden ikke forøges som en konsekvens af § 2, stk. 1. Denne gruppe reguleres

alene i § 2, hvorefter deres eventuelle helligdagstillæg bortfalder ved arbejde ud-

ført på store bededag. Der er med loven ikke tilsigtet en ændring af almindelige ar-

bejdsretlige grundsætninger om, at lønmodtagere skal honoreres for det arbejde,

de er antaget til. Det følger også af, at det i lovbemærkningerne er anført, at de

løn- og ansættelsesvilkår, herunder regler om fordringshavermora, som i øvrigt

gælder på almindelige arbejdsdage, finder anvendelse.

Lovens ikrafttræden (§ 5)

FH anfører, at det fremgår af lovforslagets § 5, at loven træder i kraft den 1. januar

2024. Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslaget, at der ikke er krav

om, at de ved lov pålagte ekstra arbejdstimer placeres på store bededag. Flere over-

enskomster arbejder med normperioder, som ikke er sammenfaldende med kalen-

deråret. FH spørger i den forbindelse til, hvilken konsekvens har lovforslaget for

arbejdstiden i en normperiode, som er påbegyndt før den 1. januar 2024 og som af-

sluttes efter den 1. januar 2024.

Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at den foreslåede lov træder i kraft den 1. ja-

nuar 2024. Såfremt en lønmodtagers arbejdstid forøges i medfør af den foreslåede

lovs § 2, kan den ekstra arbejdsdag indgå i arbejdsgivers tilrettelæggelse af ar-

bejde fra denne dato. Tilsvarende optjenes løntillægget fra denne dato.

Ændringer i anden lovgivning (§ 6)

FH anfører, at ordlyden i § 6 peger på, at loven fortolkes af Arbejdsretten, uanset

om arbejdsgivere er omfattet af overenskomst eller ej. Imidlertid er det ikke klart

anført i bemærkningerne på side 8 øverst og side 21f., hvor der udelukkende skri-

ves om det overenskomstdækkede område. FH spørger i den forbindelse til, hvor-

dan bestemmelsen skal forstås?

FH foreslår, at denne del af lovgivningen sættes i kraft snarest, da der udestår en

massiv opgave med at udrede og føres sager om de mangeartede problemstillinger,

som loven frembyder. Det ville således være muligt at få afklaret nogle af de

mange problemstillinger, inden de skal få effekt på arbejdsmarkedet.

Endelig anfører FH, det ikke står klart, hvorvidt Arbejdsretten også vil være kom-

petent i relation til tvister på tjenestemandsområdet.

Akademikerne peger på, at lønmodtagere på individuel kontrakt eller hos uorgani-

seret arbejdsgiver vil kunne indbringe sager om manglende eller ukorrekt bereg-

ning af løntillægget for de almindelige domstole.

Krifa bemærker, at de læser lovforslaget sådan, at Arbejdsretten bliver enekompe-

tent til at træffe afgørelser efter loven, hvilket vil betyde, at der kan være situatio-

ner, hvor forhold som har betydning for andre løndele ikke behandles i samme fo-

rum. Krifa vurderer, at konsekvensen af lovforslaget bliver, at krav i medfør af lov-

forslaget skal behandles i Arbejdsretten, mens andre forhold og sager i sin helhed

vil kan behandles ved de civile domstole.

FA noterer sig, at Arbejdsretten får kompetence til at tage stilling i tvister om den

foreslåede lov.

FH bemærker, at en stor del af de butiksansatte har ifølge lukkeloven i dag 13

dage, hvor de kan regne med at have fri hvert år. På alle andre dage må de tåle, at

deres arbejdstid – uden kompensation – kan ændres med 4 ugers varsel. Det er me-

get få fridage, man kan være sikker på, og som man kan planlægge efter. Det vil

være decideret smerteligt, hvis dette antal reduceres med vedtagelsen af lovforsla-

get.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at høringssvarene har givet anledning til at

præcisere § 6 i lovforslaget, således at det tydeligere fremgår, hvilken kompetence,

Arbejdsretten tillægges med lovforslaget. Arbejdsretten får efter bestemmelsen

kompetence til at behandle sager om betydningen af lovforslagets § 2 for kollektive

overenskomster. Procesparterne i disse sager vil være de faglige organisationer og

arbejdsgiverorganisationer, hhv. uorganiserede arbejdsgivere med egne overens-

komster. Beskæftigelsesministeriet finder ikke, at denne del af loven bør sættes i

kraft tidligere end de øvrige dele af lovforslaget.

Beskæftigelsesministeriet bemærker desuden, at Tjenestemandsretten og Den Kom-

munale og Regionale Tjenestemandsret behandler sager om overtrædelse eller for-

tolkning af indgåede kollektive aftaler eller bestemmelser, som efter tjenestemands-

reglerne træder i stedet for aftaler.

Det forudsættes, at tvister om lov om konsekvenser af afskaffelsen af store bededag

som helligdag for så vidt angår tjenestemænd behandles af tjenestemandsretterne

svarende til Arbejdsrettens behandling af sådanne tvister, jf. lovforslagets § 6, nr.

Forholdet til ferielovens § 15

FH anfører, at i ferielovens § 15 og i en række bestemmelser i overenskomsterne

baseres beregningen af værdien af en arbejdsdag på en regel om 4,8 pct. af måneds-

lønnen. Det fremgår af bemærkningerne til ferielovens § 15, at procentsatsen er en

gennemsnitsbetragtning, bl.a. om hvor mange arbejdsdage der er i en måned.

Det er uklart om søgnehelligdage indgår i beregningen. Hvis de gør, ønsker FH af-

klaret, om det har betydning for beregningen af værdien af en arbejdsdag – altså

om de 4,8 pct. fortsat er 4,8 pct. Ændres procentsatsen har det betydning dels for

ferielovens § 15, og dels for bestemmelser i overenskomsterne om f.eks. beregning

af brudte måneder, kompensation for ikke afholdte feriefridage mm.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at ferielovens § 15, stk. 3, omfatter lønmodta-

gere med ret til løn under ferie. Det betyder, at det er lønmodtagere, som har ret til

fuld løn på søgnehelligdage, da dette er en forudsætning for at have ret til løn un-

der ferie, jf. § 16, stk. 1. Det er på den baggrund Beskæftigelsesministeriets vurde-

ring, at søgnehelligdagsbetalingen er en del af den sædvanlige og fast påregnelige

løn.

FH spørger, om det nye løntillæg skal indgå i beregningen af de 4,8 pct.?

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det nye løntillæg optjenes løbende og bliver

derved en del af en lønmodtageres sædvanlige og fast påregnelige løn. Dette gæl-

der også, selvom udbetalingen sker med maj og august lønnen. Det månedligt op-

tjente løntillæg skal derfor indgå i månedslønnen, når der skal beregnes værdi af

en feriedag, som lønmodtageren holder uden betaling fra arbejdsgiveren jf. § 15,

stk. 3.

Ændring af lukkeloven

Lovforslagets formål og model

Dansk Erhverv bakker op om, at det fremadrettet fremgår klart og tydeligt af lovtek-

sten – og ikke kun af bemærkningerne - hvilke dage, der skal holdes lukket.

De Samvirkende Købmænd (DSK) bemærker, at Erhvervsministeriets fortolknings-

tvivl håndteres med den foreslåede ændring af lukkeloven.

Indre Mission støtter ikke, at ordet helligdag udgår af loven og anbefaler, at ordet

helligdag bevares som betegnelse i lukkeloven.

Konsekvenser for erhvervslivet og medarbejdere

COOP, DRC, SMVdanmark og Det Faglige Hus peger på de mulige negative kon-

sekvenser for erhvervslivet ved en afskaffelse. SMVdanmark støtter dog op om af-

skaffelse af en helligdag, men foreslår i stedet 2. pinsedag. COOP anfører, at en af-

skaffelse af store bededag vil gå ud over de små butikker i landsbyerne, som i mange

lokalsamfund er den sidste butik, og som er meget afhængige af den omsætning, de

får, når store butikker skal holde lukket på grund af helligdagen. DRC mener, at en

afskaffelse af store bededag vil medføre, at mange virksomheder, heriblandt restau-

ranter, caféer mv. vil miste stor omsætning netop den dag – og mange medarbejdere

står til at miste de timer og den helligdagsbetaling, de ellers har modtaget. DRC,

SMVdanmark og Det Faglige Hus bemærker endvidere, at det er en af de største

konfirmationsdage, hvorfor restaurationsbranchen står til at miste en stor indtjening.

COOP bemærker, at personalet i de store butikker vil opleve det som et yderligere

pres i forhold til familielivet, hvis man fjerner er helligdag. SMVdanmark peger på

de mulige konsekvenser afskaffelsen af store bededag har for den danske turisme-

og oplevelsesbranche, idet der finder store arrangementer sted den dag så som kon-

firmationer, markeder mv. SMVdanmark mener endvidere, at afskaffelse af store

bededag ikke kun rammer de konkrete virksomheder, men også lokalsamfundet.

Beskæftigelsesministeriet har indhentet bidrag fra Erhvervsministeriet, som oplyser,

at det efter Erhvervsministeriets opfattelse kan give anledning til fortolkningstvivl,

om store bededag er omfattet af lukkelovens § 2, stk. 1, der alene henviser til ”hel-

ligdage”, når store bededag ved kongelig resolution afskaffes som helligdag, og bli-

ver en almindelig arbejdsdag. Dette skyldes, at det af lovbemærkningerne til bestem-

melsen fremgår, at store bededag i relation til lukkeloven anses for en helligdag.

Med den foreslåede lovændring, vil det fremgå klart af ordlyden af § 2, stk. 1, i luk-

keloven, at der ikke må ske detailsalg fra de butikker, der er nævnt i § 1, stk. 1, på

nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, 1. og 2. påskedag, Kr. Himmelfartsdag, 1. og

2. pinsedag, 1. og 2. juledag, grundlovsdag og juleaftensdag samt efter kl. 15 på

nytårsaftensdag. Med den foreslåede lovændring, vil store bededag ikke længere

være en lukkedag i relation til lukkeloven. Der vil således fremover alene være 12,5

lukkedage i lukkeloven, i stedet for de 13,5 lukkedage i dag.

Det vurderes, at afskaffelsen af store bededag som helligdag og dermed som lukke-

dag i relation til lukkeloven kan have positive økonomiske konsekvenser for de om-

fattede butikker. Ved ændringen gives butikkerne således mulighed for at kunne

holde åbent på store bededag og dermed én dag mere om året, hvilket kan gavne

deres afsætningsmuligheder. For mindre butikker kan ændringen betyde øget kon-

kurrence.

Det vurderes endvidere, at afskaffelsen af store bededag som helligdag, vil have den

konsekvens, at fx festivaler, markeder, konfirmationsfester mv. vil skulle flyttes til en

ny dato, og at det kan have negative økonomiske konsekvenser for restaurations-

branchen og turisme-og oplevelsesbranchen. Afskaffelsen af store bededag vil først

træde i kraft i 2024. Der vil derfor være tid for diverse markeder, festivaler og plan-

lagte konfirmationsfester der i dag afholdes på store bededag, til at finde en anden

passende helligdag eller fridag.

Økonomiske konsekvenser

Generelt

FH anfører, at øges lønnen ikke som forudsat i de økonomiske beregninger reduce-

res det forventede skatte- og afgiftsprovenu for den forudsatte forøgelse af arbejds-

udbuddet.

ATP bemærker, at en række lovpligtige arbejdsgiverbidrag beregnes på baggrund

af, hvad arbejdsgiver betaler i ATP-bidrag for lønmodtagere, og at forslaget om at

afskaffe store bededag som en helligdag [gøre store bededag til en arbejdsdag] vil

medføre en forøgelse af ATP-bidrag for timelønnede med afledte effekter for andre

bidrag og ordninger.

GLS-A peger på at der vil være administrative byder for arbejdsgiverne som følge

af lovforslaget.

Jordemoderforeningen mener, at hvis ulempeydelsen for store bededag bortfalder

som følge af, at store bededag ikke længere er en helligdag, er der et provenu, som

bør tilfalde de berørte medarbejdergrupper.

Forslagets beregningsforudsætninger

FH bemærker, at vurderingen af forslagets økonomiske konsekvenser er baseret på

en række usikre antagelser og ignorerer afledte effekter af forslaget. (1) Forudsæt-

ningen om, at de offentlige udgifter fastholdes er en forsimplet tilgang og misvi-

sende, herunder finder FH det urealistisk, at lovforslaget ikke vil føre til et øget

pres på den offentlige service. Desuden påpeger FH, at lovforslaget, der øger BNP

med godt 9 mia. kr., vil føre til højere udgifter på områder, som er bundet op på

BNP og BNI, herunder fx forskning og ulandsbistand. (2) Det er uklart, om det ind-

regnede gennemslag på arbejdstiden på 75 pct. med henvisning til en tidligere un-

dersøgelse egner sig til beregninger af, hvor meget afskaffelsen af store bededag vil

påvirke dels den samlede arbejdstid og dels den samlede lønsum på kort og lidt

længere sigt. (3) Der er ikke redegjort for, om regneprincipperne opfylder kriteri-

erne for indregning af adfærdseffekter, som de økonomiske ministerier normalt er

underlagt.

KL tager forbehold for, at der er behov for en nærmere vurdering og drøftelse af de

økonomiske konsekvenser for kommunerne. KL bemærker desuden, at de kommu-

naløkonomiske konsekvenser ikke nødvendigvis alene begrænser sig til SFO og

dagtilbud.

Patientforeningen bemærker, at der i forbindelse med forslaget har været debat

blandt økonomer om de økonomiske virkninger, herunder på langt sigt. Blandt an-

det fremhæves, at det i beregningerne forudsættes, at alle lønmodtagere arbejder

det samme antal timer alle ugens dage. Patientforeningen vurderer virkningen på

den årlige arbejdstid til 4-5 timer ved at afskaffe store bededag. Desuden kritiseres

forudsætningen om, at de offentlige serviceudgifter ikke som udgangspunkt påvir-

kes af forslaget.

Patientforeningen bemærker derudover, at der må forventes flere offentlige udgifter

end angivet i lovforslaget, bl.a. i forhold til øget produktion og aktivitet i det of-

fentlige, som forventes at følge udgifter.

Krifa bemærker, at regeringens indgreb ikke vil få nogen langvarig økonomisk ef-

fekt.

DRC bemærker, at forslagets forudsætning om en øget årlig arbejdstid på 7,4 timer

ikke vil gælde for restaurationsbranchen, idet en afskaffet helligdag vil mindske be-

hovet for bemanding, hvis dagen betragtes som en ”almindelige arbejdsdag”.

Grundtvigsk forum henviser til uenighed blandt økonomiske eksperter i forhold til

forslagets varige virkning på de offentlige finanser.

Beskæftigelsesministeriet har indhentet bidrag fra Finansministeriet, som oplyser,

Finansministeriet finder det mest retvisende, at det lægges til grund, at effekten på

arbejdstiden er varig, jf. også det faktanotat, der er offentliggjort på Finansmini-

steriets hjemmeside. Det er korrekt, at der er usikkerhed forbundet med skønnet,

men usikkerheden går begge veje. Finansministeriet bemærker desuden, at skønnet

for arbejdsudbudsvirkningen på ¾ af bruttovirkningen har været lagt til grund for

løbende vurderinger af ændringer i antallet af fri- og helligdage siden 2012.

Finansministeriet bemærker i forhold til FHs og KLs høringssvar, at der i lov-

forslaget er taget højde for merudgifter til børnepasning og sygedagpenge, og det

skal afdækkes, om forslaget medfører yderligere offentlige merudgifter. De økono-

miske konsekvenser vil efter almindelig praksis blive drøftet med de relevante par-

ter.

Finansministeriet vurderer ikke, at der gør sig særlige udgiftspolitiske forhold gæl-

dende i forhold til den skønnede stigning i BNP, jf. FHs høringssvar. Politiske ud-

giftsmålsætninger, der er knyttet til BNP eller BNI, håndteres løbende inden for

den samlede udgiftspolitiske prioritering. Der har også gjort sig gældende i for-

hold til andre reformer, der har løftet beskæftigelsen og dermed BNP.

Finansministeriet bemærker i forhold til Patientforeningens høringssvar, at Fi-

nansministeriet ikke skønner, at der er forskelle i virkningen af forslaget afhængigt

af, hvilken ugedag den afskaffede helligdag ligger på. Det forudsættes, at lønnen

og arbejdstiden løftes svarende til én dags ekstra arbejde. Hvorvidt det aftales, at

den stigende arbejdstid fordeles over flere dage, påvirker ikke vurderingen af for-

slaget.

Arbejdsudbudseffekt

Det Faglige Hus bemærker, at det er forventningen, at det på trods af tilsidesættel-

sen af gældende bestemmelser om frihed mv. på store bededag, så vil lovforslaget

ikke betyde, at der ikke fremover er aftalefrihed, og dermed mulighed for at aftale

en ny fridag. Der spørges til, hvad det vil få af betydning for effekten af lovforsla-

get.

Patientforeningen bemærker, at den forventede arbejdsudbudseffekt er overvurde-

ret, idet mange ikke arbejder 7,4 timer på en fredag. Patientforeningen stiller desu-

den spørgsmål til den langsigtede effekt af forslaget, jf. bemærkninger fra vismænd

og økonomer.

Virkning på antal offentligt ansatte

FH er skeptisk over for, at lovforslaget indebærer færre offentligt ansatte opgjort i

antal hoveder, hvilket skal ses i lyset af et stort arbejdspres og udfordringer med

fastholdelse og rekruttering i det offentlige.

FOA Frederikssund bemærker, at forslaget vil betyde besparelser i det offentlige og

færre offentligt ansatte svarende til 2.700 stillinger.

Krifa forventer, at man ved at sætte arbejdstiden op for alle vil medføre mange af-

skedigelser både på det private område og det offentlige, hvor vurderingen ifølge

lovforslaget er ca. 2.700 helårspersoner. Desuden forventes lovforslaget at får be-

tydning for særlige erhverv som turisme og restauration mv.

Patientforeningen bemærker, at forslaget indebærer, at den offentlige beskæftigelse

skal reduceres med flere tusinde personer, hvilket skaber betydelig utryghed blandt

sundhedspersonalet.

Beskæftigelsesministeriet har indhentet bidrag fra Finansministeriet, som oplyser,

at Finansministeriet vurderer, at for givne offentlige udgifter vil de præsterede ar-

bejdstimer i den offentlige sektor være uændrede. Når den gennemsnitlige arbejds-

tid, også i den offentlige sektor, stiger vil det betyde, at den offentlige beskæftigelse

målt i antallet af personer vil falde med ca. 2.700 personer (ekskl. orlov). I praksis

vil det altovervejende kunne ske ved naturlig afgang, da den årlige personaleom-

sætning i den offentlige sektor er langt større. Det betyder også, at hele stigningen

i det effektive arbejdsudbud vil ske i den private sektor. Det bemærkes dog, at dette

er beregningsforudsætninger i forhold til den isolerede virkning ved afskaffelse af

store bededag, og ikke en prognose for udviklingen i antallet af offentlige ansatte,

der afhænger af de politiske prioriteringer af de offentlige udgifter.

Reguleringsordningen

FH og Akademikerne anfører, at kompensationen for afskaffelsen af store bededag

kan påvirke udmøntningen fra reguleringsordningen, grundet tekniske forhold rela-

teret til samspillet mellem kategorisering af lønudbetalinger i Danmarks Statistik

og andelen af månedslønnede/timelønnede på tværs af sektorer mv.

FH bemærker, at den valgte kompensationsmodel for månedslønnede rummer en

betydelig risiko, at de 0,45 pct. indregnes i forbindelse med de almindelige lønfor-

handlinger i de private virksomheder, og så vil kompensationen ikke får nogen

kompenserende værdi. Den vil være ædt op efter den første lønforhandling på det

private område, når bortses fra normallønsområdet. Dette vil igen have afsmittende

effekt over mod det offentlige område via reguleringsordningen.

Ifølge FH risikerer offentligt ansatte, at de reelt ikke opnår den forudsatte betaling

ved arbejde på store bededag, som følge af reguleringsordningerne for de offentligt

ansatte. Der er en betydelig risiko for, at den tilsigtede forøgelse af årslønnen mod-

regnes som følge af reguleringsordningerne. Lovforslaget efterlader således de of-

fentlige overenskomstparter med en fremadrettet usikkerhed om de mulige påvirk-

ninger af reguleringsordningerne, som er med til at sikre sammenhæng mellem løn-

udviklingen på det private arbejdsmarked og i de offentlige delsektorer.

FH mener, at det er uklart, om og i givet fald hvordan den statistisk opgjorte lønud-

vikling vil påvirkes, og dermed om og i givet fald hvordan reguleringsordningerne

påvirkes. Umiddelbart vil lovforslaget kunne påvirke reguleringsordningerne på tre

ikke-målbare og uhensigtsmæssige måder:

”Lovforslaget påvirker Danmarks Statistiks lønindeks forskelligt for de timeløn-

nede og månedslønnede, og derfor vil sammensætningen af timelønnede og må-

nedslønnede i de enkelte sektorer påvirke lønudviklingen forskelligt.



De to udbetalingsmodeller vil ligeledes kunne påvirke Danmarks Statistiks løn-

indeks forskelligt. I årsmodellen er der tale om en uregelmæssig betaling som

udelades af Danmarks Statistiks lønindeks, mens regelmæssige månedsbetalin-

ger vil være med i Danmarks Statistiks lønindeks.



Bortfald af helligdagstillæg og evt. supplerende frihedsopsparing vil trække løn-

niveauet nedad og dermed medføre et fald i Danmarks Statistiks lønindeks, som

ligger til grund for beregning af reguleringsordningen. Da der er forskel mellem

sektorerne på hvor mange der rent faktisk er på arbejde på store bededag, vil

bortfaldet påvirke lønudviklingen forskelligt i de respektive sektorer.”



FH påpeger, at det kan være en problemstilling ved implementeringen, men lønin-

dekset vil derudover fremadrettet være følsomt overfor større ændringer i valg af

udbetalingsmodel og medarbejder-sammensætningen i sektorerne.

FH finder det bekymrende, at regeringen med lovforslaget vil skabe yderligere

usikkerhed om den statistisk opgjorte løn. FH mener, at regeringen skylder en for-

klaring på, hvordan der er taget højde for samspillet mellem lønstatistik, løntillæg,

timeløn og udbetalingsmuligheder. Og hvordan regeringen vil sikre, at medarbej-

dere i den offentlige sektor ikke modregnes gennem reguleringsordningen.

Akademikerne bemærker, at der er stor risiko for, at lovforslaget vil påvirke den af-

talte reguleringsordning, som gælder i staten, henholdsvis kommunerne og regio-

nerne. Reguleringsordningen baserer sig på en opgørelse af Danmarks Statistiks

lønindeks. Akademikerne vurderer, at implementeringen af lovforslaget vil påvirke

månedslønnede i retningen af en stigende lønudvikling, men vil være uændret for

timelønnede. Sektorerne har forskellige andele af time- og månedslønnede. Imple-

menteringen kan føre til en højere målt lønstigning i de offentlige sektorer end i

den private sektor – uden at der er tale om en lønstigning. Resultatet heraf vil ifølge

Akademikerne være, at de offentlige ansatte vil komme til at betale for løntillægget

via reguleringsordningen. Det bør sikres, at det ikke sker. Desuden er der forskel

på, hvor mange der faktisk har arbejdet på store bededag, og dermed hvor stor en

andel af lønsummen, der har været anvendt hertil. Bortfald af disse ydelser forven-

tes også at påvirke lønindekset og dermed en skævhed i den opgjorte lønudvikling.

Dette bør der tages højde for.

Akademikerne peger på, at muligheden for forskellige udbetaling af løntillægget

rummer en mulighed for skævhed mellem sektorerne, da det er forskelligt, hvad der

indgår i lønindekset. Valgfrihed for arbejdsgiver medfører en øget risiko for skæv-

vridning. Det skal der tages højde for.

Beskæftigelsesministeriet har indhentet bidrag fra Medarbejder- og Kompetence-

styrelsen, som har oplyst følgende:

De offentlige reguleringsordninger aftales i de centrale overenskomstforlig mellem

parterne. Dette skete senest ved de offentlige overenskomstforhandlinger i 2021.

Reguleringsordningerne udligner 80 pct. af forskellen mellem den private lønud-

vikling og hhv. den statslige, regionale og kommunale lønudvikling. Lønudviklin-

gen opgøres af Danmarks Statistik i det implicitte lønindeks, der måler lønudviklin-

gen pr. time. I det implicitte lønindeks opgøres lønudviklingen således med afsæt i

den gennemsnitlige timeløn, som medregner regelmæssige, men ikke uregelmæs-

sige løndele.

Med lovforslaget kompenseres de månedslønnede med et løntillæg på 0,45 pct. sva-

rende til den øgede arbejdstid, mens de timelønnede kompenseres med den aftalte

timeløn for de erlagte arbejdstimer. Dermed vil timelønnen være uændret i begge

tilfælde, og udmøntningen fra reguleringsordningen bør i udgangspunktet ikke

være påvirket.

Der kan dog være visse tekniske forhold ved Danmarks Statistiks opgørelse af ud-

viklingen i timelønnen, der gør, at udmøntning fra reguleringsordningen forvente-

ligt i mindre omfang kan blive påvirket positiv eller negativ retning.

Såfremt arbejdsgiver udbetaler kompensationen til månedslønnede løbende, vil

dette indgå som en regelmæssig løndel i Danmarks Statistiks opgørelser af time-

lønnen. Da løntillægget øger lønnen i samme omfang som arbejdstiden, betyder

det, at den opgjorte gennemsnitlige timeløn vil være upåvirket. Vælger arbejdsgi-

ver at udbetale kompensationen to gange årligt kan tillægget blive betragtet som en

uregelmæssig løndel, der ikke indgår i Danmarks Statistiks opgørelse af lønudvik-

lingen. Dette indebærer, at den af Danmarks Statistik opgjorte timeløn kan falde

for månedslønnede, idet den opgjorte arbejdstid øges, uden at den opgjorte løn

øges.

Den aftalte timeløn er kategoriseret som en regelmæssig løndel, hvorfor kompensa-

tionen til timelønnede vil indgå i lønindekset. Dette indebærer, at den af Danmarks

Statistik opgjorte timeløn for timelønnede ikke ændres som resultat af lovforslaget.

Yderligere bemærkes, at søgnehelligdagstillæg af Danmarks Statistik betragtes

som en uregelmæssig løndel. Dermed indgår søgnehelligdagsbetalinger ikke i Dan-

marks Statistiks opgørelse af timelønnen. Det gælder både for de timelønnede og

for de månedslønnede. En ændring i søgnehelligdagsbetalinger vil derfor ikke på-

virke den opgjorte lønudvikling, og således heller ikke udmøntningerne fra regule-

ringsordningerne.

Påvirkningen på udmøntningerne fra reguleringsordningerne afhænger af, hvor-

vidt der er forskelle i de månedslønnedes andel af den samlede beskæftigelse i hhv.

den private sektor og de tre offentlige delsektorer (stat, regioner, kommuner), og

hvorvidt der er forskelle i andelen af arbejdsgivere der vælger årsudbetaling hhv.

månedsudbetaling.

Der er i ovenstående tale om rene tekniske forhold, som vil blive søgt håndteret i

dialog med Danmarks Statistik ved implementeringen af loven.

Offentlige udgifter

HK Post og Kommunikation bemærker, at der vil skulle tages højde for lovforsla-

get i forhold til en ekstra dag med postomdeling og de økonomiske udgifter hertil.

Beskæftigelsesministeriet har indhentet bidrag fra Transportministeriet, som oply-

ser, at det følger af postlovens § 15, stk. 1, og § 15, stk. 1, nr. 2, at transportmini-

steren i den individuelle tilladelse, jf. § 14, fastsætter vilkårene for opfyldelsen af

befordringspligten, herunder hvilke dage der skal foretages omdeling.

Dette er udmøntet i den individuelle tilladelse af 30. maj 2016 til Post Danmark

A/S, som er udpeget som den befordringspligtige virksomhed. Det fremgår af afsnit

2.1 i tilladelsen, at Post Danmark er forpligtet til at foretage omdeling af de befor-

dringspligtige forsendelser én gang dagligt som minimum fem hverdage om ugen.

Post Danmark kan undlade omdeling af forsendelser grundlovsdag, juleaftensdag

og på mellemdage (enkelthverdage, der falder mellem søn- og helligdage, samt of-

ficielle fridage).

Vedtagelse af lovforslaget vil derfor indebære, at Post Danmark A/S skal omdele

post på den tidligere store bededag, da denne bliver en hverdag. For en god ordens

skyld tilføjes det, at den ekstra omdelingsdag vil medføre såvel ekstra udgifter som

ekstra indtægter.

Klimamæssige konsekvenser

FH vurderer, at det er usikkert, hvorvidt der vil være klimamæssige konsekvenser

af forslaget, da en almindelig arbejdsdag vil indebære større transport- og energi-

forbrug for husholdninger og større produktion og dermed også højere energifor-

brug for virksomhederne. Det vil potentielt kunne øge CO2 udledningen i Dan-

mark.

Foreningen Aldrig Mere Krig mener, at den ekstra arbejdsdag og øgede produktion

vil have klimamæssige konsekvenser og efterspørger en mere ærlig vurdering af de

klimamæssige konsekvenser.

Lovforslaget er blevet tilrettet, og Beskæftigelsesministeriet henviser derfor til lov-

forslagets almindelige bemærkninger pkt. 6 om klimamæssige konsekvenser.

Offentlige ydelser

Neutralisering af virkningen på overførsler af afskaffelsen af store bede-

dag

FH bemærker, at regeringens ønske om at korrigere reguleringen af indkomstover-

førslerne, så de ikke påvirkes af forslaget, vil øge uligheden og svække flexicurity

via en svækkelse af dagpengenes kompensationsgrad.

Akademikerne bemærker, at det er et unødvendigt indgreb i overførselsmodtageres

situation, at lovforslaget vil føre til en forringelse af dagpengene, da det fremgår, at

der vil blive fremsat et lovforslag om at neutralisere lønstigningernes virkning på

overførselsindkomster, herunder dagpenge. Akademikerne er imod yderligere for-

ringelser på dagpengeområdet.

Dansk Psykolog Forening finder, at alle grupper - også dem udenfor arbejdsmarke-

det - skal tilgodeses, så den økonomiske ulighed i samfundet ikke øges som konse-

kvens af forslaget.

ATP bemærker, at for udbetaling af ydelser/refusion, der betales på grundlag af an-

tal hverdage vil forslaget få mindre effekt, som vurderes at svare til 0,45 pct. jf.

lovforslaget.

Danske A-kasser er ikke enig i, at ydelser, herunder dagpenge skal mindrereguleres

for ikke at stige som følge af den øgede arbejdstid. Danske A-kasser mener, at dag-

pengene ikke er fulgt med lønudviklingen i de senere år og at mindrereguleringen

vil betyde at dagpengene udhules yderligere. Danske A-kasser mener, at mindrere-

guleringen er særlig problematisk i en tid med stigende inflation.

Ældre Sagen finder, at det ikke er rimeligt, at pensionister og andre overførsels-

modtagere fratages en regulering af ydelserne, særligt i en periode med stigende in-

flation. Ældre Sagen nævner også, at der bør være symmetri i forbindelse med æn-

dringer i arbejdstid og reguleringen af ydelser. Ældre Sagen efterspørger også en

øget åbenhed om beregningerne, der ligger bag reguleringen af ydelser.

Beskæftigelsesministeriet følger udviklingen i dagpengenes kompensationsgrad,

men det er ikke temaet for dette lovforslag.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at den inflation, vi aktuelt oplever, ikke er va-

rig. Der er allerede taget en række initiativer for at afbøde virkningen af den høje

inflation, og som det fremgår af regeringsgrundlaget, er regeringen meget op-

mærksom på at ville hjælpe de borgere, der har det største behov.

Derimod er den ekstra arbejdsdag varig og vil således have en varig effekt på re-

guleringen af ydelserne. Reguleringen af indkomstoverførsler følger udviklingen i

årslønnen på det private marked to år tidligere. Det betyder, den ekstra arbejdsdag

først vil have en effekt på reguleringen af ydelser i 2026, og at en étårig mindre op-

regulering, derfor tidligst gennemføres i 2026.

Beskæftigelsesministeriet har noteret sig Ældre Sagens holdninger til regulering af

ydelser og opgørelser af disse. Det er dog Beskæftigelsesministeriets vurdering, at

denne problemstilling ikke vedrører dette lovforslag.

Fleksjob

FH stiller spørgsmål til, hvordan lovforslaget vil påvirke personer i fleksjob. FH

anfører, at det fremgår af forslaget, at regeringen i separate forhandlinger ønsker at

regulere overførselsindkomster, hvilket vil efterlade ansatte i fleksjob i en uklar

retstilstand.

FH anfører videre, at fleksjobbere på ny ordning har en kombineret indtægt i form

af lønindtægten fra arbejdsgiveren og fleksløntilskuddet fra det offentlige. Fleks-

løntilskuddet er en offentlig overførselsindkomst og fleksløntilskuddets størrelse er

defineret ud fra den højeste dagpengesats, jf. § 123, stk. 1. Lignende problemstil-

linger vil der være for fleksjobbere efter § 124, stk. 3 og 4, i beskæftigelsesindsats-

loven.

Nuværende lovforslag regulerer og påvirker fleksjobbernes lønindtægt, men udsky-

der betydningen af reguleringen for fleksløntilskuddet, hvilket kan skabe uhensigts-

mæssigheder, herunder skabe en uforholdsmæssig større negativ økonomisk konse-

kvens for fleksjobbere end for andre lønmodtagere på arbejdsmarkedet.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at fleksløntilskuddet er en del af den fleksjob-

ansattes indtægt i fleksjobbet og finansieres af det offentlige. Der er således tale

om en offentlig forsørgelsesydelse, hvor der særskilt er taget stilling til regler for

udbetaling og beregning af fleksløntilskuddet. Der skal således heller ikke betales

AM-bidrag af tilskuddet. Fleksløntilskuddet bliver reguleret på samme måde som

arbejdsløshedsdagpenge, hvilket også betyder, at tilskuddet er omfattet af den af

den gældende satsregulering.

Det forventes, at fleksløntilskuddet også fremadrettet vil blive reguleret på samme

måde som øvrige offentlige forsørgelsesydelser.

FH bemærker endvidere, at fleksjobbere på ny ordning også kan blive udsat for en

større grad af modregning, da al lønindkomst i fleksjobbet skal modregnes i fleks-

løntilskuddet fra det offentlige, jf. § 123, stk. 2 i beskæftigelsesindsatsloven. En

omlægning af en frihedsrettighed til løn vil derfor medføre en øget modregning i

fleksløntilskuddet.

Såfremt lønindkomsten for fleksjobberen fortsat er under 15.817 kr. (2023-niveau)

efter lønstigningen, vil modregningen være på 30% af lønbeløbet i fleksløntilskud-

det. Hvis hele eller dele af lønstigningen overstiger 15.817 kr. (2023-niveau) vil

modregningen for den overstigende del være med 55% af beløbet i fleksløntilskud-

det.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det er korrekt, at når en fleksjobber får en

højere lønindtægt som følge af afskaffelsen af store bededag vil der ske et større

fradrag i fleksløntilskuddet. Da lønindtægten ikke fradrages med 100 pct. vil fleks-

jobbere som udgangspunkt få en højere samlet indtægt i de måneder, hvor tillægget

udbetales. Hvis fleksjobberen tjener mindre i løn, som følge af, at der ikke betales

helligdagsbetaling, vil fleksløntilskuddet derimod blive højere, da fradraget i fleks-

løntilskuddet bliver mindre.

Loftet over det, en fleksjob ansat i alt kan have i samlet indtægt, vil endvidere stige,

hvis den fleksjobansatte får en højere lønindtægt i de måneder, som tillægget udbe-

tales.

Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at niveauet for, hvornår lønindtægten medfø-

rer 30 eller 55 pct. fradrag reguleres en gang årligt.

FH påpeger endvidere, at ekstraordinær modregning også er relevant i forhold til

loftet for tilskuddet til arbejdsgivere, der har fleksjobbere på gammel ordning an-

sat.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at efter de gældende regler satsreguleres til-

skuddet til arbejdsgiverne med den fulde satsreguleringsprocent. Det er endnu ikke

fastsat, om tilskuddet til arbejdsgivere med personer i fleksjob vil blive omfattet af

en evt. anden regulering, da der er tale om et løntilskud til arbejdsgiverne.

FH nævner, at det er uklart, om lovforslaget pr automatik vil bevirke en forøget ar-

bejdstid for alle lønmodtagere. Hvis det er tilfældet vil det også gælde for handi-

cappede lønmodtagere, der har nedsat arbejdstid som handicapbetinget skånehen-

syn og dermed de fleste fleksjobbere, jf. § 2 a i forskelsbehandlingsloven. Teore-

tisk set kan en sådan arbejdsforøgelse bevirke en overtrædelse af skånehensynene –

og dermed § 2 a i forskelsbehandlingsloven. Det bør fremgå af lovforslaget hvor-

dan man vil sikre fleksjobberes rettigheder

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at afskaffelsen af store bededag betyder ikke,

at en ansat i fleksjobs ugentlige arbejdstid automatisk går op. Dvs. at hvis en fleks-

jobber er ansat til at arbejde 9 timer om ugen, vil dette fremadrettet fortsat være

gældende. Efter ministeriets opfattelse vil det derfor ikke påvirke en fleksjobansats

skånehensyn og der vil dermed ikke være en overtrædelse af forskelsbehandlingslo-

vens § 2 a.

Fleksjobberes rettigheder følger af de gældende regler for ansættelse i fleksjob og

fleksløntilskud.

Implementering

FH spørger til om, der har været kontakt til systemleverandører med henblik på at

sikre, at der er en teknisk mulighed for at tillægget kan beregnes korrekt.

FH forudsættes derudover, at løntillægget, såfremt lovforslaget måtte blive vedta-

get, særskilt fremgår af lønmodtagerens lønseddel på linje med fx ferie-tillæg.

FH bemærker derudover, at det følger af lovforslaget, at det løntillæg, som løn-

modtageren modtager i medfør af lovforslagets § 3 udgør betaling for forøgelsen af

arbejdstiden. Det er uklart, hvilke konkrete krav lovforslaget stiller til arbejdsgivers

dokumentation herfor, således at lønmodtager har mulighed for at efterkontrollerer,

at lønudbetalingen af de 0,45 pct. af årslønnen for den ekstra arbejdsdag er korrekt.

Løntillægget er lovfastsat og adskiller sig således fra øvrige aftalte løntillæg fastsat

i overenskomster og aftaler.

FH mener derfor, at arbejdsgiver som minimum bør forpligtes til ved udbetalingen

at dokumentere det konkrete grundlag for beregningen.

Akademikerne bemærker, at lovforslaget kræver væsentlige principielle afklaringer

af hensyn til parternes efterfølgende implementering af mange løntekniske forhold.

ATP bemærker at vedtagelsen af lovforslaget vil medføre behov for tekniske æn-

dringer i en række digitale løsninger, herunder for Lønmodtagernes Garantifond.

KL bemærker, at implementeringen af kompensationen vil kræve tilpasninger i de

eksisterende lønsystemer og dermed have visse administrative omkostninger.

Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at lovforslaget forventes at medføre begræn-

sede implementeringsomkostninger i 2024 i forbindelse med tilretningen af lønsy-

stemer til udbetalingen af kompensation og løn for beskæftigelse på store bede-

dag. Beskæftigelsesministeriet har ikke i lovforslaget forhold sig til opsætning af

lønsedler.

Høringsperiode

FH finder den korte høringsfrist utilfredsstillende, idet den ikke giver tilstrækkelig

mulighed for at afdække, hvordan lovforslaget griber ind i de mange hundrede af

overenskomster. Det understreges i den forbindelse, at den korte høringsfrist ikke

er af hensyn til fagbevægelsen.

Akademikerne bemærker, at lovforslagets konsekvenser er meget komplekse og

den ultrakorte høringsproces gør, at det ikke er muligt at gennemføre en ordentlig

høringsproces med medlemsorganisationerne, og tager derfor forbehold for at

fremsætte yderligere bemærkninger senere i processen.

Dansk Psykolog Forening bemærker, at høringsfristen er kort henset til lovforsla-

gets indhold og kompleksitet.

SUL bemærker, at høringsfristen ikke overholder de fire ugers høringsfrist i Justits-

ministeriets lovkvalitetsvejledning. Dette er problematisk og forhastet.

Danmarks Kirketjenerforening bemærker, at den korte høringsfrist er en omgåelse

af regeringsgrundlaget i forhold til høringer.

Danske Regioner tager på grund af den korte høringsfrist forbehold for, at hørings-

svaret først behandles i Danske Regioners bestyrelse den 2. februar 2023.

FA beklager den korte høringsfrist, hvilket medfører, at der ikke kommer gennem-

arbejdede høringssvar, hvilket er problematisk særligt henset til lovforslagets ind-

hold og betydning for kollektive aftaler. FA håber, at Beskæftigelsesministeriet

fremover vil anvende Justitsministeriets lovkvalitetsvejledning om høringsfrist.

DSK opfordrer til at overholde høringsfrist på fire uger med mindre det kan be-

grundes, hvilket ikke er tilfældet med dette forslag.

ITD Arbejdsgiver udtrykker bekymring omkring den meget korte høringsperiode.

Et lovforslag, der griber grundlæggende ind i en samfundsmodel bør gives en frist

på fire uger.

Folkekirkens 10 biskopper udtrykker forundring over, at der kun gives uges frist til

afgivelse af høringssvar, og bemærker, at det strider med regeringsgrundlagets am-

bition om tilstrækkelig høringsperiode.

Indre Mission beklager den korte høringsperiode, som fører til hastværk.

Danske Revisorer (DSR) og Advokatrådet bemærker, at den korte høringsperiode

på 7 dage er i strid med regeringens ambition om 4 ugers høringsfrist, jf. regerings-

grundlaget. [Og beklagelig]

Danske Advokater bemærker den korte høringsfrist.

FLDG beklager den korte høringsfrist.

Landbrug og Fødevarer bemærker den korte høringsfrist og har forståelse for øn-

sket om hurtig proces, men en længere høringsfrist havde givet bedre tid til at gen-

nemlæse og udarbejde høringssvar.

Patientforeningen beklager den korte høringsfrist.

Danske Speditører bemærker, at de har mange aktiviteter på store bededag og af-

skaffelsen skønnes ikke at have komplikationer for speditører, der opfordres til hur-

tig afklaring.

Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at høringsperioden er forkortet, således at

der hurtigst muligt sikres klarhed om retstilstanden for arbejdsmarkedets parter,

herunder i forhold til overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked i

2023 (OK23).