Kirkeudvalget 2022-23 (2. samling)
KIU Alm.del Bilag 14
Offentligt
Landsforeningen af Menighedsråd
Damvej 17-19
8471 Sabro
Beskæftigelsesministeriet
cc. Kirkeministeriet og Folketingets Kirkeudvalg
Tlf.: 8732 2133
CVR: 1393 7516
www.menighedsraad.dk
18. januar 2023
Høringssvar: Forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bede-
dag som helligdag
J.nr. 2023-197
Landsforeningen af Menighedsråd er af den klare opfattelse, at proceduren for afskaffelse af Bede-
dag, som den beskrives i lovforslagets indledning, tilsidesætter folkekirkeordningen.
Det fremgår af bemærkningerne, at helligdagen kan afskaffes ved kgl. resolution fordi den er indført
ved en sådan. Folkekirkeordningen beror imidlertid i dag på, at folkekirken (biskopperne) som mini-
mum inddrages i ændringer af folkekirkens indre anliggender, som f.eks. ændring af helligdage.
Landsforeningen af Menighedsråd har noteret sig i den offentlige debat, at kirkeministeren agter at
inddrage biskopperne i udfærdigelsen af en kgl. resolution om afskaffelse af Bededag som en hellig-
dag.
En sådan inddragelse fremgår imidlertid ikke af lovforslaget. Kirkeministeren bør i forbindelse med lov-
givningen forpligtes til i henhold til den folkekirkelige ordning at inddrage biskopperne i udfærdigelsen
af den påtænkte kgl. resolution om afskaffelse af Bededag som en helligdag.
Landsforeningen af Menighedsråd har ikke forholdt sig til regeringens ønske om at øge arbejdsudbud-
det og forsvarsudgifterne ved at afskaffe en helligdag, men alene til fremgangsmåden og udmøntnin-
gen.
Angående løntillæg, idet hovedparten af menighedsrådenes ansatte ikke har fri store bededag:
Det fremgår af forslaget, at alle månedslønnede og andre, der aflønnes for en anden fast periode, vil
skulle have et løntillæg svarende til værdien af en almindelig arbejdsdag. Det er arbejdsgiverne, i vo-
res tilfælde menighedsrådene, der skal afholde udgiften til løntillægget, som opgøres som 0,45 pct. af
årslønnen.
Statens arbejdstidsaftale finder ikke anvendelse på hovedparten af aftalerne på folkekirkens område.
Dette indebærer, at søgnehelligdage, herunder store bededag, er arbejdsdage, uden kompenserende
frihed, for medarbejdere omfattet af disse aftaler.