Kirkeudvalget 2022-23 (2. samling)
KIU Alm.del Bilag 12
Offentligt
Svend Andersen, professor emeritus, dr.theol.
Aarhus Universitet
Til Folketingets Kirkeudvalg
Vedr. afskaffelse af Store Bededag
I min henvendelse til udvalget d. 9.1. var primært en opfordring til at sikre afklaring på, hvad der
mentes med regeringsgrundlagets ”afskaffelse af en helligdag”. Det spørgsmål er i mellemtiden ble-
vet besvaret, idet regeringen ønsker at afskaffe selve den folkekirkelige helligdag Store Bededag og
den dertil hørende fridag mv.
Ifølge udtalelser fra kirkeministeren skyldes ønsket om også at afskaffe selve helligdagen, at dette er
en forudsætning for at undgå forbuddet mod salg fra butikker osv., jf
Lov om detailsalg fra butikker
m.v.,
§ 2.
Det må dog bero på en misforståelse
–
eller manglende vilje til at finde en juridisk løsning, som
undgår et hidtil uset indgreb i folkekirkens indre anliggender fra statens side. Ud fra almindelig for-
nuft synes det fx som om en løsning á la følgende måtte være mulig:
Lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag
Løn- og ansættelsesvilkår
§ 1. Store bededag anses som en almindelig arbejdsdag, hvor de løn- og ansættelsesvil-
kår, som i øvrigt gælder på almindelige arbejdsdage, finder anvendelse.
De gældende
regler om detailhandlens lukketider ophæves for Store Bededags vedkommende.
Stk. 2. Store Bededags kirkelige status ændres ikke.