Kirkeudvalget 2022-23 (2. samling)
KIU Alm.del Bilag 10
Offentligt
2647451_0001.png
Orgelklubben
arbejder på, at flere børn og unge skal få mulighed for at spille kirkeorgel.
Orgelklubben organiserer uddannelsen af orgelundervisere samt undervisningen af børn og unge
i hele Danmark.
Orgelklubben samarbejder med kirkemusikskolerne, musikkonservatorierne og Den danske
folkekirke.
Orgelklubben samarbejder internationalt.
Hvorfor?
Der er en enorm mangel på organister og derfor job til alle, som bliver uddannet.
Vi har orgler i alle landets kirker.
Vi har en stor og flot orgeltradition i Danmark.
Orgelundervisningen i kirkerne er menighedsskabende.
Ønsker for fremtiden:
Det er ligeså almindeligt at gå til orgel som til spejder eller fodbold.
Organister i alle sogne underviser børn og unge som en fast del af deres organistembede.
Vi undgår det spåede mareridt om mangel på 1000 organister om 10 år!
Vi afhjælper den stigende organistmangel i resten af Europa.
                                                     
 
KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 10: Henvendelse af 29/8-22 fra Orgelklubben vedr. deres arbejde
2647451_0002.png
Resultat:
Over halvdelen af de ansøgere, der kommer ind på landets musikkonservatorier, har været i
kontakt med Orgelklubben via undervisning, masterclasses eller andre events.
Orgelklubben har sat organister i gang med at undervise i 30 byer.
Ca. 300 børn og unge spiller nu orgel.
Orgelklubben har løbende udgivet undervisningsmaterialer til lærere og elever.
Mere end 4.000 børn og unge har lært om orglet via Orgelklubbens tiltag.
Kort historie:
Orgelklubben blev stiftet i 2011 i Esbjerg pga. den allerede dengang store organistmangel.
Orgelklubben er en selvejende institution med domorganist og professor Bine Bryndorf som
formand og Katrine I. Kristiansen som kunstnerisk leder.
Orgelklubbens repræsentantskab:
Organistforeningen
Dansk Organist og Kantor Samfund
Sjællands Kirkemusikskole
Vestervig Kirkemusikskole
Løgumkloster Kirkemusikskole
Det Kongelige Danske Musikkonservatorium
Syddansk Musikkonservatorium
Syng Danmark – netværket af sangkraftcentrene
OrkesterEfterskolen
KORLIV – Folkekirkens Kororganisation
Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter
Orgelklubben er støttet af Frobeniusfonden og Augustinus Fonden.