Ørsted meddelte den 13. juni 2022, at de i 2025 kan fange og lagre 0,4 mio. tons CO2. Det viser sig nu, at Ørsted kun forventer at gå i gang med CO2-lagringen den 1. december 2025, og at de i den måned kan lagre 0,034 mio. ton. Vil ministeren redegøre for, fra hvilke anlæg den resterende mængde af de 0,9 mio. tons CO2 fra CCS, som »Klimastatus og –fremskrivning 2023« angiver i 2025, forudsættes at komme fra?
Der henvises til pressemeddelelsen »Ørsted vil fange og lagre 400.000 tons CO2 i 2025« fra orsted.dk den 13. juni 2022 og artiklen »Interview med Ørsted-direktør om grøn kritik og pris på CCS: Microsofts finansiering er afgørende for vores CO2-fangst« fra Klimamonitor.dk den 16. maj 2023.
Dato: 26-06-2023
Status: Endeligt besvaret
Emne:
klimapolitik og klimaforandringer