KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 97: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat, lov om kontinentalsoklen og visse rørledningsanlæg på søterritoriet og lov om anvendelse af Danmarks undergrund (Godkendelse af ændringer og afvikling af rørledningen, krav om effektiv drift, gennemførelse af direktiver om naturbeskyttelse, bemyndigelse vedrørende forbud mod rutinemæssig afbrænding af kulbrinter, tilladelse til forundersøgelser for visse rørledningsanlæg, præcisering af miljøvilkår og ændring af klagebestemmelse m.v.)

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 97
Offentligt

UDKAST

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)

KEF Alm.del - Bilag 97

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om etablering og benyttelse af en rørledning til

transport af råolie og kondensat, lov om kontinentalsoklen og visse rørled-

ningsanlæg på søterritoriet og lov om anvendelse af Danmarks under-

grund

(Godkendelse af ændringer og afvikling af rørledningen, krav om effektiv

drift, gennemførelse af direktiver om naturbeskyttelse, bemyndigelse ved-

rørende forbud mod rutinemæssig afbrænding af kulbrinter, tilladelse til

forundersøgelser for visse rørledningsanlæg, præcisering af miljøvilkår og

ændring af klagebestemmelse m.v.)

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 92/43/EØF

af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-Tidende 1992, nr.

L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013 om til-

pasning af visse direktiver vedrørende miljø på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse,

EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, dele af Europa- Parlamentets og Rådets direktiv

2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011

om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende

2014, nr. 124, side 1 og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30.

november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, som

ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1010/2019/EU af 5. juni

2019 om tilpasning af rapporteringsforpligtelser inden for miljølovgivning og om ændring

af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 og (EU) nr. 995/2010, Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF, 2004/35/EF, 2007/2/EF, 2009/147/EF

og 2010/63/EU, Rådets forordning (EF) nr. 338/97 og (EF) nr. 2173/2005, Rådets direktiv

86/278/EØF, EU-Tidende 2019, nr. L 170, side 115 og dele af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet,

EU-Tidende 2008, nr. L 328, side 28.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 97: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat, lov om kontinentalsoklen og visse rørledningsanlæg på søterritoriet og lov om anvendelse af Danmarks undergrund (Godkendelse af ændringer og afvikling af rørledningen, krav om effektiv drift, gennemførelse af direktiver om naturbeskyttelse, bemyndigelse vedrørende forbud mod rutinemæssig afbrænding af kulbrinter, tilladelse til forundersøgelser for visse rørledningsanlæg, præcisering af miljøvilkår og ændring af klagebestemmelse m.v.)

UDKAST

§1

I lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og

kondensat, jf. lovbekendtgørelse nr. 807 af 13. august 2019 foretages føl-

gende ændringer:

Som

fodnote

til lovens titel indsættes:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets di-

rektiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr

og planter, EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rå-

dets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af visse direktiver

vedrørende miljø på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Ti-

dende 2013, nr. L 158, side 193, dele af Europa- Parlamentets og Rådets

direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU

af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters

indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2014, nr. 124, side 1 og dele af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om be-

skyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, som ændret se-

nest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1010/2019/EU af 5.

juni 2019 om tilpasning af rapporteringsforpligtelser inden for miljølovgiv-

ning og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

166/2006 og (EU) nr. 995/2010, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2002/49/EF, 2004/35/EF, 2007/2/EF, 2009/147/EF og 2010/63/EU, Rådets

forordning (EF) nr. 338/97 og (EF) nr. 2173/2005, Rådets direktiv

86/278/EØF, EU-Tidende 2019, nr. L 170, side 115, og dele Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferet-

lig beskyttelse af miljøet, EU-Tidende 2008, nr. L 328, side 28.«

§ 1, stk. 3,

ændres »og udøver gennem Energistyrelsen tilsyn med virk-

somheden« til: »og fører tilsyn med virksomheden samt med overholdelsen

af bestemmelserne i denne lov, herunder med, at regler, vilkår og betingelser

fastsat i medfør af loven overholdes«.

Efter § 1 indsættes:

»§

1 a.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler med

henblik på at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-

regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, di-

rektiver og beslutninger om naturbeskyttelse på dansk kontinentalsokkel,

dansk eksklusiv økonomisk zone og dansk søterritorium.«

UDKAST

I § 2 indsættes som

stk. 6:

»Stk. 6.

Aftaler om driften af anlæg omfattet af § 1, stk. 1, eller dele heraf,

kan ikke indgås, før klima-, energi- og forsyningsministeren har godkendt

disse. Ministeren kan fastsætte vilkår for godkendelsen.«

§ 2 a, stk. 1, 2. pkt.,

ændres

»DONG

Oil Pipe A/S« til:

»ejeren«.

Efter § 2 b indsættes:

»§

2 c.

Ejeren er forpligtet til at sikre, at råolietransportsystemet, jf. § 1,

stk. 1 og 2, til enhver tid er indrettet på en måde, så transport- og anlægs-

pligten, jf. § 2, stk. 2, varetages på en hensigtsmæssig og effektiv måde, og

at mængderne og kvaliteten af den transporterede råolie og kondensat kan

opgøres korrekt til brug for måling af kulbrinter.

Stk. 2.

Lever råolietransportsystemet ikke op til kravene i stk. 1, kan klima-

, energi- og forsyningsministeren meddele påbud til ejeren om at foretage

ændringer af råolietransportsystemet eller driften heraf, så pligten i stk. 1

opfyldes.«

Efter § 3 c indsættes:

»§

3 d.

Forundersøgelser af havbunden med henblik på etablering af nye

anlæg eller ændring af eksisterende anlæg omfattet af § 1, stk. 1, må kun

foretages efter forudgående godkendelse fra klima-, energi- og forsynings-

ministeren.

Stk. 2.

Funktionaliteten og udformningen af nye anlæg og af ændringer

af eksisterende anlæg omfattet af § 1, stk. 1 og 2, skal godkendes af klima-,

energi- og forsyningsministeren, inden disse iværksættes. Ministeren kan i

forbindelse med godkendelsen fastsætte betingelser og vilkår.

Stk. 3.

Når etablering af nye anlæg, ændringer af eksisterende anlæg og

arbejder forbundet med driften af råolietransportsystemet foretages på hav-

området, skal disse godkendes af klima-, energi- og forsyningsministeren,

inden etableringen, ændringen eller arbejderne må påbegyndes.

Stk. 4.

Ved godkendelse efter stk. 1 og 3 kan ministeren i afgørelsen fast-

sætte de miljømæssige betingelser og vilkår, der er påkrævede for at undgå,

forebygge eller begrænse og om muligt neutralisere væsentlige skadelige

indvirkninger på natur og miljø. Der kan ligeledes fastsættes betingelser og

vilkår om eventuelle overvågningsforanstaltninger. Ministeren kan desuden

fastsætte andre betingelser og vilkår, herunder vilkår vedrørende rørlednin-

gens påvirkning af mulighederne for udforskning af soklen, udnyttelse af

dens naturforekomster, ejerens tilsyn med og vedligehold af rørledningen,

fjernelse af anlæg, reetablering af havbunden efter afvikling, og hensynet til

tredjemands rørledninger eller andet udstyr tilhørende tredjemand.

UDKAST

§ 3 e.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan kræve, at de dele af

rørledningen med tilhørende pumpe- og terminalfaciliteter, jf. § 1, stk. 1, der

er etableret på havområdet, afvikles, når de pågældende dele er taget ud af

drift.

Stk. 2.

Ministeren kan fastsætte tidspunktet for afvikling efter stk. 1 efter

forudgående forhandling med ejeren og brugerne.

§ 3 f.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter med henblik på

gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger på

naturbeskyttelsesområdet regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår til-

ladelser eller godkendelser kan meddeles efter § 3 d, stk. 1 og 3.

§ 3 g.

Klima-, energi- og forsyningsministeren træffer i forbindelse med

tilladelse eller godkendelse af projekter efter § 3 d, stk. 1 og 3, passende

foranstaltninger, herunder ved fastsættelse af vilkår eller meddelelse af på-

bud eller forbud, for at undgå forringelse af naturtyperne og levestederne for

arterne i internationale naturbeskyttelsesområder samt forstyrrelser af de ar-

ter, som områderne er udpeget for, hvis disse forstyrrelser har betydelige

konsekvenser for målsætningerne i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj

1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter med senere æn-

dringer (habitatdirektivet).

Efter § 4 indsættes:

»§

4 a.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i forbindelse med

behandling af sager, udøvelse af tilsyn eller overvågning af virksomhed om-

fattet af denne lov indhente oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen

af disse opgaver, hos ejeren, brugerne eller andre rettighedshavere omfattet

af loven.

Stk. 2.

Ejeren, brugerne og andre rettighedshavere skal meddele alle op-

lysninger om miljø- og naturbeskyttelsesforhold, som er nødvendige for

klima-, energi- og forsyningsministerens tilsyn med deres virksomhed efter

denne lov. Ministeren kan i forbindelse med tilsynet pålægge ejeren, bru-

gerne eller andre rettighedshaver at meddele oplysninger om eller foretage

undersøgelser af nærmere bestemte forhold vedrørende naturbeskyttelse.

Stk. 3.

Repræsentanter for tilsynet har adgang til at overvære møder i re-

levante samarbejdsorganer mellem ejeren og brugerne. Tilsynet skal indkal-

des med samme varsel og have samme materiale, herunder mødereferater,

som de øvrige deltagere.

UDKAST

§ 4 b.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan meddele forbud og

påbud om overholdelse af loven eller af regler, vilkår og betingelser fastsat

i medfør heraf.«

§ 5 a, stk. 3,

ændres »§ 1, stk. 2« til: »§ 3 d, stk. 1 og 3« og efter »er

omfattet af« indsættes: »§ 3 g, regler udstedt i medfør af § 3 f eller«.

10.

§ 5 a, stk. 5 og 6,

ophæves.

Stk. 7-8 bliver herefter stk. 5-6.

11.

Efter § 5 b indsættes:

»§

5 c.

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straf-

fes med bøde den, der

1) tilsidesætter vilkår eller betingelser for en tilladelse eller godkendelse

efter lovens § 2, stk. 5 og 6, § 2 a, stk. 1, § 3 b, § 3 d, stk. 2 og 4 og § 3 g

eller

2) undlader at efterkomme et påbud eller forbud, der er udstedt i henhold

til lovens § 2 c, stk. 2, § 3 g og § 4 b.

Stk. 2.

I regler, som udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes bødes-

traf for overtrædelse af reglerne eller vilkår, betingelser, påbud eller forbud

fastsat i medfør af reglerne.

Stk. 3.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar

efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

12.

Efter § 6, stk. 2 indsættes:

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter forelæggelse af

et af Folketinget nedsat udvalg fastsætte regler om tidspunktet for ophæ-

velse af lov nr. 291 af 10. juni 1981 om etablering og benyttelse af en rør-

ledning til transport af råolie og kondensat, og kan herunder fastsætte, at

dele af loven ophæves på forskellige tidspunkter.

§2

I lov om kontinentalsoklen og visse rørledningsanlæg på søterritoriet, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1189 af 21. september 2018, foretages følgende æn-

dringer:

I lovens

titel

ændres »rørledningsanlæg« til: »aktiviteter«.

Fodnoten

til lovens titel affattes således:

UDKAST

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direk-

tiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og

planter, EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets

direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af visse direktiver ved-

rørende miljø på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende

2013, nr. L 158, side 193, dele af Europa- Parlamentets og Rådets direktiv

2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU af 13.

december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters ind-

virkning på miljøet, EU-Tidende 2014, nr. L 124, side 1, og dele af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om be-

skyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, som ændret se-

nest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1010/2019/EU af 5.

juni 2019 om tilpasning af rapporteringsforpligtelser inden for miljølovgiv-

ning og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

166/2006 og (EU) nr. 995/2010, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2002/49/EF, 2004/35/EF, 2007/2/EF, 2009/147/EF og 2010/63/EU, Rådets

forordning (EF) nr. 338/97 og (EF) nr. 2173/2005 og Rådets direktiv

86/278/EØF, EU-Tidende 2019, nr. L 170, side 115.«

§ 1 a

indsættes efter »dansk kontinentalsokkelområde«: »og dansk sø-

territorium«.

I § 2 indsættes som

stk. 3:

»Stk.

Tilladelser efter stk. 1, 1. pkt., kan også meddeles på dansk søterri-

torium, hvis dette ikke er reguleret i anden lovgivning.«

Efter § 2 indsættes:

»§

2 a.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan meddele tilladelse

til gennemførelse af forundersøgelser med henblik på senere etablering af

elkabler eller rørledninger til transport af kulbrinter på dansk kontinental-

sokkelområde og på dansk søterritorium.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte vilkår for

tilladelsen efter stk. 1, herunder om de forhold der skal undersøges, om for-

undersøgelsernes forløb og tidsrum samt om overholdelse af miljø- og sik-

kerhedskrav.

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan pålægge ansøgere af

tilladelser efter stk. 1, at meddele alle oplysninger, der er nødvendige for

behandlingen af ansøgningen samt for tilsynet med tilladelsen. Ministeren

kan i den forbindelse pålægge ansøgeren at foretage undersøgelser af nær-

mere bestemt indhold.

UDKAST

Stk. 4.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere

regler om krav til ansøgninger og tilladelser efter stk. 1.«

§ 3 a, stk. 3,

ændres »§ 4 a« til: »regler udstedt i medfør af § 4 a«.

§ 4, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »stk. 1«: », herunder vilkår om even-

tuelle overvågningsforanstaltninger« og i

2. pkt.,

indsættes efter »eksiste-

rende kabler og rørledninger,«: »for at undgå, forebygge eller begrænse og

om muligt neutralisere væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet«.

§ 4 a

affattes således:

»§

4 a.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter med henblik

på gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger

på naturbeskyttelsesområdet regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår

tilladelser kan meddeles efter § 2, stk. 1, 1. pkt., § 2 a, stk. 1, § 3 a, stk. 1,

og § 4, stk. 1.«

§ 4 d, stk. 1 og 2,

ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 1.

10.

§ 4 d, stk. 3,

som bliver stk. 1, ændres »vedrørende §§ 3 a-4c og 4 e

samt offentliggørelsen efter § 4 a, stk. 1« til: », herunder tilsyn, vedrørende

§§ 2 a og 3 a - 4 c«.

11.

§ 4 e, 1. pkt.,

indsættes efter »Tilsyn med«: »tilladelse efter § 2, stk. 1,

1. pkt., og § 2 a, samt tilsyn med«.

12.

§ 6, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »§ 2«: », § 2 a«.

13.

§ 6 a, stk. 2,

ændres »kan klage over de i stk. 1 angivne afgørelser. Det

samme gælder for lokale og landsdækkende foreninger og organisationer,

som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når en af-

gørelse berører sådanne interesser« til: »eller som efter deres formål vareta-

ger væsentlige rekreative interesser, når en afgørelse berører sådanne inte-

resser, er klageberettigede, for så vidt angår de miljømæssige forhold i af-

gørelser i henhold til § 2, stk. 1, § 2 a, stk. 1, § 3 a, stk. 1, og § 4, stk. 1, hvis

afgørelserne tillige er omfattet af § 4 b, regler udstedt i medfør af § 4 a eller

lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter

(VVM)«.

14.

§ 6 a, stk. 5 og 6,

ophæves.

UDKAST

Stk. 7-8 bliver herefter stk. 5-6.

§3

I lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf. lovbekendtgørelse nr.

1533 af 16. december 2019, som ændret ved § 8 i lov nr. 883 af 12. maj

2021, lov nr. 2389 af 14. december 2021 og lov nr. 803 af 7. juni 2022,

foretages følgende ændring:

Efter § 10 indsættes:

»§ 10 a.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om

afbrænding af kulbrinter, herunder et forbud mod rutinemæssig afbrænding

af kulbrinter.«

§ 28 a,

affattes således:

»§

28 a.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter med henblik

på gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger

på naturbeskyttelsesområdet regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår

tilladelser eller godkendelser kan meddeles efter § 10, stk. 2 og 3, § 17, stk.

1, § 23 d, stk. 2 og 4, § 23 k, stk. 1, § 23 u, stk. 1, og § 28, stk. 1 og 3.«

§ 28 c

ophæves.

Efter § 28 d indsættes:

»§

28 e.

I tilladelser eller godkendelser efter § 10, stk. 2 og 3, § 17, stk.

1, § 23 d, stk. 2 og 4, § 23 k, stk. 1, § 23 u, stk. 1, og § 28, stk. 1 og 3 kan

der fastsættes miljømæssige betingelser og vilkår for at undgå, forebygge

eller begrænse og om muligt neutralisere væsentlige skadelige indvirkninger

på miljø. Der kan ligeledes fastsættes betingelser og vilkår om eventuelle

overvågningsforanstaltninger.«

§ 32 a, stk. 5,

ophæves.

Stk. 6-7 bliver herefter stk. 5-6.

§ 37 a, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »§ 28 a, 28 b eller« til: »§ 28 b, regler

udstedt i medfør af § 28 a eller af«.

§ 37 a, stk. 5 og 6,

ophæves.

Stk. 7 bliver herefter stk. 5.

UDKAST

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2023.

Stk. 2.

Regler fastsat i medfør af § 4 d i lov om kontinentalsoklen og visse

rørledningsanlæg på søterritoriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1189 af 21. sep-

tember 2018 og § 28 c i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1533 af 16. december 2019 som ændret ved § 8 i lov

nr. 883 af 12. maj 2021, lov nr. 2389 af 14. december 2021 og lov nr. 803

af 7. juni 2022, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter

udstedt i medfør af § 4 a i lov om kontinentalsoklen og visse rørledningsan-

læg på søterritoriet som affattet ved denne lovs § 2, nr. 8 eller § 28 a i lov

om Danmarks undergrund som affattet ved denne lovs § 3, nr. 2.

§5

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Lovens § 2, nr. 4-12 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for

Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

2.1. Rørledningsloven

2.2. Kontinentalsokkelloven

2.3. Undergrundsloven

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Rørledningsloven

3.1.1. Etablering af nye anlæg og ændring af eksisterende anlæg

3.1.1.1. Gældende ret

3.1.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.1.1.3. Den foreslåede ordning

3.1.2. Afvikling af anlæg og installationer m.v.

3.1.2.1. Gældende ret

3.1.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

UDKAST

3.1.2.3. Den foreslåede ordning

3.1.3. Hensigtsmæssig og effektiv drift

3.1.3.1. Gældende ret

3.1.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.1.3.3. Den foreslåede ordning

3.2. Kontinentalsokkelloven

3.2.1. Beskyttelse af Natura 2000-områder og beskyttelse af arter og deres

levesteder ved meddelelse af tilladelse efter kontinentalsokkellovens § 2,

stk. 1, 1. pkt.

3.2.1.1. Gældende ret

3.2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.2.1.3. Den foreslåede ordning

3.2.2. Forundersøgelser i forbindelse med etablering og ændringer af rørled-

ningsanlæg og andre anlæg

3.2.2.1. Gældende ret

3.2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.2.2.3. Den foreslåede ordning

3.3. Undergrundsloven

3.3.1. Rutinemæssig afbrænding af kulbrinter

3.3.1.1. Gældende ret

3.3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.3.1.3. Den foreslåede ordning

3.4. Øvrige ændringer

3.4.1. Præcisering af fastsættelse af miljøvilkår i undergrundsloven og kon-

tinentalsokkelloven

3.4.1.1. Gældende ret

3.4.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.4.1.3. Den foreslåede ordning

3.4.2. Ændring af klagebestemmelse

3.4.2.1. Gældende ret

3.4.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.4.2.3. Den foreslåede ordning

3.4.3. Territorialbestemmelse

3.4.3.1. Gældende ret

3.4.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.4.3.3. Den foreslåede ordning

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

UDKAST

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8.1. Rørledningsloven

8.2. Kontinentalsokkelloven

8.3. Undergrundsloven

9. Forholdet til EU-retten

9.1. Naturbeskyttelsesdirektiverne

9.1.1. Habitatdirektivet

9.1.2. Fuglebeskyttelsesdirektivet

9.2. Miljøvurderingsdirektivet

9.3. VVM-direktivet

9.4. Miljøstraffedirektivet

9.5. Havstrategiloven

9.6. Metanforordningen

10. Forholdet til internationale forpligtigelser

10.1. Ramsar-konventionen

10.2. Havretskonventionen

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

12. Sammenfattende skema

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at tilpasse lov om etablering og benyttelse af

en rørledning til transport af råolie og kondensat, jf. lovbekendtgørelse nr.

807 af 13. august 2019 (herefter rørledningsloven) til den nuværende situa-

tion i Nordsøen, hvor produktionen af råolie er for nedadgående, og hvor

rørledningen samtidig er blevet ældre. Det betyder, at rørledningen må for-

ventes i et vist omfang at skulle tilpasses til det fremtidige behov for trans-

port af råolie og kondensat i form af etablering af nye anlæg eller ændringer

af det eksisterende råolietransportsystem blandt andet med henblik på at

sikre en hensigtsmæssig og effektiv varetagelse af ejerens transport- og an-

lægspligt. Endelig vil rørledningen med tilhørende pumpe- og terminalfaci-

liteter også skulle afvikles på et tidspunkt.

Råolietransportsystemet er en samlet betegnelse for både rørledningen med

tilhørende pumpe- og terminalfaciliteter, jf. rørledningslovens § 1, stk. 1, og

separationsanlægget, jf. rørledningslovens § 1, stk. 2.

Tilpasningen af rørledningsloven sker blandt andet ved at lovfæste og præ-

cisere de relevante vilkår, som følger af henholdsvis Energistyrelsens prin-

cipgodkendelse af 15. januar 1982 og tilladelse til ibrugtagning og drift af

det samlede danske råolietransportsystem af 30. april 1984. Lovfæstningen

UDKAST

og præciseringen sker for at sikre gennemsigtighed, den nødvendige hjem-

mel til de kommende afgørelser om råolietransportsystemet, samt for at

sikre mulighed for at stille krav angående miljø- og naturmæssige forhold.

Det foreslås i den forbindelse, at klima-, energi- og forsyningsministeren

skal kunne godkende ændringer af rørledningen. Som konsekvens af en så-

dan bestemmelse om godkendelse af ændringer af anlægget til transport af

råolie og kondensat i Nordsøen foreslås det samtidig, at ministeren får be-

myndigelse til at fastsætte regler til beskyttelse af internationale naturbe-

skyttelsesområder og beskyttelse af arter og deres levesteder i overensstem-

melse med naturbeskyttelsesdirektiverne. Naturbeskyttelsesdirektiverne be-

står af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper

samt vilde dyr og planter (herefter habitatdirektivet) og dele af Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyt-

telse af vilde fugle (herefter fuglebeskyttelsesdirektivet). Det er desuden

nødvendigt at sikre, at en eventuel ansøgning om ændringer af råolietrans-

portsystemet bliver miljøvurderet efter reglerne i lov om miljøvurdering af

planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (herefter miljøvur-

deringsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1976 af 27. oktober 2021 med se-

nere ændringer.

Derudover foreslås det, at der fastsættes regler i rørledningsloven om eje-

rens forpligtigelse til at afvikle rørledningen, når den ikke længere er i brug.

I relation hertil foreslås det, at klima-, energi- og forsyningsministeren får

adgang til – efter forhandling med ejeren og brugerne af rørledningen – at

træffe afgørelse om det konkrete tidspunkt for afviklingen af rørledningen

efter ophør af drift. Ydermere foreslås det, at ministeren gives adgang til at

godkende forundersøgelser, ligesom det foreslås, at der indsættes krav om,

at råolietransportsystemet drives på en hensigtsmæssig og effektiv måde.

Herudover foreslås der mindre ændringer af loven af mere teknisk karakter

som for eksempel ændring af tilsynsbestemmelsen og en ny sanktionsbe-

stemmelse.

Det foreslås endvidere, at tilladelser til udforskning af havbunden eller den-

nes undergrunds mineralske og andre ikke-levende forekomster, når disse

ikke foretages med henblik på udnyttelse efter § 2, stk. 1, 1. pkt., i lov om

kontinentalsoklen og visse rørledningsanlæg på søterritoriet, jf. lovbekendt-

gørelse 1189 af 21. september 2018 (herefter kontinentalsokkelloven), kan

meddeles på dansk søterritorium, og ikke – som i dag – alene på dansk kon-

tinentalsokkelområde. Det vil sige, at lovens anvendelsesområde foreslås

udvidet. Det foreslås også, at der indsættes en klar hjemmel til at meddele

UDKAST

tilladelse til forundersøgelser i forbindelse med rørledningsanlæg (rørled-

ninger til transport af kulbrinter og elkabler) på dansk søterritorium og dansk

kontinentalsokkelområde. Lovforslaget indeholder også en ændring af kla-

gebestemmelsen i kontinentalsokkelloven.

Med lovforslaget indsættes desuden en bemyndigelse for ministeren til at

fastsætte regler om afbrænding af kulbrinter, herunder rutinemæssig af-

brænding af kulbrinter. Bemyndigelsen indsættes i lov om anvendelse af

Danmarks undergrund (herefter undergrundsloven), jf. lovbekendtgørelse

nr. 1533 af 16. december 2019 med senere ændringer. Herudover ophæves

bestemmelsen om afviklingsplaner i forhold til rørledningen i undergrunds-

loven og bestemmelser om vilkårsfastsættelse præciseres i forhold til miljø-

mæssige forhold.

Med lovforslaget sikres endvidere korrekt og hensigtsmæssig gennemfø-

relse af naturbeskyttelsesdirektiverne i rørledningsloven, kontinentalsokkel-

loven og undergrundsloven. I de nævnte love bemyndiges ministeren til at

fastsætte nærmere regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser

eller godkendelser kan meddeles, med henblik på gennemførelse af Det Eu-

ropæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområ-

det. Sådanne regler er allerede i dag fastsat i bekendtgørelse nr. 434 af 2.

maj 2017 om konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyt-

telsesområder og beskyttelse af visse arter ved forundersøgelser, efterforsk-

ning og indvinding af kulbrinter, lagring i undergrunden, rørledninger, m.v.

offshore (herefter offshorekonsekvensvurderingsbekendtgørelsen) for visse

tilladelser og godkendelser efter undergrundsloven og kontinentalsokkello-

ven. Det forventes, at bekendtgørelsen i forbindelse med ændringslovens

ikrafttræden ændres, så den også omfatter relevante tilladelser efter rørled-

ningsloven. Desuden ændres og ensrettes klagebestemmelserne i de nævnte

love, hvorefter bestemmelserne om at en tilladelse eller godkendelse ikke

må udnyttes, før klagefristen er udløbet, ophæves.

Det bemærkes i den forbindelse, at der i 2017 blev vedtaget en ny hovedlov

om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter

(VVM), hvorefter bestemmelserne om miljøvurdering af konkrete projekter

i undergrundsloven, kontinentalsokkelloven, og bekendtgørelse nr. 1419 af

3. december 2015 om VVM, konsekvensvurdering vedrørende internatio-

nale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter ved efterforsk-

ning og indvinding af kulbrinter, lagring i undergrunden, rørledninger, m.v.

offshore (den dagældende VVM-bekendtgørelse) blev ophævet, herunder

UDKAST

den direkte hjemmel til at fastsætte miljøvilkår på baggrund af en miljøvur-

deringsproces. De eksisterende vilkårshjemler i undergrundsloven og kon-

tinentalsokkelloven er dog bredt formulerede, og vurderes også at omfatte

fastsættelse af miljøvilkår. For at undgå

fremtidig

fortolkningstvivl vurderes

det dog hensigtsmæssigt, at præcisere hjemlerne.

2. Lovforslagets baggrund

2.1 Rørledningsloven

I 1981 blev rørledningsloven vedtaget af Folketinget. Samme dag blev yder-

ligere to love om Nordsøen vedtaget; undergrundsloven og lov nr. 292 af

10. juni 1981 om visse havanlæg (herefter lov om visse havanlæg). Samtidig

var forslaget til rørledningsloven, lov nr. 156 af 30. januar 1981, en del af

grundlaget for aftale af 19. maj 1981 mellem Energiministeren og bevil-

lingshaverne i henhold til eneretsbevilling af 8. juli 1962 til efterforskning

og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund. Af aftalens § 8, stk. 1,

fremgår, at der forventes gennemført en lov på grundlag af energiministe-

rens forslag til lov om etablering og benyttelse af en rørledning, hvorefter

det statsligt ejede Dansk Olie og Naturgas A/S eller et datterselskab heraf,

anlægger og driver en rørledning med tilhørende pumpe- og terminalfacili-

teter til transport af råolie og kondensat. Samtidig skal bevillingshaverne og

deres partnere lade råolie og kondensat, der i henhold til bevillingen indvin-

des fra tilslutningspligtige felter, transportere gennem rørledningen, med-

mindre energiministeren undtager fra denne pligt, jf. aftalens § 8, stk. 2.

Formålet med rørledningsloven er, ved anlæg af en rørledning, at frem-

skynde og øge indvindingen af råolie og kondensat fra felter i den danske

del af Nordsøen og at tilvejebringe en i transportmæssig, samfundsøkono-

misk og miljømæssig henseende fordelagtig ilandføring. Selve etableringen

og ibrugtagningen af rørledningen blev godkendt af Energistyrelsen ved af-

gørelser fra starten af 1980’erne. Rørledningen blev taget i brug den 1. maj

1984.

Rørledningsloven fastsætter en pligt for alle producenter, der indvinder rå-

olie og kondensat på dansk kontinentalsokkelområde i Nordsøen, som er

bestemt til raffinering eller afsætning i Danmark, til at tilslutte deres pro-

duktionsanlæg til hovedrørledningen eller til en af ejeren anlagt stikledning

samt anlægge de installationer og rørledninger, som er nødvendige for til-

slutningen. Dette betragtes som en tilslutningspligt. Producenterne, også

kaldet brugerne af rørledningen, udgøres i dag primært af rettighedshaverne

i DUC (Dansk Undergrunds Consortium), hvilket aktuelt vil sige selska-

berne TotalEnergies, Noreco, og Nordsøfonden. Derudover er INEOS også

UDKAST

bruger af rørledningen via Lulita-feltet, ligesom norske DNO er bruger via

Trym-feltet på norsk kontinentalsokkel.

Rørledningsloven fastsætter desuden, at ejeren af rørledningen er forpligtet

til at transportere råolie og kondensat indvundet på dansk kontinentalsokkel

i Nordsøen, som er bestemt til raffinering eller afsætning i Danmark, igen-

nem rørledningen. Dette kaldes transportpligten. Transportpligten er derved

en betegnelse for ejerens pligt til at opretholde og drive sådanne faciliteter.

Ud over transportpligten, findes også anlægspligten. Anlægspligten er plig-

ten for ejeren til at anlægge de nødvendige anlæg, herunder stikledninger til

hovedrørledningen, som transportpligten nødvendiggør, for at opretholde og

drive rørledningen og gøre det muligt for nye brugere at tilslutte sig rørled-

ningen. Dette muliggør, at ejeren kan opfylde transportpligten for nye bru-

gere og transportere brugernes råolie og kondensat igennem rørledningen.

I 2010 blev der foretaget en ændring af rørledningsloven, så det blev muligt

for ejeren af rørledningen at etablere og drive separationsfaciliteter i tilknyt-

ning til rørledningen, jf. lov nr. 542 af 26. maj 2010. Formålet med separa-

tionsfaciliteterne er at sikre, at den transporterede råolie kan stabiliseres ved

en fraseparation af lette kulbrinter i anlæg på land. Et sådant anlæg var nød-

vendigt, da det forventedes, at råolie med et højt indhold af kondensat, som

er lette kulbrinter mellem gas og olie, skulle transporteres fra Hejre-feltet

gennem rørledningen til Fredericia.

Det bemærkes, at Hejre-feltet endnu ikke er sat i produktion, hvorfor sepa-

rationsfaciliteterne endnu ikke er taget i brug.

Brugernes betaling for benyttelsen af rørledningen hviler for nuværende på

et såkaldt hvile i sig selv-princip, hvorefter der ikke vil kunne forekomme

overskud ved virksomheden.

For så vidt angår separationsvirksomheden betaler brugerne alle omkostnin-

ger relateret til driften af faciliteterne fratrukket eventuelle indtægter samt

de faktisk afholdte omkostninger til afdrag og forrentning af lån (fremmed-

kapital) til finansiering af separationsfaciliteterne, forrentning af den egen-

kapitalbinding, som investeringen i separationsfaciliteterne medfører, og

hensættelser til omkostninger til fjernelse af separationsfaciliteterne, i hen-

hold til aftale med ejeren, jf. bekendtgørelse nr. 78 af 26. januar 2018 om

betaling for transport af råolie og kondensat (betalingsbekendtgørelsen) § 2,

stk. 2.Der kan derfor forekomme et mindre afkast af den investerede kapital,

UDKAST

og separationsvirksomheden er altså ikke underlagt et hvile i sig selv-prin-

cip. Metoden for fastsættelse af tariffen for brug af separationsfaciliteterne

fremgår af modellen for transportaftaler, som er godkendt af Energistyrelsen

og er offentlig tilgængelig på Danish Oil Pipe A/S’ hjemmeside.

Derudover er vilkårene og betalingen for benyttelse af rørledningen også

baseret på aftaler mellem brugerne og ejeren.

Med faldende mængder og stigende enhedsomkostninger for transporterede

mængder må rørledningen på et tidspunkt forventes at skulle afvikles og

eventuelt erstattes af en anden transportform for ilandføring af råolie og kon-

densat produceret i Nordsøen frem til 2050, hvor produktionen af kulbrinter

efter undergrundsloven ophører.

2.2. Kontinentalsokkelloven

Den gældende kontinentalsokkellov regulerer tilladelse til udforskning af

ikke-levende naturforekomster på dansk kontinentalsokkelområde, når ud-

forskningen ikke foretages med henblik på udnyttelse. Reglerne har sin op-

rindelse i FN’s Havretskonvention fra 1982 (The United Nations Conven-

tion on the Law of the Sea, herefter Havretskonventionen), som Danmark

ratificerede i 2004, jf. bekendtgørelse nr. 17 af 21. juli 2005 af De Forenede

Nationers Havretskonvention af 10. december 1982 tillige med den dertil

knyttede aftale af 28. juli 1994 om anvendelse af konventionens kapitel XI.

Udforskning af ikke-levende naturforekomster efter kontinentalsokkelloven

kan omfatte aktiviteter, der falder ind under anvendelsesområdet for direk-

tiverne om naturbeskyttelse. De gældende regler i kontinentalsokkelloven

er dog ikke knyttet op på bestemmelserne om naturbeskyttelse.

Det er dog i

dag fast administrativ praksis at vurdere ansøgninger om tilladelse efter kon-

tinentalsokkellovens § 2, stk. 1, 1. pkt., efter kravene i direktiverne.

Kontinentalsokkelloven regulerer endvidere tilladelser til at nedlægge el-

kabler og rørledninger på dansk søterritorium og dansk kontinentalsokkel-

område. Loven indeholder ingen klar bestemmelse om tilladelse til forun-

dersøgelser i forbindelse med disse elkabler og rørledninger. Historisk har

man anvendt bestemmelsen i kontinentalsokkellovens § 2, stk. 1, 1. pkt., til

at meddele tilladelse til forundersøgelser med henblik på senere etablering

af rørledningsanlæg omfattet af kontinentalsokkellovens § 3 a og § 4 for så

vidt angår dansk kontinentalsokkelområde. Det vurderes dog mere hensigts-

mæssigt og gennemskueligt at have en særskilt bestemmelse for forunder-

søgelser, der er knyttet til den senere etablering af rørledningsanlæg.

UDKAST

2.3. Undergrundsloven

Formålet med undergrundsloven er at sikre en hensigtsmæssig anvendelse

og udnyttelse af Danmarks undergrund og af dens naturforekomster. Under-

grundsloven regulerer tilladelser til efterforskning og indvinding af råstof-

fer, herunder kulbrinter. Efter undergrundslovens § 10 skal Energistyrelsen

desuden godkende, hvordan indvindingen af kulbrinter og andre råstoffer

indrettes, herunder adgangen til at afbrænde kulbrinter.

Visse tilladelser efter undergrundsloven er desuden knyttet op på reglerne

om miljø- og naturbeskyttelse.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Rørledningsloven

3.1.1. Etablering af nye anlæg og ændring af eksisterende anlæg

3.1.1.1. Gældende ret

Der er ingen bestemmelser i rørledningsloven eller anden lovgivning om,

at klima-, energi- og forsyningsministeren skal godkende ændringer af rør-

ledningen i form af nye anlæg, herunder nye anlæg på havområdet, eller

ændring af eksisterende anlæg.

Det bemærkes, at ved havområdet forstås dansk kontinentalsokkelområde,

dansk eksklusiv økonomisk zone og dansk søterritorium.

Det fremgår af de generelle vilkår i Energistyrelsens afgørelse af 1. maj

1984 om tilladelse til ibrugtagning og drift af det samlede danske råolie-

transportsystem, at DORAS (nuværende Danish Oil Pipe A/S) skal fore-

lægge væsentlige ændringer vedrørende opbygning og transport af råolie-

transportsystemet for styrelsen til godkendelse. Samtidig fremgår det af vil-

kår nr. 12 i afgørelsens bilag 1: Vilkår af 1. maj 1984 for ibrugtagning af

508 mm (20”) Nordsørørledningen, tilknyttet det danske råolietransportsy-

stem samt vilkår for overvågning af den efterladte kasserede rørledning mel-

lem ch. 3,5 og ch. 45,5, at såfremt der ønskes foretaget væsentlige ændringer

af ledningen og/eller dens anvendelse, skal dette forinden godkendes af

Energistyrelsen.

Den ovennævnte afgørelse er én af flere afgørelser, der blev truffet af Ener-

gistyrelsen i forbindelse med etableringen og ibrugtagningen af rørlednin-

gen i perioden fra 1981 til 1984. Afgørelsen er truffet med hjemmel i blandt

andet rørledningsloven, lov om visse havanlæg, der pr. 21. december 2005

er ændret til lov nr. 1424 om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforsk-

UDKAST

ning, produktion og transport af kulbrinter (offshoresikkerhedslov), be-

kendtgørelse nr. 141 af 13.marts 1974 om rørledningsanlæg på dansk kon-

tinentalsokkelområde, som er opretholdt ved energiministerens bekendtgø-

relse nr. 592 af 30.december 1981og statens højhedsret over søterritoriet.

Energistyrelsen fører herudover tilsyn med råolietransportsystemets måle-

system til måling af kulbrinter. Målesystemer til måling af kulbrinter anven-

des til at beregne den præcise volumen og kvalitet af den transporterede rå-

olie og kondensat.

Der er to centrale pligter forbundet med driften af råolietransportsystemet,

som er relevant for forståelsen af dette lovforslag; transportpligten og an-

lægspligten. Transportpligten indebærer, at ejeren af rørledningen er for-

pligtet til at transportere råolie og kondensat indvundet på dansk kontinen-

talsokkel i Nordsøen, som er bestemt til raffinering eller afsætning i Dan-

mark, igennem rørledningen. Transportpligten er derved en betegnelse for

ejerens pligt til at opretholde og drive sådanne faciliteter. Anlægspligten er

pligten for ejeren til at anlægge de nødvendige anlæg, herunder stiklednin-

ger til hovedrørledningen, som transportpligten nødvendiggør, for at opret-

holde og drive rørledningen og gøre det muligt for nye brugere at tilslutte

sig rørledningen. Dette muliggør, at ejeren kan opfylde transportpligten for

nye brugere og transportere brugernes råolie og kondensat igennem rørled-

ningen. Ud over disse to pligter findes også en separationspligt for ejeren og

en tilslutningspligt for brugerne. Disse er dog ikke relevant i forbindelse

med dette lovforslag.

3.1.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Det er Klima-, Energi og Forsyningsministeriets vurdering, at det vil

være hensigtsmæssigt at skabe hjemmel i rørledningsloven til, at klima-,

energi- og forsyningsministeren kan træffe afgørelse om godkendelse af æn-

dringer af rørledningen i form af nye anlæg eller ændringer af eksisterende

anlæg. På den måde sikres det, at ministeren kan føre tilsyn med, at ejeren

også efter eventuelle ændringer af råolietransportsystemet kan varetage

transport- og anlægspligten på en hensigtsmæssig og effektiv måde, og at

mængderne og kvaliteten af den transporterede råolie kan opgøres korrekt

til brug for måling af kulbrinter. Ministeriet vurderer desuden, at det vil være

hensigtsmæssigt, at selve etableringen af nye anlæg, ændringen af eksiste-

rende anlæg, herunder afvikling, og arbejder forbundet med driften af rå-

olietransportsystemet på havområdet også godkendes af ministeren, for at

sikre, at etableringen, ændringen eller arbejderne vurderes i overensstem-

melse med reglerne i naturbeskyttelsesdirektiverne.

UDKAST

Det er ministeriets vurdering, at en sådan ændring af rørledningsloven vil

understøtte, at der ikke opstår tvivl om rækkevidden af ministerens kompe-

tence til at godkende ændringer af det samlede råolietransportsystem og

etablering af nye anlæg på havet, og ej heller om kompetencen til at fastsætte

vilkår i sådanne tilladelser eller føre tilsyn med overholdelse af loven og

afgørelser truffet i medfør af loven.

3.1.1.3. Den foreslåede ordning

Med den foreslåede bestemmelse vedrørende forundersøgelser af hav-

bunden i forbindelse med etablering af nye anlæg, eller ændringer af eksi-

sterende anlæg med tilhørende pumpe- og terminalfaciliteter, herunder af-

vikling, foreslås det, at ministeren godkender disse forinden de iværksættes,

således at det sikres, at disse bliver gennemført i overensstemmelse med

naturbeskyttelsesdirektiverne. Derudover vil ministeren i forbindelse med

tilladelse til forundersøgelser skulle godkende udstyr, program og udførel-

sesmåde.

Den foreslåede bestemmelse vedrørende nye anlæg og ændringer af eksiste-

rende anlæg vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren skal

godkende nye anlæg og ændringer af de eksisterende anlæg. Med den fore-

slåede ordning vil ministeren skulle godkende funktionaliteten og udform-

ningen af nye anlæg og ændringer af eksisterende anlæg for at sikre, at eje-

ren uanset eventuelle ændringer af det samlede råolietransportsystem fra

Nordsøen til Fredericia fortsat kan varetage transport- og anlægspligten på

en hensigtsmæssig og effektiv måde, og at mængderne og kvaliteten af den

transporterede råolie kan opgøres korrekt til brug for måling af kulbrinter.

Ministeren vil ved en godkendelse inddrage hensynet til, at ændringer af

råolietransportsystemet ikke medfører omkostninger, som unødigt fordyrer

transporten af råolie fra Nordsøen til Fredericia, og dermed medfører en

unødvendig forøgelse af brugernes betaling for transporten.

Klima-, energi, og forsyningsministeren skal ligeledes give tilladelse til at

foretage ændringer af målesystemet som anvendes til beregningen af kul-

brintebeskatningen af selskaberne eller allokeringen mellem brugerne af rå-

olietransportsystemet.

Målesystemet vil blive vurderet og godkendt på baggrund af en konkret fag-

lig vurdering, og der forventes fortsat ført et risikobaseret tilsyn med cen-

trale elementer i det godkendte system. Energistyrelsen forventer til dette

UDKAST

formål at benytte sig af ekstern konsulentbistand med den rette faglige ek-

spertise.

Omkostningerne til ekstern konsulentbistand forbundet med Energistyrel-

sens godkendelse og tilsyn foreslås at kunne pålægges ejeren af rørlednin-

gen som refusionsomkostninger forbundet med myndighedernes sagsbe-

handling. Omkostninger til myndighedernes sagsbehandling kan pålægges

tariffen.

I det omfang der er tale om etablering af anlæg, som skal erstatte eksiste-

rende anlæg, vil der ofte også være tale om en delvis afvikling af det eksi-

sterende anlæg, som også vil skulle godkendes i medfør af den foreslåede

bestemmelse.

Det foreslås, at ministeren vil kunne fastsætte betingelser og vilkår som i

øvrigt overholder de almindelige retsgrundsætninger, herunder at disse skal

være saglige, proportionale og tilstrækkeligt bestemte, og at forvaltningen

skal overholde lighedsgrundsætningen, i forbindelse med afgørelser om

godkendelse af nye anlæg eller ændringer af eksisterende anlæg omfattet af

rørledningslovens § 1, stk. 1 og 2. Det vil som udgangspunkt kunne dreje

sig om betingelser og vilkår om anvendelighed for råolietransport, kapacitet,

råoliespecifikation, designspecifikation, driftsforhold, aftaler om ejerens an-

vendelse af andres infrastruktur, tilslutningsmuligheder, målesystemer til

måling af kulbrinter samt opfyldelse af transport- og anlægspligt m.v.

Samtidig foreslås det, at ministeren også i forbindelse med afgørelser om

godkendelse af nye anlæg eller ændringer af eksisterende anlæg omfattet af

rørledningslovens § 1, stk. 1, vil kunne fastsætte de betingelser og vilkår,

som er nødvendige af hensyn til omfanget af dets indvirkning på miljøet,

når sådanne afgørelser vedrører havområdet.

Den foreslåede bestemmelse i § 3 d, stk. 4, skal således sikre, at klima-,

energi- og forsyningsministeren kan fastsætte de nødvendige betingelser og

vilkår om miljømæssige forhold, for så vidt angår omfanget af projektets

indvirkning på miljøet. Disse betingelser og vilkår skal efter den foreslåede

bestemmelse fastsættes i forbindelse med afgørelser om godkendelse af nye

anlæg eller ændringer af eksisterende anlæg omfattet af rørledningslovens §

1, stk. 1. Desuden skal bestemmelsen sikre, at klima-, energi- og forsynings-

ministeren kan fastsætte betingelser og vilkår om de foranstaltninger, der

skal træffes for at undgå, forebygge eller begrænse og om muligt neutrali-

sere væsentlige skadelige indvirkninger på natur og miljø og om eventuelle

UDKAST

overvågningsforanstaltninger. Den foreslåede bestemmelse har den virk-

ning, at bekendtgørelse nr. 1376 af 21. juni 2021 om miljøvurdering af pla-

ner og programmer og af konkrete projekter (herefter miljøvurderingsbe-

kendtgørelsen) udstedt af miljøministeren vil blive ændret således, at god-

kendelser efter den foreslåede § 3 d, skal helt eller delvist erstatte en tilla-

delse efter miljøvurderingslovens § 25, stk. 1, på samme måde, som det også

gør sig gældende ved andre anlægstilladelser på havområdet, hvor Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriet er ressortmyndighed, når der er tale om en

fuld miljøvurdering.

Ministeren vil ikke kunne meddele tilladelse med videre til anlæg efter rør-

ledningsloven, der er i strid med havplanen eller er i strid med et forslag til

havplanen eller ændringer af havplanen, der er offentliggjort af erhvervsmi-

nisteren. jf. § 14, stk. 1, i lov om maritim fysisk planlægning, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 400 af den 6. april 2020 med senere ændringer.

Som konsekvens af den foreslåede bestemmelse om godkendelse af etable-

ring af nye anlæg eller ændringer af eksisterende anlæg er det nødvendigt at

sikre, at der er tilstrækkelig hjemmel i rørledningsloven til at sikre gunstig

bevaringsstatus i de internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse

af arter og deres levesteder, der er udpeget i medfør af lov nr. 119 af 26.

januar 2017 om miljømål m.v. for internationale naturbeskyttelsesområder

(herefter miljømålsloven), for så vidt angår havområdet, jf. bekendtgørelse

nr. 2091 af 12. november 2021 om udpegning og administration af interna-

tionale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (herefter ha-

bitatbekendtgørelsen). Dermed vil de foreslåede bestemmelser i lovforsla-

gets § 1, nr. 7 i samspil med miljømålsloven, sikre gennemførelsen af habi-

tatdirektivets relevante artikler, herunder blandt andet artikel 6, stk. 2-4 og

fuglebeskyttelsesdirektivets relevante artikler, herunder blandt andet artikel

4. Med lovforslaget fastsættes således de fornødne regler til at stille vilkår

om naturbeskyttelseshensyn ved ministerens godkendelse til etablering af

nye anlæg eller ændring eller afvikling af eksisterende anlæg efter rørled-

ningsloven og bemyndigelser til at fastsætte regler til opfyldelse af EU-ret-

lige regler og internationale forpligtigelser. Det er hensigten, at de omfat-

tende regelsæt i habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet gennemfø-

res i dansk ret ved en ændring af offshorekonsekvensvurderingsbekendtgø-

relsen.

UDKAST

Det bemærkes, at habitatbekendtgørelsen fastlægger afgrænsningen af de

internationale naturbeskyttelsesområder i Danmark og indeholder fortegnel-

ser over naturtyper og i Danmark naturligt hjemmehørende arter omfattet af

habitatdirektivet.

Klima-, energi- og forsyningsministerens afgørelseskompetence efter rør-

ledningsloven er efter gældende ret delegeret til Energistyrelsen, jf. be-

kendtgørelse nr. 1366 af 28. september 2022 om Energistyrelsens opgaver

og beføjelser (herefter delegationsbekendtgørelsen). Ændringerne foreslået

i dette lovforslag er ikke forudsat at medføre ændring af delegationen til

Energistyrelsen.

Endvidere bemærkes det, at ministerens behandling af ansøgninger efter de

foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 1, nr. 7, vil være omfattet af rør-

ledningslovens § 1, stk. 4, hvorefter ministeren kan pålægge ejeren af rør-

ledningen at betale udgifterne ved myndighedernes sagsbehandling efter lo-

ven i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 661 af 1. juni 2018 om re-

fusion af udgifter ved myndighedernes sagsbehandling i forbindelse med

kulbrinteaktiviteter m.v. (herefter refusionsbekendtgørelsen).

Lovforslaget medfører ingen ændring i ressortfordelingen i forhold til mil-

jølovgivning; særligt lovbekendtgørelse nr. 100 af 19. januar 2022 om mil-

jøbeskyttelse (herefter miljøbeskyttelsesloven) og lovbekendtgørelse nr.

1165 af 25. november 2019 om beskyttelse af havmiljøet (herefter havmil-

jøloven), der hører under Miljøministeriet. Det bemærkes desuden, at sik-

kerhedsaspekter vedrørende rørledningen mellem Nordsøen og Fredericia

varetages af Arbejdstilsynet efter offshoresikkerhedslovens bestemmelser.

Offshoresikkerhedsloven omfatter efter lovens § 3, nr. 16,

”[…]rørbunden

transport af olie og gas og andre stoffer og materialer mellem anlæg off-

shore og anlæg på land[…]”.

Energistyrelsen varetager på den baggrund

ikke det sikkerhedsmæssige tilsyn med råolietransportsystemet, da dette er

placeret hos Arbejdstilsynet.

3.1.2. Afvikling af anlæg og installationer m.v.

3.1.2.1. Gældende ret

Der er ingen bestemmelser i rørledningsloven eller anden lovgivning, der

regulerer klima-, energi- og forsyningsministerens adgang til at kræve rør-

ledningen eller dele heraf på havområdet afviklet, når denne tages ud af

drift. Videre er der ikke regler om, at ministeren kan fastsætte tidspunktet

for afviklingen.

UDKAST

Det fremgår dog af Energistyrelsens afgørelse af 1. maj 1984 om tilladelse

til ibrugtagning og drift af det samlede danske råolietransportsystem, jf. vil-

kår nr. 13 i afgørelsens bilag 1 benævnt ”Vilkår af 1. maj 1984 for ibrugtag-

ning af 508 mm (20”) Nordsørørledningen, tilknyttet det danske råolietrans-

portsystem samt vilkår for overvågning af den efterladte kasserede rørled-

ning mellem ch. 3,5 og ch. 45,5”, at såfremt råolietransportsystemet eller

dele deraf tages ud af drift, kan denne kræves fjernet af myndighederne.

Fremgangsmåden for fjernelsen skal godkendes af Energistyrelsen.

Derudover fremgår det af undergrundslovens § 32 a, stk. 5, at rettighedsha-

vere og ejere af anlæg og installationer m.v. etableret i medfør af rørled-

ningsloven ligeledes skal fremsende afviklingsplaner, for så vidt angår an-

læg fra Nordsøen og indtil første terminal på land. Afviklingsplanerne skal

godkendes af klima-, energi- og forsyningsministeren, som kan fastsætte

vilkår for godkendelsen.

Det bemærkes, at ejeren af rørledningen har fremsendt en afviklingsplan til

godkendelse, men denne er endnu ikke er færdigbehandlet.

3.1.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at det vil

være hensigtsmæssigt at skabe hjemmel i rørledningsloven til, at klima-,

energi- og forsyningsministeren kan kræve, at rørledningen eller dele heraf

på havområdet afvikles, når denne tages ud af drift. Samtidig bør ministeren

også ved en sådan afgørelse kunne fastsætte tidspunktet for afviklingen af

rørledningen.

Det er ministeriets vurdering, at en sådan ændring af rørledningsloven vil

sikre, at der ikke kan opstå tvivl om rækkevidden af ministerens kompetence

til at kræve rørledningen afviklet og ej heller om kompetencen til at fastsætte

vilkår i sådanne godkendelser. Dette skal blandt andet særligt ses i lyset af

de ændringer, der er sket af retsgrundlaget vedrørende de oprindelige tilla-

delser til etablering og ibrugtagningen af rørledningen som nævnt ovenfor i

afsnit 3.1.1. .

Videre er det ministeriets opfattelse, at det vil være uforholdsmæssigt be-

byrdende at pålægge ejeren af rørledningen at skulle efterleve reglerne i un-

dergrundsloven om afviklingsplaner, da ejeren af rørledningen ikke kan

sammenlignes med en rettighedshaver efter undergrundsloven. En rettig-

hedshaver efter undergrundsloven vil have en kommerciel interesse i anlæg

UDKAST

mv. i forbindelse med indvindingsvirksomheden, mens ejeren af rørlednin-

gen ikke har en tilsvarende kommerciel interesse, da der ikke vil kunne fo-

rekomme overskud ved virksomheden, idet brugernes betaling for benyttel-

sen af rørledningen på nuværende tidspunkt er reguleret efter et såkaldt hvile

i sig selv-princip uden mulighed for at indregne et fortjenesteelement i be-

talingen.

3.1.2.3. Den foreslåede ordning

Den foreslåede ordning vil medføre, at det i den foreslåede § 3 e lovfæ-

stes, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan kræve rørledningen eller

dele heraf på havområdet afviklet, når disse tages ud af drift. Samtidig fore-

slås det, at ministeren kan fastsætte tidspunktet for afviklingen efter forud-

gående forhandling med ejeren og brugerne, når rørledningen eller dele

heraf er taget ud af drift.

Det bemærkes, at ved havområdet forstås dansk kontinentalsokkelområde,

dansk eksklusiv økonomisk zone og dansk søterritorium.

Som en del af den foreslåede ordning foreslås det, at bestemmelsen om af-

viklingsplaner i undergrundslovens § 32 a, stk. 5, der vedrører anlæg etab-

leret i medfør af rørledningsloven, ophæves. Det betyder, at afvikling af rør-

ledningen herefter alene vil være omfattet af rørledningsloven.

Som beskrevet i indledningen til lovforslaget vil de faldende mængder af

transporteret råolie og kondensat og forventede stigende enhedsomkostnin-

ger for transporterede mængder af råolie og kondensat produceret i Nord-

søen betyde, at rørledningen på et tidspunkt vil skulle afvikles. Forud for

påbegyndelse af afviklingen af rørledningen eller dele heraf på havområdet

vil denne skulle godkendes af klima-, energi- og forsyningsministeren i

medfør af de foreslåede bestemmelser i § 3 d, stk. 2 og 3, da afviklingen

anses for at være en ændring af eksisterende anlæg omfattet af rørlednings-

lovens § 1, stk. 1.

I forbindelse med en sådan godkendelse vil ministeren også kunne fastsætte

tidspunktet for afvikling af rørledningen eller dele heraf, når denne er taget

ud af drift. Det forudsættes, at ministeren fastsætter tidspunktet for afvikling

af rørledningen eller dele heraf efter forhandling med ejeren og brugerne af

rørledningen.

For at ministeren kan godkende afvikling af rørledningen eller dele heraf, er

det en forudsætning at rørledningen ikke længere er i drift, og at behovet for

UDKAST

transport af råolie og kondensat fra Nordsøen enten ikke længere er til stede,

eller der er fundet en alternativ transportform for råolien.

Ved afvikling forstås fjernelse eller in-situ-afvikling. Med in-situ-afvikling

forstås en afvikling, hvor de dele af rørledningen, der efter en helhedsvur-

dering mest hensigtsmæssigt efterlades på havbunden efterlades. Ministeren

vil efter de foreslåede bestemmelser i § 3 d kunne fastsætte nærmere betin-

gelser og vilkår om, hvordan den konkrete afvikling skal foregå.

Såfremt ministeren træffer afgørelser efter den foreslåede § 3 e, vil ejeren af

rørledningen være forpligtet til at indsende en ansøgning om at foretage en

ændring af et eksisterende anlæg, jf. den foreslåede § 3 d.

Klima-, energi- og forsyningsministerens afgørelseskompetence efter rør-

ledningsloven er efter gældende ret delegeret til Energistyrelsen, jf. delega-

tionsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 3. Ændringerne foreslået i dette lov-

forslag er ikke forudsat at medføre ændring af delegationen til Energistyrel-

sen.

3.1.3. Hensigtsmæssig og effektiv drift

3.1.3.1. Gældende ret

Der er ingen bestemmelser i den gældende rørledningslov eller anden

lovgivning, der indeholder en forpligtelse for ejeren af råolietransportsyste-

met til at drive råolietransportsystemet på en hensigtsmæssig og effektiv

måde, og således at måling af råolie og kondensat kan opgøres korrekt til

brug for måling af kulbrinter.

Den gældende rørledningslov indeholder desuden ingen bestemmelser, der

giver ministeren direkte adgang til at kræve ændringer i råolietransportsy-

stemet, såfremt det eksisterende transportsystem vurderes ikke at være ind-

rettet på en sådan måde, at ejeren fortsat kan varetage transport- og anlægs-

pligten, jf. § 2, stk. 2, på en hensigtsmæssig og effektiv måde, og at mæng-

derne og kvaliteten af den transporterede råolie og kondensat kan opgøres

korrekt til brug for måling af kulbrinter.

Efter betalingsbekendtgørelsens § 25 træffer klima-, energi- og forsynings-

ministeren afgørelse om forelagte budgetter i tilfælde af uenighed mellem

brugere og ejere. Denne adgang til at træffe afgørelse om det kommende års

budget indeholder efter Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurde-

ring hjemmel for ministeren til i visse situationer at kunne påbyde ændringer

UDKAST

af det eksisterende råolietransportsystem. Med den foreslåede ordning ind-

føres der imidlertid en direkte adgang hertil.

Det følger derudover af betalingsbekendtgørelsens § 6, jf. § 4, nr. 2, at bru-

gerne skal betale udgifter af enhver art til ejeren, som ejeren efter klima-,

energi- og forsyningsministerens vurdering har haft føje til at afholde. Dette

omfatter blandt andet drift, reparation og vedligeholdelse af rørledningen,

tilsyn med rørledningen, administration, koncernomkostninger, forsikringer

mv. Der er dog visse undtagelse til dette udgangspunkt, jf. betalingsbekendt-

gørelsens § 4, nr. 1 og 3, jf. §§ 5 og 7.

Efter gældende ret har ejeren af rørledningen altså ret til at opkræve drifts-

omkostninger, som ejeren har haft føje til at afholde. Disse regler medfører

imidlertid ingen forpligtelse for ejeren - eller tilstrækkelig tilskyndelse til -

at sikre eller arbejde for, at råolietransportsystemet løbende undergår æn-

dringer, der medfører, at de løbende driftsomkostninger holdes nede.

3.1.3.2. Klima-, Energi, og Forsyningsministeriets overvejelser

Det er Klima-, Energi og Forsyningsministeriets vurdering, at det vil

være hensigtsmæssigt at indsætte krav om, at ejeren af rørledningen skal

sikre, at råolietransportsystemet drives på en hensigtsmæssig og effektiv

måde. Ministeriet har ved denne vurdering lagt vægt på, at der med den gæl-

dende regulering efter betalingsbekendtgørelsens § 6, reelt kun er et begræn-

set incitament for ejeren af rørledningen til at sikre, at den eksisterende ud-

formning og drift af rørledningen foregår på en effektiv og hensigtsmæssig

måde. Ministeriet vurderer, at denne utilstrækkelige tilskyndelse særlig gør

sig gældende i forhold til de løbende driftsomkostninger, hvor ejeren af rør-

ledningen har adgang til at få dækket sine løbende omkostninger, jf. beta-

lingsbekendtgørelsens § 6. Med samme begrundelse er det ministeriets vur-

dering, at det vil være hensigtsmæssigt at give ministeren en eksplicit ad-

gang til at påbyde ejeren af rørledningen at foretage ændringer af rørlednin-

gen eller driften for at sikre en hensigtsmæssig og effektiv drift.

3.1.3.3. Den foreslåede ordning

Den foreslåede bestemmelse i rørledningslovens § 2 c, stk. 1, vil med-

føre, at ejeren er forpligtet til løbende at sikre, at råolietransportsystemet er

indrettet på en hensigtsmæssig og effektiv måde, og således at mængderne

og kvaliteten af den transporterede råolie kan opgøres korrekt til brug for

måling af kulbrinter. Efter bestemmelsens stk. 2, vil ministeren kunne

kræve, at ejeren af rørledningen inden for en rimelig frist skal indsende en

UDKAST

ansøgning om ændring efter den foreslåede § 3 d, stk. 2, og 3, således, at

pligten i den foreslåede § 2 c, stk. 1, opfyldes.

Som nævnt er baggrunden for den foreslåede ordning, at ministeriet har

vurderet, at der er behov for, at ejeren er forpligtet til at sikre, at råolietrans-

portsystemets konfiguration og drift er hensigtsmæssig og effektiv. For at

sikre, at denne forpligtelse løbende efterleves, foreslås der desuden indsat

en bestemmelse, hvorefter ministeren har en eksplicit påbudsadgang, der

sikrer, at ejeren lever op til forpligtelsen i § 2 c, stk. 1. Påbudsadgangen

forventes primært anvendt i situationer, hvor de løbende driftsomkostninger,

som er nødvendige for at drive den eksisterende konfiguration af rørlednin-

gen, efter ministerens vurdering er unødigt store. Der kan for eksempel blive

tale om påbud om, at kapaciteten på anlægget skal reduceres, eller at drifts-

aftaler kræves konkurrenceudsat for at sikre rimelige vilkår eller lignende.

Det forventes at ministerens påbudsadgang kun undtagelsesvist vil finde

anvendelse.

Med lovforslaget forudsættes ingen ændringer i ansvarsfordelingen mel-

lem ejeren, brugerne og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Manglende overholdelse af et eventuelt påbud vil kunne medføre bødes-

traf efter den foreslåede bestemmelsen i § 5 c.

3.2. Kontinentalsokkelloven

3.2.1. Beskyttelse af Natura 2000-områder og beskyttelse af arter

og deres levesteder ved meddelelse af tilladelse efter kontinental-

sokkellovens § 2, stk. 1, 1. pkt.

3.2.1.1. Gældende ret

Ifølge kontinentalsokkellovens § 2, stk. 1, 1. pkt., kan klima-, energi- og

forsyningsministeren tillade udforskning af de naturforekomster, som er

nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1, når denne ikke foretages med henblik på udnyttelse.

Ved naturforekomster forstås havbunden eller dennes undergrunds mineral-

ske og andre ikke-levende forekomster, jf. kontinentalsokkellovens § 1, stk.

2, nr. 1.

Det fremgår af bemærkningerne til kontinentalsokkellovens § 2, stk. 1, 1.

pkt., at tilladelse herefter alene tager sigte på udforskning i rent videnskabe-

ligt øjemed, det vil sige uden henblik på senere udnyttelse, jf. Folketingsti-

UDKAST

dende 1970-71, tillæg A, spalte 2428. Det følger af bemærkningerne, at be-

stemmelsen var tiltænkt at fastætte en mindre kompliceret tilladelsesordning

end den som kræves for tilladelse til forundersøgelser og indvinding af rå-

stoffer. Kontinentalsokkelloven og dermed § 2, stk. 1, 1.pkt.’s anvendelses-

område skulle således bidrage med en hensigtsmæssig administration af det

pågældende ressourceområde.

Ifølge bemærkningerne til kontinentalsokkelloven, er bestemmelsens an-

vendelsesområde begrænset til udforskning af naturforekomster på konti-

nentalsoklen uden for søterritoriet, jf. Folketingstidende 1970-71, tillæg A,

spalte 2428. Det er dog fast praksis at meddele tilladelse til denne type af

udforskning, også hvis aktiviteterne foretages på dansk søterritorium.

Praksis for bestemmelsen favner bredt og omfatter også videnskabelige un-

dersøgelser som ikke er knyttet til et konkret ønske om indvinding af råstof-

fer.

Afgørende for, hvad der falder ind under bestemmelsens anvendelsesom-

råde er, at undersøgelsen vurderes konkret, ud fra undersøgelsens formål,

objekt og udførelse, og at undersøgelsen omfatter ”udforskning” af havbun-

den eller dennes undergrunds mineralske og andre ikke-levende forekom-

ster. Det betyder for eksempel, at undersøgelser, der foretages i forbindelse

med infrastruktur, eksempelvis undersøgelser af infrastrukturanlægs tilstand

eller af skader på sådanne anlæg på havbundet, ikke er vedrører af anven-

delsesområdet for § 2, stk. 1, 1. pkt. Undersøgelser, der har til formål at

identificere eller kortlægge objekter eller forhold, som ikke i sig selv er na-

turforekomster, vil heller ikke være omfattet af anvendelsesområdet for § 2,

stk. 1., 1. pkt., selvom undersøgelserne foregår umiddelbart på eller under

havbunden.

En stor del af de ansøgninger, som Energistyrelsen behandler efter konti-

nentalsokkellovens § 2, stk. 1, 1. pkt., er ansøgninger om forskningstogter,

som styrelsen modtager via Udenrigsministeriet, hvilket er en fastlagt pro-

cedure efter Havretskonventionen. Ansøgningerne, afhængig af typen af ak-

tiviteter, sendes også til andre relevante myndigheder, herunder blandt andet

Miljøstyrelsen og Kystdirektoratet, som vurderer, hvorvidt aktiviteterne

kræver tilladelse efter den pågældende myndigheds lovgivning.

Bestemmelsen er også blevet brugt ved meddelelse af tilladelse til undersø-

gelser, hvor der skal foretages geologisk kortlægning i forbindelse med for-

UDKAST

skellige typer af infrastruktur, for eksempel rørledningsanlæg (transitrørled-

ninger og transitelkabler omfattet af kontinentalsokkellovens § 3 a og § 4)

og broer (for eksempel Femern Bælt). Det bemærkes, at bestemmelsen i for-

hold til disse undersøgelser, alene er blevet brugt i forhold til aktiviteter, der

er foregået på dansk kontinentalsokkelområde, mens tilladelse til aktiviteter,

der er foregået på dansk søterritorium, enten er blevet meddelt efter

statens

højhedsret over søterritoriet for så vidt angår rørledningsanlæg eller

anden

ressortmyndigheds lovgivning (for eksempel Kystdirektoratet i forbindelse

med Femern Bælt, med hjemmel i lov om kystbeskyttelse m.v., jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 705 af 29. maj 2020 (kystbeskyttelsesloven)). Det bemær-

kes endvidere, at forundersøgelser, som er direkte knyttet til etablering af

infrastrukturanlægget, kun vil falde ind under kontinentalsokkellovens § 2,

stk. 1, 1. pkt., hvis undersøgelserne konkret vurderes at vedrøre ”udforsk-

ning” af havbunden eller dennes undergrunds mineralske og andre ikke-le-

vende forekomster, som nævnt ovenfor. Det forudsættes dog, at direkte for-

undersøgelser, som udgangspunkt, vil være reguleret i den lovgivning, som

regulerer etablering af anlægget, og at der derved ikke skal meddeles tilla-

delse efter kontinentalsokkellovens § 2, stk. 1, 1. pkt. Der henvises i øvrigt

til afsnit 3.2.2. og de specielle bemærkninger til den foreslåede § 2 a, som

vil regulere tilladelse til forundersøgelser med henblik på senere etablering

af rørledningsanlæg på dansk søterritorium og kontinentalsokkelområde.

Undersøgelserne som bestemmelsen vedrører omfatter geotekniske, som for

eksempel sedimentprøver og kerneprøver fra den øverste del af undergrun-

den, eller geofysiske undersøgelser med sonar, beamer, sparker, dynamit,

luftkanon og lignende. Undersøgelser på havbunden gennemføres på be-

grænset dybde fra havbundens overflade. Projekternes miljøpåvirkninger er

normalt små, men det kan ikke udelukkes, at et konkret projekt kan få væ-

sentlige påvirkninger på udpegede internationale naturbeskyttelsesområder

eller kan komme til at påvirke beskyttede arter, og at der derfor skal udar-

bejdes en konsekvensvurdering efter naturbeskyttelsesdirektiverne.

Kontinentalsokkellovens § 2, stk. 1, 2. og 3. pkt., indeholder en afgrænsning

af bestemmelsen i forhold til tilladelser efter undergrundsloven og lovbe-

kendtgørelse nr. 124 af 26. januar 2017 af lov om råstoffer (herefter råstof-

loven). Ifølge kontinentalsokkellovens § 2, stk. 1, 2. pkt., kan miljø- og fø-

devareministeren tillade udforskning og indvinding af de råstoffer, der er

omfattet af råstofloven, efter reglerne heri. Ifølge kontinentalsokkellovens §

2, stk. 1, 3. pkt., må udforskning og indvinding af forekomster, som nævnes

i § 1, stk. 2, nr. 1, kun ske i henhold til en bevilling, tilladelse eller godken-

delse givet efter reglerne i lov nr. 181 af 8. maj 1950 om efterforskning og

UDKAST

indvinding af råstoffer i kongeriget Danmarks undergrund eller under-

grundsloven. Ifølge bemærkningerne til kontinentalsokkelloven er bestem-

melserne i § 2, stk. 1, 2. og 3. pkt., alene af informativ karakter og indeholder

ikke materielle regler, jf. Folketingstidende 1995-96, tillæg A, spalte 3238.

Det følger endvidere af kontinentalsokkellovens § 2, stk. 2, at miljø- og fø-

devareministeren kan tillade fiskeri og udforskning af de levende organis-

mer, som er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 2. Indgår der i fiskeri- eller havforskning

undersøgelser af de naturforekomster, som er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1, gives

tilladelse til disse undersøgelser ligeledes af miljøministeren.

Det bemærkes, at kontinentalsokkelloven implementerer dele af habitatdi-

rektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet. Direktiverne blev implementeret i

kontinentalsokkelloven ved lov nr. 548 af 6. juni 2007

om ændring af lov

om anvendelse af Danmarks undergrund, lov om elforsyning, lov om kyst-

beskyttelse, lov om havne og forskellige andre love (Gennemførelse af di-

rektiver om naturbeskyttelse på havet, m.v.), og

de to direktivers formål er

nærmere beskrevet i bemærkningerne hertil, jf. Folketingstidende 2006-07,

tillæg A, fra side 2649.

Baggrunden for implementeringen var to åbningsskrivelser af 4. juli 2006

fra EU-Kommissionen om ikke-fuldstændig implementering af de to direk-

tiver, blandt andet i sektorlovgivningen for vandområder. Ved implemente-

ringen blev der indsat bestemmelser i blandt andet undergrundsloven og

kontinentalsokkelloven. Bestemmelserne i de to love ligner i vid udstræk-

ning hinanden. I kontinentalsokkelloven kom kravene til at gælde for tilla-

delser til nedlæggelse af elkabler og rørledninger til transport af kulbrinter

på dansk kontinentalsokkelområde. Med lov nr. 1401 af 5. december 2017

om ændring af lov om kontinentalsoklen (Tilladelse til visse rørledningsan-

læg på søterritoriet), kom bestemmelserne om naturbeskyttelse også til at

gælde for tilladelser til nedlægning af elkabler og rørledninger til transport

af kulbrinter på søterritoriet.

Med lov nr. 548 af 6. juni 2007 om ændring af lov om anvendelse af Dan-

marks undergrund, lov om elforsyning, lov om kystbeskyttelse, lov om

havne og forskellige andre love

(Gennemførelse af direktiver om naturbe-

skyttelse på havet, m.v.), indsattes en bemyndigelse til klima-, energi- og

forsyningsministeren til at fastsætte nærmere regler ved bekendtgørelse.

Bestemmelsen er udmøntet ved offshorekonsekvensvurderingsbekendtgø-

relsen.

UDKAST

Ifølge offshorekonsekvensvurderingsbekendtgørelsens § 1, stk. 2, nr. 3, fin-

der bekendtgørelsen anvendelse for projekter om udforskning af havbunden

eller dennes undergrunds mineralske og andre ikke-levende forekomster,

når udforskningen ikke foretages med henblik på udnyttelse, jf. kontinental-

sokkellovens § 2, stk. 1, 1. pkt.

Bestemmelserne om konsekvensvurdering i kontinentalsokkelloven er dog

ikke knyttet op på kontinentalsokkellovens § 2, stk. 1, 1. pkt., men er alene

reguleret i offshorekonsekvensvurderingsbekendtgørelsen.

Det følger af EU-domstolens praksis, at artikel 6 om konsekvensvurdering i

habitatdirektivet har direkte effekt, jf. C-127/02 af 7. september 2004 Wad-

denzee ("hjertemuslingedommen"). Det betyder, at den myndighed, der

meddeler tilladelse til et givent projekt, er forpligtet til at efterleve direkti-

vets krav om konsekvensvurdering, selvom der mangler regler herom, idet

myndigheden vil være direkte bundet af direktivet.

Habitatdirektivet indeholder ikke en definition af begrebet ”projekt”. I en

række EU-domme er der imidlertid taget stilling til begrebet og dets indhold.

EU-domstolen har blandt andet ved dom af 7. november 2018 i de forenede

sager C-293/17 og C-294/17 (CoöperatieMobilisation for the Environment

m.fl.) fastslået, at projektbegrebet efter omstændighederne kan være af vi-

dere omfang end det VVM-retlige projektbegreb, idet vurderingen heraf i

forhold til habitatdirektivet afhænger af, om en given aktivitet kan påvirke

en beskyttet lokalitet væsentligt.

Det bemærkes, at det er fast administrativ praksis at vurdere ansøgninger

om tilladelse efter kontinentalsokkellovens § 2, stk. 1, 1. pkt., efter kravene

i naturbeskyttelsesdirektiverne, med direkte støtte i direktiverne.

3.2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at tilladelser

efter § 2, stk. 1, 1. pkt., er omfattet af kravene om en vurdering i forhold til

naturbeskyttelse, i henhold til naturbeskyttelsesdirektiverne. Der bør derfor

være en klar hjemmel i loven, så der ikke kan opstå tvivl om, at kravene i

direktiverne bliver vurderet i forbindelse med behandling af ansøgninger om

tilladelser efter kontinentalsokkellovens § 2, stk. 1, 1. pkt.

3.2.1.3. Den foreslåede ordning

UDKAST

Med den foreslåede nyaffatelse af § 4 a, sikres der klar hjemmel til at fore-

tage vurdering i henhold af kravene i habitatdirektivet af projekter om ud-

forskning af naturforekomster efter § 2, stk. 1, 1. pkt.

Det foreslås endvidere, at tilladelser efter

§ 2, stk. 1, 1. pkt., også skal kunne

meddeles på dansk søterritorium, hvis dette ikke er reguleret i anden lovgiv-

ning. Med ændringen, lovfæstes gældende praksis. Ændringen får som kon-

sekvens, at kontinentalsokkellovens anvendelsesområde udvides, for så vidt

angår aktiviteter omfattet af § 2, stk. 1, 1. pkt.

3.2.2. Forundersøgelser i forbindelse med et ablering og ændringer

af rørledningsanlæg

3.2.2.1. Gældende ret

Ifølge kontinentalsokkellovens § 3 a, stk. 1, kan klima-, energi- og forsy-

ningsministeren meddele tilladelse til nedlæggelse af elkabler og rørlednin-

ger til transport af kulbrinter på dansk søterritorium, inden nedlæggelsen

påbegyndes. Ifølge kontinentalsokkellovens § 4, stk. 1, kan klima-, energi-

og forsyningsministeren meddele tilladelse til nedlæggelse af elkabler og

rørledninger til transport af kulbrinter på dansk kontinentalsokkelområde,

inden nedlæggelsen påbegyndes. Der kan fastsættes vilkår for tilladelsen, jf.

kontinentalsokkellovens § 4, stk. 2. Forud for etableringen af nye rørled-

ningsanlæg eller ændringer af eksisterende anlæg skal der i nogle tilfælde

foretages selvstændige forundersøgelser. Forundersøgelserne kan blandt an-

det bruges til at fastlægge den præcise placering af rørledningsanlægget, un-

dersøge havbunden for objekter samt lokalisere og bekræfte udbredelsen af

potentielt sårbare habitater.

Rørledningsanlæg omfatter både elkabler og rørledninger til transport af

kulbrinter.

Kontinentalsokkelloven omfatter alle transitelkabler og transitrørledninger

til transport af kulbrinter hen over den danske kontinentalsokkel og dansk

søterritorium fra en fremmed stat til en anden fremmed stat samt rørlednin-

ger til transport af udenlandsk producerede kulbrinter til Danmark.

For så vidt angår rørledninger gælder kontinentalsokkelloven

ikke for rør-

ledninger til brug for virksomhed omfattet af undergrundsloven.

For så vidt angår elkabler finder kontinentalsokkelloven kun anvendelse, når

elkabler ikke ilandføres i Danmark med henblik på tilslutning til det danske

elforsyningsnet. I praksis vil der typisk være tale om elkabler, som føres i

UDKAST

transit over dansk søterritorium fra et naboland til et andet. Elkabler, som

ilandføres i Danmark skal have tilladelse efter § 4 a i lovbekendtgørelse nr.

118 af 6. februar 2020 om Energinet, hvis de anlægges af Energinet, og efter

§ 22 a i lovbekendtgørelse nr. 984 af 12. maj 2021 om elforsyning, hvis de

anlægges af andre virksomheder end Energinet.

Kontinentalsokkelloven indeholder ikke en klar bestemmelse om, at der kan

meddeles tilladelse til forundersøgelser med henblik på senere etablering af

rørledningsanlæg eller ændringer til eksisterende rørledningsanlæg.

Historisk har man meddelt tilladelse til forundersøgelser efter kontinental-

sokkellovens § 2, stk. 1, 1. pkt., for så vidt angår aktiviteter, der er gennem-

ført på dansk kontinentalsokkelområde og efter statens højhedsret over sø-

territoriet for så vidt angår aktiviteter, der er gennemført på dansk søterrito-

rium.

3.2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at det er

mere hensigtsmæssigt og gennemskueligt at have en særskilt bestemmelse

for forundersøgelser, der er knyttet til rørledningsanlæg. Indsættelse af en

klar hjemmel, der er knyttet til rørledningsanlæg omfattet af kontinentalsok-

kelloven, vil sikre, at der ikke kan opstå tvivl om rækkevidden af ministe-

rens kompetence til at meddele tilladelse, herunder fastsætte vilkår i sådanne

tilladelser eller føre tilsyn med overholdelsen af sådanne tilladelser. Med

hjemlen sikres også, at der ved tilladelsen kan tages stilling til konsekvenser

for natur og miljø, og stilles eventuelle vilkår hertil.

3.2.2.3. Den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås det, at der indsættes en ny § 2 a, som regulerer

tilladelse til forundersøgelser med henblik på senere etablering af rørled-

ningsanlæg på dansk søterritorium og kontinentalsokkelområde, jf. den fo-

reslåede § 2, a, stk. 1.

Det foreslås endvidere, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte vilkår i tilladelserne efter den foreslåede § 2 a, stk. 1, jf. den foreslåede

§ 2 a, stk. 2.

Projekter om forundersøgelser vil være omfattet af kravet om vurderinger

efter naturbeskyttelsesdirektiverne. Den foreslåede bestemmelse i § 2 a for-

udsætter derfor, at der vil blive foretaget en ændring af offshorekonsekvens-

vurderingsbekendtgørelsen for så vidt angår forundersøgelser med henblik

UDKAST

på senere etablering af rørledninger til transport af kulbrinter og andre an-

læg, og af bekendtgørelse nr. 1476 af 13. december 2010 om konsekvens-

vurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyt-

telse af visse arter ved projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg

og elforsyningsnet på havet for så vidt angår forundersøgelser med henblik

på senere etablering af elkabler.

Der foreslås, at kompetencen til at meddele tilladelse til forundersøgelser i

forbindelse med rørledningsanlæg (rørledninger og elkabler), jf. de foreslå-

ede ændringer til kontinentalsokkellovens §§ 2 a og 4, delegeres til Energi-

styrelsen. Dette kræver ikke en ændring af delegationsbekendtgørelsen, da

det følger af delegationsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 2, at beføjelserne

er tillagt Energistyrelsen.

3.3. Undergrundsloven

3.3.1. Rutinemæssig afbrænding af kulbrinter

Under sædvanlig produktion af olie og gas, under ét benævnt

kulbrinter,

er der behov for, at man kan komme af med overskydende gas, som af for-

skellige årsager ikke kan anvendes på anden måde, end ved at brænde gas-

sen af i en såkaldt flare-stack. Dette er en almindelig og hensigtsmæssig

indretning af ethvert anlæg til indvinding af kulbrinter.

Der kan undertiden være forskellige begrundelser for, hvorfor det vil være

nødvendigt at sende overskydende gas til afbrænding i flare-stacken i stedet

for at nyttiggøre den. For eksempel er der mange lande i verden, der ikke

har den nødvendige infrastruktur til at anvende naturgassen til opvarmning

eller anden nyttiggørelse. I Danmark har vi en fuldt udbygget gasinfrastruk-

tur, hvorfor produceret gas som den helt klare hovedregel bliver sendt til

markedet enten via gasledningerne fra Tyra eller Harald og ind til det danske

gastransmissionsnet eller via NOGAT-rørsystemet, der går til Holland.

Der er imidlertid særlige tilfælde, hvor det er nødvendigt at sende en del af

gassen til afbrænding i flare-stacken. Den første tilfældegruppe udgør sik-

kerhedsmæssig afbrænding af kulbrinter. Den sikkerhedsmæssige afbræn-

ding af kulbrinter er nødvendig for at opretholde et sikkert og konstant tryk

i anlæggets systemer. Sikkerhedsmæssig afbrænding af kulbrinter er af hen-

syn til udstyrets og mandskabets sikkerhed uundgåelig.

Den anden tilfældegruppe vedrører det, man kan kalde ikke-rutinemæssig

afbrænding af kulbrinter. Denne tilfældegruppe indeholder særlige tilfælde,

hvor der er behov for at afbrænde gas udover, hvad der er nødvendigt af

UDKAST

hensyn til en sikker drift af anlægget i forhold til tryk mv. Den ikke-rutine-

mæssige afbrænding af kulbrinter vil som udgangspunkt være nødvendig i

tilfælde, hvor der skal foretages arbejder på anlægget, brønde eller andre

planlagte eller uforudsete hændelser, som afbryder den sædvanlige drift og

umuliggør eller besværliggør, at den producerede gas kan eksporteres til

markedet, reinjiceres eller anvendes på platformen. Ikke-rutinemæssig af-

brænding af kulbrinter er, af hensyn til en hensigtsmæssig og effektiv drift

af et anlæg til indvinding af kulbrinter, uundgåelig.

Den tredje tilfældegruppe vedrører rutinemæssig afbrænding af kulbrinter.

Rutinemæssig afbrænding af kulbrinter omfatter den afbrænding af kulbrin-

ter, der foregår under normale produktionsforhold - og altså ikke er udtryk

for materielnedbrud, pågående arbejder eller lignende – og som kan henfø-

res til, at operatøren ikke i tilstrækkelig grad har indrettet anlægget med til-

strækkeligt udstyr til behandling af gassen med henblik på eksport af denne,

eller et fravær af tilstrækkelige geologiske muligheder for at reinjicere gas-

sen. Rutinemæssig afbrænding af kulbrinter på et anlæg til indvinding af

kulbrinter på dansk sokkel er unødvendig.

3.3.1.1. Gældende ret

Der er ikke i den eksisterende undergrundslov regler, der regulerer af-

brænding af kulbrinter, herunder rutinemæssig afbrænding af kulbrinter.

Det er imidlertid fast praksis, at indvindingsforanstaltninger, herunder an-

læg, ikke godkendes efter undergrundslovens § 10, hvis de er indrettet på en

sådan måde, at rutinemæssig afbrænding af kulbrinter er nødvendigt. Ruti-

nemæssig afbrænding af kulbrinter vil således være i strid med forpligtelsen

til en hensigtsmæssig og effektiv udnyttelse af undergrunden, jf. under-

grundslovens § 10, stk. 1.

3.3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

I løbet af 2021 blev Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ved et til-

syn opmærksom på, at der på Gorm-platformen pågår rutinemæssig afbræn-

ding af en del af den gasproduktion, som transporteres hertil fra Halfdan-

feltet. Under ministeriets behandling af denne sag, har det vist sig, at der er

behov for tydeligere regulering af forhold vedrørende afbrænding af kul-

brinter, herunder forbud mod rutinemæssig afbrænding af kulbrinter. Desu-

den har der været behov for klarere sanktionsmuligheder og bedre mulighed

for monitorering fra myndighedernes side. Derfor foreslås der nu indsat en

bestemmelse i undergrundsloven, hvorefter ministeren bemyndiges til at

UDKAST

fastsætte nærmere bestemmelser om afbrænding af kulbrinter, herunder et

forbud modrutinemæssig afbrænding af kulbrinter.

Et stop for den igangværende rutinemæssige afbrænding af kulbrinter inden

ultimo 2023 vil kræve, at produktionen af kulbrinter stoppes fuldstændigt.

Klima-, Energi og Forsyningsministeriet har vurderet, at dette ikke er en

hensigtsmæssig løsning, henset til den igangværende energikrise, herunder

forsyningssikkerhedskrise. Efter Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets

vurdering, kan det desuden ikke afvises, at indførelse af et forbud mod ruti-

nemæssig afbrænding af kulbrinter uden denne overgangsordning ville være

i strid med operatørens berettigede forventninger.

Det bemærkes, at der i EU-regi pt. forhandles Forordning om reduktion af

metanemissioner i energisektoren (herefter benævnt Metanforordningen).

Metanforordningen vil indføre et forbud mod rutinemæssig afbrænding af

kulbrinter, når denne træder i kraft. Ved ikrafttræden af et forordningsbe-

stemt forbud mod rutinemæssig afbrænding af kulbrinter vil det formentlig

være nødvendigt at ophæve eventuel dobbeltregulering. Af denne grund im-

plementere forbuddet via bekendtgørelse, som så herefter mere smidigt kan

ophæves eller tilpasses forordningens bestemmelser, når Metanforordnin-

gen træder i kraft.

3.3.1.3. Den foreslåede ordning

Der foreslås indsat en bemyndigelse til klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren til at fastsætte nærmere regler om afbrænding af kulbrinter, herun-

der et forbud mod rutinemæssig afbrænding af kulbrinter.

Ministeren bemyndiges således til at fastsætte et forbud mod rutinemæssig

afbrænding af kulbrinter.

Med de foreslåede regler bemyndiges ministeren derfor til at fastsætte klare

afgrænsninger af, hvornår en given afbrænding udgør rutinemæssig afbræn-

ding af kulbrinter.

For at sikre, at klima-, energi- og forsyningsministeren i tilstrækkeligt om-

fang kan føre tilsyn med, at afbrænding af kulbrinter kategoriseres korrekt,

og for derigennem at kunne føre tilsyn med, at der ikke forekommer rutine-

mæssig afbrænding af kulbrinter på dansk kontinentalsokkel, bemyndiges

ministeren desuden til at fastsætte regler om rapportering om afbrænding af

kulbrinter på dansk kontinentalsokkel. Se hertil afsnit 3.3.1.

UDKAST

For så vidt angår igangværende rutinemæssig afbrænding af kulbrinter, be-

myndiges ministeren til at udforme forbuddet mod rutinemæssig afbrænding

af kulbrinter, således at de hidtil gældende regler finder anvendelse indtil 1.

januar 2024 for igangværende rutinemæssigafbrænding af kulbrinter.

Baggrunden for at give ministeren mulighed for at implementere denne

overgangsperiode er, at der pågår en rutinemæssig afbrænding af kulbrinter

på Gorm-komplekset, hvor en del af den producerede gas fra Halfdan-feltet

rutinemæssigt afbrændes. Hvis den rutinemæssige afbrænding af kulbrinter,

der foregår på Gorm-komplekset, skulle være omfattet af forbuddet fra da-

gen for denne lovændrings ikrafttrædelse ville det medføre væsentlige sam-

fundsmæssige omkostninger, idet operatøren på Halfdan-feltet og på Gorm-

komplekset ikke vil have kunnet indfase en løsning på denne afbrænding,

førend efter planen udgangen af 2023.

Et stop for den igangværende rutinemæssige afbrænding af kulbrinter inden

ultimo 2023 vil kræve, at produktionen af kulbrinter stoppes fuldstændigt.

Det er vurderingen, at dette ikke er en hensigtsmæssig løsning, herunder

henset til de samfundsmæssige omkostninger herved samt den igangvæ-

rende energikrise, herunder forsyningssikkerhedskrise.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at forbuddet mod rutinemæssig af-

brænding af kulbrinter ikke vil medføre, at produktionen fra Halfdan-feltet

skal stoppes i op mod 6 måneder. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

er via Energistyrelsen blevet oplyst om, at den igangværende rutinemæssige

afbrænding af kulbrinter på Gorm-feltet – hvor en del af produktionen fra

Halfdan-feltet rutinemæssigt afbrændes – efter planen vil være afsluttet ul-

timo 2023.

3.4. Øvrige ændringer

3.4.1. Præcisering af fastsættelse af miljøvilkår i undergrundslo-

ven og kontinentalsokkelloven

3.4.1.1. Gældende ret

I 2017 blev der vedtaget en ny miljøvurderingslov, hvorefter bestemmel-

serne om miljøvurdering af konkrete projekter i undergrundsloven, konti-

nentalsokkelloven, og den dagældende VVM-bekendtgørelse blev ophævet,

herunder hjemlen til at fastsætte miljøvilkår som følge af en miljøvurde-

ringsproces.

Ifølge miljøvurderingslovens § 15, stk. 3, skal sektormyndighederne ved

meddelelse af godkendelser og tilladelser, der erstatter en VVM-tilladelse

UDKAST

helt eller delvist efter miljøvurderingsloven § 25, følge proceduren i miljø-

vurderingsloven; en godkendelse skal således meddeles på baggrund af en

miljøvurdering efter reglerne i miljøvurderingsloven. Det følger dog af for-

arbejderne til loven, at miljøvilkår skal være hjemlet i sektorlovgivningen,

som den pågældende tilladelse eller godkendelse er meddelt i henhold til, jf.

Folketingstidende 2015-16, A, L 147 som fremsat, side 79.

Hjemlerne til at fastsætte vilkår i kontinentalsokkelloven og i undergrunds-

loven, som er knyttet til meddelelse af tilladelse og godkendelse af projek-

ter, er bredt formulerede og indeholder ikke en udtømmende liste.

3.4.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at for at

undgå fremtidig fortolkningstvivl, bør det i kontinentalsokkelloven og un-

dergrundsloven præciseres, at der i de relevante tilladelser og godkendelser

kan fastsættes miljømæssige vilkår.

Det er ydermere Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at det

vil være mere hensigtsmæssigt at samle reglerne om vurderingen af indvirk-

ningen på internationale naturbeskyttelsesområder i offshorekonsekvens-

vurderingsbekendtgørelsen, hvor der allerede fremgår regler om habitatvur-

dering.

3.4.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der foretages ændringer i undergrundsloven og kontinen-

talsokkelloven således, at der bliver klar hjemmel til at fastsætte miljømæs-

sige betingelser og vilkår, for at undgå, forebygge eller begrænse og om

muligt neutralisere væsentlige skadevirkninger på miljøet.

Ydermere foreslås det, at der laves en samlet bemyndigelse til, at der kan

fastsættes nærmere regler om påvirkningen på internationale naturbeskyt-

telsesområder. Det betyder, at de eksisterende regler i undergrundsloven og

kontinentalsokkelloven flyttes til offshorekonsekvensvurderingsbekendtgø-

relsen.

3.4.2. Ændring af klagebestemmelse

3.4.2.1. Gældende ret

Ifølge kontinentalsokkellovens § 6 a, stk. 1, kan enhver med en væsentlig

og individuel interesse i afgørelsen klage til Energiklagenævnet over afgø-

relser truffet i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af loven. Ifølge

stk. 2, kan lokale og landsdækkende foreninger eller organisationer, der som

UDKAST

hovedformål har beskyttelse af natur og miljø, klage over de i stk. 1 angivne

afgørelser. Det samme gælder for lokale og landsdækkende foreninger og

organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative inte-

resser, når afgørelsen berør sådanne interesser.

Ifølge offshorekonsekvensvurderingsbekendtgørelsens § 3, stk. 4, jf. § 3,

stk. 1, træffer Energistyrelsen (efter delegation), afgørelse om, hvorvidt et

projekt kan påvirke internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt (væ-

sentlighedsvurdering), og om der skal udarbejdes en konsekvensvurdering.

Kontinentalsokkellovens klagebestemmelse omfatter afgørelser som er

knyttet op på miljøvurderingslovens VVM-regler og habitatregler. Det be-

tyder, at miljøorganisationer mv. kan klage over de miljømæssige forhold i

afgørelserne, herunder over miljøvurderingen efter miljøvurderingsloven og

væsentlighedsvurderinger og konsekvensvurderinger efter offshorekonse-

kvensvurderingsbekendtgørelsen.

Det følger endvidere af kontinentalsokkellovens § 6 a, stk. 5, at tilladelser

efter loven eller regler udstedt i medfør af loven, ikke må udnyttes før kla-

geperioden på 4 uger er udløbet (stand-still). I forbindelse med stand-still

perioden, fremgår det, at Energiklagenævnet kan træffe afgørelse om, at kla-

ger skal have opsættende virkning, jf. kontinentalsokkellovens § 6 a, stk. 6.

Ifølge undergrundslovens § 37 a, stk. 3, er lokale og landsdækkende for-

eninger eller organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur

og miljø, eller som efter deres formål varetager væsentlige rekreative inte-

resser, når en afgørelse berører sådanne interesser, klageberettigede, for så

vidt angår de miljømæssige forhold i afgørelser i henhold til §§ 10, 17, 23

d, 23 u , 28 eller tilladelser til geologisk lagring af CO2 på under 100 kt med

henblik på forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter eller pro-

cesser, hvis afgørelserne eller tilladelsen tillige er omfattet af § 28 a, § 28 b

eller lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projek-

ter (VVM).

Ligesom i kontinentalsokkelloven, kan miljøorganisationer mv. klage over

de miljømæssige forhold i afgørelserne. Til forskel fra kontinentalsokkello-

ven, er der dog ikke udvidet klageadgang i forhold til afgørelser, hvor Ener-

gistyrelsen vurderer, at aktiviteten ikke kan få væsentlige indvirkninger på

miljøet, og der dermed ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering efter

habitatreglerne (væsentlighedsvurderinger). Dette følger af, at § 28 a, som

UDKAST

der henvises til i § 37 a, stk. 3, omfatter tilladelser og godkendelser efter

undergrundsloven, hvor der er krav om konsekvensvurdering.

Baggrunden for forskellen er, at der i 2017 blev foretaget en ændring af

kontinentalsokkelloven, jf. lov nr. 1401 af 5. december 2017 om ændring af

lov om kontinentalsoklen (Tilladelse til visse rørledningsanlæg på søterrito-

riet). Her blev klageadgangen udvidet. Tidligere kunne miljøorganisationer

mv. ikke klage over væsentlighedsvurderinger. Efter lovændringen i 2017,

blev denne ret udvidet således, at der nu kan klages over alle afgørelser truf-

fet efter loven og regler udstedt i medfør heraf, hvilket betød, at der også

blev klageadgang over afgørelser om væsentlighedsvurderinger.

Det følger af undergrundslovens § 37 a, stk. 5, at en tilladelse i henhold til

§§ 10, 17, 23 d, 23 u og 28 eller regler udstedt i medfør af § 23 x, hvor

tilladelsen tillige er omfattet af § 28 a, § 28 b eller lov om miljøvurdering af

planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), ikke må udnyttes,

før klagefristen er udløbet.

Det betyder, at der er en stand-still periode på 4 uger, hvor virksomheden

ikke må tage tilladelsen ikke brug. I forbindelse med stand-still perioden,

fremgår det, at Energiklagenævnet kan træffe afgørelse om, at klager skal

have opsættende virkning, jf. undergrundslovens § 37 a, stk. 6.

Ifølge rørledningslovens § 5 a, stk. 3, er lokale og landsdækkende foreninger

eller organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø,

eller som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når

en afgørelse berører sådanne interesser, klageberettigede, for så vidt angår

miljømæssige forhold i afgørelser i henhold til § 1, stk. 2, hvis afgørelserne

tillige er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af

konkrete projekter (VVM).

Tilladelser efter rørledningslovens § 1, stk. 2, regulerer separationsanlægget

på land.

Ifølge rørledningslovens § 5 a, stk. 5, må tilladelser efter rørledningslovens

§ 1, stk. 2, hvor tilladelsen tillige er omfattet af lov om miljøvurdering af

planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), ikke udnyttes, før

klagefristen er udløbet. I forbindelse med stand-still perioden, fremgår det,

at Energiklagenævnet kan træffe afgørelse om, at klager skal have opsæt-

tende virkning, jf. undergrundslovens § 5 a, stk. 6.

UDKAST

3.4.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejels er

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at det bør være

muligt for miljøorganisationer mv. at klage over Energistyrelsens afgørelse

om, at aktiviteten ikke kan få væsentlige indvirkninger på miljøet, og at det

dermed ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering efter habitatreglerne.

Hermed gives der samme klagemulighed i alle tre love, rørledningsloven,

kontinentalsokkelloven og undergrundsloven. Ændringen er udtryk for en

tilpasning i forhold til hvad der er sædvanligt på andre ressortområder.

Stand-still perioden og bestemmelserne om, at Energiklagenævnet kan

træffe afgørelse om opsættende virkning hænger sammen.

Energiklagenævnet vil af sig selv kunne træffe afgørelse om opsættende

virkning, hvis de finder behov herfor, uden at der er er en konkret hjemmel

hertil i rørledningsloven, undergrundsloven og kontinentalsokkelloven. Det

er ydermere yderst sjældent, at der modtages klager over afgørelser truffet

efter rørledningsloven, undergrundsloven og kontinentalsokkelloven.

Det er derfor Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,

at kravet om stand still-periode reelt ikke vil kunne have en positiv virkning,

da det i praksis næppe lader sig gøre at træffe afgørelse om opsættende virk-

ning inden udløbet af klagefristen.

For så vidt angår klagebestemmelserne i undergrundsloven og rørlednings-

loven, så foreslås det ligeledes, at disse tilrettes i overensstemmelse med de

ændringer, der foretages i de foreslåede bemyndigelser i henholdsvis under-

grundslovens § 28 a og rørledningslovens § 3 f.

3.4.2.3. Den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås det, at de eksisterende bestemmelser i under-

grundsloven og kontinentalsokkeloven, der gennemfører naturbeskyttelses-

direktiverne (habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet) ophæves og

erstattes med en bemyndigelse, jf. den foreslåede § 28 a, hvorefter ministe-

ren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om i hvilke tilfælde og på

hvilke vilkår tilladelser eller godkendelser kan meddeles med henblik på

naturbeskyttelsesområdet ved bekendtgørelse. Dette vil medføre en ændring

af offshorekonsekvensvurderingsbekendtgørelsen.

Med lovforslaget foreslås endvidere, at undergrundslovens § 37 a, stk. 3,

ændres således, at der i stedet for henvises til den foreslåede bemyndigelse

i undergrundslovens § 28 a. Dette betyder, at afgørelser om væsentligheds-

UDKAST

vurderinger, hvor der i dag ikke er udvidet klageadgang, ændres. Det fore-

slås således, at der vil være udvidet klageadgang forhold til væsentligheds-

vurderinger for afgørelser efter undergrundsloven, der er omfattet af habi-

tatreglerne.

Det foreslås endvidere, at stand-still perioden og bestemmelsen om, at Ener-

giklagenævnet kan træffe afgørelse om opsættende virkning ophæves i både

undergrundsloven, rørledningsloven og kontinentalsokkelloven. Dermed vil

tilladelser efter disse love kunne udnyttes i umiddelbar forlængelse af med-

delelsen af tilladelsen.

Med lovforslaget foreslås også, at kontinentalsokkellovens § 6 a, stk. 2, æn-

dres således, at ordlyden af klagebestemmelserne i alle tre love er den

samme. Ændringen medfører ikke en materiel ændring.

Som konsekvens af at der med lovforslaget foreslås, at der indsættes nye

bestemmelser om tilladelser til forundersøgelser og indsættelse af hjemmel

til at foretage ændringer på rørledningen, i rørledningsloven, foreslås det

endvidere, at rørledningslovens klagebestemmelse tilrettes således, at den

har samme ordlyd som i undergrundsloven og kontinentalsokkelloven.

3.4.3. Territorialbestemmelse

3.4.3.1. Gældende ret

Den

gældende kontinentalsokkellov gælder for Grønland. Det fremgår

af den gældende kontinentalsokkellovs § 6, at Grønlands Selvstyre udøver

de beføjelser, der er fastsat i § 2 og §§ 4-4 g, hvor anlæg eller sikkerhedszo-

ner befinder sig på eller er oprettet inden for den grønlandske del af konti-

nentalsoklen. Dette under iagttagelse af reglerne i loven om mineralske rå-

stoffer i Grønland.

3.4.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Lovforslaget sikrer, at tilladelser, der gives efter kontinentalsokkelloven

meddeles i overensstemmelse med kravene i naturbeskyttelsesdirektiverne.

I 2007 blev der lavet en generel gennemførsel af naturbeskyttelsesdirekti-

verne i kontinentalsokkelloven, jf.

lov nr. 548 af 6. juni 2007.

Heraf fremgår

det, at ændringerne vil kunne sættes i kraft for Grønland ved kongelig an-

ordning. Da lovforslaget også omhandler gennemførsel af naturbeskyttel-

sesdirektiverne, er det Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,

at ændringerne for denne del også skal kunne træde i kraft for Grønland ved

kongelig anordning.

UDKAST

Derudover foreslås det, at der indsættes en ny bestemmelse som § 2 a, der

giver klima-, energi- og forsyningsministeren hjemmel til at meddele tilla-

delse til forundersøgelser på

dansk kontinentalsokkelområde og søterrito-

rium.

Det følger af kontinentalsokkellovens § 6, stk. 1, at Grønland udøver

de beføjelser, der er fastsat i kontinentalsokkellovens § 2 og §§ 4-4 g, under

iagttagelse af reglerne i lov om mineralske råstoffer i Grønland. Med lov-

forslaget foreslås det, at forundersøgelser i forbindelse med nedlæggelse af

elkabler og rørledninger til transport af kulbrinter, som historisk er blevet

behandlet efter § 2, stk. 1, 1. pkt., i stedet reguleres særskilt i den foreslåede

§ 2 a. Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at denne

ændring også skal kunne træde i kraft for Grønland ved kongelig anordning.

Lovforslaget medfører desuden en ændring af klagebestemmelsen, som af-

grænser klagemulighederne for lokale og landsdækkende foreninger og or-

ganisationer, samt at stand still-perioden bliver fjernet. Denne bestemmelse

falder uden for de beføjelser, som Grønland udøver efter kontinentalsokkel-

lovens § 6. Ændringerne som følger heraf, skal derfor ikke gælde for Grøn-

land, ligesom det var tilfældet, da der blev ændret i klagebestemmelsen i

forbindelse med

lov nr. 1401 af 5. december 2017 om ændring af lov om

kontinentalsoklen (Tilladelse til visse rørledningsanlæg på søterritoriet).

Det

er derfor Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at ændrin-

gerne i klagebestemmelsen ikke skal gælde for Grønland.

3.4.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at denne ændringslov ikke skal gælde for Grønland, med

undtagelse af, at visse ændringer dog ved kongelig anordning kan sættes i

kraft for Grønland, med de afvigelser som de særlige grønlandske forhold

tilsiger.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Det vurderes, at lovforslaget, for så vidt angår ændringerne i rørledningslo-

ven vedrørende ansøgninger om tilladelser efter rørledningsloven, herunder

vurderinger i forhold til habitatreglerne, samt efterfølgende tilsyn med ret-

tighedshavernes efterlevelse af lovkrav mv., ikke vil få økonomiske konse-

kvenser for staten, regioner eller kommuner, da eventuelle merudgifter i for-

bindelse med disse ændringer vurderes at skulle dækkes af ejeren af rørled-

ningen og ultimativt af brugerne, jf. refusionsbekendtgørelsens § 2, nr. 2 og

3. Reglerne om afvikling og effektiv og hensigtsmæssig drift forventes des-

uden ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser for staten, da reg-

lerne antages at finde anvendelse yderst sjældent.

UDKAST

For så vidt angår den nye strafbestemmelse, der foreslås indsat i rørlednings-

loven, vurderes det ligeledes, at bestemmelsen ikke vil få nogen væsentlige

økonomiske eller implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige.

Bestemmelsen forventes således anvendt yderst sjældent, og forventes at

medføre væsentligt under en sag om året.

For så vidt angår de foreslåede ændringer i implementeringen af naturbe-

skyttelsesdirektiverne, er det vurderingen, at Energistyrelsens sagsomkost-

ninger herfor, herunder tilsyn, er begrænset, og foreslås også fremadrettet at

skulle dækkes af staten. De foreslåede ændringer forventes derfor ikke at få

nogen væsentlige økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Med lovforslaget foreslås endvidere, at der indsættes en klar særskilt hjem-

mel i kontinentalsokkelloven til, at klima-, energi- og forsyningsministeren

kan meddele tilladelse til forundersøgelser i forbindelse med etablering og

ændringer af rørledningsanlæg, jf. den foreslåede § 2 a, stk. 1. Det foreslås,

at statens omkostninger for sagsbehandling af ansøgninger om forundersø-

gelser og efterfølgende tilsyn bæres af virksomhederne, se afsnit 5 om Øko-

nomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv. Lovforslaget

forventes derfor, i forhold til denne del, heller ikke at få nogen væsentlige

økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget indeholder en række ændringer af klagebestemmelserne i de

berørte love. Disse ændringer vurderes ikke at have væsentlige økonomiske

konsekvenser for det offentlige. Der er således tale om mindre ændringer,

og klager på dette område forekommer sjældent.

Med lovforslaget foreslås, at der indsættes en bemyndigelse i undergrunds-

loven til at regulere afbrænding af kulbrinter, herunder til at fastsætte et for-

bud mod rutinemæssig afbrænding af kulbrinter. Det vurderes, at et eventu-

elt forbud ikke vil få økonomiske konsekvenser for staten, regioner eller

kommuner, da eventuelle merudgifter i forbindelse med denne sagsbehand-

ling og tilsyn af dette forbud skal dækkes af rettighedshaverne og bevillings-

haverne, jf. refusionsbekendtgørelsen § 2, nr. 1 og 3.

Lovforslaget vil i et vist omfang indebære administrative opgaver for staten,

men forventes ikke at få implementeringskonsekvenser for staten, regioner

eller kommuner såsom væsentligt flere eller færre sager, ændrede arbejds-

gange, it-systemer eller lignende.

UDKAST

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

For så vidt angår rørledningsloven retter lovforslaget sig kun mod en enkelt

rørledning, som er ejet af Danish Oil Pipe A/S.

I forhold til de erhvervsøkonomiske konsekvenser vurderes det, at kravene

i lovforslaget indebærer, at Danish Oil Pipe A/S vil have visse administra-

tive omkostninger som følge af, at der vil skulle udarbejdes ansøgningsma-

teriale i forbindelse med en ansøgning om etablering af nye anlæg, ændring

af eksisterende anlæg, forundersøgelser eller andre undersøgelser, og afvik-

ling af rørledningen på havområdet. Endvidere vil Danish Oil Pipe A/S

skulle refundere Energistyrelsens udgifter til sagsbehandling og øvrigt tilsyn

i henhold til den eksisterende refusionsbekendtgørelse.

Det bemærkes, at forpligtelsen til at udarbejde ansøgningsmateriale for-

mentlig også eksisterer i dag som følge af bestemmelserne i ibrugtagnings-

tilladelsen for rørledningen fra 1984. Med lovforslaget skabes imidlertid

lovhjemmel herfor.

Udover eksisterende krav om en detaljeret projektbeskrivelse og vurdering

i henhold til VVM-reglerne af det konkrete projekt, skal ansøgningsmateri-

alet også indeholde en vurdering af påvirkninger på udpegede internationale

beskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter i forhold til habitatdirekti-

vet og fuglebeskyttelsesdirektivet. Ministeriets vurdering er, at dette for-

mentlig også gjorde sig gældende inden denne lovs ikrafttrædelse, men at

kravet nu blot lovfæstes.

Det vurderes, at udarbejdelsen af ansøgningsmaterialet og udgifter til refu-

sion for Energistyrelsens sagsbehandling og tilsyn vil udgøre væsentligt

mindre end 4 mio. kr. årligt. Eventuelle omkostninger vil skulle afholdes i

forbindelse med hvert projekt, der forventes at blive gennemført sjældent.

Ovenstående omkostninger vil blive pålagt tariffen for selskaberne, der bru-

ger olierørledningen.

Med lovforslaget indføres der krav om, at ejeren af rørledningen skal sikre,

at råolietransportsystemet er indrettet på en hensigtsmæssig og effektiv

måde. Dette krav spejles af en bemyndigelse for ministeren til at påbyde, at

der foretages ændringer på rørledningen, såfremt ejeren ikke lever op til kra-

vet.

UDKAST

Påbudsadgangen tænkes primært anvendt i situationer, hvor den eksiste-

rende konfiguration af råolietransportsystemet medfører forhøjede driftsom-

kostninger for råolietransportsystemet, når konfigurationen sammenholdes

med andre sammenlignelige og mulige konfigurationer af råolietransportsy-

stemet.

I forhold til de erhvervsøkonomiske konsekvenser vurderes det, at kravet

om en effektiv og hensigtsmæssig indretning af råolietransportsystemet og

ministerens tilsvarende bemyndigelse til at kræve pligten overholdt vil med-

føre erhvervsøkonomiske konsekvenser væsentligt under 4 mio. kr. årligt.

Det er således tanken bag bestemmelsen, at den sjældent vil finde anven-

delse, og primært vil finde anvendelse, såfremt der ses mulighed for tarifbe-

sparelser for brugerne og derved erhvervsøkonomiske konsekvenser i form

af en reduktion af omkostninger.

Det er ministeriets vurdering, at ministerens påbudsadgang og anvendelsen

af bestemmelsen kun vil finde anvendelse undtagelsesvist. Dette støttes af,

at samarbejdet i ejerens og brugernes forum (Producers Forum) er godt og

veletableret.

For så vidt angår den forslåede ændring i kontinentalsokkelloven som ved-

rører vurdering af ansøgninger om tilladelse til udforskning af naturfore-

komster efter § 2, stk. 1, 1. pkt., vedrørende kravene i naturbeskyttelsesdi-

rektiverne, vurderes det, at denne ændring ikke vil medføre yderligere om-

kostninger for erhvervslivet. Det er i dag fast administrativ praksis at vur-

dere ansøgninger om tilladelser efter kontinentalsokkellovens § 2, stk. 1, 1.

pkt., efter kravene i direktiverne. Det betyder, at ansøgerne allerede i dag

bærer omkostningerne for at indsamle og dokumentere eventuelle påvirk-

ninger på Natura 2000 områder og beskyttede arter i henhold til naturbe-

skyttelsesdirektiverne. Energistyrelsens omkostninger for sagsbehandling

og tilsyn foreslås fortsat at skulle bæres af staten, se afsnit 4 om Økonomiske

konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige.

Med lovforslaget foreslås endvidere, at der indsættes en klar særskilt hjem-

mel i kontinentalsokkelloven til, at klima-, energi- og forsyningsministeren

kan meddele tilladelse til forundersøgelser i forbindelse med etablering og

ændring af elkabler eller rørledninger til transport af kulbrinter på dansk

kontinentalsokkelområde og søterritorium, hvis dette ikke er reguleret i an-

den lovgivning., jf. den foreslåede § 2 a, stk. 1. Virksomhederne vil fortsat

have visse administrative omkostninger som følge af, at der vil skulle udar-

UDKAST

bejdes ansøgningsmateriale, og indsendes oplysninger i forbindelse med ef-

terfølgende tilsyn med overholdelse af tilladelserne. Ud over krav om pro-

jektbeskrivelse, skal ansøgningsmaterialet indeholde oplysninger om på-

virkninger i forhold til de udpegede internationale beskyttelsesområder i

henhold til habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet samt påvirkning

af beskyttede arter. Hvis det ikke kan udelukkes, at projektet kan have væ-

sentlige påvirkninger på de udpegede internationale beskyttelsesområder,

skal der også udarbejdes en konsekvensvurdering, på baggrund af yderligere

oplysninger fra virksomheden.

Som tidligere nævnt foreslås det, at statens omkostninger for sagsbehand-

ling af ansøgninger om forundersøgelser, meddelelse af tilladelse og efter-

følgende tilsyn bæres af virksomhederne. Det følger allerede af refusions-

bekendtgørelsen, at disse omkostninger for så vidt angår rørledninger til

transport af kulbrinter vil være omfattet, jf. den foreslåede ændring af § 4 d,

stk. 3, som bliver til stk. 1. For så vidt angår elkabler forudsættes dog, at der

sker en ændring af bekendtgørelse nr. 1460 af 25. juni 2021 om betaling for

myndighedsbehandling i Energistyrelsen (betalingsbekendtgørelsen), såle-

des at det fremgår af bekendtgørelsen, at omkostninger til sagsbehandling

af ansøgninger om forundersøgelser og efterfølgende tilsyn, kan opkræves

ved ansøger, jf. den foreslåede ændring af kontinentalsokkellovens § 4 d,

stk. 3.

Det bemærkes, at virksomhederne ifølge tidligere praksis, jf. afsnit 3.2.2.1.,

har været forpligtet til at udarbejde ansøgningsmateriale og tilvejebringe op-

lysninger også i forhold til habitatvurderinger efter tilladelsesprocessen i

kontinentalsokkellovens § 2, stk.1, 1. pkt.

Det vurderes, at udarbejdelsen af ansøgningsmaterialet og udgifter til refu-

sion for Energistyrelsens sagsbehandling og tilsyn vil udgøre væsentligt

mindre end 4 mio. kr. årligt.

For så vidt angår den foreslåede ensretning af implementeringen af naturbe-

skyttelsesdirektiverne, vurderes det ligeledes, at dette ikke vil have nogen

væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser.

For så vidt angår de forslåede ændringer af klagebestemmelserne i rørled-

ningsloven, kontinentalsokkelloven og undergrundsloven vurderes det, at

denne ændring ikke vil medføre økonomiske eller administrative omkost-

ninger for erhvervslivet.

UDKAST

For så vidt angår bemyndigelsen i undergrundsloven til at fastsætte regler

vedrørende afbrænding af kulbrinter, herunder et eksplicit forbud mod ruti-

nemæssig afbrænding af kulbrinter, vil dette i sig selv ikke medføre væsent-

lige erhvervsøkonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervsli-

vet. Det er således Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at

rutinemæssig afbrænding af kulbrinter, som det helt klare udgangspunkt hel-

ler ikke var tilladt under eksisterende regler. Dette underbygges af, at ruti-

nemæssig afbrænding af kulbrinter kun forekommer helt undtagelsesvist på

dansk kontinentalsokkel.

Derudover bemærkes det, at der indføres en overgangsperiode for igangvæ-

rende rutinemæssig afbrænding af kulbrinter, således at forbuddet ikke vil

påvirke den igangværende rutinemæssige afbrænding af kulbrinter på

Gorm-feltet.

Bemyndigelsen indeholder ud over et forbud mod rutinemæssig afbrænding

af kulbrinter, også en adgang til at fastsætte regler om øgede rapporterings-

forpligtelser. Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet forventning,

at de erhvervsøkonomiske konsekvenser herved vil udgøre væsentligt min-

dre end 4 mio. kr. årligt. Dette er begrundet med, at rapporteringsforpligtel-

sen er relativ begrænset og retter sig mod en meget begrænset gruppe af

selskaber.

Tilsvarende vurderes lovforslaget ikke at medføre andre væsentlige direkte

konsekvenser eller adfærdsvirkninger samt BNP-effekt.

Det vurderes, at lovforslaget ikke vil medføre øvrige efterlevelsesomkost-

ninger for erhvervslivet.

Det fremgår af lovforslaget, at ejeren eller brugerne, når relevant, skal udar-

bejde og indsende nødvendige oplysninger til brug for Energistyrelsens til-

syn vedrørende forhold, der er dækket af lovforslaget.

Forslaget påvirker ikke virksomheders eller iværksætteres muligheder for at

teste, udvikle og anvende nye teknologier og innovation.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for bor-

gerne.

UDKAST

7. Klimamæssige konsekvenser

For så vidt angår adgangen til at foretage ændringer på rørledningen vil lov-

forslaget ikke have væsentlige klimamæssige konsekvenser af varig karak-

ter. Selve konstruktionsarbejderne i forbindelse med forventede ændringer

på råolietransportsystemet, må dog forventes at medføre engangsudlednin-

ger af drivhusgasser. Det vurderes dog sandsynligt, at disse engangsudled-

ninger i nogen grad vil modsvares af løbende reduktioner af drivhusgasud-

ledninger, som ændringer på råolietransportsystemet må forventes at med-

føre, da der forventes en bedre energieffektivitet på de nye installationer i

Nordsøen, og dermed en reduktion af drivhusgasudledningen herfra.

Ligeledes vurderer Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at lovforsla-

gets bemyndigelse til at fastsætte et forbud mod rutinemæssig afbrænding

af kulbrinter ikke vil have væsentlige klimamæssige konsekvenser, da det

er yderst sjældent, at rutinemæssig afbrænding af kulbrinter forekommer.

Den igangværende rutinemæssige afbrænding af kulbrinter er ved at blive

afviklet, og lovforslaget påvirker ikke tidsplanen for dette.

Lovforslaget forventes ikke i øvrigt at have væsentlige klimamæssige kon-

sekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vil indgå i indsatsen for at sikre gunstig bevaringsstatus i de

internationale naturbeskyttelsesområder. Med ændringerne af henholdsvis

rørledningsloven, kontinentalsokkelloven og undergrundsloven vil der blive

skabt en mere klar hjemmel til at foretage de fornødne revisioner af de rele-

vante bekendtgørelser med henblik på at sikre gunstig bevaringsstatus for

bilag IV-arter og Natura 2000-områder, jf. habitatdirektivet. Med ændrin-

gerne vil der ske en regelforenkling af gældende ret, således at rammerne

for habitatscreening, habitatkonsekvensvurdering og artsbeskyttelse fast-

sættes ved bekendtgørelse.

8.1. Rørledningsloven

Med lovforslaget skabes der hjemmel til at meddele tilladelse til forunder-

søgelser, ændringer af rørledningen og afvikling af denne.

For så vidt angår ændringer af rørledningen og afvikling af denne, kan akti-

viteter i forbindelse hermed have miljø- og naturmæssige konsekvenser på

flora og fauna i de berørte områder. Miljøpåvirkningerne vil blandt andet

kunne stamme fra anlægsændringer, trafik, støj og visse udledninger i for-

UDKAST

bindelse hermed. Mulige miljøpåvirkninger kan blandt andet omfatte på-

virkninger på hav- og kystfugle, marine pattedyr, fisk, plankton, samt bund-

fauna og undervandsvegetation.

For så vidt angår forundersøgelser, vil der være tale om geotekniske og geo-

fysiske undersøgelser, herunder seismiske undersøgelser.

Ved geotekniske undersøgelser forstås ofte boringer og sedimentprøver af

havbunden. Påvirkninger fra geotekniske undersøgelser indebærer ofte en

fysisk forstyrrelse af havbunden på de enkelte punktlokaliteter, hvor der bo-

res eller tages prøver af havbunden. Anvendes der boremudder i forbindelse

med boreaktiviteter kan dette også påvirke det marine miljø afhængig af bo-

remudderets kemiske sammensætning samt mængden af boremudder og

cuttings, der udledes til vandsøjlen. Geotekniske undersøgelser kan ligele-

des medføre undervandsstøj fra boreaktiviteter og fra undersøgelsesfartøjet.

Ved geofysiske undersøgelser forstås ofte seismiske og hydroakustiske un-

dersøgelser. Seismiske og akustiske instrumenter udsender alle bølger, der

bevæger sig igennem vandet og videre ned i jorden. Bølgerne propagerer

under vandet, og til dels over, og genererer undervandsstøj, der kan være til

gene for en række dyrearter, herunder havpattedyr som marsvin og andre

hvaltyper (Bilag IV-arter), som kan blive påvirket i form af adfærdsændrin-

ger og/eller midlertidige og permanente høreskader. Påvirkningsgraden af-

hænger i høj grad af frekvensen (Hz) og lydstyrken (dB) samt tidspunktet

for undersøgelserne. Derudover vil der være en fysisk forstyrrelse fra un-

dersøgelsesfartøjet.

Miljøpåvirkningerne fra aktiviteter i forbindelse med forundersøgelser for-

ventes primært at være lokale. Eventuelle grænseoverskridende miljøpå-

virkninger vil derfor som udgangspunkt ikke være væsentlige.

Aktiviteterne i forbindelse med rørledningen forventes at være afgrænset til

Nordsøen og området omkring rørledningens tracé ind til Fredericia. Det vil

dog være afhængigt af det konkrete projekt.

Såfremt der ved konkrete projekter kan være mærkbare grænseoverskri-

dende miljøpåvirkninger, skal aktiviteten behandles efter reglerne i artikel 7

i direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private projekters

indvirkning på miljøet (herefter VVM-direktivet) og konventionen af 25.

februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af lande-

grænserne (Espoo-konventionen).

UDKAST

De konkrete projekter skal endvidere vurderes efter reglerne i offshore-

konsekvensvurderingsbekendtgørelsen. Offshorekonsekvensvurderingsbe-

kendtgørelsen gennemfører blandt andet dele af habitatdirektivet og dele af

fuglebeskyttelsesdirektivet. Dette indebærer blandt andet, at konkrete pro-

jekter ikke kun skal vurderes isoleret set, men også skal medtage eventuelle

kumulative miljøpåvirkninger, der kan påvirke et habitatområde eller be-

skyttede arter. Hvis det vurderes, at aktiviteterne kan have væsentlig påvirk-

ning på internationale naturbeskyttelsesområder, skal der udarbejdes en

konsekvensvurdering. Aktiviteterne skal også vurderes i forhold til påvirk-

ning på beskyttede arter.

Ændringer på rørledningen skal tillige vurderes efter reglerne i miljøvurde-

ringsloven. Såfremt ændringen er omfattet af bilag 2 i miljøvurderingsloven,

foretages først en screening efter miljøvurderingslovens § 21. Hvis det vur-

deres, at projektet kan have væsentlige påvirkninger på miljøet, foretages en

fuld miljøvurdering efter miljøvurderingsloven. Det bemærkes, at rørlednin-

gen er etableret før implementeringsfristen for VVM-direktivet. Det bety-

der, at det som udgangspunkt alene vil være udvidelser eller ændringer til

rørledningen, der vil være omfattet af VVM-direktivets krav om miljøvur-

dering. Hvis det ikke vil være muligt at afgrænse det konkrete projekt fra

det samlede eksisterende anlæg, skal der dog foretages en vurdering af,

hvorvidt hele anlægget skal være omfattet af kravet om screeningen eller

miljøkonsekvensvurdering. Forundersøgelser, som primært omfatter geo-

tekniske eller geofysiske aktiviteter, herunder seismiske undersøgelser, fal-

der normalt ikke ind under miljøvurderingslovens anvendelsesområde, og

der skal derfor alene ske en vurdering efter habitatreglerne mv. efter off-

shorekonsekvensvurderingsbekendtgørelsen. For nærmere beskrivelse af

VVM-direktivets indhold, henvises der til afsnit 9.3.

8.2. Kontinentalsokkelloven

Med lovforslaget skabes en klar hjemmel til at meddele tilladelse til forun-

dersøgelser og samtidig knyttes reglerne om tilladelse til udforskning af na-

turforekomster i kontinentalsokkellovens § 2, stk. 1, 1. pkt., op på habitat-

reglerne.

Udforskning af naturforekomster, jf. kontinentalsokkellovens § 2, stk. 1, 1.

pkt., og forundersøgelser, jf. de foreslåede ændringer til kontinentalsokkel-

lovens § 2 a og § 4, omfatter blandt andet geotekniske og geofysiske under-

søgelser, herunder seismiske undersøgelser. Der henvises til beskrivelsen af

geotekniske og geofysiske undersøgelser i afsnit 8.1.

UDKAST

Aktiviteterne skal vurderes efter reglerne i offshorekonsekvensvurderings-

bekendtgørelsen for så vidt angår tilladelse til udforskning af naturforekom-

ster efter kontinentalsokkellovens § 2, stk. 1, 1. pkt., og tilladelse til forun-

dersøgelser i forbindelse med rørledninger, jf. den foreslåede § 2 a, og efter

reglerne i bekendtgørelse nr. 1476 af 13. december 2010 om konsekvens-

vurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyt-

telse af visse arter ved projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg

og elforsyningsnet på havet for så vidt angår tilladelse til forundersøgelse i

forbindelse med elkabler, jf. den foreslåede § 2 a. Hvis det vurderes, at ak-

tiviteterne kan have væsentlig påvirkning på internationale naturbeskyttel-

sesområder, skal der udarbejdes en konsekvensvurdering. Aktiviteterne skal

også vurderes i forhold til påvirkning på beskyttede arter.

Forundersøgelser som omfatter geotekniske eller geofysiske aktiviteter, her-

under seismiske undersøgelser, falder ikke ind under miljøvurderingslovens

anvendelsesområde, og skal derfor alene vurderes efter habitatreglerne mv.

i offshorekonsekvensvurderingsbekendtgørelsen.

8.3. Undergrundsloven

Med lovforslaget indsættes der bemyndigelse til at fastsætte et forbud mod

rutinemæssige afbrænding af kulbrinter. Rutinemæssig afbrænding af kul-

brinter forekommer kun helt undtagelsesvist på dansk kontinentalsokkel.

Ved at indføre et forbud mod rutinemæssig afbrænding af kulbrinter, vil

emissioner til atmosfæren fra rutinemæssig afbrænding af gas med efterføl-

gende potentiel aflejring til havmiljøet imidlertid fuldstændig ophøre efter

udløbet af overgangsperioden. Henset til, at rutinemæssig afbrænding af

kulbrinter er yderst sjældent forekommende, og at der fortsat vil forekomme

sikkerhedsmæssig afbrænding af kulbrinter samt anden nødvendig afbræn-

ding er det Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriets vurdering, at forbud-

det ikke vil have væsentlige natur- og miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med de fem principper

for implementering af erhvervsrettet EU-regulering – særligt idet lovforsla-

get ikke går videre end minimumskravene i EU-reguleringen.

9.1. Naturbeskyttelsesdirektiverne

Lovforslaget gennemfører dele af habitatdirektivet og dele af fuglebeskyt-

telsesdirektivet.

UDKAST

I rørledningsloven indsættes en bemyndigelse til, at der i offshorekonse-

kvensvurderingsbekendtgørelsen kan indsættes regler, der gennemfører dele

af habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet, således at der skal fore-

tages en vurdering af, hvorvidt ændringer af rørledningen på havområdet

påvirker internationale beskyttelsesområder og beskyttede arter (Bilag IV

arter).

I forhold til kontinentalsokkelloven knyttes bestemmelserne om naturbe-

skyttelse i habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet, til tilladelser til

udforskning af naturforekomster i kontinentalsokkellovens § 2, stk. 1, 1. pkt.

Det har været fast administrativ praksis at vurdere ansøgninger om tilladelse

efter kontinentalsokkellovens § 2, stk. 1, 1. pkt., efter kravene i direktiverne.

Med lovforslaget skrives dette udtrykkeligt i loven for at undgå fremtidig

fortolkningstvivl.

I forhold til kontinentalsokkelloven forslås det, at der indsættes en ny § 2 a,

hvorefter

klima-, energi- og forsyningsministeren kan meddele

tilladelse til

forundersøgelser med henblik på senere etablering af elkabler eller rørled-

ninger til transport af kulbrinter på dansk kontinentalsokkelområde og dansk

søterritorium. Der henvises til afsnit 3.2.2. Disse undersøgelser foreslås

også omfattet af bestemmelserne om naturbeskyttelse i habitatdirektivet og

fuglebeskyttelsesdirektivet.

Ydermere indsættes der i kontinentalsokkelloven og undergrundslovens en

bemyndigelse til, at der i offshorekonsekvensvurderingsbekendtgørelsen

kan indsættes regler, der gennemfører dele af habitatdirektivet og fuglebe-

skyttelsesdirektivet.

9.1.1. Habitatdirektivet

Habitatdirektivet har til formål at bidrage til at sikre den biologiske di-

versitet ved at bevare naturtyperne og de vilde dyr og planter. Ifølge direk-

tivet skal der oprettes et sammenhængende europæisk økologisk net af sær-

lige bevaringsområder under betegnelsen Natura 2000, der omfatter udpe-

gede lokaliteter med naturtyper nævnt i direktivets bilag I og levesteder for

de arter, der er nævnt i direktivets bilag II, samt de særligt beskyttede om-

råder, som er udlagt i medfør af fuglebeskyttelsesdirektivet. Det er Miljø-

ministeriets ansvar at udarbejde forvaltningsplaner for disse særlige beva-

ringsområder. Der henvises i den forbindelse til miljømålsloven.

UDKAST

Habitatdirektivets artikel 6, stk. 1, indeholder forpligtelser for medlemssta-

terne til, for de særlige bevaringsområder, at iværksætte de nødvendige be-

varingsforanstaltninger. Disse kan i givet fald indebære hensigtsmæssige

forvaltningsplaner, som er specifikke for lokaliteterne eller integreret i andre

udviklingsplaner, samt de relevante retsakter, administrative bestemmelser

eller aftaler, der opfylder de økologiske behov for naturtyperne i direktivets

bilag I og de arter i direktivets bilag II, der findes på lokaliteterne.

Ifølge habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, skal medlemsstaterne træffe pas-

sende foranstaltninger for at undgå forringelse af naturtyperne og leveste-

derne for arterne i de særlige bevaringsområder samt forstyrrelser af de ar-

ter, for hvilke områderne er udpeget, for så vidt disse forstyrrelser har bety-

delige konsekvenser for direktivets målsætninger.

Ifølge habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, skal alle planer eller projekter, der

ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for lokalitetens forvaltning,

men som i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan

påvirke en sådan lokalitet væsentligt, vurderes med hensyn til deres virknin-

ger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne. På

baggrund af konklusionerne i vurderingen af virkningerne på lokaliteten, og

med forbehold for stk. 4, giver de kompetente nationale myndigheder først

deres tilslutning til en plan eller et projekt, når de har sikret sig, at den/det

ikke skader lokalitetens integritet, og når de – hvis det anses for nødvendigt

– har hørt offentligheden.

Hvis en plan eller et projekt, på trods af, at virkningerne på lokaliteten vur-

deres negativt, alligevel skal gennemføres af bydende nødvendige hensyn

til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art,

fordi der ikke findes nogen alternativ løsning, træffer medlemsstaten ifølge

habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, alle nødvendige kompensationsforanstalt-

ninger for at sikre, at den globale sammenhæng i Natura 2000 beskyttes.

Medlemsstaten underretter Kommissionen om, hvilke kompensationsforan-

staltninger der træffes. Hvis der er tale om en lokalitet med en prioriteret

naturtype og/eller en prioriteret art, kan der som begrundelse for alligevel at

gennemføre en plan eller et projekt alene henvises til hensynet til menne-

skers sundhed og den offentlige sikkerhed eller væsentlige gavnlige virk-

ninger på miljøet, eller, efter udtalelse fra Kommissionen, andre bydende

nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser.

9.1.2. Fuglebeskyttelsesdirektivet

UDKAST

Fuglebeskyttelsesdirektivet vedrører beskyttelse af alle de fuglearter,

som i vild tilstand har deres naturlige ophold på medlemsstaternes område,

og omhandler bevarelse, forvaltning, regulering og fastsættelse af regler for

udnyttelse af de pågældende arter. Direktivet indeholder forpligtelser for

medlemsstaterne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at opret-

holde og tilpasse bestanden af de omhandlede arter på et niveau, som især

imødekommer økologiske, videnskabelige og kulturelle krav og samtidig

tilgodeser økonomiske og rekreative hensyn. Medlemsstaterne træffer ud fra

de omhandlede hensyn alle de nødvendige foranstaltninger til at beskytte,

opretholde eller genskabe tilstrækkeligt forskelligartede og vidtstrakte leve-

steder for de omhandlede arter, blandt andet ved oprettelse af beskyttede

områder og ved vedligeholdelse og forvaltning i overensstemmelse med de

økologiske krav både i og uden for de beskyttede områder.

For arter, som er anført i fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I, træffes der

ifølge direktivets artikel 4, stk. 1, særlige beskyttelsesforanstaltninger med

hensyn til deres levesteder for at sikre, at de kan leve og formere sig i deres

udbredelsesområde, og der udlægges som særligt beskyttede områder så-

danne områder, som med hensyn til antal og udstrækning er bedst egnede til

beskyttelse af disse arter. Ifølge artikel 4, stk. 2, træffes tilsvarende foran-

staltninger med hensyn til regelmæssigt tilbagevendende trækfuglearter,

som ikke er anført i bilag I, for så vidt angår de pågældende arters yngle-,

fjerskifte- og overvintringsområder samt rasteområder inden for deres træk-

ruter.

Ifølge fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 4, stk. 4, træffer medlemsstaterne

egnede foranstaltninger med henblik på at undgå forurening eller forringelse

af levestederne i de beskyttede områder, der er nævnt i stk. 1 og 2, samt

forstyrrelse af fuglene, i det omfang en sådan forurening, forringelse eller

forstyrrelse har væsentlig betydning for formålet med denne artikel. Med-

lemsstaterne bestræber sig på at undgå forurening eller forringelse af leve-

steder også uden for disse beskyttede områder.

Ifølge habitatdirektivets artikel 7 træder forpligtelserne i habitatdirektivets

artikel 6, stk. 2, 3 og 4, i stedet for forpligtelserne i fuglebeskyttelsesdirek-

tivets artikel 4, stk. 4, 1. pkt., for så vidt angår de områder, der er udlagt som

særligt beskyttede efter artikel 4, stk. 1, eller tilsvarende anerkendt efter ar-

tikel 4, stk. 2, deri.

UDKAST

9.2. Miljøvurderingsdirektivet

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 21. juni 2001 om

vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet (her-

efter miljøvurderingsdirektivet) indeholder blandt andet krav om, at planer

og programmer, som kan få væsentlig indvirkning på miljøet, underkastes

en miljøvurdering, inden de vedtages eller udstedes. Generel lovgivning kan

være omfattet af direktivets planbegreb og dermed, såfremt direktivets øv-

rige betingelser er opfyldt, kravet om forudgående miljøvurdering. I den for-

bindelse bemærkes det, at dette lovforslag ikke er omfattet af kravet om

strategisk miljøvurdering, da det ikke opfylder betingelserne herfor.

9.3. VVM-direktivet

Etablering af anlæg i Nordsøen omfattet af rørledningsloven vil som ud-

gangspunkt være omfattet af VVM-direktivet. VVM-direktivet indeholder i

bilag I og II en række projekter, hvortil tilladelse forudsætter udarbejdelse

og vurdering af en miljøkonsekvensrapport (VVM).

Det er forventningen, at anlægsarbejderne vil være af en sådan karakter, at

de udgør et VVM-pligtigt projekt efter VVM-direktivets bilag I og II, her-

under bilag I, nr. 16, og nr. 29, og bilag II, nr. 2, litra e, nr. 10, litra i, og nr.

13 a.

For projekter omfattet af VVM-direktivets bilag II skal der i første omgang

træffes en screeningsafgørelse på baggrund af projektansøgers ansøgning og

projektbeskrivelse i overensstemmelse med VVM-direktivets artikel 4, stk.

2, jf. også miljøvurderingslovens § 21. Denne afgørelse vil tage endelig stil-

ling til, om etablering af nye anlæg eller ændringer af eksisterende anlæg

kræver en VVM-tilladelse efter VVM-direktivet. Det er klima-, energi- og

forsyningsministeren, der er myndighed for behandling af sager vedrørende

projekter på havområdet, der er omfattet af bilag I og II, herunder af, om

projekter omfattet af bilag II kan forventes at få væsentlige indvirkninger på

miljøet, jf. miljøvurderingslovens § 17, stk. 4.

9.4. Miljøstraffedirektivet

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008

om strafferetlig beskyttelse af miljøet (herefter miljøstraffedirektivet) inde-

holder bestemmelser om indførelsen af strafferetlige sanktioner i national

lovgivning for alvorlige overtrædelser af fællesskabsrettens bestemmelser

om miljøbeskyttelse.

UDKAST

Efter miljøbeskyttelsesdirektivets artikel 3, stk. 1, litra h, skal medlemssta-

terne sikre, at enhver adfærd, der forårsager betydelig beskadigelse af leve-

steder inden for et beskyttet område udgør en strafbar handling, hvis den er

ulovlig og begås forsætligt eller i det mindste ved grov uagtsomhed. Ved

»levested inden for et beskyttet område« forstås efter artikel 2, stk. 1, litra

c, alle levesteder for arter, for hvilke et område er klassificeret som særligt

beskyttet område i henhold til fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 4, stk. 1

og 2, eller i henhold til habitatdirektivets artikel 4, stk. 4.

Efter miljøstraffedirektivets artikel 3, stk. 1, litra f, skal medlemsstaterne

sikre, at drab på, destruktion, besiddelse eller indfangning/-samling af be-

skyttede vilde dyre- eller plantearter udgør en strafbar handling, hvis den er

ulovlig og begås forsætligt eller i det mindste ved grov uagtsomhed, med-

mindre adfærden vedrører et ubetydeligt antal af sådanne arter og kun har

ubetydelig indvirkning på arternes bevaringsstatus. De omhandlede dyre-

og plantearter er dem, der er opført i habitatdirektivets bilag IV og fuglebe-

skyttelsesdirektivets bilag I.

Lovforslaget indeholder strafferetlige sanktioner til gennemførsel af miljø-

straffedirektivet og implementerer dermed miljøstraffedirektivet. Det frem-

går af den foreslåede § 3 d, stk. 4, at der kan fastsættes miljøvilkår i forbin-

delse med godkendelse af etablering af nye anlæg eller ændringer af eksi-

sterende anlæg på havområdet. Ved lovforslaget indsættes der strafferetlige

sanktioner, jf. lovforslagets § 1, nr. 11. Heraf fremgår det af den foreslåede

bestemmelse i § 5 c, stk. 1, nr. 1, at tilsidesættelse af vilkår og betingelser

for tilladelser og godkedelser kan straffes med bøde.

Lovforslaget vil også give adgang til, at der ved fastsættelse af regler i med-

før af lovforslaget, vil kunne fastsættes regler om straf, herunder implemen-

tering af ovennævnte bestemmelser vedrørende miljøstraffedirektivet, jf.

den foreslåede § 5 c, stk. 2.

9.5. Havstrategiloven

Lov om havstrategi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1161 af 25. november 2019,

som omfatter danske havområder, herunder havbund og undergrund, på sø-

territoriet og i de eksklusive økonomiske zoner, har til formål at fastlægge

rammerne for de foranstaltninger, der skal gennemføres for at opnå eller

opretholde god miljøtilstand i havets økosystemer, og muliggøre en bære-

dygtig udnyttelse af havets ressourcer. Med hjemmel i loven udstedes hav-

strategier, der blandt andet indeholder miljømål og indsatsprogrammer. I

henhold til lovens § 18 er statslige, regionale og kommunale myndigheder

UDKAST

ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af fastsatte mil-

jømål og indsatsprogrammer.

9.6. Metanforordningen

Der forhandles for tiden i EU-regi en Metanforordningen. Metanforordnin-

gen vil indføre et forbud mod rutinemæssig afbrænding af kulbrinter, når

denne træder i kraft. Dette lovforslag indfører ligeledes regulering af rutine-

mæssig afbrænding af kulbrinter. Der vil således være risiko for dobbeltre-

gulering eller modstridende regulering, når Metanforordningen træder i

kraft. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vil sikre, at hverken dob-

beltregulering eller modstridende regulering vil forekomme.

10. Forholdet til internationale forpligtigelser

10.1. Ramsar-konventionen

Konvention af 2. februar 1971 om vådområder af international betydning

navnlig som levesteder for vandfugle (herefter Ramsar-konventionen), som

Danmark ratificerede den 16. juli 1977, har til formål at beskytte vandom-

råder af international betydning, områder til optagelse på "Listen over våd-

områder af international betydning", fremme beskyttelse af områder på li-

sten og fremme fornuftig anvendelse af vådområder generelt. Der er i med-

før af miljømålsloven udpeget en række internationale naturbeskyttelsesom-

råder. De nærmere regler herom er fastsat i habitatbekendtgørelsen. Alle de

danske Ramsarområder indgår i fuglebeskyttelsesområderne og er derfor en

del af Natura 2000-netværket. Rørledningen, som den ligger i dag, går ikke

ind i Ramsarområder på havet.

På havet går rørledningen et sted gennem et Natura 2000-område (men ikke

et Ramsarområde).

Med lovforslaget foreslås, at direktiverne om naturbeskyttelse gennemføres

i rørledningsloven. Som konsekvens heraf, vil offshorekonsekvensvurde-

ringsbekendtgørelsen blive udvidet, til også at omfatte projekter, der kræver

tilladelser efter rørledningsloven. Gennemførelsen af Natura 2000-planerne

og beskyttelse af området efter habitatdirektivets bestemmelser sikrer de

danske forpligtelser efter Ramsar-konventionen.

10.2. Havretskonventionen

Ifølge Havretskonventionens artikel 77, som Danmark ratificerede i 2004,

og som EU også har ratificeret, udøver kyststaten suveræne og eksklusive

rettigheder over kontinentalsoklen for så vidt angår efterforskning og udnyt-

telse af dens naturlige ressourcer.

UDKAST

Ifølge Havretskonventionens artikel 79 har alle stater ret til at udlægge un-

dersøiske kabler og rørledninger på kontinentalsoklen. Med forbehold for

sin ret til at træffe rimelige foranstaltninger med henblik på efterforskning

af kontinentalsoklen, udnyttelse af dens naturlige ressourcer og forebyg-

gelse, begrænsning og kontrol af forurening fra rørledninger, må kyststaten

ikke hindre udlægning eller vedligeholdelse af sådanne kabler eller rørled-

ninger. Kyststaten skal godkende linjeføringen.

Havretskonventionens kapitel XIII indeholder bestemmelser om videnska-

belig havforskning på kontinentalsoklen. Det følger af Havretskonventio-

nens artikel 246 (1), at i forhold til videnskabelige undersøgelser i den eks-

klusive økonomiske zone og på kontinentalsoklen, har kyststaten ret til at

regulere, give tilladelse til og udføre videnskabelig havforskning i overens-

stemmelse med bestemmelserne i Havretskonventionen. Videnskabelig

havforskning i den eksklusive økonomiske zone og på kontinentalsoklen må

kun udføres med kyststatens samtykke.

Det følger endvidere af Havretskonventionens artikel 192, at staterne er for-

pligtede til at beskytte og bevare havmiljøet.

EU har ratificeret Havretskonventionen, og der er derfor en forventning om

at EU’s miljølovgivning, herunder direktiverne om naturbeskyttelse, er i

overensstemmelse med Havretskonventionens bestemmelser.

Lovforslaget vurderes på denne baggrund at være i overensstemmelse med

Havretskonvention.

11. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den dato til den dato været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet – Advokatsamfundet, Ankenævnet på Energiområdet, Arbej-

derbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, Crossbridge Energy Frederi-

cia, CO-industri, Concito, Dana Petroleum, Danish Cable Protection Com-

mittee, Danish Oil Pipe A/S, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Natur-

fredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Sportsfiskerfor-

bund, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danoil Exploration A/S,,

Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk

Industri, Dansk Ornitologisk Forening , Dansk Sportsdykker Forbund, Dan-

ske Maritime, Danske Regioner, De frie Energiselskaber , DTU Aqua, Ener-

UDKAST

giforum Danmark, Energiklagenævnet, Energinet, E.ON Danmark A/S, Er-

hvervsstyrelsen, Finansministeriet, Fiskeristyrelsen, Foreningen af Rådgi-

vende Ingeniører (FRI), Friluftsrådet, FSR Danske revisorer, Greenpeace,

Grønland, HOFOR A/S, INEOS E&P (Petroleum) Denmark ApS, Inforse,

Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Kommunernes Landsforening, Kyst-

direktoratet, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen Levende Hav, Miljø-

ministeriet, Miljøstyrelsen, Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri,

Nationalt Center for Miljø og Energi, Neptune Energy ApS, NGF Nature

Energy NOAH Energi og Klima, Nordstream AG, Nordsøfonden, Noreco,

Offshore Center Danmark, Offshoreenergy.dk, Olie Gas Danmark, ONE-

Dyas Denmark ApS, Petrogas E&P UK Limited, Ren Energi Oplysning

(REO), Statsministeriet, Swedegas, TotalEnergies EP Danmark A/S, Uden-

rigsministeriet, Verdens Skove, Wintershall Nordszee B.V., Wintershall

DEA International GmbH, WWF Verdensnaturfonden, Ørsted og Aalborg

Portland A/S.

12. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

borgerne

Ingen

UDKAST

Miljømæssige

konsekvenser

Forholdet til EU-

retten

Er i strid med de

fem principper

for implemente-

ring

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Ingen

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den gældende rørledningslov gennemfører ikke EU-retsakter, hvorfor loven

ikke indeholder en notehenvisning.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 1, at der indsættes en

fodnote

til lovens

titel, hvoraf det fremgår, at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører

dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturty-

per samt vilde dyr og planter, EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som æn-

dret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013 om tilpasning

af visse direktiver vedrørende miljø på grund af Republikken Kroatiens til-

trædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, dele af Europa- Parlamen-

tets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv

2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og pri-

vate projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2014, nr. 124, side 1 og

dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. novem-

ber 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7,

som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.

1010/2019/EU af 5. juni 2019 om tilpasning af rapporteringsforpligtelser

inden for miljølovgivning og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

UDKAST

forordning (EF) nr. 166/2006 og (EU) nr. 995/2010, Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2002/49/EF, 2004/35/EF, 2007/2/EF, 2009/147/EF og

2010/63/EU, Rådets forordning (EF) nr. 338/97 og (EF) nr. 2173/2005, Rå-

dets direktiv 86/278/EØF, EU-Tidende 2019, nr. L 170, side 115, og dele

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008

om strafferetlig beskyttelse af miljøet, EU-Tidende 2008, nr. L 328, side 28.

Den foreslåede fodnote vil medføre, at det fremgår af loven, at den indehol-

der bestemmelser, der gennemfører dele af habitatdirektivet, fuglebeskyttel-

sesdirektivet, miljøstraffedirektivet og VVM-direktivet.

Til nr. 2

Efter § 1, stk. 3, i den gældende rørledningslov kan klima-, energi- og for-

syningsministeren fastsætte regler om driften af rørledningen og separati-

onsfaciliteterne m.v. og udøver gennem Energistyrelsen tilsyn med virk-

somheden.

Ministeren har på nuværende tidspunkt ikke udnyttet bemyndigelsen til at

fastsætte regler om driften af rørledningen og separationsfaciliteterne m.v.

For så vidt angår ministerens udøvelse af tilsynet gennem Energistyrelsen

har dette på nuværende tidspunkt i praksis været tilrettelagt således, at sty-

relsen sikrer, at ejeren efterlever styrelsens afgørelser efter loven og regler

fastsat i medfør af loven. Som et led i det løbende tilsyn deltager styrelsen

desuden i de relevante samarbejdsfora med deltagelse af ejeren og brugerne.

Derudover afholdes der særskilte møder med henholdsvis ejeren og bru-

gerne efter behov.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 1, stk. 3,

at ”og udøver gennem

Energistyrelsen tilsyn med virksomheden” ændres til ”og fører tilsyn med

virksomheden samt med overholdelsen af bestemmelserne i denne lov, her-

under med, at regler, vilkår og betingelser fastsat i medfør af loven overhol-

des”.

Den foreslåede ændring i § 1, stk. 3, vil medføre, at det ikke vil være fastsat

ved lov, at ministerens tilsyn udføres gennem Energistyrelsen. Energistyrel-

sen vil imidlertid fortsat være tilsynsmyndighed for råolietransportsystemet,

da ministerens kompetence efter rørledningsloven er delegeret til Energisty-

relsen, jf. delegationsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 3. Der er tale om en

ændring, der vil sikre større smidighed i tilfælde af ressortomlægning eller

lignende.

UDKAST

Ændringen vil ydermere medføre, at ministerens tilsyn ikke alene vil angå

driften af virksomheden, herunder virksomhedens økonomiske forhold, men

også ejerens, brugernes eller andre rettighedshaveres overholdelse af de fo-

reslåede bestemmelser i §§ 3 d – 3 g.

Den foreslåede ændring vil desuden medføre, at ministerens tilsyn også vil

omfatte tilsyn med regler, vilkår og betingelser fastsat i medfør af rørled-

ningsloven.

Dette betyder, at ministeren får en eksplicit hjemmel til at føre tilsyn med

andre rettighedshavere efter loven, herunder for eksempel brugerne eller an-

dre virksomheder, der er omfattet eller undtaget fra tilslutningspligten, jf.

rørledningslovens § 2, stk. 2 og 3.

Der forventes udført et risikobaseret tilsyn, hvor tilsynet bliver udført på

bagrund af konkrete vurderinger af modtagne oplysninger. En stor del af

tilsynet vil blive udført i forbindelse med afgørelser, vilkår og opfølgning

på disse.

Den foreslåede ændring af lovens tilsynsbestemmelse skal blandt andet ses

i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser §§ 3 d - 3 g, hvorefter mi-

nisteren skal godkende ændringer af rørledningen.

Til nr. 3

Den gældende rørledningslov indeholder ikke bestemmelser om, at klima-,

energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler med henblik på at gen-

nemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om for-

hold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og be-

slutninger om naturbeskyttelse.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 1 a,

at klima-, energi- og for-

syningsministeren kan fastsætte regler med henblik på at gennemføre eller

anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er om-

fattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og beslutninger om na-

turbeskyttelse på dansk kontinentalsokkelområde, dansk eksklusiv økono-

misk zone og dansk søterritorium.

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse i § 1 a, vil medføre, at habitatdirektivet og fug-

lebeskyttelsesdirektivet og eventuelt anden EU-regulering eller internatio-

nale konventioner vil kunne gennemføres på dansk kontinentalsokkelom-

råde, dansk eksklusiv økonomisk zone og dansk søterritorium.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren vil kunne fastsætte

regler eller træffe de beslutninger, som er nødvendige for anvendelsen af

Den Europæiske Unions forordninger om naturbeskyttelse på havområdet.

Den foreslåede bestemmelse vil ydermere medføre, at der kan fastsættes

regler på områder, hvor Danmark har påtaget sig forpligtelser til at opfylde

internationale konventioner om naturbeskyttelse på dansk kontinentalsok-

kelområde, dansk eksklusiv økonomisk zone og dansk søterritorium.

Den foreslåede bestemmelse vil dermed udgøre hjemmelsgrundlaget for op-

fyldelse af de danske forpligtelser efter Ramsar-konventionen.

For nærmere om habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet henvises til

afsnit 9.1 i de almindelige bemærkninger, og for Ramsar-konventionen hen-

vises til afsnit 10.1 i de almindelige bemærkninger.

Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 3, skal

ses i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser i § 3 d, stk. 4, § 3 f og

§ 3 g som er beskrevet i lovforslagets § 1, nr. 7.

Til nr. 4

Den gældende rørledningslov indeholder ikke bestemmelser, der regulerer

klima-, energi- og forsyningsministerens adgang til at godkende aftaler om

driften af rørledningen eller dele heraf inden disse indgås.

Det følger dog af et vilkår i Energistyrelsens afgørelse af 15. januar 1982

om principgodkendelse af rørledningsprojektet, at ”selskabet ikke indgår af-

taler med andre vedrørende den fremtidige drift af det samlede olierørled-

ningssystem eller dele heraf, forinden sådanne aftaler har været forelagt for

energistyrelsen til godkendelse.”

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 2, stk. 6,

at aftaler om driften

af anlæg omfattet af § 1, stk. 1, eller dele heraf, ikke kan indgås, før klima-

, energi- og forsyningsministeren har godkendt disse. Ministeren kan fast-

sætte vilkår for godkendelsen.

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 6, vil medføre, at vilkåret fra den

ovennævnte afgørelse fra 1982 lovfæstes. Dette sker for at sikre gennemsig-

tighed, og samtidig også for at præcisere rækkevidden af klima-, energi- og

forsyningsministerens godkendelseskompetence.

Den foreslåede bestemmelse, vil således medføre, at ejeren af rørledningen

ikke kan ændre eksisterende aftaler eller indgå nye aftaler vedrørende drif-

ten af det samlede råolierørledningssystem eller dele heraf, førend sådanne

aftaler har været forelagt for ministeren til godkendelse. Disse aftaler be-

nævnes også operatøraftaler. Konkret er der for nuværende tale om opera-

tøraftaler om driften af Gorm E-platformen, driften af sø- og landlednin-

gerne m.v., driften af terminalen m.v. samt en transport- og loadingkontrakt.

Ministeren vil i forbindelse med godkendelsen kunne lægge vægt på, at af-

taler giver fuld klarhed over kommunikationsveje samt ansvars- og kompe-

tenceforhold mellem de enkelte aftaleparter. Ministeren vil desuden kunne

lægge vægt på, at aftalerne er tilstrækkelig fleksible, eller at der åbnes mu-

lighed for efterfølgende genforhandling.

Ministeren vil i den forbindelse ydermere kunne lægge vægt på, at ejeren af

råolietransportsystemet tilrettelægger sin struktur og bemanding således, at

organisationen kan opbygge, vedligeholde og i fornødent omfang videreud-

bygge den kompetence, som er nødvendig for driften af råolietransportsy-

stemet.

Ydermere vil ministeren kunne fastsætte vilkår for godkendelsen.

Der henvises i øvrigt til indledningen i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

I den gældende rørledningslov er ejeren af rørledningen i § 2 a, stk. 1, 2.

pkt., benævnt som DONG Oil Pipe A/S.

Ved gennemførslen af lov nr. 630 af 8. juni 2016 fremgik det, at ”DONG

Oil Pipe A/S” skulle ændres til ”ejeren” i § 2 a, stk. 1, 1. pkt. Dette var en

fejl, da lovens § 2 a, stk. 1, 1. pkt., ikke indeholder ”DONG Oil Pipe A/S”.

Det fremgår af note 2 til lovbekendtgørelse nr. 807 af 13. august 2019 om

lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og

kondensat, at denne fejl skal rettes ved førstkommende lejlighed.

UDKAST

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 2 a, stk. 1, 2. pkt.,

at ”DONG Oil

Pipe A/S” ændres til ”ejeren”.

Den foreslåede ændring i § 2 a, stk. 1, 2. pkt., vil medføre, at bestemmelsen

vil henvise til den til enhver tid værende ejer af rørledningen.

Til nr. 6

Den gældende rørledningslov indeholder ikke bestemmelser, der direkte

forpligter ejeren af råolietransportsystemet til at sikre, at råolietransportsy-

stemet til enhver tid er indrettet på en måde, så ejeren fortsat kan varetage

transport- og anlægspligten, jf. § 2, stk. 2, på en hensigtsmæssig og effektiv

måde, og at mængderne og kvaliteten af den transporterede råolie og kon-

densat kan opgøres korrekt til brug for måling af kulbrinter.

Tilsvarende indeholder den gældende rørledningslov ikke bestemmelser,

der giver ministeren adgang til at kræve ændringer i råolietransportsystemet,

såfremt det eksisterende transportsystem vurderes ikke at være indrettet på

en sådan måde, at ejeren fortsat kan varetage transport- og anlægspligten, jf.

§ 2, stk. 2, på en hensigtsmæssig og effektiv måde, og at mængderne og

kvaliteten af den transporterede råolie og kondensat kan opgøres korrekt til

brug for måling af kulbrinter.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 2 c, stk. 1,

at ejeren er forpligtet

til at sikre, at råolietransportsystemet, jf. rørledningslovens § 1, stk. 1 og 2,

til enhver tid er indrettet på en måde, så transport- og anlægspligten, jf. § 2,

stk. 2, varetages på en hensigtsmæssig og effektiv måde, og at mængderne

og kvaliteten af den transporterede råolie og kondensat kan opgøres korrekt

til brug for måling af kulbrinter.

Den foreslåede bestemmelse i § 2 c, stk. 1, vil medføre, at ejeren får en

eksplicit forpligtelse til at sikre, at råolietransportsystemet til enhver tid er

indrettet og drives på en hensigtsmæssig og effektiv måde og på en måde,

der sikrer, at mængderne og kvaliteten af den transporterede råolie og kon-

densat kan opgøres korrekt til brug for måling af kulbrinter.

Ved vurderingen af, hvorvidt ejeren forestår en hensigtsmæssig og effektiv

drift, skal ministeren lægge vægt på, om ejeren af olierøret til stadighed kan

varetage sin transport- og anlægspligt, jf. § 2, stk. 2. Endvidere kan ministe-

ren ved vurderingen af, hvorvidt ejeren til stadighed forestår en hensigts-

mæssig drift inddrage hensynet til designspecifikationen, tilslutningsmulig-

hederne for tredjeparter og kapacitet. Ved vurderingen af, hvorvidt ejeren til

UDKAST

stadighed forestår en effektiv drift, kan ministeren inddrage hensynet til an-

lægs- og driftsøkonomien, selve råolietransporten, det valgte målesystem til

måling af kulbrinter og andre driftsforhold.

Ved vurderingen af om råolietransportsystemet er indrettet på en måde, der

sikrer, at mængderne og kvaliteten af den transporterede råolie og kondensat

kan opgøres korrekt til brug for måling af kulbrinter, kan ministeren særligt

lægge vægt på målesystemets usikkerhed og beregningen af denne. Desuden

kan der lægges vægt på målesystemets referenceramme, udformning, in-

spektionsprocedurer og vedligehold.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 2 c,

stk. 2,

at såfremt råolie-

transportsystemet ikke lever op til kravene i stk. 1, kan klima-, energi- og

forsyningsministeren meddele påbud til ejeren om at foretage ændringer af

råolietransportsystemet eller driften heraf, så pligten i stk. 1 opfyldes.

Den foreslåede bestemmelse i § 2 c, stk. 2, vil medføre, at ministeren vil

kunne give påbud om, at der inden for en rimelig frist skal indsendes en

ansøgning om ændring af råolietransportsystemet, såfremt ministeren vur-

derer, at den nuværende udformning af råolietransportsystemet ikke lever

op til kravet om, at råolietransportsystemet til enhver tid er indrettet på en

hensigtsmæssig og effektiv måde og på en måde, der sikrer, at mængderne

og kvaliteten af den transporterede råolie og kondensat, kan opgøres korrekt

til brug for måling af kulbrinter.

Ministerens påbudsadgang kan kun anvendes, når det vurderes, at den nu-

værende konfiguration eller driften af råolietransportsystemet ikke lever op

til forpligtelsen i den foreslåede § 2 c, stk. 1.

Påbudsadgangen bør primært finde anvendelse i situationer, hvor den eksi-

sterende konfiguration eller drift af råolietransportsystemets medfører unø-

digt store driftsomkostninger for råolietransportsystemet, når konfiguratio-

nen eller driften sammenholdes med andre sammenlignelige og mulige kon-

figurationer eller driftsformer af råolietransportsystemet.

Påbud kan for eksempel bestå i, at ejeren inden for et nærmere bestemt tids-

punkt redegør for baggrunden for den nuværende konfiguration efter mini-

sterens nærmere anvisning. Derudover kan påbud bestå i, at ejeren inden for

et nærmere bestemt frist pålægges at indsende en ansøgning om ændring

efter den foreslåede § 3 d, stk. 2 og 3, til afhjælpning af konkrete forhold,

UDKAST

der efter ministerens vurdering ikke udgør en hensigtsmæssig og effektiv

drift af råolietransportsystemet.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

(§ 3 d)

Den gældende rørledningslov indeholder ikke bestemmelser, der regulerer

godkendelser til forundersøgelse af havbunden med henblik på etablering af

nye anlæg eller ændringer af rørledningen. Der er i den gældende rørled-

ningslov heller ingen regler, der regulerer hverken funktionaliteten og ud-

formningen af nye anlæg og af ændringer af eksisterende anlæg eller etab-

lering af nye anlæg. Dertil er der heller ikke regler om fastsættelse af miljø-

mæssige vilkår i den gældende rørledningslov.

Klima-, energi- og forsyningsministeren er ansvarlig myndighed for be-

handling af sager vedrørende projekter efter miljøvurderingsloven på hav-

området, jf. miljøvurderingslovens § 17, stk. 4. Tilladelser efter miljøvurde-

ringslovens §§ 21 og 25, til projekter på land er således ikke Klima-, Energi-

og Forsyningsministeriets ressortområde, hvorfor klima-, energi- og forsy-

ningsministeren ikke godkender sådanne projekter. Miljøvurderinger efter

miljøvurderingsloven udføres på land af kommunalbestyrelsen, regionsrå-

det eller miljøministeren. På samme måde er klima-, energi- og forsynings-

ministeren efter offshorekonsekvensvurderingsbekendtgørelsens § 1, stk. 1,

ansvarlig for habitvurderinger på havområdet.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 3 d, stk. 1,

at forundersøgelser

af havbunden med henblik på etablering af nye anlæg eller ændring af eksi-

sterende anlæg, kun må foretages efter forudgående godkendelse fra klima-

, energi- og forsyningsministeren.

Den foreslåede bestemmelse i § 3 d, stk. 1, vil medføre, at forundersøgelser

af havbunden med henblik på etablering af nye anlæg, eller ændring af ek-

sisterende anlæg pumpe- og terminalfaciliteter omfattet af § 1, stk. 1, ikke

må foretages uden forudgående godkendelse fra klima-, energi- og forsy-

ningsministeren.

Forundersøgelser med henblik på etablering af nye anlæg eller ændring af

eksisterende anlæg vil eksempelvis kunne omfatte geotekniske og geofysi-

ske forundersøgelser. De geotekniske forundersøgelser kan blandt andet

omfatte jordbundsundersøgelser, mens de geofysiske forundersøgelser

UDKAST

blandt andet kan omfatte seismiske undersøgelser. Andre undersøgelser af

rørledningen vil eksempelvis kunne omfatte nødvendige undersøgelser af

rørledningens stand. Det vil komme an på det konkrete projekt, hvilke typer

af undersøgelser, der vil være relevante at gennemføre med henblik på rea-

liseringen af det konkrete projekt.

Ved en godkendelse efter § 3 d, stk. 1, vil ministeren kunne inddrage vur-

deringer af udstyr, arbejdsprogram og udførelsesmåde forbundet med un-

dersøgelsen.

Bestemmelsen skal desuden ses i sammenhæng med den foreslåede § 3 f,

hvilket betyder, at ansøgninger om forundersøgelser af havbunden eller an-

dre undersøgelser, forinden de påbegyndes, kan godkendes efter reglerne i

miljøvurderingsloven, og at de kan godkendes efter reglerne i offshore-

konsekvensvurderingsbekendtgørelsen. Dette er nødvendigt for at sikre op-

fyldelse af Danmarks forpligtelser efter VVM-direktivet samt habitat- og

fuglebeskyttelsesdirektivet.

Bestemmelsen skal ydermere ses i sammenhæng med § 3 d, stk. 4, hvorefter

der kan fastsættes miljøvilkår i forbindelse med godkendelser efter § 3 d,

stk. 1.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 3 d,

stk. 2, 1. pkt.,

at funktio-

naliteten og udformningen af nye anlæg og af ændringer af eksisterende an-

læg omfattet af § 1, stk. 1 og 2, skal godkendes af klima-, energi- og forsy-

ningsministeren, inden disse iværksættes.

Den foreslåede bestemmelse i § 3 d, stk. 2, 1. pkt., vil medføre, at ejeren af

rørledningen bliver forpligtet til at ansøge om at iværksætte nye anlæg eller

ændringer af eksisterende anlæg omfattet af lovens § 1, stk. 1 og 2. Ministe-

ren godkender efter bestemmelsen nye anlæg eller ændringer af eksisterende

anlæg både på land og havområdet.

Ændringer vil for eksempel kunne være opgraderinger, afvikling af infra-

struktur samt ændringer, der påvirker kapaciteten, råoliespecifikationen, de-

signspecifikationen, driftsforholdene, tilslutningsmulighederne, målesyste-

met eller muligheden for opfyldelsen af transport- og anlægspligten.

Ved vurderingen af, hvorvidt et nyt anlæg eller en ændring af et eksisterende

anlæg har en tilfredsstillende funktionalitet og udformning kan ministeren

UDKAST

blandt andet inddrage hensynet til anlægs- og driftsøkonomien, driftsforhol-

dene, kapaciteten i røret, råoliespecifikationen, designspecifikationen, til-

slutningsmulighederne for tredjeparter, afgrænsningen af råolietransportsy-

stemet, muligheden for benyttelse af andres infrastruktur samt aftaler

herom. Ministeren skal ved vurderingen sikre, at ejeren efter ændringen fort-

sat kan varetage sin transport- og anlægspligt, jf. § 2, stk. 2, på en hensigts-

mæssig og effektiv måde.

En ansøgning om ændring af eksisterende anlæg kan blandt andet vedrøre

ændringer af olierørets målesystem til måling af kulbrinter.

Ved behandlingen af en ansøgning om ændring af olierørets målesystem til

måling af kulbrinter skal ministeren sikre, at mængderne og kvaliteten af

den transporterede råolie kan opgøres korrekt, samt om der er behov for at

kræve, at der skal være tale om et fiskalt målesystem. Ministeren kan blandt

andet inddrage det ansøgte målesystems referenceramme, udformning, pro-

cedurer, inspektion, vedligehold og beregningsmodel ved vurderingen af,

hvorvidt mængderne og kvaliteten af den transporterede råolie og kondensat

kan opgøres korrekt.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 3 d, stk. 2,

2. pkt.,

at ministeren

i forbindelse med godkendelsen kan fastsætte betingelser og vilkår.

Det foreslåede bestemmelse i § 3 d, stk. 2, 2. pkt., vil medføre, at ministeren

ved godkendelser af nye anlæg eller af ændringer af eksisterende anlæg, vil

kunne fastsætte de relevante betingelser og vilkår for at sikre, at råolietrans-

portsystemet opfylder transport- og anlægspligten på en hensigtsmæssig og

effektiv måde, og for at sikre, at kvaliteten af den transporterede råolie og

kondensat fortsat kan opgøres korrekt. Det bemærkes, at eventuelle betin-

gelser vil angå forhold, der skal være opfyldt, før godkendelsen kan tages i

brug, mens eventuelle vilkår vil angå forhold, der skal efterleves, mens god-

kendelsen er taget i brug.

Sådanne betingelser og vilkår som nævnt i § 3 d, stk. 2, kan eksempelvis

vedrøre anvendelighed for råolietransport, kapacitet, råoliespecifikation, de-

signspecifikation, driftsforhold, aftaler om ejerens anvendelse af andres in-

frastruktur, tilslutningsmuligheder, olierørets målesystem samt en hensigts-

mæssig og effektiv opfyldelse af transport- og anlægspligten. Ministeren vil

således blandt andet kunne fastsætte vilkår om, at det i forbindelse med æn-

dringen skal sikres, at kapaciteten i rørledningen kan opretholdes eller even-

UDKAST

tuelt skal justeres for at imødegå en nedgang i den transporterede olie-

mængde. Som et andet eksempel vil ministeren kunne fastsætte vilkår om,

at infrastrukturen skal være indrettet således, at nye brugere af rørledningen

vil kunne tilslutte sig denne uden unødige tekniske vanskeligheder og om-

kostninger i overensstemmelse med rørledningslovens § 2, stk. 1 og 2, om

tilslutningspligt og transportpligt. Ministeren vil herudover kunne fastsætte

andre relevante vilkår.

Anvendelsen og forståelsen af § 3 d, stk. 2, har nøje sammenhæng med be-

stemmelsen i § 3 d, stk. 3. Helt overordnet skal det anføres, at § 3 d, stk. 2,

vedrører ministerens godkendelse af, at funktionaliteten og udformningen

af råolietransportsystemet, også efter etableringen af nye anlæg eller æn-

dringer af eksisterende anlæg, er tilfredsstillende. I tillæg hertil vil det efter

bestemmelsen i § 3 d, stk. 3, være nødvendigt for ansøger, at indhente mi-

nisterens godkendelse af selve etableringen, selve ændringen eller selve de

arbejder, der skal udføres på havområdet, for at sikre, at det ansøgte vurde-

res efter reglerne i naturbeskyttelsesdirektiverne. For godkendelser der ved-

rører ændringer på land, vil det altså udelukkende være funktionaliteten og

udformningen af nye anlæg eller ændringer af eksisterende anlæg, som vil

skulle godkendes af ministeren. Dette drejer sig primært om en vurdering

af, om råolietransportsystemet fortsat kan leve op til kravene til dets funkti-

onalitet og udformning. For ændringer der foretages til havs, vil der også

skulle foretages denne vurdering af funktionalitet og udformning, men der-

udover vil der også være krav om, at selve etableringen af nye anlæg, æn-

dringer af eksisterende anlæg og arbejder forbundet med driften af råolie-

transportsystemet godkendes. Dette for at sikre, at kravene i miljøvurde-

ringsloven og miljøvurderingsdirektivet overholdes. Se nærmere om indhol-

det af § 3 d, stk. 3, nedenfor.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 3 d,

stk. 3,

at når etablering af

nye anlæg, ændringer af eksisterende anlæg og arbejder forbundet med drif-

ten af råolietransportsystemet foretages på havområdet, skal disse godken-

des af klima-, energi- og forsyningsministeren, inden etableringen, ændrin-

gen eller arbejderne må påbegyndes.

Den foreslåede bestemmelse i § 3 d, stk. 3, vil medføre, at selve etableringen

af nye anlæg, ændringen af et eksisterende anlæg og arbejder forbundet med

driften af råolietransportsystemet på havområdet vil skulle godkendes af mi-

nisteren. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 3 f,

hvilket betyder, at ansøgninger om etablering af nye anlæg og anlægsæn-

dringer eller arbejder forbundet med driften af rørledningen, jf. § 1, stk. 1,

UDKAST

forinden påbegyndelse, kan godkendes efter reglerne i miljøvurderingslo-

ven, og at de kan godkendes efter reglerne i offshorekonsekvensvurderings-

bekendtgørelsen. Dette er nødvendigt for at sikre opfyldelse af Danmarks

forpligtelser efter VVM-direktivet samt habitat- og fuglebeskyttelsesdirek-

tivet.

En godkendelse efter stk. 3 vil omhandle såvel processen som det arbejde,

der skal udføres for at gennemføre ændringen. Derudover vil arbejder, der

er nødvendige for driften af rørledningen, skulle godkendes af ministeren.

Disse arbejder kan for eksempel omfatte rock-dumping, nedgravningsarbej-

der eller andre udvendige vedligeholdelsesarbejder. En eventuel godken-

delse efter stk. 3, vil kunne inddrage hensyn til efterfølgende natur- og mil-

jøpåvirkninger, som etableringen af nye anlæg eller ændringer af eksiste-

rende anlæg eller arbejder måtte medføre. Endeligt vil der i en godkendelse

efter stk. 3, kunne inddrages hensynet til udforskning af kontinentalsoklen,

udnyttelse af kontinentalsoklens naturforekomster, muligheden for at føre et

effektivt tilsyn, ejerens forpligtelse til løbende vedligehold og hensynet til

tredjemænds rørledninger eller andet udstyr tilhørende tredjemand.

En ændring efter bestemmelsen vil desuden kunne omfatte afviklingen af et

eksisterende anlæg omfattet af § 1, stk. 1, jf. hertil den foreslåede § 3 e i

dette lovforslag.

Ved en godkendelse efter § 3 d, stk. 3, der vedrører afvikling af et eksiste-

rende anlæg, vil ministeren kunne inddrage hensynet til en hensigtsmæssig

og effektiv afvikling. Ministeren vil ud over de ovennævnte hensyn ind-

drage hensynet til Danmarks internationale forpligtelser efter OSPAR-kon-

ventionen (The Convention for the Protection of the Marine Environment of

the North-East Atlantic).

Bestemmelserne i stk. 2 og 3 vil indebære, at etablering af nye anlæg eller

ændringer af eksisterende anlæg eller arbejder på havområdet skal godken-

des i henhold til både stk. 2 og 3, mens etablering af nye anlæg eller ændrin-

ger af eksisterende anlæg på land alene skal godkendes efter stk. 2.

Opdelingen mellem stk. 2 og stk. 3 skal forstås på denne baggrund. Mini-

steren skal derfor ikke foretage miljøvurdering på land. Den foreslåede be-

stemmelse vil medføre, at ministeren får mulighed for at sikre, at samtlige

anlæg både på land og på havområdet kan understøtte en hensigtsmæssig og

UDKAST

effektiv opfyldelse af transport- og anlægspligten, jf. § 2, stk. 2. Da Energi-

styrelse kun er miljømyndighed på havområdet, vil der blive en opdeling i

et stk. 1 og et stk. 3. Det kommer til at betyde, at miljøvurdering efter stk.

3, kun finder anvendelse såfremt ændringer foregår på havet, mens vurde-

ringen af hensigtsmæssighed og effektivitet finder anvendelse både på hav

og på land.

Bestemmelsen i § 3 d, stk. 2, finder således anvendelse både på havområdet

og på land, mens § 3 d, stk. 3, kun finder anvendelse på havområdet.

Det bemærkes, at det er hensigten, at en afgørelse efter den foreslåede be-

stemmelse i § 3 d, stk. 3, skal træde i stedet for en afgørelse efter § 25 i

miljøvurderingsloven.

Bestemmelsen skal ydermere ses i sammenhæng med § 3 d, stk. 4, hvorefter

der kan fastsættes miljøvilkår i forbindelse med godkendelser efter § 3 d,

stk. 3.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 3 d,

stk. 4,

at ved godkendelse

efter stk. 1 og 3 kan ministeren i afgørelsen fastsætte de miljømæssige be-

tingelser og vilkår, der er påkrævede for at undgå, forebygge eller begrænse

og om muligt neutralisere væsentlige skadelige indvirkninger på natur og

miljø. Der kan ligeledes fastsættes betingelser og vilkår om eventuelle over-

vågningsforanstaltninger. Ministeren kan desuden fastsætte andre betingel-

ser og vilkår, herunder vilkår vedrørende rørledningens påvirkning af mu-

lighederne for udforskning af soklen, udnyttelse af soklens naturforekom-

ster, ejerens tilsyn med og vedligehold af rørledningen, fjernelse af anlæg,

reetablering af havbunden efter afvikling, og hensynet til tredjemands rør-

ledninger eller andet udstyr tilhørende tredjemand.

Den foreslåede bestemmelse i § 3 d, stk. 4, vil medføre, at ministeren får

adgang til at stille betingelser og vilkår til godkendelser efter den foreslåede

§ 3 d, stk. 1 og 3. De vilkår ministeren vil kunne fastsætte, kan opdeles i to

hovedgrupper. For det første kan ministeren fastsætte betingelser og vilkår

til varetagelse af miljømæssige hensyn i bred forstand. Dette vil kunne in-

kludere betingelser og vilkår om eventuelle overvågningsforanstaltninger,

herunder udstyr, program, udførelsesmåde og monitorering. For det andet

kan ministeren fastsætte betingelser og vilkår vedrørende udforskning af

kontinentalsoklen, udnyttelse af kontinentalsoklens naturforekomster, eje-

UDKAST

rens tilsyn med og vedligeholdelse af rørledningen, fjernelse af anlæg, re-

etablering af havbunden efter afvikling, og hensynet til tredjemands rørled-

ninger eller andet udstyr tilhørende tredjemand.

Bestemmelsen er blandt andet indsat for at sikre opfyldelse habitatdirekti-

vets artikel 6, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.1.1 og de

specielle bemærkninger til den foreslåede § 3 f.

(§ 3 e)

Den gældende rørledningslov indeholder ikke bestemmelser, der regulerer

afvikling af rørledningen eller dele heraf.

Det følger af den forslåede bestemmelse i

§ 3 e, stk. 1,

at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan kræve, at de dele af rørledningen med tilhørende

pumpe- og terminalfaciliteter, jf. § 1, stk. 1, der er etableret på havområdet,

afvikles, når de pågældende dele er taget ud af drift.

Den foreslåede bestemmelse i § 3 e, stk. 1, vil medføre, at de dele af rørled-

ningen med tilhørende pumpe- og terminalfaciliteter, der er etableret på hav-

området, kan kræves afviklet, når disse tages ud af drift.

Røret anses ikke længere for at være i drift, når røret ikke længere transpor-

terer råolie eller kondensat fra Nordsøen, jf. rørledningslovens § 1, stk. 1,

og når der ikke er konkrete planer om at genoptage driften inden for en ri-

melig frist.

Den konkrete behandling af afviklingen vil foregå ved, at ejeren af rørled-

ningen, inden arbejdet påbegyndes, indsender en ansøgning om godkendelse

af ændring af rørledningen efter den foreslåede § 3 d, stk. 2 og 3, og at ejeren

efter eventuel godkendelse skal foretage afviklingsarbejderne. Derudover

skal der i forbindelse med ansøgningen foretages en vurdering efter reglerne

i miljøvurderingsloven og offshorekonsekvensvurderingsbekendtgørelsen,

jf. den foreslåede § 3 f.

Det bemærkes, at ved havområdet forstås dansk kontinentalsokkelområde,

dansk eksklusiv økonomisk zone og dansk søterritorium.

UDKAST

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 3 e,

stk. 2,

at ministeren kan

fastsætte tidspunktet for afvikling efter stk. 1 efter forudgående forhandling

med ejeren og brugerne.

Den foreslåede bestemmelse i § 3 e, stk. 2, vil medføre, at ministeren vil få

adgang til at kræve rørledningen med tilhørende pumpe- og terminalfacili-

teter, jf. rørledningslovens § 1, stk. 1, afviklet, idet denne afvikling og fast-

sættelsen af tidspunktet for afviklingen skal ske efter forhandlinger med eje-

ren og brugerne.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.1. i de almindelige bemærkninger og til

de specielle bemærkninger til den foreslåede § 3 d og § 3 f.

(§ 3 f)

Den gældende rørledningslov indeholder ikke bestemmelser om, at projek-

ter angående ændringer af rørledningen på havområdet, der må kunne anta-

ges at påvirke udpegede internationale beskyttelsesområder, kun kan god-

kendes på baggrund af en vurdering af projektets virkning på sådanne om-

råder.

Der er fra EU fastsat regler om beskyttelse af internationale naturbeskyttel-

sesområder og beskyttelse af arter og deres levesteder i overensstemmelse

med naturbeskyttelsesdirektiverne; habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdi-

rektivet.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 3 f,

at klima-, energi- og for-

syningsministeren med henblik på gennemførelse af Det Europæiske Fæl-

lesskabs direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet, fastsætter

regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser eller godkendelser

kan meddeles efter § 1, stk. 2, og § 3 d, stk. 1 og 3.

Den foreslåede bestemmelse i § 3 f, vil medføre, at ministeren kan fastsætte

nærmere regler med henblik på gennemførelse af Det Europæiske Fælles-

skabs direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet, herunder reg-

ler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser eller godkendelser

omfattet af loven kan meddeles. Der vil med bestemmelsen kunne fastsættes

regler om gennemførelse af vurdering af projekters eventuelle påvirkning af

internationale naturbeskyttelsesområder, af beskyttede arters yngle- og ra-

steområder og af beskyttede plantearters levesteder.

UDKAST

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil med bestemmelsen fastsætte

nærmere regler om indhold og omfang af vurderinger om projekters virk-

ninger på internationale beskyttelsesområder, ansøgning om og meddelelse

af tilladelser og godkendelser for de omfattede projekter, muligheden for at

anmode om oplysninger eller foretage undersøgelser samt hvilke mindste-

oplysninger og undersøgelser, der er nødvendige for, at en vurdering af ind-

virkningen på internationale naturbeskyttelsesområder kan foretages, om

underretning og høring af den berørte offentlighed og de berørte myndighe-

der og organisationer, herunder at høring kan ske udelukkende digitalt, vil-

kår, kompensationsforanstaltninger samt om påbud og forbud.

Bestemmelsen udgør en regelforenkling, således at rammerne for habitat-

screening, habitatkonsekvensvurdering samt artsbeskyttelse, som følger af

habitatdirektivet, fremadrettet vil være implementeret ved en samlet be-

kendtgørelse, som det kendes fra andre sektorlove, for eksempel planloven,

havneloven og kystbeskyttelsesloven. Det er hensigten, at der vil blive fast-

sat nærmere bestemmelser om undtagelsesmuligheder samt fravigelser i det

omfang habitatdirektivet giver mulighed for fravigelser. Reglerne forventes

indsat i offshorekonsekvensvurderingsbekendtgørelsen, jf. hertil også § 1 a,

som bemyndiger ministeren til at fastsætte nærmere regler.

Der vil i bekendtgørelsen blive fastsat regler om, at godkendelse efter § 3 d,

stk. 1 og 3, vil kræve, at der skal gennemføres en vurdering af, om projektet

i sig selv eller i forbindelse med andre projekter eller planer må antages at

kunne påvirke udpegede internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt

(habitatscreening). Derudover forventes der indsat bestemmelser om, at så-

fremt den indledende habitatscreening viser, at det ikke kan udelukkes, at

projektet vil kunne påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væ-

sentligt, vil der skulle foretages en nærmere konsekvensvurdering af aktivi-

tetens virkning på lokaliteten, under hensyn til bevaringsmålsætningerne for

denne, og med henblik på at vurdere, om aktiviteten vil kunne skade det

udpegede internationale naturbeskyttelsesområdes integritet. Hvis vurderin-

gen viser, at det ikke kan udelukkes, at ændringen vil skade et udpeget in-

ternationalt naturbeskyttelsesområdes integritet, kan der ikke gives godken-

delse efter § 3 d, stk. 1 og 3, medmindre betingelser svarende til habitatdi-

rektivets artikel 6, stk. 4, er til stede og EU-Kommissionen underrettes

herom. Vurderingen af, om ændringen vil kunne skade et udpeget internati-

onalt naturbeskyttelsesområdes integritet, vil indebære, at der skal foretages

en konkret vurdering af, om det uden rimelig tvivl og ud fra et videnskabe-

ligt synspunkt kan fastslås, at ændringen ikke vil skade det udpegede inter-

nationale naturbeskyttelsesområdes integritet.

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse vil dermed sikre en samlet og klar implemen-

tering af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 og 4 vedrørende offshoreaktivi-

teter på havet. Derudover vil der i offshorekonsekvensvurderingsbekendt-

gørelsen blive fastsat regler om, at klima-, energi- og forsyningsministeren

ikke kan godkende projekter, jf. § 3 d, stk. 1 og 3, såfremt aktiviteten kan

beskadige eller ødelægge yngle eller rasteområder i det naturlige udbredel-

sesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra

a, eller ødelægge de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV,

litra b, i alle livsstadier. Bestemmelserne skal således gennemføre artikel 12

og 13 i habitatdirektivet, samt artikel 5 i fuglebeskyttelsesdirektivet, som

forpligter medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at

indføre en generel ordning til beskyttelse af fuglearter, som i vild tilstand

har deres naturlige ophold på EU-medlemsstaternes område. I forbindelse

med offshorekonsekvensvurderingsbekendtgørelsens revision forventes

endvidere indsat bestemmelser om, at der kan meddeles godkendelse efter

§ 3 d, stk. 1 og 3, hvis der ikke findes et tilfredsstillende alternativ, og hvis

godkendelsen ikke er til hinder for, at den pågældende bestands bevarings-

status opretholdes i dens naturlige udbredelsesområde. Godkendelse efter §

3 d, stk. 1 og 3, skal i det tilfælde have til formål at sikre hensyn til den

offentlige orden og sikkerhed eller andre bydende nødvendige hensyn til

væsentlige samfundsinteresser, herunder af social og økonomisk art, og hen-

syn til væsentlige gavnlige virkninger på miljøet. Offshorekonsekvensvur-

deringsbekendtgørelsen vil dermed i forbindelse med den kommende revi-

sion også sikre, at undtagelsesbestemmelserne i habitatdirektivets artikel 16

og fravigelsesmuligheden i fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 9 fremadret-

tet fremgår direkte af bekendtgørelsen. Derudover forventes der at blive ind-

sat bestemmelser om, at klima-, energi-, forsyningsministeren underretter

Europa-Kommissionen, når sådanne godkendelser er i overensstemmelse

med habitatdirektivets artikel 16, stk. 2 samt fuglebeskyttelsesdirektivets ar-

tikel 9, stk. 3. Bekendtgørelsens bestemmelser herom vil derfor skulle for-

tolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens praksis på området.

De nærmere rammer for ministerens godkendelse til projekter efter § 3 d,

stk. 1 og 3 forventes dermed at blive fastsat i offshorekonsekvensvurde-

ringsbekendtgørelsen, dog således, at bestemmelserne svare til, hvad der al-

lerede gælder efter habitatdirektivet.

Bestemmelsen supplere den foreslåede § 1 a.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til den foreslåede § 1 a.

UDKAST

(§ 3 g)

Der er i den gældende rørledningslov ikke bestemmelser om klima-, energi-

og forsyningsministerens adgang til at træffe passende foranstaltninger for

at undgå forringelser af naturtyperne og levestederne for arterne i internati-

onale naturbeskyttelsesområder.

Der er fra EU fastsat regler om beskyttelse af internationale naturbeskyttel-

sesområder og beskyttelse af arter og deres levesteder i overensstemmelse

med naturbeskyttelsesdirektiverne; habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdi-

rektivet.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 3 g,

at klima-, energi- og for-

syningsministeren i forbindelse med tilladelse eller godkendelse af projekter

efter § 1, stk. 2 og § 3 d, stk. 1 og 3, træffer passende foranstaltninger,

herunder ved fastsættelse af vilkår eller meddelelse af påbud eller forbud,

for at undgå forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i inter-

nationale naturbeskyttelsesområder samt forstyrrelser af de arter, som om-

råderne er udpeget for, hvis disse forstyrrelser har betydelige konsekvenser

for målsætningerne i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om beva-

ring af naturtyper samt vilde dyr og planter med senere ændringer (habitat-

direktivet).

Den foreslåede bestemmelse i § 3 g, vil medføre en implementering af ha-

bitatdirektivets artikel 6, stk. 2, og vil dermed understrege klima-, energi-

og forsyningsministerens handlepligt med hensyn til at træffe passende for-

anstaltninger over for nuværende og fremtidige aktiviteter, der forringer na-

turtyperne og levestederne for arterne i internationale naturbeskyttelsesom-

råder samt forstyrrer de arter, som lokaliteterne er udpeget for, hvis disse

forstyrrelser har betydelige konsekvenser for habitatdirektivets målsætnin-

ger. Ministeren bliver forpligtet til at træffe passende foranstaltninger, her-

under stille de fornødne vilkår i tilladelser og godkendelser vedrørende pro-

jekter om offshore-aktiviteter på havområdet specielt med henblik på at

undgå forringelse af naturtyper og levesteder for arter og forstyrrelser af ar-

terne. Det kan endvidere være nødvendigt at fastsætte vilkår for aktiviteter

beliggende uden for et internationalt naturbeskyttelsesområde, hvis aktivi-

teterne har konsekvenser for arterne og naturtyperne i det internationale na-

turbeskyttelsesområde.

Som led i handlepligten meddeler ministeren endvidere de nødvendige på-

bud eller forbud for at undgå forringelse af naturtyper og levesteder for arter

UDKAST

i udpegede internationale naturbeskyttelsesområder og forstyrrelser af ar-

terne, som lokaliteten er udpeget for. Handlepligten kan varetages ved, at

ministeren påbyder rettighedshaveren at tage fornødent hensyn til det inter-

nationale naturbeskyttelsesområdes integritet, herunder ved at bringe den

skadelige påvirkning af lokalitetens integritet til ophør.

Der er en klar forskel mellem tolerancegrænsen for henholdsvis forringelse

af naturtyper og forstyrrelser af arter. Til forskel fra forringelse har forstyr-

relser ikke nogen direkte indflydelse på et områdes fysiske betingelser. For-

styrrelser vedrører arterne og er ofte tidsbegrænsede (støj, lys osv.). Forstyr-

relser af arter skal være betydelige, det vil sige, at forstyrrelser af en vis grad

kan accepteres. En forstyrrelse anses kun for betydelig, hvis den har indfly-

delse på artens bevaringsstatus. Det er ikke nødvendigt at bevise, at betyde-

lige forstyrrelser konkret vil indtræde; sandsynligheden herfor er tilstræk-

kelig som grundlag for passende foranstaltninger. Med hensyn til forringelse

er der ikke udtrykkeligt en sådan margin, men der er naturligvis en nedre

grænse for, hvad der kan anses for at være en forringelse. Ved forringelse

forstås en fysisk forringelse af en naturtype, som kan vurderes direkte på

grundlag af en række indikatorer, for eksempel mindskelse af naturtypens

areal eller ændring af naturtypens særpræg. Hvad der skal betragtes som

forstyrrelser eller forringelse afhænger af lokalitetens bevaringsmålsætnin-

ger.

Sigtet med habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, er ikke at træffe generelle be-

varingsforanstaltninger, men derimod at træffe målrettede foranstaltninger

for at undgå forringelse af de naturtyper eller forstyrrelser af de arter, som

ligger til grund for udpegningen af et internationalt naturbeskyttelsesom-

råde. Bestemmelsen sigter især mod muligheden for at træffe passende for-

anstaltninger over for aktiviteter, der er i gang, når en lokalitet bliver udpe-

get, eller efterfølgende er blevet tilladt i overensstemmelse med proceduren

i habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 og 4. Selv om en aktivitet er blevet tilladt

i overensstemmelse med disse bestemmelser og dermed er tilpasset lokali-

tetens bevaringsmålsætninger, kan det ikke udelukkes, at en sådan aktivitet

senere viser sig at kunne forårsage forringelse eller forstyrrelser, og i den

situation pålægger bestemmelserne ministeren en handlepligt.

I grundlaget for fremtidige udpegninger vil som kriterium blandt andet

indgå, om lokaliteten har en gunstig bevaringsstatus eller har gode mulighe-

der for at opnå gunstig bevaringsstatus for den naturtype eller de arter, den

udpeges for. Udpegningen vil derfor tage udgangspunkt i den tilstand, der

UDKAST

er med de påvirkninger, som eksisterende aktiviteter har medført. For eksi-

sterende aktiviteter er der allerede, hvor det har været relevant, stillet en

række miljømæssige vilkår i de pågældende tilladelser. Disse vilkår kan

have baggrund i VVM-vurderinger eller andre miljømæssige vurderinger.

Eftersom disse aktiviteter allerede er miljøvurderet, reduceres sandsynlig-

heden for, at det i fremtiden vil være nødvendigt at træffe yderligere målret-

tede foranstaltninger i forbindelse med udpegning af internationale naturbe-

skyttelsesområder. Det kan dog ikke udelukkes, at igangværende aktiviteter

i fremtiden vurderes at skade en lokalitets integritet, eksempelvis på bag-

grund af ny viden.

Til nr. 8

(§ 4 a)

Den gældende rørledningslov giver ikke ministeren adgang til at indhente

de oplysninger, som er påkrævet af hensyn til udøvelse af tilsynet, sagsbe-

handling eller overvågning efter loven eller regler fastsat i medfør af loven.

Ministeren kan heller ikke pålægge ejeren af rørledningen at meddele op-

lysninger om eller foretage undersøgelser af nærmere bestemte forhold ved-

rørende naturbeskyttelse efter gældende ret eller til at kræve bestemte un-

dersøgelser udført.

Videre er der heller ikke regler, der regulerer tilsynets adgang til at overvære

møder i relevante samarbejdsorganer mellem ejeren og brugeren. Efter fast

praksis har Energistyrelsen i de senere år haft adgang til at deltage i møderne

i samarbejdsorganet Producers Forum som et led i styrelsens tilsyn med sel-

skabet.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 4 a, stk. 1,

at klima-, energi-

og forsyningsministeren i forbindelse med behandling af sager, udøvelse af

tilsyn eller overvågning af virksomhed omfattet af denne lov kan indhente

oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af disse opgaver, hos eje-

ren, brugerne eller andre rettighedshavere omfattet af loven.

Den foreslåede bestemmelse i § 4 a, stk. 1, vil medføre, at ejeren, brugerne

eller andre rettighedshavere efter loven, efter anmodning fra ministeren, vil

skulle give alle oplysninger, som er påkrævet af hensyn til udøvelse af til-

syn, sagsbehandling eller overvågning af virksomheden efter loven eller ef-

ter regler fastsat i medfør af loven. Tidligere har denne adgang været regu-

leret i afsnit 3.1 punkt 10 i ibrugtagningstilladelsen fra 1984, hvorefter Ener-

UDKAST

gistyrelsen har adgang til virksomheden, samt til alle oplysninger som sty-

relsen finder nødvendige for udøvelse af tilsynet. Med den foreslåede § 4 a,

stk. 1, lovfæstes denne adgang.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 4 a, stk.

2, 1. pkt.,

at ejeren,

brugerne og andre rettighedshavere skal meddele alle oplysninger om miljø-

og naturbeskyttelsesforhold, som er nødvendige for klima-, energi- og for-

syningsministerens tilsyn med deres virksomhed efter denne lov.

Den foreslåede bestemmelse i § 4 a, stk. 2, 1. pkt., vil medføre, at ejeren,

brugerne og andre rettighedshavere vil skulle meddele alle oplysninger om

miljø- og naturbeskyttelsesforhold, som er nødvendige for tilsynet med virk-

somheden.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 4 a, stk. 2,

2. pkt.,

at ministeren

i forbindelse med tilsynet kan pålægge ejeren, brugerne eller andre rettig-

hedshaver at meddele oplysninger om eller foretage undersøgelser af nær-

mere bestemte forhold vedrørende naturbeskyttelse.

Den foreslåede bestemmelse i § 4 a, stk. 2, 2. pkt., vil medføre, at klima-,

energi- og forsyningsministeren i forbindelse med tilsynet vil kunne på-

lægge ejeren, brugerne og andre rettighedshavere af rørledningen at med-

dele oplysninger om, samt foretage undersøgelser af, nærmere bestemte for-

hold vedrørende naturbeskyttelse.

Bestemmelsen vil først og fremmest vedrøre oplysninger, som ejeren, bru-

gerne eller andre rettighedshavere er eller burde være i besiddelse af i for-

bindelse med dennes aktivitet, men som ejeren, brugerne eller rettighedsha-

vere ikke fremkommer med efter anmodning fra ministeren.

Der vil kun blive stillet krav om at få udført undersøgelser, hvis der forelig-

ger en klar indikation, der kan begrunde pålægget. Endvidere skal der, inden

for rammerne af naturbeskyttelsesdirektiverne, foreligge den fornødne pro-

portionalitet for undersøgelsen, så ansøgerne ikke bliver pålagt udgifter af

en størrelse, der ikke kan begrundes i de miljø- og naturbeskyttelseshensyn,

der skal varetages.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 4 a,

stk. 3,

at repræsentanter

for tilsynet har adgang til at overvære møder i relevante samarbejdsorganer

mellem ejeren og brugerne. Tilsynet skal indkaldes med samme varsel og

have samme materiale, herunder mødereferater, som de øvrige deltagere.

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse i § 4 a, stk. 3, vil medføre, at repræsentanter

fra Energistyrelsen, som i praksis er tilsynsmyndighed, jf. delegationsbe-

kendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 3, i forbindelse med tilsynet får adgang til at

overvære møderne i de relevante samarbejdsorganer mellem ejeren og bru-

gerne. Det betyder, at ejeren af rørledningen vil være forpligtet til at sikre,

at Energistyrelsen kan deltage i møder i de relevante samarbejdsorganer som

for eksempel Producers Forum eller andre fora og bliver indkaldt til sådanne

møder med samme varsel som de øvrige mødedeltagere og modtager samme

materiale som disse.

(§ 4 b)

Der er i den gældende rørledningslov ikke bestemmelser, der regulerer

klima-, energi- og forsyningsministerens mulighed for at meddele forbud og

påbud.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 4 b,

at klima-, energi- og for-

syningsministeren kan meddele forbud og påbud om overholdelse af loven

eller af regler, vilkår og betingelser fastsat i medfør heraf.

Den foreslåede bestemmelse i § 4 b, vil medføre, at klima-, energi- og for-

syningsministeren får mulighed for at kunne meddele forbud og påbud om

overholdelse af loven og regler, vilkår og betingelser udstedt i medfør heraf.

Påbud vil for eksempel kunne være påbud om, at ejeren, brugeren eller andre

rettighedshavere af rørledningen skal foretage bestemte handlinger for at

sikre en hensigtsmæssig og effektiv opfyldelse af ejerens anlægs- eller trans-

portpligt. Et påbud vil også kunne vedrøre overholdelse af tilslutningsplig-

ten, eller manglende indlevering af efterspurgte oplysninger efter den fore-

slåede § 4 a.

Forbud vil for eksempel kunne være forbud mod, at der foretages handlin-

ger, der unødigt besværliggør eller fordyrer transporten af kulbrinter.

Både påbud og forbud vil indholdsmæssigt afhænge af den konkrete situa-

tion, idet det påses, at disse ikke er mere indgribende, end forholdene betin-

ger.

Normalt forudsætter forbud og påbud, at der foreligger en overtrædelse, men

det vil med bestemmelsen være muligt at meddele forbud og påbud på et

UDKAST

tidspunkt, hvor det er nærliggende, at der vil ske en overtrædelse af reglerne,

hvis forholdet ikke rettes.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 11 og de specielle bemærkninger her-

til.

Til nr. 9

Det fremgår af den gældende rørledningslovs § 5 a, stk. 3, at lokale og lands-

dækkende foreninger eller organisationer, der som hovedformål har beskyt-

telse af natur og miljø, eller som efter deres formål varetager væsentlige

rekreative interesser, når en afgørelse berører sådanne interesser, er klage-

berettigede, for så vidt angår miljømæssige forhold i afgørelser i henhold til

§ 1, stk. 2, hvis afgørelserne tillige er omfattet af miljøvurderingsloven.

Tilladelser efter rørledningslovens § 1, stk. 2, regulerer separationsanlægget

på land.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 5 a, stk. 3,

at ”§ 1, stk. 2” ændres

til ”§ 3 d, stk. 1 og 2”, og at der efter ”er omfattet af” indsættes ”§ 3 g, regler

udstedt i medfør af § 3 f eller”.

Den foreslåede ændring i § 5 a, stk. 3, vil medføre, at afgørelser efter § 1,

stk. 2, ikke længere er omfattet af klageadgangen i § 5 a, stk. 3, for så vidt

angår miljømæssige forhold. § 1, stk. 2, vedrører alene et separationsanlæg,

som er placeret på land. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er ikke

miljømyndighed for anlæg på land. Da denne kompetence falder uden for

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets ressort, bør den ikke fremgår af

denne lovgivning.

Den foreslåede ændring § 5 a, stk. 3, vil ydermere medføre, lokale og lands-

dækkende foreninger eller organisationer, der som hovedformål har beskyt-

telse af natur og miljø, eller som efter deres formål varetager væsentlige

rekreative interesser, når en afgørelse berører sådanne interesser, er klage-

berettigede, for så vidt angår miljømæssige forhold i afgørelser truffet i

medfør af den foreslåede § 3 d, stk. 1 og 3, vedrørende forundersøgelser

samt etablering eller ændringer af rørledningen. Dermed kobles de foreslå-

ede bestemmelser i § 3 d, stk. 1 og 2, op på VVM-reglerne og habitatreg-

lerne.

Den foreslåede ændring af § 5 a, stk. 3, vil endvidere medføre, klagebestem-

melsen ikke længere omfatter klage over tilladelser efter rørledningslovens

UDKAST

§ 1, stk. 2 og lokale og landsdækkende foreninger eller organisationer er

klageberettigede, når afgørelse efter de foreslåede § 3 stk. 1 og 3 tillige er

omfattet af miljøvurderingsloven og habitatreglerne.

Bestemmelsen gennemfører fortsat dele af Århuskonventionen af 25. juni

1998 om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser

samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, artikel 9.

Det forventes dog ikke, at den ændrede klageadgang vil hverken medføre

flere eller færre klagesager.

Der henvises til afsnit 3.4.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Det følger af den gældende rørledningslovens § 5 a, stk. 5, at tilladelser efter

§ 1, stk. 2, hvor tilladelsen tillige er omfattet af miljøvurderingsloven, ikke

må udnyttes, før klagefristen er udløbet. Af stk. 6 fremgår det, at klage over

en tilladelse til et projekt omfattet af stk. 5, ikke har opsættende virkning,

medmindre Energiklagenævnet bestemmer andet.

Det foreslås, at

§ 5 a, stk. 5 og 6,

ophæves.

Den foreslåede ophævelse af § 5 a, stk. 5, vil medføre, at tilladelser efter

rørledningslovens, hvor tilladelsen tillige er omfattet af miljøvurderingslo-

ven, ikke længere vil være underlagt en stand still-periode på 4 uger. Det

betyder, at en virksomhed, der får en tilladelse efter rørledningslovens, kan

udnytte denne med det samme.

Som konsekvens af, at § 5 a, stk. 5, vil blive ophævet, vil § 5 a, stk. 6, til-

svarende blive ophævet. Det betyder, at Energiklagenævnet herefter ikke

skal tage stilling til opsættende virkning i forbindelse med klager over tilla-

delser efter rørledningslovens, hvor tilladelsen tillige er omfattet af miljø-

vurderingsloven.

Den foreslåede ændring af § 5 a, stk. 3, har ikke betydning for ophævelsen

af § 5 a, stk. 5 og 6, men foretages for at ensrette lovgivningen, så der er en

sammenhæng på tværs af lovgivning.

Som følge af den foreslåede ophævelse, vil stk. 7-8 herefter blive stk. 5-6.

Der henvises til afsnit 3.4.2. i de almindelige bemærkninger.

UDKAST

Til nr. 11

Der er ikke straffebestemmelser i den gældende rørledningslov.

Efter § 3, 2. pkt., i lov nr. 411 af 22. maj 1996 om eksklusive økonomiske

zoner (herefter lov om eksklusive økonomiske zoner) har Danmark jurisdik-

tion i de eksklusive økonomiske zoner med hensyn til anlæg og benyttelse

af kunstige øer, installationer og anlæg, videnskabelig havforskning samt

beskyttelse og bevarelse af havmiljøet. Ifølge de specielle bemærkninger til

bestemmelsen, jf. Folketingstidende 1995/1996, tillæg A, spalte 3174, er lo-

vens § 3 en rammebestemmelse, der opregner Danmarks rettigheder i de

eksklusive økonomiske zoner i henhold til folkeretten, som gengivet i FN’s

Havretskonvention. Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at Dan-

marks udnyttelse af disse rettigheder er eller vil blive fastlagt ved selvstæn-

dig lovgivning eller administrativ lovgivning.

I tilknytning hertil fremgår det endvidere af Justitsministeriets Jurisdiktions-

udvalgs betænkning nr. 1488/2007 om Dansk straffemyndighed, side 47, at

Danmark efter § 3 i lov om eksklusive økonomiske zoner har jurisdiktion i

de eksklusive økonomiske zoner med hensyn til anlæggelse af og benyttelse

af kunstige øer, installationer og anlæg, videnskabelig havforskning samt

beskyttelse og bevarelse af havmiljøet. Videre følger det af betænkningen,

at retsvirkningerne af den udvidede jurisdiktionskompetence i forhold til

Danmarks eksklusive økonomiske zoner er, at de nævnte anlæg mv. betrag-

tes som dansk territorium for så vidt angår udstrækningen af dansk ret. Lov-

overtrædelser, der begås på disse steder, er dermed undergivet dansk straf-

femyndighed i kraft af straffelovens § 6, nr. 1, om territorialprincippet,

hvoraf det følger, at handlinger, som foretages i den danske stat, er under

dansk straffemyndighed.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 5 c, stk. 1,

at medmindre højere

straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der 1) til-

sidesætter vilkår eller betingelser for en tilladelse eller godkendelse efter

lovens § 2, stk. 5 og 6, § 2 a, stk. 1, § 3 b, § 3 d, stk. 2 og 4 og § 3 g eller 2)

undlader at efterkomme et påbud eller forbud, der er udstedt i henhold til

lovens § 2 c, stk. 2, § 3 g og § 4 b.

Den foreslåede bestemmelse i § 5 c, stk. 1, vil medføre straf for overtrædelse

af lovens § 2, stk. 5 og 6, § 2 a, stk. 1, § 3 b, § 3 d, stk. 2 og 4 og § 3 g . Den

foreslåede § 5 c, stk. 1 vil angå lovovertrædelser, der begås i forbindelse

med anlæg, ændring af anlæg og drift af rørledningen.

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse i § 5 c, stk. 1, vil rette sig mod virksomheder

(juridiske personer) og fysiske personer, som ikke overholder de vilkår og

betingelser, der fast i en tilladelse eller godkendelse, samt undlader at efter-

komme påbud eller forbud udstedt i henhold til loven. Bødens størrelse skal

stå i rimelig forhold til overtrædelsens grovhed og have afskrækkende virk-

ning. Det foreslås, at udgangspunktet er en minimumsbøde på ca. 50.000 kr.

Strafudmålingen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i de enkelte

tilfælde, jf. de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens

kapitel 10. Det angivne strafniveau vil derfor kunne fraviges i op- og ned-

adgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller for-

mildende omstændigheder. Der bør være tale om skærpende omstændighe-

der, hvor overtrædelse af et vilkår har medført skade på miljøet eller der er

en potentiel risiko herfor. Det forudsættes, at bødestørrelsen i øvrigt skal

følge den almindelige prisudvikling i samfundet.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 5 c, stk. 1,

nr. 1,

at medmindre

højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, som

tilsidesætter vilkår eller betingelser for en tilladelse eller godkendelse efter

lovens § 2, stk. 5 og 6, § 2 a, stk. 1, § 3 b, § 3 d, stk. 2 og 4 og § 3 g.

Den foreslåede bestemmelse i § 5 c, stk. 1, nr. 1, vil medføre, at tilsidesæt-

telse af vilkår eller betingelser for en tilladelse eller godkendelse efter loven,

kan straffes med bøde. Det kan for eksempel være vilkår om, at materialet

til stabilisering af rørledningen, ikke må kunne skade flora og fauna i Nord-

søen, som for eksempel ved indslæbning af invasive arter i forbindelse med

anbringelse af sten, eller at der i forbindelse med anlægsarbejde skal anven-

des boblegardiner, som dæmper undervandsstøjen og der dermed undgås

skade på havpattedyrene.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 5 c, stk. 1,

nr. 2,

at der fastsæt-

tes straf i form af bøde for den, som undlader at efterkomme påbud eller

forbud udstedt i henhold til lovens § 2 c, stk. 2, § 3 g og § 4 b.

Den foreslåede bestemmelse i § 5 c, stk. 1, nr. 2, vil medføre, at forbud eller

påbud udstedt i medfør af loven, kan straffes med bøde. Disse påbud eller

forbud udstedes med hjemmel i § 2 c, stk. 2, § 3 g og § 4 b. Der kan for

eksempel være tale om påbud om at foretage ændringer af råolietransport-

systemet eller driften heraf, hvis ikke transport- og anlægspligten varetages

på en hensigtsmæssig og effektiv måde. Eller påbud om at overholde de

miljøvilkår som tilladelsen er givet på baggrund af. Herudover kan der for

UDKAST

eksempel være tale om forbud mod anlægsarbejde i en nærmere angiven

periode, som for eksempel kan være beskyttede arters gydeperiode.

For så vidt angår gerningsindholdet i de foreslåede nr. 1-2, vil bestemmelsen

på flere punkter svare indholdsmæssigt til miljøvurderingslovens § 56, stk.

1. Miljøvurderingslovens § 56, stk. 1, indeholder bestemmelser om straf i

situationer, hvor vilkår eller betingelser i tilladelser eller godkendelser til-

sidesættes, og hvor påbud eller forbud ikke efterkommes. De foreslåede be-

stemmelser vil være med til at sikre, at naturbeskyttelsesdirektiverne bliver

overholdt. Derudover medvirker nr. 1 til en implementering af miljøstraffe-

direktivets artikel 3, stk. 1, litra f og h. Se nærmere herom i afsnit 9.4 i de

almindelige bemærkninger.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 5 c,

stk. 2,

at der i regler, som

udstedes i medfør af loven, kan fastsættes bødestraf for overtrædelse af reg-

lerne eller vilkår, betingelser, påbud eller forbud fastsat i medfør af reglerne.

Den foreslåede bestemmelse i § 5 c, stk. 2, vil ligesom det foreslåede stk. 1,

rette sig mod virksomheder (juridiske personer) og fysiske personer.

Den foreslåede bestemmelse skal give mulighed for at fastsætte straffebe-

stemmelser i bekendtgørelse, så der på samme måde som i loven bliver mu-

lighed for at straffe med bøde. Behovet for fastsættelse af straffebestemmel-

ser i bekendtgørelse skyldes, at fastsættelse af de mere specifikke miljøvil-

kår sker på bekendtgørelsesniveau. Der er derfor behov for, at overtrædelse

af disse regler kan straffes på samme måde som de krav, der fremgår direkte

af lovforslaget.

Straffastsættelsen i bekendtgørelse foreslås i øvrigt at følge samme niveau

som foreslået ved strafudmåling efter dette lovforslag. Det er således de

samme vurderinger og betragtninger, der bør være afgørende for straffast-

sættelsen ved overtrædelse af vilkår, betingelser, påbud eller forbud i be-

kendtgørelse.

Muligheden for at fastsætte bødestraf i bekendtgørelser forventes blandt an-

det udnyttet til at strafbelægge de regler i offshorekonsekvensvurderingsbe-

kendtgørelsen, som vedrører iagttagelse af reglerne om konsekvensvurde-

ring for internationale naturbeskyttelsesområder.

UDKAST

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 5 c,

stk. 3,

at der kan pålægges

selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens

5. kapitel.

Den foreslåede bestemmelse i § 5 c, stk. 3, vil medføre, at juridiske personer

vil kunne straffes efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Det bemærkes, at

det ved lovovertrædelser begået af juridiske personer er udgangspunktet ved

valg af ansvarssubjekt, at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der kan i

en række tilfælde imidlertid være anledning til – ud over tiltalen mod den

juridiske person – tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer,

såfremt den eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov

uagtsomhed. Har ledelsen af den juridiske person eller en overordnet ansat,

herunder direktøren, eksempelvis handlet forsætligt eller udvist grov uagt-

somhed, skal tiltalen foruden imod den juridiske person som udgangspunkt

rejses mod den eller de personligt ansvarlige. Tiltale mod underordnede an-

satte skal i almindelighed ikke rejses, medmindre der foreligger særlige om-

stændigheder. Dette kan for eksempel være tilfældet, såfremt der er tale om

en grov overtrædelse, som den underordnede ansatte har begået forsætligt

og eventuelt tillige på eget initiativ. Der rejses tillige tiltale mod den juridi-

ske person. Der henvises i det hele til Rigsadvokatmeddelelse af 17. april

2015 om strafansvar for juridiske personer.

Til nr. 12

Der er i den gældende rørledningslov ikke bestemmelser om tidspunkt for

ophævelse af loven eller dele heraf.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 6, stk. 3,

at klima-, energi- og

forsyningsministeren efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg

kan fastsætte regler om tidspunktet for ophævelse af lov nr. 291 af 10. juni

1981 om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og

kondensat, og kan herunder fastsætte, at dele af loven ophæves på forskel-

lige tidspunkter.

Den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 3, vil medføre, at der skabes en flek-

sibel fremgangsmåde for ophævelse af lovens bestemmelser. Rørledningen

må forventes afviklet på et tidspunkt, og på dette tidspunkt vil ejerens for-

pligtelse til at transportere råolie og kondensat skulle ophæves, da det ikke

længere vil være muligt at opfylde disse forpligtelser. Selvom rørledningen

er afviklet, vil der imidlertid bestå et behov for at opretholde visse andre

forpligtelser for at sikre, at der er likviditet til at afholde nødvendige om-

kostninger. Der tænkes her særligt på de regler, der er udstedt i medfør af §

UDKAST

3, stk. 3 om beregning, fordeling og betaling samt reservation af kapacitet i

olierørledningen og separationsfaciliteterne mv. Af samme grund bør det

objektive ansvar i rørledningslovens § 5, stk. 1, ikke ophøre ved afvikling.

Således er det hensigten, at ministeren vil fastsætte regler om ophævelse af

lovens bestemmelser i takt med, at rørledningen afvikles fysisk, således at

ejerens transport- og anlægspligt ophører på et tidligere tidspunkt end eje-

rens pligt til at gennemføre afvikling af rørledningen og brugerens pligt til

at betale for driften af rørledningen efter § 3, stk. 1.

Det er overordnet Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriets vurdering, at

der på dette område er behov for, at der kan foretages ændringer i lovgrund-

laget hurtigere end, hvad den normale parlamentariske procedure giver mu-

lighed for. For at sikre den parlamentariske godkendelse af et eventuelt for-

slag om delvis ophævelse af rørledningsloven foreslås det, at sagen forelæg-

ges et af Folketinget nedsat udvalg, førend der fastsættes regler om ophæ-

velse af dele af rørledningsloven.

Til § 2

Til nr. 1

Kontinentalsokkellovens nuværende titel er ”Lov om kontinentalsoklen og

visse rørledningsanlæg på søterritoriet”.

Det følger af den foreslåede ændring i

titlen,

at ”rørledningsanlæg” ændres

til ”aktiviteter”.

Den foreslåede ændring af titlen vil medføre, at lovens anvendelsesområde

udvides, og dermed også gælder for andre aktiviteter end rørledningsanlæg.

Med ”visse aktiviteter på søterritoriet” i lovens titel skal forstås udforskning

af naturforekomster som omfattet af lovens § 2, stk. 1, 1. pkt., jf. den fore-

slåede § 2, stk. 3, i lovforslagets § 2, nr. 4, nedlæggelse af rørledningsanlæg

efter § 3 a, samt forundersøgelser i forbindelse med etablering og ændringer

af rørledningsanlæg på dansk søterritorium, jf. den foreslåede § 2 a, stk. 1, i

lovforslagets § 2, nr. 5.

Den foreslåede ændring, er en konsekvens af, at der i kontinentalsokkello-

vens § 2 foreslås indsat et nyt stk. 3, jf. lovforslagets § 2, nr. 4.

UDKAST

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger og til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 2, nr. 4-8.

Til nr. 2

Der er tale om en ajourføring af fodnoten, idet en senere ændring af VVM-

direktivet samt de seneste ændringer til habitatdirektivet henholdsvis fugle-

beskyttelsesdirektivet er tilføjet.

Til nr. 3

Ifølge kontinentalsokkellovens § 1 a fastsætter klima-, energi- og forsy-

ningsministeren regler eller træffer bestemmelser med henblik på at gen-

nemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om for-

hold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og be-

slutninger om naturbeskyttelse på dansk kontinentalsokkelområde.

Bestemmelsens anvendelsesområde er begrænset til dansk kontinentalsok-

kelområde.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 1 a,

at der efter ”dansk kontinen-

talsokkellov” indsættes ”og dansk søterritorium”.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 1 a, vil medføre, at anvendel-

sesområdet udvides til også at omfatte dansk søterritorium.

Se også de specielle bemærkninger til den foreslåede § 2, stk. 3, jf. lovforsla-

gets § 2, nr. 4.

Til nr. 4

Ifølge kontinentalsokkellovens § 2, stk. 1, 1. pkt., kan klima-, energi- og

forsyningsministeren tillade udforskning af de naturforekomster, som er

nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1, når denne ikke foretages med henblik på udnyttelse.

Ved naturforekomster forstås havbunden eller dennes undergrunds mineral-

ske og andre ikke-levende forekomster, jf. kontinentalsokkellovens § 1, stk.

2, nr. 1.

Ifølge bemærkningerne til hovedloven til kontinentalsokkelloven er bestem-

melsens anvendelsesområde begrænset til udforskning af naturforekomster

på kontinentalsoklen uden for søterritoriet, jf. Folketingstidende 1970-71,

tillæg A, spalte 2428. Det er dog fast praksis også at meddele tilladelse til

denne type af udforskning, hvis aktiviteterne foretages på dansk søterrito-

rium.

UDKAST

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 2, stk. 3,

at tilladelser efter stk.

1, 1. pkt., også kan meddeles på dansk søterritorium, hvis dette ikke er re-

guleret i anden lovgivning.

Den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 3, vil medføre, at den praksis, hvor-

efter man meddeler tilladelse til denne type af udforskning, også på dansk

søterritorium, lovfæstes.

Den foreslåede ændring i § 2, stk. 3, skal ses i sammenhæng med, at konti-

nentalsokkellovens anvendelsesområde udvides for så vidt angår disse akti-

viteter, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, ligesom bemyndigelsen i § 1 a, som en

konsekvens heraf også foreslås udvidet til søterritoriet.

Det bemærkes, at hvis tilladelse til geotekniske eller geofysiske undersøgel-

ser på dansk søterritorium er reguleret i anden sektorlovgivning, finder

denne lovgivning anvendelse.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 5

Kontinentalsokkelloven indeholder ikke en klar hjemmel til, at klima-,

energi- og forsyningsministeren kan meddele tilladelse til forundersøgelser

med henblik på senere etablering af rørledningsanlæg eller ændringer til ek-

sisterende rørledningsanlæg.

Historisk har man meddelt tilladelse til forundersøgelser efter kontinental-

sokkellovens § 2, stk. 1, 1. pkt., for så vidt angår aktiviteter, der er gennem-

ført på dansk kontinentalsokkelområde og efter statens højhedsret for så vidt

angår aktiviteter, der er gennemført på dansk søterritorium.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 2 a, stk. 1,

at klima-, energi-

og forsyningsministeren kan meddele tilladelse til gennemførelse af forun-

dersøgelser med henblik på senere etablering af elkabler eller rørledninger

til transport af kulbrinter på dansk kontinentalsokkelområde og på dansk

søterritorium.

Den foreslåede bestemmelse i § 2 a, stk. 1, vil medføre, at forundersøgelser

i forbindelse med nedlæggelse af elkabler og rørledninger til transport af

kulbrinter på dansk søterritorium og på dansk kontinentalsokkelområde vil

UDKAST

kræve tilladelse meddelt af klima-, energi- og forsyningsministeren, inden

forundersøgelser påbegyndes. Det vurderes mere hensigtsmæssigt og gen-

nemskueligt at have en særskilt bestemmelse for forundersøgelser, der er

knyttet til den senere etablering af rørledningsanlæg. Den foreslåede § 2 a,

stk. 1, vil således indebære, at kontinentalsokkellovens § 2, stk. 1, 1. pkt.

ikke vil finde anvendelse på forundersøgelser.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 2 a,

stk. 2,

at klima-, energi-

og forsyningsministeren kan fastsætte vilkår for tilladelsen til forundersø-

gelser efter stk. 1, herunder om de forhold der skal undersøges, om forun-

dersøgelsernes forløb og tidsrum samt om overholdelse af miljø- og sikker-

hedskrav.

Den foreslåede bestemmelse i § 2 a, stk. 2, vil medføre, at der for forunder-

søgelsestilladelser efter den foreslåede bestemmelse i § 2 a, stk. 1, vil kunne

fastsættes vilkår. Vilkårene vil navnligt skulle sikre, at de tilladte forunder-

søgelser vil blive gennemført i overensstemmelse med naturbeskyttelsesreg-

lerne, jf. også den foreslåede bestemmelse i § 4 a, samt sikkerhedsregler i

forhold til sejlads og anden skibstrafik på havet.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 2 a,

stk. 3,

at klima-, energi-

og forsyningsministeren kan pålægge ansøgere af tilladelser efter stk. 1, at

meddele alle oplysninger, der er nødvendige for behandlingen af ansøgnin-

gen samt for tilsynet med tilladelsen. Ministeren kan i den forbindelse på-

lægge ansøgeren at foretage undersøgelser af nærmere bestemt indhold.

Den foreslåede bestemmelse i § 2 a, stk. 3, vil medføre, at ministeren har

hjemmel til at indhente alle de oplysninger, der er nødvendige for behand-

ling af ansøgningen, meddelelse af tilladelse samt tilsynet med tilladelsen.

Der kan blandt andet være tale om oplysninger om projektets indhold og

udformning.

Det følger af den foreslåede bestemmelsen i

§ 2 a, stk. 4,

at klima-, energi-

og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om krav til ansøgnin-

ger og tilladelser efter stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse i § 2 a, stk. 4, vil medføre, at ministeren vil

kunne fastsætte nærmere regler om krav til ansøgninger og tilladelser til for-

undersøgelser med henblik på senere etablering af elkabler og rørledninger

UDKAST

til transport af kulbrinter på dansk kontinentalsokkelområde og på dansk

søterritorium.

For så vidt angår ansøgnings- og tilladelsesprocessen for vurdering efter ha-

bitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet, som vil danne grundlag for

meddelelse af forundersøgelser efter den foreslåede § 2 a, vil bestemmel-

serne i kontinentalsokkelloven og de i medfør heraf fastsatte regler i off-

shorekonsekvensvurderingsbekendtgørelsen (rørledninger til transport af

kulbrinter) og bekendtgørelse nr. 1476 af 13. december 2010 om konse-

kvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder samt

beskyttelse af visse arter ved projekter om etablering m.v. af elproduktions-

anlæg og elforsyningsnet på havet (elkabler), indeholde bestemmelser som

allerede tager stilling til ansøgnings- og tilladelsesprocessen. Imidlertid kan

der være et behov for at kunne fastsætte nærmere regler om kravene til an-

søgninger og tilladelser, som går ud over sigtet for habitatdirektivet og fug-

lebeskyttelsesdirektivet. Det vil eksempelvis kunne være i forbindelse med

tilrettelæggelsen af ansøgnings- og tilladelsesprocessen i relation til tekni-

ske og sikkerhedsmæssige anliggender.

Den foreslåede § 2 a, stk. 4, forudsættes ikke strafbelagt.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger og de specielle bemærkninger til lovforslagets § 2, nr. 8.

Til nr. 6

I den gældende kontinentalsokkellovs § 3 a, stk. 3, fremgår det, at § 4, stk.

2, og § 4 a også gælder for tilladelser efter § 3 a, stk. 1.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 3 a, stk. 3,

at ”§ 4 a” ændres til

”regler udstedt i medfør af § 4 a”.

Den foreslåede ændring i § 3 a, stk. 3, vil medføre, at regler udstedt i medfør

af den foreslåede § 4 a også gælder for tilladelser efter § 3 a, stk. 1.

Dette er en konsekvens som følge af den foreslåede ændring af § 4 a, som

fremover vil udgøre en bemyndigelse til at fastsætte regler i offshorekonse-

kvensvurderingsbekendtgørelsen. De regler som fremgår af § 4 a, vil frem-

over være placeret i offshorekonsekvensvurderingsbekendtgørelsen. Æn-

dringen vil derfor ikke få betydning for afgivelse af tilladelser efter § 3 a,

stk. 1.

UDKAST

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 2, nr.

Til nr. 7

Ifølge kontinentalsokkellovens § 4, stk. 2, 1. pkt., kan der fastsættes vilkår

for tilladelser til nedlæggelse af elkabler og rørledninger til transport af kul-

brinter på dansk kontinentalsokkelområde efter kontinentalsokkellovens §

4, stk. 1. Ifølge kontinentalsokkellovens § 3 a, stk. 3, finder § 4, stk. 2, 1.

pkt., også anvendelse for nedlæggelse af elkabler og rørledninger til trans-

port af kulbrinter på dansk søterritorium.

Hjemlen til at fastsætte vilkår er bredt formuleret og indeholder ikke en ud-

tømmende liste.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 4, stk. 2, 1. pkt.,

at der efter ”stk.

1” indsættes ”, herunder vilkår om eventuelle overvågningsforanstaltninger”

og af ændringen af

2. pkt.,

at der efter ”eksisterende kabler og rørledninger,”

indsættes ”for at undgå, forebygge eller begrænse og om muligt neutralisere

væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet”.

De foreslåede ændringer i § 4, stk. 2, 1. og 2. pkt., vil medføre, at hjemlen

til at fastsætte miljøvilkår præciseres.

Derved sikres, at der ikke opstår fortolkningstvivl om, hvorvidt der kan fast-

sættes vilkår om miljømæssige forhold i de pågældende tilladelser. Der er

tale om varetagelse af miljømæssige hensyn i bredere forstand. Disse vilkår

kan blandt andet vedrøre udstyr, program, udførelsesmåde og monitorering.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4.1 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 8

I den gældende kontinentalsokkelovs § 4 a, stk. 1 og 2, er der fastsat regler

for, hvornår der kan gives tilladelse til at nedlægge rørledninger omfattet §

4, stk. 1, når dette må antages at kunne påvirke udpegede internationale na-

turbeskyttelsesområder væsentligt. Det fremgår ydermere, i hvilke tilfælde,

der kan gives tilladelse, hvis der er tale om et internationalt naturbeskyttel-

sesområde med en prioriteret naturtype eller en prioriteret art, jf. § 4 a, stk.

3 og 4. Slutteligt fremgår der også regler om at fastsætte passende nødven-

dige kompensationsforanstaltninger, jf. § 4 a, stk. 5.

UDKAST

Det følger af den foreslåede ny affattelse af

§ 4 a,

at klima- energi- og for-

syningsministeren med henblik på gennemførelse af Det Europæiske Fæl-

lesskabs direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet fastsætter

regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser kan meddeles efter

§ 2, stk. 1, 1. pkt., § 2 a, stk. 1og § 4, stk. 1.

Den foreslåede ændring af § 4 a, vil medføre, at ministeren kan fastsætte

nærmere regler med henblik på gennemførelse af Det Europæiske Fælles-

skabs direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet, herunder reg-

ler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser eller godkendelser

omfattet af loven kan meddeles. Der vil med bestemmelsen kunne fastsættes

regler til gennemførelse af vurdering af projekters eventuelle påvirkning af

internationale naturbeskyttelsesområder, af beskyttede arters yngle- og ra-

steområder og af beskyttede plantearters levesteder.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil med bestemmelsen fastsætte

nærmere regler om indhold og omfang af vurderinger om projekters virk-

ninger på internationale beskyttelsesområder, ansøgning om og meddelelse

af tilladelser for de omfattede projekter, muligheden for at anmode om op-

lysninger eller foretage undersøgelser samt hvilke mindsteoplysninger og

undersøgelser, der er nødvendige for, at en vurdering af indvirkningen på

internationale naturbeskyttelsesområder kan foretages, underretning og hø-

ring af den berørte offentlighed og de berørte myndigheder og organisatio-

ner, herunder at høring kan ske udelukkende digitalt, vilkår, kompensations-

foranstaltninger samt om påbud og forbud.

Bestemmelsen er et udtryk for regelforenkling, da rammerne for habitat-

screening, habitatkonsekvensvurdering samt artsbeskyttelse, som følger af

habitatdirektivet, fremadrettet skal være implementeret ved en samlet be-

kendtgørelse, som det kendes fra andre sektorlove, for eksempel planloven,

havneloven og kystbeskyttelsesloven. Det er hensigten, at der vil blive fast-

sat nærmere bestemmelser om undtagelsesmuligheder samt fravigelser i det

omfang habitatdirektivet giver mulighed for fravigelser.

Reglerne forventes indsat i offshorekonsekvensvurderingsbekendtgørelsen,

jf. hertil også § 1 a, som bemyndiger ministeren til at fastsætte nærmere

regler, samt for så vidt angår elkabler i bekendtgørelse nr. 1476 af 13. de-

cember 2010 om konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbe-

skyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter ved projekter om etable-

ring m.v. af elproduktionsanlæg og elforsyningsnet på havet.

UDKAST

Ydermere vil bestemmelsen også udgøre bemyndigelse til at fastsætte regler

om indhentelse af udtalelse fra Miljøministeriet i forbindelse med, at der

træffes afgørelser i medfør af §§ 3 a – 4 c. Det forventes, at denne udmønt-

ning vil svare til den gældende offshorekonsekvensvurderingsbekendtgørel-

sens § 10.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.2.1. om naturbeskyt-

telsesdirektiverne.

Til nr. 9

Det følger af den gældende bestemmelse i kontinentalsokkellovens § 4 d,

stk. 1, at klima-, energi og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler

om indhold og omfang af vurderinger efter § 4 a, stk. 1, ansøgning om og

meddelelse af tilladelser, hvilke mindsteoplysninger og undersøgelser der er

nødvendige for at kunne foretage vurderinger efter § 4 a, stk. 1, vilkår ved

meddelelse af tilladelse efter §§ 3 a - 4 a, kompensationsforanstaltninger

vedrørende naturbeskyttelse samt om påbud. Af stk. 2 fremgår, at klima-,

energi- og forsyningsministeren kan fastsætte, at der, forinden der træffes

afgørelser i medfør af §§ 3 a – 4 c, skal indhentes en udtalelse fra miljø- og

fødevareministeren eller en styrelse, som miljø- og fødevareministeren har

bemyndiget hertil, vedrørende miljø- eller naturbeskyttelsesforhold.

Det foreslås, at

§ 4 d, stk. 1 og 2,

ophæves.

Bestemmelsen i § 4 d, stk. 1, vil fremadrettet være indeholdt i den nye be-

myndigelsesbestemmelse, som fremgår af den foreslåede § 4 a, og det for-

ventes, at der vil blive fastsat supplerende bestemmelser i overensstemmelse

med indholdet i § 4 d, stk. 1, i offshorekonsekvensvurderingsbekendtgørel-

sen.

Bemyndigelsen i § 4 d, stk. 2, er udmøntet i offshorekonsekvensvurderings-

bekendtgørelsens § 10. Bestemmelsen vil fremadrettet være indeholdt i den

nye bemyndigelsesbestemmelse, som fremgår af den foreslåede § 4 a.

Som følge af den foreslåede ophævelse, vil stk. 3 herefter bliver stk. 1.

Til nr. 10

Det fremgår af den gældende § 4 d, stk. 3, at klima-, energi- og forsynings-

ministeren kan fastsætte regler om opkrævning af betaling for udgifterne

ved myndighedernes sagsbehandling vedrørende §§ 3 a – 4 c og 4 e samt

offentliggørelsen efter § 4 a, stk. 1.

UDKAST

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 4 d, stk. 3,

som bliver stk. 1, at

”vedrørende §§ 3 a-4c og 4 e samt offentliggørelsen efter § 4 a, stk. 1” æn-

dres til ”, herunder tilsyn, vedrørende §§ 2 a og 3 a - 4 c”.

Den foreslående ændring i § 4 d, stk. 3, der bliver til stk. 1, vil medføre, at

klima-, energi- og forsyningsministeren gives adgang til fortsat at fastsætte

regler om opkrævning af betaling for udgifter til sagsbehandling, herunder

tilsyn vedrørende §§ 2 a og 3 a-4 c. Dette vil blandt andet omfatte udgifter

til myndighedernes sagsbehandling i forbindelse med tilladelser til forun-

dersøgelser til anlægsprojekter, der foreslås omfattet af den foreslåede be-

stemmelse i § 2 a.

Den foreslåede ændring vil endvidere medføre, at henvisningen til konti-

nentalsokkellovens § 4 e udgår, og at det præciseres, at myndighedernes

sagsbehandling omfatter tilsyn. Det har den konsekvens, at myndighedernes

sagsbehandling i forbindelse med tilladelser efter kontinentalsokkellovens

§ 2, stk. 1, 1. pkt., ikke vil være refusionsbelagt. Der henvises til afsnit 4 i

lovforslagets almindelige bemærkninger.

Bekendtgørelse nr. 661 af 1. juni 2018 om refusion af udgifter ved myndig-

hedernes sagsbehandling i forbindelse med kulbrinteaktiviteter m.v. er ud-

stedt i medfør af den gældende bestemmelse i § 4 d, stk. 3, og forventes

opdateret i forlængelse af lovens vedtagelse.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1, 3.2.2 og 5 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 11

Kontinentalsokkelloven indeholder ikke bestemmelser om tilsyn med tilla-

delser meddelt efter kontinentalsokkellovens § 2, stk. 1, 1. pkt.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 4 e, 1. pkt.,

at efter ”Tilsyn med”

indsættes ”tilladelse efter § 2, stk. 1, 1. pkt., og § 2 a, samt tilsyn med”.

Den foreslåede ændring i § 4 e, 1. pkt., vil medføre, at klima-, energi og

forsyningsministeren får eksplicit hjemmel til at føre tilsyn med tilladelser

meddelt efter § 2, stk. 1, 1 pkt., og efter den foreslåede bestemmelse i § 2 a,

jf. lovforslagets § 2, nr. 5.

Til nr. 12

UDKAST

Det fremgår af kontinentalsokkellovens § 6, stk. 1, at Grønlands selvstyre

udøver de beføjelser, der er fastsat i § 2 og §§ 4-4g, under iagttagelse af

reglerne i loven om mineralske råstoffer i Grønland.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 6, stk. 1, 2. pkt.,

at der efter ”§ 2”

indsættes ”, § 2 a”.

Den foreslåede ændring i § 6, stk. 1, vil medføre, at den særskilte hjemmel,

hvorefter ministeren kan meddele tilladelse til forundersøgelser på dansk

kontinentalsokkelområde, tillige vil gælde for Grønland, da forundersøgel-

ser tidligere er blevet meddelt efter § 2, stk. 1, 1. pkt., som Grønland for

nuværende udøver beføjelser efter.

Der er derfor alene tale om en konsekvensrettelse som følge af den ændring,

der foretages i kontinentalsokkelloven.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.2 og 3.2.4 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger samt de specielle bemærkninger til lovforslagets § 2, nr. 5.

Til nr. 13

Det fremgår af kontinentalsokkellovens § 6 a, stk. 1, at enhver med en væ-

sentlig og individuel interesse i en afgørelse kan klage til Energiklagenæv-

net over afgørelser truffet i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af

loven.

Ifølge kontinentalsokkellovens § 6 a, stk. 2, kan lokale og landsdækkende

foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur

og miljø, klage over de i stk. 1 angivne afgørelser. Det samme gælder for

lokale og landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres for-

mål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berør sådanne

interesser.

Det følger af den foreslåede ændring i

§ 6 a, stk. 2,

at ”kan klage over de i

stk. 1 angivne afgørelser. Det samme gælder for lokale og landsdækkende

foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige

rekreative interesser, når en afgørelse berører sådanne interesser” ændres til

” eller som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når

en afgørelse berører sådanne interesser, er klageberettigede, for så vidt angår

de miljømæssige forhold i afgørelser i henhold til § 2, stk. 1, § 2 a, stk. 1, §

3 a, stk. 1, og § 4, stk. 1, hvis afgørelserne tillige er omfattet af § 4 b, regler

UDKAST

udstedt i medfør af § 4 a eller lov om miljøvurdering af planer og program-

mer og af konkrete projekter (VVM)”.

Den foreslåede ændring i § 6 a, stk. 2, vil medføre, at lokale og landsdæk-

kende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af

natur og miljø, eller som efter deres formål varetager væsentlige rekreative

interesser, når en afgørelse berører sådanne interesser, er klageberettigede,

for så vidt angår de miljømæssige forhold i afgørelser i henhold til § 2, stk.

1, § 2 a, stk. 1, § 3 a, stk. 1, og § 4, stk. 1, hvis afgørelserne tillige er omfattet

af § 4 b, regler udstedt i medfør af § 4 a eller lov om miljøvurdering af planer

og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Den foreslåede ændring i § 6 a, stk. 2, vil medføre, at det præciseres, at

klageberettigelsen vedrører de miljømæssige forhold i afgørelser truffet i

medfør af § 2, stk. 1, og § 2 a, stk. 1, § 3 a, stk. 1, samt § 4, stk. 1. Dette vil

dog kun gælde, hvis afgørelserne tillige er omfattet af habitat- og miljøbe-

skyttelsesreglerne i § 4 b, regler udstedt i medfør af § 4 a eller miljøvurde-

ringsloven.

Ændringen vil medføre, at bestemmelsens ordlyd vil blive den samme som

i de foreslåede formuleringer i undergrundslovens § 37 a, stk. 3 og rørled-

ningslovens § 5 a, stk. 3.

Bestemmelsen gennemfører fortsat dele af Århuskonventionen af 25. juni

1998 om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser

samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, artikel 9. Med

den foreslåede ændring bliver det mere tydeligt af lovteksten, hvornår kla-

geadgangen finder anvendelse og bestemmelsens ordlyd vil fremadrettet

svare til den klageadgang for miljøorganisationer, som følger af både under-

grundsloven og rørledningsloven.

Der henvises til afsnit 3.4.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Det følger af den gældende kontinentalsokkellovens § 6 a, stk. 5, at en tilla-

delse ikke må udnyttes, før klagefristen er udløbet. Af stk. 6 fremgår det, at

klage over en tilladelse til et projekt omfattet af stk. 1, ikke har opsættende

virkning, medmindre Energiklagenævnet bestemmer andet.

Det foreslås, at

§ 6 a, stk. 5 og 6,

ophæves.

UDKAST

Den foreslåede ophævelse af § 6 a, stk. 5, vil medføre, at tilladelser ikke

længere vil være underlagt en stand still-periode på 4 uger. Det betyder, at

en virksomhed, der får en tilladelse, kan udnytte denne med det samme.

Som konsekvens af, at § 6 a, stk. 5, vil blive ophævet, vil § 6 a, stk. 6, til-

svarende blive ophævet. Det betyder, at Energiklagenævnet herefter ikke

skal tage stilling til opsættende virkning i forbindelse med klager over tilla-

delser.

Som følge af den foreslåede ophævelse, vil stk. 7-8 herefter blive stk. 5-6.

Der henvises til afsnit 3.4.2. i de almindelige bemærkninger.

Til § 3

Til nr. 1

Der findes ikke i den eksisterende undergrundslov regler, der eksplicit re-

gulerer afbrænding af kulbrinter. Det er imidlertid fast praksis, at anlæg ikke

godkendes efter undergrundslovens § 10, hvis anlæggene er indrettet på en

sådan måde, at rutinemæssig afbrænding af kulbrinter er nødvendigt. Øget

afbrænding af kulbrinter som følge af materielnedbrud på platforme eller

lignende medfører desuden, efter fast praksis, at afbrændingen af kulbrinter

skal begrænses hurtigst muligt. Rutinemæssig afbrænding af kulbrinter vil

således være i strid med forpligtelsen til en hensigtsmæssig og effektiv ud-

nyttelse af undergrunden, jf. undergrundslovens § 10, stk. 1.

Rutinemæssig afbrænding af kulbrinter tillades således i praksis ikke efter

den gældende undergrundslov. Der findes ikke anden eksplicit regulering af

afbrænding af kulbrinter.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 10 a, stk. 1,

at ministeren kan

fastsætte nærmere regler om afbrænding af kulbrinter, herunder et forbud

mod rutinemæssig afbrænding af kulbrinter.«.

Den foreslåede bestemmelsen vil medføre, at ministeren bemyndiges til at

fastsætte nærmere regler om afbrænding af kulbrinter, samt at indsætte et

eksplicit forbud mod rutinemæssig afbrænding af kulbrinter i disse regler.

Afbrænding af kulbrinter, der kan henføres til sikkerhedsmæssige formål

eller som skyldes planlagte vedligeholdelsesarbejder, materielnedbrud eller

lignende, vil fortsat være tilladt.

100

UDKAST

Ministeren vil blandt andet kunne fastsætte regler om afgræsningen af ruti-

nemæssig afbrænding af kulbrinter, over for andre former for afbrænding af

kulbrinter.

Reguleringen bør udformes på en måde, hvor det sikres, at tilsynsmyndig-

heden løbende får indsigt i, om der foregår rutinemæssig afbrænding af kul-

brinter i strid med reglerne, så tilsynsmyndigheden tidligt i forløbet kan tage

nødvendige tiltag for at bringe rutinemæssig afbrænding af kulbrinter til op-

hør tidligt i forløbet, jf. undergrundslovens § 25. Reglerne vil blive suppleret

af undergrundslovens § 26, stk. 5.

Endeligt forventes ministeren at fastsætte bestemmelser om straf, jf. under-

grundslovens § 38, stk. 2, vedrørende manglende overholdelse af de i be-

kendtgørelsen fastsatte regler om rutinemæssig afbrænding af kulbrinter og

om rapporteringsforpligtelser.

Bødeniveauet for overtrædelser af forbuddet mod rutinemæssig afbrænding

af kulbrinter bør tage udgangspunkt i den fortjeneste, som det pågældende

selskab måtte have opnået ved at foretage rutinemæssig afbrænding af kul-

brinter. Derudover bør der lægges vægt på, hvor stor en mængde kulbrinter,

der rutinemæssigt er blevet afbrændt. Gentagelsestilfælde bør ligeledes ud-

gøre en skærpende omstændighed.

Det bør ved vurderingen af en eventuel overtrædelse af rapporteringsfor-

pligtelsen indgå som et skærpende element, såfremt selskaberne med fortsæt

eller ved grov uagtsomhed har fejlkategoriseret rutinemæssig afbrænding af

kulbrinter, som anden form for afbrænding, for at undgå straf i forbindelse

med deres rapportering. Gentagelsestilfælde bør ligeledes udgøre en skær-

pende omstændighed.

Til nr. 2

I den gældende undergrundslovs § 28 a, stk. 1 og 3, er der fastsat regler for,

hvornår der kan gives tilladelse og godkendelse vedrørende projekter på

havområdet omfattet af undergrundsloven, når disse må antages at kunne

påvirke internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt. I sådanne til-

fælde, skal ansøger meddele alle oplysninger, der er nødvendige for behand-

lingen af ansøgningen, jf. § 28 a, stk. 2. Det fremgår ydermere, i hvilke til-

fælde, der kan gives tilladelse, hvis der er tale om et internationalt naturbe-

skyttelsesområde med en prioriteret naturtype eller en prioriteret art, jf. § 28

101

UDKAST

a, stk. 4 og 5. Slutteligt fremgår der også regler om at fastsætte passende

nødvendige kompensationsforanstaltninger, jf. § 28 a, stk. 6.

Det følger af den foreslående ny affattelse af

§ 28 a,

at klima-, energi- og

forsyningsministeren med henblik på gennemførelse af Det Europæiske

Fællesskabs direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet fastsæt-

ter regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser eller godken-

delser kan meddeles efter § 10, stk. 2 og 3, § 17, stk. 1, § 23 d, stk. 2 og 4,

§ 23 k, stk. 1, § 23 u, stk. 1, og § 28, stk. 1 og 3.

Den foreslåede ændring i § 28 a, vil medføre, at ministeren fastsætter nær-

mere regler med henblik på gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs

direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet, herunder regler om,

i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser eller godkendelser omfattet

af loven kan meddeles. Der vil med bestemmelsen blive fastsat regler om

gennemførelse af vurdering af projekters eventuelle påvirkning af internati-

onale naturbeskyttelsesområder, af beskyttede arters yngle- og rasteområder

og af beskyttede plantearters levesteder.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil med bestemmelsen kunne fast-

sætte nærmere regler om indhold og omfang af vurderinger om projekters

virkninger på internationale beskyttelsesområder, ansøgning om og medde-

lelse af tilladelser og godkendelser for de omfattede projekter, muligheden

for at anmode om oplysninger eller foretage undersøgelser samt hvilke

mindsteoplysninger og undersøgelser, der er nødvendige for, at en vurdering

af indvirkningen på internationale naturbeskyttelsesområder kan foretages,

underretning og høring af den berørte offentlighed og de berørte myndighe-

der og organisationer, herunder at høring kan ske udelukkende digitalt, vil-

kår, kompensationsforanstaltninger samt om påbud.

Bestemmelsen er et udtryk for regelforenkling, da rammerne for habitat-

screening, habitatkonsekvensvurdering samt artsbeskyttelse, som følger af

habitatdirektivet, fremadrettet skal være implementeret ved en samlet be-

kendtgørelse, som det kendes fra andre sektorlove, for eksempel planloven,

havneloven og kystbeskyttelsesloven. Det er hensigten, at der vil blive fast-

sat nærmere bestemmelser om undtagelsesmuligheder samt fravigelser i det

omfang habitatdirektivet giver mulighed for fravigelser.

Ydermere vil bestemmelsen også udgøre bemyndigelse til at fastsætte regler

om indhentelse af udtalelse fra Miljøministeriet i forbindelse med, at der

102

UDKAST

træffes afgørelser efter undergrundsloven. Det forventes, at denne udmønt-

ning vil svare til den gældende offshorekonsekvensvurderingsbekendtgørel-

sens § 10.

Reglerne forventes indsat i offshorekonsekvensvurderingsbekendtgørelsen,

jf. hertil også § 2 a, som bemyndiger ministeren til at fastsætte nærmere

regler.

Til nr. 3

Det fremgår af den gældende undergrundslovs § 28 c, stk. 1, at klima-,

energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om indhold og

omfang af vurderinger efter § 28 a, stk. 1, ansøgninger om og meddelelse af

tilladelser og godkendelser for de omfattede projekter, hvilke mindsteoplys-

ninger og undersøgelser, der er nødvendige for, at en vurdering af indvirk-

ningen på internationale naturbeskyttelsesområder kan foretages, underret-

ning og høring af den berørte offentlighed og de berørte myndigheder og

organisationer vedrørende vurderinger efter § 28 a, stk. 1, vilkår, kompen-

sationsforanstaltninger samt om påbud. Ydermere fremgår det af § 28 c, stk.

2, at ministeren kan fastsætte regler for, at der skal indhentes en udtalelse

for miljøministeren vedrørende miljø- og naturbeskyttelsesforhold inden der

træffes afgørelser i medfør af § 26, stk. 2 og §§ 28 a og b.

Det foreslås, at

§ 28 c

ophæves.

Bestemmelsen i § 28 c, vil fremadrettet være indeholdt i den nye bemyndi-

gelsesbestemmelse, som fremgår af den foreslåede § 28 a, og det forventes,

at der vil blive fastsat supplerende bestemmelser i overensstemmelse med

indholdet i § 28 c i offshorekonsekvensvurderingsbekendtgørelsen.

Bemyndigelsen i § 28 c, stk. 2, er udmøntet i offshorekonsekvensvurde-

ringsbekendtgørelsens § 10. Bestemmelsen vil fremadrettet være indeholdt

i den nye bemyndigelsesbestemmelse, som fremgår af den foreslåede § 28

Til nr. 4

Undergrundsloven indeholder ikke særskilte bestemmelser om fastsættelse

af miljøvilkår i godkendelser eller tilladelser meddelt efter undergrundslo-

ven.

103

UDKAST

I 2017 blev der vedtaget en ny miljøvurderingslov, hvorefter bestemmel-

serne om miljøvurdering af konkrete projekter i undergrundsloven, konti-

nentalsokkelloven, og den dagældende VVM-bekendtgørelse blev ophævet,

herunder hjemlen til at fastsætte miljøvilkår som følge af en miljøvurde-

ringsproces.

Undergrundslovens § 10, stk. 2 og 3, § 17, stk. 1, § 23 d, stk. 2 og 4, § 23 k,

stk. 1, § 23 u, stk. 1, og § 28, stk. 1 og 3 giver adgang til at fastsætte vilkår,

som er knyttet til meddelelse af tilladelse og godkendelser til projekter. De

er bredt formulerede og indeholder ikke en udtømmende liste over mulige

vilkår.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 28 e,

at der i tilladelser eller

godkendelser efter § 10, stk. 2 og 3, § 17, stk. 1, § 23 d, stk. 2 og 4, § 23 k,

stk. 1, § 23 u, stk. 1, og § 28, stk. 1 og 3, kan fastsættes miljømæssige be-

tingelser og vilkår for at undgå, forebygge eller begrænse og om muligt neu-

tralisere væsentlige skadelige indvirkninger på miljø. Der kan ligeledes fast-

sættes betingelser og vilkår om eventuelle overvågningsforanstaltninger.

Den foreslåede bestemmelse i § 28 e vil medføre, at der indsættes en klar

hjemmel til at fastsætte miljømæssige vilkår og betingelser i tilladelser eller

godkendelser efter de nævnte bestemmelser.

Den foreslåede bestemmelse vil dermed medføre en varetagelse af miljø-

mæssige hensyn i bredere forstand. Disse vilkår kan blandt andet vedrøre

udstyr, program, udførelsesmåde og monitorering.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4.1 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 5

Det følger af den gældende undergrundslovs § 32 a, stk. 5, at rettighedsha-

vere og ejere af anlæg og installationer m.v. etableret i medfør af lov om

etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat,

jf. lovbekendtgørelse nr. 277 af 25. marts 2014, skal fremsende afviklings-

planer, for så vidt angår anlæg i Nordsøen og indtil første terminal på land.

Afviklingsplanerne skal godkendes af klima-, energi- og forsyningsministe-

ren, som kan fremsætte vilkår for godkendelsen.

Det foreslås, at

§ 32 a, stk. 5,

ophæves.

104

UDKAST

Ophævelsen af § 32 a, stk. 5, vil medføre, at man ikke kan pålægge ejeren

af rørledningen at skulle efterleve reglerne i undergrundsloven om afvik-

lingsplaner, da ejeren af rørledningen ikke kan sammenlignes med en rettig-

hedshaver efter undergrundsloven.

Som følge af den foreslåede ophævelse, vil stk. 6 og 7 herefter blive til stk.

5 og 6.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.1.2.2. og de speci-

elle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 7.

Til nr. 6

Det følger af den gældende undergrundslovs § 37 a, stk. 3, 1. pkt., at lokale

og landsdækkende foreninger eller organisationer, der som hovedformål har

beskyttelse af natur og miljø, eller som efter deres formål varetager væsent-

lige rekreative interesser, når en afgørelse berører sådanne interesser, er kla-

geberettigede, for så vidt angår de miljømæssige forhold i afgørelser i hen-

hold til §§ 10, 17, 23 d, 23 u, 28 eller tilladelser til geologisk lagring af CO

på under 100 kt med henblik på forskning, udvikling eller afprøvning af nye

produkter eller processer, hvis afgørelserne eller tilladelsen tillige er omfat-

tet af § 28 a, § 28 b eller lov om miljøvurdering af planer og programmer og

af konkrete projekter (VVM).

Det følger af den foreslåede ændring i

§ 37 a, stk. 3, 1. pkt.,

at ”§ 28 a, 28 b

eller” ændres til ”§ 28 b, regler udstedt i medfør af § 28 a eller af”.

Den foreslåede ændring i § 37 a, stk. 3, 1. pkt., vil medføre, at klagemulig-

heden for lokale og landsdækkende foreninger eller organisationer, der som

hovedformål har beskyttelse af natur og miljø, eller som efter deres formål

varetager sådanne interesser, udvides således, at disse foreninger nu også

kan klage, hvis afgørelser efter §§ 10, 17, 23 d, 23 u, 28 eller tilladelser til

geologisk lagring af CO

på under 100 kt med henblik på forskning, udvik-

ling eller afprøvning af nye produkter eller processer, tillige er omfattet af

regler udstedt i medfør af den foreslåede § 28 a, som vil fremgå af offshore-

konsekvensvurderingsbekendtgørelsen.

Det betyder, at klageadgangen for lokale og landsdækkende foreninger og

organisationer bliver udvidet til også at omfatte muligheden for at klage over

væsentlighedsvurderinger. Dermed sker der en tilpasning i forhold til, hvad

der er sædvanligt på andre ressortområder.

105

UDKAST

Ændringen er en konsekvens af de foreslåede ændringer i lovforslagets § 3,

nr. 2.

Bestemmelsen gennemfører fortsat dele af Århuskonventionen af 25. juni

1998 om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser

samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, artikel 9.

Det forventes ikke, at den udvidede klageadgang, vil hverken medføre flere

eller færre klager til Energiklagenævnet.

Der henvises til afsnit 3.4.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det følger af den gældende undergrundslovs § 37 a, stk. 5, at tilladelser i

henhold til §§ 10, 17, 23 d, 23 u og 28 eller regler udstedt i medfør af § 23

x, hvor tilladelsen tillige er omfattet af § 28 a, § 28 b eller miljøvurderings-

loven, ikke må udnyttes, før klagefristen er udløbet. Af stk. 6 fremgår det,

at klage over en tilladelse til et projekt omfattet af stk. 5, ikke har opsættende

virkning, medmindre Energiklagenævnet bestemmer andet.

Det foreslås, at

§ 37 a, stk. 5 og 6,

ophæves.

Den foreslåede ophævelse af § 37 a, stk. 5, vil medføre, at tilladelser i hen-

hold til §§ 10, 17, 23 d, 23 u og 28 eller regler udstedt i medfør af § 23 x,

hvor tilladelsen tillige er omfattet af § 28 a, § 28 b eller miljøvurderingslo-

ven, ikke længere vil være underlagt en stand still-periode. Det betyder, at

en virksomhed, der får en tilladelse efter undergrundslovens §§ 10, 17, 23

d, 23 u og 28 eller regler udstedt i medfør af § 23 x, hvor tilladelsen tillige

er omfattet af § 28 a, § 28 b eller miljøvurderingsloven, kan udnytte denne

med det samme.

Som konsekvens af, at § 37 a, stk. 5, vil blive ophævet, vil § 37 a, stk. 6,

også blive ophævet. Det betyder, at Energiklagenævnet herefter ikke skal

tage stilling til opsættende virkning i forbindelse med klager over tilladelser

omfattet af stk. 5, hvor tilladelsen tillige er omfattet af miljøvurderingslo-

ven.

Som følge af den foreslåede ophævelse, vil stk. 7 herefter blive stk. 5.

Der henvises til afsnit 3.4.2. i de almindelige bemærkninger.

106

UDKAST

Til § 4

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. juli 2023.

Med den foreslåede bestemmelse i

stk. 2,

fastsættes, at regler fastsat i med-

før af § 4 d, stk. 3 i lov om kontinentalsoklen og visse rørledningsanlæg på

søterritoriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1189 af 21. september 2018, samt §

28 c i medfør af lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 1533 af 16. december 2019 som ændret ved lov nr. 803 af 7. juni

2022, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i

medfør af lov om kontinentalsoklen og visse rørledningsanlæg på søterrito-

riet, § 4 a eller lov om Danmarks undergrund § 28 a.

Bemyndigelsesbestemmelsen i § 4 d, stk. 3, videreføres, men vil fremadret-

tet fremgå af § 4 d, som en konsekvens af, at § 4 d, stk. 1 og 2, ophæves.

Der er fastsat regler med hjemmel i den hidtil gældende § 4 d, stk. 3, i be-

kendtgørelse nr. 661 af 1. juni 2018 om refusion af udgifter ved myndighe-

dernes sagsbehandling i forbindelse med kulbrinteaktiviteter m.v. Bestem-

melsen i det foreslåede stk. 4 fastsætter, at bekendtgørelsen fortsat har gyl-

dighed, selvom bemyndigelsesbestemmelsen er blevet rykket.

Tilsvarende gør sig gældende for undergrundslovens § 28 c, der foreslås

ophævet. Offshorekonsekvensvurderingsbekendtgørelsen er udstedt i med-

før af § 28 c. Den foreslåede overgangsbestemmelse i stk. 3 fastsætter, at

offshorekonsekvensvurderingsbekendtgørelsen fortsat har gyldighed, indtil

den ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af den foreslåede

nye § 28 a i undergrundsloven.

Til § 5

Den eksisterende rørledningslov og undergrundslov gælder ikke for Færø-

erne og Grønland.

Det foreslås i

stk. 1,

at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, jf.

dog stk. 2.

Da den eksisterende rørledningslov og undergrundslov ikke gælder for Fæ-

røerne og Grønland, vil lovens §§ 1 og 3, derfor heller ikke skulle gælde for

Færøerne og Grønland.

107

UDKAST

Den eksisterende kontinentalsokkelov gælder ikke for Færøerne og lovens

§ 2, skal derfor heller ikke gælde for Færøerne. Den eksisterende kontinen-

talsokkellov gælder derimod for Grønland.

Det foreslås i

stk. 2,

at lovens § 2, nr. 4-12 ved kongelig anordning kan sæt-

tes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold til-

siger.

Det fremgår af kontinentalsokkellovens § 6, stk. 1, at Grønlands selvstyre

udøver de beføjelser, der er fastsat i § 2 og §§ 4-4g, under iagttagelse af

reglerne i loven om mineralske råstoffer i Grønland. Da lovens § 2, nr. 4-12

ændrer i disse bestemmelser, skal ændringerne kunne sættes i kraft for Grøn-

land ved kongelig anordning.

For uddybning heraf henvises til afsnit 3.4.2. i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

108

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om etablering og benyttelse

af en rørledning til transport af rå-

olie og kondensat, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 807 af 13. august 2019,

foretages følgende ændringer:

Fodnoten

til loven titel indsæt-

tes: »1) Loven indeholder bestem-

melser, der gennemfører dele af Rå-

dets direktiv 92/43/EØF af 21. maj

1992 om bevaring af naturtyper

samt vilde dyr og planter, EF-Ti-

dende 1992, nr. L 206, side 7, som

ændret senest ved Rådets direktiv

2013/17/EU af 13. maj 2013 om til-

pasning af visse direktiver vedrø-

rende miljø på grund af Republik-

ken Kroatiens tiltrædelse, EU-Ti-

dende 2013, nr. L 158, side 193 og

dele af Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2009/147/EF af 30.

november 2009 om beskyttelse af

vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L

20, side 7, som ændret senest ved

Europa-Parlamentets og Rådets

forordning nr. 1010/2019/EU af 5.

juni 2019 om tilpasning af rappor-

teringsforpligtelser inden for miljø-

lovgivning og om ændring af Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EF) nr. 166/2006 og (EU)

nr. 995/2010, Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2002/49/EF,

2004/35/EF,

2007/2/EF,

109

UDKAST

2009/147/EF og 2010/63/EU, Rå-

dets forordning (EF) nr. 338/97 og

(EF) nr. 2173/2005, Rådets direktiv

86/278/EØF, EU-Tidende 2019, nr.

L 170, side 115, og dele Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv

2008/99/EF af 19. november 2008

om strafferetlig beskyttelse af mil-

jøet, EU-Tidende 2008, nr. L 328,

side 28.«

§ 1. ---

Stk. 1-2.

---

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan fastsætte reg-

ler om driften af rørledningen og

separationsfaciliteter m.v. og udø-

ver gennem Energistyrelsen tilsyn

med virksomheden.

§ 1, stk. 3,

ændres »og udøver

gennem Energistyrelsen tilsyn med

virksomheden« til: »og fører tilsyn

med virksomheden samt med over-

holdelse af bestemmelserne i denne

lov, herunder med, at regler, vilkår

og betingelser fastsat i medfør af lo-

ven overholdes«.

Efter § 1 indsættes:

»§

1 a.

Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan fastsætte reg-

ler med henblik på at gennemføre

eller anvende internationale kon-

ventioner og EU-regler om forhold,

der er omfattet af denne lov, herun-

der forordninger, direktiver og be-

slutninger om naturbeskyttelse på

dansk kontinentalsokkel, dansk

eksklusiv økonomisk zone og

dansk søterritorium.«

§ 2.

---

Stk. 2-5. ---

I § 2 indsættes som

stk. 6:

»Stk. 6. Aftaler om driften af anlæg

omfattet af § 1, stk. 1, eller dele

heraf, kan ikke indgås, før klima-,

energi- og forsyningsministeren har

110

UDKAST

godkendt disse. Ministeren kan

fastsætte vilkår for godkendelsen.«

§ 2 a.

En ansøgning om tilla-

§ 2 a, stk. 1, 2. pkt.,

ændres

delse efter § 1, stk. 2, skal være bi-

»DONG

Oil Pipe A/S« til:

»eje-

lagt en plan for separationsfacilite- ren«.

terne og deres drift. Tilladelsen skal

være meddelt af klima-, energi- og

forsyningsministeren, jf. § 1, stk. 2,

inden DONG Oil Pipe A/S indhen-

ter tilbud på etablering og drift af

faciliteterne. Klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte

vilkår for tilladelsen.

Stk. 2-4. ---

Efter § 2 b indsættes:

»§

2 c.

Ejeren er forpligtet til at

sikre, at råolietransportsystemet, jf.

§ 1, stk. 1 og 2, til enhver tid er ind-

rettet på en måde, så transport- og

anlægspligten, jf. § 2, stk. 2, vareta-

ges på en hensigtsmæssig og effek-

tiv måde, og at mængderne og kva-

liteten af den transporterede råolie

og kondensat kan opgøres korrekt

til brug for måling af kulbrinter.

Stk. 2.

Lever råolietransportsyste-

met ikke op til kravene i stk. 1, kan

klima-, energi- og forsyningsmini-

steren meddele påbud til ejeren om

at foretage ændringer af råolietrans-

portsystemet eller driften heraf, så

pligten i stk. 1 opfyldes.«

Efter § 3 c indsættes:

»§

3 d.

Forundersøgelser af hav-

bunden med henblik på etablering

af nye anlæg eller ændring af eksi-

sterende anlæg omfattet af § 1, stk.

1, må kun foretages efter forudgå-

ende godkendelse fra klima-,

energi- og forsyningsministeren.

111

UDKAST

Stk. 2.

Funktionaliteten og ud-

formningen af nye anlæg og af æn-

dringer af eksisterende anlæg om-

fattet af § 1, stk. 1 og 2, skal god-

kendes af klima-, energi- og forsy-

ningsministeren, inden disse iværk-

sættes. Ministeren kan i forbindelse

med godkendelsen fastsætte betin-

gelser og vilkår.

Stk. 3.

Når etablering af nye an-

læg, ændringer af eksisterende an-

læg og arbejder forbundet med drif-

ten af råolietransportsystemet fore-

tages på havområdet, skal disse

godkendes af klima-, energi- og

forsyningsministeren, inden etable-

ringen, ændringen eller arbejderne

må påbegyndes.

Stk. 4.

Ved godkendelse efter

stk. 1 og 3 kan ministeren i afgørel-

sen fastsætte de miljømæssige be-

tingelser og vilkår, der er påkræ-

vede for at undgå, forebygge eller

begrænse og om muligt neutralisere

væsentlige skadelige indvirkninger

på natur og miljø. Der kan ligeledes

fastsættes betingelser og vilkår om

eventuelle overvågningsforanstalt-

ninger. Ministeren kan desuden

fastsætte andre betingelser og vil-

kår, herunder vilkår vedrørende

rørledningens påvirkning af mulig-

hederne for udforskning af soklen,

udnyttelse af dens naturforekom-

ster, ejerens tilsyn med og vedlige-

hold af rørledningen, fjernelse af

anlæg, reetablering af havbunden

efter afvikling, og hensynet til tred-

jemands rørledninger eller andet

udstyr tilhørende tredjemand.

112

UDKAST

§ 3 e.

Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan kræve, at de

dele af rørledningen med tilhørende

pumpe- og terminalfaciliteter, jf. §

1, stk. 1, der er etableret på havom-

rådet, afvikles, når de pågældende

dele er taget ud af drift.

Stk. 2.

Ministeren kan fastsætte

tidspunktet for afvikling efter stk. 1

efter forudgående forhandling med

ejeren og brugerne.

§ 3 f.

Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren fastsætter med

henblik på gennemførelse af Det

Europæiske Fællesskabs direktiver

og beslutninger på naturbeskyttel-

sesområdet regler om, i hvilke til-

fælde og på hvilke vilkår tilladelser

eller godkendelser kan meddeles

efter § 3 d, stk. 1 og 3.

§ 3 g.

Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren træffer i forbin-

delse med tilladelse eller godken-

delse af projekter efter § 3 d, stk. 1

og 3, passende foranstaltninger,

herunder ved fastsættelse af vilkår

eller meddelelse af påbud eller for-

bud, for at undgå forringelse af na-

turtyperne og levestederne for ar-

terne i internationale naturbeskyt-

telsesområder samt forstyrrelser af

de arter, som områderne er udpeget

for, hvis disse forstyrrelser har be-

tydelige konsekvenser for målsæt-

ningerne

Rådets

direktiv

92/43/EØF af 21. maj 1992 om be-

varing af naturtyper samt vilde dyr

og planter med senere ændringer

(habitatdirektivet).

113

UDKAST

Efter § 4 indsættes:

»§

4 a.

Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan i forbindelse

med behandling af sager, udøvelse

af tilsyn eller overvågning af virk-

somhed omfattet af denne lov ind-

hente oplysninger, som er nødven-

dige for varetagelsen af disse opga-

ver, hos ejeren, brugerne eller andre

rettighedshavere omfattet af loven.

Stk. 2.

Ejeren, brugerne og andre

rettighedshavere skal meddele alle

oplysninger om miljø- og naturbe-

skyttelsesforhold, som er nødven-

dige for klima-, energi- og forsy-

ningsministerens tilsyn med deres

virksomhed efter denne lov. Mini-

steren kan i forbindelse med tilsy-

net pålægge ejeren, brugerne eller

andre rettighedshaver at meddele

oplysninger om eller foretage un-

dersøgelser af nærmere bestemte

forhold vedrørende naturbeskyt-

telse.

Stk. 3.

Repræsentanter for tilsy-

net har adgang til at overvære mø-

der i relevante samarbejdsorganer

mellem ejeren og brugerne. Tilsy-

net skal indkaldes med samme var-

sel og have samme materiale, her-

under mødereferater, som de øvrige

deltagere.

§ 4 b.

Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan meddele for-

bud og påbud om overholdelse af

loven eller af regler, vilkår og be-

tingelser fastsat i medfør heraf.«

§ 5 a. ---

Stk. 1-2. ---

114

UDKAST

Stk. 3.

Endvidere er lokale og

landsdækkende foreninger eller or-

ganisationer, der som hovedformål

har beskyttelse af natur og miljø, el-

ler som efter deres formål varetager

væsentlige rekreative interesser,

når en afgørelse berører sådanne in-

teresser, klageberettigede, for så

vidt angår miljømæssige forhold i

afgørelser i henhold til § 1, stk. 2,

hvis afgørelserne tillige er omfattet

af lov om miljøvurdering af planer

og programmer og af konkrete pro-

jekter (VVM).

Stk. 4. ---

§ 5 a, stk. 3,

ændres »§ 1, stk.

2« til: »§ 3 d, stk. 1 og 3« og efter

»er omfattet af« indsættes: »§ 3 g,

regler udstedt i medfør af § 3 f el-

ler«.

Stk. 5.

Tilladelser efter § 1, stk.

10.

§ 5 a, stk. 5 og 6,

ophæves.

2, hvor tilladelsen tillige er omfattet Stk. 7-8 bliver herefter stk. 5-6.

af lov om miljøvurdering af planer

og programmer og af konkrete pro-

jekter (VVM), må ikke udnyttes,

før klagefristen er udløbet.

Stk. 6.

Klage over en tilladelse til

et projekt omfattet af stk. 5 har ikke

opsættende virkning, medmindre

Energiklagenævnet bestemmer an-

det.

Stk. 7-8. ---

11.

Efter § 5 b indsættes:

»§

5 c.

Medmindre højere straf

er forskyldt efter anden lovgivning,

straffes med bøde den, der

1) tilsidesætter vilkår eller betin-

gelser for en tilladelse eller god-

kendelse efter lovens § 2, stk. 5

og 6, § 2 a, stk. 1, § 3 b, § 3 d,

stk. 2 og 4, og § 3 g eller

115

UDKAST

2) undlader at efterkomme et på-

bud eller forbud, der er udstedt i

henhold til lovens § 2 c, stk. 2, §

3 g og § 4 b.

Stk. 2.

I regler, som udstedes i

medfør af loven, kan der fastsættes

bødestraf for overtrædelse af reg-

lerne eller vilkår, betingelser, på-

bud eller forbud fastsat i medfør af

reglerne.

Stk. 3.

Der kan pålægges selska-

ber m.v. (juridiske personer) straf-

ansvar efter reglerne i straffelovens

5. kapitel.«

12.

Efter § 6, stk. 2 indsættes:

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan efter forelæg-

gelse af et af Folketinget nedsat ud-

valg fastsætte regler om tidspunktet

for ophævelse af lov nr. 291 af 10.

juni 1981 om etablering og benyt-

telse af en rørledning til transport af

råolie og kondensat, og kan herun-

der fastsætte, at dele af loven ophæ-

ves på forskellige tidspunkter.

§2

I lov om kontinentalsoklen og visse

rørledningsanlæg på søterritoriet,

jf. lovbekendtgørelse nr. 1189 af

21. september 2018, foretages føl-

gende ændringer:

Lov om kontinentalsoklen og visse

I lovens

titel

ændres »rørled-

rørledningsanlæg på søterritoriet

ningsanlæg« til: »aktiviteter«.

1) Loven indeholder bestemmelser,

der gennemfører dele af Rådets di-

rektiv 92/43/EØF af 21. maj 1992,

(EF-Tidende 1992 nr. L 206, side

Fodnoten

til lovens titel affattes

således: Loven indeholder bestem-

melser, der gennemfører dele af Rå-

dets direktiv 92/43/EØF af 21. maj

116

UDKAST

1992 om bevaring af naturtyper

samt vilde dyr og planter, EF-Ti-

dende 1992, nr. L 206, side 7, som

ændret senest ved Rådets direktiv

2013/17/EU af 13. maj 2013 om til-

pasning af visse direktiver vedrø-

rende miljø på grund af Republik-

ken Kroatiens tiltrædelse, EU-Ti-

dende 2013, nr. L 158, side 193,

dele af Europa- Parlamentets og

Rådets direktiv 2014/52/EU af 16.

april 2014 om ændring af direktiv

2011/92/EU af 13. december 2011

om vurdering af visse offentlige og

private projekters indvirkning på

miljøet, EU-Tidende 2014, nr. L

124, side 1, og dele af Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv

2009/147/EF af 30. november 2009

om beskyttelse af vilde fugle, EU-

Tidende 2010, nr. L 20, side 7, som

ændret senest ved Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning nr.

1010/2019/EU af 5. juni 2019 om

tilpasning af rapporteringsforplig-

telser inden for miljølovgivning og

om ændring af Europa-Parlamen-

tets og Rådets forordning (EF) nr.

166/2006 og (EU) nr. 995/2010,

Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv 2002/49/EF, 2004/35/EF,

2007/2/EF,

2009/147/EF

2010/63/EU, Rådets forordning

(EF) nr. 338/97 og (EF) nr.

2173/2005 og Rådets direktiv

86/278/EØF, EU-Tidende 2019, nr.

L 170, side 115.«

§ 1 a.

Energi- forsynings- og kli-

§ 1 a

indsættes efter »dansk

maministeren fastsætter regler eller kontinentalsokkelområde«:

»og

træffer bestemmelser med henblik dansk søterritorium«.

117

7), som ændret senest ved Europa-

Parlamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 1882/2003 af 29. septem-

ber 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L

284, side 1), dele af Rådets direktiv

85/337/EØF af 27. juni 1985, (EF-

Tidende 1985 nr. L 175, side 40),

som ændret senest ved Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv

2003/35/EF af 26. maj 2003, (EU-

Tidende 2003 nr. L 156, side 17),

og dele af Rådets direktiv

79/409/EØF af 2. april 1979, (EF-

Tidende 1979 nr. L 103, side 1),

som ændret senest ved Rådets for-

ordning (EF) nr. 807/2003 af 14.

april 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L

122, side 36).

UDKAST

på at gennemføre eller anvende in-

ternationale konventioner og EU-

regler om forhold, der er omfattet af

denne lov, herunder forordninger,

direktiver og beslutninger om na-

turbeskyttelse på dansk kontinen-

talsokkelområde.

§ 2. ---

Stk. 2. ---

I § 2 indsættes som

stk. 3:

»Stk.

Tilladelser efter stk. 1, 1.

pkt., kan også meddeles på dansk

søterritorium, hvis dette ikke er re-

guleret i anden lovgivning.

Efter § 2 indsættes:

»§

2 a.

Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan meddele tilla-

delse til gennemførelse af forunder-

søgelser med henblik på senere

etablering af elkabler eller rørled-

ninger til transport af kulbrinter på

dansk kontinentalsokkelområde og

på dansk søterritorium.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan fastsætte vil-

kår for tilladelsen efter stk. 1, her-

under om de forhold der skal under-

søges, om forundersøgelsernes for-

løb og tidsrum samt om overhol-

delse af miljø- og sikkerhedskrav.

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan pålægge ansø-

gere af tilladelser efter stk. 1, at

meddele alle oplysninger, der er

nødvendige for behandlingen af an-

søgningen samt for tilsynet med til-

ladelsen. Ministeren kan i den for-

bindelse pålægge ansøgeren at fore-

tage undersøgelser af nærmere be-

stemt indhold.

118

UDKAST

Stk. 4.

Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan fastsætte nær-

mere regler om krav til ansøgninger

og tilladelser efter stk. 1.«

§ 3 a.

---

Stk. 2. ---

Stk. 3.

§ 4, stk. 2, og § 4 a gælder

§ 3 a, stk. 3,

ændres »§ 4 a« til:

også for tilladelser efter stk. 1.

»regler udstedt i medfør af § 4 a«.

Stk. 4.

---

§ 4. ---

Stk. 2.

Der kan fastsættes vilkår

for tilladelser efter stk. 1. Vilkårene

stilles under hensyntagen til ud-

forskning af soklen, udnyttelse af

dens naturforekomster, forebyg-

gelse og begrænsning af forurening

fra rørledninger, muligheden for at

kunne reparere eksisterende kabler

og rørledninger samt for at undgå

forringelse af naturtyperne og leve-

stederne for arterne i udpegede in-

ternationale naturbeskyttelsesom-

råder og forstyrrelse af de arter, for

hvilke områderne er udpeget.

§ 4 a.

Tilladelse til at nedlægge

rørledninger omfattet af § 4, stk. 1,

der må antages at kunne påvirke ud-

pegede internationale naturbeskyt-

telsesområder væsentligt, kan kun

meddeles på baggrund af en vurde-

ring af projektets virkninger på lo-

kaliteten under hensyn til beva-

ringsmålsætningerne for denne.

Hvis energi-, forsynings- og klima-

ministeren anser det for nødven-

digt, skal offentligheden høres om

§ 4, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes ef-

ter »stk. 1«: », herunder vilkår om

eventuelle overvågningsforanstalt-

ninger« og i

2. pkt.,

indsættes efter

»eksisterende kabler og rørlednin-

ger,«: »for at undgå, forebygge el-

ler begrænse og om muligt neutra-

lisere væsentlige skadelige indvirk-

ninger på miljøet«.

§ 4 a

affattes således:

»§

4 a.

Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren fastsætter med

henblik på gennemførelse af Det

Europæiske Fællesskabs direktiver

og beslutninger på naturbeskyttel-

sesområdet regler om, i hvilke til-

fælde og på hvilke vilkår tilladelser

kan meddeles efter § 2, stk. 1, 1.

pkt., § 2 a, stk. 1, § 3 a, stk. 1, og §

4, stk. 1.«

119

UDKAST

vurderingen af virkningerne på lo-

kaliteten, inden tilladelsen medde-

les.

Stk. 1-5. ---

§ 4 d.

Energi-, forsynings- og

§ 4 d, stk. 1 og 2,

ophæves.

klimaministeren fastsætter nær-

mere regler om indhold og omfang

af vurderinger efter § 4 a, stk. 1, an-

søgning om og meddelelse af tilla-

delser, hvilke mindsteoplysninger

og undersøgelser der er nødvendige

for at kunne foretage vurderinger

efter § 4 a, stk. 1, vilkår ved med-

delelse af tilladelse efter §§ 3 a-4 a,

kompensationsforanstaltninger

vedrørende naturbeskyttelse samt

om påbud.

Stk. 2.

Energi-, forsynings- og

klimaministeren kan fastsætte, at

der, forinden der træffes afgørelser

i medfør af §§ 3 a-4 c, skal indhen-

tes en udtalelse fra miljø- og føde-

vareministeren eller en styrelse,

som miljø- og fødevareministeren

har bemyndiget hertil, vedrørende

miljø- eller naturbeskyttelsesfor-

hold.

Stk. 3.

Energi-, forsynings- og

klimaministeren kan fastsætte reg-

ler om opkrævning af betaling for

udgifterne ved myndighedernes

sagsbehandling vedrørende §§ 3 a-

4 c og 4 e samt offentliggørelsen ef-

ter § 4 a, stk. 1.

§ 4 e.

Tilsyn med anlæg som

nævnt i § 3 a, stk. 1, og § 4, stk. 1,

føres af energi-, forsynings- og kli-

maministeren. Ministeren kan fast-

sætte regler om tilsynets udøvelse.

10.

§ 4 d, stk. 3,

som bliver stk. 1,

ændres »vedrørende §§ 3 a-4c og 4

e samt offentliggørelsen efter § 4 a,

stk. 1« til: », herunder tilsyn, ved-

rørende §§ 2 a og 3 a - 4 c«.

11.

§ 4 e, 1. pkt.,

indsættes efter

»Tilsyn med«: »tilladelse efter § 2,

stk. 1, 1. pkt., og § 2 a, samt tilsyn

med«.

120

UDKAST

§ 6.

For anlæg og sikkerhedszo-

12.

§ 6, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes ef-

ner, jf. § 3, stk. 1, som befinder sig ter »§ 2«: », § 2 a«.

på eller er oprettet inden for den

grønlandske del af kontinentalsok-

len, gælder den for Grønland i øv-

rigt gældende ret. Grønlands selv-

styre udøver de beføjelser, der er

fastsat i § 2 og §§ 4-4 g, under iagt-

tagelse af reglerne i loven om mine-

ralske råstoffer i Grønland.

Stk. 2. ---

§ 6 a. ---

Stk. 2.

Lokale og landsdækkende

foreninger og organisationer, der

som hovedformål har beskyttelse af

natur og miljø, kan klage over de i

stk. 1 angivne afgørelser. Det

samme gælder for lokale og lands-

dækkende foreninger og organisati-

oner, som efter deres formål vareta-

ger væsentlige rekreative interes-

ser, når en afgørelse berører så-

danne interesser.

Stk. 3-4. ---

Stk. 5.

En tilladelse må ikke ud-

nyttes, før klagefristen er udløbet.

13.

§ 6 a, stk. 2,

ændres »kan klage

over de i stk. 1 angivne afgørelser.

Det samme gælder for lokale og

landsdækkende foreninger og orga-

nisationer, som efter deres formål

varetager væsentlige rekreative in-

teresser, når en afgørelse berører

sådanne interesser« til: »eller som

efter deres formål varetager væ-

sentlige rekreative interesser, når

en afgørelse berører sådanne inte-

resser, er klageberettigede, for så

vidt angår de miljømæssige forhold

i afgørelser i henhold til § 2, stk. 1,

§ 2 a, stk. 1, § 3 a, stk. 1, og § 4, stk.

1, hvis afgørelserne tillige er omfat-

tet af § 4 b, regler udstedt i medfør

af § 4 a eller lov om miljøvurdering

af planer og programmer og af kon-

krete projekter (VVM)«.

Stk. 6.

Klage over en tilladelse til

et projekt omfattet af stk. 1 har ikke

opsættende virkning, med mindre

Energiklagenævnet bestemmer an-

det.

14.

§ 6 a, stk. 5 og 6,

ophæves.

Stk. 7-8 bliver herefter stk. 5-6.

Stk. 7-8.

---

§3

121

UDKAST

I lov om anvendelse af Danmarks

undergrund, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1533 af 16. december 2019,

som ændret ved § 8 i lov nr. 883 af

12. maj 2021, lov nr. 2389 af 14.

december 2021 og lov nr. 803 af 7.

juni 2022, foretages følgende æn-

dring:

Efter § 10 indsættes:

»§ 10 a.

Klima-, energi- og for-

syningsministeren kan fastsætte

regler om afbrænding af kulbrinter,

herunder et forbud mod rutinemæs-

sig afbrænding af kulbrinter.«

§ 28 a,

affattes således:

»§

28 a.

Klima-, energi- og for-

syningsministeren fastsætter med

henblik på gennemførelse af Det

Europæiske Fællesskabs direktiver

og beslutninger på naturbeskyttel-

sesområdet regler om, i hvilke til-

fælde og på hvilke vilkår tilladelser

eller godkendelser kan meddeles

efter § 10, stk. 2 og 3, § 17, stk. 1,

§ 23 d, stk. 2 og 4, § 23 k, stk. 1, §

23 u, stk. 1, og § 28, stk. 1 og 3.«

§ 28 a.

Tilladelser og godken-

delser efter denne lov vedrørende

projekter på havområdet, der i sig

selv eller i forbindelse med andre

projekter eller planer må antages at

kunne påvirke udpegede internatio-

nale naturbeskyttelsesområder væ-

sentligt, kan kun meddeles på bag-

grund af en vurdering af projektets

virkninger på lokaliteten under hen-

syn til bevaringsmålsætningerne

for denne. Hvis klima-, energi- og

forsyningsministeren anser det for

nødvendigt, skal vurderingen af

virkningerne på lokaliteten indgå i

det materiale, der gøres til genstand

for høring af offentlighed, myndig-

heder og organisationer.

Stk. 2-6. ---

§ 28 c.

Klima-, energi- og forsy-

§ 28 c

ophæves.

ningsministeren fastsætter nærmere

regler om indhold og omfang af

vurderinger efter § 28 a, stk. 1, an-

søgning om og meddelelse af tilla-

122

UDKAST

delser og godkendelser for de om-

fattede projekter, hvilke mindsteop-

lysninger og undersøgelser der er

nødvendige for, at en vurdering af

indvirkningen på internationale na-

turbeskyttelsesområder kan foreta-

ges, underretning og høring af den

berørte offentlighed og de berørte

myndigheder og organisationer

vedrørende vurderinger efter § 28 a,

stk. 1, vilkår, kompensationsforan-

staltninger samt om påbud.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan fastsætte, at

der, forinden der træffes afgørelser

i medfør af § 26, stk. 2, og §§ 28 a

og 28 b, skal indhentes en udtalelse

fra miljøministeren eller en sty-

relse, som miljøministeren har be-

myndiget hertil, vedrørende miljø-

eller naturbeskyttelsesforhold.

Efter § 28 d indsættes:

»§

28 e.

I tilladelser eller god-

kendelser efter § 10, stk. 2 og 3, §

17, stk. 1, § 23 d, stk. 2 og 4, § 23

k, stk. 1, § 23 u, stk. 1, og § 28, stk.

1 og 3 kan der fastsættes miljømæs-

sige betingelser og vilkår for at

undgå, forebygge eller begrænse og

om muligt neutralisere væsentlige

skadelige indvirkninger på miljø.

Der kan ligeledes fastsættes betin-

gelser og vilkår om eventuelle

overvågningsforanstaltninger.«

§ 32 a. ---

Stk. 2-4. ---

123

UDKAST

Stk. 5.

Rettighedshavere og ejere

§ 32 a, stk. 5,

ophæves.

af anlæg og installationer m.v. etab- Stk. 6-7 bliver herefter stk. 5-6.

leret i medfør af lov om etablering

og benyttelse af en rørledning til

transport af råolie og kondensat, jf.

lovbekendtgørelse nr. 277 af 25.

marts 2014, skal ligeledes frem-

sende afviklingsplaner, for så vidt

angår anlæg fra Nordsøen og indtil

første terminal på land. Afviklings-

planerne skal godkendes af klima-,

energi- og forsyningsministeren,

som kan fastsætte vilkår for god-

kendelsen.

Stk. 6-7. ---

§ 37 a.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Endvidere er lokale og

§ 37 a, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »§

landsdækkende foreninger eller or- 28 a, 28 b eller« til: »§ 28 b, regler

ganisationer, der som hovedformål udstedt i medfør af § 28 a eller af«.

har beskyttelse af natur og miljø, el-

ler som efter deres formål varetager

væsentlige rekreative interesser,

når en afgørelse berører sådanne in-

teresser, klageberettigede, for så

vidt angår de miljømæssige forhold

i afgørelser i henhold til §§ 10, 17,

23 d, 23 u, 28 eller tilladelser til

geologisk lagring af CO

på under

100 kt med henblik på forskning,

udvikling eller afprøvning af nye

produkter eller processer, hvis af-

gørelserne eller tilladelsen tillige er

omfattet af § 28 a, § 28 b eller lov

om miljøvurdering af planer og

programmer og af konkrete projek-

ter (VVM). Disse foreninger eller

organisationer fremsender senest

124

UDKAST

samtidig med klagen deres vedtæg-

ter til Energiklagenævnet som do-

kumentation for, at de er lokale el-

ler landsdækkende, og at deres for-

mål opfylder de angivne krav.

Stk. 4.

---

Stk. 5.

En tilladelse i henhold til

§ 37 a, stk. 5 og 6,

ophæves.

§§ 10, 17, 23 d, 23 u og 28 eller reg- Stk. 7 bliver herefter stk. 5.

ler udstedt i medfør af § 23 x, hvor

tilladelsen tillige er omfattet af § 28

a, § 28 b eller lov om miljøvurde-

ring af planer og programmer og af

konkrete projekter (VVM), må ikke

udnyttes, før klagefristen er udlø-

bet.

Stk. 6.

Klage over en tilladelse til

et projekt omfattet af stk. 5 har ikke

opsættende virkning, medmindre

Energiklagenævnet bestemmer an-

det.

Stk. 7.

---

125