Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 97
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
6. februar 2023
J nr.
2022-3149
Orientering om at lovforslag sendes i høring
Til Udvalgets orientering fremsendes høringsbrev og udkast til lovforslag om æn-
dring af lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og
kondensat og lov om kontinentalsoklen og visse rørledningsanlæg på søterritoriet
og lov om anvendelse af Danmarks undergrund (Godkendelse af ændringer og af-
vikling af rørledningen, krav om hensigtsmæssig og effektiv drift, gennemførelse af
direktiver om naturbeskyttelse, bemyndigelse vedrørende forbud mod rutinemæs-
sig afbrænding af kulbrinter, tilladelse til forundersøgelser for visse rørledningsan-
læg og ændring af klagebestemmelse m.v.)
Lovforslaget har til formål at sikre nødvendig modernisering af reguleringen af rør-
ledningen, der transporterer råolie fra Nordsøen ind til Fredericia, således at der
sikres hjemmel til foretage ændringer af infrastrukturen samt afvikle den i takt med
fremtidens faldende olieproduktion i Nordsøen. Derudover forpligtes ejeren af rør-
ledningen til at drive rørledningen hensigtsmæssigt og effektivt. Der indsættes des-
uden en hjemmel til meddelelse af forundersøgelser i kontinentalsokkelloven. Med
lovforslaget fastsættes desuden en bemyndigelse til fastsættelse af regler vedrø-
rende afbrænding af kulbrinter, herunder forbud mod rutinemæssig afbrænding af
kulbrinter i undergrundsloven. Derudover sker der ændringer i klagebestemmel-
serne i de berørte love, samt ensretning af reglerne om international naturbeskyt-
telse og beskyttelse af visse arter.
Lovforslaget indeholder samlet følgende hovedelementer:
i.
ii.
iii.
iv.
v.
vi.
vii.
Godkendelse af ændringer af rørledningen (RLL)
Krav til ejeren om effektiv og hensigtsmæssig drift (RLL)
Ejerens forpligtelse til at afvikle anlæg (RLL)
Ændring af klagebestemmelserne (RLL + KSL + UGL)
Bestemmelse om forundersøgelser (KSL)
Bestemmelser om konsekvensvurderinger og beskyttelse af visse arter
(RLL + KSL + UGL)
Bemyndigelse til fastsættelse af regler om afbrænding af kulbrinter, herun-
der forbud mod rutinemæssig afbrænding af kulbrinter (UGL)
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2
Lovforslaget sendes i ekstern høring d.d. med frist for afgivelse af høringssvar 20.
februar. Jeg vil i forbindelse med fremsættelsen sende høringssvar og høringsnotat
til udvalgets orientering.