Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 93
Offentligt
Kjellerup, 24. januar 2023
Til Miljø og Fødevareudvalget og Klima, Energi og forsyningsudvalget. Att. Tommy Jørgensen
Anmodning fra foreningen Bevar De Danske Skove om
foretræde
for udvalgene i
anledning af regeringens arbejde med at etablere naturnationalparker og store
arealer med urørt skov.
Foreningen Bevar De Danske Skove er en forening med ca. 10000 Facebook medlemmer, som arbejder for
at bevare de danske skove som klassiske skove, hvor man i driften af skovene tager hensyn til alle de
forskellige ydelser, som skov kan frembringe og varetage. Der tænker her på, at vi ønsker skovene
håndteret således, at der tages hensyn både til produktionen af træ, CO2/klima og biodiversitet samt en
række andre hensyn såsom grundvand og friluftsliv m.m., og ikke helt ensidigt kun tager hensyn til
biodiversiteten i skovene, hvilket ikke er en bæredygtig tilgang til driften af vore skove.
Vores ærinde med at søge foretræde for udvalgene er at forklare, hvorfor udlæg af naturnationalparker og
store mængder af urørt skov ikke er bæredygtig forvaltning, er dyrt og uhensigtsmæssigt samt uden faktuel
biodiversitets begrundelse, selvom visse biologiske universitetsfolk påstår det. Bevar de Danske Skove
mener ikke, at biodiversiteten i de danske skove er i
”rivende
tilbagegang”, men i det mindste stabil eller i
god fremgang.
Derfor er der ikke brug for dyre og hurtige beslutninger om en masse urørt skov eller at fjerne og
nedgræsse de skove, som vi i dag har, men brug for at bygge videre på den gode udvikling, som vi mener
skovene er inde i, ved fortsat at prioritere mosaikskovbruget som den driftsform, der kan levere de mange
forskellige samfundsgoder, som vi har brug for. Der er ikke brug for at eskalere klimabelastningen ved at
gøre skovene urørte, samtidig med at man skader råvareforsyningen, beskæftigelsen og mange andre ting.
Selv om skovbranchen er lille i samfundsøkonomisk henseende, er der ingen grund til at kaste gode
indtægter inklusive klimaeffekten bort i panik for at imødegå en fiktiv biodiversitetskrise.
På vegne af foreningen
Bevar de Danske Skove
Bjarne Myllerup, Nørregade 46, 8620 Kjellerup
Tlf: 30800173
Mail: [email protected]