Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 9
Offentligt
2643377_0001.png
Notat til Folketinget
Dato
15. november 2022
Ekstraordinært energirådsmøde den 24. november 2022
Dagsorden
1.
Forslag til rådsforordning om styrkelse af solidariteten gennem
bedre koordinering af indkøb af gas, udveksling af gas på tværs af
grænserne og pålidelige prisbenchmarks, KOM(2022) 549
-
2.
Politisk enighed
Side
2
Rådsforordning om fastlæggelse af en ramme for at fremskynde
udbredelsen af vedvarende energi, KOM(2022) 591
-
Politisk enighed
13
3.
Forslag om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende ener-
gikilder, om bygningers energimæssige ydeevne og om energief-
fektivitet, KOM(2022) 222
-
Tidlig forelæggelse
24
Side 1/39
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 9: Samlenotat om ekstraordinært energirådsmøde den 24/11-22
1. Forslag til rådsforordning om styrkelse af solidariteten gennem
bedre koordinering af indkøb af gas, udveksling af gas på tværs af
grænserne og pålidelige prisbenchmarks
KOM(2022) 549
Nyt notat
1. Resumé
Kommissionen har den 18. oktober 2022 fremsat et forslag til rådsforordning om styr-
kelse af solidariteten gennem bedre koordinering af indkøb af gas, udveksling af gas
på tværs af grænserne og pålidelige prisbenchmarks (energipakke-forslag). Forsla-
get supplerer de øvrige tiltag, der er vedtaget til at håndtere de udfordringer, som de
høje og svingende energipriser giver for borgerne og virksomhederne. Forslaget er
fremsat med hjemmel i TEUF artikel 122, stk. 1.
Forslaget skal sikre forsyningssikkerheden på tværs af grænser via fælles gasindkøb
og koordinering, beskytte og optimere gasinfrastrukturen, herunder sikre tilstrækkelig
inkludering af LNG, samt håndtere de høje energipriser via pålidelige prisbench-
marks. Kommissionen foreslår at opnå dette ved en fælles indkøbsmekanisme, et
nyt prisindeks for LNG, intra day-volatilitet mekanisme og mulig priskorrektionsme-
kanisme på TTF samt supplerende solidaritetsbestemmelser i tilfælde af gasknap-
hed og nødsituation på regionalt og EU-niveau. Rådsforordningen skal gælde i en
midlertidig periode på et år.
Fra dansk side finder man, at den aktuelle energisituation med høje energipriser
nødvendiggør en fælles EU-indsats, og at der generelt bør indføres tiltag, der kan
sikre, at EU er forberedt på den kommende vinter og den næste vinter, især fsva.
fyldning af gaslagre. Det er dog vigtigt, at nye tiltag samtidig er med til at sikre EU’s
forsyningssikkerhed, ikke øger gasforbruget, ikke har uhensigtsmæssige finansielle
konsekvenser for medlemsstaterne, skader integriteten af det indre marked, herun-
der i yderste konsekvens også finansiel stabilitet, eller har langvarige negative kon-
sekvenser for den grønne omstilling. Dette gælder også en potentiel priskorrektions-
mekanisme på TTF, hvor det er centralt, at mekanismen respekterer en række krite-
rier, herunder ikke øger gasforbruget, ikke skader forsyningssikkerheden eller gas
flows på tværs af grænser.
Det tjekkiske formandskab forventes at sætte forslaget på dagsordenen for et eks-
traordinært energirådsmøde den 24. november 2022 til politisk enighed.
2. Baggrund
Kommissionen har den 18. oktober 2022 fremsat forslag til rådsforordning om styr-
kelse af solidariteten gennem bedre koordinering af indkøb af gas, udveksling af gas
på tværs af grænserne og pålidelige prisbenchmarks, KOM(2022) 549. Forslaget har
hjemmel i TEUF artikel 122, stk. 1, hvorefter Rådet træffer beslutning med kvalificeret
Side 2/39
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 9: Samlenotat om ekstraordinært energirådsmøde den 24/11-22
2643377_0003.png
flertal. Det fremgår af TEUF artikel 122, stk. 1, at Rådet på forslag af Kommissionen
i en ånd af solidaritet mellem medlemsstaterne kan vedtage foranstaltninger, der er
afpasset efter den økonomiske situation, især hvis der opstår forsyningsvanskelighe-
der med hensyn til visse produkter, navnlig på energiområdet. Forslaget er oversendt
til Rådet i dansk udgave den 24. oktober 2022.
Rådsforordningen indeholder midlertidige ekstraordinære indgreb i energimarkedet,
der har til formål at håndtere de høje energipriser, sikre forsyningssikkerheden ved
fælles gasindkøb samt beskytte og optimere gasinfrastrukturen. Rådsforordningen
supplerer rådsforordning (EU) 2022/1854. af 6. oktober 2022 om nødindgreb i elmar-
kedet, Kommissionens REPowerEU-plan af 18. maj 2022, KOM(2022) 230, rådsfor-
ordningen om koordineret reduktion af gasforbruget samt revision af gasforsynings-
sikkerhedsforordningen for så vidt angår fyldning af EU’s gaslagre.
RePowerEU-planen har fokus på, hvordan EU’s afhængighed af russiske fossile
brændsler kan udfases hurtigst muligt via tiltag, der bl.a. omhandler energibesparel-
ser, acceleration af omstillingen af EU til ren energi samt en EU energiplatform til at
opnå partnerskaber med tredjelande. Forslaget til rådsforordning om styrkelse af so-
lidariteten indfører bl.a. et frivilligt reduktionsmål for gasforbruget på mindst 15 pct. i
perioden fra august til ultimo marts 2023 med mulighed for, at reduktionsmålet kan
gøres obligatorisk. Forordningen om fyldning af gaslagre forpligter medlemsstaterne
til at fylde gaslagre til minimum 80 pct. pr. 1. november 2022 og 90 pct. pr. 1. novem-
ber 2023.
Det tjekkiske formandskab forventes at sætte forslaget på dagsordenen for et eks-
traordinært energirådsmøde den 24. november 2022 til politisk enighed.
3. Formål og indhold
Formålet med forslaget er at afbøde en udvikling med voldsomt stigende gaspriser.
Forslaget lægger således op til at adresse dette gennem tiltag rettet mod udbud og
efterspørgsel på gas, ved at sikre forsyningssikkerhed på tværs af EU samt ved at
styrke solidariteten. Forslaget fokuserer på fire hovedelementer, hhv. fælles indkøb
af gas og effektiv funktion af gasinfrastruktur, sikring af forsyningssikkerheden, hand-
ling fsva. gasprisniveauet samt handling for at mindske gasprisvolatilitet.
Fælles indkøb af gas og effektiv funktion af gasinfrastruktur
Med forslaget foreslås en operationalisering af den nuværende EU energiplatform,
herunder indførelse af en fælles indkøbsmekanisme samt fokus på effektiv funktion
af rørledninger og LNG-terminaler.
For at sikre transparens og informationsudveksling foreslås det, at naturgasvirksom-
heder eller gasforbrugende virksomheder skal underrette Kommissionen om gas-
handler på over 5 TWh. Underretningen skal ske mindst 6 uger før indgåelsen af en
juridisk bindende aftale. Hvis Kommissionen vurderer, at planlagte gasindkøb kan
have en negativ indvirkning på den fælles indkøbsmekanisme, det indre marked,
Side 3/39
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 9: Samlenotat om ekstraordinært energirådsmøde den 24/11-22
2643377_0004.png
forsyningssikkerheden eller energisolidariteten, kan Kommissionen rette henven-
delse til medlemsstaterne og bede dem om at træffe passende foranstaltninger for
at undgå negative virkninger heraf.
Forslaget fastsætter også bestemmelser om håndteringen af fortrolige oplysninger,
herunder bl.a. at virksomhederne kan angive, om der er tale om fortrolige oplysnin-
ger, at oplysningerne skal begrænses til de tjenestegrene i Kommissionen, for hvilke
det er absolut nødvendigt at få oplysningerne.
Kommissionen foreslår at indføre en midlertidig fælles indkøbsmekanisme med hen-
blik på især at fylde EU’s gaslagre til vinteren 2023. Ved at købe samlet, står man
stærkere og prisen for gasindkøbene kan forventes at blive lavere. Indkøbsmekanis-
men består af to elementer - hhv. aggregering af efterspørgsel på naturgas samt
fælles indkøb via energiplatformen. Til at facilitere koordinationen af det fælles ind-
køb oprettes der et ad hoc styringsråd bestående af Kommissionen og repræsentan-
ter fra medlemsstaterne inden for de første seks uger efter ikrafttrædelsestidspunk-
tet.
Indkøbet varetages af en serviceleverandør, som findes gennem en offentlig udbuds-
procedure på europæisk niveau. I kontrakten med serviceleverandøren skal prakti-
ske aspekter som brugen af IT-værktøj, sikkerhedsforanstaltninger, valuta, informa-
tionsdelen osv. fremgå. Udbuddet vil opstille en række kriterier til serviceleverandø-
ren, bl.a. at serviceleverandøren skal være etableret og have sit driftssted på et med-
lemsstatsområde, kriterier for due diligence og lignende. Den fælles indkøbsmeka-
nisme vil være åben for alle naturgasvirksomheder og gasforbrugende virksomheder
på nær, hvis de har relationer til Rusland. Der er medtaget en liste over naturgasfor-
syninger, der er udelukket fra fælles indkøb.
Af forslaget fremgår det, at medlemsstaterne minimum skal kræve, at virksomheder
deltager i efterspørgslen med mængder svarende til 15 pct. af det gasbehov, der
samlet set er nødvendigt at have på lagrene for at nå fyldningsmålet på 90 pct. den
1. november 2023. Virksomhederne er dog ikke forpligtet til at købe gassen den vej.
Virksomhederne har også mulighed for at købe mere end 15 pct. af kapaciteten i
lagrene via mekanismen.
Sikre forsyningssikkerhed
Kommissionen fremhæver behovet for at sænke efterspørgslen efter gas og behovet
for at sikre, at gaslagrene kan nå 90 pct. fyldning inden vinteren 2023. Begge dele
er adresseret i henholdsvis forordning om koordinerede reduktioner af efterspørgslen
efter gas (2022/1369), gaslagerforordningen (2022/1032) samt aftalen om en frivillig
gasreduktion på 15 pct. fra juli 2022. Af forordning 2022/1369 fremgår det, at Rådet,
efter indstilling fra Kommissionen, kan erklære en såkaldt ”Union Alert”, hvis det vur-
deres, at der kan opstå akut mangel på gas, hvorved at reduktionskravet på 15 pct.
bliver bindende for medlemslandene.
Side 4/39
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 9: Samlenotat om ekstraordinært energirådsmøde den 24/11-22
2643377_0005.png
Forslaget indeholder en række bestemmelser om solidaritet, der skal sikre, at der i
en nødsituation sendes gas til medlemsstater, såfremt disse lande ikke har nok gas
selv til at forsyne de gaskunder, der er defineret som ”solidaritetsbeskyttede kunder”
i gasforsyningssikkerhedsforordningen. Det er typisk tale om husholdninger og kritisk
infrastruktur.
Det fremgår bl.a. af forslaget, at:
i) Der indføres en række krav, der skal sikre, at EU-landene udøver solidaritet på
tværs af grænser i tilfælde af gasknaphed. En medlemsstat, der har brug for ”nød-
gas”, vil skulle kompensere den anden medlemsstat herfor, og der fastsættes i for-
slaget en række betingelser for disse kompensationskrav i overensstemmelse med
de nuværende regler i gasforsyningssikkerhedsforordningen. Såfremt der allerede i
hht. forordningen er indgået bilaterale solidaritetsaftaler, anvendes disse.
ii) Der indføres en bemyndigelsesbestemmelse til Kommissionen til at fremsætte et
forslag om indførsel af en mekanisme, der skal sikre, at der allokeres tilstrækkelig
gas til at forsyne medlemslande i tilfælde af en regional eller EU-nødsituation, hvor
beskyttede kunder (fx husholdninger og kritisk infrastruktur) potentielt ikke kan for-
synes.
iii) solidaritetsbeskyttelsen i EU’s gasforsyningssikkerhedsforordningens udvides til
at dække kritisk volumen til el-produktion.
iv) solidaritetsforpligtelsen om at levere gas til medlemslande i en forsyningskrise
udvides til medlemslande med LNG-kapacitet (og ikke bare direkte rørbundne-for-
bindelser).
LNG-benchmark og priskorrektionsmekanisme på TTF
Kommissionen foreslår, at operatører på europæiske gasmarkeder skal dele infor-
mation om LNG-transaktioner med Agenturet for Samarbejde mellem Energiregule-
ringsmyndigheder (ACER), der pålægges at udarbejde daglige prisoversigter for
LNG mhp. at etablere et samlet LNG-prisindeks ("benchmark") senest den 31. marts
2023. Det foreslås også, at der skal følge daglige opdateringer af prisindekset. Pris-
indekset skal basere sig på en række markedsdata, herunder transaktionspris, pater,
leveringsbetingelser/steder osv. LNG-prisindekset forventes på sigt at blive indarbej-
det som et permanent tiltag i forordning om integritet og gennemsigtighed på engro-
senergimarkederne (REMIT-forordningen).
Forslaget indfører desuden en bemyndigelse til Kommissionen til at komme med et
forslag, hvor der indføres en priskorrektionsmekanisme på Title Tranfer Facility (TTF,
som er den toneangivende prisindeks for gasmarkedet i EU) under hensyntagen til
en række konkrete kriterier, som er endosseret af Det Europæiske Råd. Det drejer
sig bl.a. om, at mekanismen ikke må skade EU’s forsyningssikkerhed, ikke må øge
Side 5/39
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 9: Samlenotat om ekstraordinært energirådsmøde den 24/11-22
2643377_0006.png
gasforbruget eller ikke må hindre interne gasflows mellem medlemsstaterne. Pris-
mekanismen kan maksimalt gælde et år, men det foreslås, at Rådet efter forslag fra
Kommissionen kan fjerne mekanismen, hvis den ikke længere er nødvendig.
Intra day-mekanisme til at begrænse prisudsving på energiderivater
Kommissionen foreslår introduktion af en ny mekanisme til
at begrænse prisudsving
på europæiske børser for energi-derivater,
der skal medvirke til at begrænse, hvor
meget handelsprisen på energiderivater kan stige eller falde inden for et kort tidsin-
terval (fx 5 minutter). Energiderivater er et finansielt instrument, der er forbundet til
handlen med energi, fx strøm eller naturgas, og benyttes til at flytte risici ved prisud-
sving mellem to parter. Et typisk energiderivat er såkaldte futurekontrakter, der fx
indebærer, at en energiproducent skal sælge en enhed energi, fx 1 Megawatt time
(MWh), på et fremtidigt tidspunkt og til en forudbestemt pris.
Det foreslås, at den nye mekanisme kun skal træde i kraft, hvis der er betydelige
udsving i priser, ligesom den er et supplement til de eksisterende automatiske han-
delsafbrydere. Det vil være markedspladserne, fx NASDAQ Commodities, hvor han-
del med energiderivater foregår, der skal implementere og kalibrere den nye meka-
nisme under tilsynet af deres nationale kompetente tilsynsmyndigheder. Det foreslås
at implementeringen af mekanismen skal ske senest den 31. januar 2023. Den eu-
ropæiske tilsynsmyndighed for værdipapirer og markeder (ESMA) skal koordinere
og overvåge implementeringen af mekanismen mhp. at sikre en harmoniseret imple-
mentering. Derudover gives Kommissionen beføjelser til at vedtage en gennemførel-
sesretsakt, som fastsætter nærmere betingelser for mekanismen.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres, da der er tale om en rådsforordning.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at der er behov for fælleseuropæisk handling grundet om-
fanget og betydningen af yderligere reduktion i gastilstrømningen fra Rusland. Kom-
missionen henviser til, at der er behov for fælles indkøbsmekanismer og at handle
solidarisk. Kommissionen fremhæver, at en koordineret fælleseuropæisk tilgang er
nødvendig for at sikre forsyningssikkerheden og reducere efterspørgslen. Effekterne
af gasforsyningskrisen går på tværs af landegrænser, ligesom forankringen i et fæl-
leseuropæisk energimarked kalder på fælles handling, som ikke er muligt at adresse
effektivt nationalt. Kommissionen fremhæver, at EU og Kommissionen ikke vil agere
som opkøber af gas, men at det stadig skal være private virksomheder. Kommissio-
nen vurderer på grundlag heraf, at tiltagene er i overensstemmelse med nærheds-
princippet.
Fra dansk side er man enig med Kommissionen i, at nærhedsprincippet er overholdt.
Side 6/39
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 9: Samlenotat om ekstraordinært energirådsmøde den 24/11-22
2643377_0007.png
6. Gældende dansk ret
I dansk ret er der ikke regler om fælles indkøb af gas, benchmarks i forhold til fly-
dende naturgas (LNG), som ikke bruges i Danmark eller regler om priskorrektions-
mekanismer. Prisen for gas aftales typisk bilateralt mellem uregulerede handelssel-
skaber og på gasbørser, som også som udgangspunkt er uregulerede.
Gasforsyningssikkerhedsforordningen, der i dag stiller krav om en solidaritetsmeka-
nisme i tilfælde af en nødsituation med gasknaphed regionalt eller på EU-niveau,
gælder direkte i Danmark. Danmark har dog som led heri indgået en bilateral solida-
ritetsaftale med Tyskland i henhold til kravet om solidaritetsaftaler i gasforsynings-
sikkerhedsforordningen.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Der er tale om en forordning, som gælder direkte og umiddelbart i dansk ret. Der kan
dog være behov for at supplere reglerne med nationale regler i forbindelse med den
konkrete udmøntning af enkelte elementer i forslaget, herunder ift. sikring af selska-
bers deltagelse i aggregeringen ift. indkøbsmekanismen.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget forventes at have mindre administrative konsekvenser for staten ift. be-
stemmelserne om fælles indkøb af gas og koordinering af opfyldning af lagre (”fælles
indkøbsmekanisme”).
En potentiel priskorrektionsmekanisme kan muligvis få statsfinansielle konsekven-
ser, hvis mekanismen omhandler eksisterende kontrakter, og selskaberne på grund-
lag heraf retter kompensationskrav mod staten. Dette vil blive nærmere belyst, så-
fremt der fremsættes et forslag til en priskorrektionsmekanisme. Det samme gør sig
gældende ift. et muligt forslag om en allokeringsmekanisme, hvis kravene vil komme
til at gå ud over, hvad der følger af solidaritetsaftalerne. Det vil dog også afhænge af
den konkrete situation, dvs. om Danmark står til at afgive eller modtage gas.
En indførsel af en intra day prisvolatilitet-mekanisme kan muligvis få statsfinansielle
konsekvenser, hvis mekanismen omhandler eksisterende kontrakter vedr. el- og
gasderivater, og selskaberne på grundlag heraf retter kompensationskrav mod sta-
ten. Derudover kan mekanismen have afledte effekter på den finansielle stabilitet og
dermed for staten.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget har til hensigt at sikre en bedre koordination af gasindkøb på fællesskabs-
niveau. Den fælles indkøbsmekanisme skal bl.a. sikre, at der indgås aftaler om
gasindkøb mhp. at opnå lavere priser og sikre EU’s forsyningssikkerhed. Dette vil
kunne medføre positive samfundsøkonomiske konsekvenser, da lavere gaspriser og
en stærk forsyningssikkerhedssituation vil komme borgere og virksomheder til gode.
Side 7/39
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 9: Samlenotat om ekstraordinært energirådsmøde den 24/11-22
2643377_0008.png
Ligeledes skal koordinationen af gasindkøb være med til at sikre, at der frem mod
næste vinter (2023/2024) ikke indkøbes gas på samme tid til f.eks. lagre, eller at
gasaktørerne overbyder hinanden. Dette vil være med til at sikre, at efterspørgslen
efter gas ikke stiger unødigt med høje gaspriser til følge, hvilket er til gavn for sam-
fundet som sådan.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget kan have erhvervsøkonomiske konsekvenser, såfremt der med udgangs-
punkt i forslaget fremsættes et forslag om en priskorrektionsmekanisme på TTF-gas-
børsen. En priskorrektionsmekanisme vil kunne få betydning for de virksomheder,
der sælger eller er involveret i handel med naturgas på det europæiske marked, da
gasprisen i kontrakter i høj grad bliver bestemt af TTF-indekset. Dette kan have po-
sitiv indvirkning på gasprisen i nye kontrakter, mens det kan få negativ indvirkning
for allerede indgående kontrakter, hvor værdien af gassen reduceres for sælger. Her-
til kan det give tab – og potentielt store tab – for aktører, der har solgt gas og brugt
TTF som grundlag for risikoafdækning.
De nye solidaritetsbestemmelser vil potentielt kunne medføre en lavere pris på soli-
daritetsgas, som vil kunne betyde, at ”efterspørgslen” på solidaritetsgas øges. Det
kan give en øget risiko for, at danske forbrugere (ikke-kritisk forbrug) kan blive af-
brudt. Dette vil have en økonomisk konsekvens for de berørte virksomheder i form
af driftstab mv.
En indførsel af en Intra day prisvolatilitet-mekanisme i markeder for energiderivater
kan potentielt have erhvervsøkonomiske konsekvenser for virksomheder, der hand-
ler el- og gasderivater, og dermed for el- og gashandlere med fastprisaftaler. De
nærmere konsekvenser vil afhænge af den konkrete kalibrering af mekanismen, her-
under hvordan de konkrete prisgrænser på energiderivater, som markedspladserne
eller potentielt Kommissionen fastsætter, og om prisgrænserne på energiderivaterne
medfører et bindende loft eller bund på den normale prisdannelse over en handels-
dag. Såfremt der lægges for restriktive prisgrænser på daglige prisudsving på ener-
giderivater, kan en risiko være et komplet stop i handelsaktivitet, hvis markedsprisen
på energiderivater f.eks. stiger så meget, at ingen handelsaktører vil være villige til
at indgå handler under den fastsatte øvre prisgrænse for energiderivaterne. Et stop
i handel på energiderivatmarkedet kan medføre, at energiselskaber ikke kan af-
dække deres risiko imod prisudsving på det underliggende aktiv, fx energi, hvilket
potentielt kan true disse selskabers solvens. Et stop i handlen vil endvidere lede til
at prisopdagelsesprocessen sættes i stå, hvilket kan betyde at indsamlingen af fi-
nansiel sikkerhedsstillelse bliver utilstrækkelig, med potentielle implikationer for den
finansielle stabilitet.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Forslagene om bedre koordination af fælles gasindkøb, herunder for at sikre gasfyld-
ning af lagrene forud for næste vinter, forventes at få en positiv effekt på forsynings-
sikkerheden.
Side 8/39
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 9: Samlenotat om ekstraordinært energirådsmøde den 24/11-22
2643377_0009.png
8. Høring
Kommissionens forslag til rådsforordning er den 20. oktober 2022 er sendt i høring i
specialudvalget for Klima-, Energi- og Forsyningspolitik med frist den 24. oktober
2022. Der er modtaget høringssvar fra ITD, Dansk Erhverv, Forbrugerrådet Tænk,
Danske Regioner, Ørsted og Green Power Denmark.
Forbrugerrådet Tænk og Danske Regioner har ingen bemærkninger til høringen.
ITD bakker op om forordningen. Vogngodsbranchen er pt. afhængig af fossile
brændstoffer og derfor skaber høje energipriser store omkostninger for danske vogn-
mænd. ITD finder det derfor positivt, at Kommissionen ønsker at facilitere fælles op-
køb af gas for at sikre lavere priser, og Danmark bør deltage for at sikre danske
gevinster. ITD fremhæver, at det er vigtigt, at EU står sammen mod Rusland, og ITD
støtter derfor opbygningen af et selvforsynende europæisk marked for alternative
brændstoffer baseret på vedvarende energi.
Dansk Erhverv bakker op om Kommissionens forslag og mener, at Kommissionens
forslag om fælles indkøb af gas er et vigtigt skridt i den rigtige retning. I det videre
arbejde med forslaget om en priskorrektionsmekanisme og en prissætningsstandard
opfordrer Dansk Erhverv regeringen til at sikre, at hasteindgreb i gasmarkedet ikke
har utilsigtede negative konsekvenser, såsom øget efterspørgslen efter gas eller at
elpriserne påvirkes i opadgående retning. Til slut advarer Dansk Erhverv mod en
radikal reform af elmarkedet, hvor el, produceret på gas, separeres fra det øvrige
elmarked. I stedet bør man sikre et velfungerende indre elmarked, hvor der oprettes
flere budzoner i Tyskland.
Dansk Industri er grundlæggende positiv over for de foreslåede tiltag. Det er vigtigt,
at pakkens fire elementer konkretiseres og implementeres så markedsnært som mu-
ligt og med solnedgangsklausuler. Fælles indkøb af gas har et fornuftigt fokus på
opfyldning af gaslagrene og styrker købersiden, og det er positivt, at virksomheder
kan tilmelde sig frivilligt. Dansk Industri finder, at det er rimeligt i en periode at be-
grænse prisudsving på terminsmarkederne. Derudover forekommer det for Dansk
Industri rimeligt, at solidaritetsmekanismen udvides til at omfatte ikke ledningsfor-
bundne medlemsstater med LNG-faciliteter, idet LNG har fået en afgørende rolle for
EU's gasforsyning. Til slut påpeger Dansk Industri, at muligheden for at reducere
gasefterspørgslen yderligere via påkrav fra EU er et indgribende værktøj, der kun
bør tages i brug, hvis markedet ikke skaber de nødvendige gasreduktioner.
Ørsted finder, at udkastet til rådsforordning er betimelig og støtter generelt tiltag, der
reducerer gasefterspørgslen. Ørsted udtrykker bekymring over udmøntningen af ar-
tikel 23 (”markedskorrektionsmekanismen”) og opfordrer til – såfremt mekanismen
fastholdes – at begrænse anvendelsen mest muligt. Det er væsentligt, at TSO’erne
sikrer et velfungerende sekundært marked, f.eks. på platformen for primært kapaci-
tetssalg og/eller indfører andre mekanismer, som f.eks. overnomineringsmuligheder.
Ørsted påpeger, at vinteren 23/24 kan blive en endnu større udfordring og savner
Side 9/39
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 9: Samlenotat om ekstraordinært energirådsmøde den 24/11-22
2643377_0010.png
tiltag, der tilpasser gasinfrastrukturen, således at gas i højere grad kan flyde fra vest
mod øst og fra LNG-modtagerlande til resten af EU. I forhold til fælles indkøb af gas
peger Ørsted på en række potentielle udfordringer, herunder konkurrencehensyn, et
LNG-marked præget af relativt få store selskaber, samt hvorledes man håndterer
accept og fordeling af gasmængderne. Derfor bør der fokuseres på den praktiske
implementering, hvor tydeliggørelse af virksomhedernes forpligtelser bør være i fo-
kus. Endelig tilslutter Ørsted sig forslaget om øget transparens på LNG-markedet i
tillæg til de eksisterende prisdata. Givet variationen over geografi og tid er det vigtigt
at f.eks. et LNG-benchmark også afspejler disse forhold. Et supplerende benchmark
bør indføres uden, at dette fører til en udvanding af eksisterende benchmarks.
Green Power Denmark finder, at håndteringen af forsyningssituationen pt. er det alt-
afgørende. Derfor bør rådsforordningen fokusere på udvikling af den nødvendige
gasinfrastruktur på kort og lang sigt, så gasmængder kan transporteres rundt i sy-
stemet. Energibesparelser er ligeledes vigtige for at sikre tilstrækkelige gasmængder
til denne og den kommende (2023/24) fyringssæson. Green Power Denmark under-
streger, at man bør undgå indgriben i prisdannelsen på markedet. Et prisloft vil fjerne
markedsmekanismen og medføre højere gasforbrug, hvilket kan føre til gasratione-
ring. Indgriben på gasmarkedet vil også have alvorlige konsekvenser for forwardmar-
kedet. Det kan betyde, at kontraktindehaver kan komme i store likviditetsproblemer,
hvilket vil få vidtrækkende konsekvenser på markedet.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
En stor gruppe EU-lande er generelt positive over for forslaget, særligt den fælles
indkøbsmekanisme, etableringen af et nyt supplerende prisindeks for LNG samt
intra-day-mekanismen. Fsva. rammerne for korrektionsmekanismen er der to for-
skellige grupperinger. Den ene gruppe ønsker at gå videre og indføre et egentligt
engrosprisloft og derfor ikke blot en priskorrektionsmekanisme på TTF’en. Den an-
den gruppe er mere kritiske og holder på, at beskyttelseskriterierne, som fremgår af
forslaget, og som er medtaget i konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 20.-21.
oktober 2022, er væsentlige at tage hensyn til, hvis der skal indføres en midlertidig
priskorrektionsmekanisme.
10. Dansk generel holdning
Fra dansk side finder man, at der på baggrund af den aktuelle situation med ekstra-
ordinære energipriser er behov for at håndtere konsekvenserne af de høje energipri-
ser på europæisk niveau. Dette gælder ikke kun for el, men også for gas. Derfor
støtter man fra dansk side generelt Kommissionens forslag med henblik på at indføre
fælles EU-tiltag, der kan iværksættes og have en virkning i den kommende vinter
samt ift. opfyldning af gaslagre forud for næste vinter.
Set i lyset af den sårbare forsyningssituation, som EU befinder sig i, er det dog vigtigt,
at nye tiltag samtidig er med til at sikre EU’s forsyningssikkerhed, ikke øger gasfor-
bruget, ikke har uhensigtsmæssige finansielle konsekvenser for medlemsstaterne,
ikke skader integriteten af det indre marked, herunder i yderste konsekvens også
Side 10/39
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 9: Samlenotat om ekstraordinært energirådsmøde den 24/11-22
finansiel stabilitet, eller har langvarige negative konsekvenser for den grønne omstil-
ling.
Fra dansk side er man positiv over for en fælles indkøbsmekanisme, da den set i en
europæisk kontekst kan stille EU i en stærkere position og sikre bedre koordination
af gasindkøb. Deltagelse i mekanismen bør dog som udgangspunkt være frivillig, da
det dermed sikres, at kommercielle gasaktører, der selv er i stand til at forhandle
gode prisvilkår på plads, kan fortsætte hermed. De fælles gasindkøb vedrører alene
nye kontrakter, og det vurderes centralt, at dette fastholdes, da det ellers kan med-
føre krav om kompensation.
Fra dansk side er man desuden positivt indstillet over for krav om øget transparens
ved større indkøb af gas og priser på gas på tværs af EU, så længe bestemmelser
herom ikke medfører væsentlige administrative byrder for gashandlere eller myndig-
heder.
Fra dansk side er man åben over for at se nærmere på muligheden for at udarbejde
et benchmark for LNG, så længe det kun gælder kommende LNG-kontrakter og ikke
skader EU’s forsyningssikkerhed og opretholdelsen af et velfungerende europæisk
gasmarked.
Det noteres samtidig, at der foreslås indført en mulighed for at indføre midlertidige
prisbegrænsninger på TTF i form af en priskorrektionsmekanisme, hvis gaspriserne
tilsiger dette. Fra dansk side vurderes det centralt, at indførsel af en sådan meka-
nisme ikke må skade EU’s forsyningssikkerhed, flowet på tværs af EU-landene, øge
det europæiske gasforbrug, føre til kompensationskrav eller skade integriteten af det
indre marked.
Det Europæiske Råd har fastsat en række kriterier for en potentiel mekanisme, og
fra dansk side vurderes det centralt, at et evt. kommende forslag er designet i over-
ensstemmelse med disse kriterier, og at der forelægger en uddybende analyse heraf,
inden en mekanisme af denne karakter træder i kraft. I den forbindelse bør det også
sikres, at en priskorrektionsmekanisme alene er af midlertidig karakter, at den kun
træder i kraft, hvis priserne er ekstraordinære høje, og at den hurtigst muligt skal
kunne stoppes.
Fra dansk side er man positiv over for solidaritetsbestemmelserne i tilfælde af gas-
knaphed, da de supplerer allerede eksisterende EU-regler om gasforsyningssikker-
hed. Da bestemmelserne blot uddyber, hvad der skal gælde, hvis der ikke er indgået
bilaterale solidaritetsaftaler med nabolandene, vurderes det relevant fra dansk side
at få præciseret, at bestemmelserne om kompensationskrav ikke har forrang ift. al-
lerede aftalte bestemmelser om kompensationskrav. Ligeledes at det sikres, at man
ikke fratager EU-landene incitament til at indgå bilaterale aftaler, fordi de kompensa-
tionsmæssigt stilles bedre med forslaget.
Side 11/39
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 9: Samlenotat om ekstraordinært energirådsmøde den 24/11-22
Fra dansk side er man åben over for, at der arbejdes med EU-tiltag, der styrker sta-
biliteten af det finansielle marked, som relaterer sig til energimarkedet. Ift. den fore-
slåede mekanisme til
at begrænse prisudsving på europæiske børser for energi-de-
rivater,
vurderes det, at mekanismen kan have utilsigtede negative konsekvenser for
den normale prisdannelse på markedet, såfremt begrænsningerne af prisudsving bli-
ver for snævre. En forstyrrelse af den normale prisdannelse på markedet for energi-
derivater kan potentielt forskyde risici til andre dele af det finansielle system og der-
med påvirke den finansielle stabilitet negativt. Et velfungerende derivatmarked vur-
deres desuden at være afgørende for, at el- og gasselskaber kan afdække risici og
indgå fastprisaftaler. Implementeringen af en sådan intra-day mekanisme bør derfor
basere sig på en analyse af mekanismens konsekvenser for energiselskabernes mu-
lighed for risikoafdækning, og hvilken betydning det har for den finansielle stabilitet,
herunder om forslaget vil flytte risici til andre steder i det finansielle system. Det er
endvidere vurderingen, at beslutningsansvaret i relation til mekanismens kalibrering
i videst muligt omfang bør ligge hos markedspladserne under tilsyn af deres natio-
nale kompetente myndigheder, da disse er bedst bekendt med de individuelle mar-
keders særlige karakteristika.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
En række overordnede elementer i sagen har senest været forelagt Folketingets Eu-
ropaudvalg den 19. oktober til skriftlig forhandlingsoplæg forud for mødet i Det Euro-
pæiske Råd den 20.-21. oktober 2022.
Side 12/39
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 9: Samlenotat om ekstraordinært energirådsmøde den 24/11-22
2643377_0013.png
2. Rådsforordning om fastlæggelse af en ramme for at fremskynde ud-
bredelsen af vedvarende energi
KOM(2022) 591
Nyt notat
1. Resumé
Europa-Kommissionen har den 9. november 2022 fremsat et forslag til et nødindgreb
i form af en midlertidig rådsforordning om fremskyndelsen af udbredelsen af vedva-
rende energi. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 122, stk. 1, og vil
finde anvendelse i en periode på et år fra dets ikrafttræden. Rådsforordningen fast-
sætter regler og tidsfrister for tilladelsesprocessen for solceller, varmepumper samt
repowering
1
af VE-anlæg. Derudover indføres der for VE-projekter inkl. deres tilslut-
ning til nettet, tilknyttede netinfrastruktur og lagringsaktiver en formodning om, at de
er af tungtvejende offentlig interesse og tjener den offentlige sundhed og sikkerhed,
hvilket forenkler mulige fravigelsesprocesser.
Kortere og enklere tilladelsesprocedurer for VE-projekter må forventes at medføre
positive erhvervsmæssige konsekvenser, idet der muligvis vil kunne opstilles visse
typer af VE-anlæg hurtigere end i dag. Der vil derudover være administrative konse-
kvenser som følge af krav til hurtige sagsbehandling som kan medføre øget ressour-
cebehov hos de relevante myndigheder.
Fra dansk side kan forslaget støttes, da det forventes at kunne medvirke til at sikre
en accelereret VE-udbygning, ikke mindst i andre medlemslande, som ikke er lige så
langt fremme i VE-udbygningen, som Danmark er. Det ses dog også som essentielt,
at der igangsættes et opfølgende arbejde i EU for smidigere godkendelsesprocesser
for større VE-projekter på land såvel som ift. større havvindmølleparker. Fra dansk
side arbejdes der for, at forslaget tager højde for allerede etableret national organi-
sering, den store forskel på medlemslandenes betingelser samt variationen i VE-
projekter. Dertil vil man arbejde for, at tidsfristerne for godkendelse af VE-projekter i
forslagene skal ligge på et ambitiøst, men realistisk niveau. Fra dansk side er man
meget positiv over for, at VE-projekter kan kategoriseres som værende af tungve-
jende offentlig interesse og tjene folkesundheden og sikkerheden, men der er også
et ønske om yderligere nuancering ved balancering af lovlige hensyn.
Det tjekkiske formandskab forventes at sætte forslaget på dagsordenen for et eks-
traordinært energirådsmøde den 24. november 2022 til politisk enighed.
1
Repowering er processen med at forny ældre elproducerende anlæg helt eller delvist, med henblik på
at erstatte kapacitet eller opnå større kapacitet, hvilket typisk resulterer i en nettoforøgelse af den produ-
cerede strøm.
Side 13/39
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 9: Samlenotat om ekstraordinært energirådsmøde den 24/11-22
2. Baggrund
Kommissionen har den 9. november 2022 fremsat forslag til et nødindgreb i form af
rådsforordning om accelerering af VE-udbygningen, KOM(2022) 591. Forslaget har
hjemmel i TEUF artikel 122, stk. 1, hvorefter Rådet træffer beslutning med kvalificeret
flertal. Det fremgår af TEUF artikel 122, stk. 1, at Rådet på forslag af Kommissionen
i en ånd af solidaritet mellem medlemsstaterne kan vedtage foranstaltninger, der er
afpasset efter den økonomiske situation, navnlig hvis der opstår alvorlige forsynings-
vanskeligheder med hensyn til visse produkter, især på energiområdet.
Baggrunden for fremsættelsen af forslaget er forsyningssikkerheden i EU samt sti-
gende gas- og elpriser, som kan ramme forbrugere og virksomheder, og dermed
medføre sociale og økonomiske konsekvenser i medlemsstaterne. Kommissionen
har af den grund fremsat midlertidige foranstaltninger for at øge adgangen til vedva-
rende energi mhp. at afbøde virkningen for EU-borgere og forbedre forsyningssik-
kerheden. Forslaget vil gælde i et år, med en revisionsklausul mhp. at forlænge dens
gyldighed, hvis det bliver nødvendigt. Intentionen med det midlertidige forslag er, at
det vil dække den tid, der er nødvendig for vedtagelse og gennemførelse af direktivet
om vedvarende energi, som i øjeblikket forhandles i EU.
Det tjekkiske formandskab forventes at sætte forslaget på dagsordenen for et eks-
traordinært energirådsmøde den 24. november 2022 til politisk enighed.
3. Formål og indhold
De midlertidige foranstaltninger i henhold til den foreslåede rådsforordning har til for-
mål at sikre en målrettet koordineret tilgang til at fremskynde specifikke tilladelses-
procedurer, der gælder for de vedvarende energiprojekter, som ifølge Kommissionen
har potentiale for øjeblikkelig og effektiv virkning. Forslaget adresserer derfor speci-
fikke administrative godkendelsesflaskehalse for gennemførelsen af visse projekter.
Definition af tilladelsesprocesser for VE-anlæg
I forslaget defineres tilladelsesprocesser som at omfatte alle relevante administrative
tilladelser til at opføre, foretage repowering af og drive anlæg med henblik på pro-
duktion af energi fra vedvarende energikilder, herunder varmepumper, samplace-
rede energilagringsanlæg samt de aktiver, der er nødvendige for deres tilslutning til
nettet, herunder tilladelser til nettilslutning og miljøvurderinger, hvor sådanne er på-
krævet. Tilladelsesprocessen omfatter ifølge teksten i forslaget alle procedurer, lige
fra anerkendelsen af modtagelsen af ansøgningen til den eller de relevante myndig-
heders meddelelse af den endelige afgørelse om procedurens resultat
Med solenergiudstyr menes udstyr, der konverterer solenergi til el eller varme, her-
under især solvarmepaneler og solceller.
Tungtvejende offentlig interesse
Kommissionen foreslår, at planlægning, etablering og drift af VE-projekter, deres til-
slutning til nettet og selve det tilknyttede net og lagringsaktiver skal formodes som
Side 14/39
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 9: Samlenotat om ekstraordinært energirådsmøde den 24/11-22
værende af tungtvejende offentlig interesse og tjene den offentlige sundhed og sik-
kerhed, når der skal ske en afvejning af interesser i konkrete sager i tilfælde af fravi-
gelse fra område- og artsbeskyttelsen i naturdirektiverne og beskyttelse og mål efter
vandrammedirektivet. Derudover foreslås det, at hvis der for et konkret projekt er
implementeret passende foranstaltninger med henblik på at forhindre væsentlig på-
virkning af relevante arter og overvågningsforanstaltninger, skal drab eller forstyr-
relse af den efter naturdirektiverne beskyttede art ikke betragtes som forsætlig.
Med forslaget forpligtes medlemslandene endvidere til at sikre, at VE-projekter og
dertilhørende netinfrastruktur, som betragtes som værende af tungtvejende offentlig
interesse, skal gives prioritet ved den konkrete afvejning af interesser, idet det kun
gælder for afvejninger i forhold til artsbeskyttelse, hvis og i det omfang der træffes
passende bevaringsforanstaltninger til opretholdelse eller genopretning af artens be-
stande i gunstig bevaringsstatus, og der stilles tilstrækkelige økonomiske ressourcer
samt arealer til rådighed herfor.
Tilladelsesproces for installering af solenergiudstyr
Tilladelsesproces for installering af solenergiudstyr på kunstige konstruktioner, her-
under bygningsintegrerede solceller og tilhørende ellagringsanlæg må ikke overstige
en måned, forudsat at konstruktionernes hovedformål ikke er solenergiproduktion.
Sådanne installationer er ligeledes undtaget fra krav om VVM-screening og/eller
VVM. Derudover fremgår det af forslaget, at såfremt tilladelsesprocessen for VE-
egenforbrugeres ansøgning om installation af sol-energiudstyr med en kapacitet un-
der 50 kW overstiger en måned, vil en ansøgning anses for godkendt.
Repowering af anlæg til vedvarende energi
Kommissionen foreslår, at tilladelsesprocessen for repowering-projekter ikke må
vare længere end 6 måneder inklusive eventuelt nødvendige miljøvurderinger. Hvis
repowering medfører mindre end 15 pct. kapacitetsforøgelse, skal der gives tilladelse
til nettilslutning fra ansøgning herom inden for en måned bortset fra tilfælde, hvor
relevante sikkerhedshensyn eller tekniske hindringer gør sig gældende.
Hvis repowering af et VE-anlæg eller et tilhørende nettilslutningsanlæg er omfattet
af krav om screening eller om miljøvurdering (VVM), skal vurderingen begrænses til
de potentielle indvirkninger fra ændringen eller udvidelsen af det oprindelige projekt.
Repowering af solcelleanlæg, som ikke medfører større arealanvendelse, og som er
i overensstemmelse med de afværgelsesforanstaltninger, der er fastlagt for det op-
rindelige anlæg, er derudover undtaget fra et eventuelt krav om at gennemføre en
screening og/eller VVM.
Fremskyndelsen af udbredelsen af varmepumper
Det følger af forslaget, at godkendelsesprocessen for installation af varmepumper
ikke må overstige 3 måneder. Godkendelsesprocessen inkluderer nettilslutning og
evt. miljøvurderinger. Derudover foreslås det, at alle afgørelser vedrørende godken-
delse skal være offentligt tilgængelig.
Side 15/39
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 9: Samlenotat om ekstraordinært energirådsmøde den 24/11-22
2643377_0016.png
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres, da der er tale om en rådsforordning.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at en omkostningseffektiv, hurtig og storstilet udbredelse af
bæredygtig vedvarende energi i overensstemmelse med ambitionen i den europæi-
ske grønne pagt og REPowerEU-meddelelsen ikke kan opnås af nationale eller lo-
kale tiltag alene. Det er nødvendigt med en koordineret EU-tilgang for at give de
rigtige incitamenter til at fremskynde energiomstillingen til et mere integreret og ener-
gieffektivt energisystem baseret på vedvarende energi.
Fra dansk side er man enig med Kommissionen i, at nærhedsprincippet er overholdt.
En koordineret europæisk tilgang til at forkorte og forenkle procedurer for udstedelse
af tilladelser og administrative processer er vigtig for at fremskynde den nødvendige
udbredelse af vedvarende energi samt udfase uafhængigheden af russiske fossile
brændstoffer og reducere energipriserne.
6. Gældende dansk ret
Forslaget forventes at berøre gældende ret, herunder bl.a. miljølovgivningen, regu-
lering af artsfredning og regulering om tilladelsesprocesser for VE-anlæg på havet
og på land, herunder bekendtgørelse nr. 1215 af 5. juni 2021 om kontaktpunkt og
tidsfrister for VE-tilladelsesprocessen.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Der er tale om en forordning, som gælder direkte og umiddelbart i dansk ret. I forbin-
delse med gennemførelsen vil det blive vurderet, hvorvidt der er behov for at sup-
plere reglerne med nationale regler i forbindelse med den konkrete udmøntning.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes umiddelbart ikke at have væsentlige statsfinansielle, samfunds-
økonomiske eller erhvervsmæssige konsekvenser. Der kan dog anføres følgende:
I takt med at solcelleteknologien er modnet, er priserne for solenergiudstyr faldet, og
udbygningen kan i dag ske hurtigere, fordi udbygningen er markedsdrevet. Simplere
og kortere tilladelsesprocedurer for solenergiudstyr i konstruktioner, som medfører
en hurtig og billig udbygning, kan medføre direkte positive økonomiske konsekven-
ser for borgere og virksomheder, som producerer el til eget forbrug. Samfundsøko-
nomisk vurderes det, at en prioritering af solenergi på bygninger frem for en teknolo-
gineutral tilgang, som giver lige mulighed for anden vedvarende energi (eksempelvis
fra havvindmøller leveret gennem det kollektive net), ikke er hensigtsmæssig. Det
bemærkes i den forbindelse, at havvind og storskala solcelleanlæg har lavere pro-
duktionsomkostninger end solceller fra egenproducenter.
Side 16/39
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 9: Samlenotat om ekstraordinært energirådsmøde den 24/11-22
2643377_0017.png
Forslaget om forkortet sagsbehandlingstid for repowering kan forventes at øge ud-
skiftningen af gamle VE-anlæg til nye anlæg med højere effekt og kan også medføre
en fremrykning af opstilling af VE-anlæg med større kapacitet. Dette vurderes at
kunne medføre positive økonomiske konsekvenser for opstillere samt borgere og
virksomheder mv. i form af lavere elpriser.
Forslaget kan betyde, at der skal ske en fremskydning af udbygningen af transmis-
sionsnettet, som ikke nødvendigvis passer ind i de overordnede prioriteringer. Der-
med kan der potentielt være øgede udgifter til sikring af transmissionsnettet. Det kan
desuden ikke udelukkes, at behov for udbygning af transmissionsnettet kan blive til
en flaskehals i processerne.
Forslaget medfører, at offentlige myndigheder bliver pålagt en potentiel ekstraop-
gave ved at prioritere behandlingen af de pågældende VE-projektforslag i den kol-
lektive sektor. Dette kan bl.a. betyde behov for afsættelse af ekstra ressourcer.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
De foreslåede regler vurderes umiddelbart at udgøre en positiv miljø- og økonomisk
effekt, eftersom både erhvervet og samfundet generelt får reduceret deres udledning
af drivhusgasser, brændselsforbrug og samtidig kommer hurtigere i gang med de
grønne projekter.
Forslaget om hurtigere tilladelsesprocesser for nye solenergiprojekter på kunstige
konstruktioner samt repowering af projekter vurderes dog i sin nuværende form at
kunne udfordre sagsbehandlingen af sådanne ansøgninger og tilstrækkelig oplys-
ning af sagerne med de angivne tidsfrister og afgørelsestyper. Forslaget vurderes
endvidere, i de tilfælde hvor kommunen er relevant godkendelsesmyndigheder at
kunne udfordre kommunernes kapacitet i forhold til også at kunne nå at udarbejde
og implementere de varmeplaner, som er pålagt dem, jf. klimaaftale af juni 2022.
Dermed er der en risiko for, at indeværende forslag kommer til at medføre, at nogle
kommuner bliver nødt til at prioritere godkendelsen af varmepumper frem for andre
projekter, der fx kunne have fremmet konverteringen af individuelle naturgasfyr til
fjernvarme (fx udlægning af rør, udvidelse af eksisterende anlæg mv.). Dette gælder
ligeledes i forhold til større landvind- og solcelleprojekter, da en firedobling af den
samlede produktion fra solenergi og landvind, jf. klimaaftalen, kræver, at en meget
omfattende arealplanlægning falder på plads i de kommende år, og at arealplanlæg-
ningen bliver fulgt op af en hurtig behandling og godkendelse af ansøgninger om VE-
projekter på landet og i byerne. En massiv udrulning af solenergiudstyr på kunstige
konstruktioner kan medføre negative konsekvenser for elnettet, da udsving i elpro-
duktionen (fx grundet drivende skyer) kan påvirke spændingen i særligt distributions-
nettet, hvilket skal håndteres.
Forslaget om at tillægge VE-projekter tungtvejende offentlig interesse i planlægnin-
gen og i tilladelsesprocessen antages at have en positiv indvirkning på beskyttelses-
Side 17/39
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 9: Samlenotat om ekstraordinært energirådsmøde den 24/11-22
2643377_0018.png
niveauet, da forslaget må antages at kunne have en positiv indvirkning på realiserin-
gen af VE-projekter og derigennem en reducering af drivhusgasudledningen mv.
Grundlæggende betyder kategoriseringen af VE-projekter og det tilhørende net som
værende af tungtvejende offentlig interesse og tjene den offentlige sundhed og sik-
kerhed, at det vil være nemmere at fravige andre EU-direktiver, der ofte begrænser
VE-udbygningen. Den højere vægtning af VE-projekter vurderes dog ikke at kunne
medføre en forkortelse af processerne, da den nævnte afvejning kun er én af flere
betingelser, der skal være opfyldt ved fravigelse af direktiverne, og da kravene til
selve miljøkonsekvensvurderingen ikke påvirkes. Det kan ikke udelukkes, at forsla-
get kan have en negativ påvirkning på miljø- og naturbeskyttelsesniveauet over for
en række andre miljø- og naturbeskyttelsesinteresser, herunder artsfredning.
8. Høring
Forslaget har været i høring i Specialudvalget for Klima-, Energi- og Forsyningspoli-
tik. Der er indkommet i alt 11 høringssvar fra: Green Power Denmark, Danmark Na-
turfredningsforening, Dansk Industri, Dansk Skovforening, Dansk Erhverv, Danske
Maritime, Dansk Fjernvarme, Landbrug og Fødevarer, Danmarks Almene Boliger,
Danske Rederier og Foreningen af Rådgivende Ingeniører.
Green Power Denmark (GPD) bakker op om, at Europa hurtigst muligt skal udfase
brugen af fossil energi fra Rusland, og at situationen kalder på acceleration i god-
kendelsesprocesser for VE-anlæg – også på kort sigt. GPD påpeger, at det er uklart
præcist, hvilke forpligtelser forordningen medfører for bl.a. elnetselskaberne i forhold
til sagsbehandlings- og tilslutningsproces og efterspørger transparens. GPD påpe-
ger, at der er behov for at skabe klarhed om, hvornår eventuelle tidsfrister for forskel-
lige behandlende instanser løber fra og til. GPD opfordrer til, at de danske myndig-
heder hurtigt skaber generel klarhed i form af en vejledning. GPD udtrykker tilfreds-
hed med en bred definition for tilladelsesprocessen, som de finder helt naturligt og i
overensstemmelse med intentionen i reguleringen. GPD anerkender dertil repowe-
ring af vind og sol som en god vej til forøget VE-produktion og hilser indførelsen af
en maksimal sagsbehandlingstid på samlet set 1 år velkommen. GPD ønsker dog
klarhed over, i hvilket omfang netselskabets sagsbehandling er omfattet, herunder
hvornår eventuelle tidsfrister for forskellige behandlende instanser løber fra og til, da
det gør det vanskeligt at vurdere, om tidsfrister i praksis rent teknisk kan overholdes.
GPD bemærker i den sammenhæng, at der ikke i forordningen angives en definition
på repowering. GPD finder det positivt, at opstilling af og omstilling til VE nu tildeles
den afgørende rolle og juridiske status, som den uomtvisteligt indtager. GPD finder
dog det afgørende, at dette undergraver EU’s miljølovgivning, men alene åbne op
for en helhedsorienteret vurdering og samlet afvejning. GPD finder endelig, at der
hos de relevante godkendende instanser bør træffes de nødvendige foranstaltninger
til sikring af, at en accelereret sagsbehandling af nyindkomne ansøgninger ikke sker
på bekostning af en forsinket behandling af eksisterende ansøgninger.
Side 18/39
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 9: Samlenotat om ekstraordinært energirådsmøde den 24/11-22
2643377_0019.png
Danmarks Naturfredningsforening (DN) stiller sig uforstående over for, at man midt i
en biodiversitetskrise åbner for tekniske anlæg i beskyttet og sårbar natur. DN hen-
viser til, at der er stort VE-potentiale uden for de relativt få Natura2000-områder i
Danmark, fx på den store mængde landbrugsjord. DN ser det som dybt problematisk
i biologisk henseende, at VE-projekter kan betragtes som
bydende nødvendige hen-
syn til væsentlige samfundsinteresser.
DN finder det helt afgørende, at man er meget
opmærksom på, at det er en virkelig dårlig idé at tilsidesætte naturhensyn i naturom-
råder, der er udpeget under Natura 2000 samt, at man ved anvendelse af fravigel-
sesmuligheden i forslaget vil påføre den danske stat forpligtelser til at iværksætte
kompenserende foranstaltninger, som kan indebære nyudpegninger af tilsvarende
Natura 2000-områder, naturgenopretningstiltag m.m. DN anbefaler, at den danske
stat taler imod muligheden for at kunne fravige beskyttelsen af naturen i Natura 2000-
områderne.
Dansk Industri (DI) bakker op om en accelereret og hurtigere udbygning med vedva-
rende energi, både som respons til den nuværende energi- og forsyningskrise, men
samtidig som et vigtigt redskab for at komme i mål med den grønne omstilling. DI
ser positivt på, at forslaget fremmer hurtigere udstedelse af de nødvendige tilladelser
til opførelse af vedvarende energianlæg og sætter klare tidsfrister for, hvornår disse
tilladelser skal være udstedt. DI bemærker, at biogas ikke fremgår eksplicit af forsla-
get, og denne teknologi kunne levere løsninger også på meget kort tid. DI fremhæ-
ver, at der en risiko for, at forslaget ikke får den ønskede effekt, hvis der ikke sikres
flere ressourcer til at godkende de mange ansøgningsprocesser. Dertil fremhæver
DI, at der er en udfordring i, hvorvidt den nødvendige infrastruktur er til stede for at
kunne koble produktionen af vedvarende energi med de områder, hvor energien for-
bruges, og at der er behov for, at infrastrukturkapaciteten indtænkes i den accelere-
rede VE-udbygning. DI stiller sig positive over for VE-projekters kategorisering som
”Overriding public interest”. Endvidere finder DI, at det er meget positivt, at der nu
skal godkendes tilladelser til solar PV-projekter på alle andre arealer end kunstige
søer og landbrugsjord. DI påpeger, at ift. ”repowering” resulterer det sig for vindpro-
jekter typisk i en øget effekt på cirka 100 pct. DI ser det som positivt, at tilladelser for
”repowering” nu kun må tage seks måneder. DI fremhæver, at det valgte niveau for
15 pct. virker arbitrært, og at det bør overvejes, om forslaget skal være mere ambiti-
øst, hvorfor tærsklen skal hæves betragteligt. DI påpeger til sidst, at det virker lidet
sandsynligt, at der vil være et tilstrækkeligt grundlag til at kunne vurdere effekten af
forslaget på blot 6 måneder.
Dansk Skovforening (DS) støtter overordnet målet om mindre afhængighed af rus-
sisk gas samt målet om at lette godkendelsesprocesserne for opstilling af VE-anlæg.
DS mener, at lettere godkendelsesprocesser bør gælde for alle VE-anlæg, og at der
i forslaget er en klar favorisering af enkelte teknologier. DS anbefaler derfor generelt
en teknologineutral tilgang i energisystemet. Derved kan flaskehalse i markedet af
enkelte teknologier undgås.
Side 19/39
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 9: Samlenotat om ekstraordinært energirådsmøde den 24/11-22
2643377_0020.png
Dansk Erhverv (DE) fremhæver, at udbygningen af vedvarende energi i EU, herun-
der i Danmark, går alt for langsomt i dag og møder mange regulatoriske barrierer.
Det undergraver klimaomstillingen, forsinker udfasningen af russisk energi og bidra-
ger til høje energiomkostninger. DE bakker varmt op om, at EU-Kommissionen frem-
sætter forslag om nødlovgivning, der skal accelerere udrulningen af VE og frem-
skynde realisering af REPowerEU-planen. DE ser det som positivt, at VE-anlæg skal
anses som værende af særlig samfundsmæssig interesse, og at hensyn til hurtig
udbygning af VE skal vægtes højt i forhold til andre hensyn. DE ser det dertil som
positivt, at der fremsættes forslag om en stram tidsgrænse for godkendelsen af nye
solcelleprojekter, repowering samt installering af nye mindre varmepumper. DE un-
derstreger, at godkendelser, der gives i nødlovgivningens etårige levetid, fortsat skal
gælde for godkendte projekter, når levetiden på nødlovgivningen udløber.
Danske Maritime finder forslaget interessant for den maritime industri, da en forud-
sætning for skibsfartens grønne omstilling er tilgængeligheden af bæredygtige
brændstoffer, og den tilhørende infrastruktur er en forudsætning for at kunne forsyne
skibsfarten. Danske Maritime er derfor positiv i forhold til forslaget og støtter det.
Dansk Fjernvarme (DFj) er enig i, at der er behov for at accelerere udbygningen af
VE-produktion, og at denne udbygning er af så høj samfundsmæssig interesse, at
den i nogle situationer bør have forrang for andre samfundsmæssige hensyn. DFj
fremhæver, at det for fjernvarmesektoren er afgørende, at forslaget ikke forrykker
balancen mellem kollektive og individuelle løsninger. DFj ønsker, at Danmark i for-
handlingerne om forslaget arbejder for dels at sikre, at man kan prioritere de sam-
fundsøkonomisk og systemmæssigt mest fordelagtige løsninger, dels at sikre at til-
ladelser til VE-produktion til kollektive varmeforsyning også i andre lande accelereres
på lige fod med individuelle løsninger. DFj påpeger, at ved primært at fokusere på
individuelle varmepumper risikerer forordningen at medvirke til at skubbe forbruge-
ren ind i afhængighed af el-systemer som dels kan få svært ved at imødekomme en
voldsom vækst i efterspørgslen, dels allerede har vist sin svaghed i perioder med
høje priser.
Landbrug og Fødevarer (L&F) ser generelt positivt på forslaget, der vil adressere
nogle markante barrierer for en hurtig udbygning med vedvarende energi. L&F støt-
ter også op om den midlertidige virkning af nødforordningen på ét år, såfremt det
erstattes af nogle mere permanente og langsigtede regler, når REPowerEU og revi-
sionen af VE-direktivet udmøntes. L&F fremhæver, at det også er vigtigt, at der sikres
en fornuftig balance over mod natur- og artsbeskyttelse og nabohensyn, så VE-pro-
jekter ikke øger den lokale modstand. L&F støtter op om kategoriseringen af VE-
projekter som en ’overvejende offentlig interesse’. Dertil støtter L&F op om en mere
konsekvent brug af de undtagelsesbestemmelser, der gælder for artsbeskyttelse i de
nævnte direktiver. L&F er slutteligt overordnet set positive over for intentionen bag
den foreslåede hurtigere behandling af tilladelser for installation af solcelleanlæg og
ved ombygning og udskiftning af VE-anlæg. L&F fremhæver dog, at det fortsat er
vigtigt at holde fokus på en god lokal forankring af nye projekter.
Side 20/39
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 9: Samlenotat om ekstraordinært energirådsmøde den 24/11-22
2643377_0021.png
Danmarks Almene Boliger (BL) fremhæver, at de nuværende internationale spæn-
dinger efter Ruslands invasion af Ukraine, den overordnede geopolitiske kontekst og
de meget høje energipriser har forstærket behovet for at fremskynde energieffektivi-
teten og udbredelsen af vedvarende energi i EU. BL bakker op om forslaget og er
enig med Kommissionen i, at lokale VE-egenforbrugere og VE-fællesskaber er afgø-
rende for, at det kan lykkedes at indfri Unionens klimamål og blive uafhængig af
russisk gas. BL er enig med Kommissionen i, at mindre installationer af VE-anlæg
generelt ikke kræver kapacitetsudvidelse i det kollektive net. BL oplyser, at opsæt-
ningen af solceller på de almene tage vil fungere som et supplement til den strøm,
som de aftager fra det kollektive elnet. BL peger på, at der er mange barrierer r for
etablering af VE-anlæg i den danske lovgivning, bl.a. at netselskaberne har forskel-
lige fortolkninger af deres eneretsbevilling til distributionsnettene.
Dansk Rederier har fuld forståelse for indførelsen af en overgangsforordning i lyset
af den nuværende europæiske energiafhængighed af Rusland. Danske Rederier ser
meget positivt på forslaget med henblik på gennemførsel af fast tracking-processer
på tilladelser. Danske Rederier mener, at overgangsperioden bør benyttes til at op-
samle vigtige erfaringer. Danske Rederier håber, at den endelige implementering
under RED II/RePower EU bliver mindst lige så ambitiøs og baseret på et solidt em-
pirisk grundlag opsamlet under overgangsordningen. Danske Rederier opfordrer til,
at der arbejdes på, at allerede eksisterende projekter/ansøgninger tages i betragt-
ning til ekstraordinær godkendelse under forordningen. Danske Rederier håber, at
der med de nye beføjelser også følger en målrettet indsats fra de relevante danske
myndigheder ift. tilvejebringelse af de nødvendige ressourcer til godkendelsespro-
cesserne.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) hilser initiativet velkommen, da det har
til formål at sætte fart på tilladelserne til udbygning af vedvarende energi. FRI mener,
at forslaget mangler konkrete tiltag, der yderligere vil fremme energifællesskaber,
herunder borger-energifællesskaber. Ligeledes mener FRI, at forslaget mangler kon-
krete tiltag til at energifællesskaber for storskala PV og vind til f.eks. PtX anlæg. FRI
er bekymret for at den nationale implementering af forslaget vil tage lang tid, og at
der dermed ikke hurtigt nok bliver sat fat på tilladelserne og dermed udbygningen af
VE.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er generelt opbakning til intentionen bag forslaget fra en bred gruppe af lande,
om end flere lande udtrykker bekymring for bl.a. kapacitetsudfordringer for elnettet
samt stiller spørgsmål til sammenhængen med især miljølovgivning. Flere lande er
positive over for, at projekter til udbygning af vedvarende energi kan kategoriseres
som tungvejende offentlig interesse og tjene folkesundheden og sikkerheden, om
end en række lande også er skeptiske og ønsker, at der arbejdes ud fra et forsigtig-
hedsprincip fsva. fravigelse af miljølovgivning.
Side 21/39
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 9: Samlenotat om ekstraordinært energirådsmøde den 24/11-22
10. Dansk generel holdning
Fra dansk side kan formålet med hurtigere godkendelsesprocedurer for opsætning
af VE-projekter støttes. Der er behov for, at Danmark og resten af EU udbygger ved-
varende energi markant i de kommende år for både at frigøre sig fra russiske fossile
brændsler og reducere drivhusgasemissionerne med mindst 55 pct. i 2030. Begge
dele kræver, at VE-udbygningen fremmest mest muligt, hvilket kræver hurtigere god-
kendelsesprocedurer.
Fra dansk side kan forslaget overordnet støttes, da det forventes at kunne medvirke
til at sikre en accelereret VE-udbygning, ikke mindst i andre medlemslande, som ikke
er lige så langt fremme i VE-udbygningen, som Danmark er. Fra dansk side vil der
dog arbejdes for en række justeringer for at sikre en ambitiøs og hensigtsmæssig
tilgang.
Fra dansk side ses det som meget positivt, af Kommissionen forsøger at håndtere
energikrisen gennem accelerering af VE-projekter på den korte bane, hvor det giver
mening. Fra dansk side ses det dog også som essentielt, at der igangsættes et op-
følgende arbejde i EU for at smidigere godkendelsesprocesser for større VE-projek-
ter på land såvel som ift. større havvindmølleparker, da store dele af den danske VE-
udbygning forventes at komme fra storskala VE-projekter.
Danmark vil arbejde for, at forslaget tager højde for allerede etableret national orga-
nisering, og at der er stor forskel på medlemslandenes betingelser. Dertil vil man fra
dansk side også arbejde for, at forslaget tager hensyn til den store variation i VE-
projekter, herunder bl.a. i forhold til størrelsen og kompleksitetsgraden. Fra dansk
side vil man tillige arbejde for, at tidsfristerne for godkendelse af VE-projekter i for-
slagene skal ligge på et ambitiøst niveau, der kan bidrage til at accelerere VE-ud-
bygningen i EU, men der bør også tages hensyn til, hvad der er realistisk i forhold til,
at sagsbehandlingen ikke må blive mangelfuld.
Fra dansk side er man meget positiv over for, at VE-projekter kan kategoriseres som
værende af tungvejende offentlig interesse og tjene folkesundheden og sikkerheden,
da det bidrager til at skabe en større nuancering i afvejningen af lovlige interesser
fsva. miljølovgivning. Der vil fra dansk side også arbejdes for, at der kan skabes
yderligere nuancering i afvejningen, som øger muligheden for at fravige miljølovgiv-
ning for VE-projekter, der bidrager væsentligt ift. opnåelse af reduktionsmål. Det er
især kravet om, at fravigelse kun kan finde sted, hvis det er dokumenteret, at der ikke
findes alternative løsninger, der udfordrer en accelereret udbygning af vedvarende
energi. Derfor vil der fra dansk side arbejdes for, at der kan indføres øget fleksibilitet
i forhold til fravigelseskrav af miljøregulering for VE-projekter, der vil bidrage væsent-
ligt ift. opnåelse af reduktionsmål. Her vil der arbejdes for, at der i forhold til fravigelse
af Natura 2000-beskyttelsen kun skal undersøges alternativer, der kan gennemføres
inden for samme tidshorisont som det aktuelle VE-projekt, og at det i forhold til kom-
penserende foranstaltninger kan tillades, at disse implementeres parallelt med pro-
jektet, så projektet ikke forsinkes pga. ventetid.
Side 22/39
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 9: Samlenotat om ekstraordinært energirådsmøde den 24/11-22
Dertil vil der fra dansk side endvidere arbejdes for, at der kan indføres større fleksi-
bilitet i forhold til miljøvurdering for VE-projekter og tilhørende netinfrastruktur, såle-
des at miljøvurdering af fx forstærkning af netinfrastruktur kan adskilles fra miljøvur-
dering af enkelte VE-projekter mhp. at fremskynde processen.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Side 23/39
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 9: Samlenotat om ekstraordinært energirådsmøde den 24/11-22
2643377_0024.png
3. Forslag om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energi-
kilder, om bygningers energimæssige ydeevne og om energieffekti-
vitet
KOM (2022) 222
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen
1. Resumé
Europa-Kommission har den 18. maj 2022 fremsat et forslag om ændring af hhv.
direktivet om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, energi-
effektivitetsdirektivet og direktivet for bygningers energimæssige ydeevne. Forslaget
er fremsat som en del af REPowerEU-planen på baggrund af den geopolitiske situ-
ation efter Ruslands invasion af Ukraine og de stigende energipriser.
Fsva. angår ændring af VE-direktivet består forslaget af en forøgelse af det overord-
nede VE-mål til 45 pct. samt en forpligtelse for medlemsstater til at kortlægge til-
strækkelige arealer til etablering af VE-anlæg for at nå 2030-målsætningerne og her-
efter udpege såkaldte "go to"-områder for én eller flere typer VE-anlæg, som skal
sikre hurtigere tilladelsesprocesser for etablering af vedvarende energianlæg (VE-
anlæg). Forslaget fastsætter også bestemmelser om tidsfrister for sagsbehandling
inden for og uden for "go to"-områderne. I bygningsdirektivet foreslår Kommissionen
at indføre en ny artikel, som skal sikre etablering af solenergiinstallationer på nye og
eksisterende bygninger. Ift. energieffektivitetsdirektivet foreslår Kommissionen at
hæve EU’s overordnede mål for energieffektivisering yderligere til 13 pct. i 2030.
Forslagene forventes at få lovgivningsmæssige konsekvenser, ligesom det forventes
at medføre samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser.
Fra dansk side kan forslaget støttes, da det forventes at kunne medvirke til at sikre
en accelereret VE-udbygning, ikke mindst i andre medlemslande, som ikke er lige så
langt fremme i VE-udbygningen, som Danmark er. Det ses dog også som essentielt,
at der igangsættes et opfølgende arbejde i EU for smidigere godkendelsesprocesser
for større VE-projekter på land såvel som ift. større havvindmølleparker. Fra dansk
side arbejdes der for, at forslaget tager højde for allerede etableret national organi-
sering, den store forskel på medlemslandenes betingelser samt variationen i VE-
projekter. Dertil vil man arbejde for, at tidsfristerne for godkendelse af VE-projekter i
forslagene skal ligge på et ambitiøst, men realistisk niveau. Fra dansk side er man
meget positiv over for, at VE-projekter kan kategoriseres som værende af tungve-
jende offentlig interesse og tjene folkesundheden og sikkerheden, men der er også
et ønske om yderligere nuancering ved balancering af lovlige hensyn.
Stillingtagen til den del, der omhandler revision af bygningsdirektivet, er behandlet i
notat af 7. oktober 2022 til Folketinget vedr. forslag til revision af bygningsdirektivet,
da denne del af REPowerEU-forslaget er håndteret ifm. denne sag. Højere VE- og
Side 24/39
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 9: Samlenotat om ekstraordinært energirådsmøde den 24/11-22
2643377_0025.png
EE-mål er desuden håndteret i regi af revisionen af direktivet om fremme af vedva-
rende energi samt revisionen af energieffektivitetsdirektivet.
2. Baggrund
Kommissionen har den 18. maj 2022 offentliggjort sin REPowerEU-plan, som inde-
holder en række strategier og tiltag, som bl.a. skal mindske EU’s afhængighed af
fossile brændsler og fremme den grønne omstilling. I den forbindelse har Kommissi-
onen fremsat forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (VE-direktivet), direktiv
om bygningers energimæssige ydeevne (bygningsdirektivet) og direktiv om energi-
effektivitet (EE-direktivet), KOM (2022) 222. Disse ændringer skal supplere de for-
slag til ændringer, som Kommissionen har præsenteret hhv. den 14. juli og 15. de-
cember 2021 som en del af ”Fit for 55”-pakken.
Kommissionen henviser til den nuværende geopolitiske situation som følge af Rus-
lands invasion af Ukraine og de høje energipriser, som øger behovet for at frem-
skynde udbredelsen af vedvarende energikilder og energieffektivitet. Forslaget er
fremsat med hjemmel i TEUF artikel 192, stk. 1, og 194, stk. 2, og skal behandles
efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgø-
relse med kvalificeret flertal. Forslaget er oversendt til Rådet i dansk udgave den 1.
juni 2022.
3. Formål og indhold
Formålet med revisionen af forslagene er at sikre et grønt og mere uafhængigt ener-
gisystem i EU. Kommissionen vurderer, at dette skal ske via en koordineret indsats,
så medlemsstaterne bidrager til fremskyndelse af energieffektivitet og vedvarende
energi samt afkorter og forenkler tilladelsesprocedurerne.
I forslaget lægges der op til følgende ændringer:
Direktivet om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder
Kommissionen foreslår at forhøje det overordnede VE-mål fra det eksisterende 32
pct. til mindst 45 pct. i 2030. Dette er en forhøjelse ift. det fremsatte forslag i juli 2021,
hvor det blev foreslået at hæve målet til mindst 40 pct. i 2030.
Definition og udpegning af go-to områder
Kommissionen foreslår, at medlemslandene skal kortlægge arealer til etablering af
VE-anlæg, som vurderes nødvendige for at nå medlemslandets andel af vedvarende
energi til at bidrage til 2030-målsætningen. Dernæst skal medlemslandet inden for
disse områder udpege såkaldte ”go to”-områder, som er områder, hvor etablering af
VE-anlæg ikke forventes at have en væsentlig miljøpåvirkning. Go to-områderne skal
udpeges for én eller flere typer VE-anlæg, og der er ikke krav om udpegning for
bestemte typer VE-anlæg eller lokationer. Områderne kan således ligge både på
land og/eller i hav. Go to-områderne skal ligeledes prioriteres i ”kunstige og bebyg-
gede overflader”, som allerede er påvirket væsentligt af menneskelige aktiviteter, fx
Side 25/39
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 9: Samlenotat om ekstraordinært energirådsmøde den 24/11-22
kunstige søer og parkeringsarealer. Go to-områderne skal derudover udpeges uden
for Natura 2000-områder, naturområder og -reservater, identificere fugletrækruter og
øvrige områder identificeret ved følsomhedskortlægninger og ved brug af alle pas-
sende værktøjer og datasæt til at identificere områder, hvor VE-anlæg ikke vil have
en væsentlig miljøpåvirkning, herunder risikokortlægning for vilde dyr og planter.
Godkendelsesproces inden for "go to"-områder
Inden for go to-områderne skal der som udgangspunkt kun gennemføres en strate-
gisk miljøvurdering (SMV), som skal identificere de miljøpåvirkninger, som VE-pro-
jekter i områderne kan forventes at medføre, og herefter fastsætte nødvendige af-
værgeforanstaltninger. Der skal således ikke gennemføres miljøkonsekvensvurde-
ringer af de enkelte projekter (VVM), hvis projektansøgeren kan dokumentere, at
projektet overholder de krav om afværgeforanstaltninger, som er fastlagt i den stra-
tegiske miljøvurdering. Undtagelsen til dette er, hvis et projekt kan medføre væsent-
lige grænseoverskridende miljøpåvirkninger, eller hvis et naboland i henhold til
Espoo-konventionen beder om, at der skal udarbejdes en miljøkonsekvensvurdering
(VVM). Der skal ligeledes ikke foretages en Natura 2000-konsekvensvurdering. Hvis
der sikres passende afværgeforanstaltninger, er der en formodning om, at der ikke
er tale om en overtrædelse af område- og artsbeskyttelsen i naturdirektiverne. Se-
nere projekter skal dog screenes for at vurdere, om der er stor sandsynlighed for
væsentlige uforudsete skadelige virkninger.
Inden for go to-områder må tilladelsesprocesserne for VE-projekterne og den nød-
vendige tilhørende infrastruktur ikke overstige ét år. Der regnes fra, når ansøger har
fremsendt en fyldestgørende ansøgning, til den endelige tilladelse er meddelt. I sær-
lige tilfælde kan denne proces forlænges op til tre måneder. For repowering eller for
anlæg med en effekt under 150 kW må tilladelsesprocesserne ikke overstige seks
måneder. I særlige tilfælde kan denne proces også forlænges med op til tre måneder.
Inden for go to-områderne vil myndigheder være forpligtede til, inden for 14 dage fra
en ansøgning om et VE-projekt er modtaget, at meddele ansøger, om ansøgningen
er fyldestgørende. Såfremt ansøgningen ikke er fyldestgørende, har ansøger 14
dage til at fremsende en fyldestgørende ansøgning. Hvis tidsfristen ikke overholdes,
kan myndigheden afvise ansøgningen, hvorefter ansøger kan genfremsende en an-
søgning på et hvilket som helst tidspunkt. Såfremt ansøgningen er fyldestgørende,
har myndigheden 30 dage til at udføre en screening af, hvorvidt projektet medfører
utilsigtede miljøpåvirkninger, der ikke er belyst fyldestgørende i den strategiske mil-
jøvurdering for go to-området. For VE-projekter under 150 kW skal screeningen ud-
føres inden for 15 dage.
Efter screeningen skal det ansøgte VE-projekt betragtes som godkendt ud fra en
miljømæssig betragtning, og uden at dette kræver en egentlig afgørelse fra myndig-
heden. Dog kan myndigheden på baggrund af klare beviser træffe beslutning om, at
projektet må forventes at medføre væsentlige miljøpåvirkninger, der ikke er belyst
tilstrækkeligt, eller at de fastsatte afværgeforanstaltninger ikke er tilstrækkelige til at
Side 26/39
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 9: Samlenotat om ekstraordinært energirådsmøde den 24/11-22
mindske miljøpåvirkningerne, hvorefter projektet skal gennemgå en miljøkonse-
kvensvurdering (VVM). Miljøkonsekvensvurderingen (VVM) skal herefter udføres in-
den for seks måneder.
For tilladelsesprocessen inden for go to-områder skal manglende svar fra myndighe-
derne inden for de fastsatte frister betragtes som en godkendelse, hvorefter projektet
kan fortsætte til næste trin.
Godkendelsesproces uden for go to-områder
Uden for go to-områderne må de af forslaget omfattede dele af elementerne i en
tilladelsesproces for et VE-projekt og tilhørende nødvendig infrastruktur, dvs. infra-
struktur direkte i relation til VE-projektet, ikke overstige to år med mulighed for seks
måneders forlængelse i særlige tilfælde. Miljøkonsekvensvurderingen af disse pro-
jekter skal gennemføres i én samlet procedure, hvor myndighederne er forpligtet til
at levere en afgrænsningsudtalelse om omfanget og detaljeringsniveauet i miljøkon-
sekvensvurderingen til ansøgerne.
For disse projekter skal drab og forstyrrelse af beskyttede arter ikke betragtes som
forsætligt, når passende afværgeforanstaltninger er implementeret. Myndighederne
kan også i et eller flere pilotprojekter i en begrænset periode tillade, at effekterne af
uprøvede, nye afværgeforanstaltningerne overvåges, og at der gribes ind, såfremt
foranstaltningerne ikke har den ønskede effekt. For VE-projekter under 150 kW uden
for go to-områder må den samlede tilladelsesproces ikke overstige ét år med mulig-
hed for tre måneders forlængelse.
Organisering af godkendelsesprocesser
Medlemslandene skal oprette et eller flere kontaktpunkter, som skal facilitere og vej-
lede om tilladelsesprocesserne. En ansøger skal kunne nøjes med at kontakte ét
kontaktpunkt i hele processen, og kontaktpunktet skal vejlede ansøgerne på en gen-
nemsigtig måde og stille alle nødvendige informationer til rådighed for ansøger samt
varetage dialog med andre myndigheder. Kontaktpunktet skal sørge for, at alle tids-
frister for tilladelsesprocesserne overholdes. Kontaktpunktet skal ligeledes stille en
manual til rådighed for ansøgere online, der også adresserer projekter i mindre skala
samt VE-anlæg til dækning af eget forbrug.
Medlemslande skal sikre, at ansøgere har adgang til at få afgørelser prøvet ved en
klageinstans og skal sørge for, at klager over VE-projekter nyder godt af de hurtigste
administrative og juridiske procedurer tilgængeligt både nationalt, regionalt og lokalt.
Særlige regler for solcelleanlæg
Tilladelsesprocessen må - for de af forslaget omfattede dele af elementerne i pro-
cessen - ikke overstige tre måneder for installation af solenergiudstyr, herunder byg-
ningsintegrerede solcelleanlæg i eksisterende eller fremtidige kunstige konstruktio-
Side 27/39
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 9: Samlenotat om ekstraordinært energirådsmøde den 24/11-22
2643377_0028.png
ner med undtagelse af kunstige vandoverflader. Sådanne installationer af solenergi-
udstyr foreslås undtaget fra kravet om VVM, forudsat at den primære konstruktions
hovedformål ikke er produktion af solenergi.
VE-anlæg mv. vurderes at være af tungtvejende offentlig interesse
Kommissionen har tilføjet, at anlæg til produktion af energi fra vedvarende energikil-
der, deres tilslutning til nettet og selve det tilknyttede net og lagringsaktiver i tilladel-
sesprocessen formodes at være af tungtvejende offentlig interesse og tjene den of-
fentlige sundhed og sikkerhed, når der skal ske en afvejning af interesser i konkrete
sager i tilfælde af fravigelse fra område- og artsbeskyttelsen i naturdirektiverne og
beskyttelse og mål efter vandrammedirektivet. Derudover foreslås der, at medlems-
staterne fremmer afprøvning af nye VE-teknologier i pilotprojekter. Kommissionen
har også fokus på begrænsninger i mulighederne for at tilpasse teknologispecifikati-
oner i løbet af tilladelsesproceduren.
Bygningsdirektivet
I bygningsdirektivet foreslår Kommissionen at tilføje en ny bestemmelse, der pålæg-
ger medlemslande at sikre, at alle nye bygninger udformes med henblik på at opti-
mere deres potentiale for solenergiproduktion, herunder fra solceller og solvarme,
baseret på solindstrålingen på byggegrunden. Delen der omhandler revision af byg-
ningsdirektivet forefindes i samlenotat vedr. forslag til revision af bygningsdirektivet,
da denne del af REPowerEU-forslaget er håndteret ifm. denne sag.
Energieffektivitetsdirektivet
I EE-direktivet foreslår Kommissionen at hæve EU-målsætningen for energieffektivi-
sering, således at medlemsstaterne kollektivt skal sikre en reduktion af energiforbru-
get med 13 pct. i 2030 i forhold til et 2020-referencescenarie. Forslaget skal erstatte
Kommissionens forslag vedr. samme af den 14. juli 2021, hvori Kommissionen fore-
slår et bindende EU-mål på 9 pct. i 2030. Kommissionen forklarer forslaget om at
opjustere målet til 13 pct. med de stigende energipriser, og deraf afledt forhøjet om-
kostningseffektivitet ved energieffektiviseringstiltag, samt behovet for at imødegå af-
hængighed af import af energi.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets holdning foreligger ikke endnu.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen har vurderet, at nærhedsprincippet er overholdt. I vurderingen henvi-
ser Kommissionen til behovet for en hurtig og koordineret EU-indsats for at frem-
skynde energiomstillingen fra det traditionelle energisystem baseret på fossile
brændstoffer til et mere integreret og energieffektivt energisystem baseret på vedva-
rende energi.
Side 28/39
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 9: Samlenotat om ekstraordinært energirådsmøde den 24/11-22
2643377_0029.png
Fra dansk side er man enig i, at udviklingen af et mere integreret og energieffektivt
energisystem baseret på vedvarende energi er grænseoverskridende, hvor regule-
ring på EU-niveau har klare fordele frem for selvstændige nationale eller lokale ener-
gipolitikker. Fra dansk side kan man dermed tilslutte sig Kommissionens vurdering
og finder, at nærhedsprincippet er overholdt.
6.
Gældende dansk ret
Forslaget kan få betydning for en række love og bekendtgørelser, og vil hovedsage-
ligt berøre følgende lovgivning:
Direktivet om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder
Bekendtgørelse nr. 1157 af 01 juli 2020 af lov om planlægning
Bekendtgørelse nr. 125 af 07 februar 2020 af lov om fremme af vedvarende
energi
Bekendtgørelse nr. 1976 af 27 oktober 2021 af lov om miljøvurdering af pla-
ner og programmer og af konkrete projekter (VVM)
Bekendtgørelse nr. 1383 af 26 november 2016 om administration af planlo-
ven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyt-
telse af visse arter
Bekendtgørelse nr. 2091 af 12 november 2021 om udpegning og administra-
tion af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse ar-
ter
Bekendtgørelse nr. 1215 af 05 juni 2021 om kontaktpunkt og tidsfrister for
VE-tilladelsesprocessen
Bekendtgørelse nr. 2654 af 28 december 2021 om tilladelse til etablering og
ændring af elproduktionsanlæg samt elproduktion fra anlæg på land
Bygningsdirektivet
Delen, der omhandler revision af bygningsdirektivet, er beskrevet i notat til Folketin-
get vedr. forslag til revision af bygningsdirektivet, da denne del af REPowerEU-for-
slaget er håndteret ifm. denne sag.
Energieffektivitetsdirektivet
Forslaget forventes ikke at få betydning for dansk lovgivning.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
a. Direktivet om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder
For VE-direktivet vil det kræve en række ændringer af gældende ret, såfremt æn-
dringsforslaget vedtages i sin nuværende form, idet der lægges op til ændrede pro-
cedurer.
Ændringsforslaget forventes i den foreslåede form at medføre ændringer i den gæl-
dende lovgivning og organisering på området. Der er tale om ændringer af VE-loven
Side 29/39
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 9: Samlenotat om ekstraordinært energirådsmøde den 24/11-22
2643377_0030.png
og en række tilhørende bekendtgørelser, miljøvurderingsloven med tilhørende be-
kendtgørelse samt miljøbeskyttelsesloven med tilhørende bekendtgørelser. Forsla-
get vurderes ikke at nødvendiggøre ændringer i planloven med tilhørende bekendt-
gørelser, men dette vil afhænge af implementeringen af forslaget.
Konkret vurderes forslagets initiativ om tidsfrister for godkendelsesprocedurer ikke
at omfatte udarbejdelse og vedtagelse af plangrundlag i medfør af planloven. Det
bemærkes hertil, at alene et mindre udsnit af elementerne i godkendelsesprocessen
er omfattet af forslaget, og at forslaget ikke indeholder en utvetydig definition af,
hvilke elementer i godkendelsesprocessen som forslaget er møntet på, hvorfor dette
er afgrænset pba. dialog med Kommissionen. På baggrund af dette har de respektive
sektormyndigheder bidraget til vurderingen af, at VVM-tilladelse, byggetilladelse
samt ibrugtagningstilladelse, evt. § 4-tilladelse, etableringstilladelse, elproduktions-
tilladelse, endelig nettilslutnings- og driftstilladelse samt tilladelse til lysafmærkning
er omfattet af forslaget. For biogasanlæg vurderes behandling efter miljøbeskyttel-
sesloven og evt. risikobekendtgørelsen også omfattet.
Afhængigt af den valgte model for implementering af forslaget vurderes initiativerne
om udpegning af områder til opfyldelse af EU’s 2030-mål for VE samt go-to-områder
at kunne ske på planområdet, hvis der er et ønske herom i Danmark. For områder til
opfyldelse af EU’s 2030-mål vil der muligvis fx kunne henvises til kommunernes
udpegning af arealer, der er egnet til opstilling af VE, i kommuneplanen, eller til de
aftalte energiparkers områder, jf Klimaaftale 2022. Derudover kan det som følge af
den foreslåede
one-stop-shop-struktur
blive nødvendigt at ændre opgavefordelingen
mellem forskellige statslige myndigheder samt mellem statslige- og kommunale myn-
digheder for landbaserede anlæg. Ansvaret for myndighedsbehandlingen kan dog
fastholdes.
b. Bygningsdirektivet
De lovgivningsmæssige konsekvenser for revision af bygningsdirektivet er beskrevet
i særskilt notat af 7. oktober 2022 til Folketinget vedr. forslag til revision af bygnings-
direktivet, da denne del af REPowerEU-forslaget er håndteret ifm. denne sag.
c. Energieffektivitetsdirektivet
Forslaget for energieffektivitetsdirektivet forventes ikke at have lovgivningsmæssige
konsekvenser for Danmark. Danmark opgør sit vejledende nationale bidrag til EU-
målet via den nationale integrerede energi- og klimaplan.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Afledte nationale merudgifter som følger af EU-retsakter afholdes inden for de be-
rørte ministeriers eksisterende rammer jf. budgetvejledningens punkt 2.4.1.
a. Direktivet om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder
Side 30/39
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 9: Samlenotat om ekstraordinært energirådsmøde den 24/11-22
2643377_0031.png
Ifølge Klimafremskrivningen 2022 vil Danmarks VE-andel i 2030 være på 64 pct.
uden yderligere tiltag. I henhold til den nationale energi- og klimaplan skal Danmark
opnå en VE-andel på 55 pct. Det forventes dermed ikke, at Kommissionens forslag
om at øge VE-andelen op til 45 pct. i 2030 i sig selv vil medføre konsekvenser for
Danmark. De tiltag, der foreslås for at nå målene, kan dog medføre konsekvenser,
herunder administrative konsekvenser for både statslige myndigheder og kommuner
som følge af kortlægning og udpegning af go to-områder, strategiske miljøvurderin-
ger, nye tilladelsesprocedurer, one-stop-shop mv.
Det vurderes, at ændringsforslaget vil have administrative konsekvenser som følge
af krav til hurtig screening og udpegning af go-to-områder, i visse tilfælde hurtigere
sagsbehandling og omstrukturering af myndighedsbehandlingen. Forslaget til korte
tidsfrister kan i visse tilfælde potentielt udfordre myndighederne ift. at opnå sikkerhed
for, at sagerne er tilstrækkelig oplyst samt at sikre overholdelse af vilkår, særligt fsva.
større VE-projekter, hvilket kan medføre øgede administrative byrder for statslige
myndigheder og kommuner. Det vurderes dog generelt, at Danmark kan leve op til
de foreslåede frister. Dertil vurderes det, at etableringen af ét kontaktpunkt (one-
stop-shop)
kan medføre administrative konsekvenser for både statslige myndigheder
og kommuner, idet der for land kan være tale om en ny måde at behandle ansøgnin-
ger ifm. VE-projekter, da ansvarsfordelingen nuværende er delt mellem Energistyrel-
sen, Miljøstyrelsen og kommunerne.
De administrative og økonomiske konsekvenser af forslaget vil afhænge af den en-
delige udformning og implementering af forslaget.
b. Bygningsdirektivet
De statsfinansielle konsekvenser for revision af bygningsdirektivet er beskrevet i no-
tat af 7. oktober 2022 til Folketinget vedr. forslag til revision af bygningsdirektivet, da
denne del af REPowerEU-forslaget er håndteret ifm. denne sag.
c. Energieffektivitetsdirektivet
Forslaget til energieffektivitetsdirektivet vurderes at kunne medføre væsentlige stats-
finansielle konsekvenser, idet det fælles energieffektiviseringsmål hæves. Et EE-mål
på 13 pct. skønnes at kunne medføre statsfinansielle konsekvenser på ca. 6-17 mia.
Fastsættelse af de statsfinansielle omkostninger er dog behæftet med markante
usikkerheder. Det skyldes bl.a., at omkostningerne afhænger af, hvordan direktivet
implementeres i Danmark, samt hvilke konkrete virkemidler der bringes i anvendelse.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
a. Direktivet om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder
Forslaget vurderes ikke at medføre væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.
Det kan dog ikke udelukkes, at en kortlægning af nødvendige VE-områder samt kon-
krete go-to områder påvirker jordpriser og ejendomsværdier i og uden for de udpe-
gede områder.
Side 31/39
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 9: Samlenotat om ekstraordinært energirådsmøde den 24/11-22
2643377_0032.png
b. Bygningsdirektivet
De samfundsøkonomiske konsekvenser for revision af bygningsdirektivet er beskre-
vet i notat af 7. oktober 2022 til Folketinget vedr. forslag til revision af bygningsdirek-
tivet, da denne del af REPowerEU-forslaget er håndteret ifm. denne sag.
c. Energieffektivitetsdirektivet
Forslaget forventes at kunne medføre samfundsøkonomiske konsekvenser. Disse vil
være positive, hvis de højere energieffektivitetskrav kan føre til omkostningseffektive
reduktioner i energiforbruget og større fleksibilitet i energiproduktionen for forbrugere
mm. Hvorvidt reduktionerne vil være omkostningseffektive, afhænger bl.a. af, hvor-
vidt energieffektiviseringstiltag samfundsøkonomisk er billigere end udbygning af
vedvarende energi inkl. netinvesteringer.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
a. Direktivet om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder
Såfremt forslaget vedtages i en form, der kan accelerere udpegningen af områder til
opsætning af VE og tilladelsesproceduren for VE-projekter i Danmark, kan forslaget
på sigt medføre positive erhvervsøkonomiske konsekvenser, såfremt de kan indpas-
ses under den eksisterende danske markedsdrevne model, idet der vil kunne opstil-
les visse typer VE-anlæg hurtigere end i dag. Dertil kan accelerering af udbygningen
af VE i andre lande øge eksportpotentialet i Danmark. Modsat kan forslaget også
opsætte visse barrierer, som kan have negative erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Udbygning af VE på land sker efter en markedsdrevet model, hvor opstillere selv
finder arealer og anmoder kommunen om at påbegynde nødvendige planprocesser
samt ansøger om nødvendige tilladelser. Det kan ikke udelukkes, at udpegning af
større arealer til konkrete go-to områder kan påvirke den markedsdrevne model og
dermed begrænse udbygningen. For havvind udpeger staten allerede i dag områder
til havvind, men forslaget kan medføre, at myndigheder ud fra et forsigtighedsprincip
fastsætter unødigt restriktive vilkår eller rammer for kommende projekter. Dette vur-
deres at kunne medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser samt en begrænsning i
af en markedsdrevet model, hvor afværgeforanstaltninger i dag fastsættes af myn-
dighederne i dialog med opstillerne for de konkrete projekter i forbindelse med miljø-
vurdering (VVM) af projektet.
b. Bygningsdirektivet
De erhvervsøkonomiske konsekvenser for revision af bygningsdirektivet er beskre-
vet i notat af 7. oktober 2022 til Folketinget vedr. forslag til revision af bygningsdirek-
tivet, da denne del af REPowerEU-forslaget er håndteret ifm. denne sag.
c. Energieffektivitetsdirektivet
Forslaget vurderes at have positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, da
dansk erhvervsliv har en styrkeposition inden for energieffektive teknologier og løs-
ninger, som kan føre til betydelig eksport. Øgede krav på EU-niveau forventes i den
forbindelse at kunne føre til øget efterspørgsel på danske løsninger.
Side 32/39
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 9: Samlenotat om ekstraordinært energirådsmøde den 24/11-22
2643377_0033.png
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
a. Direktivet om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder
Forslaget ventes at have en positiv indvirkning på beskyttelsesniveauet, idet forsla-
get må antages at øge medlemsstaternes indsats for at anvende vedvarende energi
og derigennem reducere drivhusgasudledningen. Forslaget på hurtigere tilladelses-
processer vurderes i sin nuværende form samlet set at kunne udfordre realitetsbe-
handlingen af ansøgninger til VE-projekter inden for go-to-områderne med de an-
givne tidsfrister og afgørelsestyper.
Det vurderes dog, at forslaget i en dansk kontekst ikke sikrer de rette rammer for en
væsentligt hurtigere udbygning med VE, eftersom forslaget ikke forventes substanti-
elt at kunne accelerere udbygningen med storskala-havvind og større VE-projekter
på land, hvor en stor del af den danske VE-udbygning forventes at skulle komme fra.
Dette vurderes pba., at forslaget til tidsfrister kun omfatter mindre dele af den sam-
lede sagsbehandlingstid, samt fordi der ikke skønnes at være store arealer i det åbne
land eller på havet i Danmark, som opfylder kriterierne for go-to-områder. Fsva. go-
to-områder vil det primært være kunstige og bebyggede overflader, som kan udpe-
ges til go-to-områder. Go-to-områder vil ikke være egnede til større VE-projekter, da
en strategisk miljøvurdering (SMV) oftest ikke anses egnet som eneste miljøvurde-
ring pga. projekternes kompleksitet. Dertil vurderes der ikke at være store arealer
både på land og til havs, som lever op til krav om ikke at medføre væsentlige miljø-
påvirkninger.
Danmark forventes at opfylde sit bidrag til EU’s VE-mål for 2030. Det vurderes derfor
ikke som en udfordring for Danmark at efterleve forslaget om udpegning af de områ-
der, som er nødvendige for det nationale bidrag til EU’s 2030-mål.
Det kan ikke udelukkes, at forslaget kan have en negativ påvirkning på miljø- og
naturbeskyttelsesniveauet over for en række andre miljø- og naturbeskyttelsesinte-
resser, herunder artsfredning.
b. Bygningsdirektivet
Andre konsekvenser for revision af bygningsdirektivet er beskrevet i notat af 7. okto-
ber 2022 til Folketinget vedr. forslag til revision af bygningsdirektivet, da denne del
af REPowerEU-forslaget er håndteret ifm. denne sag.
c. Energieffektivitetsdirektivet
Forslaget skønnes at kunne have afledte positive konsekvenser for forsyningssikker-
heden, beskæftigelsen, klima og sundhed. Et dansk bidrag til det fælles EU-mål for
energieffektivisering på 13 pct. vurderes, afhængig af scenarier, hvor reduktionen af
energiforbruget fordeles mellem forskellige energikilder, at kunne reducere drivhus-
gasudledningen i Danmark med 0,5-1,1 mio. tons CO
2
i 2030.
Side 33/39
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 9: Samlenotat om ekstraordinært energirådsmøde den 24/11-22
2643377_0034.png
8.
Høring
Kommissionens forslag til ændring af VE-direktivet, bygningsdirektivet og EE-direk-
tivet har været i høring i EU-Specialudvalget for Klima-, Energi- og Forsyningspolitik
fra den 30. maj til den 8. juni 2022. Der er kommet nedenstående høringssvar fra i
alt 11 organisationer.
Dansk Fjernvarme bakker op om, at sætte et ambitiøst mål om bedre udnyttelse af
vedvarende energi samt mere lokal produktion af energi. Dog er de bekymret for
forslaget i Bygningsdirektivet, der medfører forpligtelser til mere elproduktion fra sol-
celler på bygninger. Det vil ifølge Dansk Fjernvarme skabe ubalance mellem energi-
forbruget og solcellernes energiproduktion. Derudover vil det skabe kapacitetsudfor-
dringer i det eksisterende el-system, fordi solceller på bygninger vil stille større krav
til kapaciteten i lokale elnet, og medføre øgede omkostninger til forstærkning af ek-
sisterende net. Dansk Fjernvarme sætter desuden spørgsmålstegn ved den miljø-
mæssige gevinst ved solceller. Det foreslås at den nationale tilpasning af direktivet i
højere grad skal fokusere på kollektive varme- og elløsninger.
Dansk Industri er enige i behovet for, at accelerere tilladelsesprocesser for etablering
af vedvarende energi og en højere VE-målsætning i 2030. DI støtter udbredelse af
solceller, men mener ikke, at det skal være et lovpligtigt krav at opføre solenergi på
bygninger. DI støtter derfor, at det af forslaget fremgår, at det bør være op til med-
lemsstaterne at definere kriterier for implementering af og mulige undtagelser for ud-
bygningen af solceller på bygninger i forhold til det tekniske og økonomiske potenti-
ale af installationen. Lovgrundlag og administration af tilladelser til etablering af VE-
anlæg og infrastruktur kan forbedres og forenkles samtidig med, at der tages hensyn
til EU’s biodiversitet. EU kan ifølge DI med fordel fremme investeringer i værdikæden
for produktion af solenergi sådan, at hele værdikæden til produktion af solenergi er
placeret i EU.
Finans Danmark finder det vigtigt, at der er mulighed for at tilbyde den bredest mulige
finansiering til projekter om vedvarende energi, herunder realkredit. Der er dog hin-
dringer i gældende nationale lovgivninger for at tilbyde realkreditfinansiering ved an-
læggelsen af energiøer og opstilling af VE-anlæg uden for søterritoriet. En løsning
er at anse relevante dele af energiøen for fast ejendom i tinglysningsretlig forstand.
For at kunne tilbyde realkreditfinansiering vil det kræve, at elproduktionsanlæg uden
for søterritoriet bliver omfattet af lov om vedvarende energi § 25, stk. 1 og 4, hvoraf
fremgår, at elproduktionsanlæg fast forankret på søterritoriet anses i tinglysnings-
mæssig henseende for fast ejendom. Det kræver også af Finans Danmark nærmere
beskrevne ændringer af tinglysningslovens § 19 og retsplejeloven eller evt. anden
lovgivning.
BL – Danmarks Almene Boliger oplever, at den almene sektor bakker op om den
grønne omstilling og ønsker at tage grønne tiltag. Almene boliger vil kunne bidrage
med et væsentligt tagareal til solenergi svarende til en stigning på 39% i forhold til
Side 34/39
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 9: Samlenotat om ekstraordinært energirådsmøde den 24/11-22
2643377_0035.png
Danmarks solenergi pr. maj 2021. BL mener, at solceller og lokale energifællesska-
ber kan dermed bidrage væsentligt til energiomstillingen, da de ved at være belig-
gende i nærheden af hinanden har mulighed for at styre og koordinere deres produk-
tion og forbrug. BL påpeger, at boligorganisationerne er udfordret af langvarige og
komplekse administrative procedurer, og at der i netselskabers praksis ikke tages
højde for egenproduktion og energifællesskaber. Dette kræver ændringer i lovgivnin-
gen, og skal være bedre praksis fra netselskabers side til at fremme deling af energi
inden for VE-fællesskaber.
SYNERGI finder initiativerne i EU-Kommissionens REPowerEU plan positive. Det er
vigtigt, at energieffektiviseringsmålet nu opjusteres fra Kommissionens side. SY-
NERGI anbefaler, at 1) Energieffektiviseringsmålet hæves yderligere til 15 pct., 2)
Der fastsættes bindende energieffektivitetsmål for hvert enkelt medlemsland, 3)
Energispareforpligtelsen bør som min. være på 1,5 pct., 4) Energirenoveringsraten
for de offentlige bygninger skal gælde alle offentlige bygninger og må ikke blot kunne
omlægges til energibesparelser, 5) Kommissionens forslag om en årlig reduktion af
energiforbruget i offentlige bygninger på 1,7 pct. er positivt, 6) At ambitionerne for
Minimum Energy Performance Standards for bygninger hæves, 7) At de nationale
renoveringsplaner skærpes, og 8) Et øget fokus på smarte, digitale bygninger.
Kommunernes Landsforening (KL) støtter op om de forhøjede målsætninger for VE
og EE og finder ligeledes initiativerne i planen positive. KL påpeger, at der i DK er
sparsomt med arealer, og det derfor er vigtigt at sammentænke miljø og klima på de
samme arealer. Ligeledes er lokal forankring og merværdi vigtige forudsætninger for,
at den grønne omstilling lykkes og har opbakning lokalt. KL bakker op om udbygnin-
gen af solenergi på offentlige bygninger, og mener, der er behov for bedre rammer
og regler, som fremmer en sådan udbygning. KL bemærker afslutningsvist, at initia-
tivet om hurtigere sagsbehandlingstider er meget ambitiøs, og planen tager ikke
højde for de forhøjede udgifter og administrative omkostninger, der vil være på kom-
munalt plan.
Dansk Metal bakker op om opjusteringen af målsætningen for vedvarende energi til
45 pct. i EU i 2030. Her spiller solenergi og vindenergi en afgørende rolle, og det er
dermed positivt, at Europa-Kommissionen anerkender behovet for udbygning af
disse energikilder. Angående bygningsdirektivet er Dansk Metal positive overfor, at
Kommissionen stiller krav til flere solceller på bygninger i fremtiden. Et højt forplig-
telseskrav for den offentlige sektor kan både bidrage til den helt nødvendige grønne
omstilling, og samtidig øge efterspørgslen efter grønne danske produkter og dermed
bidrage til at sikre danske industriarbejdspladser. Det samme gælder for et forhøjet
EE-mål, som Dansk Metal mener er nødvendig.
Danske Rederier bakker overordnet op om Kommissionens mission om at frem-
skynde og opskalere produktionen af vedvarende energi. Det er vigtigt at kigge på
de regulatoriske barrierer samt strømline disse i EU. For så vidt angår introduktionen
af “go-to areas”, er Danske Rederier positivt indstillet i det omfang, at det kan være
Side 35/39
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 9: Samlenotat om ekstraordinært energirådsmøde den 24/11-22
2643377_0036.png
med til at forkorte konstruktionstiden på vedvarende energi. Der forventes, at man i
lovarbejdet vil tage højde for sikkerheden for søfarten og eksisterende fast rutetrafik.
Danske Rederier har stort fokus på sameksistens, og ser derfor gerne, at skibsfarten
inddrages så tidligt som muligt.
Dansk Erhverv bakker op om EU-kommissionens forslag til ændringer af VE-direkti-
vet, herunder at hæve VE-målet fra 40 til 45 pct. i 2030, indføre hurtigere og mere
smidige godkendelsesprocesser, udpege fast track-områder til udbygning af VE og
kategorisere vedvarende energi som en tungtvejende offentlig interesse. Kommissi-
onens forslag vil gøre det langt lettere at opsætte vindmøller og solceller og dermed
bidrage til både klimamålene, styrket sikkerhed og erhvervsmæssige potentialer i
EU. Derudover bakker Dansk Erhverv op om EU-kommissionens forslag til at hæve
energieffektivitetsmålet. Energieffektivitet og energibesparelser er helt afgørende,
hvis vi skal nå både klimamålene, styrke energiuafhængigheden og reducere ener-
giudgifterne.
Green Power Denmark hilser generelt Kommissionens ændringsforslag til VE-direk-
tivet velkommen, da det slår fast, at VE-anlæg er at betragte som en væsentlig sam-
fundsinteresse. Dertil kommer, at direktivet indfører en række bestemmelser, der vil
fremskynde godkendelsesprocessen betragtelig. Der er dog risiko for, at en række
af bestemmelserne kan lede til uhensigtsmæssig skade på naturen, hvilket gør det
vigtigt at sikre, at beskaffenheden af det bagvedliggende datagrundlag for de strate-
giske miljøvurderinger. Udpegning af ”go-to areas” vil gøre det lettere at planlægge
udbygningen af nettet og derigennem sikre en omkostningseffektiv og hurtig udbyg-
ning. Green Power Denmark kvitterer desuden for ambitionen om, at forkorte de ad-
ministrative processer, der hidrører godkendelse af VE-anlæg.
Landbrug & Fødevarer ser generelt positivt på, at EU-Kommissionen hæver ambiti-
onerne for andelen af vedvarende energi i 2030, ligesom det er afgørende, at ’energy
efficiency first’ princippet i endnu højere grad bliver sat i centrum for omstillingen. Det
er derfor nødvendigt at adressere de barrierer, der i dag findes for en større og mere
effektiv udbygning med vedvarende energi, herunder forbedrede og forenklede ad-
ministrative godkendelsesprocedure for VE-anlæg. Dog kan der være udfordringer
med kravene til udpegningen af såkaldte go-to områder, særligt hvis det medfører,
at myndigheder får ekspropriationsret inden for disse områder. I udgangspunktet er
Landbrug & Fødevarer positive over for et højere mål for energieffektivisering. Det er
dog vigtigt, at energieffektiviseringsmålene bunder i reelle effektiviseringspotentialer,
så de ikke bliver uforholdsmæssigt dyre at indfri.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget er generelt positivt modtaget af de fleste medlemslande. Der er dog også
fra en række lande en vis skepsis over for effekten af forslaget, hvor flere mener, at
især go-to-områder ikke vil have den tilsigtede effekt og vil være udfordrende at ud-
pege. En række lande ønsker mere fleksibilitet til at fastholde eksisterende nationale
Side 36/39
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 9: Samlenotat om ekstraordinært energirådsmøde den 24/11-22
2643377_0037.png
processer inden for rammerne af forslaget, da der er stor forskel i tilladelsesproces-
serne på tværs af medlemslandene, som forslaget ikke tager højde for. Dertil ønsker
en række lande mulighed for at benytte allerede eksisterende, nationalt udpegede
områder og planlagte projekter til at opfylde kravene i forslaget. Flere lande er end-
videre skeptiske over for, om forslaget er tænkt tilstrækkeligt sammen med relevant
miljølovgivning, herunder direktivet om strategiske miljøvurderinger. Endelig er en
række lande skeptiske over for forslaget til tidsfristerne for tilladelsesprocesserne i
og uden for go-to-områder, som de anser som urealistiske.
10. Dansk generel holdning
Fra dansk side kan Kommissionens REPowerEU-plan og ambitionen om en hurtig
udfasning af russisk gas i det europæiske energisystem overordnet støttes. Fra
dansk side finder man, at EU skal være uafhængig af russisk fossil energi hurtigst
muligt. Fra dansk side ønskes en ambitiøs og omkostningseffektiv klimaindsats i EU,
der kan realisere EU’s klimamål for 2030 på mindst 55 pct. CO
2
-reduktion i forhold til
1990 samt drive den grønne omstilling både i Danmark og hele EU mod klimaneu-
tralitet senest i 2050.
Danmark er af den opfattelse, at den aktuelle krise understreger behovet for, at EU
accelererer den grønne omstilling og udfasningen af fossile brændsler gennem en
ambitiøs udmøntning af Fit for 55-pakken, effektiv implementering af afsatte midler
til at indfri EU’s høje klimaambitioner og udbygning med vedvarende energi som en
vej til europæiske energiuafhængighed og klimaneutralitet. I den forbindelse støtter
Danmark Kommissionens ønske om mere ambitiøse VE-mål og EE-mål og bakker
derfor op om, at de nye mål bliver integreret og vedtaget inden for passende lovgiv-
ningsrammer så hurtigt som muligt. Fra dansk side så man dog gerne EE-målet hæ-
vet yderligere til mindst 14,7 pct. ift. et 2020-referenceår (svarende til mindst 40 pct.
pba. det tidligere 2007-referenceår).
Det hilses velkomment, at Kommissionen tager initiativ til at accelerere tilladelses-
procedurer for VE for at fremme den grønne omstilling, herunder at VE-projekter og
dertilhørende infrastruktur skal anses som værende af tungvejende offentlig inte-
resse og tjene folkesundheden og den offentlige sikkerhed. Dette spiller også en
central rolle i
Danmark kan mere II
og bidrager til at skabe en større nuancering i
afvejningen af lovlige interesser fsva. miljølovgivning. Der vil dog fra dansk side også
arbejdes for, at der kan skabes yderligere nuancering i afvejningen, da det er især
kravet om, at fravigelse kun kan finde sted, hvis det er dokumenteret, at der ikke
findes alternative løsninger, der udfordrer en accelereret udbygning af vedvarende
energi. Derfor vil der fra dansk side arbejdes for, at der kan indføres øget fleksibilitet
i forhold til fravigelseskrav af miljøregulering for VE-projekter, der vil bidrage væsent-
ligt ift. opnåelse af reduktionsmål. Dertil vil der fra dansk side endvidere arbejdes for,
at der kan indføres større fleksibilitet i forhold til miljøvurdering for VE-projekter og
tilhørende netinfrastruktur, således at miljøvurdering af fx forstærkning af netinfra-
struktur kan adskilles fra miljøvurdering af enkelte VE-projekter mhp. at fremskynde
processen. I den sammenhæng opfordres Kommissionen fra dansk side til at sikre,
Side 37/39
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 9: Samlenotat om ekstraordinært energirådsmøde den 24/11-22
2643377_0038.png
at forslaget sikrer tilstrækkelig klarhed i forhold til EU’s miljøregler, og hvilke regler
der har forrang.
Forslaget vurderes dog generelt ikke til at have den tilsigtede effekt i Danmark eller
bidrage markant til udbygningen af, bl.a. fordi der vil være få områder, der kan udpe-
ges til go-to-områder, eftersom Danmark har en begrænset mængde landareal, som
vil kunne leve op til kravene til go-to-områder. Dertil fokuserer forslaget primært på
VE-udbygning på kunstige og bebyggede overflader, hvor Danmark især fokuserer
på storskala VE-projekter både på land og til havs. Fra dansk side vil man derfor
arbejde for og opfordre Kommissionen til, at der sker et opfølgende arbejde med at
sikre, at godkendelsesprocesserne for større VE-projekter accelereres og smidiggø-
res.
Danmark støtter dog fortsat forslaget, da det i højere grad retter sig mod lande, som
har udfordringer med at nå deres bidrag til 2030-målet, og hvor VE-projekter endnu
ikke er udbygget i samme grad, som det ses i Danmark. Derfor forventes forslaget
også at kunne bidrage positivt til VE-udbygningen i EU, hvilket man fra dansk side
er meget positiv over for. Fra dansk side vil der arbejdes for, at forslaget sikrer hurti-
gere og smidigere godkendelsesprocedurer for opsætning af VE-projekter, og at re-
sten af EU også får accelereret udbygningen af vedvarende energi, da en styrket
VE-udbygning i EU vil sikre hurtigere udfasning af russisk fossil energi. Dertil kan det
bidrage til at øge det danske eksportpotentiale.
Danmark vil arbejde for, at forslaget tager højde for allerede etableret national orga-
nisering, og at der er stor forskel på medlemslandenes betingelser. Dertil vil man fra
dansk side også arbejde for, at forslaget tager hensyn til den store variation i VE-
projekter, herunder bl.a. i forhold til størrelsen og kompleksitetsgraden. Fra dansk
side vil man tillige arbejde for, at tidsfristerne for godkendelse af VE-projekter i for-
slagene skal ligge på et ambitiøst niveau, der kan bidrage til at accelerere VE-ud-
bygningen i EU, men der bør også tages hensyn til, hvad der er realistisk i forhold til,
at sagsbehandlingen ikke må blive mangelfuld.
Danmark støtter, at solenergi spiller en central rolle i den grønne omstilling. Anven-
delsen af solcelleanlæg forudses at spille en rolle i forhold til at opnå klimaneutralitet
senest i 2050, dog under forudsætning af national fleksibilitet og teknologisk neutra-
litet for at sikre den mest omkostningseffektive omstilling. Det er generelt vigtigt for
Danmark, at kravene til medlemslandende er proportionelle ift. omkostninger for stat,
erhverv og husholdning, samt at der tages højde for forskelle mellem landene, her-
under potentialet for etableringen af anden vedvarende energi og de klimatiske for-
hold. Det er endvidere vigtigt for Danmark, at udbygningen af vedvarende energi sker
så omkostningseffektivt som muligt. Danmark er således opmærksom på, om priori-
teringen af solenergi på bygninger frem for storskalaanlæg som fx havvindmøller og
udnyttelse af elnettet kan hæmme en omkostningseffektiv udrulning af vedvarende
Side 38/39
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 9: Samlenotat om ekstraordinært energirådsmøde den 24/11-22
2643377_0039.png
energi i en dansk kontekst. Fra dansk side vil man opfordre Kommissionen til at in-
volvere medlemsstaterne i identifikationen af markedsdreven udrulning af solenergi
og muligheder for at promovere dette.
Konkret holdning til forslag til ændringerne af bygningsdirektivet er håndteret i sepa-
rat notat af 7. oktober 2022 til Folketinget vedr. forslag til revision af bygningsdirekti-
vet, da ændringsforslagene blev håndteret i forbindelse med forhandlingerne om for-
slag til revision af bygningsdirektivet.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 23. juni til
orientering under punktet om ”siden sidst”.
Den del, der relaterer sig til et forøget VE-mål, er dækket af det forhandlingsoplæg,
som blev forelagt for Europaudvalget den 3. marts 2022 om revisionen af direktivet
om fremme af vedvarende energi. Den del, der relaterer sig til et øget EE-mål, er
dækket af det forhandlingsoplæg, som blev forelagt for Europaudvalget den 25. maj
2022 om revision af energieffektivitetsdirektivet. Den del, der relaterer sig til revisio-
nen af bygningsdirektivet, blev forelagt til skriftligt forhandlingsoplæg den 13. oktober
2022.
Side 39/39