Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 86
Offentligt
2654728_0001.png
Stig Voldbjerg Sørensen
Pensionist, cand agro
Bøgeparken 145
2800 Kgs Lyngby
28748787
[email protected]
Emne boxen: Beregningen af landbrugets metanudledning er forkert.
Beregningen af klimapåvirkningen fra landbrugets metanudledning
er forkert.
I den nye valgperiode skal der findes en beskatningsmetode for landbrugets CH4 (metan)
udledning. Efterfølgende er en argumentation for, at den nuværende beregningsmetode for
metanens klimapåvirkning er forkert.
Det drejer sig om ca 10%point af Danmarks totale CO2 udledning og en trediedel af landbrugets, så
sagen er ikke helt ligegyldig.
Uden at blande mig i størrelsen af beskatningen, mener jeg, at grundlaget bør være retvisende.
Nuværende metode:
Udledt mængde metan (CH4) ganges med 28 (GWP100) hvilket giver den udledte mængde
kuldioxidækvivalenter (CO2e), der er metanens klimaeffekt fordelt over 100 år.
Denne mængde på 28x er også registreret som varigt udledt CO2 til atmosfæren de næste + 100.000
år ? ! - den er kun 2.5x!!
Det sker i atmosfæren:
CH4 er en flygtig gas, der omdannes til ca 2.5 x rigtigt CO2 i atmosfæren i løbet af ca 20 år. I denne
periode har det en klimaeffekt på 85 x CO2e, og derefter de næste + 100.000 år er det omdannet til
rigtige 2.5 x varigt CO2.
Der sker altså i atmosfæren en kontinuerlig omdannelse af de sidste 20 års udledning af CH4. Da
udledningen er næsten konstant, forsvinder der samme mængde, som der tilføres!
�½��
Man kan forestille sig atmosfæren som en reaktiv masse, der tilføres een mængde metan og så 20 år
senere har spyttet det hele ud som rigtigt 2.5 x CO2. Massen har siden tidernes morgen haft en
nærmest konstant størrelse og en konstant klimaeffekt.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 86: Henvendelse af 1/2-23 fra Stig Voldbjerg Sørensen, Lyngby, om beregning af landbrugets metanudledning
2654728_0002.png
Kritik
Man har (politisk?) valgt at fordele CH4 mereffekt på klimaet over 100 år, og ikke de 20 år, den
existerer i atmosfæren, inden den er omdannet til de varige 2.5 x CO2. Beregningen er
internationalt brugt, men ikke mere rigtig af den grund.
Man kan med samme argumenter fordele mereffekten over 50 år eller 1000 år hvilket ville give
faktorer på fra ca 50 og til ca 2.6. Ved valget af GWP periode, kan man fastsætte en hvilken som
helst faktor mellem 2.5 og 100, hvilket illustrerer absurditeten i den nuværende beregningsmetode.
Man kan altså alt efter hvilken længde periode man vælger at fordele metanens mereffekt på, ændre
kongerigets kuldioxid udledning fra de nuværende 10%point fra 1 til ca 35 %point.
Mere korrekt beregning af udledningen i 2022
(Udledt mængde CH4 i 2022)x85 - (Udledt mængde CH4 i 2002)x85 + (Udledt mængde CH4 i
2002)x2.5
Første led er klima-mereffekten af CH4 udledt i 2022,
Andet led: nu er mereffekten af den udledte CH4 fra 2002 ophørt.
Tredie led: 2002 udledningen er nu omdannet til 2.5 x varigt CO2.
Som det fremgår, vil en konstant udledning medføre, at de to første led ophæver hinanden, og at en
konstant mængde af 20 års udledning af CH4 er under kontinuert omdannelse i atmosfæren til 2.5 x
varigt kuldioxid.
Som det også fremgår er beregningen dermed ved en konstant udledning ufølsom over for ændrede
faktorer for metanens klimaeffekt. Den vil derfor ophæve den nuværende metodes usikkerhed på
grund af valg af periodelængde.
�½��
Spørgsmål til de der forsvarer den nuværende beregningsmetode
1. Hvorfor ikke fordele CH4 mereffekt over 0 år eller 1000 år? Man kan få en faktor fra godt
100 til ca 2.5 afhængig af hvilken periodelængde man politisk vælger.
2. Hvad er begrundelsen for at fordele mereffekten over en periode på 100 år, og ikke de ca 20
år, hvor den er aktiv i atmosfæren.
3. Hvad er klimaeffekten efter den nuværende metode af den udledte CH4 i 1922. (Den er
beregnet til 28, men er 2.5.)
4. Hvorfor beskattes kuldioxidækvivalenter, der forsvinder i løbet af 20 år med samme værdi
som rigtigt, varigt kuldioxid, der bliver i atmosfærens kulstofkredsløb i årtusinder.
5. Fremstil en grafisk kurve over beregnet og aktuel klimaeffekt af metan. (En primitiv graf er
vedhæftet)
6. Hvad er forkert ved den foreslåede beregningsmetode?
Spørgsmål 4 er kernespørgsmålet. Man tager en variabel værdi - CO2e - og gør den til en fast -
Rigtigt, varigt CO2- . Det kan logisk nok ikke gøres uden tilpasning.
Det svarer lidt til, at en revisor siger, at man kan beregne variable omkostninger ved at gange de
faste omkostninger med en faktor.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 86: Henvendelse af 1/2-23 fra Stig Voldbjerg Sørensen, Lyngby, om beregning af landbrugets metanudledning
2654728_0003.png
Søren Egge stillede spørgsmål til ministeren om emnet og modtog et ikke-svar den 20 oktober
2020. - Det man lidt bramfrit kalder en sang fra de varme lande.
Ovenstående og nedenstående bygger på facts, der let kan googles.
GWP = Global Warming Potential
Omdannelsen af CH4 sker i atmosfæren til CO2 efter skemaet CH4 + 2O2 => CO2 + 2H2O med
halvering på 10 år og næsten forsvundet efter 20 - 30 år.
1 CH4 bliver altså til 1 CO2 og de 2.5x stammer fra at molvægten af CO2 er ca 2.5x større end
molvægten af CH4.
Klimaeffekten af udledt CH4 er lige efter udledningen godt 100x. Fordelt over 20 år er den 85.
(GWP20)
Den normalt internationalt anvendte GWP for flygtige gasser som CH4 er GWP20.
Den omdannede 2.5xCO2 indgår i klodens kulstofkredsløb de næste + 100.000 år.
Forslag til beskatningsmodel
Mængden af CH4 udledningen beskattes med de varige 2.5 x CO2, den omdannes til, og måske
med en `affaldsafgift’ for omsætningen i atmosfæren.
Vær opmærksom på at værdien af tiltag for at ændre metanudledningen også ændres.
Globalt
M.h.t. Med den store udledning af metan fra klodens permafrostområder, er det heldigt, at CH4 ikke
fortsætter som varigt 28 x CO2. Danmark bør arbejde internationalt for at få en retvisende
beregning af metanens klimapåvirkning
En retvisende beregningsmetode vil reducere vores nuværende udledning med ca 9 %point. Derfor
kan klimamålet på 70% alene af den grund hæves med 9 %point.
—————-
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 86: Henvendelse af 1/2-23 fra Stig Voldbjerg Sørensen, Lyngby, om beregning af landbrugets metanudledning
2654728_0004.png
En lidt primitiv illustration af forskellen på aktuel og beregnet klimapåvirkning fra metan med den
nuværende beregning.
——-
En lille historie fra en bondegård
Vi skriver 2002. Jens Hansen har en lille bondegård med køer. Der er et lille problem med disse
køer. De bøvser og lukker eet ton metan ud i atmosfæren om året.
Det er et problem. Kloge folk har fundet ud af, at metanen eksisterer i atmosfæren i 20 år, inden den
efter de 20 år er omdannet til 2.5 t rigtigt kuldioxid, og i den tid har det en klimaeffekt, som om han
havde udledt 85 tons kuldioxid. Det koster 1000 kroner at udlede eet ton kuldioxid, og Jens Hansen
må derfor til lommen og betale 85.000 kr for sine køers bøvser i 2002.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 86: Henvendelse af 1/2-23 fra Stig Voldbjerg Sørensen, Lyngby, om beregning af landbrugets metanudledning
Vi skriver nu 2022. Jens Hansen har stadig sin bondegård og sine køer, der stadig bøvser 1 ton
metan om året. Jens Hansen må stadig til lommen og betale de 85.000 kr fordi metanen de næste 20
år vil lave klimaeffekt, som om han havde udledt 85 tons rigtigt kuldioxid.
Men nu er der sket noget. Metanen hans køer bøvsede i 2002 er væk, det er nu lavet om til 2.5 t
rigtigt, varigt kuldioxid. Derfor trækker Jens Hansen de 85.000 kr fra det, han skal betale for
bøvserne i 2022.
Den 85 gange beregnede kuldioxid som Jens Hansens køer bøvsede i 2002 er nu i atmosfæren
reduceret til 2.5 t rigtigt varigt kuldioxid, og Jens Hansen slipper altså ikke helt, men må betale
2.500 kr for den varige kuldioxid, der er dannet.
Politikerne og deres rådgivere kunne først ikke forstå, hvorfor Jens Hansen kunne trække den metan
fra, der var omdannet til rigtigt kuldioxid.
Jens Hansen, der også var en meget klog mand, sagde at det var der flere grunde til. For det første,
var metanen der ikke mere, og derfor ikke mere havde den meget slemme effekt på klimaet. Trak
man det ikke fra, ville den til evig tid vise, at han havde udledt 85 tons kuldioxid i 2002 og ikke de
2.5 tons, det var omdannet til.
Jens Hansen kunne heller ikke forstå, hvorfor hans beregnede 85 tons kuldioxid, der forsvinder efter
20 år, kunne sammenlignes med 85 tons rigtigt kuldioxid udledt ved forbrænding af olie, og som
eksisterer i atmosfæren de næste mange tusinde år.����
—
Dette kunne have været historien om et dagligdags problem, der blev pragmatisk og logisk løst ved
at tage hensyn til de forskellige faktorer, der indgår.
Af ikke helt klare grunde valgte man at se bort fra , hvad der faktisk sker i atmosfæren.
I stedet for at se på hvad der sker i de 20 år metanen existerer i atmosfæren, fordeler man nu
effekten over 100 år ?!
Man kan gætte på, at da politikerne så, at Jens Hansen skulle betale 85.000 kr, syntes man, det var
lige rigeligt, og man sagde så, at nu fordeler vi det bare på 100 år?? Herved ganger man kun med 28
i stedet for 85, og Jens Hansen skal nu kun betale 28.000 kr. Hermed bestemte man så også, at
metanen udgør en trediedel af landbrugets kuldioxidudledning og 10 %point af Danmarks totale
kuldioxidudledning.
Havde man sagt, som man lige så logisk kunne gøre, at nu fordeler vi det bare over 50 år, så havde
metan i dag udgjort halvdelen af landbrugets kuldioxidudledning, og Jens Hansen skulle betale ca
50.000 kr om året.
Jens Hansen vil gerne have metanens virkning fordelt over tusind år, så skulle han kun betale 3000
kr, og landbrugets andel af Danmarks udledning ville falde fra tredive til tyve procent, og
kongerigets totale udledning ville falde næsten ti procent.
Jens Hansen forstår ikke helt, hvorfor man gør, som man gør. Han spørger derfor ministeren, der
fortæller ham, at det er man blevet enige om i EU, og regeringens rådgivere siger, det er den helt
rigtige måde at gøre det på.
Jens Hansen er nu meget glad.
�½��
Man kan altså selv bestemme over naturlovene og over hvor
meget klimaeffekt metanen har. Han ved nemlig også, at der i tundraen og i permafrostområder
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 86: Henvendelse af 1/2-23 fra Stig Voldbjerg Sørensen, Lyngby, om beregning af landbrugets metanudledning
gemmer sig så meget metan, at hele Danmarks metanudledning kan sammenlignes med et lille bøvs.
Han er glad for, at vi bare kan vedtage, det ikke har den store effekt.
Jens Hansen ville derfor heller ikke høre på sin søn,
�½��
som fortalte ham, at man med en smule
integralregning let kunne beregne forskellen på metanens reelle og beregnede effekt.
Jeg havde en ambition om at skrive ovenstående på vers, og at kunne synge det på melodien : Jens
Hansen havde en bondegård …, desværre, eller heldigt nok måske, kunne jeg ikke få versefødderne
til at stemme.
01.02.2023