Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 82
Offentligt
2654120_0001.png
Notat om prioriterede klima-, energi- og telesager i EU, 1. halvår 2023
Center
Center for international klima
og energi
Kontor
EU-kontoret
Dato
31. januar 2023
J nr.
2023 - 439
Prioriterede sager under det svenske EU-formandskab
Generelt
Den 1. januar 2023 overtog Sverige EU-formandskabet. Formandskabet forventes
fortsat at være præget af energikrisen, hvorfor den kommende reform af EU’s elmar-
kedsdesign vil være en absolut topprioritet for Sverige. Derudover vil fokus være på
at få afsluttet de sidste sager under ”Fit for 55-pakken” samt påbegynde forhandlin-
gerne om de nye forslag om certificering af kulstoffjernelse og -lagring samt CO
2
-
emissionsstandarder for nye tunge køretøjer.
Der afholdes under det svenske formandskab følgende rådsmøder af relevans for
klima-, energi- og teleområdet: Miljørådsmøde den 16. marts og 20. juni, energiråds-
møde den 28. marts og den 19. juni og telekommunikationsrådsmøde den 2. juni.
Rådet – Miljø
På klimaområdet ventes et forholdsvist roligt halvår under det svenske formandskab,
da der under det tjekkiske formandskab blev indgået foreløbige aftaler om alle de
forslag i ”Fit for 55”-pakken, der hører under Miljørådet.
For aftalerne om LULUCF, byrdefordelingsaftalen og CO
2
-emissionsstandarder for
lette køretøjer udestår endelig godkendelse i Europa-Parlamentet. For EU’s kvote-
handelssystem, EU's kvotehandelssystem for luftfartssektoren og Den Sociale Kli-
mafond udestår endelig godkendelse i både Rådet og i Europa-Parlamentet. ”Fit for
55”-sagerne forventes at komme på Europa-Parlamentets plenarforsamlinger i ja-
nuar og februar.
Det svenske formandskab vil påbegynde drøftelsen af forslaget om certificering af
kulstoffjernelse og –lagring, som blev fremsat i november 2022, samt det kommende
forslag fra Kommissionen om CO
2
-emissionsstandarder for nye tunge køretøjer, som
ventes at blive fremsat medio februar. Formandskabet lægger op til en politisk drøf-
telse af forslaget om certificering af kulstoffjernelse og –lagring på miljørådsmødet i
marts og en politisk drøftelse af det kommende forslag om nye CO
2
-emissionsstan-
darder til tunge køretøjer på miljørådsmødet i juni.
Det forventes desuden, at formandskabet vil følge op på konklusionerne fra COP27
i Sharm el-Sheikh, hvor EU har forpligtet sig til en opdatering af EU’s Nationale Kli-
mabidrag (NDC) på baggrund af aftalerne i ”Fit for 55”-pakken.
/ HAVER
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 82: Notat om klima-, energi- og telerelaterede EU-sager, 1. halvår 2023
2654120_0002.png
Rådet – Energi
Hovedprioriteten for det svenske formandskab bliver Kommissionens kommende for-
slag om en reform af EU’s elmarkedsdesign. Forslaget ventes fremsat i marts/april
2023. Det svenske formandskab sigter efter at opnå en aftale under deres formand-
skab på energirådsmødet i juni. Dette afhænger dog af, hvornår forslaget fremsæt-
tes, og om Europa-Parlamentet er indstillet på at behandle forslaget i en hurtig pro-
ces (”fast track”).
Formandskabet ventes derudover i foråret at forsøge at få afsluttet trilogforhandlin-
gerne med Europa-Parlamentet om de energirelaterede ”Fit for 55”-forslag, dvs. re-
visionen af energieffektivitetsdirektivet og direktivet til fremme af vedvarende energi.
Det tidligere tjekkiske formandskab lykkedes med at opnå generelle indstillinger om
forslaget til revision af direktivet for bygningers energimæssige ydeevne og forslaget
til forordning om reduktion af metanemissioner i energisektoren. Det er forventnin-
gen, at det svenske formandskab vil påbegynde trilogerne for begge forslag, når Eu-
ropa-Parlamentet har fastlagt sine positioner. Det vides ikke, hvorvidt formandskabet
kan nå at afslutte forhandlingerne.
Gas- og brintmarkedspakken er fortsat er under forhandling i Rådet. Forhandlingerne
vil muligvis blive afsluttet, og pakken er foreløbigt sat på dagsordenen for energiråds-
mødet i juni til mulig generel indstilling.
En usikkerhedsfaktor i det kommende år kan være, om og hvor meget krisehåndte-
ring kommer til at fylde.
Rådet – Telekommunikation
Der ventes en lovgivningstung dagsorden inden for telekommunikation det kom-
mende halvår. Kommissionen forventes i starten af halvåret at fremsætte forslag om
en ”Gigabit Infrastructure Act”, der skal reducere omkostningerne ved at udrulle bred-
bånd og 5G. Forslaget forventes behandlet i løbet af foråret og er sat på den forelø-
bige dagsorden for telerådsmødet i juni til mulig generel indstilling.
Det tjekkiske formandskab opnåede generelle indstillinger i Rådet om kunstig intelli-
gens-forordningen samt revisionen af forordningen om en europæisk digital identitet.
Det forventes, at begge forslag skal til afstemning i Europa-Parlamentet på plenar-
forsamlingen i marts. Påbegyndelse af triloger på de to sager er en prioriteret for det
svenske formandskab.
Endvidere vil formandskabet søge at opnå en generel indstilling i Rådet om datafor-
ordningen ultimo februar/primo marts. Det forventes, at Europa-Parlamentets udvalg
om Industri, Forskning og Energi stemmer om deres position i marts.
Side 2/2