KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Orientering om udstedelse af bæredyghedsbekendtgørelse (ny regulering af metantab fra biogasproduktion)

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 78
Offentligt

Høringsnotat vedr. udkast til bekendtgørelse om begrænsning af metantab

fra biogasproduktion m.v. (ændring af bæredygtighedsbekendtgørelsen)

Center

Center for varme, affald og

gas

Kontor

Kontor for gas, PtX og bered-

skab

Dato

31. januar 2023

J nr.

2022 - 679

Regeludkastet om begrænsning af metantab (ændring af bæredygtighedsbekendt-

gørelsen) blev sendt i offentlig høring den 8. juli 2022 med en frist for afgivelse af

høringssvar til og med den 31. august 2022.

Energistyrelsen (ENS) har modtaget i alt 18 høringssvar i forbindelse med den of-

fentlige høring, hvoraf 15 af høringssvarene indeholder indholdsmæssige bemærk-

ninger til regeludkastet i høring.

Nedenfor gengives de efter Energistyrelsens vurdering væsentligste bemærkninger

i høringssvarene. For en præcis gengivelse af høringssvarenes indhold, henvises

der til de originale høringssvar vedlagt dette høringsnotat som samlet fil. Følgende

høringsparter (med fremhævet markering) har ved den offentlige høring haft kom-

mentarer til bekendtgørelsen:

AD PUNKTKILDEKRAVET IFT. MAKSIMALT METANTAB FOR GASMOTORER

Da flere af høringssvarene har fokus på netop denne problematik og omtaler væ-

sentlige udfordringer i den forbindelse, giver ENS her en samlet tilbagemelding om-

kring styrelsens overvejelser affødt af høringssvarene.

Overordnet set tager ENS kritikken af den foreslåede ordning med et punktkilde-

krav for gasmotorer på et maksimalt metantab under normal drift på 1 pct. af bio-

gasanlæggets samlede metanproduktion til efterretning. På den baggrund ændres

forslaget, så punktkildekravet for gasmotorer fjernes. Energistyrelsen er i dialog

med Miljøstyrelsen om de juridiske og tekniske muligheder for at regulere metan-

emissionen under hensyntagen til, at emissioner af metan og NOx fra biogasfyrede

motorer er modsatrettede. Også flere høringsparter har påpeget, at når den ene

emission går ned, så går den anden op. Når myndighederne har tilvejebragt den

nødvendige afklaring, forventes der sendt et nyt regelforslag med bestemmelser

om regulering af metan-emissioner fra gasmotorer, herunder egenkontrolkrav, i of-

fentlig høring.

HØRINGSPARTS SVAR OG ENERGISTYRELSENS BEMÆRKNING HERTIL

Side 1/24

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Orientering om udstedelse af bæredyghedsbekendtgørelse (ny regulering af metantab fra biogasproduktion)

BIOFOS

A/S (Biofos) oplyser, at Biofos bifalder og støtter, at det i den danske nati-

onale regulering af biogasanlæg sikres, at tabet af metan reduceres.

Biofos påpeger, at formuleringen af forslaget til definition af ”uafhængig kompetent

virksomhed” er uklar og bør tydeliggøres. Biofos støtter udarbejdelsen af en ”posi-

tivliste” med godkendte virksomheder, der er at foretrække ift. en dyr certificerings-

ordning. Biofos spørger, hvordan Energistyrelsen sikrer, at leverandører af denne

ydelse har tilstrækkelig kompetence, og at kvaliteten hos de deltagende firmaer er

tilstrækkelig god.

Biofos nævner, at det skal sikres, at der er tilstrækkelig kapacitet hos de uaf-

hængige kompetente virksomheder, der skal gennemføre kortlægningen, og som

kun har et �½ år til denne opgave fra bekendtgørelsens ikrafttræden. Der spørges

også, hvordan det sikres, at denne tredjepart er kvalificeret til at udarbejde et pro-

gram for egenkontrol.

Biofos bifalder, at der efter reglerne er mulighed for at få nedsat frekvensen af uaf-

hængige tilsyn, hvor reglerne efterleves. Konstaterede metantab skal således ud-

bedres i henhold til gennemgangens anbefalinger og den foreslåede tidsplan.

Biofos spørger også, hvordan klagemuligheden til Energistyrelsen sikres, hvor an-

lægget ikke er enig i konklusionerne i den modtagne rapport fra tredjeparten.

Biofos støtter, at Energistyrelsen udarbejder en skabelon for rapporterne. Biofos

ser dog gerne, at anlæggene gives mulighed for at kommentere på et udkast hertil.

Biofos bemærker endvidere, at det ikke fremgår tydeligt, hvornår og inden for hvil-

ken dato egenkontrolprogrammet skal foreligge. Også her mener Biofos, at det er

vigtigt at se på, at de uafhængige kompetente virksomheder har tilstrækkelig kapa-

citet og tid til opgaven.

Biofos bifalder, at egenkontrolrapporten udarbejdes efter en skabelon udarbejdet af

Energistyrelsen, idet det dog ønskes, at anlæggene kan kommentere herpå.

Biofos vurderer, at en ugentlig og en månedlig anlægsgennemgang i forbindelse

med dokumentation af egenkontrolprogrammet vil påføre de deltagende virksomhe-

der en urimelig økonomisk og tidsmæssig byrde. Der opfordres til, at frekvensen

gøres afhængig af den årligt producerede biogasmængde, således at frekvensen

nedsættes for de mindre producenter.

Der er fra Biofos side ønske om, at kravet til maksimalt metantab fra gasmotor eller

opgraderingsanlæg omformuleres, idet den nuværende formulering ikke findes

hensigtsmæssig. Krav til metantab bør ikke sættes ud fra biogasproduktionen, idet

den producerede biogas kan benyttes til flere formål samtidigt. Sådan foregår det

hos Biofos, hvor biogassen kan benyttes i kedelanlæg til produktion af fjernvarme,

på biogasmotor til produktion af el- og fjernvarme eller leveres til bygasnettet eller

Side 2/24

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Orientering om udstedelse af bæredyghedsbekendtgørelse (ny regulering af metantab fra biogasproduktion)

til opgraderingsanlæg. Ovenstående brugsmetoder foregår typisk på samme tid,

oplyses det.

Biofos efterlyser i samme forbindelse en definition af begrebet ”normal drift”. Situa-

tioner under spidslast af gasmotoren bør ikke regnes som ”normal drift”. Og Biofos

nævner samtidig, at for Biofos selv kan normaldrift betyde, at gasmotoren ikke er i

drift, da den er bibeholdt til nøddrift/reservedrift, hvis den normale afsætningsvej og

brug af biogassen ikke er mulig. Her mener Biofos ikke, at 1 pct. kravet bør gælde.

Biofos mener tillige, at punktkildekravet bør ændres til x pct. maksimalt tab ift. indfy-

ret gasmængde og ikke den totale gasproduktion, hvilket så skal tydeliggøres i be-

kendtgørelsen.

Det selvstændige krav til gasmotorer, vurderer Biofos endvidere, vil være både me-

get svært og dyrt at opnå for eksisterende ældre gasmotorer. Biofos anbefaler, at

man for ældre gasmotorer etablerer en overgangsordning, hvor der tillades 2 pct.

metantab for netop denne gruppe.

Hvad angår Energistyrelsens udkast til vejledning anbefaler Biofos, at biogas bran-

chen og DANVA i samarbejde med de omfattede forsyningsselskaber medtages i

arbejdet med udarbejdelsen heraf.

Biofos spørger, hvordan det sikres, at virksomheder, som ikke fremgår af ”positivli-

sten”, vurderes til at opfylde kvalifikationerne. Dette bør ikke være op til virksomhe-

derne selv at vurdere, da det ifølge Biofos kan blive et problem for dem, hvis Ener-

gistyrelsen efterfølgende vurderer, at rapporten ikke lever op til kravene.

Videre til vejledningen beder Biofos om, at det præciseres, hvordan metantabet fra

punktkilder beregnes. Der spørges samtidig til, hvordan måleusikkerheden på 20 %

indregnes. Dette bør præciseres ligesom beregningsmetoden (formler med angi-

velse af enheder) bør fremgå.

Biofos bemærker, at det bør fremgå af vejledningen efter hvilke kriterier den eks-

terne tredjepart skal vurdere, at et foreliggende egenkontrolprogram er tilstrækkelig

detaljeret.

Der opfordres endelig til, at opgraderingsanlæg og gasmotoranlæg behandles i et

separat afsnit med tilhørende figur i vejledningen. Der er væsentlige anlægsfor-

skelle på de to typer, så de bør ikke beskrives sammen, skriver Biofos.

Energistyrelsens (ENS) bemærkninger hertil:

ENS vil gerne kvittere for opbakningen til store dele af forslaget. Det er ENS’ vurde-

ring, at der er ganske klare rammer for de kompetencer, som ENS forventer, at en

”uafhængig kompetent virksomhed” besidder. Følgende fremgår af vejledning til an-

lægsgennemgang og lækagesøgning.

”Den

eksterne tredjepart skal besidde både

Side 3/24

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Orientering om udstedelse af bæredyghedsbekendtgørelse (ny regulering af metantab fra biogasproduktion)

måleteknisk og biogasteknisk kompetence. Hvis denne kompetence er fordelt på to

forskellige personer/virksomheder er det op til anlægget at sikre, at anlægget vur-

deres ud fra begge fagligheder, fx gennem besøg af flere personer.”.

Virksomheder kan ansøge ENS om at komme på en ”positivliste”, som ENS offent-

liggør på styrelsens hjemmeside. Virksomheden skal til brug for ENS vurdering

fremsende dokumentation for erfaring med nedenstående aktiviteter: Udarbejdelse

og tilpasning af egenkontrolprogram, lækagesøgning på gasbærende komponen-

ter, måling og kvantificering af metantab fra gasmotor, måling og kvantificering af

metantab fra opgraderingsanlæg, estimater for metanpotentiale ved udbedringer,

afrapportering af resultater.

Positivlisten giver anlæggene mulighed for at vælge en ekstern tredjepart, der er

vurderet som kompetent af ENS. Også virksomheder, der ikke står på positivlisten,

men som opfylder kvalifikationerne herfor, kan benyttes som eksterne tredjeparter.

Som det fremgår af ovenstående, har ENS ifm. positivlisten lejlighed til at gen-

nemgå de kvalifikationer, som den uafhængige kompetente virksomhed angiver at

besidde, herunder erfaring med udarbejdelse og tilpasning af egenkontrolprogram-

met. Efterfølgende vil ENS kunne holde sig opdateret med virksomhedernes leve-

rancer, når ENS får en kopi af rapporten fra anlægsgennemgangen.

ENS er opmærksom på, at definitionen af ”uafhængig kompetent virksomhed” er

svær at gøre helt entydig. Det er umiddelbart vurderingen, at dette kan løses på

vejledningsniveau. ENS vil overveje, om dette bør ske nu eller med fordel kan af-

vente, at der indhentes erfaring med administrationen af ordningen.

ENS er tillige blevet meget opmærksom på, at der godt kan være en tidsmæssig

udfordring med at nå at få samtlige anlæg gennemgået rettidigt, hvis den tidligere

udmeldte dato den 1. juli 2023 fastholdes. På den baggrund er der senest truffet

beslutning om, at kravet om, hvornår anlægsgennemgangen skal være gennem-

ført, ændres til den 1. januar 2024 for at sikre, at der ikke er nogen anlæg, der kom-

mer i en ”umulighedssituation” ift. at efterleve kravet, herunder grundet vejr- og års-

tidsmæssige udfordringer med at kunne kontrollere metantabet. Dette bør dog ikke

afholde nogen fra at få planlagt en anlægsgennemgang hurtigst muligt også af hen-

syn til de virksomheder, der gennemfører anlægsgennemgangen og deres plan-

lægning.

Ift. spørgsmålet om anlægs mulighed for at klage over tredjepartens vurderinger i

rapporten fra anlægsgennemgangen kan ENS oplyse, at dette ganske rigtigt ikke er

specifikt reguleret i reglerne, men at Energistyrelsen helt naturligt som udsteder af

reglerne og ansvarlig myndighed for reguleringen vil behandle sådanne sager, og

at et anlæg også vil få lejlighed til at blive hørt af Energistyrelsen, inden rapportens

oplysninger lægges til grund for en afgørelse.

Side 4/24

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Orientering om udstedelse af bæredyghedsbekendtgørelse (ny regulering af metantab fra biogasproduktion)

Energistyrelsen kan ikke love, at anlæggene generelt får lejlighed til at kommentere

på et udkast til skabelon for rapporten, men det vil være sådan, at skabelonen kan

tilrettes på baggrund af de input og erfaringer, som ENS modtager.

Et egenkontrolprogram bør udarbejdes hurtigst muligt, hvis det ikke allerede forelig-

ger, men det vil først være et krav, at dette skal komme på plads under inddragelse

af den uafhængige kompetente virksomhed i forbindelse med anlægsgennemgan-

gen nævnt i forslagets § 21, stk. 3. Der er derfor ikke nogen generel tidsfrist for

dette, andet end fristen for den første anlægsgennemgang, der i forslaget er den 1.

juli 2023, jf.§ 21, stk. 1. Denne frist ændres nu til den 1. januar 2024, jf. omtalen

ovenfor.

Som det fremgår af vejledningen, kan anlæg anvende Energistyrelsens skabelon til

et egenkontrolprogram, hvis der ikke på forhånd foreligger et specifikt egenkontrol-

program på anlægget, og skabelonen kan så tilpasses de konkrete forhold på an-

lægget efterfølgende.

Biofos mener, at kravet om frekvens for opfølgning på egenkontrolprogrammet bør

afhænge af den årligt producerede biogasmængde, og at kravene er for strenge.

Hertil vil Energistyrelsen svare, at den rundering, der omtales i vejledningen til reg-

lerne, ikke kan sammenlignes med en egentlig anlægsgennemgang. Derfor mener

ENS heller ikke, at det vil være en urimelig byrde, der hermed pålægges anlæg-

gene, men at et egenkontrolprogram tværtimod vil bidrage til en hensigtsmæssig

løsning af evt. problemer med metanlækage på et anlæg og derfor også vil lette

den årlige anlægsgennemgang.

Biofos påpeger, at ved måling af punktkildekrav kan biogas anvendes til flere for-

mål. Hertil skal ENS præcisere, at punktkildekravet gælder ud fra indfyret biogas-

mængde i den pågældende punktkilde.

Normal drift skal ifølge ENS’ vejledning forstås således, at lækagesøgning foreta-

ges under ”normal drift”, som kan fastlægges ved hjælp af data fra SRO-anlægget.

Biofos anbefaler, at ENS inddrager bredt ift. udarbejdelsen af de vejledende ret-

ningslinjer. Til det kan ENS svare, at dette også er gjort, og at ENS vil fortsætte

med at gøre god brug af branchens erfaringer med reguleringen.

Ift. evt. sager hvor ENS efterfølgende ikke mener, at tredjeparten har levet op til

sine forpligtelser, er det ligeledes oplagt for ENS, at dette ikke må lægges et anlæg

til last. Et anlæg vil først være forpligtet til at følge op på en mangelfuld udarbejdet

rapport, herunder ved brug af en ny/anden uafhængig kompetent virksomhed, når

næste års gennemgang for metantab skal udføres.

Biofos spørger til, hvorledes metantabet opgøres. Det fremgår af vejledningens bi-

lag 2, hvorledes det skal opgøres.

Side 5/24

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Orientering om udstedelse af bæredyghedsbekendtgørelse (ny regulering af metantab fra biogasproduktion)

Bryggeriforeningen

har indsendt forslag til en enkelt sproglig rettelse, idet der an-

befales en tydeligere formulering ift., at slutbrugere af biogas ikke er omfattet af re-

guleringen.

Energistyrelsens (ENS) bemærkninger hertil: Når anvendelse af biogas er taget

med i bekendtgørelsens områdebestemmelse, så er det fordi, at forbrug af biogas

til bl.a. procesformål i en virksomhed er omfattet af reglerne. På den baggrund fast-

holder Energistyrelsen den foreslåede formulering.

Danske Revisorer (DR)

gør indledningsvis opmærksom på, at det ikke fremgår af

§ 21, stk. 4, hvorvidt rapporten skal indeholde en erklæring fra tredjepart, ligesom

der i stk. 6 ikke nævnes, hvilken frist, der er tale om.

DR bemærker derefter, at det i § 24 stk. 2 bør præciseres, om der vil kunne blive

betalt støtte med tilbagevirkende kraft, eller hvorvidt der er tale om et tabt tilskud i

perioden, hvor man ikke har levet op til bekendtgørelsen.

Afslutningsvis bemærker DR, at det bør overvejes, at tilføje i punktopstillingen i bi-

lag 2 ”… samt (estimeret) angivelse af et evt. metantab”.

Energistyrelsens (ENS) bemærkninger hertil: ENS kan oplyse, at det alene er rap-

porten fra den uafhængige kompetente virksomhed, der skal sendes til ENS. Det er

ikke nødvendigt med en tilhørende erklæring, men foruden det faglige indhold skal

det klart fremgå af rapporten, hvem der har udarbejdet den, og hvornår den er ud-

arbejdet. Når der ikke i stk. 6 er angivet nogen specifik frist for efterkommelse af

påbuddet, så er det fordi, at det afhænger af kompleksiteten og væsentligheden af

det problem, der konkret skal løses.

Ift. spørgsmålet om evt. betaling med tilbagevirkende kraft kan ENS oplyse, at der

ikke vil blive udbetalt støtte i den periode, hvor krav, som Energistyrelsen har på-

budt løst, ikke er løst. Støttemidler for denne periode vil heller ikke blive udbetalt

senere.

Hvad angår forslaget om at tilføje tekst til bilag 2, så har ENS efter grundig overve-

jelse valgt ikke at indsætte teksten. Det skyldes, at ENS ikke mener, at denne angi-

velse af et estimeret metantab på det foreliggende grundlag kan gøres kvalificeret

uden at medføre væsentlige ekstra omkostninger for de implicerede.

Dansk Miljøteknologi (DM)

udtrykker indledningsvis tilfredshed omkring det vars-

lede initiativ om regulering og måling af metanudledningen fra danske biogasprodu-

center. Herefter bemærker DM, at Energistyrelsens rapport ”Målrettet indsats for at

mindske metantab fra danske biogasanlæg” blotlægger en bekymrende høj udled-

ning af metan på i gennemsnit 2.5 pct. af den samlede produktion, hvilket er langt

Side 6/24

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Orientering om udstedelse af bæredyghedsbekendtgørelse (ny regulering af metantab fra biogasproduktion)

over den 1 pct.-målsætning, som er opstillet i Klimafremskrivningen fra 2021, og

som biogasbranchen selv tidligere har fremsat forslag om.

DM finder initiativet om regulering med et opfølgende måleprogram rigtigt, både set

i lyset af konklusionerne fra kortlægningen, men også i forhold til det overordnede

klimamål om 70 pct. reduktion af drivhusgasudledningerne (målt i CO2e). DM be-

mærker, at der er hårdt brug for klimamåleprogrammer på flere områder end bio-

gas, for effektivt at kunne identificere og kvantificere de faktisk klimabelastende kil-

der, målrette reduktionsindsatsen og løbende dokumentere effekten.

DM finder måleprogrammet risikabelt, da det kan ramme skævt i forhold til at opnå

1 pct.-målet, samt at man ved ikke at tage de nyeste målemetoder i brug, mister en

vital og oplagt mulighed for at følge reduktionseffekten over tid.

DM refererer til et tidligere udarbejdet notat, som er fremsendt til Energistyrelsen d.

11. maj 2022, hvori DM begrunder nødvendigheden af at stille krav om gennemfø-

relse af totalmålinger (klimamålinger) i kombination med lækagemålinger. DM be-

mærker, at det både er for at kunne identificere, om der er et problem på anlægget

og for at kunne følge op på effekten af lækagemålingerne og de gennemførte akti-

viteter for at stoppe lækager. DM vurderer, at det uden totalmålinger ikke er muligt

for Energistyrelsen og anlæggene at følge med i og kontrollere, om de iværksatte

initiativer virker i forhold til at nå det fastsatte 1 pct. mål. DM ønsker derfor, at be-

kendtgørelsen skal stille krav om totalmålinger.

DM bemærker, at lækagesøgning, der står alene, ikke siger noget om mængden af

metan, som slipper ud, og det er efter DMs opfattelse ikke muligt at beregne tabet

uden at kende mængden og derved forbliver anlæggets udledning uvis. DM be-

mærker, at de nationale opgørelser vil blive usikre, uden kvantitative målinger til at

følge med i biogasanlæggenes indsatser for at nå 1 pct. målet.

DM henviser til en amerikansk undersøgelse, der påpeger, at punktafdækninger

alene typisk kun afdækker 50-80 pct. af den totale udledning fra et anlæg. Dette

skyldes, at der typisk er kilder, som bliver overset, enten fordi de er svært tilgænge-

lige (f.eks. i højden) eller for diffuse til at fange med lækageudstyr. Særligt på an-

læg, hvor der ikke sker en effektiv opsamling af restmetan efter at biomassen har

forladt reaktoren, er der stor risiko for diffuse udledninger af metan. Dette gælder

særligt for de slambasserede anlæg, hvor den afgassede biomasse i nogle rense-

anlæg opbevares i åbne tanke uden effektiv opsamling. Bekendtgørelsen fokuserer

alene på emission på selve anlægget. I tillæg hertil vil der forekomme emission fra

den udrådnede, eller delvist udrådnede biomasse, ifm. og efter at biomassen er

transporteret tilbage til landmanden. I de tilfælde hvor restpotentialet er højt i den

afgassede biomasse, vil denne emission være betydelig.

DM opfordrer derfor til, at udnyttelsesgraden af de anvendte biomasser også bør

tages i betragtning ift. at regulere emission af metan.

Side 7/24

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Orientering om udstedelse af bæredyghedsbekendtgørelse (ny regulering af metantab fra biogasproduktion)

DM argumenterer for, at ved at sætte totalmålinger i centrum får man ikke alene et

bedre overblik over de største tabskilder og dermed et bedre grundlag for at sætte

ind med reduktionsindsatser, man får også i tillæg en unik mulighed for at følge re-

duktionseffekten over tid på nationalt niveau. DM bemærker dernæst, at totalmålin-

ger også har vist sig effektive til screening af anlæg for væsentlige subkilder, f.eks.

udløst af defekter eller driftsfejl såsom utætte gaslagre og overbelastede opgrade-

ringsanlæg osv.

DM foreslår, at det overvejes at tilrettelægge en tilskudsordning til gennemførelse

af målinger, for at imødegå den ekstra økonomiske byrde som anlæggene eventu-

elt pålægges. Dette kan endvidere tænkes sammen med en ordning for indrappor-

tering af totalmålingerne, hvis Energistyrelsen er interesseret i at modtage disse

oplysninger, idet totalmålinger som angivet, gør det muligt at følge reduktionseffek-

ten over tid på nationalt niveau.

Endelig bemærker DM, at skulle det mod forventning ende med, at Energistyrelsen

beslutter ikke at medtage krav om totalmålinger i denne omgang, foreslår DM, at

totalmålinger, herunder med anvendelse af dronemetode og sporgasmålinger, som

et minimum kommer med i den planlagte evaluering i 2024, og at disse metoder vil

indgå i kravsspecifikationen af opgaven. Dette er efter DM’s vurdering helt afgø-

rende for at gennemføre en tilstrækkelig målbar evaluering og samtidig vise, at an-

vendelse af nye innovative målemetoder kan anvendes til at planlægge en smart

og nødvendig regulering af sektoren.

DM har yderligere sendt tekstnære bemærkninger til nogle af bestemmelserne i for-

slaget. Energistyrelsens opfølgning herpå fremgår nedenfor.

Energistyrelsens (ENS) bemærkninger hertil: På baggrund af nærmere overvejelser

forinden udsendelse af forslag i høring er det besluttet at undlade at stille krav om

totalmålinger af metantab ved den foreslåede ændring. Der er planlagt en ny total-

måling af metantabet fra biogasproduktionen i 2025, herunder forventeligt med an-

vendelse af både droner og sporgas. Det vil give en indikation på effekten af regu-

leringen, herunder omfanget af metantabet. Det er forventningen, at den nye regu-

lering, der forventes at skærpe branchens indsats for at undgå metanudslip væ-

sentligt, på sigt kan nedbringe udslippet til et minimum. En kvantificering af totale-

missioner vurderes ikke p.t. at være praktisk anvendelig i reguleringsøjemed. Total-

målinger giver også kun et øjebliksbillede af udledningen, og det kræver mange to-

talmålinger på hvert anlæg, hvilket vil give biogasproducenterne ekstraudgifter, in-

den de skal foretage udbedringer.

ENS kvitterer dog samtidig for DM’s gode forslag om en tilskudsordning til gennem-

førelse af målinger (og evt. indrapportering). Det vil indgå i de fremtidige overvejel-

ser om reguleringen af området.

Side 8/24

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Orientering om udstedelse af bæredyghedsbekendtgørelse (ny regulering af metantab fra biogasproduktion)

DM har også andre meget relevante betragtninger, f.eks. om at punktafdækninger

ikke giver det fulde billede af den totale udledning fra et anlæg, og om at der også

bør rettes fokus på udnyttelsesgraden af de anvendte biomasser. ENS vil tage

dette med i det videre arbejde ift. at sikre en hensigtsmæssig regulering af området

for metanlækage.

De tekstnære ændringsforslag vedrører bl.a. indsættelsen af krav om totalmålinger

med anvendelse af de nyeste metoder til at kunne opgøre metantabet. Dette er fra-

valgt af de ovenfor anførte grunde. På den baggrund vil § 21, stk. 1-3, ikke blive

ændret som foreslået af DM.

Klimarådet

kvitterer for, at der nu er truffet politisk beslutning om at regulere me-

tantab fra biogasanlæg, da der har vist sig at kunne ske ret betydelige tab af metan

fra disse anlæg. Metantabene bør efter Klimarådets opfattelse hurtigst muligt redu-

ceres til højst 1 pct. af den producerede gas, hvilket i flere år har været branchens

eget mål. Derefter bør tabene reduceres yderligere, mener Klimarådet.

Forslaget til regulering ligger fint i tråd med, at Danmark på COP 26 i Glasgow til-

sluttede sig den internationale aftale om at begrænse metanudledningen: ”Globale

Methane Pledge”.

Ift. den foreslåede regulering ser Klimarådet imidlertid tre udfordringer, der kan stå i

vejen for, at reguleringen effektivt kan nedbringe metantab fra biogasanlæg til 1

pct. af biogasproduktionen.

Klimarådet peger på, at metantabene ikke måles. Reguleringen stiller ikke krav om,

at der skal foretages målinger af hvor stor en gasmængde, der faktisk tabes fra an-

læggene. Der sker ikke en kvantificering af metantabet og det vil derfor ikke nød-

vendigvis blive dokumenteret, hvorvidt reguleringens krav om egenkontrol og læka-

gesøgning m.v. virker efter hensigten.

Klimarådet peger endvidere på, at grænseværdien for opgraderingsanlæg er for-

muleret således, at et opgraderingsanlæg må tabe op til 1 pct. af biogasanlæggets

årlige gasproduktion. Det kunne f.eks. forstås således, at der på et biogasanlæg

kan installeres to opgraderingsanlæg, som hver må tabe 1 pct. af biogasanlæggets

årlige produktion. Klimarådet anbefaler derfor, at formuleringen af grænseværdien

præciseres.

Endelig peger Klimarådet på, at grænseværdien på opgraderingsanlæg på 1 pct. af

biogasanlæggets produktion bør ses i lyset af, at det vurderes at være teknisk mu-

ligt at opnå et lavere tab fra opgraderingsanlæg. Da det desuden er det samlede

tab fra biogas- og opgraderingsanlæg, der bør nedbringes til 1 pct., giver en græn-

seværdi på 1 pct. alene for opgraderingsanlægget ikke plads til nogen andre tab fra

f.eks. sikkerhedsventiler eller andre installationer på biogasanlægget.

Side 9/24

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Orientering om udstedelse af bæredyghedsbekendtgørelse (ny regulering af metantab fra biogasproduktion)

Energistyrelsens (ENS) bemærkninger hertil: ENS kan oplyse, at det har været

overvejet at få metantabet kvantificeret på baggrund af målinger på stedet. Af de

ovenfor anførte grunde (se svaret til Dansk Miljøteknologi) er det imidlertid ikke ble-

vet en del af reguleringen. Hvad angår formuleringen af grænseværdien for opgra-

deringsanlæg, så vurderer ENS, at dette er beskrevet på en fagligt velunderbygget

måde i vejledningen. ENS har ikke vurderet, at det var realistisk at fastsætte en

samlet grænseværdi for et biogasanlæg med tilhørende opgraderingsanlæg på 1

pct. Punktkildekravet gælder alene for et opgraderingsanlæg. Hvis et biogasanlæg

har installeret to opgraderingsanlæg, gælder der for hvert opgraderingsanlæg et

punktkildekrav ift. metantab på 1 pct.

Der vil løbende blive fulgt op på effekten af reguleringen, herunder ift. mulighe-

derne for at nedsætte grænseværdier.

Lemvig Varmeværk a.m.b.a.

oplyser, at de driver en række produktionsanlæg,

hvor der anvendes biogas eller naturgas i gas-motorer og gas-kedler. Varmeværket

finder, at regelforslaget omfatter for meget, når den tager anvendelse af biogas

med i scope på linje med produktion, opgradering og rensning. Det begrundes

med, at udstyret til anvendelse af naturgas og biogas er ens og dermed må metan

emissionerne også forventes at være tilnærmelsesvis ens. Set i det lys, mener var-

meværket ikke, at det giver mening med et krav om lækagekontrol for biogas moto-

rer/kedler, der går ud over de krav, der stilles til naturgas motorer/kedler. Det be-

mærkes dog, at et punkt, hvor driftsforholdene er forskellige for biogasmotorer m.v.

og naturgas motorer m.v., er under selve forbrændingen i motoren og/eller kedlen,

hvor forskelle i gassammensætning måske kan give anledning til et forskelligt me-

tanudslip ved forbrændingsprocessen.

Lemvig Varmeværk anbefaler derfor, at såfremt anvendelse af biogas tages med i

scope, at den påkrævede kontrol til en måling af metanudslip under normal drift be-

grænses.

Energistyrelsens (ENS) bemærkninger hertil: ENS henviser til omtalen indlednings-

vist omkring regulering af metantabet fra gasmotorer.

Thisted Vand (TV)

oplyser, at regelforslaget potentielt vil betyde en afvikling af ud-

nyttelsen for affaldsprodukter. De store affaldsforsyninger vil sandsynligvis kunne

opgradere deres anlæg efter BAT princippet til kravet på 1 pct. Men for små forsy-

ninger, som TV, vil kravet for gasmotorer medføre et meget fordyrende led. Økono-

mien står ikke mål med det tiltænkte klimatiltag, bemærker TV. Det bemærkes i den

forbindelse, at ud fra et forsyningsperspektiv har man aldrig før været mere af-

hængige af, at alle biogasgeneratorer kører. Der henvises samtidig til Rambølls

rapport for ”Målrettet indsats for at mindske metantab fra danske biogasanlæg”, der

illustrerer problemstillingen med et gennemsnitligt metantab på 1,4 pct. for gasmo-

torer.

Side 10/24

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Orientering om udstedelse af bæredyghedsbekendtgørelse (ny regulering af metantab fra biogasproduktion)

TV mener, at 1 pct. kravet sandsynligvis vil undergrave den grønne omstilling, da

mindre forsyninger (eksisterende elproducerende anlæg) vil blive udfordret på øko-

nomien, for at kunne efterleve dette krav.

TV ser fra eget perspektiv gerne, at der indføres skærpede tiltag mod unødige me-

tanudslip fra gasproduktionsanlæg, herunder som egenkontrol med tilsynspligt fra

myndigheden. Imidlertid bør kravet om 1 pct. metanudslip for el producerende an-

læg som udgangspunkt kun gælde for nyinstallationer.

Energistyrelsens (ENS) bemærkninger hertil: ENS har noteret sig TV’s bemærknin-

ger, og henviser generelt til omtalen indledningsvist omkring regulering af metanta-

bet fra gasmotorer.

Vejle Spildevand (VS)

oplyser, at krav om 1 pct. metantab for gasmotoren vil være

vanskeligt at overholde ud fra de tal, som VS har kendskab til fra rapport fra DGC

og tal fra egne motorer.

VS bemærker, at de har to MAN-motorer fra 2019 og dermed bruger af den nyeste

teknologi, som DGC kalder de bedste motorer på markedet. Det betyder ifølge VS

samtidig, at rigtig mange motorer på kraftvarmeanlæg vil blive dømt ude. Ved VS

måling af metantab fra motor den 19. august 2022 (vedlagt høringssvaret) juste-

rede motorleverandøren motoren ind for at sikre det mest optimale ift. metantab.

VS bemærker i den forbindelse, at når motorer drives ved dellast, stiger metantabet

en smule. Deres måling foregik imidlertid ved fuldlast. VS bemærker også, at når

motoren justeres optimalt ift. metantab, så øges NOx udledningen.

VS konstaterer tillige, at det er vanskeligt at læse, om kravet på 1 pct. metantab er

for hele anlægget eller kun for motoren. I samme forbindelse konstaterer VS, at det

ikke er beskrevet, hvordan metantabet skal måles. VS forudsætter, at der foretages

måling en gang om året, hvilket vil kunne ske sammen med de øvrige kontrolmålin-

ger, så resultatet kan oplyses i en samlet testrapport fra tredjepart.

Hvis kravet på 1 pct. fastholdes, vil det kunne betyde, at VS må stoppe produktion

af energi med gasmotorer, hvilket VS vurderer er en dårlig case i miljømæssig hen-

seende, men biogasproduktionen vil så ikke længere være rentabel. Alternativt

nævner VS den mulighed, at det foreslåede krav til metantab først sættes i kraft ef-

ter en årrække. Det vil give bedre mulighed for afskrivning af det eksisterende an-

læg og tid til at finde en god løsning. Konkret foreslår VS en ændring af kravet til

gasmotor, så motoren ved fuldlast max må have et metantab på 1,5 pct., som skal

kontrolleres ved en årlig emissionsmåling.

Afslutningsvis bemærker VS, at med den energisituation vi ser i elmarkedet i dag,

vil det være rigtig træls at skulle lukke relativt nye og velfungerende anlæg, der pro-

ducerer el til nettet, fordi der indføres et krav som enten er umuligt eller forholdsvis

dyrt at imødekomme.

Side 11/24

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Orientering om udstedelse af bæredyghedsbekendtgørelse (ny regulering af metantab fra biogasproduktion)

Energistyrelsens (ENS) bemærkninger hertil: ENS har noteret sig VS’ bemærknin-

ger, og henviser generelt til omtalen indledningsvist omkring regulering af metanta-

bet fra gasmotorer.

TEKNIQ Arbejdsgiverne (TA)

bemærker, at det hverken i høringsbrev eller regule-

ring nævnes, at arbejde på gasanlæg og gasinstallationer er autoriseret arbejde og

at gasanlæg, gasmotorer m.v. er underlagt regulering, der har betydning for både

dimensionering, idriftsættelse og efterfølgende drift og vedligehold af disse anlæg

og installationer, jf. bekendtgørelse fra Sikkerhedsstyrelsen.

TA er uforstående over for, at der med denne foreslåede regulering etableres en

særskilt og delvis parallel eftersynsordning, der ikke umiddelbart i høringsbrev og

regulering ser ud til at involvere autoriserede virksomheder eller forhold omkring

gassikkerhed generelt, herunder de eksisterende lovpligtige drift- og vedligeholdel-

sesplaner for gasanlæg, gasmotorer m.v.

TA er endvidere bekymret for, at de uafhængige kompetente virksomheder skal an-

give forbedringsmuligheder, som de ikke nødvendigvis er kvalificerede til at vurdere

indholdet af - eller vurdere fornuften i forhold til gassikkerhed. Det indebærer også

en risiko for, at tiltag ikke kan udføres efterfølgende af de autoriserede vvs-installa-

tører, der skal efterleve gassikkerhedsreglerne.

TA spørger til, om Sikkerhedsstyrelsen er hørt om sagen med henblik på at sikre,

at reguleringen bliver ensartet og koordineret og uden eventuel risiko for gassikker-

heden. Overholdelse af lovgivningen på gassikkerhedsområdet bør sikres med den

nye metanregulering.

Energistyrelsens (ENS) bemærkninger hertil: Forslaget til ny metanregulering på

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets område er udarbejdet som en selvstæn-

dig regulering, der skal ses i sammenhæng med og som ikke ændrer på – den øv-

rige generelle regulering om fx arbejde med gasinstallationer. Det er Energistyrel-

sens forståelse, at reglerne ikke konflikter med hinanden, men højst kræver lidt

gensidig tilpasning. ENS kan oplyse, at Sikkerhedsstyrelsen var høringspart på for-

slaget, men at der ikke har været selvstændige drøftelser om den forestående re-

gulering med Sikkerhedsstyrelsen. ENS er ikke bekymret for, at de uafhængige

kompetente virksomheder ikke skulle være i stand til at udføre deres tilsynsopgave

forsvarligt. Hvis dette skulle vise sig at blive tilfældet og blive dokumenteret for

ENS, vil ENS naturligvis reagere på det.

Dansk Gasteknisk Center A/S (DGC)

gør opmærksom på, at der vedrørende de-

res høringssvar ikke er taget hensyn til en eventuel kobling mellem krav og tilskud

og at kommentarerne alene er givet ud fra et fagligt synspunkt baseret på flere års

erfaring fra måling af metanemission fra forskellige typer af gasanlæg.

Side 12/24

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Orientering om udstedelse af bæredyghedsbekendtgørelse (ny regulering af metantab fra biogasproduktion)

Som overordnet kommentar nævner DGC bl.a., at man er enig i, at lækagesøgnin-

ger med tilhørende egenkontrol og handleplaner for udbedring af skader vil være

med til at begrænse metanudledningen fra biogasanlæg i Danmark og dermed vil

være med til at øge den positive klimaeffekt, disse anlæg har på miljøet.

DGC vurderer, at der i det forelagte udkast mangler muligheder for at dokumentere

og kvantificere de opnåede forbedringer. Risikoen ved ikke at kvantificere det sam-

lede udslip kan være, at fokus flyttes fra generelt vedligehold og forbedring til ”bare

reparation” af de fundne lækager. Der kunne fastsættes krav om en samlet kvantifi-

cering af metantabet fra de enkelte anlæg og med krav til anlæggene om en mini-

mum reduktion efter en tidsperiode.

DGC oplyser, at den typiske usikkerhed på sådanne kvantificeringer er 20-30 pct.,

hvilket kan håndteres i vurderingen af de enkelte målinger. Variationer i forbindelse

med drift, vejr og lignende ville kunne håndteres enten ved gode måleprotokoller el-

ler ved at følge målingerne over flere år. Ved krav om kvantificering sikres det

også, at eksisterende målemetoder videreudvikles og nye kommer til, så det bliver

både bedre, hurtigere og billigere at foretage målinger.

DGC vurderer, at emissionskravet på 1 pct. metantab fra gasmotorer er for skrapt i

forhold til de teknisk mulige løsninger, da gasmotorerne ikke kan overholde kravet

samtidig med et øget krav til mindskelse af NOx-emission, hvor Miljøstyrelsen er

den kompetente myndighed. DGC anbefaler, at man overvejer at håndtere krav til

røggas fra gasmotorer samlet, så biogasreaktorerne er ligestillet med andre gas-

motorer.

DGC har også mere specifikke kommentarer til forslaget. DGC bemærker til be-

kendtgørelsesudkastets § 1 (anvendelsesområdet), at det er usædvanligt, at emis-

sioner fra anvendelse reguleres på denne måde. DGC henviser i den forbindelse til

gasmotorbekendtgørelsen og til at der findes krav til anvendelse af biogas i kedler

m.m.). DGC fremhæver behovet for at sikre sammenhængen med anden lovgiv-

ning.

I § 3, nr. 30, er det foreslået at indsætte en definition på en uafhængig kompetent

virksomhed. DGC savner en klarere definition, f.eks. ift. efter hvilke regler eller re-

gulering den uafhængige kompetente virksomhed skal godkendes og hvem der kan

udpege/godkende den uafhængige kompetente virksomhed.

DGC nævner endvidere, at der efter det foreslåede § 21, stk. 1, kræves en årlig in-

spektion. DGC oplyser, at i udkast til forordning om metanemission fra gasnettet

(under forhandling i EU p.t.) kræves kvartalsvise LDAR-kampagner på gasinstallati-

oner. Gasnettet i EU taber omkring 0,17 pct. af den forbrugte gas.

Side 13/24

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Orientering om udstedelse af bæredyghedsbekendtgørelse (ny regulering af metantab fra biogasproduktion)

Iht. § 21, stk. 4, skal den uafhængige kompetente virksomhed fremlægge en plan

med fastlagte tidsfrister for, hvornår produktionsvirksomheden skal have gennem-

ført planen. DGC mener, at dette lægger op til en uhensigtsmæssig incitaments-

struktur. Ifølge DGC er der tale om et forhold imellem ordregiver og leverandør. En

mere klar arbejdsfordeling vil være, at den kompetente virksomhed leverer en rap-

port over fund af lækager og deres størrelse og eventuelt rådgiver om, hvorledes

fundne problemer kan udbedres. Herefter skal produktionsvirksomheden, ifølge

DGC, kunne sende egen plan for udbedring af fundne lækager med til Energistyrel-

sen. Energistyrelsen kan herefter give pålæg, hvis planen findes uhensigtsmæssig.

DGC bemærker, at det derudover må forventes, at biogasvirksomheden frit har mu-

lighed for at vælge løsningsmetoder, så længe det fører til løsning af lækageproble-

met.

I forslaget til § 22, stk. 2, er der fastsat krav om egenkontrol med metanemission,

hvilket ifølge DGC lægger op til en meget lempelig kontrol. DGC henviser som in-

spiration i den forbindelse til en vejledning om identifikation af metanlækage og re-

paration fra Marcogaz. DGC mener også, at der bør være krav om periodevis revi-

dering af egenkontrolprogrammet.

Ift. formuleringen af punktkildekravene for opgraderingsanlæg og gasmotorer gør

DGC opmærksom på, at bestemmelsen i § 23 åbner for, at et anlæg, der sender

halvdelen af gassen til en motor og den anden halvdel til et opgraderingsanlæg, må

have op til 2 pct. af produktionen i tab og et anlæg, der har 4 motorer, op til 4 pct. i

tab. Dette finder DGC ikke hensigtsmæssigt. Reguleringen bør tænkes sammen

med gasmotorbekendtgørelsen og SKAT’s juridiske vejledning E.A..4.4.11.3.1.

DGC bemærker endvidere, at teknisk vil et krav om 1 pct. metantab fra en gasmo-

tor være vanskeligt at overholde og henviser til dokumentation i et vedlagt bilag.

Det konstateres også, at det ikke er angivet, hvor ofte der skal måles og hvilke må-

lemetoder, der er godkendt. Det anbefales at referere til metodeblade hos REF-lab.

Der bør samtidig tages stilling til, hvordan måleusikkerheder håndteres. Om de er

inkluderet i de fastsatte grænser, eller skal lægges til.

Energistyrelsens (ENS) bemærkninger hertil: ENS kvitterer for tilslutningen til regu-

lering om egenkontrol og handleplaner. En kvantificering af totalemissioner vurde-

res ikke p.t. at være praktisk anvendelig i reguleringsøjemed. Totalmålinger giver

også kun et øjebliksbillede af udledningen, og det kræver mange totalmålinger på

hvert anlæg, hvilket vil give biogasproducenterne ekstraudgifter, inden de skal fore-

tage udbedringer. ENS er enig i, at gode måleprotokoller, eller erfaring med at følge

målingerne over flere år, vil løse en del af udfordringerne på sigt. Det er dog vurde-

ret at være for tidligt i processen ift. denne regeludstedelse.

ENS henviser til omtalen indledningsvist omkring regulering af metantabet fra gas-

motorer, som DGC ligesom andre finder problematisk.

Side 14/24

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Orientering om udstedelse af bæredyghedsbekendtgørelse (ny regulering af metantab fra biogasproduktion)

Hvad angår bekendtgørelsens definition på en uafhængig kompetent virksomhed,

så vil ENS gerne her i høringsnotatet præcisere, at der ikke er en egentlig godken-

delsesordning på dette område, bl.a. fordi der ikke er lovhjemmel til at udarbejde en

sådan. I stedet for er der, som det fremgår af den tilhørende vejledning om anlægs-

gennemgang og lækagesøgning, lagt op til at benytte en adgang til kvalitetssikring i

form af en ”positivliste”, der skal betragtes som en blåstempling af virksomheder,

der har fremlagt deres kvalifikationer for ENS, og hvor ENS har vurderet dem til-

fredsstillende.

Den årlige gennemgang ved den uafhængige kompetente virksomhed skal ses i

sammenhæng med de skærpede krav til egenkontrol, som virksomhederne pålæg-

ges.

Hvad angår forslaget til § 21, stk. 4, så er det alene op til den uafhængige kompe-

tente virksomhed at angive, inden for hvilken tidsfrist, tiltagene normalt vil kunne

gennemføres. Dette har i sig selv ikke nogen bindende virkning for anlægget.

Denne virkning opstår først, når rapportens oplysninger evt. bliver brugt af ENS til

et efterfølgende påbud. Og i den forbindelse vil et udkast til påbud med en frist for

efterkommelse først blive sendt i høring til anlægget, som derfor får lejlighed til at

kommentere herpå. Det afgørende er, at lækagen bliver udbedret/minimeret på en

effektiv måde, som ikke nødvendigvis er den måde, som tredjeparten har angivet til

løsning.

I relation til DGC’s omtale af egenkontrolprogrammet er det ENS vurdering, at den

foreslåede regulering sætter rammerne for en hurtig og effektiv kontrol med metan-

tab på anlæggene. Bestemmelsen i bekendtgørelsen skal også læses i lyset af den

vejledning om emnet, som ENS også har sendt i høring som udkast.

Et egenkontrolprogram

skal

iht. den foreslåede bestemmelse ajourføres ved væ-

sentlige ændringer på anlægget, der påvirker risikoen for, at der opstår metantab

på anlægget. ENS har senest vurderet, at det afgørende må være, at ændringen

kan påvirke risikoen for metantab, og at det ikke i den forbindelse bør spille en

rolle, om ændringen i sig selv anses for væsentlig. På den baggrund er dette krav

modificeret. Derudover bemærker ENS, at det helt sikkert er en god idé at foretage

revidering af egenkontrolprogrammet periodevist ændringer eller ej, men at der ikke

er fastsat en pligt hertil for ikke at overbebyrde anlæggene med opgaver.

Det er forudsat, at det er den uafhængige kompetente virksomhed, som ved gen-

nemgangen af virksomheden også kontrollerer overholdelsen af punktkildekrav.

DTU

anfører, at metanudledning fra biogasproduktion bør minimeres, da metan er

en kraftig drivhusgas og store tab af metan kan mindske og i værste fald eliminere

klimagevinsten ved biogas ift. fossile alternativer.

Side 15/24

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Orientering om udstedelse af bæredyghedsbekendtgørelse (ny regulering af metantab fra biogasproduktion)

DTU nævner, at bl.a. DTU selv har udført en del udredningsarbejde ift. udledning af

metan fra biogasanlæg de senere år, herunder undersøgelsen for Energistyrelsen i

2021. DTU konstaterer, at den foreslåede regulering vil medvirke til, at metanudslip

identificeres samt sørge for, at metanudslip fra opgraderingsanlæg og gasmotorer

ikke overstiger et vist niveau. Dette må forventes at nedbringe metanemissionen fra

dansk biogasproduktion.

DTU bemærker, at der i den foreslåede regulering ikke indgår en bestemmelse af

anlæggenes totale metanudledning. Og at en styrke ved sporgasmålinger af metan

er, at udledning fra samtlige kilder kvantificeres – inkl. ”diffuse” kilder såsom udled-

ning fra åbne tanke samt kilder, der ikke opdages ved lækagesøgning. DTU oply-

ser, at det ofte ses, at summen af emission målt for enkeltlækager er en del lavere

end den målte, totale metanudledning, hvilket kan skyldes diffus, ikke målt udled-

ning, samt ikke opdagede lækager. Derfor udtrykker DTU bekymring for, at en re-

gulering uden kvantificering af det samlede metantab vil være utilstrækkelig til at

nedbringe metanudledning til et niveau svarende til Biogas Danmarks målsætning

om 1 pct. metantab. Det er DTU’s erfaring, at lækagesøgning og måling af den to-

tale metanudledning supplerer hinanden med henblik på at skabe et godt samlet

billede af nødvendigheden af emissionsreducerende tiltag, og hvor der kan gøres

en indsats.

DTU gør opmærksom på, at det ikke vil være muligt at følge udviklingen i indsatsen

på reduktion af metantab, såfremt programmet ikke suppleres med kvantitative må-

linger og dermed kan der heller ikke tilvejebringes nye emissionsfaktorer til den na-

tionale indrapportering af drivhusgasser.

Det påpeges, at overtryksventiler på reaktorer er en ofte observeret årsag til læka-

ger, og at det kan være svært at vurdere nødvendigheden af fx udskiftning af venti-

ler, hvis udledningen herfra ikke kvantificeres, idet der stort set altid kan måles for-

højet metanindhold i luften ved disse ventiler. Det kan betyde, at indsatser, der bør

iværksættes for at imødekomme emission fra disse, ikke gennemføres, men også

at der iværksættes indsatser, der ikke er nødvendige.

Endelig påpeger DTU, at efterlagre uden gasopsamling bør være et fokuspunkt i

den fremtidige indsats for at mindske metanudledning fra biogasanlæg og det næv-

nes i den forbindelse, at der ofte er gasopsamling på efterlagre på biogasfællesan-

læg med et deraf følgende typisk lavere metantab end for fx renseanlæg.

Energistyrelsens (ENS) bemærkninger hertil: På baggrund af nærmere overvejelser

forinden udsendelse af forslag i høring er det besluttet at undlade at stille krav om

totalmålinger af metantab ved den foreslåede ændring. Der er planlagt en ny total-

måling af metantabet fra biogasproduktionen i 2025, herunder forventeligt med an-

vendelse af både droner og sporgas. Det vil give en indikation på effekten af regu-

leringen, herunder det samlede metantab. Det er forventningen, at den nye regule-

Side 16/24

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Orientering om udstedelse af bæredyghedsbekendtgørelse (ny regulering af metantab fra biogasproduktion)

ring, der forventes at skærpe branchens indsats for at undgå metanudslip væsent-

ligt, på sigt kan nedbringe udslippet til et minimum. En kvantificering af totalemissi-

oner vurderes ikke p.t. at være praktisk anvendelig i reguleringsøjemed. Totalmålin-

ger giver også kun et øjebliksbillede af udledningen, og det kræver mange totalmå-

linger på hvert anlæg, hvilket vil give biogasproducenterne ekstraudgifter, inden de

skal foretage udbedringer.

DTU’s bemærkninger om overtryksventiler og efterlagre tager ENS til efterretning.

Dette vil indgå i overvejelserne om en eventuel fremtidig tilretning af ordningen for

minimering af metanlækage.

DANVA

gør indledningsvis opmærksom på, at der er ca. 45 biogasanlæg placeret

på renseanlæg i Danmark, og at branchen derfor har en stor interesse i at reducere

klimabelastningen derfra mest muligt. DANVA anfører, at et krav om 1 pct. emis-

sion fra gasmotoren ikke kan overholdes. Det angives, at kravet er teknisk umuligt

at overholde i daglig drift. Flere selskaber angives at have nyrenoverede og/eller

næsten nye gasmotorer, som ikke vil kunne overholde et krav på 1 pct., hvorfor

kravet efter DANVA’s opfattelse ikke giver mening.

Såfremt man vælger at fastholde kravet på 1 pct., eller hvis der fastlægges et hø-

jere og mere teknisk realistisk krav, mener DANVA, at bekendtgørelse og vejled-

ning bør udbygges med bedre forklaringer og beregningseksempler. DANVA efter-

lyser også en undtagelsesbestemmelse for såkaldte ”stand by” motorer, f.eks. med

en minimumsgrænse for timebrug. Ligeledes efterlyses mulighed for overgangspe-

riode til udskiftning af den eksisterende motor.

DANVA finder det uholdbart, at både Miljøministeriet og Klima-, Energi- og Forsy-

ningsministeriet vil regulere på det samme afkast. Miljøministeriets bekendtgørelse

om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg har

krav til NOx udledningen fra gasmotoren. Optimering af henholdsvis NOx-udledning

og metanudledning betyder, at når den ene emission øges så mindskes den anden.

DANVA gør opmærksom på, at der i vejledningen til bekendtgørelsen er en uover-

ensstemmelse mellem figur og tekst. I den forbindelse mener DANVA, at slamfor-

behandlingen ikke skal medtages, da denne hører til den almindelige spildevands-

rensningsdrift og findes på alle rensningsanlæg både med og uden biogasanlæg.

Hermed er skitsen rigtig og teksten angiveligt forkert. Ift. teksten i vejledning ser

DANVA gerne ordet ”minimale” lækager, der kan fortolkes, ændret til observationer

(som kan afklares med det samme). DANVA ønsker samtidig afsnittet om bagatel-

grænse uddybet, så målefirmaerne sikres en fælles forståelse omkring størrelsen

af lækager. Også begrebet ”normal drift” ønskes defineret nærmere.

DANVA ønsker samtidig en mere detaljeret beskrivelse af, hvad og hvordan metan-

lækager skal vurderes af den uafhængige kompetente virksomhed.

Side 17/24

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Orientering om udstedelse af bæredyghedsbekendtgørelse (ny regulering af metantab fra biogasproduktion)

Der efterlyses tillige en klagemulighed til Energistyrelsen, hvis anlæg ikke er enige i

den uafhængige virksomheds angivelser i rapporten.

Der argumenteres endvidere for, at det bør være muligt at undgå dyre og kortsig-

tede investeringer, hvis der er planer om at opføre et nyt renseanlæg. Det foreslås i

den forbindelse, at et selskab skal kunne bede om udsættelse af krav.

DANVA ønsker præciseret i bekendtgørelsen, om denne omfatter alle biogasanlæg

eller kun dem, der modtager støtte i henhold til VE-lovens støtteregler.

DANVA spørger også, om der har været overvejelser om at regulere metan emissi-

onen fra gasmotoren og evt. anlægget ved en CO2-afgift, så anlæggene bliver re-

guleret individuelt i stedet for over en bred kam. DANVA nævner, at man venter på

udspillet til delrapport II fra Ekspertgruppen for en grøn skattereform, som skulle

omfatte spildevandsbranchen. Der spørges til, om dette tiltag til metanregulering

betyder, at der ikke er planer om en CO2-afgift på metan i reformudspillet.

DANVA bemærker endelig, at bekendtgørelsens regler kan betyde store omkost-

ninger for spildevandsselskabers biogasanlæg, der kan have betydning for den

fremtidige slamhåndtering ved selskaberne, hvor biogasanlæg kan blive nedlagt,

og at bekendtgørelsens regler derfor kan have en modsat effekt, da formålet var at

øge biogasproduktionen. Og det desværre er meget få biogasanlæg på rensean-

læggene, der er store nok til at kunne etablere et opgraderingsanlæg.

Energistyrelsens (ENS) bemærkninger hertil: ENS henviser til omtalen indlednings-

vist omkring regulering af metantabet fra gasmotorer. ENS beklager endvidere for-

skellen mellem figur og tekst. Dette rettes til. ENS har samtidig besluttet, at slamla-

geret ikke skal være omfattet af reguleringen. ENS tager kritikken af brugen af be-

grebet ”minimale lækager” til efterretning, og dette ændres som foreslået til ”obser-

vationer af lækager”. ENS vil samtidig vurdere behovet for at uddybe afsnittet ”ba-

gatelgrænse”. Det er ENS’ umiddelbare opfattelse, at en fælles forståelse blandt

målefirmaerne omkring størrelsen af lækager bedst opnås på et informationsmøde,

som myndigheden agter at afholde ifm. reglernes ikrafttrædelse.

”Normal drift” skal ifølge ENS vejledning forstås således, at lækagesøgning foreta-

ges under ”normal drift”, som kan afklares ved hjælp af data fra SRO-anlægget.

Ift. spørgsmålet om anlægs mulighed for at klage over tredjepartens vurderinger i

rapporten fra anlægsgennemgangen kan ENS oplyse, at dette ganske rigtigt ikke er

specifikt reguleret i reglerne, men at Energistyrelsen som ansvarlig myndighed helt

naturligt vil behandle sådanne sager, hvis de opstår. Et anlæg vil også få lejlighed

til at blive hørt af Energistyrelsen, inden rapportens oplysninger lægges til grund for

en afgørelse.

Hvad angår ønsket om at tilvejebringe en mulighed for at opnå udsættelse af krav-

frister, så er det ENS’ vurdering, at dette bedst håndteres i forbindelse med hø-

ringsfasen i en konkret sag. Det er ikke egnet til generel regulering.

Side 18/24

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Orientering om udstedelse af bæredyghedsbekendtgørelse (ny regulering af metantab fra biogasproduktion)

Bekendtgørelsens regler om metanregulering gælder for alle relevante virksomhe-

der, uanset om de modtager støtte efter en VE-støtteordning eller ej. Dette følger

naturligt af bekendtgørelsens indhold og struktur.

ENS vil endelig bemærke, at styrelsen er opmærksom på de udfordringer, som spil-

devandsbranchen står over for, men at det samtidig er et vigtigt formål med reg-

lerne, at alle virksomheder gør en stor indsats for at nedbringe deres metantab. Det

er helt centralt for produktionen af biogas, at dette foregår så lidt klimabelastende

som muligt.

Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme (BDK)

oplyser, at foreningen prin-

cipielt er enig i, at metanudledningen skal begrænses for at opnå en yderligere re-

duktion i udledningen af drivhusgasser. BDK stiller sig dog kritisk over for de konse-

kvenser en grænseværdi vil give for punktkilden gasmotoranlæg. BDK skriver, at

punktkildekravet på maksimalt 1 pct. for gasmotoren i deres fortolkning betyder, at

det tilladte metanudslip vil variere afhængigt af biogasanlæggets layout og bestyk-

ning. Den gældende grænse vil ikke være gennemsigtig og forudsigelig, og i de

mest krævende tilfælde vil en enkelt gasmotor skulle opfylde 1 pct. grænsen. BDK

argumenterer for, at denne grænse er ekstremt udfordrende for moderne, højeffek-

tive lean burn gasmotorer og er meget lavere end de omdiskuterede state of the

art, henholdsvis bedste tilgængelige teknikker (BAT-AELs), som senest er blevet

drøftet på europæisk plan.

BDK anbefaler, at punktkildekravet for gasmotorer tages op til fornyet overvejelse,

og at der defineres en gennemsnitlig og forudsigelig CH4-emissionsgrænse for bio-

gasmotorer i g/Nm3. BDK mener, at dette vil forenkle processen og præcisere gæl-

dende krav. BDK foreslår herefter nogle nærmere specificerede nye CH4-emissi-

onsgrænseværdier for henholdsvis nye gasmotorer idriftsat efter 2024 og for eksi-

sterende gasmotorer. BDK fremhæver, at det er normal praksis i Danmark, ved ind-

førelse af nye emissionskrav, at eksisterende anlæg får en overgangsperiode, før

de skal opfylde de nye emissionskrav. BDK påpeger, at for gasmotorteknologien vil

metan emissionen stige, jo lavere NOx emission motoren skal køre med. BDK har

endelig vedlagt et position paper fra EUROMOT (europæisk motorproducentsam-

menslutning) som en del af deres høringssvar. Brevet fra EUROMOT understøtter

de tidligere refererede synspunkter.

Energistyrelsens (ENS) bemærkninger hertil: ENS henviser i det hele til omtalen

indledningsvist omkring regulering af metantabet fra gasmotorer.

Biogas Danmark (BD)

oplyser, at BD støtter op om såvel hensigten som bekendt-

gørelsens fokus på at forebygge, identificere og udbedre metanlækager samt støt-

ter op om reguleringens centrale virkemidler. Det bemærkes, at tiltagene understøt-

ter og supplerer biogasbranchens egne initiativer og bidrager til at optimere biogas-

sektorens klimabidrag, herunder til Danmarks 70 pct. mål i 2030.

Side 19/24

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Orientering om udstedelse af bæredyghedsbekendtgørelse (ny regulering af metantab fra biogasproduktion)

BD er helt enig i, at forebyggelse gennem systematisk egenkontrol og identificering

af lækager er de mest præcise og målrettede redskaber til formålet. Plan for udbed-

ring af eventuelle lækager og gennemførelse heraf er ligeledes et hensigtsmæssigt

og passende instrument og sanktionsredskab.

BD støtter endvidere, at krav om kvantificering af metanudledningen er fokuseret

på punktkilderne, opgraderingsanlæg og motorer på anlæg, der henholdsvis tilfører

opgraderet biogas til gasnettet og producerer el til elnettet. BD mener, at det for det

samlede anlæg er mere effektivt at identificere og udbedre lækagerne, hvorimod en

kvantificering ikke afslører lækagerne. Kravet om maksimalt 1 pct. metanudledning

er ambitiøst, men BD vurderer, at det er teknisk muligt at nå for opgraderingsan-

læg, men vil kræve millioninvesteringer i efterbehandlingsanlæg på nogle anlæg.

Kravet på 1 pct. for gasmotorer vil dog ifølge BD være særdeles vanskeligt at nå.,

og kan i nogle tilfælde kræve en dyr udskiftning af hele gasmotoranlægget. En væ-

sentlig årsag til, at det er vanskeligt at nå, er den forbrændingstekniske sammen-

hæng mellem NOx og metan emission. BD bemærker, at de skærpede danske krav

til NOx-emissoner gør denne udfordring særlig stor i Danmark.

BD opfordrer Energistyrelsen til at gennemføre en grundig analyse af de motortek-

niske forhold, herunder med inddragelse af relevante eksperter, inden der fastsæt-

tes krav for gasmotorerne. Der henvises i samme forbindelse til den fælles EU-re-

gulering og BAT-krav. Der peges endvidere på behovet for en overgangsordning

for eksisterende motorer, der evt. kan suppleres af en minimumsgrænse for omfat-

tede gasmotoranlæg, da måleomkostninger er betydelige for de mindre anlæg. BD

nævner, at minimumsgrænsen kunne være 2 MW indfyret effekt som for verifice-

ring af VE-direktivets bæredygtighedskrav.

BD gør opmærksom på, at mange gasmotorer alternativt ville bruge naturgas.

BD retter samtidig fokus på måleusikkerhed, og nævner at denne af retssikker-

hedsmæssige grunde bør komme anlæggene til gode.

BD henleder også opmærksomheden på, at der bør være mere klare retningslinjer

for, hvordan en kompetent virksomhed kan komme på positivlisten som uafhængig

tredjepart, og kravene til at være en ”uafhængig virksomhed” bør eksemplificeres.

BD mener, at to hver for sig uafhængige virksomheder i forening bør kunne påtage

sig opgaven som kompetent uafhængig virksomhed for at opfylde kravene om både

måleteknisk og biogastekniske kompetencer. Det vil udvide feltet af kompetente

virksomheder, hvor der er få, der har alle de kombinerede kompetencer.

BD bemærker endelig, at myndighederne kræver meget forskellige tekniske kom-

petencer på et nyt område, hvorfor det kan være vanskeligt at fremvise en lang re-

ferenceliste. Og BD efterlyser, at det tydeliggøres i hvilke tilfælde, der lægges vægt

på virksomhedens dokumenterede erfaringer med disse specifikke eller generelle

inspektionsopgaver, eller det er de specifikke specialisters kompetencer. BD mener

Side 20/24

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Orientering om udstedelse af bæredyghedsbekendtgørelse (ny regulering af metantab fra biogasproduktion)

også det bør fremgå, om der er krav til det udstyr, de anvender til for eksempel læ-

kagemålinger.

BD påpeger ift. kravet om udarbejdelse af en udbedringsplan, at det er afgørende,

at det er anlægget selv, der har retten til at sammensætte den optimale udbed-

ringsplan, mens den uvildige eksperts rolle er at godkende, at det er sandsynligt, at

løsningen vil virke efter hensigten. Der bør ifølge BD tages hensyn til de tekniske,

økonomiske og myndighedsmæssige rammer.

Endelig har BD sendt tekstnære bemærkninger til nogle af bestemmelserne i forsla-

get. Energistyrelsens opfølgning herpå fremgår nedenfor.

Energistyrelsens (ENS) bemærkninger hertil: ENS kvitterer for opbakningen til at

udarbejde regulering med det formål at forebygge, identificere og udbedre metan-

lækager og for tilslutningen til de valgte virkemidler i den forbindelse.

Omkring det foreslåede punktkildekrav på 1 pct. for gasmotorer henvises til omta-

len indledningsvist.

Ift. måleusikkerhed vurderer Energistyrelsen ligeledes, at dette må komme anlæg-

gene til gode, jf. også angivelserne i vejledningen til reglerne.

BD efterlyser klarere rammer omkring ”blåstemplingen” af de uafhængige kompe-

tente virksomheder. ENS mener, at der allerede er gjort en del ud af beskrivelsen i

vejledningen om anlægsgennemgang og lækagesøgning, men ENS vil overveje,

om det kan præciseres nærmere, evt. ved at anvende eksempler.

Hvad angår ønsket om, at to hver for sig uafhængige virksomheder skal kunne le-

vere de kompetencer, der forventes af en uafhængig kompetent virksomhed, så er

ENS enig i, at det ofte vil være oplagt, at en virksomhed, der ikke selv råder over

alle kompetencer hyrer en fagmedarbejder fra en anden virksomhed med de nød-

vendige faglige kompetencer til at bistå sig. Her vil der således være to virksomhe-

der involveret, men det er kun den ene virksomhed, der over for ENS optræder

som uafhængig kompetent virksomhed. Men specifikke specialisters kompetencer

kan altså tillægges stor betydning.

ENS er indforstået med, at det ikke kan forventes, at virksomhederne kan henvise

til en lang referenceliste, da området er relativt nyt.

Der er som udgangspunkt ikke strenge krav til det specifikke udstyr med enkelte

undtagelser. Af bilag 2 i vejledningen om anlægsgennemgang og lækagesøgning

fremgår nogle angivelser om ”best practice” for lækagesøgning og måling af punkt-

kilder. Heraf følger bl.a. at rådighed over gaskamera er en forudsætning for at

Side 21/24

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Orientering om udstedelse af bæredyghedsbekendtgørelse (ny regulering af metantab fra biogasproduktion)

kunne udføre lækagesøgning, og der gives ikke udtømmende eksempler på eg-

nede gaskameraer. Det nævnes tillige her, at kameraet med fordel kan suppleres

af en såkaldt ”sniffer”. Der er dog ikke krav om at bruge sniffer.

Hvad angår BD’s tanker om udbedringsplanen, så er det ENS’ vurdering, at denne

vil komme i stand i god dialog mellem anlægget og den uafhængige kompetente

virksomhed. ENS er enig i, at såvel de tekniske, økonomiske og myndighedsmæs-

sige rammer må spille ind ift. sammensætningen af planen. Det er dog den uaf-

hængige kompetente virksomhed, der udarbejder selve rapporten til virksomheden,

og heri ligger naturligvis implicit, at den uafhængige tredjepart fuldt ud skal kunne

stå inde for rapportens samlede indhold.

Ad forslagets § 21, stk. 5 og 6) BD understreger behovet for at anvende realistiske

frister i lyset af de mange elementer i ordningen. ENS er opmærksom på dette og

kan i den forbindelse også nævne, at et evt. påbud fra styrelsens side vil blive

sendt i høring som udkast (herunder med angivet mulig frist), så anlægget også i

den forbindelse får mulighed for at kommentere herpå.

Ad forslagets § 22) ENS deler ikke BD’s opfattelse af, at der er behov for at præci-

sere ansvarsfordelingen mellem anlægget og den uafhængige tredjepart. Det er

anlæggets egenkontrolprogram, som tredjeparten skal have lejlighed til at kommen-

tere på og kvittere for, hvilket skal være synligt for ENS. ENS er ansvarlig for, at re-

guleringen efterlever formålet, der er at få begrænset metantabet.

ENS vil gerne præcisere som ønsket af BD ift. ”egenkontrolprogram” i samme be-

stemmelse.

Ad forslagets § 23) Ift. ønsket om at tage udgangspunkt i gældende og kommende

skærpede BAT-krav til udslip af metan fra gasmotoren henvises til det indledende

afsnit, hvorefter dette punktkildekrav udgår af Energistyrelsens forslag.

Ad forslagets § 24, stk. 2) Her ønsker BD ”særligt grove tilfælde” nærmere define-

reret af retssikkerhedsmæssige grunde. ENS kan hertil oplyse, at det ikke vurderes

hensigtsmæssigt at give eksempler i bekendtgørelsesteksten. ENS kan samtidig

nævne, at ”i særligt grove tilfælde” ikke er et usædvanligt begreb at anvende i

sanktionsmæssig henseende. Om betingelsen vil blive anset opfyldt vil afhænge af

en konkret vurdering, men det vil typisk være tilfældet, hvis anlægget med forsæt

har undladt at efterleve påbud, som Energistyrelsen har udstedt, herunder særligt

hvis der er gentagne eksempler herpå. Der vil altså skulle ganske meget til, førend

ENS vil bringe bestemmelsen i anvendelse. Bestemmelsen er efter Energistyrel-

sens opfattelse ikke egnet som hjemmelsgrundlag, når der alene foreligger ”grov

uagtsomhed (som anbefalet af BD). Det vil kræve forsæt til overtrædelsen.

Side 22/24

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Orientering om udstedelse af bæredyghedsbekendtgørelse (ny regulering af metantab fra biogasproduktion)

I relation til vejledningen om ”egenkontrol for begrænsning af metantab for biogas-

produktion” bemærker BD, at formålet med dokumentet bør tydeliggøres. Det me-

ner ENS er en god idé, og det kommer til at fremgå, at der er tale om en ”vejle-

dende skabelon”.

Øvrige forslag til revision af denne vejledning er i vid udstrækning medtaget i et re-

videret udkast til vejledning.

I relation til vejledningen til anlægsgennemgang og lækagesøgning bemærker BD,

at det er for omfattende for et anlæg at gennemgå individuelle kompetencer hos

den uafhængige tredjepart. Det er ENS helt enig i, og det har heller ikke været me-

ningen med reglerne. Netop derfor vurderes ”positivlisten” også at være et brugbart

redskab til at kommunikere om egnede tredjeparter. Som udgangspunkt kan an-

læggene regne med, at dem, der står på positivlisten, er fundet egnede til at vare-

tage opgaven. Hvis der senere rejses berettiget tvivl herom, vil navnet på tredjepar-

ten blive fjernet fra listen af Energistyrelsen. Positivlisten vil som bekendt rette sig

mod virksomheder og ikke mod enkeltpersoners faglige kompetencer.

ENS kan forespurgt herom bekræfte, at måleusikkerheden fratrækkes måleresulta-

tet. ENS vil i øvrigt overveje tilretninger som foreslået.

Landbrug & Fødevarer (L&F)

nævner, at det er i alles interesse at begrænse me-

tantab fra biogasanlæg og oplyser i den forbindelse, at branchen har haft stor op-

mærksomhed på dette de seneste år. L&F støtter op om fokus i forslaget på yderli-

gere at forebygge, identificere og udbedre metanlækager. L&F bakker op om regu-

leringens centrale virkemidler i form af dokumenteret egenkontrolprogram og an-

lægsgennemgang med lækagesøgning udført af tredjepart og plan for udbedring af

eventuelle lækager.

Ift. punktkildekravet på 1 pct. for henholdsvis gasmotor og opgraderingsanlæg

nævner L&F, at det på en række anlæg vil kræve store investeringer til efterbe-

handlingsanlæg. Ved gasmotorer er kravet meget vanskeligt at nå, konstaterer

L&F, og det nævnes, at det kan kræve udskiftning af hele gasmotoranlægget. En

væsentlig årsag til det er vanskeligt at nå, er den forbrændingstekniske sammen-

hæng mellem NOx og metan emission. L&F bemærker, at de skærpede danske

krav til NOx-emissoner gør denne udfordring særlig stor i Danmark.

L&F opfordrer Energistyrelsen til at gennemføre en grundig analyse af de motortek-

niske forhold, herunder med inddragelse af relevante eksperter, inden der fastsæt-

tes krav for gasmotorerne. Der henvises i samme forbindelse til den fælles EU-re-

gulering og BAT-krav. Der peges endvidere på behovet for en overgangsordning

for eksisterende motorer, der evt. kan suppleres af en minimumsgrænse for omfat-

tede gasmotoranlæg, da måleomkostninger er betydelige for de mindre anlæg. L&F

nævner, at minimumsgrænsen kunne være 2 MW indfyret effekt som for verifice-

ring af VE-direktivets bæredygtighedskrav. L&F nævner, at der skal tages hensyn

til målingsusikkerheden på 20 pct. af retssikkerhedsmæssige hensyn.

Side 23/24

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Orientering om udstedelse af bæredyghedsbekendtgørelse (ny regulering af metantab fra biogasproduktion)

L&F henleder også opmærksomheden på, at der bør være mere klare retningslinjer

for, hvordan en kompetent virksomhed kan komme på positivlisten som uafhængig

tredjepart og kravene til at være en ”uafhængig virksomhed” bør eksemplificeres.

L&F efterlyser samtidig en mere klar beskrivelse af, hvad der skal til og hvilken dia-

log der kræves, førend der kan stoppes for udbetaling af støtte til anlæg. L&F påpe-

ger, at grundet sanktionens hårdhed, bør der være en veldokumenteret og gensidig

dialog forinden, hvor støttemodtager ikke viser positiv vilje til at løse de konstate-

rede problemer med metanlækage. L&F mener, at kravet om ”grov uagtsomhed”

bør forklares nærmere.

Energistyrelsens (ENS) bemærkninger hertil: ENS kvitterer for den generelle op-

bakning til forslaget.

Omkring det foreslåede punktkildekrav på 1 pct. for gasmotorer henvises til stilling-

tagen omtalt indledningsvist.

L&F efterlyser klarere rammer omkring ”blåstemplingen” af de uafhængige kompe-

tente virksomheder. ENS mener, at der allerede er gjort en del ud af beskrivelsen i

vejledningen om anlægsgennemgang og lækagesøgning, men ENS vil kigge på,

om det kan præciseres nærmere, evt. ved at anvende eksempler. Ift. den alvorlige

sanktion det vil udgøre, hvis manglende overholdelse af metanreguleringen fører til,

at ENS stopper for udbetaling af støtte, så kan ENS forsikre, at dette først vil ske,

når en virksomhed har været hørt grundigt om ENS vurdering af sagen, og der gi-

ves derfor mulighed for både partshøring og klageadgang.

Side 24/24