Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 78
Offentligt
2653856_0001.png
Udskriftsdato: 17. januar 2023
BEK nr 1535 af 16/12/2022 (Gældende)
Bekendtgørelse om bæredygtighed og besparelse af drivhusgasemissioner
for biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål, m.v.
Ministerium: Klima­, Energi­ og Forsyningsministeriet
Journalnummer: Klima­, Energi­ og Forsyningsmin.,
Energistyrelsen, j.nr. 2022­17539
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Orientering om udstedelse af bæredyghedsbekendtgørelse (ny regulering af metantab fra biogasproduktion)
Bekendtgørelse om bæredygtighed og besparelse af drivhusgasemissioner for
biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål, m.v.
1)
I medfør af § 3, stk. 2, § 56 c, stk. 1-3, § 56 d, § 56 f, § 58 b, stk. 1, § 68, nr. 1, og § 73, stk. 1, i lov
om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1791 af 2. september 2021, og § 35 d, stk. 4,
2. og 3. pkt., i lov om gasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. februar 2020, som ændret ved lov
nr. 883 af 12. maj 2021, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1366 af
28. september 2022 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser:
Kapitel 1
Formål, anvendelsesområde og definitioner
Formål
§ 1.
Denne bekendtgørelse har til formål at mindske risikoen for, at produktionen af biomassebrændsler
og flydende biobrændsler, der anvendes til produktion af elektricitet, varme, køling eller brændsler eller
til energiformål i virksomheder eller private husholdninger, sker ved en ikkebæredygtig anvendelse af
biomasse og uden en tilstrækkelig begrænsning af drivhusgasemissioner set i forhold til anvendelse af
fossile brændstoffer. Bekendtgørelsen indeholder i forbindelse med regler om begrænsning af drivhusga-
semissioner også regler om begrænsning af og tilsyn og kontrol med udslip af metan fra anlæg, der
producerer, opgraderer, renser eller anvender biogas, og fra anlæg til fremstilling af metan ved metanise-
ring. Endvidere skal bekendtgørelsen sikre, at Danmark kan opfylde sine indberetningsforpligtelser ved-
rørende anvendelse af biomasse til energiformål i henhold til Europa-Parlamentet og Rådets forordning
om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen.
Anvendelsesområde
§ 2.
Denne bekendtgørelse finder anvendelse for følgende:
1) Virksomheder, der anvender biomassebrændsler i anlæg til produktion af elektricitet, opgraderet eller
renset biogas, forgasningsgas eller biogas fremstillet ved metanisering, varmeproduktion eller køling,
eller der anvender biogas til transport eller procesformål.
2) Virksomheder, der anvender biomasse til energiformål i en virksomhed.
3) Importører og producenter af træpiller, træbriketter og brænde til energiformål.
4) Verifikatorer, der foretager uafhængig kontrol af dokumentation afgivet i medfør af denne bekendtgø-
relse eller i medfør af Håndbogen.
Definitioner
§ 3.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
1) Affald: Affald som defineret i artikel 3, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om affald
(affaldsdirektivet), med undtagelse af stoffer, der er blevet bevidst ændret eller forurenet med
henblik på at opfylde denne definition.
2) Anden produktion: En produktionsproces, der ikke er drift af landbrugsarealer, skovbrug eller
træindustri. Omfatter blandt andet husdyrproduktion og spildevandsrensning.
3) Anlæg: En teknisk enhed, der anvender biomassebrændsler eller flydende biobrændsler til produk-
tion af elektricitet, varme, køling, brændsler eller til procesformål i virksomheder. Eksempler på
anlæg er en kraftværksblok, en kedel og et biogasopgraderingsanlæg.
4) Biomasse: Den bionedbrydelige del af primære produkter, affald og restprodukter af biologisk
oprindelse fra landbrug, herunder vegetabilske og animalske stoffer, fra skovbrug og tilknyttede
BEK nr 1535 af 16/12/2022
1
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Orientering om udstedelse af bæredyghedsbekendtgørelse (ny regulering af metantab fra biogasproduktion)
5)
6)
7)
8)
9)
10)
11)
12)
13)
14)
15)
16)
17)
18)
19)
20)
21)
22)
23)
24)
25)
erhvervsgrene, fiskeri og akvakultur, samt den bionedbrydelige del af affald, herunder industriaffald,
samt træaffald og kommunalt fast affald af biologisk oprindelse.
Biomasse fra landbrug: Biomasse, som er produceret ved landbrugsdrift af dyrkede arealer.
Biomasse fra skov: Biomasse, som er produceret ved skovbrug. Dette omfatter træbiomasse fra
arealer, der er defineret som ”skov” i nærværende bekendtgørelse.
Biomassebrændsler: Gasformige og faste brændsler produceret af biomasse.
Biogas: Gasformige brændsler produceret af biomasse. Dette omfatter både biogas produceret ved
anaerob omsætning af organisk materiale og ved termisk forgasning af biomasse.
Drivhusgasemissioner: Udledning af CO2 (kuldioxid), CH4 (metan) og N2O (lattergas).
EU’s fossile reference: Den procentvise besparelse af drivhusgasser beregnet i forhold til en fossil
reference som angivet i VE-direktivet.
Fast biomassebrændsel: Biomassebrændsel lavet af træ fra skov, landbrug og ikke-skov, træaffald og
fast kommunalt affald, halm og andre faste biomasser fra landbrug samt affald og restprodukter fra
træindustri og faste affalds- og restprodukter fra anden produktion.
Flydende biobrændsler: Flydende brændsel til energiformål, bortset fra transport, herunder elektrici-
tet og opvarmning og køling, fremstillet på grundlag af biomasse.
Frivillig ordning: En certificeringsordning, (eng. ”Voluntary Scheme”) som mindst indeholder
samme krav til bæredygtighed m.v., som VE-direktivets minimumskrav, og som Europa-Kommissi-
onen har godkendt kan dokumentere overholdelse heraf.
Forgasningsgas: Gas produceret ved termisk forgasning af biomasse.
Geografisk oprindelse: Det geografiske område hvor biomassen blev høstet. Kan angives som land,
stat/region eller kildeområde. I håndbogen fastsættes nærmere regler for angivelse af geografisk
oprindelse.
Håndbogen: Bekendtgørelse om Håndbog om opfyldelse af bæredygtighedskrav og krav til reduk-
tion af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler til energiformål.
Indfyret termisk effekt: Den maksimale indfyrede brændselsmængde pr. tidsenhed, målt i megawatt,
som kan tilføres et anlæg, og som enten afbrændes på anlægget til produktion af elektricitet, varme
eller procesformål, eller som indgår i det biomassebrændsel, som anlægget producerer.
Kildeområde: Geografisk afgrænset område, som råprodukter i form af biomasse stammer fra, hvor-
fra der er pålidelige og uafhængige oplysninger, og hvor forholdene er tilstrækkelig ensartede til, at
risikoen i forbindelse med biomassens bæredygtigheds- og lovlighedskarakteristik kan vurderes. I
håndbogen fastsættes nærmere regler for definition af kildeområde.
Metanisering: Fremstilling af metan ved brug af kuldioxid fra biogasproduktion, hvor der tilføres
brint produceret ved elektrolyse.
Opgraderingsanlæg: En teknisk enhed, hvori biogas opgraderes til gaskvalitet til at opfylde de
gældende krav til, at den teknisk og sikkert kan injiceres og transporteres gennem gassystemet, jf. §
2, stk. 1, i lov om gasforsyning.
Restprodukt: Et stof, som ikke er det slutprodukt eller de slutprodukter, der er det primære formål
med produktionsprocessen, og processen er ikke bevidst ændret for at producere det.
Restprodukter fra landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug: Restprodukter, som direkte genereres
af landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug, og som ikke omfatter restprodukter fra tilknyttede
erhvervssektorer eller tilknyttet forarbejdning.
Restprodukter fra landbrugsarealer: Restprodukter fra dyrkning og høst af afgrøder.
Råmateriale: Inputmateriale til en produktionsproces for biomassebrændsler.
Skov: Et areal på mere end 0,5 hektar og en minimumsbredde på 20 meter med træer højere
end 5 meter og en kronedækningsgrad på mere end 10 pct. eller med træer, som er i stand til at
nå disse grænseværdier på stedet, dog ikke jord, der overvejende er under landbrugs- eller urban
-arealanvendelse, jf. FN’s Food and Agriculture Organizations definition af skov. Som skov regnes
BEK nr 1535 af 16/12/2022
2
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Orientering om udstedelse af bæredyghedsbekendtgørelse (ny regulering af metantab fra biogasproduktion)
26)
27)
28)
29)
30)
31)
32)
33)
34)
desuden områder, der af den kompetente myndighed i landet er defineret som skov. I Danmark anses
blandt andet træbevoksede arealer, der er pålagt fredsskovspligt, for skov. Dette gælder også, når de
er mindre end 0,5 hektar, og når de indeholder skovlysninger, der ikke er træbevoksede.
Skovcertificeringsordning (Eng: Forest Management Certification): En certificeringsordning, der
indeholder en standard med kriterier for skovforvaltning, som tager bestemte hensyn til biologiske,
økonomiske og sociale forhold, og som skovens ejer eller forvalter forpligter sig til at følge.
Sporbarhedscertificering: Certificering af systemer til at viderebringe oplysninger i produktionskæ-
den om biomassens oprindelse og bæredygtighedskarakteristika, som sikrer at massebalanceprincip-
pet er overholdt, og at output-biomassens karakteristika er dokumenteret i overensstemmelse med
tilsvarende input.
Støtteberettiget biogas: Ved støtteberettiget biogas forstås biogas, undtagen forgasningsgas, der
anvendes til produktion af elektricitet, opgraderet biogas leveret til et sammenkoblet gassystem
eller renset biogas leveret til et bygasnet eller sælges til brug for transport eller procesformål i
virksomheder eller til varmeproduktion, og som er omfattet af statsstøtteordninger.
Træaffald: Som defineret i Håndbogen.
Træbiomasse: Som defineret i Håndbogen.
Træ fra ikkeskov: Som defineret i Håndbogen.
Uafhængig kompetent virksomhed: En af kravet om virksomheders identificering af metantab uaf-
hængig virksomhed, der er kompetent til at foretage identifikation, kortlægning og vurdering af
kilder til metantab, der opstår i forbindelse med produktion, opgradering, rensning og anvendelse af
biogas hos de af reglerne omfattede virksomheder. Virksomheden skal tillige være kompetent til at
udarbejde et program til egenkontrol for at minimere risikoen for metantab.
VE-direktivet: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2001/EU om fremme af anvendelsen af
energi fra vedvarende energikilder (omarbejdning).
VE-loven: Lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1791 af 2. september
2021.
Kapitel 2
Bæredygtighedskrav til flydende biobrændsler og biomassebrændsler, der anvendes til produktion af
elektricitet, varme, køling og brændsler, til energiformål i virksomheder, samt til træpiller, træbriketter
eller brænde som produceres eller importeres med henblik på salg til bl.a. private husholdninger
Biomassebrændsler produceret af biomasse fra landbrugsarealer, herunder affald og restprodukter fra
landbrugsarealer
§ 4.
En virksomhed, der anvender biomassebrændsler produceret af biomasse, som stammer fra land-
brugsarealer, til produktion af elektricitet, varme, køling eller til produktion af opgraderet biogas, renset
biogas eller forgasningsgas, skal sikre, at de anvendte biomassebrændsler opfylder de bæredygtighedskri-
terier, der er fastsat i §§ 5-9, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Biomassebrændsler, der anvendes af virksomheder i anlæg til produktion af elektricitet, varme,
køling eller brændsler med en samlet indfyret termisk effekt på under 20 MW for faste biomassebrænd-
sler og på under 2 MW for gasformige biomassebrændsler, er undtaget fra kravet i stk. 1. For opgrade-
ringsanlæg gælder, at anlæg med en kapacitet på under 200 m3 metan pr. time, er undtaget fra kravet i stk.
1.
§ 5.
Det skal sikres, at biomassebrændsler ikke fremstilles af råmaterialer fra et areal med høj biodiver-
sitet, jf. dog stk. 2. Ved et areal med høj biodiversitet forstås i denne bestemmelse et areal, som havde en
af følgende statusser i januar 2008 eller senere, uanset om arealet fortsat har denne status:
BEK nr 1535 af 16/12/2022
3
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Orientering om udstedelse af bæredyghedsbekendtgørelse (ny regulering af metantab fra biogasproduktion)
1) Primærskov og andre træbevoksede arealer, hvorved forstås skov og andre træbevoksede arealer med
hjemmehørende arter, hvor der ikke er noget klart synligt tegn på menneskelig aktivitet, og hvor de
økologiske processer ikke er forstyrret i væsentlig grad.
2) Skov og andre træbevoksede arealer med høj biodiversitet, som er artsrige og ikke nedbrudte eller af
den relevante kompetente myndighed i det pågældende land er blevet udpeget som et areal med høj
biodiversitet, med mindre det dokumenteres, at produktionen af dette råmateriale ikke har forstyrret
disse naturbeskyttelsesformål.
3) Områder der ved international eller national ret eller af den relevante kompetente myndighed er
udlagt som naturbeskyttelsesområde.
4) Områder til beskyttelse af sjældne, truede eller udryddelsestruede økosystemer eller arter, der er aner-
kendt i internationale aftaler eller er medtaget på lister udarbejdet af mellemstatslige organisationer
eller Den Internationale Naturværnsunion (IUCN).
5) Græsarealer med høj biodiversitet på over en hektar, som er naturlige, hvorved forstås græsarealer,
der ville forblive græsarealer uden menneskelig intervention, og som opretholder den naturlige
artssammensætning og de økologiske kendetegn og processer.
6) Græsarealer med høj biodiversitet på over en hektar, som er ikkenaturlige, hvorved forstås græsarea-
ler, der ville ophøre med at være græsarealer uden menneskelig intervention, og som er artsrige
og ikke nedbrudte og af en relevant kompetent myndighed er blevet udpeget som arealer med høj
biodiversitet, med mindre det dokumenteres, at det er nødvendigt at høste råmaterialet for at bevare
deres status som græsarealer med høj biodiversitet.
Stk. 2.
Kan det dokumenteres, at produktionen af råmaterialer fra områder omfattet af stk. 1, nr. 3 og 4,
ikke forstyrrer de naturbeskyttelsesformål, som beskyttelsen af de ovenfor nævnte områder skal sikre, kan
råmaterialer fra disse områder anvendes til fremstilling af biomassebrændsler.
§ 6.
Det skal sikres, at biomassebrændsler produceret af biomasse fra landbrug ikke fremstilles af
råmaterialer fra arealer med stort kulstoflager. Ved et areal med stort kulstoflager forstås et areal, der
havde en af følgende statusser i januar 2008, og som ikke længere har denne status:
1) Vådområder, hvorved forstås arealer, der permanent eller i en betydelig del af året er vanddækkede
eller vandmættede.
2) Sammenhængende arealer på over en hektar bevokset med træer af en højde på over fem meter og
med en kronedækningsgrad på mindst 30 pct. eller med træer, der kan nå disse tærskler på lokaliteten.
3) Arealer på over en hektar bevokset med træer af en højde på over fem meter og med en kronedæ-
kningsgrad på mellem 10 pct. og 30 pct. eller med træer, der kan nå disse tærskler på lokaliteten, med
mindre det dokumenteres, at arealets kulstoflager før og efter omlægning er således, at det ved anven-
delsen af metoden i bilag B i Håndbogen vil opfylde betingelserne i § 18 i denne bekendtgørelse.
§ 7.
Det skal sikres, at biomassebrændsler produceret af biomasse fra landbrug ikke fremstilles af råma-
terialer fra arealer, der var tørvebundsarealer i januar 2008, medmindre det dokumenteres, at dyrkning og
høst af dette råmateriale ikke indebærer afvanding af hidtil udrænet jord.
Bæredygtighedskrav til affald og restprodukter fra landbrugsarealer
§ 8.
Det skal sikres, at der for biomassebrændsler, der er fremstillet af affald eller restprodukter,
som stammer fra landbrugsarealer, er indført overvågnings- eller håndteringsplaner på bedrifts- eller
leverandørniveau for at afhjælpe virkningerne på jordbundens kvalitet og kulstofindholdet i jorden på de
landbrugsarealer, som affaldet eller restproduktet stammer fra.
Øvrige bæredygtighedskrav for biogas
§ 9.
Biogas skal ud over kriterierne i §§ 5-8, opfylde stk. 2, jf. stk. 3-6.
BEK nr 1535 af 16/12/2022
4
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Orientering om udstedelse af bæredyghedsbekendtgørelse (ny regulering af metantab fra biogasproduktion)
Stk. 2.
Produktion af biogas skal hovedsagelig baseres på anvendelse af rest- og affaldsprodukter. I
perioden fra den 1. august 2018 til og med den 31. juli 2023 må der pr. indberetningsperiode højst
anvendes 12 pct. energiafgrøder ved produktionen af biogas målt i vægtinput pr. anlæg til produktion af
biogas. I indberetningsperioden fra den 1. august 2023 til og med den 31. juli 2024 må der højst anvendes
6 pct. energiafgrøder ved produktionen af biogas målt i vægtinput pr. anlæg til produktion af biogas. I
indberetningsperioden fra den 1. august 2024 til og med den 31. juli 2025 må der højst anvendes 4 pct.
energiafgrøder ved produktionen af biogas målt i vægtinput pr. anlæg til produktion af biogas. Der må
også højst anvendes 4 pct. energiafgrøder ved produktionen af biogas målt i vægtinput pr. anlæg til pro-
duktion af biogas i indberetningsperioden 1. august 2025 til og med den 31. juli 2026 og i efterfølgende
indberetningsperioder. For de nævnte indberetningsperioder gælder dog særlige bundfradrag, jf. stk. 3.
Stk. 3.
I perioden 1. august 2023 til og med den 31. juli 2024 og i perioden 1. august 2024 til
og med den 31. juli 2025 er det for hver periode tilladt, at anlæg af de første 50.000 ton biomasse
(bundfradrag) anvender op til 12 pct. energiafgrøder. I perioden 1. august 2025 til og med den 31. juli
2026 og i efterfølgende indberetningsperioder er det tilladt, at anlæg af de første 36.000 ton biomasse
(bundfradrag) anvender op til 12 pct. energiafgrøder. Betingelserne for energiafgrøder finder anvendelse
for al produktion af biogas, uanset biogasanlæggets størrelse og størrelsen på de anlæg, der anvender
biogassen til produktion af elektricitet, transport, proces, varme eller brændsler.
Stk. 4.
Anvendelse af energiafgrøder efter stk. 2 og 3 opgøres som et gennemsnit pr. indberetningsperio-
de.
Stk. 5.
Ved energiafgrøder forstås i denne bestemmelse energiafgrøder omfattet af bilag 1 i denne
bekendtgørelse. Fra og med 1. august 2025 må majs dog ikke anvendes som en energiafgrøde, jf. stk. 2-4,
og gas produceret af majs kan herefter ikke modtage støtte. Efter- og mellemafgrøder er ikke omfattet af
kravene til energiafgrøder. Ved efter- og mellemafgrøder forstås afgrøder der dyrkes på marken, med det
primære formål at reducere kvælstofudvaskningen fra hovedafgrøden høstes, og indtil der etableres en ny
hovedafgrøde.
Stk. 6.
Afgrøder, som efter deres beskaffenhed ikke kan anvendes til det formål, de er dyrket til og
derfor må kasseres, medtages ikke ved opgørelsen af energiafgrøder.
Biomassebrændsler produceret af biomasse fra skov, herunder affald og restprodukter fra skovbrug, og af
affald og restprodukter fra træindustri samt af træbiomasse fra ikkeskov
§ 10.
Ved anvendelse, produktion og import af biomassebrændsler produceret af biomasse, som stam-
mer fra skov, skal virksomheder sikre, at bæredygtighedskriterierne i §§ 12-15 er opfyldt, jf. dog § 11.
Stk. 2.
Ved anvendelse, produktion og import af biomassebrændsler produceret af affald og restproduk-
ter fra træindustri skal virksomheder sikre, at bæredygtighedskriterierne i § 12 og § 14 er opfyldt, jf. dog
§ 11.
Stk. 3.
Ved anvendelse, produktion og import af biomassebrændsler produceret af træbiomasse fra
ikkeskov skal virksomheder sikre, at bæredygtighedskriterierne i § 16 er opfyldt, jf. dog § 11.
§ 11.
En virksomhed skal sikre, at bæredygtighedskriterierne i §§ 12-16 opfyldes, når:
1) Virksomheden anvender faste biomassebrændsler jf. § 10, i anlæg til produktion af elektricitet,
opvarmning eller køling, når anlægget har en indfyret termisk effekt på 5 megawatt eller derover, jf.
dog stk. 2.
2) Virksomheden anvender biomasse jf. § 10, i anlæg til energiformål i virksomheder, når anlægget har
en indfyret termisk effekt på 20 megawatt eller derover, jf. dog stk. 3.
3) Virksomheden årligt producerer eller importerer mindst 20.000 ton træpiller, jf. dog stk. 4-6.
4) Virksomheden anvender gasformige biomassebrændsler jf. § 10, i anlæg til produktion af elektricitet,
opvarmning eller køling, når anlægget har en indfyret termisk effekt på 2 megawatt eller derover.
BEK nr 1535 af 16/12/2022
5
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Orientering om udstedelse af bæredyghedsbekendtgørelse (ny regulering af metantab fra biogasproduktion)
Stk. 2.
Fra 30. juni 2023 finder reglerne anvendelse for anlægsejere, der anvender biomasse jf. § 10,
i anlæg til produktion af elektricitet, opvarmning eller køling med en kapacitet på 2,5 megawatt eller
derover.
Stk. 3.
Fra 30. juni 2023 finder reglerne anvendelse for anlægsejere, der anvender biomasse jf. § 10, til
energiformål i anlæg med en kapacitet på 2,5 megawatt eller derover.
Stk. 4.
Fra 30. juni 2023 finder reglerne anvendelse for virksomheder, der årligt producerer eller
importerer mindst 5.000 ton træpiller, træbriketter eller brænde, jf. dog stk. 6.
Stk. 5.
Hvor der foreligger dokumentation for, at en specificeret mængde træpiller, brænde eller træbri-
ketter vil blive anvendt til andet end energiformål, kan opfyldelse af bæredygtighedskriterierne i §§ 12-16
undlades for den pågældende mængde.
Stk. 6.
For virksomheder omfattet af § 11, stk. 1, nr. 3, kan opfyldelse af bæredygtighedskriterierne i §§
12-16 undlades for træpiller henholdsvis produceret i Danmark eller importeret fra 1. november 2022 til
og med 30. april 2024.
Biomasse fra skov
§ 12.
For at minimere risikoen for, at der anvendes skovbiomasse fra ikkebæredygtig produktion, skal
det sikres, at det land, hvor skovbiomassen blev fældet, har indført national eller regional lovgivning, der
finder anvendelse i fældningsområdet, samt overvågnings- og håndhævelsessystemer, der sikrer, jf. dog
stk. 2:
1) fældningens lovlighed,
2) at skove genetableres på fældede arealer,
3) at områder, der ved international eller national ret eller af den relevante kompetente myndighed i
det pågældende land er udlagt som naturbeskyttelsesområder, herunder vådområder og tørvemoser,
beskyttes,
4) at fældningen udføres under hensyntagen til opretholdelsen af jordbundens kvalitet og biodiversiteten
med det formål at minimere skadevirkninger, og
5) at fældningen opretholder eller forbedrer skovens produktionskapacitet på lang sigt.
Stk. 2.
Hvis den dokumentation, der fremgår af stk. 1, ikke er tilgængelig på landeniveau for et eller
flere af de under stk. 1, nr. 1-5 anførte kriterier, skal der i stedet være indført systemer til styring på
skovkildeområdeniveau, der sikrer, at de pågældende kriterier overholdes.
Stk. 3.
Dokumentation af kravene i stk. 1 og 2, skal ske i overensstemmelse med de krav, som er fastsat
i Håndbogen.
Ekstra krav til skovbiomasse om beskyttelse af værdifulde områder og særlige arter
§ 13.
For at minimere risikoen for, at der anvendes biomasse, der har haft negativ effekt på biodiversite-
ten m.v., skal det sikres, at der ved forvaltningen af skoven ydes beskyttelse af biodiversitet, følsomme og
bevaringsværdige områder og særlige arter.
Stk. 2.
Dokumentation af kravene i stk. 1, skal ske i overensstemmelse med de krav, som er fastsat i
Håndbogen.
Klimakrav til skovbiomasse, herunder LULUCF
§ 14.
Det skal sikres, at landet eller den regionale organisation for økonomisk integration, hvorfra
skovbiomassen stammer, er part i Parisaftalen, og enten:
1) har forelagt et nationalt bestemt bidrag for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaæn-
dringer (UNFCCC), som omfatter emissioner og optag i landbrug, skov og arealanvendelse, hvormed
det sikres, at ændringer i kulstoflagrene i forbindelse med hugst af biomasse medregnes i landets
forpligtelse til at mindske drivhusgasemissioner, jf. det nationalt bestemte bidrag, eller
BEK nr 1535 af 16/12/2022
6
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Orientering om udstedelse af bæredyghedsbekendtgørelse (ny regulering af metantab fra biogasproduktion)
2) har indført nationale eller regionale love i overensstemmelse med Parisaftalens artikel 5, som finder
anvendelse i fældningsområdet, med henblik på at bevare og øge kulstoflagre og –dræn, og det
dokumenteres, at rapporterede emissioner fra LULUCF-sektoren ikke overstiger optag.
Stk. 2.
Hvor dokumentationen i stk. 1 ikke er tilgængelig skal der i stedet være indført systemer til
styring på skovkildeområdeniveau for at sikre, at niveauet af kulstoflagre og –dræn i skovene opretholdes
eller forbedres på lang sigt.
Stk. 3.
Dokumentation af kravene i stk. 1 og stk. 2 skal ske i overensstemmelse med de krav, der er
fastsat i Håndbogen.
Ekstra klimakrav til skovbiomasse om bevarelse af kulstoflagre
§ 15.
Det skal sikres:
1) at skovkulstoflageret ikke er i tilbagegang i skovbiomassens oprindelsesland eller skovkildeområdet,
2) at skovene i kildeområdet er skovcertificeret, eller
3) at der kun anvendes restprodukter.
Stk. 2.
Dokumentation af kravene i stk. 1, nr. 1-3 skal ske i overensstemmelse med de krav, som er
fastsat i Håndbogen.
Bæredygtighedskrav for biomassebrændsel produceret af træ fra ikkeskov
§ 16.
Ved anvendelse jf. § 11 af træbiomasse fra ikkeskov skal følgende krav opfyldes:
1) Krav om genetablering.
2) Krav om risikovurdering og risikominimering ift. naturværdier.
Stk. 2.
Dokumentation skal ske i overensstemmelse med de krav, som er fastsat i Håndbogen.
Flydende biobrændsler
§ 17.
En virksomhed, der anvender flydende biobrændsler til produktion af elektricitet, varme eller
køling, skal sikre, at de anvendte flydende biobrændsler opfylder følgende bæredygtighedskriterier:
1) Kriterierne i §§ 5-8 for flydende biobrændsler produceret af biomasse fra landbrugsarealer, herunder
affald og restprodukter fra landbrugsarealer.
2) Kriterierne i §§ 12 og 14 for flydende biobrændsler produceret af biomasse fra skov, herunder affald
og restprodukter fra skovbrug.
Kapitel 3
Krav om besparelser af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og flydende biobrændsler, der
anvendes til produktion af elektricitet, varme, køling, brændsler og til energiformål i virksomheder
Biomassebrændsler produceret af biomasse fra landbrug samt affald og restprodukter fra anden
produktion, herunder husdyrbrug, akvakultur og fiskeri
§ 18.
En virksomhed, der anvender biomassebrændsler produceret af biomasse fra landbrug samt affald
og restprodukter fra anden produktion i anlæg til produktion af elektricitet, varme, køling, opgraderet
biogas, renset biogas eller forgasningsgas, skal opfylde følgende besparelse af drivhusgasemissioner set i
forhold til EU’s fossile reference, jf. dog stk. 4 og 5:
1) mindst 70 pct. i anlæg, der sættes i drift fra den 1. januar 2021 og til og med den 31. december 2025,
og
2) mindst 80 pct. i anlæg, der sættes i drift den 1. januar 2026 eller senere.
Stk. 2.
Et anlæg anses for at være i drift, hvis den fysiske produktion af elektricitet, varme, køling eller
brændsler produceret ved anvendelse af biomassebrændsel er påbegyndt.
Stk. 3.
Besparelsen i drivhusgasemissioner skal beregnes i overensstemmelse med reglerne i kapitel 9 i
Håndbogen.
BEK nr 1535 af 16/12/2022
7
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Orientering om udstedelse af bæredyghedsbekendtgørelse (ny regulering af metantab fra biogasproduktion)
Stk. 4.
Anlæg med en samlet indfyret termisk effekt på under 20 MW for faste biomassebrændsler
og på under 2 MW for gasformige biomassebrændsler, samt opgraderingsanlæg med en kapacitet på
under 200 m3 metan pr. time, er ikke omfattet af krav om opfyldelse af kriterier for besparelse af
drivhusgasemissioner.
Stk. 5.
Elektricitet, opvarmning, køling og brændsler, der produceres ved anvendelse af husholdnings-
eller husholdningslignende affald, er ikke omfattet af krav om opfyldelse af kriterier for besparelse af
drivhusgasemissioner.
Biomassebrændsler produceret af biomasse fra skov, affald og restprodukter fra træindustri samt
træbiomasse fra ikkeskov
§ 19.
En virksomhed, der anvender biomassebrændsler, jf. § 10, til produktion af elektricitet, varme
eller køling, til energiformål i virksomheder eller importerer eller producerer træpiller, træbriketter eller
brænde skal opfylde følgende besparelse af drivhusgasemissioner set i forhold til EU’s fossile reference,
jf. dog stk. 2 og 3:
1) mindst 75 pct. frem til og med den 31. december 2024,
2) mindst 80 pct. fra den 1. januar 2025, og
3) mindst 83 pct. fra den 1. januar 2028.
Stk. 2.
Besparelsen i drivhusgasemissionerne skal beregnes for hvert anlæg i overensstemmelse med
reglerne i kapitel 9 i Håndbogen.
Stk. 3.
For anlæg med en kapacitet på 5 megawatt eller derover gælder kravene i stk. 1 frem til 29. juni
2023. Fra 30. juni 2023 gælder kravene i stk. 1 for anlæg med en kapacitet på 2,5 megawatt eller derover
og for årlig import eller produktion af mindst 5.000 tons træpiller, træbriketter eller brænde.
Flydende biobrændsler
§ 20.
En virksomhed, der anvender flydende biobrændsler til produktion af elektricitet, opvarmning
eller køling, skal opfylde følgende besparelse af drivhusgasemissioner set i forhold til EU’s fossile
reference:
1) mindst 50 pct. for flydende biobrændsler, der er produceret i anlæg, der var sat i drift senest den 5.
oktober 2015,
2) mindst 60 pct. for flydende biobrændsler, der er produceret i anlæg, der er sat i drift fra den 6. oktober
2015 og indtil den 31. december 2020, og
3) mindst 65 pct. for flydende biobrændsler, der er produceret i anlæg, der sættes i drift fra den 1. januar
2021.
Stk. 2.
Besparelsen i drivhusgasemissionerne skal beregnes i overensstemmelse med reglerne i kapitel 9
i Håndbogen.
Stk. 3.
Et anlæg anses for at være sat i drift, hvis den fysiske produktion af flydende biobrændsler er
påbegyndt.
Kapitel 4
Minimering af metantab
§ 21.
En virksomhed, der producerer, opgraderer, renser eller anvender biogas, skal sikre, at der for
at identificere metantab minimum én gang årligt foretages en gennemgang af virksomhedens anlæg til
produktion, opgradering, rensning eller anvendelse af biogas, eller fra anlæg til fremstilling af metan ved
metanisering. Den første gennemgang af et anlæg skal være gennemført senest den 1. januar 2024. An-
vendelse af biogas fra affaldsdeponiers bioafgasning er ikke omfattet af kravene i dette kapitel.
Stk. 2.
En virksomhed, for hvis anlæg det er dokumenteret, at reglerne i dette kapitel efterleves konse-
kvent og effektivt, kan få nedsat frekvensen, jf. stk. 1, for den pligtige gennemgang til identificering af
metantab til hvert andet år, på dette anlæg. Energistyrelsen træffer afgørelse om dette, hvis virksomheden
BEK nr 1535 af 16/12/2022
8
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Orientering om udstedelse af bæredyghedsbekendtgørelse (ny regulering af metantab fra biogasproduktion)
ansøger herom i forbindelse med indberetningen af oplysninger, jf. stk. 4. Energistyrelsens afgørelse kan
ikke påklages til klima-, energi- og forsyningsministeren eller Energiklagenævnet.
Stk. 3.
Gennemgangen, jf. stk. 1, skal foretages af en af anlægget uafhængig kompetent virksomhed, og
gennemgangen indeholdende lækagesøgning skal omfatte den anlægstekniske drift på anlægget, hvor der
sker produktion, opgradering, rensning eller anvendelse af biogas.
Stk. 4.
Efter at have afsluttet gennemgangen af anlægget skal den uafhængige kompetente virksomhed,
jf. stk. 3, udarbejde en rapport til virksomheden med en liste over identificerede kilder til metantab på
anlægget, og en plan for hvilke tiltag der bør gennemføres, så metantab så vidt muligt undgås, samt
angive inden for hvilken tidsfrist tiltagene normalt vil kunne gennemføres. Energistyrelsens skabelon
til en rapport, der findes på hjemmesiden www.ens.dk, skal anvendes ved afrapporteringen. Rapporten
overdrages til virksomheden efter endt gennemgang, jf. stk. 1. Virksomheden sender en kopi af rapporten
til Energistyrelsen i forbindelse med den årlige indberetning af forbruget af biomasser senest den 1.
september efter indberetningsperiodens udløb.
Stk. 5.
Virksomheden, jf. stk. 1, skal sikre sig, at de kilder til metantab, der er identificeret på virksom-
hedens anlæg, udbedres i henhold til angivelserne i rapporten, jf. stk. 4.
Stk. 6.
Energistyrelsen kan påbyde, at kilder til metantab, som er konstateret ved den uafhængige
kompetente virksomheds gennemgang af anlægget og nævnt i rapporten til virksomheden, jf. stk. 4, skal
bringes i orden inden for en frist. Energistyrelsen giver påbud, såfremt kilder til metantab på anlægget
ikke er planlagt håndteret hensigtsmæssigt i henhold til anvisninger i egenkontrolprogrammet, jf. §
22, eller ikke er håndteret som led i virksomhedens umiddelbare opfølgning på rapporten i forhold til
udbedringer, der kan ske under driften.
Egenkontrolprogram
§ 22.
En virksomhed, der producerer, opgraderer, renser eller anvender biogas, jf. § 21, skal under ind-
dragelse af den uafhængige kompetente virksomhed, jf. § 21, stk. 3, udarbejde et program til egenkontrol
med metantab på anlægget. Den uafhængige kompetente virksomhed skal dokumentere at være inddraget
i udarbejdelsen af egenkontrolprogrammet ved at underskrive dette. Af bilag 2 til denne bekendtgørelse
fremgår, hvilke elementer et egenkontrolprogram som minimum skal indeholde oplysninger om. Et
egenkontrolprogram skal ajourføres ved ændringer på anlægget, der påvirker risikoen for, at der opstår
metantab på anlægget.
Stk. 2.
Virksomheden skal gennemføre egenkontrol i henhold til anvisningerne i programmet, jf. stk. 1.
Begrænsning af metantab fra punktkilder
§ 23.
Fra den 1. januar 2024 må en virksomhed, jf. § 21, stk. 1, med opgraderingsanlæg maksimalt have
et metantab fra opgraderingsanlægget under normal drift på 1 pct.
Konsekvenser for pristillæg eller tilskud efter VE-loven og klageadgang
§ 24.
Det er en betingelse for at modtage pristillæg eller tilskud i henhold til støtteordningerne fastsat i
VE-lovens §§ 43 b – 43 g, at reglerne om minimering af metantab i dette kapitel overholdes.
Stk. 2.
Såfremt en virksomhed, der modtager pristillæg eller har tilsagn om tilskud, overtræder en
eller flere af bestemmelserne i dette kapitel om minimering af metantab, kan Energistyrelsen stoppe
udbetalingen af støtte, indtil kravene er efterlevet. Tilsvarende gælder, hvor en virksomhed gentagne
gange undlader at efterleve Energistyrelsens påbud efter dette kapitel om minimering af metantab. Fra
det tidspunkt, hvor overtrædelsen ophører, og Energistyrelsen har taget dette til efterretning, genoptager
Energistyrelsen udbetalingen af støtte. I særligt grove tilfælde med overtrædelse af bestemmelserne om
metantab kan Energistyrelsen permanent fratage en virksomhed retten til fremtidig støtte ved at trække
tilsagnet om pristillæg eller tilskud tilbage.
BEK nr 1535 af 16/12/2022
9
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Orientering om udstedelse af bæredyghedsbekendtgørelse (ny regulering af metantab fra biogasproduktion)
Stk. 3.
Energistyrelsens afgørelse med grundlaget for et stop af støtteudbetaling midlertidigt eller
permanent, jf. stk. 2, kan påklages til Energiklagenævnet, og kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.
Kapitel 5
Indberetning og dokumentation
Fast biomasse
§ 25.
En virksomhed, der anvender fast biomassebrændsel til at producere elektricitet, varme eller
køling eller til energiformål i virksomheder, eller som importerer eller producerer træpiller, brænde eller
briketter skal hvert forår indsende følgende oplysninger til Energistyrelsen:
1) Oplysninger om geografisk oprindelse, mængde og type af anvendte råprodukter for det foregående
kalenderår.
2) Oplysninger om, hvordan virksomheden det foregående kalenderår har overholdt krav om opfyldelse
af bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner i henhold til kapitel 2
og 3. Oplysningerne skal inden indberetning være verificeret af en 3. part, jf. § 24.
Stk. 2.
Virksomheden skal efter anmodning endvidere stille de data, der er anvendt til at udarbejde
oplysningerne, til rådighed for Energistyrelsen.
Stk. 3.
Oplysninger om geografisk oprindelse, mængde og type af råprodukt jf. stk. 1, nr. 1, offentliggø-
res i aggregeret form på Energistyrelsen hjemmeside.
Stk. 4.
Energistyrelsen fastsætter frist for indsendelse af oplysningerne og offentliggør denne på Energi-
styrelsens hjemmeside.
Biogas
§ 26.
En virksomhed, der anvender biogas til at producere elektricitet, opgraderet eller renset biogas,
eller anvender biogas til transport, procesformål, varme eller køling skal årligt og inden den 1. september
hvert år indsende følgende oplysninger til Energistyrelsen, jf. dog stk. 4:
1) Oplysninger om geografisk oprindelse, mængde og type af anvendte råprodukter for den foregående
indberetningsperiode.
2) Oplysninger om, hvordan virksomheden i den foregående indberetningsperiode har overholdt krav
om opfyldelse af bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner i hen-
hold til kapitel 2 og 3. Oplysningerne skal inden indberetning være verificeret af en 3. part, jf. § 29.
Stk. 2.
Virksomheden skal efter anmodning endvidere stille de data, der er anvendt til at udarbejde
oplysningerne, til rådighed for Energistyrelsen.
Stk. 3.
Oplysninger om geografisk oprindelse, mængde og type af råprodukt jf. stk. 1, nr. 1, offentliggø-
res i aggregeret form på Energistyrelsen hjemmeside.
Stk. 4.
For indberetningsåret 1. august 2020 til 31. juli 2021 skal alle støttemodtagere senest den 1.
september 2021 indberette alle typer og mængder af biomasser, der er anvendt i biogasproduktionen fra
den 1. august 2020 til den 31. juli 2021.
Stk. 5.
Ved indberetning for indberetningsåret 1. august 2021 til 31. juli 2022 skal alle virksomheder,
der anvender biogas til de i § 2 nævnte formål, uanset om de er støttemodtagere eller ej, senest den
1. september 2022 indsende to separate indberetninger. Den ene indberetning skal indeholde de i stk.
1. omfattede oplysninger og vedrøre perioden fra den 1. august 2021 til den 31. juli 2022. Den anden
indberetning skal indeholde de i stk. 1 omfattede oplysninger og vedrøre perioden fra den 1. juli 2021 til
den 31. juli 2021.
Stk. 6.
For indberetning af opfyldelse af krav i medfør af § 9, gælder endvidere følgende:
BEK nr 1535 af 16/12/2022
10
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Orientering om udstedelse af bæredyghedsbekendtgørelse (ny regulering af metantab fra biogasproduktion)
1) Energistyrelsen kan kræve, at støttemodtageren for egen regning indsender en revisorerklæring, som
bekræfter forhold vedrørende de anvendte råvarer samt produktionen og leveringen af biogas, og som
påtegnes af en godkendt revisor.
2) Producenter af biogas skal stille de nødvendige oplysninger om type og vægt af anvendte råvarer til
rådighed for støttemodtageren. Oplysningerne skal til brug for periodisk kontrol løbende registreres i
en logbog.
3) Energistyrelsen kan indhente yderligere oplysninger fra tilskudsmodtagere, producenter af biogas
eller forgasningsgas og Landbrugsstyrelsens Leverandørregister for gødningsleverancer.
4) Indberetningen skal attesteres af producenten af biogas.
Stk. 7.
Energistyrelsen fastsætter en revisionsinstruks for den godkendte revisors revision efter stk. 6, nr.
1.
§ 27.
Omkostninger ved indberetning og måling efter §§ 25 og 26 afholdes af virksomheden.
Uafhængig kontrol
§ 28.
Virksomheden skal over for Energistyrelsen dokumentere, at der er etableret en forudgående
uafhængig kontrol (verifikation) af de oplysninger, den forelægger for Energistyrelsen i henhold til §§ 25
og 26, og at denne kontrol er af en tilstrækkelig standard.
Stk. 2.
Den uafhængige kontrol skal bekræfte, at de systemer, der anvendes af de økonomiske aktører er
nøjagtige, pålidelige og sikret mod svindel, herunder at materialer ikke bevidst ændres eller kasseres, så
partiet eller en del deraf kan blive til affald eller et restprodukt.
Krav til verifikatorer
§ 29.
For at kunne udføre uafhængig kontrol af virksomheders opfyldelse af bæredygtighedskriterier for
biomassebrændsler produceret af skovbiomasse, affald og restprodukter fra træindustri eller træbiomasse
fra ikke-skov, skal en verifikator være godkendt til eller akkrediteret til at udføre certificering efter:
1) mindst én skovcertificeringsordning,
2) mindst én certificeringsordning for biomasseproduktion, f.eks. SBP,
3) mindst en sporbarhedscertificeringsordning, og
4) være godkendt af Europa-Kommissionen som overvågningsorgan (monitorering organisation) i hen-
hold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsæt-
telse af krav til virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning (EU’s tømmerforordning,
EUTR).
Stk. 2.
Energistyrelsen fører på sin hjemmeside en liste over de ordninger, der kan danne kvalifikations-
grundlag for verifikatorer.
Stk. 3.
For at kunne udføre uafhængig kontrol af virksomheders opfyldelse af bæredygtighedskriterier
for biomassebrændsler produceret af biomasse fra landbrug skal verifikator være godkendt eller akkredi-
teret til at udføre certificering efter mindst en frivillig ordning.
Stk. 4.
Energistyrelsen kan træffe afgørelse om dispensation fra et eller flere af kravene i stk. 1 og stk. 3.
Stk. 5.
En afgørelse efter stk. 4 kan ikke påklages til klima-, energi- og forsyningsministeren eller
Energiklagenævnet.
Krav og retningslinjer i Håndbogen
§ 30.
Oplysninger og dokumentation, der rapporteres eller indberettes til Energistyrelsen i henhold til §
9, §§ 25-26 og 28-29 skal udarbejdes i overensstemmelse med de krav og retningslinjer, der er fastsat i
Håndbogen.
BEK nr 1535 af 16/12/2022
11
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Orientering om udstedelse af bæredyghedsbekendtgørelse (ny regulering af metantab fra biogasproduktion)
Frivillige nationale eller internationale ordninger
§ 31.
Har Europa-Kommissionen i henhold til VE-direktivets artikel 30, stk. 4, 1. afsnit, 1. pkt.,
truffet afgørelse om, at en national eller international certificeringsordning, der fastsætter standarder for
fremstilling af biomassebrændsler eller flydende biobrændsler, indeholder nøjagtige data om drivhusgas-
besparelser med henblik på overholdelse af VE-direktivets kriterier i artikel 29, stk. 10, eller påviser, at
partier af biomassebrændsler eller flydende biobrændsler overholder bæredygtighedskriterierne i artikel
29, stk. 2-7, kan virksomheden bruge en sådan ordning til at dokumentere opfyldelse af §§ 5-8, 12
og 14. For § 12 og § 14 skal verifikator dog fortsat bekræfte oplysningerne om de certificerede mæng-
der. Certificeringsorganet kan blive underlagt tilsyn jf. § 33.
Stk. 2.
Energistyrelsen kan træffe afgørelse om, at virksomheder kan bruge bestemte nationale eller
internationale certificeringsordninger til at dokumentere opfyldelse af bestemte krav.
Kapitel 6
Digital kommunikation
§ 32.
Energistyrelsen kan forlange, at indberetninger, som virksomheder er forpligtet til at foretage i
medfør af denne bekendtgørelse eller af Håndbogen, skal ske digitalt ved at anvende et af Energistyrelsen
udarbejdet indberetningsskema, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Undtaget fra kravet i stk. 1 er juridiske enheder, der er fritaget for obligatorisk tilslutning til
Digital Post efter bekendtgørelse om fritagelse af juridiske enheder med CVR-nummer, samt fysiske
personer med erhvervsaktiviteter for tilslutning til Digital Post.
Kapitel 7
Tilsyn
§ 33.
Energistyrelsen eller den, som klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiger hertil, fører
tilsyn med virksomhedernes overholdelse af krav i denne bekendtgørelse og Håndbogen.
Stk. 2.
Virksomhederne skal til en hver tid udlevere materiale til brug for Energistyrelsens tilsyn, der
omfatter dokumentation af kravene i §§ 4-20.
Kapitel 8
Indhentelse af oplysninger om anvendelse og forbrug af energi fra vedvarende energikilder
§ 34.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan til sikring af Danmarks overholdelse af Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen indhente nødvendige
oplysninger hos enhver juridisk og fysisk person om forhold vedrørende anvendelse og forbrug af energi
fra vedvarende energikilder.
Kapitel 9
Straffebestemmelser
§ 35.
Med mindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der:
1) undlader at efterkomme et eller flere af kriterierne for bæredygtighed i §§ 5-9 eller §§ 12-17,
2) undlader at efterkomme et eller flere af kriterierne for besparelser af drivhusgasemissioner i §§ 18-20,
3) undlader at få gennemført en gennemgang af virksomhedens anlæg for at få identificeret metantab af
en uafhængig kompetent virksomhed, jf. § 21, stk. 1-3,
4) undlader at efterkomme påbud om at udbedre identificerede kilder til metantab i henhold til § 21, stk.
6,
5) undlader at udarbejde et program til egenkontrol med metantab efter retningslinjerne for dette, jf. §
22,
6) undlader at efterkomme påbud om begrænsning af metantab fra et opgraderingsanlæg, jf. § 23,
BEK nr 1535 af 16/12/2022
12
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Orientering om udstedelse af bæredyghedsbekendtgørelse (ny regulering af metantab fra biogasproduktion)
7) afgiver urigtige oplysninger eller undlader at afgive oplysninger i henhold til §§ 25-26,
8) undlader at overholde krav til en uafhængig kontrol i henhold til § 28 eller § 29, eller
9) undlader at udlevere materiale til Energistyrelsen i henhold til § 33, stk. 2.
Stk. 2.
Med bøde straffes den, der undlader at efterkomme påbud udstedt i henhold til § 71 i lov om
fremme af vedvarende energi, herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold.
Stk. 3.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.
kapitel.
Kapitel 10
Ikrafttræden
§ 36.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2023.
Stk. 2.
Bekendtgørelse nr. 1420 af 27. oktober 2022 om bæredygtighed og besparelse af drivhusgase-
missioner for biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål, m.v. ophæves.
Energistyrelsen, den 16. december 2022
Stig Uffe Pedersen
/ Lisbet Ølgaard
BEK nr 1535 af 16/12/2022
13
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Orientering om udstedelse af bæredyghedsbekendtgørelse (ny regulering af metantab fra biogasproduktion)
1)
Bekendtgørelsen gennemfører dele af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi
fra vedvarende energikilder (omarbejdning), EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82. Bekendtgørelsen har som udkast været notificeret i overensstemmelse
med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for
informationssamfundets tjenester (kodifikation).
BEK nr 1535 af 16/12/2022
14
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Orientering om udstedelse af bæredyghedsbekendtgørelse (ny regulering af metantab fra biogasproduktion)
2653856_0016.png
Bilag 1
Liste over energiafgrøder
Afgrøde
Majs
1)
Roer
Korn
Græs
3)
Kløvergræs
4)
Jordskokker
1)
Kolber
Helsæd
2)
Rod
Kerner
Helsæd
Helsæd fra arealer i omdrift
Helsæd fra ikke-økologiske arealer i omdrift
Rod
Majs udgår af listen over energiafgrøder pr. 1. august 2025.
2)
Ved helsæd forstås en afgrøde, hvor hele planten høstes og benyttes samlet.
3)
Græs og kløvergræs fra flerårige arealer, dvs. arealer, der ikke har været pløjet op i 5 år, er
undtaget.
4)
Kløvergræs fra økologiske arealer er undtaget.
BEK nr 1535 af 16/12/2022
15
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Orientering om udstedelse af bæredyghedsbekendtgørelse (ny regulering af metantab fra biogasproduktion)
Bilag 2
Program til egenkontrol for at undgå metantab
Et egenkontrolprogram skal indeholde følgende elementer, for at sikre at anlægget til biogasproduktion
i tilstrækkelig grad gennemgås for at begrænse og opfange mulige kilder til metantab forbundet med
produktionen af biogas:
- En henvisning til den overordnede anlægskomponent og hvilke dele af den der er udført kontrol på
- Beskrivelse af delen der udføres søgning på, frekvens for kontrol, samt dato for senest udførte kontrol
- Hvorvidt der har været konstateret metantab
- Handling for udbedring af evt. metantab
Hvilke anlægskomponenter der skal fremgå af egenkontrolprogrammet kan udledes fra systemafgræns-
ningen for den pågældende type anlæg. Som minimum skal egenkontrollen omfatte alle gasbærende
komponenter, sammenføjninger generelt, overgange mellem svejsede og ikke-svejsede dele, og åbninger
som dæksler, ventiler m.m.
BEK nr 1535 af 16/12/2022
16