Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 76
Offentligt
2653569_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
27. januar 2023
J nr.
2022-4884
Folketingets Europaudvalg har i brev af 8. december 2022 stillet mig føl-
gende spørgsmål, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål 1 vedr. KOM (2021) 0804
I forlængelse af drøftelserne på mødet i Folketingets Europaudvalg den 2. de-
cember 2022 bedes ministeren oplyse, hvad der ligger i den række af delege-
rede retsakter, som Kommissionen bemyndiges til at udstede med ændringen
af gasforordningen?
Svar
Kommissionen får i henhold til den foreslåede revision af gasforordningen be-
myndigelse til at udstede delegerede retsakter inden for nogle specifikke em-
ner/områder. Nedenfor beskrives, hvilke områder og kommende retsakter der
er tale om.
1. Tarifrabatter for vedvarende og kulstoffattige gasser (artikel 16)
Kommissionen vil med forslaget få beføjelse til at vedtage en delegeret retsakt
med henblik på at ændre de rabatniveauer, som bliver fastsat for indfødning
fra produktionssteder og til/fra lager. Det drejer sig dels om rabatter på kapa-
citetstariffer til producenter, dels om transmissionstariffer for at føde vedva-
rende eller lavemissionsgasser ind i gassystemet og føre gas ind/ud af
gaslagre, der i forslaget fastsættes til 75 pct.
Bemyndigelsen begrundes med, at Kommissionen bør tillægges beføjelsen til
at ændre rabatniveauerne ved hjælp af delegerede retsakter for at mindske
strukturelle ubalancer i transmissionssystemoperatørernes (TSO) indtægter.
Dette vurderes at være uproblematisk.
Det bemærkes, at vil være muligt for den nationale regulerende myndighed
(dvs. Forsyningstilsynet i Danmark) at fastsætte en lavere rabatsats i henhold
til de generelle tarifprincipper - f.eks. for at få mere omkostningsægte tariffer
og sikre stabile rammer for eksisterende investeringer. Dermed indhegnes be-
stemmelsens omfang generelt og således også Kommissionens beføjelse til
at ændre tarifrabatter med delegerede retsakter.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 76: Kopi af svar til Europaudvalget om brint- og gasmarkedspakken fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2653569_0002.png
2. Regionalt samarbejde mellem transmissionssystemoperatører i regi af
ENTSOG i forhold til opgaver vedr. f.eks. netregler og netudviklingsplaner
(artikel 28)
Kommissionen får beføjelse til at vedtage en delegeret retsakt, som fastlæg-
ger det geografiske område, som den enkelte regionale samarbejdsstruktur
skal dække. Det er vurderet, at denne beføjelse er uproblematisk, da det alene
handler om en geografisk afgrænsning.
3. Etablering af europæiske netregler på specifikke områder inden for gas
(artikel 53) og brint (artikel 54)
Kommissionen får beføjelse til at vedtage en række detaljerede gennemførel-
sesretsakter og delegerede retsakter vedrørende netregler for naturgasnettet
og etablering af netregler for brint. Det drejer sig bl.a. om regler for netsikker-
hed og -tilslutning, levering af netadgangstjenester og systembalancering,
driftsprocedurer i nødsituationer og cybersikkerhed for grænseoverskridende
gas- og brintstrømme.
Det bemærkes, at der er tale om en tæt reguleret proces med inddragelse af
bl.a. den europæiske sammenslutning for TSO’er for gas (ENTSO-G) og
Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER).
Dette vurderes på de angivne områder at give tilstrækkelig garanti for velafba-
lancerede netregler, og bemyndigelsen til Kommissionen til at vedtage dele-
gerede retsakter vurderes at være uproblematisk.
4. Retningslinjer for tidsgrænset undtagelser for ny naturgas- og brintinfra-
struktur (Artikel 60):
Kommissionen får beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, som fastsæt-
ter retningslinjer for, hvornår der kan gives visse tidsbegrænsede undtagelser
fra gasforordningen. Kommissionen får desuden beføjelse til at fastlægge pro-
ceduren, som regulerende myndigheder skal anvende til vurdering, godken-
delse og underretning om undtagelser.
Blandt kravene for undtagelse er, at investeringen bidrager til dekarbonisering,
øger konkurrencen i forsyningen og forsyningssikkerheden. Derudover skal
risikoen ved investeringen være så stor, at den ikke ville blive foretaget, hvis
infrastrukturen ikke blev undtaget.
Det er den uafhængige regulerende myndighed, som skal vurdere og træffe
afgørelse om ansøgninger om undtagelse. Det er derfor vurderet, at disse be-
føjelser er uproblematiske.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 2/2