KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 74: Opfølgning på KEF-udvalgets betænkningsbemærkning om konsekvenser af producenttarifferne

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 74
Offentligt

Ministeren

Dato

30. januar 2023

J nr.

2022 - 4214

Bilag 1. Konsekvenser af producenttarifferne 12 måneder efter vedtagelse af

lov om ændring af lov om elforsyning og forskellige andre love af 28. decem-

ber 2021

I nærværende bilag følges op på de forventede konsekvenser af lovforslaget 12

måneder efter vedtagelse af lovforslaget.

Energinet og netvirksomhederne vil begynde at opkræve geografisk differentie-

rede producenttariffer og tilslutningsbidrag fra 1. januar 2023.

Energinets anmeldte metode for producentbetaling

Energinet anmeldte den 8. april 2022 en tarifmetode for producentbetaling til

transmissionsnettet til Forsyningstilsynet, der blev revideret ved en anmeldelse

af 5. september 2022. Forsyningstilsynet har 21. december 2022 godkendt

Energinets metode for producentbetaling. Producentbetalingen er trådt i kraft pr.

1. januar 2023 og gælder for en femårig periode fra den 1. januar 2023, dvs.

indtil udgangen af 2027.

Den geografiske differentiering, som Energinet har anmeldt til Forsyningstilsy-

net, vil have indflydelse på tilslutningsbidraget til det bagvedliggende net, som

forbinder forbrugs- og produktionsanlæg lokalt, og den løbende indfødningstarif.

Betalingen vil således afhænge af, om tilslutningen foretages i et geografisk om-

råde med produktionsoverskud, og hvor betalingen derfor vil være højere, eller i

et forbrugsdomineret område med tilsvarende lavere betaling.

Netvirksomhedernes (Green Power Denmark) anmeldte metode for produ-

centbetaling

Green Power Denmark anmeldte den 31. januar 2022 deres branchevejledning

for producentbetaling til distributionsnettet til Forsyningstilsynet. Green Power

Denmark har den 31. marts 2022 fremsendt et tillæg til anmeldelsen. Forsy-

ningstilsynet har den 24. juni 2022 taget Green Power Denmarks branchevejled-

ning for producentbetaling til efterretning. Branchevejledningen gælder til udgan-

gen af 2026.

Branchevejledningen er Green Power Denmarks anbefaling til netvirksomhe-

derne, og det er således ikke et krav, at netvirksomhederne følger den. Netvirk-

somhederne kan vælge enten at anmelde, at de følger Green Power Denmarks

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/5

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 74: Opfølgning på KEF-udvalgets betænkningsbemærkning om konsekvenser af producenttarifferne

branchevejledning med eller uden afvigelser, eller de kan vælge at anmelde de-

res egen metode for producentbetaling i distributionsnettet. Alle netvirksomhe-

derne følger principperne i branchevejledningen. Den enkelte netvirksomhed

har fortsat en forpligtelse til opnå en metodegodkendelse fra Forsyningstilsynet.

Green Power Denmark har tilsvarende Energinet anvendt muligheden for at dif-

ferentiere tilslutningsbidraget geografisk afhængigt af, om tilslutningen foretages

i et produktionsoverskudsområde eller et forbrugsdomineret område.

Illustration af konsekvenserne ved producentbetaling

Hensigten med den geografisk differentierede producentbetaling er bl.a. at give

VE-opstillerne et økonomisk incitament til, at nye VE-anlæg placeres der, hvor

elnettet bedst og billigst kan håndtere det.

I det følgende er angivet et eksempel på de økonomiske konsekvenser for VE-

opstillerne ved at få tilsluttet en 400 MW vindmøllepark til transmissionsnettet på

en 400 kV-station i hhv. et produktionsoverskudsområde område og et forbrugs-

domineret område.

I produktionsoverskudsområder vil installation af ny produktionskapacitet øge

behovet for transmissionsnet, både i det nære net, men også for det dybe trans-

missionsnet og dermed øge omkostningerne for nettet pga. tilslutning af ny pro-

duktion. Det nære net er Energinets betegnelse for den del af det bagvedlig-

gende net, som forbinder forbrugs- og produktionsanlæg lokalt i områderne. Det

dybe net er Energinets betegnelse for den del af det bagvedliggende net, som

primært foretager de ”lange transporter” fra produktionsoverskudsområderne til

de forbrugsdominerede områder.

I forbrugsdominerede områder vil transportopgaven være mindre og det sam-

lede behov for netforstærkning vil derfor tilsvarende være mindre. Der kan sta-

dig være behov for forstærkninger i det nære net, mens behovet for dybt net til

gengæld kan blive reduceret.

Side 2/5

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 74: Opfølgning på KEF-udvalgets betænkningsbemærkning om konsekvenser af producenttarifferne

Eksempel 1: En vindmøllepark på 400 MW skal tilsluttes transmissionsnettet på en 400 kV-station i et

forbrugsdomineret område

Stationsbidrag (Energinet)

Tilslutningsbidrag til det nære transmissionsnet

(Energinet)

Betaling ifm. med tilslutning i alt (Energinet)

Løbende indfødningstarif til Energinet

Balancetarif for produktion

12 mio. kr.

40,4 mio. kr.

52,4 mio. kr.

0,3 øre/kWh

0,116 øre/kWh

Eksempel 2: En vindmøllepark på 400 MW skal tilsluttes på en 400 kV-station i et produktionsdomineret

område

Stationsbidrag (Energinet)

Tilslutningsbidrag til det nære transmissionsnet

(Energinet)

Betaling ifm. med tilslutning i alt (Energinet)

Løbende indfødningstarif til Energinet

Balancetarif for produktion

12 mio. kr.

131,2 mio. kr.

143,2 mio. kr.

0,9 øre/kWh

0,116 øre/kWh

Som det fremgår af eksemplet, differentieres omkostningerne til tilslutning i

Energinets station ikke, da størrelsen af omkostningerne hertil ikke afhænger af

anlæggets geografiske placering.

Det forholder sig anderledes ift. tilslutningsbidraget til det nære transmissions-

net. Her illustrerer eksemplet, at en placering af vindmølleparken i et produkti-

onsoverskudsområde vil øge behovet for at udbygge og styrke transmissions-

nettet, hvilket medfører et tilslutningsbidrag på 131,2 mio. kr. Hvis anlægget

imidlertid blev placeret i et forbrugsdomineret område, ville det tilsvarende tilslut-

ningsbidrag udgøre 40,4 mio. kr., da der ikke vil være samme behov for at ud-

bygge transmissionsnettet. Hvis VE-anlægget skal tilsluttes et sted i elnettet,

hvor der er større forbrug end produktion, går det typisk også hurtigere at blive

nettilsluttet.

Tilsvarende vil den løbende indfødningstarif afhænge af, om området er produk-

tionsoverskudsområde eller et forbrugsdomineret område. Hvis elektriciteten så-

ledes produceres i et produktionsoverskudsområde, og derfor skal transporteres

langt for at blive forbrugt, indebærer det, at producenten skal betale en tarif på

0,9 øre/kWh for den elektricitet, der bliver født ind i nettet. Hvis samme anlæg

blev placeret i et forbrugsdomineret område, og således ikke skal transporteres

langt for at blive forbrugt, skal producenten i stedet betale 0,3 øre/kWh, for den

elektricitet, der bliver født ind i nettet.

VE-opstillerne får dermed et væsentligt økonomisk incitament til, at nye VE-an-

læg placeres der, hvor elnettet bedst og billigst kan håndtere det. Ved en mere

optimal placering af VE-anlæg udnyttes kapaciteten i det eksisterende net

Kilde: Energinet

Side 3/5

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 74: Opfølgning på KEF-udvalgets betænkningsbemærkning om konsekvenser af producenttarifferne

bedre. Herved kan den tekniske og økonomiske levetid af netkapaciteten ligele-

des udnyttes bedre, hvorved der undgås samfundsøkonomisk suboptimale inve-

steringer i ny netkapacitet eller unødig fremrykning af netudbygning.

Det forventes, at de geografisk differentierede producenttariffer vil medføre, at

VE-anlæg generelt fremover bliver nettilsluttet steder i nettet, som kræver min-

dre netudbygning og -forstærkning, og som dermed også vil kunne medføre en

hurtigere nettilslutning.

Som også tidligere præsenteret for udvalget

, vurderes det samlet set, at produ-

centbetalingen ikke vil medføre en lavere udbygning med VE-anlæg frem mod

2030. Energistyrelsen vurderer, at nettilslutningen af en del planlagte VE-anlæg

er blevet fremrykket grundet udsigten til at skulle betale tilslutningsbidrag fra og

med 2023, og dermed er blevet nettilsluttet i 2022 i stedet for 2023. Fremryknin-

gen sammenholdt med usikkerheden om niveauerne for producentbetalingen

forventes at medføre en midlertidig nedgang i nettilslutning af VE-anlæg i 2023.

Den fremskrevne nedgang skyldes en antagelse om færre endelige investe-

ringsbeslutninger i tiden op til at tarifferne blev kendt i 2022 samt den naturlige

efterfølgende forventede etableringstid af projekterne. Den forventede efterslæb

af planlagt kapacitet forventes dog i Energistyrelsens fremskrivning at blive net-

tilsluttet i løbet af 2024 og 2025.

Figuren nedenfor viser udviklingen i den forventede nettoudbygning af sol og

vind, som følger af Energistyrelsens Klimafremskrivning 2022. Det ses heraf, at

der sker et fald i forventet udbygning af landvind i 2023, mens fremskrivningen

viser, at udbygningen ventes at tage fat igen i 2024 og 2025. Fsva. solceller

ses, at udbygningen fortsætter i de kommende år, dog også med et lille fald i

udbygningsgraden i 2023. Fremskrivningen er forbundet med usikkerhed, og

under opdatering ifm. Energistyrelsens Klimafremskrivning 2023.

Den forventede udbygning af sol og vind jf. KF22

Havvind

Nettoudbygning

(MW)

350

725

735

740

500

1000

Landvind

Nettoudbygning

(MW)

102

-22

204

101

32*

129

120

111

Solceller

Nettoudbygning

(MW)

962

547

892

898

903

568

573

578

År

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

KEF-udvalget modtog d. 22. august 2022 opfølgning på tre betænkningsbemærkninger til lov om ændring af el-

forsyningsloven

Side 4/5

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 74: Opfølgning på KEF-udvalgets betænkningsbemærkning om konsekvenser af producenttarifferne

2030

1000

109

583

* Nedgang i forventet nettoudbygning i 2026 skyldes, at der en højere nedtagning af landvindmøller i

fremskrivningen end i de omkringliggende år. Det er baseret på en antagelse om forskellige møllety-

per og deres levetid. Historisk var der en større udbygning omkring årtusindeskiftet, hvor disse møl-

ler antages nedtaget efter 25 år

Side 5/5