Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 64
Offentligt
2651304_0001.png
Kontor/afdeling
Center for Forsyning
Dato
05-10-2022
J nr.
2022 - 47
/
Høringsnotat
Høring over lov om ændring af lov om varmeforsyning (Overførsel af CO
2
-
kvoter til statsstøttede CO
2
-fangstenheder og undtagelse fra prisregulering af
opvarmet vand fra geotermiske anlæg)
Udkast til lovforslag om ændring af lov om varmeforsyning blev sendt i ekstern
høring den 25. maj 2022 med frist for afgivelse af høringssvar den 24. juni 2022.
Der er modtaget i alt 12 høringssvar, hvoraf følgende 8 har fremsendt
indholdsmæssige bemærkninger til forslaget:
Ørsted, Rådet for Grøn Omstilling (RGO), Foreningen af Rådgivende Ingeniører
(FRI), Dansk Fjernvarme, E.ON Danmark A/S, Kredsløb A/S sammen med Innargi
A/S, CTR I/S og GEOOP.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet takker for de modtagne høringssvar.
I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringsvar blive
gennemgået efterfulgt af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger.
Indkomne høringssvar, der alene bemærker at bakke op om ændringerne, vil blive
gengivet summarisk, men ikke kommenteret. Ministeriets bemærkninger er
markeret med kursiv. For detaljerede oplysninger om svarenes indhold henvises
der til de fremsendte høringssvar, som kan ses på Høringsportalen.
Ud over de nedenfor angivne ændringer er der foretaget mindre sproglige og
lovtekniske ændringer i lovforslaget.
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Niels Bohrs Vej 8
6700 Esbjerg
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/14
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 64: Orientering om genfremsættelse af lovforslag om ændring af lov om varmeforsyning (Overførsel af CO2-kvoter til statsstøttede CO2-fangstenheder og undtagelse fra prisregulering af opvarmet vand fra geotermiske anlæg)
2651304_0002.png
Generelle bemærkninger til lovforslaget om overførsel af CO
2
-kvoter til
statsstøttede CO
2
-fangstenheder
Rådet for Grøn Omstilling (RGO) mener, at puljen på 16 mia., der er afsat til at
indfange, anvende og lagre CO₂ bør anvendes effektivt med henblik på at reducere
udledningerne af CO
2
til atmosfæren så meget som muligt. RGO støtter derfor
intentionen i lovforslaget om, at støttebeløb fra puljen ikke indirekte benyttes til
reduktion af varmeprisen i de varmeforsyningsselskaber, der via støttemidler kan
øge deres salg af gratiskvoter.
RGO mener i øvrigt, at ordningen med tildeling af gratiskvoter til
varmeforsyningsselskaber, der ikke er udsat for konkurrence fra udlandet, er
uhensigtsmæssig og derfor bør afskaffes.
Desuden mener RGO, at de 16 mia. kr. ikke bør bruges til at levetidsforlænge
varmeværker baseret på biomasse (BECCS), da det vil fastholde fortsat
biomassebrug og kan stille spørgsmålstegn ved de opnåede negative emissioner,
fordi import og afbrænding af træbiomasse kun ser godt ud i det danske CO
2
-
regnskab, men medfører et uholdbart træk på den globale træressource.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) bemærker, at overførsel af CO
2
-kvoter
ligestiller CO
2
-fangst fra fjernvarmeproducerende anlæg med andre, som måtte
konkurrere om statstilskud til CO
2
-fangst og -lagring.
FRI mener, at der bør tilføjes en tilsvarende regel om overførsel af sparede skatter
og afgifter fra fjernvarmeproducerende anlæg.
Dansk Fjernvarme støtter op om udviklingen af hele værdikæden for fangst-,
transport-, lagring og -anvendelse af CO
2
(CCUS), herunder at værdiskabelsen fra
overskydende eller sparede CO
2
-kvoter og CO
2
-afgifter skal bidrage til
finansieringen af CO
2
-fangst på kraftvarme- og affaldsenergianlæg. Dansk
Fjernvarme støtter således også, at udviklingen af CCS og CCU i Danmark over tid
skal være så markedsbaseret som muligt, hvilket blandt andet indebærer, at
investeringer drives af kvotesystemet og en ambitiøs grøn skattereform.
Lovforslaget vedrører udelukkende gratis kvoter, der er blevet i overskud som følge
af statsligt støttet CO
2
-fangst. Dansk Fjernvarme finder, at det medfører en række
udfordringer, der begrænser muligheden for etablering af CO
2
-fangstanlæg. For det
første, så vedrører lovforslaget således ikke anlæg, der måtte blive etableret uden
statsstøtte – på trods af, at det må være i alles interesse, at anlæggene på sigt
etableres uden statsstøtte. For det andet vedrører lovforslaget ligeledes ikke den
værdiskabelse, der opstår som følge af sparede omkostninger til ekstra kvoter (ud
over de gratis tildelte), der ellers ville være nødvendige at købe uden CO
2
-fangst.
For det tredje, så er der behov for samme mekanisme for overførsel af
Side 2/14
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 64: Orientering om genfremsættelse af lovforslag om ændring af lov om varmeforsyning (Overførsel af CO2-kvoter til statsstøttede CO2-fangstenheder og undtagelse fra prisregulering af opvarmet vand fra geotermiske anlæg)
2651304_0003.png
værdiskabelsen fra sparede CO
2
-afgifter. Der er altså grundlæggende behov for en
mere langsigtet løsning.
Dansk Fjernvarme nævner samtidig, at foreningen forventer, at statsstøtten til CO
2
-
fangst relativt hurtigt vil gå i nul, såfremt der vedtages en ambitiøs grøn
skattereform, der i sig selv giver det fornødne incitament til ast drive investeringer
og drift af CO
2
-fangstanlæg. Eksempelvis er det bygget ind i første udmøntning af
CCUS-puljen fra Klimaaftalen fra juni 2020, at støtteniveauet fra puljen vil blive
reduceret, såfremt der sker en udvikling i kvotepris og CO
2
-afgift, som sikrer den
økonomiske tilskyndelse. Hvis det sker, at statsstøtten går i nul som følge af
afgiftsændringer eller en høj kvotepris, vil anlægget ikke længere modtage
statsstøtte og vil derfor ikke længere kunne finansiere sin investering og drift af
CO
2
-fangstanlægget gennem sparede gratis CO
2
-kvoter.
Dansk Fjernvarme mener, at lovforslaget også skal gælde ikke-gratis kvoter. De
foreslåede ændringer til varmeforsyningsloven medfører alene, at overskydende
gratis kvoter kan overføres til CO
2
-fangstenheden og indgå som en del af
finansieringen af en investering i CO
2
-fangst. Der gives således ikke mulighed for,
at sparede omkostninger til køb af ekstra kvoter kan overføres til CO
2
-
fangstenheden – på trods af at denne værdiskabelse også sker som følge af
installationen af CO
2
-fangst.
CTR støtter fuldt op om den vedtagne CCS-strategi. Over 1/3 del af CTR’s samlede
varmeleverancer stammer fra affaldsvarme. På affaldsværkerne vil CCS være et
væsentligt element i at nå Danmarks klimamål om 70% CO
2
-reduktion i 2030 og
målet om klimaneutralitet i 2050. Investering i og etablering af CCS er dog
forbundet med store investeringer, og det er vigtigt – så tidligt som muligt i
etableringsfasen – at få klarlagt de regulatoriske rammer, også i forhold til
samspillet med CO
2
-kvotereguleringen.
I udgangspunktet støtter CTR op om, at værdien af overskydende CO
2
-kvoter, skal
overføres til CO
2
-fangstenheden, og at værdien skal indgå i beregningen af
støttebeløbet, så det sikres, at der ikke – i strid med EU’s statsstøtteregler –
kanaliseres statsstøtte til nedbringelse af varmeprisen.
Af bemærkningerne fremgår det, at bestemmelsen er formuleret på en sådan
måde, at det ikke kun er den allerede besluttede støttepulje på 16 mia. kr., der vil
blive omfattet. Eventuelle fremtidige statslige støttepuljer til CO
2
-fangst vil også
være omfattet. Det betyder, at bestemmelsen også skal gælde kommende
tilskudspuljer, som vi i skrivende stund ikke kender indholdet af, f.eks. tilskud, jf.
den grønne skattereform.
Side 3/14
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 64: Orientering om genfremsættelse af lovforslag om ændring af lov om varmeforsyning (Overførsel af CO2-kvoter til statsstøttede CO2-fangstenheder og undtagelse fra prisregulering af opvarmet vand fra geotermiske anlæg)
2651304_0004.png
Henset til, at bestemmelsen kan få en meget bred anvendelse, opfordrer CTR til, at
det allerede nu præciseres, i hvilket omfang et CCS-anlæg vil blive betragtet som
statsstøttet – hvilke kriterier skal være opfyldt, og hvilke snitflader er relevante i
sondringen mellem statsstøttet og ikke-statsstøttet CCS-anlæg.
Lovforslaget vedrører alene en bestemmelse om overførsel af overskydende CO
2
-
kvoter opstået ved statsstøttet CO
2
-fangst mv., sådan at statsstøtten ikke bidrager
til at nedsætte varmeprisen, men bidrager til at finansiere CO
2
-fangstanlæggene.
Værdisætningen, opgørelsesprincipper og tidspunkt herfor bliver helt afgørende
elementer for, hvilken værdi de overskydende CO
2
-kvoter skal indregnes med.
Lovforslaget indeholder intet herom. CTR formoder, at der skal tages stilling hertil i
en efterfølgende bekendtgørelse udstedt af Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet.
Samspillet mellem statsstøttepuljer til CO
2
-fangst og EU ETS, herunder den
fluktuerende værdi af CO
2
-kvoter, kan også resultere i, at værdien af en CO
2
-kvote
både kan ligge under og over statsstøttebeløbet. Det kan ikke afvises, at der på
længere sigt kan opstå en situation, hvor det er muligt, at kvoteværdien overstiger
statsstøttebeløbet.
Henset til ovenstående opfordrer CTR til, at der sikres et lovgivningsmæssigt
samspil mellem CCS-tilskudsregimet, EU ETS og regler vedrørende opgørelse af
kvoteværdien.
CTR opfordrer også til, at der udarbejdes en robust lovgivning, sådan at der skabes
klare rammevilkår for udviklingen af CCS i Danmark, og sådan at der ikke hele
tiden skal ske justering i lovgivningen.
Som tidligere nævnt støtter CTR fuldt ud op om den vedtagne CCS-strategi. CTR
anser derfor investering i et CCS-anlæg som en mulig medinvestering i mere
miljørigtig varme, på samme måde som det i dag er tilfældet med røggasrensning.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
Det fremgår af den politiske aftale om
En køreplan for fangst, transport og lagring
af CO₂,
at modellen skal understøtte, at omkostninger til CCS-anlæg ikke
overvæltes på varme- og affaldsforbrugerne.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at lovforslaget om overførsel af
CO
2
-kvoter til statsstøttede CO
2
-fangstenheder bl.a. har til hensigt at sikre, at der
ikke i forbindelse med statslig støtte til CO
2
-fangst, -transport, -udnyttelse og -
lagring udbetales ulovlig statsstøtte i forbindelse med overførsel af gratis tildelte
CO
2
-kvoter. Overskydende CO
2
-kvoter, der ikke er gratis tildelt, håndteres ikke i
nærværende lovforslag, men i den langsigtede løsning, ministeriet arbejder på,
som også blev præsenteret i høringsnotat af d. 7. juni vedr. to bekendtgørelser om
Side 4/14
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 64: Orientering om genfremsættelse af lovforslag om ændring af lov om varmeforsyning (Overførsel af CO2-kvoter til statsstøttede CO2-fangstenheder og undtagelse fra prisregulering af opvarmet vand fra geotermiske anlæg)
2651304_0005.png
kommuners deltagelse i anden virksomhed, som har nær tilknytning til deres
hovedvirksomhed efter varmeforsyningsloven og elforsyningsloven.
Modregnes de overskydende CO
2
-kvoter i varmeprisen, som gældende ret
fastsætter, bliver nedsættelsen i varmeprisen finansieret af støtten til CO
2
-fangst.
Dette vil evt. kunne medføre indirekte statsstøtte i form af lavere varmepriser til de
af varmeforsyningsvirksomhedens kunder, der udøver økonomisk aktivitet. Med
lovforslaget foreslås det derfor, at værdien af evt. overskydende eller sparede CO
2
-
kvoter, der er tildelt gratis og er sparet som følge af en statslig støtte til CO
2
-fangst,
-transport, -lagring og -udnyttelse, skal overføres til CO
2
-fangstenheden. Formålet
hermed er at sikre, at statslige støttepuljer som CCUS-puljen ikke er i strid med
statsstøttereglerne.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er opmærksom på, at afgifter og kvoter
kan være en finansieringsform i forbindelse med både støttet og ikke-støttet CO
2
-
fangst, -transport, -udnyttelse og -lagring, som flere høringsparter påpeger. Det
fremgår af den politiske aftale om
En køreplan for fangst, transport og lagring af
CO₂,
at aftalepartierne ønsker en markedsbaseret udrulning af CCS på sigt. Dette
skal ses i sammenhæng med øgede privatøkonomiske incitamenter via bl.a.
afgifter og kvoter også på baggrund af aftale om
En grøn skattereform for industri
mv.
Der lægges således op til i den langsigtede løsning, ministeriet arbejder på, at
finansiering ved bl.a. afgifter og øvrige kvoter skal kunne anvendes til at finansiere
både statsligt og ikke statsligt støttede CCS-projekter. Det vil derfor indgå i det
ovenfor nævnte videre arbejde med en langsigtet løsning for CO
2
-fangst.
For så vidt angår bemærkningen om, at ordningen med tildeling af gratiskvoter til
varmeforsyningsselskaber, der ikke er udsat for konkurrence fra udlandet, er
uhensigtsmæssig, bør afskaffes, bemærker Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet, at kvotesystemet er et EU-system, og at Danmark derfor
ikke kan ændre herpå alene.
For så vidt angår bemærkningen om, at støtte til CCUS ikke bør anvendes til
levetidsforlængelse af biomassebaserede anlæg, bemærker Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet, at det fremgår af den politiske aftale om
En køreplan for
fangst, transport og lagring af CO₂,
at ”CCUS-puljens udmøntning må ikke give
anledning til nye eller forlængede investeringer i biomassebaseret forbrænding, der
ikke understøtter en hensigtsmæssig og bæredygtig anvendelse af biomasse i el-
og fjernvarmeforsyningen.” Konkret er puljen udformet således, at modtageren
holdes udgiftsneutral. Den påvirker derfor ikke rentabiliteten i anlægget.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet anerkender, at der er behov for at
præcisere, hvordan værdien af en CO
2
-kvote opgøres til brug for afgivelse af bud til
CCUS-puljen. Det fremgår allerede af udbudsmaterialet, at værdien herfor skal
opgøres som futureprisen (EUA Futures Price) ved tildeling af gratis CO
2
-kvoter
årligt. Dette vil blive præciseret i bemærkningerne til lovforslaget.
For så vidt angår værdien af gratis tildelte CO
2
-kvoter til brug for indregning i
støttebeløbet, bemærker Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at i de tilfælde,
Side 5/14
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 64: Orientering om genfremsættelse af lovforslag om ændring af lov om varmeforsyning (Overførsel af CO2-kvoter til statsstøttede CO2-fangstenheder og undtagelse fra prisregulering af opvarmet vand fra geotermiske anlæg)
2651304_0006.png
hvor CO
2
-fangsten ikke sker i samme selskab som hovedvirksomheden skal
hovedvirksomheden overføre de overskydende gratis tildelte CO
2
-kvoter til CCS-
selskabet. Det gælder fx, hvis CO
2
-fangsten skal ske som tilknyttet virksomhed.
Opgørelsen af bl.a. værdien af en CO
2
-kvote vil blive fastsat i en bekendtgørelse,
som forventes at træde i kraft 1. januar 2023. Det er hensigten, at der vil blive taget
udgangspunkt i de eksisterende regler om fastsættelse af værdien, i det omfang
det giver mening og kan lade sig gøre.
Hertil har en høringspart bemærket, at pga. fluktuerende værdier af CO
2
-kvoter vil
værdien af overskydende CO
2
-kvoter på sigt kunne overstige støttebeløbet, samt at
det må formodes, at hensigten med lovgivningen ikke er at kanalisere midler tilbage
til staten. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det af
udbudsmaterialet til CCUS-puljen fremgår, at støttebeløbet ikke kan være mindre
end 0 kr. årligt, hvilket betyder, at hvis værdien af gratis tildelte CO
2
-kvoter
overstiger støttebeløbet, skal den del, der overstiger støttebeløbet ikke betales
tilbage til staten.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er enig i, at der kan være behov for
nærmere at beskrive, hvad der forstås ved statsstøttet CO
2
-fangst. Klima-, Energi-
og Forsyningsministeriet vil derfor i bemærkningerne til lovforslaget præcisere,
hvordan statsstøttet CO
2
-fangst skal forstås.
Bemærkningerne giver i øvrigt ikke anledning til at ændre i lovforslaget vedr.
overførsel af CO
2
-kvoter.
Generelle bemærkninger til lovforslaget om overførsel af undtagelse fra
prisregulering af opvarmet vand fra geotermiske anlæg
Kredsløb, Innargi og Dansk Fjernvarme udtrykker overordnet tilfredshed med
udmøntningen af den politiske aftale, men har enkelte forslag til mindre
præciseringer og uddybninger, som vil gøre retstilstanden klarere. De foreslåede
ændringer fremgår nedenfor under bemærkninger til de enkelte bestemmelser.
Ørsted finder det positivt, at fjernvarmeselskabet og varmeproducenten kan
udarbejde en privatretlig bindende aftale, som Forsyningstilsynet efterfølgende ikke
kan underkende, hvis Forsyningstilsynet har godkendt, at aftalen indeholder de
vilkår, som er påkrævet i henhold til varmeforsyningsloven.
Ørsted finder dog, at det stiller særlige krav til lovforslagets klarhed vedrørende de
vilkår i den privatretlige aftale, der skal sikre varmeforbrugerne ”prisloft” og ”garanti
for, at risikoen påhviler geotermioperatøren”, således at lovforslaget sikres i
overensstemmelse med den politiske aftale.
Ørsted finder det uhensigtsmæssigt og urimeligt, at lovforslaget alene omfatter
opvarmet vand fra geotermiske anlæg, og at undtagelsesbestemmelsen bør være
Side 6/14
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 64: Orientering om genfremsættelse af lovforslag om ændring af lov om varmeforsyning (Overførsel af CO2-kvoter til statsstøttede CO2-fangstenheder og undtagelse fra prisregulering af opvarmet vand fra geotermiske anlæg)
2651304_0007.png
teknologineutral. Det er Ørsteds opfattelse, at manglende teknologineutral
regulering vil reducere konkurrencen mellem fremtidige varmeteknologier.
Rådet for Grøn Omstilling (RGO) finder det vigtigt, at der er sikkerhed om vilkårene
for salg og levering af varme fra det geotermisk anlæg fra det øjeblik, hvor aftalen
indgås mellem fjernvarmeselskabet og geotermianlægget. Det skyldes, at
investeringerne i geotermianlæg er store, og at de aftaler, der indgås om levering af
geotermi, har en lang tidshorisont.
FRI bemærker, at fjernvarmeselskaberne som følge af den intensiverede udfasning
af naturgas, og at Forsyningstilsynet med lovforslaget ikke har mulighed for at gribe
ind over for urimelige varmepriser, kan risikere at stå i en dobbelt uheldig situation
– dels at være forpligtet til at købe geotermisk varme til urimelige priser og som
følge deraf, at kunder vælger at etablere egen varmepumpe. Begge er forhold, der
udhuler økonomien, og reducerer selskabets mulighed for at betale af på sin gæld.
Dette kan sætte gang i en uheldig spiral, hvor fjernvarmeselskaber er nødt til at øge
deres tariffer yderligere med øget risiko til følge for, at flere kunder melder sig ud af
fjernvarmen.
FRI er således ikke enig i, at geotermisk varme skal undtages fra
prisbestemmelserne i varmeforsyningsloven og dermed have konkurrencemæssige
fordele ved salg af varme til fjernvarmen. FRI foreslår, at der fra centralt hold
arbejdes mere bredt med at sikre, at der investeres økonomisk bæredygtigt i
fjernvarmesektoren og ikke gøres en særlig undtagelse ved geotermi.
E.ON Danmark A/S (E.ON) bemærker, at grunden til, at geotermi ikke udbredes i
Danmark, ikke skal findes i varmeforsyningsloven, men i undergrundsloven, som
indeholder, at der kan ansøges en eneret (et geografisk monopol) til efterforskning
og produktion. Fjernvarmeselskabet får dermed ikke andre at forhandle med end
netop enerettens indehaver. Det giver efter E.ONs mening en skæv forhandling og
en mangel på konkurrence mellem udbydere af geotermi.
Substitutionsprisprincippet, som har været fjernvarmeselskabets bedste argument i
forhandling med en geotermiudbyder, giver efter E.ONs mening
geotermiudbyderen incitament til at optimere sit produkt til gavn for
varmeforbrugerne trods den manglende konkurrencesituation.
CTR finder, at det er en udfordring helt at sætte substitutionsprincippet ud af spil,
når der er tale om opvarmet vand fra geotermiske anlæg, selvom en række
betingelser skal være opfyldt. Hvor substituerende varmekilder er væsentligt
billigere end geotermi, vil alle parter have glemt sammenhængen i forhold til
risikoafdækning og alene fokusere på, at varmeforbrugerne betaler væsentligt mere
for varmen, end de havde behøvet på baggrund af gældende lovgivning.
Side 7/14
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 64: Orientering om genfremsættelse af lovforslag om ændring af lov om varmeforsyning (Overførsel af CO2-kvoter til statsstøttede CO2-fangstenheder og undtagelse fra prisregulering af opvarmet vand fra geotermiske anlæg)
2651304_0008.png
CTR finder, at der helt grundlæggende bør sondres mellem faste og variable
omkostninger. Det er rimeligt, at en ny varmeleverandør får sikkerhed for den faste
del af investeringen, der kan betragtes som en investering i fjernvarmens
infrastruktur. Henset til, at der ikke kan gives garanti for varmeafsætningen
fremadrettet, er det rimeligt, at investeringen skal sikres via en varmeaftale, hvor de
faste omkostninger holdes ude af et substitutionsprincip, men at aftalen til gengæld
underlægges høj grad af transparens. Alle varmeleverandører bør derimod
konkurrere på lige fod i forhold til de variable omkostninger, som bør underlægges
et substitutionsprincip. I forlængelse heraf foreslår CTR, at der bør indtænkes en
reguleringsmulighed i forhold til det fastsatte prisloft, såfremt der sker væsentlige
ændringer i de parametre, der har været inddraget i fastsættelsen heraf.
GEOOP finder ikke, at en undtagelse fra prisreguleringen vil fremme udnyttelsen af
geotermi.
GEOOP henviser til, at der verserer en principiel sag for Energiklagenævnet, som
handler om grundlaget for at tildele enerettigheder inden for geotermi. GEOOP
opfordrer til, at lovforslaget afventer Energiklagenævnets afgørelse, og at de
foreslåede ændringer først træder i kraft, når afgørelsen foreligger, og når fristen
for at indbringe denne for domstolene er udløbet.
GEOOP opfordrer desuden til at gøre op med eneretten, hvis man vil udbrede
geotermi, og foreslår, at reguleringen bør ændres således, at når
fjernvarmeselskabet har fundet det bedste projekt til prisen, bør der ikke være
yderligere formalitet fra statens side – bortset fra måske en kontrol à la
projektbekendtgørelsen. Det indebærer ifølge GEOOP, at undergrundsloven bør
ændres i stedet for varmeforsyningsloven, så opgaven og ansvaret lægges hos
fjernvarmeselskaberne, hvilket ifølge GEOOP er på linje med alle andre teknologier
end geotermi. Dermed ville fjernvarmeselskaberne stå på mål for, at den
geotermiske operatørs forslag er den bedste løsning til prisen.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærker indledningsvist, at det følger af
Opfølgende aftale ifm Klimaaftale for energi og industri mv (Prisregulering af
fjernvarme fra geotermiske anlæg) af 21. december 2022,
som implementeres med
dette lovforslag, at der skal indføres en særskilt prisregulering af geotermisk varme
i varmeforsyningsloven. Den særskilte regulering indebærer, at geotermisk varme
under visse betingelser kan undtages fra den gældende prisregulering om
nødvendige omkostninger, herunder det i praksis udledte substitutionsprisprincip.
Lovforslaget vedrører derfor alene prisreguleringen af opvarmet vand fra et
geotermisk anlæg til et kollektivt varmeforsyningsanlæg og ikke andre teknologier i
overensstemmelse med den politiske aftale.
Side 8/14
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 64: Orientering om genfremsættelse af lovforslag om ændring af lov om varmeforsyning (Overførsel af CO2-kvoter til statsstøttede CO2-fangstenheder og undtagelse fra prisregulering af opvarmet vand fra geotermiske anlæg)
2651304_0009.png
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig bemærkningerne fra FRI og
Ørsted om, at der fra centralt hold bør arbejdes mere bredt med sikring af, at der
investeres økonomisk bæredygtigt i fjernvarmesektoren og at der ikke bør gøres
særlige undtagelser i forbindelse med geotermi.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det ikke er hensigten med
lovforslaget, at produktion af geotermisk varme skal erstatte eller prioriteres over
andre bestemte varmeproduktionsteknologier. Etablering af et geotermisk anlæg vil
fortsat skulle godkendes efter reglerne i projektbekendtgørelsen. Geotermiske
anlæg skal på tidspunktet for investeringsbeslutningen være det
samfundsøkonomisk bedste projekt
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kan endvidere i den forbindelse oplyse, at
der er indgået politisk aftale om bl.a. den fremadrettede økonomiske regulering af
fjernvarmesektoren, jf.
Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 af 25. juni 2022.
Det fremgår heraf, at udrulning af grøn fjernvarme skal understøtte lavere priser på
varme. Som led heri er det aftalt, at den omkostningsbestemte varmepris bevares,
og at der indføres et prisloft efter en model, som regeringen fremlægger inden
udgangen af 2022. Det indgår også i aftalen, at det vil være muligt at blive undtaget
fra reguleringen såfremt der er et tilstrækkeligt konkurrencepres. Det indgår
endvidere i den politiske aftale om prisregulering for geotermisk varme fra
december 2021, at en ny økonomisk regulering af fjernvarmesektoren vil kunne
omfatte fremtidig udnyttelse af geotermisk varme.
Til bemærkningerne fra E.ON og GEOOP skal Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet bemærke, at den politiske aftale og dermed dette lovforslag
alene vedrører selve prisreguleringen af det opvarmede vand fra et geotermisk
anlæg. Tildeling af enerettigheder til undergrunden er således ikke omfattet af det
politiske mandat. Ministeriet har derfor ingen yderligere kommentarer hertil.
Til opfordringen fra GEOOP om, at nærværende lovforslag bør afvente
Energiklagenævntes afgørelse i en konkret sag vedrørende grundlaget for at tildele
enerettigheder inden for geotermi, bemærker ministeriet, at det er
Energiklagenævnet, der som rekursmyndighed har kompetence til at tillægge en
klage opsættende virkning under de nærmere betingelser og afvejninger, der skal
foretages i den forbindelse. Ministeriet har derfor ikke yderligere bemærkninger
hertil.
For så vidt angår CTRs forslag om sondring mellem faste og variable omkostninger
bemærker Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at det følger af den politiske
aftale, at det er alle omkostninger, der undtages fra prisreguleringen, og at
varmeaftagerne i stedet beskyttes aftaleretligt via aftalens forbrugerbeskyttende
Side 9/14
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 64: Orientering om genfremsættelse af lovforslag om ændring af lov om varmeforsyning (Overførsel af CO2-kvoter til statsstøttede CO2-fangstenheder og undtagelse fra prisregulering af opvarmet vand fra geotermiske anlæg)
2651304_0010.png
elementer. Der er på den baggrund ikke politisk mandat til indarbejde sondringer
mellem variable og faste omkostninger i lovforslaget.
Bemærkninger til enkelte bestemmelser
Til § 20 e, stk. 1, 1. punktum:
Dansk Fjernvarme, Kredsløb og Innargi, RGO og CTR anbefaler en præcisering af
bestemmelsen for at undgå tvivl om, hvorvidt det vil gøre en forskel, om der bliver
tale om videresalg af det opvarmede vand fra geotermianlægget gennem flere
selskaber – fx fra transmissions- til distributionsselskaber.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at de modtagne høringssvar
har givet anledning til en præcisering i de specielle lovbemærkninger til den
foreslåede § 20, stk. 18. Det følger herefter, at bestemmelsen tilsvarende vil
finde anvendelse, hvor det opvarmede vand fra et geotermisk anlæg er
videresolgt til et varmedistributionsanlæg via et transmissionsanlæg, og hvor det
er transmissionsanlægget, der, som kollektivt varmeforsyningsanlæg, har
indgået en aftale om levering af opvarmet vand fra et geotermisk anlæg efter
den foreslåede § 20 e.
Bestemmelsen i § 20, stk. 18, vil således medføre, at udgiften til opvarmet vand,
der er undtaget efter § 20 e, vil kunne dækkes fuldt ud ved
varmedistributionsanlæggets opkrævning af priser hos varmeaftagerne, uanset
om varmedistributionsanlægget modtager det opvarmede vand direkte fra det
geotermiske anlæg eller via et transmissionsanlæg.
Til § 20 e, stk. 1, nr. 2
Ørsted bemærker, at det bør fremgå, hvorvidt den privatretlige aftale om levering af
opvarmet vand fra et geotermisk anlæg med de meget vide skøn, der er overladt
parterne, fortsat er underkastet hvile-i-sig-selv princippet, eller om
konkurrenceloven finder anvendelse.
CTR bemærker, at det vil være den indgåede aftale, der skal være styrende. CTR
vurderer, at der vil være mulighed for at indskrive sondringen mellem faste og
variable omkostninger i det aftaleretlige grundlag, men at det i stedet bør fremgå
direkte af loven, som er rammesættende for de efterfølgende aftaler.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at den foreslåede
bestemmelse i varmeforsyningslovens § 20 e indebærer, at hvis Forsyningstilsynet
vurderer, at de oplistede betingelser i § 20 e, stk. 1, er opfyldt, undtages leveringen
af opvarmet vand fra den gældende prisregulering efter varmeforsyningslovens §
20, stk. 1. Det indebærer, at levering af opvarmet vand ikke vil være omfattet af
Side 10/14
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 64: Orientering om genfremsættelse af lovforslag om ændring af lov om varmeforsyning (Overførsel af CO2-kvoter til statsstøttede CO2-fangstenheder og undtagelse fra prisregulering af opvarmet vand fra geotermiske anlæg)
2651304_0011.png
princippet om nødvendige omkostninger, herunder det i praksis udledte
substitutionsprincip. Det opvarmede vand undtages ikke derved fra den øvrige
regulering, herunder fx konkurrenceretten og lignende.
Det betyder bl.a., at parterne (det geotermiske anlæg og det kollektive
varmeforsyningsanlæg, som det opvarmede vand leveres til) har aftalefrihed inden
for de betingelser, som stilles i medfør af § 20 e, stk. 1, og den øvrige lovgivning i
Danmark.
De betingelser, som fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 20 e, stk. 1, er
besluttet med den politiske aftale og skal bl.a. bidrage til beskyttelsen af
forbrugerne.
Til § 20 e, stk. 1, nr. 2, litra a
Ørsted bemærker, at det forhold, at et loft ikke nødvendigvis vil skulle forstås som
et fast monetært loft, men som en mekanisme, der lægger en begrænsning på,
hvor høj omkostningen på det opvarmede vand må være under givne forhold, kan
medføre, at prisen for geotermi kan blive væsentligt højere end varmeforbrugerens
reelle alternativ.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at formuleringen ”monetært”
ikke længere fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen. Det følger herefter, at
et loft ikke nødvendigvis vil skulle forstås som et fast loft, eksempelvis udtrykt som
en fast pris pr. MWh leveret mængde opvarmet vand, men som en mekanisme, der
lægger en begrænsning på, hvor høj omkostningen på det opvarmede vand må
være under givne forhold.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet understreger, at det med den foreslåede
prisregulering for opvarmet vand fra geotermiske anlæg netop er hensigten at
undtage det opvarmede vand fra varmeforsyningslovens maxprisregulering. Det vil
således være op til parterne, herunder særligt det kollektive varmeforsyningsanlæg,
som modtager det opvarmede vand, at sikre sig – og dermed i sidste ende
forbrugerne i anlægget – ved den privatretlige aftale, som parterne skal indgå.
Til § 20 e, stk. 1, nr. 2, litra c
Dansk Fjernvarme, Kredsløb og Innargi bemærker, at der er behov for en
præcisering af bestemmelsen. Det skyldes, at der vil være omkostninger, som det
kollektive varmeforsyningsanlæg skal afholde, inden der leveres varmt vand, for at
det kollektive varmeforsyningsanlæg er klar til at modtage det varme vand, og som
det kollektive varmeforsyningsanlæg skal kunne indregne i varmeprisen. Det
Side 11/14
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 64: Orientering om genfremsættelse af lovforslag om ændring af lov om varmeforsyning (Overførsel af CO2-kvoter til statsstøttede CO2-fangstenheder og undtagelse fra prisregulering af opvarmet vand fra geotermiske anlæg)
2651304_0012.png
bemærkes endvidere, at afholdelsen af disse omkostninger ikke må føre til, at
projektet ikke kan undtages fra varmeforsyningslovens § 20, stk. 1.
Ørsted bemærker, at for geotermi, hvor der er tale om flere anlæg, ikke i sig selv er
en sikkerhed for, at varmekunden ikke kan opkræves omkostninger, før anlægget
”leverer varme”.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at høringsparternes
bemærkninger har givet anledning til en ændring af bestemmelsen. Det følger
herefter af bestemmelsen, at det kollektive varmeforsyningsanlæg ikke må
pålægges omkostninger i forhold til det geotermiske anlæg, før det geotermiske
anlæg leverer opvarmet vand til det kollektive varmeforsyningsanlæg.
Det er endvidere præciseret i lovbemærkningerne, at omkostninger, som det
kollektive varmeforsyningsanlæg selv vil skulle afholde med henblik på at kunne
modtage opvarmet vand fra det geotermiske anlæg, ikke vil være omfattet af den
foreslåede bestemmelse. Det kollektive varmeforsyningsanlæg vil kunne foretage
de nødvendige og saglige investeringsbeslutninger med den kompetence,
anlægget sædvanligvis er tillagt. Det kollektive varmeforsyningsanlægs
investeringer er omfattet af Forsyningstilsynets vurdering af nødvendighed og
rimelighed efter reglerne i varmeforsyningsloven.
Til § 20 e, stk. 1, nr. 2, litra d
RGO finder det uklart, hvad der skal forstås ved ”en længere periode”, og hvem der
i givet fald skal fortolke dette. Rådet foreslår, at det præciseres, at dette skal indgå i
aftalen.
Dansk Fjernvarme, Kredsløb og Innargi bemærker, at der kan være risiko ved
fortolkningen af "over en længere periode" sammenholdt med Aftalens
bestemmelser om geotermiselskabets ret til forsinkelser og udskydelser og
nedbrud, rekommissionering med mere. Den politiske aftales intention er, at
parternes aftale lægges til grund, men skal indeholde bestemte vilkår, herunder
vedrørende de situationer, hvor den geotermiske kapacitet ikke er til stede i en
længere periode. Parterne foreslår på den baggrund en præcisering.
Ørsted bemærker, at bestemmelen ikke giver en tilstrækkelig garanti mod betaling
til investeringer, der ikke modsvarer en leverance.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at bemærkningerne har
bidraget til, at bestemmelsens ordlyd er blevet ændret. Det følger herefter af
bestemmelsen, at det kollektive varmeforsyningsanlæg ikke pålægges
omkostninger til en varmekapacitet, hvis ikke det geotermiske anlæg stiller denne
kapacitet til rådighed for det kollektive varmeforsyningsanlæg i de perioder, der er
Side 12/14
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 64: Orientering om genfremsættelse af lovforslag om ændring af lov om varmeforsyning (Overførsel af CO2-kvoter til statsstøttede CO2-fangstenheder og undtagelse fra prisregulering af opvarmet vand fra geotermiske anlæg)
2651304_0013.png
fastsat i aftalen. Det vil således være op til parterne at fastlægge de perioder, hvor
der ikke stilles varmekapacitet til rådighed.
Forslag om indsættelse af en ny § 20 e, stk. 3
Dansk Fjernvarme, Kredsløb og Innargi henviser til, at efter dansk forvaltningsret
kan en begunstigende forvaltningsakt, som vedrører en længerevarende tilstand,
som udgangspunkt tilbagekaldes med et passende varsel. Det er afgørende for
parterne, at de kan være sikre på, at opvarmet vand fra geotermianlægget er
undtaget i aftalens løbetid på 30 år. Høringsparterne foreslår derfor, at lovudkastet
også kommer til at indeholde en bestemmelse om, at en afgørelse fra
Forsyningstilsynet om, at en aftale opfylder betingelserne for undtagelse fra
varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, er endelig og uigenkaldelig.
RGO finder, at det bør gøres klart, at vilkårene for levering af varme fra geotermi,
som aftales mellem parterne, ikke kan ændres af Forsyningstilsynet i hele
aftaleperioden, medmindre der er tale om brud på aftalevilkårene.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det som udgangspunkt ikke
er hensigtsmæssigt at fastsætte regler, der fraviger den almindelige forvaltningsret.
Ministeriet bemærker, at hovedreglen i dansk forvaltningsret er, at
forvaltningsmyndigheder ikke uden videre kan tilbagekalde sine afgørelser.
Reglerne for, hvornår der kan ske tilbagekaldelse af en afgørelse, er forholdsvis
restriktive og vil komme an på en konkret vurdering.
Til bemærkningerne fra RGO bemærker ministeriet, at Forsyningstilsynet ikke vil
kunne ændre på parternes aftale. Det er aftaleparternes ansvar at sikre, at
betingelserne for en undtagelse fra varmeforsyningslovens prisregulering er opfyldt
i hele aftaleperioden. Forsyningstilsynet vil alene skulle vurdere, om betingelserne
for en undtagelse af opfyldt. Der vil være et krav om en skriftlig tro og love
erklæring fra parterne, som Forsyningstilsynet vil kunne lægge til grund for sin
sagsbehandling. Ministeriet skal i denne forbindelse understrege, at der er skærpet
straffeansvar efter regler i straffeloven, når man afgiver en erklæring på tro og love.
I forhold til evt. ændringer i parternes aftale følger det af den foreslåede § 20 e, stk.
3, at sker der ændringer i uafhængigheden mellem aftaleparterne, eller foretager
aftaleparterne ændringer i aftalen, der vedrører de betingelser, der fremgår af § 20
e, stk. 1, nr. 2, skal det kollektive varmeforsyningsanlæg, som det opvarmede vand
leveres til, indsende ny ansøgning til Forsyningstilsynet, inden ændringerne træder
i kraft. Forsyningstilsynet vil herefter skulle vurdere, om undtagelsen fra § 20, stk.
1, jf. stk. 1, fortsat kan opretholdes.
Side 13/14
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 64: Orientering om genfremsættelse af lovforslag om ændring af lov om varmeforsyning (Overførsel af CO2-kvoter til statsstøttede CO2-fangstenheder og undtagelse fra prisregulering af opvarmet vand fra geotermiske anlæg)
2651304_0014.png
Hvis parternes ændringer til aftalen ikke fortsat lever op til betingelserne for fortsat
at være undtaget fra prisreguleringen, vil konsekvensen være, at leveringen af
vand fra det geotermiske anlæg til det kollektive varmeforsyningsanlæg omfattes af
den almindelige prisregulering og underlægges Forsyningstilsynets
indgrebsbeføjelser.
Det er således muligt for og op til aftaleparterne at sikre undtagelsen fra
prisreguleringen.
Side 14/14