Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 64
Offentligt
2651303_0001.png
LOVNOTAT om lovforslag om ændring af lov om varmeforsyning
(Overførsel af CO2-kvoter til statsstøttede CO2-fangstenheder og
undtagelse fra prisregulering af opvarmet vand fra geotermiske anlæg)
(fremsættelsestidspunkt JAN II)
Center i departementet
Center for Varme, affald og
gas
Team
Varme
Dato
18. januar 2023
J nr.
2022-541
1. Formål og baggrund
Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag (L36), der blev fremsat 5. oktober
2022 umiddelbart forud for valgets udskrivelse. Der er foretaget en enkelt justering
af indholdet forud for genfremsættelsen jf. nedenfor.
Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:
a) Undtagelse af opvarmet vand fra geotermiske anlæg fra varmeforsyningslovens
prisregulering.
b) Overførsel gratis tildelte af CO
2
-kvoter til statsstøttede CO
2
-fangstenheder.
Ad a) Undtagelse af opvarmet vand fra geotermiske anlæg fra
varmeforsyningslovens prisregulering
Med Klimaaftale for energi og industri mv. af 22. juni 2020 (V, LA, K, DF, S, RV, EL,
A og SF) aftalte partierne at se på rammerne for geotermi. Aftalepartierne indgik
den 21. december 2021 ’Opfølgende aftale om en konkret udmøntning af en model
for prisregulering af opvarmet vand fra geotermiske anlæg.’
Lovforslaget indeholder forslag om fra den 10. marts 2023 at indføre en
bestemmelse i varmeforsyningsloven, hvorefter Forsyningstilsynet efter ansøgning
vil skulle undtage levering af opvarmet vand fra et geotermisk anlæg til et kollektivt
varmeforsyningsanlæg fra prisreguleringen i varmeforsyningsloven, når en række
betingelser er opfyldt. Bl.a. skal der foreligge en aftale, som Forsyningstilsynet vil
skulle gennemse, om indeholder betingelserne for en undtagelse. Det foreslås, at
Forsyningstilsynets indgrebsbeføjelser i forhold til priser og betingelser ikke vil finde
anvendelse på levering af det opvarmede vand, der undtages fra prisreguleringen.
Det foreslås endvidere, at omkostninger til køb og nyttiggørelse af det opvarmede
vand fra geotermiske anlæg vil skulle anmeldes af fjernvarmeselskabet årligt til
Forsyningstilsynet. Geotermioperatøren skal også anmelde omkostninger til
levering af geotermisk varme til Forsyningstilsynet, men ved genfremsættelsen er
geotermioperatørens anmeldelsespligt begrænset og skal alene anvendes til brug
for analyser.
/ JELOR
Side 1/3
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 64: Orientering om genfremsættelse af lovforslag om ændring af lov om varmeforsyning (Overførsel af CO2-kvoter til statsstøttede CO2-fangstenheder og undtagelse fra prisregulering af opvarmet vand fra geotermiske anlæg)
Ad b) Overførsel af CO
2
-kvoter til statsstøttede CO
2
-fangstenheder
Med Klimaaftale for energi og industri mv. aftalte partierne endvidere at investere
massivt i løsninger, der kan indfange
CO
2
.
En køreplan for fangst, transport og
lagring af CO₂ af 14. december 2021 fastlægger udmøntningen af den
markedsbaserede pulje på 16 mia. kr. til at indfange, anvende og lagre CO₂.
Det foreslås, at overskydende, dvs. sparede, gratis tildelte CO
2
-kvoter, hvor
overskuddet af CO
2
-kvoter er opstået ved statsligt støttet CO
2
-fangst, -transport, -
lagring og -udnyttelse, skal overføres til den CO
2
-fangstenhed, der har modtaget
støtte til etablering af CO
2
-fangst, -transport, -lagring og -udnyttelse. Dette vil
samtidig sikre, at statsstøttede puljer til CO2-fangst ikke kommer til at være
indirekte statsstøtte til virksomheder ved at nedsætte varmepriserne.
2. Er lovforslaget implementering af politisk aftale eller forlig?
Ad a: Klimaaftale for energi og industri mv. af 22. juni 2020 samt ’Opfølgende aftale
om en konkret udmøntning af en model for prisregulering af opvarmet vand fra
geotermiske anlæg’ af 21. december 2021
Ad b: Klimaaftale for energi og industri mv. af 22. juni 2020 samt En køreplan for
fangst, transport og lagring af CO₂ af 14. december 2021
3. Udmøntningen af lovforslaget
Lovforslaget planlægges fremsat Jan II og forventes at træde i kraft 10. marts 2023.
Ad a) Forsyningstilsynet forventes at fastsætte regler om frister og formkrav for
anmeldelse og om, at anmeldelse skal foretages elektronisk, for så vidt angår
opvarmet vand fra geotermiske anlæg, mens Energistyrelsen kan fastsætte regler
om formkrav for ansøgning, orientering, dokumentation og tro- og loveerklæring
m.v., herunder om, at ansøgning, forelæggelse af aftale og dokumentation skal
foretages elektronisk.
Ad b) Energistyrelsen forventes at tilpasse bekendtgørelse om CO
2
-kvoter tildelt til
varmeproduktion, således at der kan overføres kvoter til CO
2
-fangstenhederne.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser
Ad a) En undtagelsesmulighed for geotermisk varme fra reglerne i
varmeforsyningsloven vurderes ikke at have administrative konsekvenser for
regioner og kommuner samt ikke væsentlige administrative konsekvenser for
staten. Kommunerne er godkendelses- og planlægningsmyndighed efter de
gældende regler i varmeforsyningsloven og pålægges derfor ikke yderligere
opgaver.
Side 2/3
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 64: Orientering om genfremsættelse af lovforslag om ændring af lov om varmeforsyning (Overførsel af CO2-kvoter til statsstøttede CO2-fangstenheder og undtagelse fra prisregulering af opvarmet vand fra geotermiske anlæg)
Den foreslåede indførelse af en mulighed for efter ansøgning at få undtaget
opvarmet vand fra geotermiske anlæg fra prisreguleringen forventes at medføre en
reduktion i administrative konsekvenser/omkostninger for Forsyningstilsynet, da
tilsynet ikke vil skulle føre det sædvanlige tilsyn med, om priser og betingelser på
varme fra det geotermiske anlæg er ulovlige eller urimelige, samt at der kun
indregnes nødvendige omkostninger. Sagsbehandling af ansøgninger om
undtagelse fra regler ventes ikke at ændre på dette, da der forventes et fåtal af
ansøgninger.
Det vil umiddelbart heller ikke have konsekvenser for erhvervslivet. For
erhvervskunder kan lovforslaget dog medføre øgede omkostninger til varme, da en
undtagelse fra prisreguleringen indebærer, at varmeaftagerne ikke vil være sikret
den billigste varme i hele kontraktens løbetid. Der ændres ikke i adgangen til
produktion af geotermisk varme for varmeproducenter. Det ventes, at producenter
af geotermisk varme efter den foreslåede undtagelsesmulighed vil skulle indberette
lidt færre oplysninger om omkostninger til Forsyningstilsynet og derfor have færre
administrative omkostninger end producenter under den gældende prisregulering,
Ad b) Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for regioner,
kommuner og staten. Lovforslaget vurderes heller ikke at have konsekvenser for
erhvervslivet.
5.
Klimamæssige konsekvenser
Muligheden for at undtage geotermisk varme fra prisreguleringen vurderes at
kunne øge incitamentet og dermed fremme udnyttelsen af geotermi. Selvom
geotermi er en vedvarende energikilde, ventes CO
2
-effekterne at være beskedne,
da geotermi har en lang etableringshorisont, og størstedelen af fjernvarmesektoren
forventes at være omstillet til vedvarende energi i 2030. Geotermi ventes i særlig
grad at fortrænge biomasse.
Lovforslaget har i øvrigt til hensigt at bidrage til etablering af en samlet værdikæde
for fangst, transport, lagring og anvendelse, der kan bidrage med CO
2
-reduktioner.
Forslaget har ikke i sig selv direkte klimamæssige gevinster, men hænger sammen
med den statslige pulje til CCUS, som vurderes at kunne bidrage med CO₂-
reduktioner i størrelsesordenen på 0,4 mio. ton i 2025 og 0,9 mio. ton i 2030.
Side 3/3