KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 61: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Udbetaling af støtte og opkrævning af betaling for elektricitet produceret på udbudte havvindmølleparker og implementering af dele af VE II-direktivet)

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 61
Offentligt

UDKAST

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)

KEF Alm.del - Bilag 61

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

(Udbetaling af støtte og opkrævning af betaling for elektricitet produceret

på udbudte havvindmølleparker og implementering af dele af VE II-direk-

tivet)

§1

I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1791 af 2.

september 2021, som ændret ved lov nr. 804 af 7. juni 2022, foretages føl-

gende ændring:

§ 5. stk. 1

indsættes efter nr. 7 som nyt nummer:

8) Omgivelsesenergi: Naturligt forekommende termisk energi og energi

akkumuleret i miljøet med indskrænkede grænser, som kan lagres i den om-

givende luft, med undtagelse af i afgangsluft, eller i overflade- eller spilde-

vand.

Nr. 8 bliver herefter til nr. 9.

§ 5. stk. 1

indsættes efter nr. 9, der bliver til nr. 10, som nyt num-

mer:

11) Støtteordning: Enhver form for instrument, ordning eller mekanisme,

som en EU-medlemsstat eller en gruppe af medlemsstater anvender, og som

fremmer brugen af energi fra vedvarende energikilder (VE) ved enten at

mindske omkostningerne ved denne energi, at øge den pris, den kan sælges

til, eller gennem indførelse af en VE-forpligtelse eller på anden måde at øge

den mængde af denne energiform, der købes, herunder, men ikke begrænset

til, investeringsstøtte, skattefritagelse eller nedsættelse, skatterefusion, støt-

teordninger for VE-forpligtelser, herunder anvendelse af grønne certifikater,

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra ved-

varende energikilder (omarbejdning), EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 61: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Udbetaling af støtte og opkrævning af betaling for elektricitet produceret på udbudte havvindmølleparker og implementering af dele af VE II-direktivet)

UDKAST

og direkte prisstøtte, herunder afregningstariffer og variable eller faste præ-

mieudbetalinger.

§ 5. stk. 1

indsættes efter nr. 10, der bliver til nr. 12, som nyt num-

mer:

13) VE-forpligtelse: En støtteordning, der kræver, at en bestemt andel af

energiproducenternes produktion stammer fra energi fra vedvarende energi-

kilder, at en bestemt andel af energileverandørernes leverancer stammer fra

energi fra vedvarende energikilder, eller at en bestemt andel af energifor-

brugernes forbrug stammer fra energi fra vedvarende energikilder, herunder

ordninger, under hvilke der kan udstedes grønne certifikater til opfyldelse

af sådanne forpligtelser.«

Nr. 11-12 bliver herefter til nr. 14-15.

I § 37, stk. 1, indsættes efter »§ 37 a«: »og § 37 b, stk. 1.«

Efter § 37 a indsættes:

»§ 37 b.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan udbetale støtte til

elektricitet produceret på havvindmølleparker udbudt efter bestemmelserne

i § 23.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan opkræve betaling for

elektricitet produceret på havvindmølleparker udbudt efter bestemmelserne

i § 23.«

Efter kapitel 6 a indsættes:

»Kapitel

6 b

Planer for støttetildeling mv.

§ 56 b.

Klima-, energi- og forsyningsministeren offentliggør årligt en plan

med den forventede støttetildeling for lovbundne finansielle støtteordninger

til fremme af vedvarende energi, og som skal dække som reference mindst

de næste fem år eller, i tilfælde af budgetplanlægningsmæssige begrænsnin-

ger, de næste tre år.

Stk. 2:

Klima-, energi- og forsyningsministeren forpligtes til mindst hver

femte år at vurdere effektiviteten af støtteordninger til elektricitet fra vedva-

rende energikilder og deres vigtigste fordelingsmæssige virkninger for for-

skellige forbrugergrupper og for investeringer.

UDKAST

Stk. 3:

Der ydes ingen støtte til vedvarende energi, der produceres ved af-

faldsforbrænding, hvis forpligtelserne vedrørende særskilt indsamling i Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv om affald (affaldsdirektivet) ikke er

opfyldt.

Stk. 4:

Oprindelsesgarantiers markedsværdi skal tages i betragtning i finan-

sielle støtteordninger for vedvarende energikilder. Klima-, energi-, og for-

syningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.«

§2

Loven træder i kraft 1. juli 2023. Gennemførelsen af bestemmelser fra VE

II-direktivet træder i kraft senest 1. juli 2023.

UDKAST

1. Indledning

Lovforslaget vedrører udbetaling af støtte og opkrævning af betaling for

elektricitet produceret på udbudte havvindmølleparker samt gennemførelse

af støttebestemmelser fra VE II-direktivet.

Det er således formålet med loven, at sikre hjemmel til at der fremadrettet

kan udbetales støtte og opkræves betaling for elektricitet produceret på

fremtidige udbudte havvindmølleparker samt sikre fuld implementering af

VE II-direktivet.

Der er politisk enighed om opstilling af 9 GW havvind efter udbud, inkl.

Energiø Bornholm, inden udgangen af 2030 i medfør af flere politiske afta-

ler, herunder dele af Energiaftale af 29. juni 2018 mellem den daværende

regering (Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance) og So-

cialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Det Radikale

Venstre samt Socialistisk Folkeparti (herefter ”energiaftalen fra 2018”), Kli-

maaftale for energi og industri mv. af 22. juni 2020 mellem den daværende

regering (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale

Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Li-

beral Alliance samt Alternativet (herefter ”klimaaftalen fra 2020”), Klima-

aftale om grøn strøm og varme af 25. juni 2022 mellem samme partier samt

Kristendemokraterne, og dertil Finanslovsaftalen for 2022 samt den davæ-

rende regerings (Socialdemokratiet) udspil Danmark kan mere II fra april

2022 (herefter ”klimaaftalen fra 2022”).

Det har tidligere været praksis, at der efter hver enkelt udbud af en havvind-

møllepark er blevet tilvejebragt en hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 1791 af

2. september 2021 om fremme af vedvarende energi (herefter benævnt VE-

loven), som giver mulighed for at udbetale støtte til konkrete parker jf. VE-

lovens § 37, stk. 1. VE-lovens § 37 indeholder således det konkrete pristil-

læg til de enkelte parker.

Ved udbuddet af Thor Havvindmøllepark blev der for første gang udbudt en

CfD-støttemodel, hvor der også er mulighed for, at producenten skal betale

tillæg til staten, hvis referenceprisen pr. produceret kilowatt-time bliver hø-

jere end den aftalte pris. VE-loven giver hverken mulighed for at udbetale

støtte eller for at opkræve betaling for elektricitet produceret på havvind-

mølleparker, der udbydes efter udbuddet af Thor Havvindmøllepark.

UDKAST

Det foreslås derfor med lovforslaget, at tilvejebringe en generel hjemmel i

VE-loven til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan udbetale støtte

og opkræve betaling for elektricitet produceret på fremtidige udbudte hav-

vindmølleparker.

Modellerne for udbetaling af støtte og opkrævning af betaling for elektricitet

produceret på havvindmølleparker vil, som det hidtil har været gældende for

udbetaling af støtte og opkrævning af betaling for elektricitet produceret på

havvindmøller, skulle aftales ved et flertal i Folketinget forinden, at det vil

kunne implementeres i de konkrete udbudsmaterialer. Forslaget vil således

ikke ændre på, at beslutningen om støtte og betaling til etablering af havvind

efter udbud er forankret i Folketinget, men vil give mulighed for, at den

politiske aftale herom efterfølgende vil kunne implementeres direkte i ud-

budsmaterialet.

Yderligere foreslås det, at gennemføre og muliggøre gennemførelse af støt-

tebestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2018/2001/EU af

11. december 2018 om fremme af anvendelsen af vedvarende energikilder

(omarbejdning), herefter benævnt VE II-direktivet, der ikke blev gennem-

ført i dansk ret inden den 30. juni 2021. Lovforslaget indebærer, at flere

artikler vedrørende begrebsdefinitioner samt støtteordninger i VE II-direk-

tivet implementeres i dansk ret. Herunder en forpligtelse for klima, - energi

og forsyningsministeren til årligt at offentliggøre en langsigtet plan med for-

ventede støttetildeling, samt hvert femte år foretage en vurdering af effekti-

viteten af støtteordninger til elektricitet fra vedvarende energikilder.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Hjemmel til udbetaling af støtte og opkrævning af betaling for elek-

tricitet produceret på udbudte havvindmølleparker

2.1.1. Gældende ret

Det fremgår nærmere af VE-lovens § 23, stk. 1, at der ved udbud gives til-

ladelse til udnyttelse af energi fra vedvarende energikilder på havet, jf. VE-

lovens § 22.

VE-loven indeholder bl.a. regler om pristillæg for elektricitet produceret på

anlæg, som anvender vedvarende energikilder.

Det fremgår af § 37 i VE-loven, at pristillæg kan gives til elektricitet produ-

ceret på havvindmølleparker, som er udbudt efter bestemmelserne i VE-lo-

vens § 23, jf. dog§ 37 a. Dertil indeholder VE-lovens § 37, stk. 2, en liste

over havvindmølleparker, som kan modtage støtte og det konkrete pristil-

UDKAST

læg. Udbetaling af støtte til udbudte havvindmølleparker forudsætter såle-

des i dag, at der er blevet etableret en hjemmel hertil for den konkrete hav-

vindmøllepark.

Det fremgår af VE-lovens § 37 a, stk. 2, at der kan udbetales støtte og op-

kræves betaling for elektricitet produceret på Thor Havvindmøllepark.

Klima-, energi- og forsyningsministeren har dermed ikke hjemmel til at ud-

betale støtte eller opkræve betaling for elektricitet produceret på kommende

udbudte havvindmølleparker.

2.1.2. Klima-, energi- og forsyningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Udbudte havvindmølleparker har historisk set fået udbetalt støtte for den

producerede elektricitet. VE-loven indeholder bestemmelser om pristillæg

og udbetaling for elektricitet produceret på anlæg, som anvender vedva-

rende energikilder.

Med regeringens ambition om, at Danmark skal være nettoeksportør af grøn

energi i 2030, skal den danske udbygning af vedvarende energi accelereres.

Samtidig skal markedets innovative kompetencer aktiveres til fordel for at

fastholde en høj forsyningssikkerhed i en fremtid, hvor energiforsyningen

er afhængig af vedvarende energikilder. For at kunne imødekomme dette,

er det derfor nødvendigt at tilvejebringe en ny hjemmel, således at det bliver

muligt at udbetale og opkræve betaling for elektricitet produceret på kom-

mende udbudte havvindmølleparker, herunder for de kommende havvind-

mølleparker opsat ved Energiø Bornholm samt Energiø Nordsøen. Det er et

vilkår bag Aftale om Finanslov for 2022, at 1 GW, som skal opstilles inden

udgangen af 2030, ikke må belaste statens finanser negativt set over projekt-

perioden. Dertil er det et vilkår for havvindmølleparker aftalt med Klimaaf-

talen af juni 2022, at 4 GW skal opstilles inden udgangen af 2030 uden at

belaste statens finanser negativt.

Da der henset til de politiske aftaler forventes en udbygning af mere end 9

GW havvind frem mod 2030, finder Klima-, Energi- og Forsyningsministe-

riet det hensigtsmæssigt, at den fremtidige regulering udformes på en måde,

så der ikke fremadrettet forudsættes tilvejebringelse af hjemler til de enkelte

havvindmølleparker.

Med lovforslaget foreslås det derfor at tilvejebringe en generel hjemmel for

både udbetaling af støtte og opkrævning af betaling for elektricitet produce-

ret på kommende udbudte havvindmølleparker, hvor de konkrete modeller

vil skulle fastsættes i udbudsmaterialerne. De konkrete modeller vil fortsat

UDKAST

skulle være aftalt af et flertal i Folketinget, forinden de kan implementeres i

de konkrete udbudsmaterialer.

Ved udbuddet af Thor Havvindmøllepark blev der for første gang udbudt en

CfD-støttemodel. Med støttemodellen for Thor Havvindmøllepark blev ud-

buddets vindende tilbudsgiver tildelt et variabelt støttetillæg pr. produceret

kilowatttime beregnet på baggrund af forskellen mellem den tilbudte aftale-

pris og en såkaldt referencepris. Referenceprisen er fast for en 12-måneders

periode og beregnes som det simple gennemsnit af elpriserne i det foregå-

ende kalenderår. Er referenceprisen lavere end den aftalte pris, modtager

producenten produktionsstøtte. Bliver referenceprisen omvendt højere end

den aftalte pris, skal producenten betale tillæg til staten. Støtteniveauet re-

guleres hvert år for at følge den gennemsnitlige udvikling i markedsprisen

for el. Det skal bevare producentens tilskyndelse til at producere, selv når

prisen på elektricitet er høj og på den måde sikre, at der bliver produceret

elektricitet på en måde, der svarer til markedets behov. Samtidig er produ-

centen beskyttet mod risikoen for en lav gennemsnitlig markedspris for

elektricitet. Dertil begrænses statens udgifter til støtte, og der gives mulig-

hed for indtjening til staten, hvis elprisen bliver højere end det forventes på

udbudstidspunktet. Det er forventningen, at støtten vil tildeles mere hen-

sigtsmæssigt med den nye model.

På baggrund af ovenstående beskrevet CfD-model blev der i forbindelse

med udbuddet af Thor havvindmøllepark blev der ud over en hjemmel til at

kunne udbetale støtte også indført en hjemmel til at opkræve betaling for

elektricitet produceret på den udbudte havvindmøllepark, jf. VE-lovens §

37 a, stk. 2. VE-loven giver hverken mulighed for at udbetale støtte eller

for at opkræve betaling for elektricitet produceret på havvindmølleparker,

der udbydes efter udbuddet af Thor Havvindmøllepark.

Det foreslås derfor med lovforslaget, at tilvejebringe en generel hjemmel i

VE-loven til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan udbetale støtte

og opkræve betaling for elektricitet produceret på fremtidige udbudte hav-

vindmølleparker.

De endelige udbudsbetingelser og kontraktvilkår vil fremgå af det udbuds-

materiale, som offentliggøres samtidig med udbuddet. I medfør af VE-lo-

vens § 70 kan klima-, energi- og forsyningsministeren uddelegere sine kom-

petencer til Energistyrelsen. Det er fastsat i § 3, nr. 4 i bekendtgørelse nr.

1366 af 28. september 2022, at Energistyrelsen udøver beføjelser i henhold

til VE-loven på vegne af ministeren. Energistyrelsen har således beføjelser

til bl.a. afholdelse af udbud, herunder evaluering af indkomne tilbud samt

UDKAST

til indgåelse af kontrakter med de vindende tilbudsgivere. Energistyrelsen

har desuden hjemmel til at administrere indgåede kontrakter, herunder ud-

betaling af støtte og opkrævning af betaling.

I og med at lovforslaget vil give mulighed for udbetaling af støtte, såfremt

det er aftalt af et flertal i Folketinget, kan der indgås udbudskontrakter på

baggrund af lovforslaget, som indeholder statsstøtte. Disse vil skulle be-

handles efter de til enhver tid gældende EU-regler om statsstøtte, og vil

skulle anmeldes til Europa-Kommissionen, medmindre støtten er omfattet

af Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014

om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold

til traktatens artikel 107 og 108 (herefter gruppefritagelsesforordningen) el-

ler evt. forordninger som måtte erstatte denne. Der vil således ikke kunne

tildeles støtte til havvindmølleparker, før en sådan ordning er godkendt af

Europa-Kommissionen, medmindre støtten er omfattet af gruppefritagelses-

forordningen.

2.2 Gennemførelse af støttebestemmelser fra VE II-direktivet

2.2.1 Gældende ret

VE II-direktivet, som havde implementeringsfrist den 30. juni 2021, om-

handler blandt andet fælles EU-regler om støtteordninger.

Der er på nuværende tidspunkt ikke regler i dansk ret, som gennemfører de

direktivbestemmelser som foreslås gennemført ved dette lovforslag. Be-

stemmelserne blev ikke implementeret ved lov eller bekendtgørelser inden

30. juni 2022, da Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderede, at

direktivbestemmelserne rettede sig mod medlemsstaterne, og skulle efterle-

ves i de enkelte støtte- og udbudsbetingelser, samt at der ikke var behov for

gennemførelse i danske retsregler. Danmark har på baggrund af kommuni-

kation med Europa-Kommissionen fundet anledning til at gennemføre be-

stemmelserne (se afsnit 2.2.2 for uddybning).

Gennemførelsen vedrører nedenstående direktivbestemmelser.

VE II direktivets artikel 3, stk. 3, 2. pkt. indeholder et forbud mod, at yde

støtte til vedvarende energi, der produceres ved affaldsforbrænding, hvis

forpligtelserne vedrørende særskilt indsamling fastsat i affaldsdirektivet (di-

rektiv 2008/98/EF) ikke er opfyldt.

Artikel 6 omhandler den finansielle støttes stabilitet. Det følger af artikel 6,

stk. 3, at medlemsstaterne offentliggør en langsigtet plan, der forudser den

UDKAST

forventede støttetildeling, og som skal dække som reference mindst de næ-

ste fem år eller, i tilfælde af budgetplanlægningsmæssige begrænsninger, de

næste tre år, herunder den vejledende tidsplan, hyppigheden af udbudspro-

cedurer, hvis det er hensigtsmæssigt, den forventede kapacitet og det for-

ventede budget eller den maksimale støtte pr. enhed, der forventes at blive

tildelt, samt de forventede støtteberettigede teknologier, hvis det er relevant,

samt at denne plan ajourføres én gang om året, eller når det er nødvendigt

for at afspejle den seneste markedsudvikling eller den forventede støttetil-

deling.

Det følger af artikel 6, stk. 4, at medlemsstaterne minimum hver femte år

vurderer effektiviteten af deres støtteordninger til elektricitet fra vedvarende

energikilder og deres vigtigste fordelingsmæssige virkninger for forskellige

forbrugergrupper og for investeringer. I vurderingen skal der tages hensyn

til de virkninger, som mulige ændringer af støtteordningerne kan have. Den

vejledende langsigtede planlægning om afgørelserne om støtte og udform-

ning af ny støtte skal tage hensyn til resultaterne af denne vurdering. Med-

lemsstaterne medtager denne vurdering i de relevante ajourføringer af deres

integrerede nationale energi- og klimaplaner og statusrapporter i overens-

stemmelse med forordning (EU) 2018/1999.

Det følger af artikel 19, stk. 2, tredje og fjerde afsnit, at medlemsstaterne

skal sikre, at når en producent modtager finansiel støtte fra en støtteordning,

tages oprindelsesgarantiens markedsværdi for samme produktion i betragt-

ning på passende vis i den relevante støtteordning. Af direktivbestemmelsen

følger det, at det formodes, at oprindelsesgarantiens markedsværdi er blevet

taget i betragtning på passende vis i ethvert af følgende tilfælde: a) hvor

finansiel støtte ydes via en udbudsprocedure eller et omsætteligt grønt cer-

tificeringssystem, b) hvor oprindelsesgarantiernes markedsværdi tages ad-

ministrativt i betragtning i niveauet af finansiel støtte, eller c) hvor oprin-

delsesgarantierne ikke udstedes direkte til producenten, men til en leveran-

dør eller forbruger, der køber energien fra vedvarende energikilder enten i

et konkurrencepræget miljø eller i en langsigtet VE-elkøbsaftale.

For at tage oprindelsesgarantiens markedsværdi i betragtning kan medlems-

staterne bl.a. beslutte at udstede en oprindelsesgaranti til producenten og

straks annullere den.

2.2.2 Klima, - Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Danmark skal implementere direktivets bestemmelser om støtteordninger i

VE-direktivet i dansk ret.

UDKAST

Bestemmelserne blev ikke implementeret ved lov eller bekendtgørelser in-

den 30. juni 2022, da Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderede,

at direktivbestemmelserne var myndighedsforpligtelser for medlemsstaten,

og at der ikke var behov for gennemførelse i danske retsregler.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderede ved implementering af

VE II-direktivet, jf. forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedva-

rende energi, biobrændstofloven, lov om naturgasforsyning og forskellige

andre love fremsat den 27. januar 2021, at kravet om at tage markedsvær-

dien af oprindelsesgarantierne i betragtning i støtteordninger var rettet mod

medlemsstaterne, og ville fremadrettet i udformningen af nye støtteordnin-

ger sikre, at markedsværdien af oprindelsesgarantier tages i betragtning i

overensstemmelse med direktivet. Det blev derfor vurderet, at der ikke var

behov for regulering herom i lov eller bekendtgørelse.

Disse ovenstående vurderinger er revideret, og Klima-, Energi- og Forsy-

ningsministeriet vurderer nu, at det er nødvendigt at implementere direktiv-

bestemmelserne i danske retsregler. Den nye vurdering er foretaget på bag-

grund af en begrundet udtalelse fra Europa-Kommissionen, som Danmark

modtog den 29. september 2022.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at implementeringen af

direktivbestemmelserne vil bidrage til transparens og ensartethed ved såvel

nye støtteordninger som ved revidering af eksisterende støtteordninger.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet foreslår, at bestemmelsen i arti-

kel 3, stk. 3, 2. pkt., der foreskriver, at der ikke ydes støtte til vedvarende

energi, der produceres ved affaldsforbrænding, hvis forpligtelserne vedrø-

rende særskilt indsamling i affaldsdirektivet (Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2008/98/EF om affald – senest ændret ved Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv (EU) 2018/851 af 30. maj 2018 om ændring af di-

rektiv 2008/98/EF om affald) ikke er opfyldt, gennemføres ved indsættelse

af bestemmelse herom i loven. Her bemærker Klima-, Energi- og Forsy-

ningsministeriet, at bestemmelsens henvisning til særskilt indsamling i be-

stemmelsen henviser til artikel 22 i affaldsdirektivet, hvor det bl.a. frem-

går, at der skal ske særskilt indsamling af bioaffald med henblik på kom-

postering og bioforgasning af bioaffald samt artikel 10, stk. 4, hvor det

fremgår, at affald, som er indsamlet særskilt for at blive forberedt med

henblik på genbrug eller genanvendt i henhold til artikel 11, stk. 1, og arti-

kel 22, ikke forbrændes, dog med undtagelse af affald hidrørende fra efter-

følgende behandlinger af det særskilte indsamlede affald, for hvilket for-

brænding giver det bedste miljømæssige resultat.

UDKAST

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker dog, at der på nuvæ-

rende tidspunkt ikke er finansielle støtteordninger, hvor der ydes finansiel

støtte i strid med artikel 3, stk. 3, andet punktum. Det bemærkes derud-

over, at affaldsrammedirektivets krav til særskilt indsamling allerede er

implementeret i dansk lovgivning.

Artikel 6 omhandler den finansielle støttes stabilitet. Bestemmelsen har til

formål, at sikre at støtteordninger til vedvarende energi er forudsigelige og

stabile, samt at undgå hyppige ændringer eller ændringer med tilbagevir-

kende kraft. Artikel 6, stk. 3 indebærer en konkret forpligtelse til at offent-

liggøre en langsigtet plan, der forudser den forventede støttetildeling, og

som skal dække som reference som minimum de næste fem år eller, i til-

fælde af budgetplanlægningsmæssige begrænsninger, de næste tre år, her-

under den vejledende tidsplan, hyppigheden af udbudsprocedurer, hvis det

er hensigtsmæssigt, den forventede kapacitet og det forventede budget eller

den maksimale støtte pr. enhed, der forventes at blive tildelt, samt de for-

ventede støtteberettigede teknologier, hvis det er relevant. Planen berører

ikke Danmarks mulighed for at træffe afgørelse om budgetbevillinger i de

år, planen vedrører.

På nuværende tidspunkt offentliggør Danmark ikke en sådan plan. Danmark

offentliggør dog årligt den finansielle støttetildeling i finansloven, som er

det juridiske grundlag for disponeringen af indtægter og udgifter i staten i

det kommende finansår. I finansloven beskrives tildeling i indeværende år,

det kommende budgetår, samt 3 år frem.

I medfør af VE-lovens § 70 kan klima-, energi- og forsyningsministeren ud-

delegere sine kompetencer til Energistyrelsen. Det er fastsat i § 3, nr. 4 i

bekendtgørelse nr. 2573 af 22. december 2021, at Energistyrelsen udøver

beføjelser i henhold til VE-loven på vegne af ministeren.

Med henblik på at indføre en passende national foranstaltning og formod-

ningsregel for indregning af oprindelsesgarantiers markedsværdi i støtteud-

møntning, foreslås yderligere, at kravet i artikel 19, stk. 2, tredje og fjerde

afsnit, om, at når en producent modtager finansiel støtte fra en støtteordning,

tages oprindelsesgarantiens markedsværdi for samme produktion i betragt-

ning på passende vis i den relevante støtteordning, skrives ind i dansk ret.

Klima- Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at ministeren bør fast-

sætte de nærmere regler herom.

3. Konsekvenser for FN’s verdensmål

Lovforslaget vurderes ikke i sig selv at have positive eller negative konse-

kvenser for FN’s verdensmål.

UDKAST

Lovforslaget vil ikke i sig selv medføre igangsættelse af konkrete initiativer

med det formål at reducere Danmarks udledninger af drivhusgasser, da lov-

forslaget udelukkende vil give mulighed for udbetaling af støtte og opkræv-

ning af betaling for elektricitet produceret fra kommende udbudte havvind-

mølleparker samt gennemfører generelle støttebestemmelser fra VE II-di-

rektivet.

Lovforslaget kan bidrage til at fremme vedvarende energi på havet ved at

muliggøre udbetaling af støtte og opkrævning af betaling for elektricitet pro-

duceret fra havvindmølleparkerne som skal i udbud, til opfyldelsen af flere

politiske aftaler om udbygning af vedvarende energi på havet.

Lovforslaget kan dermed understøtte Danmarks grønne omstilling, vejen

mod 70 pct. reduktion af drivhusgasudledninger i 2030, klimalovens mål om

klimaneutralitet i senest 2050 og regeringens mål om klimaneutralitet i

2045.

Lovforslaget kan derfor have indirekte positive konsekvenser for opnåelse

af FN’s verdensmål, herunder verdensmål 7 om

bæredygtig energi

og ver-

densmål 13 om

klimaindsats.

Lovforslaget vurderes tillige at understøtte

delmål 13.2 om at

tiltag mod klimaforandringer skal integreres i nationale

politikker, strategier og planlægning,

da lovforslaget er medvirkende til at

danne rammerne for Danmarks udvikling mod et klimaneutralt samfund.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget vil ikke i sig selv have økonomiske konsekvenser eller imple-

menteringskonsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget vurderes både indirekte at kunne medføre udgifter og indtæg-

ter for staten, alt efter hvilke modeller, der fremadrettet vælges for de kom-

mende havvindmølleparker. Omfanget af økonomiske konsekvenser for det

offentlige vil afhænge af, hvilke konkrete modeller for de enkelte udbud,

der besluttes af Folketinget. Både udbetaling af støtte og opkrævning af be-

taling fra koncessionshavere afhænger af den langsigtede udvikling i elpri-

sen og den aftalte pris i henhold til det vindende tilbud.

Det var dog et vilkår bag Klimaaftalen fra 2022, at minimum fire GW af de

kommende havvindmølleparker, som skal opstilles inden udgangen af 2030,

ikke må belaste statens finanser negativt i deres levetid.

UDKAST

Lovforslagets indførelse af VE II-direktivets støttebestemmelser vurderes

dog at medføre en mindre udgiftsstigning for det offentlige, da Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriet forpligtes til årligt at offentliggøre en plan

for budgetterede støttetildelinger. Det forventes dog, at stigningen er be-

grænset, og den forventes at kunne afholdes inden for Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriets nuværende ramme. Ministeriet udarbejder i forvejen

støttefremskrivninger til brug for den årlige finanslov samt administration

af støtteordninger. Lovforslaget øvrige dele omkring gennemførelse af ge-

nerelle bestemmelser fra VE II-direktivet vurderes ikke at ville medføre

konsekvenser for det offentlige, da ændringerne først og fremmest bunder i

juridisk korrekt implementering af EU-ret.

Principperne for digitaliseringsklar lovgivning er ikke relevante for lov-

forslaget.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vil ikke i sig selv have økonomiske og administrative konse-

kvenser for erhvervslivet.

De indirekte økonomiske konsekvenser for erhvervslivet i forbindelse med

forslaget om indførelse af hjemmel til at udbetale støtte og opkræve betaling

for elektricitet produceret på de kommende udbudte havvindmølleparker,

forventes samlet at være positive. Således forventes en sidegevinst ved etab-

leringen af de kommende havvindmølleparker i form af jobskabelse i Dan-

mark, bl.a. fordi anlægsværdien og investeringen per havvindmøllepark for-

ventes at være ca.16 mia. kr. Hertil kommer Energiø Bornholm, som med

sine 3 GW forventes at have en anlægsværdi på omkring 45 mia. kr.

Det bemærkes, at det er valgfrit for tilbudsgiverne at afgive tilbud.

Der vurderes ikke at være væsentlige administrative omstillingsomkostnin-

ger eller løbende efterlevelsesomkostninger i forbindelse med lovforslaget.

Det bemærkes dertil, at det er frivilligt at afgive tilbud, hvorfor koncessi-

onshaverne har accepteret vilkårene for evt. opkrævning af betaling til sta-

ten.

Lovforslaget del omkring gennemførelse af generelle bestemmelser fra VE

II-direktivet vurderes ikke at ville medføre konsekvenser for erhvervslivet,

da ændringerne først og fremmest bunder i juridisk korrekt implementering

af EU-ret.

UDKAST

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at ville medføre administrative konsekvenser for

borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vil ikke i sig selv have klimamæssige konsekvenser.

Lovforslaget tilvejebringer en generel hjemmel til udbetaling af støtte og

opkrævning af betaling for elektricitet produceret på de kommende havvind-

mølleparker.

Lovforslaget bidrager indirekte til en øget anvendelse af havvind til energi-

produktion, der vil reducere udledningen af drivhusgasser, idet den klima-

neutrale energiproduktion fra anvendelse af havvindmøllerne vil kunne for-

trænge fossile energiformer som naturgas, kul og olie. Dette vil også mulig-

gøre en grøn elektrificering i andre sektorer, der hermed også bidrager med

drivhusgasreduktioner.

Lovforslaget del omkring gennemførelse af generelle bestemmelser fra VE

II-direktivet vurderes ikke at ville medføre klimamæssige konsekvenser, da

ændringerne først og fremmest bunder i juridisk korrekt implementering af

EU-ret.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vil ikke i sig selv have positive eller negative miljø- og natur-

mæssige konsekvenser.

I forbindelse med opstilling af havvindmøller foretages der miljøkonse-

kvensvurderinger efter gældende klima- og miljøretlige regler vil sikre, at

havvindmølleparker bliver bedst muligt tilpasset omgivelserne, og at miljøet

ikke påvirkes unødvendigt.

Lovforslagets del omkring gennemførelse af generelle bestemmelser fra VE

II-direktivet vurderes ikke at ville medføre miljø- og naturmæssige konse-

kvenser, da ændringerne først og fremmest bunder i juridisk korrekt imple-

mentering af EU-ret.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget tilvejebringer bl.a. hjemmel til, at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren vil kunne betale støtte til elektricitet produceret på kom-

mende udbudte havvindmølleparker. En sådan støtte vil udgøre statsstøtte i

henhold til artikel 107, stk. 1 i traktaten, og vil skulle behandles efter de til

UDKAST

enhver tid gældende EU-regler om statsstøtte, herunder anmeldes til og god-

kendes af Europa-Kommissionen efter retningslinjerne for statsstøtte til

klima, miljøbeskyttelse og energi 2022, medmindre den er omfattet af Eu-

ropa-Kommissionens generelle gruppefritagelsesforordning. Afholdelse af

udbud, kontrakt med de vindende tilbudsgivere og udbetaling af støtte m.v.

vil skulle overholde EU-regler om statsstøtte og de betingelser, som vil følge

af Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelse eller af gruppefritagelses-

forordningen. Der tages således bl.a. forbehold for, at Europa-Kommissio-

nen i en evt. statsstøttegodkendelse kan stille vilkår i forhold til indretning

af støttemodellen og udbudsbetingelserne. Tildeling af støtte vil først kunne

gennemføres, når og i det omfang Europa-Kommissionens statsstøttegod-

kendelse foreligger, hvis støtten skal anmeldes til og godkendes af Europa-

Kommissionen.

Lovforslaget gennemfører eller muliggør gennemførelse af dele af VE II-

direktivets artikel 2 om definitioner, artikel 3, stk. 3, andet punktum om

støtte til VE-produceret ved affaldsforbrænding, artikel 6 om den finansielle

støttes stabilitet og artikel 19, stk. 2, tredje og fjerde afsnit, om at tage op-

rindelsesgarantiens markedsværdi i betragtning på passende vis i de rele-

vante støtteordninger i dansk ret.

VE II-direktivet skulle være gennemført i national lovgivning senest den 30.

juni 2021 og afløste VE I-direktivet.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer ikke, at de foreslåede be-

stemmelser er erhvervsrettet med den virkning, at reglerne om erhvervsrettet

EU-regulering skal iagttages, da lovforslaget vedrører forpligtelser til myn-

digheder som støttegiver.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. januar 2023 til den 20.

februar 2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisati-

oner m.v.:

Advokatrådet – Advokatsamfundet, Akademikerne, Akademisk Arkitekt-

forening, Aktiveenergiforbrugere, Affald Plus, AffaldVarme Aarhus, Alu-

minium Danmark, Ankenævnet på Energiområdet, Andel, Antenneforenin-

gen Vejen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, ARI (Af-

fald- og ressourceindustrien under DI), Asfaltindustrien, BAT-kartellet,

Better Energy, Billund Vand A/S, Biobrændselsforeningen, Biofos A/S,

Blik- og Rørarbejderforbundet, Borger, Brancheforeningen Dansk Luftfart,

Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Hus-

standsvindmøller, Brancheforeningen for Skov, Have og Park-Forretninger,

UDKAST

Brancheforeningen for Små- og Mellemstore Vindmøller, Brintbranchen,

Brunata, Bryggeriforeningen, Bornholms Energi og Forsyning (BEOF),

Bopa Law, Business Danmark, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-

kartellet), Byggecentrum, Bygningssagkyndige & Energikonsulenter, Bæ-

rebro A/S, Byggeskadefonden, C4 – Carbon Capture Cluster Copenhagen,

Crossbridge Energy Fredericia, Center for Electric Power and Energy

(DTU), CEPOS, Cerius, Cevea, Center for Electric Power and Energy

(DTU), CTR, CO-industri, Concito, COWI, Copenhagen Infrastructure

Partners, Copenhagen Merchants, ADB(Association Dansk Biobrændsel),

DAKOFA, Dana Petroleum

DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), DANICA RE-

SOURCES APS, Danske halmleverandører, Danmarks Almene Boliger

(BL), Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Frie Autocampere, Danmarks

Jordbrugsforskning, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfrednings-

forening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit, Danmarks

Vindmølleforening, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danoil Explo-

ration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA),

Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Danske Bygningscenter, Dansk Center for

Lys, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv,

Dansk Facilities Management (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri,

Dansk Gas Forening, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Industri,

Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Metal,

Dansk Methanolforening, Dansk Miljøteknologi, Dansk Ornitologisk For-

ening , Dansk Producentansvarssystem, Dansk Retursystem A/S, Dansk

Shell A/S, Dansk Skovforening, Dansk Solcelleforening, Dansk Solkraft,

Dansk Standard, Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Transport og Logi-

stik (DLTL), Dansk Varefakta Nævn, Danske Advokater, Danske Annon-

cører og Markedsførere, Danske Arkitektvirksomheder DANSKE ARK,

Danske Commodities A/S, Danske Energiforbrugere (DENFO), Danske

Havne , Danske Maritime, Danske Mediedistributører, Danske Regioner,

Danske Tegl, Danske Udlejere, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsfor-

ening), DANVAK, Datatilsynet, DCC Energi Naturgas, De frie Energisel-

skaber, DELTA Dansk Elektronik, DENFO, Danske Energiforbrugere, Rå-

det for grøn omstilling, DI, DKCPC, Dommerfuldmægtigforeningen, Driv-

kraft Danmark, DTU – Institut for Vindenergi, DTU – Myndighedsbetje-

ning, EA Energianalyse, E.ON Danmark A/S, EmballageIndustrien, Energi

Danmark, Energi Fyn, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energi-

net, Energisammenslutningen, Energi- og Bygningsrådgivning A/S

(EBAS), Energycluster, Energisystemer ApS, Energitjenesten, Enyday,

Equinor, Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES-DAA), EUROPEAN

GREEN CITIES, European Energy, Eurowind Energy A/S, Evida, Everfuel,

UDKAST

EWE Energie AG, Fagligt Fælles Forbund (3F), FDO, FH - Fagbevægelsens

Hovedorganisation, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finansrådet, Real-

kreditforeningen og Realkreditrådet - FinansDanmark, Fjernvarme Fyn,

Fonden Kraka, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske El-bilister (FDEL),

Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af fabrikanter og im-

portører af elektriske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af fabrikan-

ter og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA), Foreningen

Biogasbranchen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen

Danske Kraftvarmeværker, Foreningen for Platformsøkonomi i Danmark

(FPD), Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Slutbrugere af Energi,

Fors A/S, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Forsynings-

tilsynet, Fredericia Spildevand A/S, Frederiksberg Forsyning, Frie Funktio-

nærer, FSE, FSR Danske revisorer, GAFSAM, Gaz-system, GRAKOM,

Greenpeace, GreenTech Advisor, Gentofte og Gladsaxe Fjernvarme, Green

Power Denmark , GTS (Godkendt Teknologisk service), Havarikommissi-

onen for Offshore Olie- og Gasaktiviteter, Havarikommissionen, Hess Den-

mark ApS, HK-Kommunal, HK-Privat, HOFOR A/S, HOFOR Fjernkøling

A/S, HOFOR Vind A/S, HOFOR el og varme , HORESTA, SMV Danmark,

H2 Energy Esbjerg, Hulgaard advokater, IBIS, Ingeniørforeningen i Dan-

mark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, Ineos

Danmark, Investering Danmark, IT-Branchen , Justitia, Kjærgaard A/S, Kli-

maEnergi A/S, Kommunernes Landsforening, Kooperationen (Den Koope-

rative arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark), Kraka, Kræftens

Bekæmpelse, Københavns Kulturcenter, Københavns Universitet, Land-

brug & Fødevarer, Landsbyggefonden, Landsforeningen af Solcelleejere,

Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen Naboer til

Kæmpevindmøller, Landsforeningen Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede,

LCA Center, Lederne Søfart, Ledernes Hovedorganisation, Lokale Penge-

institutter, Lundsby Biogas, MOE Rådgivende ingeniører, Mellemfolkeligt

Samvirke, Metalemballagegruppen, Middelgrundens Vindmøllelaug, Mine-

ralolie Brancheforeningen, Mærsk Drilling, Maabjerg Energy Center –

MEC, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Nationalt Center

for Miljø og Energi, NEAS Energy A/S, NGF Nature Energy, N1 A/S, Net-

Varme, Niras, NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for Vedva-

rende Energi, Nordisk Energirådgivning ApS, Noreco, Norlys, NRGi Re-

newables A/S, Nærbutikkernes landsforening, Nævnenes Hus, Olie Gas

Danmark, Otto Kjær, Oxfam IBIS, Partnerskabet for Bølgekraft, Planenergi,

Plan og Projekt, Plesner Advokatpartnerselskab, Plastindustrien, Procesin-

dustrien, Radius Elnet A/S, Rambøll, Rejsearbejdere.dk, Rejsearrangører i

Danmark, Ren Energi Oplysning (REO), Regstrup Natur og miljøforening,

UDKAST

Restaurationsbranchen.dk, Rådet for Bæredygtig Trafik, SEAS-NVE, SE-

GES, Serviceforbundet, Siemens Gamesa, SKAD - Autoskade- og Køretøjs-

opbyggerbranchen i Danmark, SMVdanmark, Solar Lightning Consultants

ApS, Solaropti, Spirit Energy, Spyker Energy ApS, SRF Skattefaglig For-

ening, Statens ByggeforskningsInstitut, Syd Energi (SE), Synergi, Substain,

TEKNIQ Arbejdsgiverne, Teknologisk Institut, Total S.A., T-REGS, TRE-

FOR/EWII, Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S, Vedvarende

Energi, Vejle Spildevand, VELTEK – VVS- og El-Tekniske Leverandørers

Brancheforening, Verdens Skove, VEKS, VELTEK, Verdo Randers, Vest-

forbrænding, Vestas Wind systems A/S, Vindenergi Danmark, Vin og Spi-

ritus Organisationen i Danmark, Vindmølleindustrien, VisitDenmark, Nep-

tune Energy Denmark ApS, Wind Denmark, Wind Estate A/S, Wintershall

Nordszee B.V., WWF Verdensnaturfonden, Ældre Sagen, Økologisk

Landsforening, Ørsted, Aalborg Portland A/S, Aalborg Energikoncern, Aal-

borg Universitet, Aarhus Universitet og 92-Gruppen.

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Lovforslaget har ikke i sig selv posi- Lovforslaget har ikke i sig selv nega-

konsekvenser for tive økonomiske konsekvenser for tive økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner stat, kommuner og regioner.

stat, kommuner og regioner.

og regioner

De økonomiske konsekvenser afhæn- De økonomiske konsekvenser af-

ger af konkrete politiske aftaler om hænger af konkrete politiske aftaler

støtte- eller betalingsmodeller for de om støtte- eller betalingsmodeller for

konkrete udbud af havvindmøllepar- de konkrete udbud af havvindmølle-

ker.

parker.

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Ingen

Økonomiske

Lovforslaget har indirekte positive Ingen

konsekvenser for økonomiske konsekvenser for er-

erhvervslivet

hvervslivet.

UDKAST

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Lovforslaget har indirekte positive Ingen

klimamæssige konsekvenser.

Opstilling af havvindmølleparker,

som lovforslaget har positiv effekt på

når det udnyttes, forventes af bidrage

til den reduktion af nationale drivhus-

gasser.

Miljø- og natur- Ingen.

mæssige konse-

kvenser

Lovforslaget har ikke i sig selv ne-

gative miljø- og naturmæssige kon-

sekvenser.

Lovforslaget indeholder en hjemmel,

som ikke i sig selv vil have negative

konsekvenser for miljø og natur. Når

og i det omfang, hvis hjemmel udnyt-

tes vil dette medføre, at der meddeles

tilladelse til aktiviteter, der kan have

miljø- og naturmæssige konsekven-

ser.

Forholdet til EU- Lovforslaget muliggør udbetaling af støtte for elektricitet produceret på hav-

retten

vindmølleparker, der kan udgøre statsstøtte i henhold artikel 107, stk. 1 i

TEUF-traktaten, og skal anmeldes og godkendes af Europa-Kommissionen,

medmindre støtten er omfattet af gruppefritagelsesforordningen.

Lovforslaget gennemfører eller muliggør gennemførelse af dele af VE II-

direktivets artikel 2 om definitioner, artikel 3, stk. 3, andet punktum om

støtte til vedvarende energi produceret ved affaldsforbrænding, artikel 6 om

den finansielle støttes stabilitet og artikel 19, stk. 2, tredje og fjerde afsnit,

om at tage oprindelsesgarantiens markedsværdi i betragtning på passende

vis i de relevante støtteordninger i dansk ret.

UDKAST

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1-3

Den gældende § 5 definerer i dag tolv centrale begreber i loven.

Der er på nuværende tidspunkt ikke regler der implementerer VE II-direk-

tivets definitioner for omgivelsesenergi og VE-forpligtelse i dansk ret. De-

finitionen af begrebet ”støtteordning” er implementeret i bekendtgørelse

nr. 1216 af 7. juni 2021 om oprindelsesgarantier for elektricitet, gas, fjern-

varme og fjernkøling fra vedvarende energikilde.

Den foreslåede ordning vil medføre, at definitionerne for omgivelses-

energi, støtteordning, VE-forpligtelse vil fremgå af VE-lovens § 5. Dette

vurderes hensigtsmæssigt, da VE-loven er reference for definitioner på

vedvarende energi og indeholder bestemmelser om VE-støtteordninger.

Begrebet omgivelsesenergi benyttes i dansk ret først og fremmest i forbin-

delse med definitionen af energi fra vedvarende energikilder i VE-lovens §

2, stk. 2. Det kan dog ikke udelukkes, at begrebet får betydning i forhold

til fremtidige støtteordninger, da begrebet definerer en vedvarende energi-

form. Begrebet defineres som naturligt forekommende termisk energi og

energi akkumuleret i miljøet med indskrænkede grænser, som kan lagres i

den omgivende luft, med undtagelse af i afgangsluft, eller i overflade- eller

spildevand. Omgivelsesenergi vil være den difference som er mellem den

termiske energi produceret ved en varmepumpe og den mængde elektrici-

tet som den forbruger.

Begreberne støtteordning og VE-forpligtelse vedrører EU’s støttebegreb.

Støttebegrebet i VE II-direktivet er bredt og dækker enhver form for in-

strument, ordning eller mekanisme, som en medlemsstat eller en gruppe af

medlemsstater anvender, og som fremmer brugen af energi fra vedvarende

energikilder (VE) ved enten at mindske omkostningerne ved denne energi,

at øge den pris, den kan sælges til, eller gennem indførelse af en VE-for-

pligtelse eller på anden måde at øge den mængde af denne energiform, der

købes, herunder, men ikke begrænset til, investeringsstøtte, skattefritagelse

UDKAST

eller nedsættelse, skatterefusion, støtteordninger for VE-forpligtelser, her-

under anvendelse af grønne certifikater, og direkte prisstøtte, herunder af-

regningstariffer og variable eller faste præmieudbetalinger.

En VE-forpligtelse er defineret som en støtteordning, der kræver, at en be-

stemt andel af energiproducenternes produktion stammer fra energi fra

vedvarende energikilder, at en bestemt andel af energileverandørernes le-

verancer stammer fra energi fra vedvarende energikilder, eller at en be-

stemt andel af energiforbrugernes forbrug stammer fra energi fra vedva-

rende energikilder, herunder ordninger, under hvilke der kan udstedes

grønne certifikater til opfyldelse af sådanne forpligtelser.

Til nr. 4

Det fremgår af VE-lovens

37, stk. 1, at bestemmelsen omhandler pristillæg

til elektricitet produceret på havvindmølleparker udbudt efter bestemmel-

serne i VE-lovens

23, jf. dog § 37 a.

Det følger af den foreslåede ændring af VE-lovens

37, stk. 1,

at der ind-

sættes »og § 37 b, stk. 1« efter »§ 37 a«.

Den foreslåede ændring af

37, stk. 1, vil medføre, at der i bestemmelsen

henvises til, at der i VE-lovens § 37 b, stk. 1, også er en bestemmelse, der

omhandler støtte til elektricitet produceret på havvindmølleparker udbudt

efter bestemmelserne i VE-lovens

23.

Den foreslåede ændring er således en konsekvens af, at der foreslås indsat

en ny bestemmelse i § 37 b, stk. 1.

Til nr. 5

Det fremgår af VE-lovens § 23, stk. 1, at der ved udbud gives tilladelse til

udnyttelse af energi fra vedvarende energikilder på havet, jf. VE-lovens §

22.

Det fremgår af VE-lovens § 37, at pristillæg kan gives til elektricitet produ-

ceret på havvindmølleparker, som er udbudt efter bestemmelserne i §§ 23

og 37 a. Dertil indeholder VE-lovens § 37, stk. 2, en udtømmende liste over

hvilke havvindmølleparker, som kan modtage støtte og det konkrete støtte-

beløb.

UDKAST

Det fremgår af VE-lovens § 37 a, at der kan udbetales støtte og opkræves

betaling for elektricitet produceret på Thor Havvindmøllepark.

Klima-, energi- og forsyningsministeren har dermed ikke hjemmel til at ud-

betale støtte eller opkræve betaling for elektricitet produceret på kommende

udbudte havvindmølleparker.

Det følger af den foreslåede

§ 37 b, stk. 1,

indsættes der en ny bestemmelse,

der giver mulighed for, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan ud-

betale støtte til elektricitet produceret på havvindmølleparker udbudt i med-

før af VE-lovens § 23.

Bestemmelsen vil dog ikke kunne anvendes, førend et flertal i Folketinget

beslutter, at der skal udbetales støtte til en given havvindmøllepark forinden

et udbud. De endelige udbudsbetingelser og kontraktvilkår m.v., herunder

støtte- og betalingsmodel, vil fremgå af det udbudsmateriale, som offentlig-

gøres samtidig med udbuddet.

Det er ikke forventningen, at der i samtlige af de kommende udbud vil være

behov for at beslutte støttemodeller for etableringen af udbudte havvindmøl-

ler, men den foreslående bestemmelse vil give muligheden herfor, såfremt

er flertal i Folketinget ønsker det.

Med den foreslåede indsættelse af

§ 37 b, stk. 2,

indsættes en ny bestem-

melse, der vil give mulighed for, at klima-, energi- og forsyningsministeren

kan opkræve betaling for elektricitet produceret på havvindmølleparker ud-

budt i medfør af VE-lovens § 23.

Bestemmelsen vil dog ikke kunne anvendes, førend et flertal i Folketinget

beslutter, at der skal opkræves betaling til en given havvindmøllepark for-

inden et udbud. De endelige udbudsbetingelser og kontraktvilkår m.v., her-

under betalingsmodel, vil fremgå af det udbudsmateriale, som offentliggø-

res samtidig med udbuddet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Den foreslåede § 56 b er en gennemførelse af VE II-direktivets artikel 3,

stk. 3, andet punktum, § 6 samt § 19, stk. 2, tredje og fjerde afsnit.

Der er ingen regler i gældende ret, som gennemfører VE II-direktivets arti-

kel 6, stk. 3’s krav om, at medlemsstaten skal offentliggøre en langsigtet

UDKAST

plan, der forudser den forventede støttetildeling, og som skal dække som

reference mindst de næste fem år eller, i tilfælde af budgetplanlægnings-

mæssige begrænsninger, de næste tre år, herunder den vejledende tidsplan,

hyppigheden af udbudsprocedure. Danmark offentliggør dog årligt den fi-

nansielle støttetildeling i finansloven, som er det juridiske grundlag for di-

sponeringen af indtægter og udgifter i staten i det kommende finansår. I fi-

nansloven beskrives tildeling i indeværende år, det kommende budgetår

samt 3 år frem.

Det følger af den foreslåede § 56 b, stk. 1, at klima,- energi- og forsynings-

ministeren forpligtes til årligt at udarbejde en langsigtet plan i overens-

stemmelse med VE II-direktivets artikel 6, stk. 3. Da formålet med VE II-

direktivets artikel 6 er, at sikre den finansielle støttes stabilitet, så vurderes

det, at denne plan kan holdes til de lovbestemte støtteordninger og dermed

ikke enkeltstående støtteprojekter. Planen skal bidrage til at sikre stabilitet,

da manglende forudsigelighed og stabilitet af politikker har en direkte ind-

virkning på kapitalfinansieringsomkostningerne, udgifter til projektudvik-

ling og derfor på de samlede omkostninger ved at udbrede vedvarende

energi.

Der er ingen regler i gældende ret, som gennemfører VE II-direktivets arti-

kel 6, stk. 4’s krav om, at medlemsstaten mindst hvert hver femte år vurde-

rer effektiviteten af deres støtteordninger til elektricitet fra vedvarende

energikilder og deres vigtigste fordelingsmæssige virkninger for forskel-

lige forbrugergrupper og for investeringer.

Det følger af den foreslåede § 56 b, stk. 2, at Klima,- Energi- og Forsy-

ningsministeriet forpligtes til at foretage en vurdering af finansielle støtte-

ordninger til elektricitet fra vedvarende energikilder hvert femte år. I vur-

deringen skal der tages hensyn til de virkninger, som mulige ændringer af

støtteordningerne kan have. Den vejledende langsigtede planlægning om

afgørelserne om støtte og udformning af ny støtte skal tage hensyn til re-

sultaterne af denne vurdering. Vurderingen skal medtages i de relevante

ajourføringer af integrerede nationale energi- og klimaplaner og statusrap-

porter i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1999. Bestemmelsen

har til formål, at forhindre, at en revision af en eventuel støtte til projekter

for vedvarende energi påvirker projekternes økonomiske levedygtighed

negativt.

Der er ingen regler i gældende ret, som gennemfører VE II-direktivets arti-

kel 3, stk. 3, andet punktums bindende krav, om at der ikke ydes støtte til

UDKAST

vedvarende energi produceret ved affaldsforbrænding, hvis reglerne om

særskilt indsamling i affaldsdirektivet ikke er opfyldt. Det vurderes, at

Danmark ikke har eksisterende finansielle støtteordninger i strid med den

foreslåede bestemmelse.

Det følger af den foreslåede § 56 b, stk. 3, at forbuddet mod støtte til ved-

varende energi producereret ved affaldsforbrænding, hvis reglerne om sær-

skilt indsamling i affaldsdirektivet ikke er opfyldt, skrives ind i dansk ret.

Den foreslåede ændring vil indebære, at det tydeliggøres i dansk lovgiv-

ning, at der ikke kan ydes støtte til vedvarende energi, der produceres ved

affaldsforbrænding, hvis forpligtelserne vedrørende særskilt indsamling i

affaldsdirektivet ikke er iagttaget. Da det udelukkende er den biogene del

af dansk affaldsforbrænding, der kan anses som vedvarende energi, vil kra-

vet kun berøre afbrænding af biogent affald.

Der er ingen regler i gældende ret, som eksplicit stiller krav om, at støtte-

giver tager markedsværdien af oprindelsesgarantier i betragtning.

Det følger af den foreslåede § 56 b, stk. 4, at oprindelsesgarantiers mar-

kedsværdi skal tages i betragtning i finansielle støtteordninger for vedva-

rende energikilder, samt at klima, - energi- og forsyningsministerieren kan

fastsætte nærmere regler herom.

Det formodes, at oprindelsesgarantiens markedsværdi er blevet taget i be-

tragtning på passende vis i ethvert af følgende tilfælde: a) hvor finansiel

støtte ydes via en udbudsprocedure eller et omsætteligt grønt certifice-

ringssystem, b) hvor oprindelsesgarantiernes markedsværdi tages admini-

strativt i betragtning i niveauet af finansiel støtte, eller c) hvor oprindelses-

garantierne ikke udstedes direkte til producenten, men til en leverandør el-

ler forbruger, der køber energien fra vedvarende energikilder enten i et

konkurrencepræget miljø eller i en langsigtet VE-elkøbsaftale.

Den foreslåede ordning vil indebære, at ministeren kan fastsætte regler til

yderligere gennemførelse af VE II-direktivets artikel 19, stk. 2, tredje og

fjerde afsnit, med henblik på at indføre en foranstaltning og formodnings-

regel for indregning af oprindelsesgarantiers markedsværdi i støtteudmønt-

ninger.

Det forventes, at ministeren vil udmønte bemyndigelsen til at foretage æn-

dringer i eksisterende bekendtgørelser, som regulerer relevante støtteord-

ninger og/eller oprindelsesgarantier.

UDKAST

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet hovedloven ikke er

gældende for Færøerne og Grønland og derfor ikke kan sættes i kraft her-

for, jf. VE-lovens § 77.

Til § 2

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2023. Gennemførelsen af

bestemmelser fra VE II-direktivet foreslås at træde i kraft senest 1. juli 2023.

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om fremme af vedvarende

energi, jf. lovbekendtgørelse nr.

1791 af 2. september 2021, som

ændret ved § 1 i lov nr. 2605 af 28.

december 2021 og § 1 i lov nr. 804

af 7. juni 2022, foretages følgende

ændringer:

§ 5. stk. 1

indsættes efter nr. 7

som nyt nummer:

8) Omgivelsesenergi: Naturligt

forekommende termisk energi og

energi akkumuleret i miljøet med

indskrænkede grænser, som kan

lagres i den omgivende luft, med

undtagelse af i afgangsluft, eller i

overflade- eller spildevand.

Nr. 8 bliver herefter til nr. 9.

§ 5. stk. 1

indsættes efter nr. 9,

der bliver til nr. 10, som nyt num-

mer:

11) Støtteordning: Enhver form for

instrument, ordning eller meka-

nisme, som en EU-medlemsstat el-

ler en gruppe af medlemsstater an-

vender, og som fremmer brugen af

energi fra vedvarende energikilder

(VE) ved enten at mindske omkost-

ningerne ved denne energi, at øge

UDKAST

den pris, den kan sælges til, eller

gennem indførelse af en VE-for-

pligtelse eller på anden måde at øge

den mængde af denne energiform,

der købes, herunder, men ikke be-

grænset til, investeringsstøtte, skat-

tefritagelse eller nedsættelse, skat-

terefusion, støtteordninger for VE-

forpligtelser, herunder anvendelse

af grønne certifikater, og direkte

prisstøtte, herunder afregningstarif-

fer og variable eller faste præmie-

udbetalinger.

§ 5. stk. 1

indsættes efter nr. 10,

der bliver til nr. 12, som nyt num-

mer:

13) VE-forpligtelse: En støtteord-

ning, der kræver, at en bestemt an-

del af energiproducenternes pro-

duktion stammer fra energi fra ved-

varende energikilder, at en bestemt

andel af energileverandørernes le-

verancer stammer fra energi fra

vedvarende energikilder, eller at en

bestemt andel af energiforbruger-

nes forbrug stammer fra energi fra

vedvarende energikilder, herunder

ordninger, under hvilke der kan ud-

stedes grønne certifikater til opfyl-

delse af sådanne forpligtelser.«

Nr. 11-12 bliver herefter til nr. 14-

15.

§37,

stk. 1, indsættes efter »§ 37

a«: »og § 37 b, stk. 1.«

Efter § 37 a indsættes:

UDKAST

»§ 37 b.

Klima-, energi- og for-

syningsministeren kan udbetale

støtte til elektricitet produceret på

havvindmølleparker udbudt efter

bestemmelserne i § 23.

Stk. 2. Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan opkræve beta-

ling for elektricitet produceret på

havvindmølleparker udbudt efter

bestemmelserne i § 23.«

Efter kapitel 6 a indsættes:

»Kapitel

6 b

Planer for støttetildeling mv.

§ 56 b.

Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren offentliggør årligt

en plan med den forventede støtte-

tildeling for lovbundne finansielle

støtteordninger til fremme af ved-

varende energi, og som skal dække

som reference mindst de næste fem

år eller, i tilfælde af budgetplanlæg-

ningsmæssige begrænsninger, de

næste tre år.

Stk. 2:

Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren

forpligtes

til

mindst hver femte år at vurdere ef-

fektiviteten af støtteordninger til

elektricitet fra vedvarende energi-

kilder og deres vigtigste fordelings-

mæssige virkninger for forskellige

forbrugergrupper og for investerin-

ger.

Stk. 3:

Der ydes ingen støtte til ved-

varende energi, der produceres ved

UDKAST

affaldsforbrænding, hvis forpligtel-

serne vedrørende særskilt indsam-

ling i direktiv 2008/98/EF om af-

fald ikke er opfyldt.

Stk. 4:

Oprindelsesgarantiers mar-

kedsværdi skal tages i betragtning i

finansielle støtteordninger for ved-

varende energikilder. Klima-,

energi-, og forsyningsministeren

kan fastsætte nærmere regler herom

§2

Loven træder i kraft den 1. juli

2023. Gennemførelsen af bestem-

melser fra VE II-direktivet vil

træde i kraft senest 1. juli 2023.