Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 59
Offentligt
Kære formand og medlemmer af Klima-, Energi og Forsyningsudvalget.
Da jeg bor i et område, hvor der er indsendt en ansøgning om opstilling af tre vindmøller med en højde på
150 m, som jeg med ærgrelse og modvilje ikke ønsker så tæt på min ejendom, har jeg med interesse og
undren bl.a. læst klimaaftalen.
Der er adskillige ting, som jeg ikke forstår, og som jeg finder kritisable, utilstrækkelige og noget i øvrigt også
åbenbart i strid med grundloven.
Af klimaaftalen fremgår det, at ”aftalepartierne forpligter sig til at stemme for lovforslag og
bevillingsmæssige hjemler, der udmønter aftalens indhold”.
Dét undrer mig i den grad, at aftalepartierne har forpligtet sig selv og hinanden derhen, at partidisciplinen
sættes over grundlovens § 56?
Hvis dét, som søges udmøntet, giver god mening, så bliver det vel stemt igennem? Jeg kan ikke forstå det
anderledes end, at når repræsentanterne for aftalepartierne giver sådan en håndfæstning, må det være,
fordi man er i tvivl om det nødvendige flertal af folketingets medlemmer, på samme måde som
aftaleparterne, vil være indstillet på at underkende hensynet til borgerne.
At aftaleparterne og mange folketingsmedlemmer lader sig forblinde af den grønne omstilling i en sådan
grad, at man helt tilsidesætter mange borgeres (vælgeres), ve og vel, støjgener, økonomiske grundlag og
andre livsforhold, er beskæmmende.
Som det også ses af Klimaaftalen, så vil man fremme
”dansen
om guldkalven” ved at fjerne barrierer herfor.
Det må jo i vid udstrækning være barrierer, som hidtil er fundet rimelige, at hensyn til natur, miljø og
omkringboendes interesser, men som nu pludselig er af underordnet betydning.
I bunden af et afsnit (side 5), får man lige presset ind, at ”aftalepartierne endvidere er optaget af borgernes
retskrav ved overtagelse af ejendomme”.
Hvordan er aftalepartierne optaget af borgernes retskrav?
Den ordning, som findes, er jo helt utilstrækkelig, og kan efterlade nogle borgere i økonomisk ruin, ved at
kreditforeninger vurderer ejendommen nærmest værdiløs. De ejendomme, som ligger inden for en afstand
af mellem 4 og 6 gange møllehøjden, kan så vælge at sælge deres ejendom
–
imens de kan
–
til opstilleren
inden et år efter den første KW er produceret. Eller også kan de modtage en kompensation, for derefter at
være stavnsbundne.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 59: Henvendelse af 19/1-23 fra Preben Viggo Nielsen, Svinninge, om klimaaftalen
Os der bor lige uden for den aktuelle grænse på 900 m, vi må på samme måde forvente at ejendommen
bliver nærmest usælgelig, og skal så bare finde os i det. Den opsparing, som gennem tiden er akkumuleret i
ejendommen er væk, og man kan så bo her, indtil man dør. Altså uden nogen mulighed for at tilrette ens
boligforhold efter alders- og indtægtsrelaterede behov og fysiske formåen.
Værditabet rækker langt ud over de 6 gange møllehøjden, som på den måde er utilstrækkelig.
De nuværende ordninger er alene egnede til at give andre borgere, end de direkte berørte, et fejlagtigt
indtryk af, at der bliver taget
hensyn og ”hånd om” de omkringboende til
VE anlæg.
Den økonomi, som kan være i VE for de omkringboende, kan folketingets medlemmer ikke for alvor tro, har
afgørende effekt på de berørte beboere. Uanset
grøn pulje og ”udviklingsperspektiver”, så lukker man
simpelt hen øjnene for, at udviklingsprojekter m.v. er af så ganske underordnet betydning i forhold til
opstilling af vindmøller. Møller som i betydeligt højere grad, vil
afvikle
lokalområdet. Det kan de
nuværende og foreslåede økonomiske ordninger ikke, hverken kompensere for, eller skabe accept ved.
Klimaaftalen giver indtryk af, at man kan styrke natur, biodiversitet og rekreative muligheder i
energiparkerne. Det bliver jo ikke en sandhed, blot for at være skrevet ind i sådan en aftale. Når jeg læser
sådan en hensigtserklæring, bliver jeg lidt i tvivl om, hvorvidt det oprigtigt er opfattelsen, at vindmøller,
som tiltrækker og afliver insekter, som en del af den nederste del af fødekæden, virkelig styrker nogen
former for natur. Det er der for mig ingen mening i, men en forklaring ville utvivlsomt være interessant.
Jeg vil henstille til, og bede om, at I gennemgår Klimaaftalen med berørte borgeres perspektiv for øje, og
med vægt iagttager såvel planlovens formålsparagraf, som også miljøbeskyttelseslovens ordlyd om respekt
for menneskers livsvilkår.
Jeg har selv svært ved at forestille mig, at det kan give andet resultat, end at vindmøller (bortset fra
husstandsvindmøller) kun opstilles på havet.
Jeg vil anbefale udvalgets medlemmer at overveje og undersøge, hvilke borgere, som har glæde af en
vindmølle på land. Hvis vi ser bort fra husstandsvindmøller og investorerne, er der vel ingen borgere, som
kan have særlig glæde af, og / eller gavn af en vindmølle på land. Glæden og den gavnlige effekt er vel
sagtens for os alle,
den såkaldte ”grønne strøm”, og nytteeffekten vil være større af en mølle på havet.
Om
end den producerede KW er en smule dyrere på havet end på land, må det være en beskeden omkostning
for, at man ikke til stadighed skal bruge mange skæbners tid, penge og energi på at håndtere de
besværligheder, som landvindmøller forårsager.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 59: Henvendelse af 19/1-23 fra Preben Viggo Nielsen, Svinninge, om klimaaftalen
Grøn energi går vel alle ind for, og der er et selvfølgeligt alternativ til den massechikane af borgere spredt i
hele landet, som der lægges yderligere op til i Klimaaftalen , nemlig i fremtiden at sætte møllerne ud på
havet.
Det gavner ingen, ud over investorerne, at opstille møller på land. Ambitionen om, at det helst skal foregå
”i går” er flosklen om, at ”hastværk er lastværk”.
Nogen må bremse op og gentænke den del af den grønne omstilling, som omhandler vindmøller på land, og
så i øvrigt at lade det være op til de enkelte folkevalgte politikere, hvordan de vil stille sig til de afledte
lovforslag, uden pålæg om, hvordan de skal stemme.
Ligeledes sendt til Klima-, energi og forsyningsminister Lars Aagaard.
Venlig hilsen
Preben Viggo Nielsen
Maglebjerg 4
4520 Svinninge.
Medlem af styregruppen for modstand mod vindmøller opsat ved Sandby.
Foreløbigt er 65 mailadresser (mange af adresserne dækker over flere i husstanden) tilknyttet som
modstandere af projektet. (Mange andre borgere i området er endnu ikke bekendte med det omhandlende
projekt).