Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 59
Offentligt
Kære formand og medlemmer af Klima-, Energi og Forsyningsudvalget.
Da jeg bor i et område, hvor der er indsendt en ansøgning om opstilling af tre vindmøller med en højde på
150 m, som jeg med ærgrelse og modvilje ikke ønsker så tæt på min ejendom, har jeg med interesse og
undren bl.a. læst klimaaftalen.
Der er adskillige ting, som jeg ikke forstår, og som jeg finder kritisable, utilstrækkelige og noget i øvrigt også
åbenbart i strid med grundloven.
Af klimaaftalen fremgår det, at ”aftalepartierne forpligter sig til at stemme for lovforslag og
bevillingsmæssige hjemler, der udmønter aftalens indhold”.
Dét undrer mig i den grad, at aftalepartierne har forpligtet sig selv og hinanden derhen, at partidisciplinen
sættes over grundlovens § 56?
Hvis dét, som søges udmøntet, giver god mening, så bliver det vel stemt igennem? Jeg kan ikke forstå det
anderledes end, at når repræsentanterne for aftalepartierne giver sådan en håndfæstning, må det være,
fordi man er i tvivl om det nødvendige flertal af folketingets medlemmer, på samme måde som
aftaleparterne, vil være indstillet på at underkende hensynet til borgerne.
At aftaleparterne og mange folketingsmedlemmer lader sig forblinde af den grønne omstilling i en sådan
grad, at man helt tilsidesætter mange borgeres (vælgeres), ve og vel, støjgener, økonomiske grundlag og
andre livsforhold, er beskæmmende.
Som det også ses af Klimaaftalen, så vil man fremme
”dansen
om guldkalven” ved at fjerne barrierer herfor.
Det må jo i vid udstrækning være barrierer, som hidtil er fundet rimelige, at hensyn til natur, miljø og
omkringboendes interesser, men som nu pludselig er af underordnet betydning.
I bunden af et afsnit (side 5), får man lige presset ind, at ”aftalepartierne endvidere er optaget af borgernes
retskrav ved overtagelse af ejendomme”.
Hvordan er aftalepartierne optaget af borgernes retskrav?
Den ordning, som findes, er jo helt utilstrækkelig, og kan efterlade nogle borgere i økonomisk ruin, ved at
kreditforeninger vurderer ejendommen nærmest værdiløs. De ejendomme, som ligger inden for en afstand
af mellem 4 og 6 gange møllehøjden, kan så vælge at sælge deres ejendom
–
imens de kan
–
til opstilleren
inden et år efter den første KW er produceret. Eller også kan de modtage en kompensation, for derefter at
være stavnsbundne.