KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 47: 38. ugentlige skriftlige orientering om energiforsyningssikkerheden

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 47
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

14. januar 2023

J nr.

2022-82

38. ugentlige skriftlige orientering om energiforsyningssikkerhed

Til udvalgets orientering fremsendes nedenstående skriftlige orientering om den

nuværende situation vedrørende forsyningssikkerheden i Danmark.

I forhold til sidste uges orientering er der opdaterede informationer om prisen på

træpiller samt gasforbruget i 2022. Derudover er figurer og data opdaterede.

Gasforsyningen

Der bliver stadig leveret gas til Danmark. Energistyrelsen har for nuværende

ikke kendskab til konkrete forsyningsproblemer i Danmark, hvorfor der ikke er

ændringer i kriseniveauet på gasforsyningsområdet i relation til gasmarkedet,

som fortsat er ”Early Warning”.

Gasforbruget i Danmark har i 2022 været lavere end i de forgangne år. I alt var

forbruget i 2022 ca. 19 pct. lavere end forventet ifm. fremskrivningerne i KF22.

Dvs. det samlede gasforbrug i 2022 var ca. 26 pct. lavere end i 2021.

En væsentlig del af det yderligere fald i gasforbruget kan formodentlig tilskrives

reaktioner pba. de stigende energipriser. Endvidere har en del industri konverte-

ret fra gas til andre brændsler.

Siden slutning af august er gasprisen på det europæiske marked generelt faldet,

men også periodevis steget. I de sidste uger er den dog faldet igen – formentlig

som følge af varmere vejr. Gasprisen er markant lavere end prisniveauet fra au-

gust måned, men er stadig relativt højt ift. en normalsituation. Det er således

stadig en alvorlig situation, hvor tingene hurtigt kan ændre sig.

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2805

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/7

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 47: 38. ugentlige skriftlige orientering om energiforsyningssikkerheden

Figur 1. Gaslagerbeholdning

Kilde: Energinet (11. januar 2023)

Anm: Figur 1 illustrerer den danske gaslagersituation i indeværende år. Herunder den maksimale

gaslagerkapacitet, nuværende reserverede lagerkapacitet, mængden af nødgas, den samlede

mængde gas på lager (nødlager og kommercielle lagre), nødgas og fyldningskrav (kommerciel gas

reserveret af Energinet til frigivelse under en nødsituation), samt EU's forventede krav til lagerfyld-

ning.

Der blev ultimo 2022 og primo 2023 fyldt lidt mere gas på de danske lagere. De

danske gaslagre er således nu ca. 91 pct. fyldte. Danmark har derudover en

biogasproduktion. Energinets foreløbige opgørelse viser, at den danske produk-

tion af opgraderet biogas i 2022 svarede til over 33 pct. af det årlige danske

gasforbrug.

I et scenarie hvor det antages, at Danmark ikke modtager gas via import fra

Tyskland eller Baltic Pipe fra Nordsøen, er der med den nuværende lagerfyld-

ning tilstrækkeligt gas til at dække det danske og svenske forbrug i ca. tre nor-

male vintermåneder under forudsætning om fortsat dansk biogasproduktion. Det

bemærkes, at der er tale om en teknisk mængdeberegning, og at gaslagrene er

en integreret del af det liberaliserede gasmarked i EU, hvilket betyder, at gassen

på danske lagre ikke nødvendigvis er til danske slutkunder. Så længe markedet

fungerer, handles gassen frit og flyder derhen, hvor efterspørgslen er størst og

prisen højest.

Ved at afbryde forsyningen til de ikke-beskyttede kunder (virksomheder med

stort gasforbrug), kan de beskyttede kunder (husholdninger, fjernvarme, hospi-

taler) forsynes længere. Det præcise antal dage afhænger dog af forbruget, som

bl.a. påvirkes af de aktuelle priser og temperaturforhold.

De øvrige EU-lande har generelt også fyldt sine gaslagre op, men pga. kulde i

december er vinterens udtag begyndt. Flere lande har i lighed med Danmark

dog fyldt på lager igen i slutningen af december og starten af januar. Den gen-

nemsnitlige gaslagerfyldning på tværs af EU-landene er nu ca. 83 pct. Her-

iblandt er Tysklands lagre ca. 91 pct. fyldt. Frankrigs gaslagre er ca. 83 pct.

fyldt. Hollands lagre er ca. 77 pct. fyldt, mens Polen har ca. 96 pct. fyldning.

Side 2/7

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 47: 38. ugentlige skriftlige orientering om energiforsyningssikkerheden

Figur 2. Lagerfyldningsgrad ift. teknisk lagerkapacitet

Kilde: Energinet (11. januar 2023)

Anm: Figur 2 illustrerer den aktuelle procentvise gaslagerfyldningsgrad ift. den aktuelle tekniske la-

gerkapacitet. Den aktuelle danske gaslagerfyldningsrad vises sammen med de historiske danske

gaslagerfyldningsgrader i perioderne 2017-2018 og 2019-2020. De to forskellige lagerfyldningsfor-

løb i 2017-2018 og 2019-2020 er valgt som sammenligningsgrundlag og repræsenterer hver en for-

holdsvis kold og varm vinter. Spændet mellem disse grafer udgør således et normalt udfaldsrum i

procentuel lagerfyldning. Det bemærkes, at lagerkapaciteten har været forskellig over tid, således at

en 95 pct. fyldning i 2 forskellige år ikke nødvendigvis udgør samme lagrede energimængde. Det

fremgår af figuren, at den udbudte lagerkapacitet fra 1. november blev øget med lidt under 8 pct.

Energistyrelsen følger udviklingen i forsyning og lagerfyldning tæt.

Olieforsyningen

EU-sanktionerne mod import af Russisk råolie trådte i kraft 5. december 2022.

Indtil videre er der ikke sket prisstigninger. Det næste trin i sanktionspakken

gælder olieprodukter, herunder diesel. EU-sanktionerne imod olieprodukter træ-

der i kraft den 5. februar 2023. I forbindelse med sanktionerne kan der ske pris-

stigninger.

EU, G7 og Australien har indgået en aftale om et prisloft på russisk olie til 3.

lande. Aftalen betyder, at EU, G7-landene og Australien ikke må transportere

russisk råolie til 3. lande, hvis prisen er højere end 60 $/t. Prisloftet bliver lø-

bende revideret, så det som minimum er 5 pct. under ”verdensprisen”. Som

modsvar har OPEC+-landene besluttet at begrænse olieforsyningen med 2 milli-

oner tønder om dagen.

Høje gaspriser giver industrien et økonomisk incitament til at foretage ”fuel-

switch” fra naturgas til olie. Det ses allerede, at gasolieforbruget (den type olie

som bruges i stedet for gas i industrien) nu er steget med 25 pct. i forhold til

samme tid sidste år. Hvis priserne på gas begynder at stige igen og fortsætter

Side 3/7

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 47: 38. ugentlige skriftlige orientering om energiforsyningssikkerheden

prisforskellen mellem naturgas og olie med at øges, vil det sandsynligvis lede til

en yderligere stigning i forbruget af gasolie.

Ifølge den seneste opdatering fra Danske Olieberedskabslagre (FDO) har Dan-

mark, i overensstemmelse med lovgivningen, olieberedskabslagre svarende til

81 dages gennemsnitligt indenlandsk forbrug i 2021. Hertil kommer beholdnin-

ger i olieselskabernes egne kommercielle olielagre.

Energistyrelsen følger udviklingen i olieforsyningen tæt.

Elforsyningen

Elforsyningssituationen er fortsat stabil i Danmark. Energistyrelsen forventer sta-

dig ikke, at der vil være afbrud af forbrugere denne vinter som følge af effekt-

mangel (utilstrækkelig elproduktion til at imødekomme efterspørgslen).

Der er imidlertid fortsat betydelig usikkerhed om forsyningssituationen de kom-

mende vintre, ligesom vejrforhold og udetid på kraftværker vil have stor betyd-

ning for, om der vil være tilstrækkelig effekt. Ved et sammenfald af flere ugun-

stige omstændigheder er der forhøjet risiko for, at der kan opstå effektmangel

som følge af begrænsninger i gasforsyningerne til Europa. Herunder såfremt

vinteren samtidig bliver koldere end normalt, vi får lange vindstille perioder, be-

grænsninger på udlandsforbindelserne og/eller ekstraordinære havarier på kraft-

værker i ind- og udland eller tiltag der sætter markedsmekanismerne helt eller

delvist ud af spil.

Energistyrelsen har på baggrund af politisk udmelding 1. oktober 2022 genopta-

get behandlingen af de tre konkrete sager om lukning af kraftværker.

Hvis Danmark i værste fald alligevel skulle komme til at stå i en situation, hvor der

mangler strøm, kan de enkelte distributionsselskaber i sidste ende være nødsa-

get til at lukke for strømmen i kortere perioder. I en sådan situation vil der være

tale om et kontrolleret afbrud, fx et par timer ad gangen i udvalgte områder. I dag

oplever elforbrugerne i Danmark i gennemsnit 20 afbrudsminutter årligt, som alle

relateres til fx skader og reparationer af elnettet.

Energistyrelsen følger udviklingen tæt.

Forsyning med træpiller

På baggrund af de seneste meldinger fra branchen vurderer Energistyrelsen, at

der ikke forventes en generel mangel på træpiller til hverken kollektiv forsyning

(el- og fjernvarme) eller privat forsyning (individuelle træpillefyr) i indeværende

fyringssæson. Energistyrelsen har en løbende dialog med branchen, og de se-

neste melding er, at der ingenlunde opleves en forsyningsmæssig udfordring på

nuværende tidspunkt.

Side 4/7

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 47: 38. ugentlige skriftlige orientering om energiforsyningssikkerheden

Energipriser

Prisen på gas har for nuværende fundet et mere stabilt leje, men er stadig høj

sammenlignet med 2020og tidligere. . Elprisen er fortsat volatil, men siden jul

har den dog ligget generelt på et lavere niveau. Prisen for olie er på nogenlunde

niveau som sidste år.

Nedenfor ses et overblik over udviklingen i gas-, olie- og elpriserne fra 2020-

2022,

jf. figur 3, 4 og 5.

Figur 3. Udvikling i gasprisen

Figur 4. Udvikling i olieprisen

Figur 5. Udvikling i elprisen

Side 5/7

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 47: 38. ugentlige skriftlige orientering om energiforsyningssikkerheden

Prisen på træpiller

Der findes ikke nogen central prisbørs, der fastsætter prisen på træpiller, men

Biobrændselsforeningens prisbarometer sammenligner månedligt priser i Øst-

og Vestdanmark. Det vurderes, at private forbrugere i efteråret oplevede en pris-

stigning på omkring 3 gange prisen ift. de foregående år,

jf. figur 6.

Prisen i ja-

nuar 2023 er faldet med ca. 22 pct. sammenlignet med december 2022

. Den

gennemsnitlige pris i januar 2023 er på det laveste niveau siden september

2022, og forsyningssituationen forventes at være stabil i den resterende del af

vinteren 2022/2023. Energistyrelsen har efterprøvet priserne i branchen prisba-

rometer i dialog med aktører i branchen, som påpeger, at de oplever, at prisen

er noget lavere, end hvad der afspejles på nuværende tidspunkt i prisbaromete-

ret.

Figur 6. Udvikling i træpilleprisen i detailhandlen

6,00

5,00

4,00

3,00

2,00

1,00

0,00

kR./Kg

Gns. 2019-2021

2022

2023

Den kollektive forsynings benyttelse af længerevarende leveringsaftaler, samt

flere tilgængelige varmekilder, vurderes at gøre den kollektive forsyning mindre

sårbar over for løbende prisstigninger på træpiller.

Energistyrelsen monitorerer både forsyningssituationen og markedet for gas,

olie, el og træpiller tæt.

Med venlig hilsen

Lars Aagaard

Prisen i december var 6,84 kr./kg. Prisen i januar er 5,36 kr./kg.

Side 6/7

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 47: 38. ugentlige skriftlige orientering om energiforsyningssikkerheden

Bilag 1. Den generelle situation for diverse forsyningsformer

Side 7/7