Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 44
Offentligt
2645712_0001.png
 
 
Danmark risikerer at måtte stoppe de systematiske målinger af drivhusgasser 
i luften og forlade det europæiske samarbejde ICOS. 
 
Danmark deltager i det europæiske ICOS‐samarbejde om måling af drivhusgasser (Integrated 
Carbon Observation System), men fremtiden for den danske deltagelse er usikker. 
 
Hvad er ICOS? 
ICOS‐Europe: ICOS leverer standardiserede og offentligt tilgængelige 
referencemålinger fra mere end 150 målestationer i 14 europæiske lande. 
Stationerne måler drivhusgasser i atmosfæren og udveksling mellem atmosfæren, 
havet, samt udvalgte dyrkede og naturlige økosystemer (https://www.icos‐cp.eu). 
Data fra stationerne er frit tilgængelige. 
Dansk bidrag: Danmark har været med til at udvikle ICOS og bidrager med 2 
målestationer på Sjælland, 3 i Jylland og 5 i Grønland (https://www.icosdenmark.dk). 
Målestationerne drives i et samarbejde mellem Københavns Universitet, DTU og 
Aarhus universitet. Det er den danske stat, der har kontrakten med ICOS. 
 
Hvorfor er den danske deltagelse i ICOS i fare? 
Manglende finansiering: Etableringen af ICOS har i Danmark været finansieret af 
midler til opbygning af forskningsinfrastruktur og af universiteterne selv. Selve 
målingerne har dog karakter af overvågning, og der må derfor hentes midler fra 
andre kilder end forskningsfonde, som hovedsageligt støtter stærke innovative ideer 
snarere end infrastruktur og monitering. Hvis ikke der opnås ny finansiering, vil 
målingerne og medlemsskabet ophøre med udgangen af 2022. Stationerne i 
Grønland er p.t. finansieret med årlige bevillinger fra GEM (Greenland Ecosystem 
Monitoring) (https://g‐e‐m.dk/). 
 
Hvad risikerer Danmark at miste? 
Danmarks rolle som foregangsland på klimaområdet: Hvis Danmark udtræder af 
ICOS, bliver vi det første land, der forlader samarbejdet. Og det i en tid, hvor flere 
lande søger optagelse i ICOS. Det harmonerer dårligt med Danmarks høje ambitioner 
om at være foregangsland på klimaområdet. 
Ekspertise: I kraft af danske forskeres deltagelse i udviklingen af ICOS og 
implementeringen af ICOS‐Europe i 2014, har de danske forskere en høj ekspertise 
og høj international anerkendelse på området. Hvis ikke måleprogrammet 
fortsættes, vil denne ekspertise ikke kunne opretholdes. 
Evnen til at finde de bedste løsninger: Fordi ICOS leverer de mest præcise og 
certificerede målinger af drivhusgasudveksling i landet, vil en nedlæggelse betyde, at 
vi ikke kan være sikre på at kunne finde de bedste klimaløsninger for f.eks. land‐ og 
skovbrug. Det vil være dyrt for Danmark og en skidt løsning for både klimaet og 
landbruget.    
Verdens 3. længste måleserie: Målestationen i en dansk bøgeskov ligger på 3. 
pladsen af de længste kontinuerlige målinger af drivhusgas‐udveksling i verden (27 
år). Data fra denne station downloades flere gange ugentligt og anvendes af talrige 
forskere verden over. 
 
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Henvendelse af 11/1-23 fra DTU om systematiske målinger af drivhusgasser og det europæiske samarbejde ICOS
2645712_0002.png
 
Hvorfor er det vigtigt for Danmark fortsat at være end del af ICOS? 
Nationale drivhusgasmålinger: Danmark bør vide, hvad status er for drivhusgasser og 
drivhusgasudveksling  over  dansk  territorium,  baseret  på  målinger  og  ikke  blot  på 
beregninger.  
EU‐krav: Det forventes, at EU‐landene bliver pålagt at måle drivhusgasser med 
henblik på verifikation af nationale drivhusgas‐emissions opgørelser 
(https://publications.jrc.ec.europa.eu/repository/handle/JRC117323). De danske 
ICOS stationer vil være afgørende for etablering og drift af det danske bidrag til et 
fremtidigt internationalt satellitbaseret drivhusgasovervågningsprogram  
(https://library.wmo.int/doc_num.php?explnum_id=11317). 
Hvorfor er det nødvendigt med kontinuerte målinger?  
Klimaeffekter: Ændringer i klimaet og effekter på økosystemer skal måles over lange 
tidsperioder (30 år eller længere), grundet den store naturlige variation i klimaet. 
Netop derfor er det danske bidrag med meget lange tidsserier særlig værdifuldt. 
Tørken i 2018: Med basis i den lange tidsserie af målinger fra en ICOS‐station i en 
bøgeskov, kunne det påvises, at tørken i 2018 medførte en reduktion i skovens 
binding af kulstof på 25% i forhold til normale år (https://www.env.dtu.dk/om‐
os/nyheder/Nyhed?id={B1C4BC01‐9CB6‐41A5‐82C8‐FF48EA64E211}).  
Nord Stream 2022: ICOS‐stationer i Sverige og Norge kunne tydeligt vise udbredelsen 
af metan‐”skyen” fra udslippet  (https://www.icos‐cp.eu/event/1221). 
 
Hvordan og hvorfor skal det danske ICOS‐netværk udbygges? 
Atmosfæremålestationer: Det eksisterende netværk af målestationer i Danmark bør 
udbygges med 2 nye atmosfæremålestationer: en på Jyllands vestkyst (modtager 
hovedsagelig ren luft fra Nordsøen) og en nær Storkøbenhavn (høje 
drivhusgasemissioner).  
Videnscenter: Vi foreslår, at der oprettes et nationalt kompetence‐center med 
henblik på at udnytte ICOS‐data til gavn for samfundet, erhvervslivet og forskningen. 
 
Hvad koster det? 
Vedvarende måleprogram: Et meningsfuldt måleprogram på drivhusgasområdet bør 
være langsigtet. 
Årlige udgifter:  
o
Drift af målestationerne i Jylland og på Sjælland: 6,1 mill. kr/år  
o
Drift af målestationerne i Grønland: 3,0 mill. kr/år 
o
Etablering og drift af 2 atmosfæremålestationer (gns. af 5 år): 3,0 mill. kr/år 
o
Drift af videnscenter: 2,7 mill. kr/år 
 
Kontakt 
Charlotte Scheutz ([email protected]), Climate and Monitoring, Danmarks Tekniske Universitet 
Kim Pilegaard ([email protected]), Climate and Monitoring, Danmarks Tekniske Universitet 
 
Presse 
https://www.altinget.dk/artikel/foerende‐klimaforskere‐i‐opraab‐vigtige‐danske‐maalinger‐
af‐drivhusgasser‐risikerer‐at‐stoppe‐til‐nytaar