KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 435: Orientering om afrapportering af geotermi-taskforce samt evaluering af og beslutning om nedlæggelse af risikoafdækningsordningen for geotermiboringer

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 435
Offentligt

Evaluering af risikoafdækningsordningen for

geotermiboringer

Kontor/afdeling

Center for undergrund og

beredskab

Dato

8-9-2022

J nr.

2021 - 6395

/lej

Indledning

Energistyrelsen har gennemført en evaluering af risikoafdækningsordningen for

geotermiboringer (herefter Ordningen). Ordningen skal jf. finansloven evalueres

inden udgangen af 2022. Foranlediget af ordningens Ekspertråd (herefter Rådet)

blev evalueringen fremrykket til 2021.

Ordningens overordnede formål er at fremme udnyttelsen af geotermisk energi,

således at de energipolitiske målsætninger om hensynstagen til såvel klima og miljø

som

forsyningssikkerhed

understøttes.

Ordningen

henvender

sig

til

rettighedshavere, som i henhold til undergrundsloven

har tilladelse til efterforskning

og indvinding af geotermisk energi. Ved at deltage i ordningen, kan selskaberne

begrænse den økonomiske risiko, der er forbundet med geotermirelaterede

boreprojekter.

Evalueringen søger at besvare følgende overordnede spørgsmål:

1. Har ordningen virket som ønsket?

2. Er der noget vedrørende ordningen, som bør ændres?

I forbindelse med evalueringen af ordningen har Energistyrelsen gennemført en

offentlig høring. Høringen har været annonceret som en nyhed på Rådet for

ordningens hjemmeside på ens.dk og offentliggjort på høringsportalen. Desuden har

Energistyrelsen med mail til rettighedshavere, tidligere som nuværende, ansøgere til

geotermitilladelser, interesseorganisationer og kendte selskaber inden for

geotermibranchen mm. gjort opmærksom på evalueringen. Rådet for ordningen har

ligeledes afgivet deres bemærkninger.

Evalueringen omfatter baggrund, status på ordningen, geotermiens udvikling i

Danmark generelt og høringssvar samt på baggrund af høringssvarene og

bemærkninger Energistyrelsens vurdering.

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Lovbekendtgørelse nr. 1190 af 21. september 2018.

T: +45 3392 6700

E: [email protected]

www.ens.dk

Side 1/14

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 435: Orientering om afrapportering af geotermi-taskforce samt evaluering af og beslutning om nedlæggelse af risikoafdækningsordningen for geotermiboringer

Konklusion

Energistyrelsen indstiller, at ordningen nedlægges.

Indstillingen baseres på ordningens manglende succes, og at de forslag til

ændringer, som er kommet ind med høringen, er af så omfattende karakter, at de i

givet fald ville udgøre en helt anden ordning.

Baggrund

Risikoafdækningsordningen for geotermiboringer har i praksis været åben for

ansøgninger siden april 2020. Gennem støtteordningen kan der ydes økonomisk

støtte til boringer ifm. geotermiprojekter.

Risikoafdækningsordningen har sin baggrund i energiaftalen fra 22. marts 2012, som

blev aftalt af et stort flertal i Folketinget (den daværende regering

(Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre,

Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om den danske

energipolitik 2012-2020). Ordningen blev forlænget frem til og med 2024 i

energiaftalen 2018

Energiaftalen har som mål at bidrage til at fremtidssikre det danske samfund ved at

skabe en grøn økonomi i vækst. Aftalens initiativer peger frem mod et langsigtet mål

om, at energiforsyningen i 2050 skal være 100 pct. baseret på vedvarende energi,

samtidigt med, at en forsat høj forsyningssikkerhed sikres.

I Energiaftalen 2012 blev der afsat 35 mio. kr. til fremme af ny VE-teknologi, herunder

geotermi, i årene 2012-2015.

Flere projekter vedrørende efterforskning og indvinding af geotermisk energi er

blevet opgivet eller forsinket af manglende mulighed for at tegne et kommercielt

forsikringsprodukt til en acceptabel pris til afdækning af den boremæssige risiko i et

geotermiprojekt. Det blev derfor i forbindelse med indgåelse af finanslovsaftalen for

2015 aftalt at etablere en ordning som skulle fjerne denne barriere for udnyttelse af

geotermi. Som del af puljen til fremme af ny VE-teknologi, blev der igangsat en

konsulentopgave, som skulle udarbejde rammerne for risikoafdækningsordningen.

Risikoafdækningsordningen blev implementeret ved vedtagelsen af en lov og to

bekendtgørelser i henholdsvis 2015 og 2017.

I henhold til Energiaftalen fra 2012 er der i Finansloven afsat bevilling i 2016-2020.

Risikoafdækningsordningen kapitalopbygges ved et indskud på 60 mio. kr., der

indsluses i ordningen 2016-2020 med 12 mio. kr. hvert år. Derudover blev der på

Ordningens varighed vil være den 1. januar 2019 til 31. december 2022, som

følge af at gruppefritagelsesforordningen udløber den 31. december 2022. Det

betyder, at ordningen skal gennotificeres i 2022, hvis den skal fortsætte frem til

2024.

Side 2/14

Finansloven 2015 afsat 20 mio. kr. til indskud og etablering af ordningen. Der er

således samlet set et statsligt tilskud på 80 mio. kr. i ordningen. Ordningen er fuldt

udbygget finansielt.

Det statslige tilskud vil løbende blive suppleret af deltagende selskabers

egenbetaling gennem en præmiestruktur. Statsstøtteelementet opstår som følge af

egenbetalingen for at deltage i ordningen, som er lavere end den estimerede

præmie, såfremt forsikringen kunne købes på kommercielt basis.

Som nævnt ovenfor, opbygges ordningen finansielt gennem et statsligt indskud på

80 mio. kr. samt via egenbetaling fra deltagerne i ordningen. Ordningen omfatter en

egenbetaling, der beregnes som en procentdel af borebudgettet (13.5 % for 1. brønd

og 9 % for 2. brønd). Egenbetalingen bidrager til ordningens likviditet, særligt efter at

statstilskuddet ophører.

Deltagelse i risikoafdækningsordningen er frivillig og består af tre dækninger, 1) en

borerisikodækning, der delvis dækker overskridelser af borebudgettet, 2) en

reservoirrisikodækning, der delvis dækker manglende eller skuffende ydeevne af

reservoiret og 3) en totalskadedækning, der dækker en del af tabet ved, at en boring

ikke kan gennemføres til prøvepumpning fra reservoiret, men må opgives.

For samtlige dækninger gælder betingelsen, at dækningen ikke kan overstige

risikoafdækningsordningens likvide beholdning på tidspunktet for Rådets afgørelse

om deltagelse i ordningen (tilsagnstidspunktet), jf. § 11, stk. 2, nr. 3, i BEK nr. 1441.

Hvis der er meddelt tilsagn om alle midler, der er til rådighed i ordningen, sætter

sekretariatet behandling af senere modtagne ansøgninger i bero, jf. § 12, stk. 2.

Til ordningen er det knyttet et Ekspertråd som bl.a. træffer afgørelse om deltagelse i

ordningen, udbetaling fra ordningen og ordningens eventuelle nedlukning.

Energistyrelsen er sekretariat for Ekspertrådet.

Som et led i evalueringen har Energistyrelsen i perioden 29. november 2021 til den

19. december 2021 haft en offentligt høring, hvor interessenter har haft mulighed for

at fremsende bidrag til evalueringen. Ordningens Råd har ligeledes bidraget med

bemærkninger.

I evalueringen behandles de modtagne bemærkninger med særlig fokus på, hvad

der vurderes at være ordningens største barrierer. Desuden berøres de ydre

omstændigheder kort, idet det vurderes, at de også har haft indflydelse på den

manglende succes. Samtlige høringssvar i sin fulde længde er gengivet i bilag 1 til

notatet.

Geotermi generelt

Side 3/14

Der er ydre omstændigheder, som også har haft indflydelse på efterspørgslen på

ordningen og derfor bør adresseres.

Ordningen blev etableret på baggrund af en efterspørgsel fra bl.a.

fjernvarmeselskaberne på et tidspunkt, hvor netop forskellige forsyningsselskaber

havde hovedparten af tilladelser til geotermi i Danmark, men ikke fandt mulighed for

at forsikre sig mod den økonomiske risiko, der er forbundet med efterforskning af

undergrunden i et geotermiprojekt.

De fleste forsyningsselskaber har i perioden frem til 2020 tilbageleveret/opgivet

deres tilladelser. Der er forsat tendens til, at tilladelser tilbageleveres/opgives, før det

når til egentlige boreprojekter, og hvor ordningen kan komme i anvendelse. De

tilbageværende

forsyningsselskaber

med

tilladelser

udgøres

tre

indvindingstilladelser med etablerede geotermianlæg, hvoraf kun et anlæg er i

produktion. Ansøgerne siden 2016 har udelukkende været private selskaber, og der

er for nuværende kun ét privat selskab med to tilladelse til efterforskning og

indvinding. Den nuværende situation er derfor, at indehaverne af

indvindingstilladelserne er forsyningsselskaber, og indehaveren af tilladelser i

efterforskningsstadiet er et privat selskab. Det bør nævnes, at der er andre private

selskaber, som enten har søgt eller har haft tilladelse til efterforskning og indvinding.

Desuden har de regulatoriske rammer ift. varmeforsyningsloven og kraftvarmekravet

ændret sig, siden ordningen er trådt i kraft. Kraftvarmekravet er ændret med en ny

bekendtgørelse i 2021, hvor den tidligere binding ift. kraftvarmekravet er væk. Det

betyder, at områder forsynet af et centralt kraftvarmeværk i modsætning til tidligere,

nu kan forsynes af geotermisk energi fra et geotermianlæg. Desuden blev der i

december 2021 indgået en politiske aftale (mellem Regeringen, Venstre, Dansk

Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative

Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet) om, at der skal indføres en ny

prisreguleringsmodel for geotermi i varmeforsyningsloven. Det vil give mulighed for

levering af fjernvarme på markedsvilkår. Det er forventningen at åbne muligheder for

de private aktører på geotermiområdet, idet reguleringen åbner mulighed for en

prisaftale mellem de private aktører og forsyningsselskabet, der dermed kan sikre

den private aktør en længerevarende afsætningsaftale som for visse private aktører

er en forudsætning for at kunne investere i geotermien. Afsætningsaftalen skal

indeholde et prisloft på den geotermiske energi. Ændring til lov om varmeforsyning

herunder undtagelse fra prisregulering af opvarmet vand til geotermisk anlæg har

været i høring i sommeren 2022 og den nye regulering forventes at træde i kraft 1.

januar 2023 og vil også kunne gælde for aftaler, der indgås inden da, hvis levering

først påbegyndes efter 1. januar 2023.

Status for ordningen

Ordningens bekendtgørelser trådte i kraft i 2017 og i foråret 2020 blev ordningens

vejledning offentliggjort og ordningen dermed i praksis mulig at søge. Der er ikke

Side 4/14

behandlet fyldestgørende ansøgninger, som ordningens Råd har truffet afgørelse

om, hvorfor ordningens pulje på ca. kr. 80 mio. ikke har været i brug. Der er således

ingen praktiske erfaringer med brugen af ordningen.

Høringssvar

Energistyrelsen har ifm. den offentlige høring af evalueringen modtaget fire

høringssvar. Høringssvarene er afgivet med udgangspunkt i de to overordnende

spørgsmål. Har ordningen virket som ønsket? og er der noget vedrørende ordningen,

som bør ændres?

Høringssvarene rummer en række bemærkninger om ordningens udformning og om

ydre omstændigheder ved geotermien i Danmark, som tilsammen peger på, hvorfor

ordningen ikke har virket som ønsket. Høringssvarene giver også en række forslag

til, hvad man bør ændre ved ordningen. Rådet for ordningen har på baggrund af de

indkomne høringssvar afgivet deres bemærkninger.

Eksterne høringsbemærkninger fra den offentlige høring

Høringssvar og uddybende bemærkninger til høringssvar modtaget ifm. den

offentlige høring af evalueringen af ordningen fremgår af bilag 1.

Energistyrelsen har sammenfattet og emnegrupperet de bemærkninger, som

Energistyrelsen vurderer værende af størst betydning for ordningen.

Bemærkninger, som f.eks. vedrører detaljer om præciseringer og enkelte af

ordningens detailkriterier, er ikke medtaget her, men noteret af Energistyrelsen, da

de vil være nærliggende at genbesøge i fremtiden, såfremt der skal ske justeringer

af ordningen eller etableres en ny ordning.

Høringsbemærkninger er delt i to overordnende grupper: Bemærkninger som

vedrører ydre omstændigheder, og forhold vedrørende selve ordningen.

I forhold til de ydre omstændigheder bemærkes:

Ifølge høringssvar fra Dansk Fjernvarme er der sket et skifte af aktører i ordningens

implementeringsperiode.

Forsyningsselskaberne

har

tilbageleveret

geotermitilladelser, og nye private aktører har tilbudt fjernvarmeselskaberne at indgå

i forskellige forretningsmodeller omkring etablering af geotermiske anlæg samt

produktion og køb/salg af fjernvarme. Den lange implementeringsperiode af

ordningen har tæret på forsyningsselskabernes tillid til, at man fra politisk side for

alvor vil understøtte udviklingen af geotermi i Danmark. Samtidig har forløbet

medført, at timingen af ordningens idriftsættelse langtfra var optimal.

Ifølge høringssvar fra GEOOP A/S (herefter GEOOP) er ordningen designet til

fjernvarmeselskaber, som selv vil prøve kræfter med et geotermiprojekt. Det har dog

Side 5/14

vist sig, at dette ikke længere er et realistisk scenarie, da fjernvarmeselskaberne ikke

selv opbygger kompetencerne til at udvikle og gennemføre geotermiprojekter. Et

geotermiprojekt skal udvikles og gennemføres af professionelle aktører, som har

erfaring med geotermi, boring af brønde samt viden og ekspertise om samspillet

mellem brønde og overfladeanlæg og de faktorer, der gør sig gældende for at

etablere et effektivt geotermianlæg.

Ifølge høringsvar fra Innargi A/S (herefter Innargi) er vurderingen, at ordningen ikke

er nødvendig. Til gengæld er det vigtigt, at de generelle rammevilkår omkring

geotermi kommer på plads. De generelle rammevilkår, der gælder for geotermisk

varmeforsyning, samarbejde mellem fjernvarmeselskaber og geotermiselskaber,

konkurrencesituationen over for biomasse-alternativet m.v. vil have langt større

betydning for udbredelsen af geotermiske fjernvarmeløsninger end en statslig

forsikringsordning.

Innargi fremhæver, at de sidste fire-fem års udviklingsarbejde har gjort det klart, at

det pt. er større geotermiske anlæg, der er konkurrencedygtige og kan udvise positiv

samfundsøkonomi. Det kræver en anden økonomisk risiko-afdækning, men rummer

også flere muligheder for at optimere driften af det geotermiske reservoir.

Ifølge høringssvar fra Wellperform Aps (herefter Wellperform) og Bo Sandroos fra

WSCO Advokatpartnerselskab kan det være en udfordring at få tegnet den ”loss of

well” forsikring, som kræves fra statens side.

Hvad angår selve ordningen vedrører bemærkningerne:

Ordningens pulje (statsandelen)

Egenbetalingen for deltagelse i ordningen

Dækningsstørrelse

Ordningens dækningstyper

Kravet til modningsniveau

Dokumentationskravet

Manglende mulighed for forhåndsgodkendelse

Kendskabet til ordningen

Ad 1), 2) og 3) (ordningens pulje, egenbetaling og dækningsstørrelse)

Der peges på, at størrelsen på ordningens pulje er for lille, egenbetalingen for høj og

dækningen ikke hensigtsmæssig.

I høringssvar fra Dansk Fjernvarme fremhæves, at det grundlæggende problem med

ordningen er, at den er alt for ringe finansieret fra statslig side. Med et statsligt

indskud på blot 81,9 mio. kr. er prisen for at deltage i ordningen derfor lagt på et alt

for højt niveau.

Side 6/14

Dertil kommer, at ordningen med den nuværende finansiering kan dække én, i

bedste fald to geotermiske projekter samtidigt. Dansk Fjernvarme underbygger

opfattelsen af den utilstrækkelige statslige finansiering med erfaringer fra tilsvarende

ordninger i udlandet, hvor eksempelvis den hollandske stat i perioden 2007-2021

årligt har indskudt ca. 40 mio. EUR (44,2 mio. EUR i 2021) i en tilsvarende ordning.

Udnyttelsen af det geotermiske potentiale i Holland er steget ganske markant efter

indførelsen af den hollandske ordning. Også den franske ordning, som var en af de

første i Europa, er væsentligt bedre finansieret fra statslig side, igen med en betydelig

bedre udnyttelse af det geotermiske potentiale til følge.

Det foreslås af Dansk Fjernvarme, at den danske stat stiller et betydeligt større beløb

til rådighed for ordningen. Hermed kan prisen for at deltage reduceres, og kravene

til det materiale, som skal indleveres i forbindelse med en ansøgning om deltagelse

i praksis gøres mere realistiske at opfylde. Endvidere kan det overvejes at indføre en

mekanisme, så projekter, der puljes med henblik på at sprede risici, gives en fordel i

form af højere dækning eller lavere deltagerbetaling pr. boring.

Høringssvar fra Wellperform og Bo Sandroos fra WSCO Advokatpartnerselskab

fremhæver også, at der er for få økonomiske ressourcer tilgængelige i puljen samt

for høje præmier. Puljen blev oprettet med en finansiel tilgang af ressourcer på kr.

20 mio. per år og det er for lidt ift. det kapitalkrav, der er forbundet med

geotermiprojekter. Ydermere var det et krav, at ordningen skulle være selvkørende

efter en årrække, hvilket har en signifikant betydning på den krævede præmie.

Ordningen bør tildeles langt flere økonomiske ressourcer tilsvarende andre grønne

energiløsninger. Puljen skal tilføres yderligere økonomiske ressourcer i samme

niveau som ”Power to X” / ”Carbon Capture Storage”, således at præmien kan

reduceres, dækningen kan forbedres og ikke mindst at flere projekter kan anvende

puljen på samme tid.

I høringsvar fra Wellperform og Bo Sandroos fra WSCO Advokatpartnerselskab

fremhæves, at modellen for beregningen af totalskadedækningen er

uhensigtsmæssig og fraviger fra den model, som fremgår af rapporten ’Den danske

garantiordning for geotermi’, som har dannet grundlag for ordningen. Ifølge den

nuværende model beregnes totalskadedækningen som en procentsat x P50

budgettet, mens den ift. den model fra ’Den danske garantiordning for geotermi’ også

inkluderede den beregnede budgetoverskridelsesdækning. Konsekvensen ved

nuværende model er, at dækningen for totalskade er væsentligt lavere end beskrevet

i rapporten ”Den danske garantiordning for geotermi” afsnit 3.4 samt figur 1 og

tidligere simuleringer er således ikke helt retvisende.

Ad 4) (ordningens dækningstyper)

I høringssvar fra Wellperform og Bo Sandroos fra WSCO Advokatpartnerselskab

bemærkes, at ud over de forsikringer, som er dækket af ordningen, skal der stadig

tegnes den lovpligtige ”loss of well” forsikring, som kan være en udfordring at få

tegnet. Wellperform Aps og Bo Sandroos fra WSCO Advokatpartnerselskab foreslår,

Side 7/14

at der i ordningen inkluderes den lovpligtige ”loss of well” forsikring med en størrelse,

således at den afspejler det reelle risikobillede.

I høringssvar fra Innargi peges der derimod på, at de dele af forsikringsordningen,

der vedrører totalskade og borerisikodækning, kan og bør håndteres i

planlægningsfasen af et geotermisk projekt, og derfor ikke kræver en

forsikringsordning som denne.

Dansk Fjernvarme bemærker, at de hidtidige erfaringer fra de geotermiske anlæg på

Amager og i Sønderborg viser, at der også ligger en ikke ubetydelig risiko i driften af

de geotermiske anlæg. Tilsvarende erfaringer kendes fra andre europæiske lande.

Den nationale garantiordning bør derfor udvides til at omfatte driften af de

geotermiske anlæg. En tilsvarende ordning findes i Frankrig.

Ad 5), 6) og 7) (projektets modningsniveau, dokumentationskrav og

forhåndsgodkendelse)

Der peges på, at kravene til projektets modningsniveau er for højt og

dokumentationskravet er for strengt og komplekst. Wellperform og Bo Sandroos fra

WSCO Advokatpartnerselskab bemærker, at en forhåndsgodkendelse kan løse

udfordringerne ift. projektets modningsniveau og dokumentationskravet.

I høringssvar fra GEOOP fremgår det, at ansøger i forbindelse med ansøgning om

optagelse i ordningen de facto skal have udviklet hele projektet inkl. bindende priser

fra leverandører. GEOOP fremfører, at det er vigtigt, at der ikke stilles

dokumentationskrav til at blive optaget i ordningen, som det reelt ikke er muligt at

opfylde, før der er boret en efterforskningsbrønd. Endvidere fremføres, at mange af

dokumenterne og informationerne, som efterspørges er relevante for udviklingsfasen

af et geotermiprojekt, hvor der allerede er truffet beslutning om at fortsætte projektet

Det foreslås, at alle aktører, der har fået tildelt en tilladelse til efterforskning og

indvinding af geotermi, bl.a. på baggrund af deres tekniske og finansielle kapacitet,

også bør gives adgang til risikoafdækningsordningen.

I høringssvar fra Dansk Fjernvarme fremgår det, at der er meget strenge

dokumentationskrav – krav som i praksis er vanskelige eller måske endda

urealistiske at opfylde. Det gælder for eksempel kravet om, at en ansøgning om

optagelse i ordningen skal indeholde et budget baseret på konkrete tilbud fra

leverandørerne til projektet

Budgetforholdet nævnes også i høringssvaret fra GEOOP, som fremhæver, at der

ofte vil være en tidsbegrænsning på de indhentede tilbud. B foreslår, at der angives

en %, som tilbud og priser maksimalt må stige, før ekspertrådet skal konsulteres

igen.

Side 8/14

I høringssvar fra Wellperform og Bo Sandroos fra WSCO Advokatpartnerselskab

fremgår det, at der i forbindelse med udarbejdelse af en ansøgning til

”Risikoafdækningsordningen for geotermiboringer”, foreligger en række

spørgeskemaer, som skal udfyldes. Disse vurderes som yderst relevante og et godt

grundlag for Ekspertrådet til at træffe en korrekt beslutning om endelig deltagelse i

ordningen. I forbindelse med en typisk planlægningsproces er dette dog ikke muligt,

da besvarelse af spørgsmålene kræver, at projektet er på et stadie, hvor en del

kontrakter er tegnet og organisationen er på plads. Wellperform og Bo Sandroos fra

WSCO Advokatpartnerselskab vil derfor anbefale, at der gives en

principgodkendelse (forhåndsgodkendelse) tidligere i processen, som beskrevet i

rapporten ”Den danske garantiordning for geotermi” afsnit 3.5. Dette vil åbne for, at

projekter kan ansøge på et mindre detaljeret grundlag. Dette vil gøre det nemmere

for rettighedshavere at planlægge et geotermiprojekt, da forsikringsdelen er yderst

relevant i denne henseende. Den hørte foreslår, at kompleksiteten reduceres i den

første del af ansøgningsprocessen.

I høringssvar fra GEOOP er der forslag om, at alle aktører, der har fået tildelt en

tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermi (og dermed bl.a. er udvalgt på

baggrund af deres tekniske og finansielle kapacitet) også automatisk bør gives

adgang til risikoafdækningsordningen.

Ad 8) (kendskabet til ordningen)

I høringssvar fra Wellperform og Bo Sandroos fra WSCO Advokatpartnerselskab

fremgår

det,

kommunikationen

vedrørende

den

etablerede

risikoafdækningsordning for geotermiboringer ikke er nået ud til de mulige brugere.

Det foreslås, at det overvejes, om Ekspertrådet kan spille en mere aktiv rolle i

forbindelse med formidling af ordningen.

Rådets bemærkninger

Ekspertrådet har fået mulighed for at kommentere på de bemærkninger, som

Energistyrelsen har modtaget. Rådets medlemmer har enkeltvis afgivet deres

høringsbemærkninger for at favne så mange synspunkter og betragtninger som

muligt. Rådets medlemmer består af fagfolk med specifikke viden inden for jura,

geologi, boreteknologi, økonomi, økomomistyring i geotermiprojekter og

fjernvarmeforhold.

Rådets bemærkninger til de eksterne høringssvar:

Rådet er enig i, at ordningen kan være kommet for sent i forhold til, at der er

tilbageleveret flere geotermitilladelser i periode 2014-2020, hvilket betyder, at

forudsætningen for at ordningen søges er begrænset til meget få potentielle

rettighedshavere af geotermitilladelser.

Side 9/14

Rådet er enig i, at de danske fjernvarmeselskaber generelt ikke har formået selv at

opbygge kompetencer inden for geotermi, men bemærker, at fjernvarmeselskaberne

i andre sammenhænge har vist, at de er i stand til at tilegne sig viden og erfaring

inden for etablering og drift af nye produktionsanlæg. Det ses blandt andet for

øjeblikket med de store kollektive varmepumper. Samtidig er der også gode

eksempler på, at det godt kan lade sig gøre, f.eks. Thisted Varmeforsyning og tyske

Stadtwerke München.

Rådet vurderer bl.a. derfor, at det fortsat er realistisk, at fjernvarmeselskaber

engagerer sig direkte i geotermiske projekter, også selvom der er kommet andre

forretningsmodeller til med private aktører. Rådet vurdere endvidere, at det vil være

begrænsende, hvis udnyttelsen af det geotermiske potentiale i Danmark alene

baseres på private aktørers forretningsmodeller, og Rådet ser ikke hindringer ved, at

forskellige forretningsmodeller kan supplere hinanden.

Rådet er enig i, at de generelle rammevilkår er meget afgørende for geotermiens

konkurrenceevne.

Rådet bemærker, at det, at store anlæg er konkurrencedygtige, ikke udelukker, at

mindre dublet-anlæg også kan være konkurrencedygtige. Mindre værker har typisk

lidt dyrere alternativer end de store. Samtidig vil det være begrænsende, hvis

geotermi kun kan udnyttes i stor skala, da det kun vil være få fjernvarmeområder,

som kan rumme store anlæg.

Rådet er enig i, at ordningen økonomisk set ikke er tilstrækkelig attraktiv f.eks. relativt

til visse andre landes ordninger og andre grønne energiformer. Fordi ordningen kun

kan finansiere et enkelt projekt ad gangen, kan den ikke bidrage til den væsentlige

udbygning af geotermisk energi, som 70 pct.-målsætningen forudsætter. Hvis

ordningen skal kunne fremme flere projekter ad gangen, skal der stilles et større

statsligt bidrag til rådighed. Rådet bemærker endvidere, at for de geotermiprojekter,

der er under udvikling i dag, så er forretningsmodellen, at det er en professionel

geotermivirksomhed, som efterforsker flere muligheder for udvinding af geotermisk

energi. Hvor der etableres et geotermianlæg, så vil geotermivirksomheden selv blive

varmeproducent og indgå aftale med fjernvarmeværket om levering af varme, eller

også vil geotermivirksomheden efter etablering af anlægget sælge anlægget til

fjernvarmeværket (turnkey-model). I forhold til en sådan model med en professionel,

kommerciel geotermivirksomhed er ordningen for ringe finansieret (der er ikke nok

midler til at dække flere projekter ad gangen) og administrativt for kompliceret.

Bemærkninger til størrelsen af ordningen skal muligvis sammenholdes med

kompleksiteten af ansøgningsproceduren. Det er muligt, at beløbene er for små til,

at aktørerne er interesserede i at gøre brug af ordningen pga. den komplekse

ansøgningsprocedure eller -krav. Hvis det er tilfældet, så kan effekten være, at

ordningen ikke har den rette mekanisme til at få geotermiprojekter i gang.

Side 10/14

Rådet kan følge betragtningen om, at totalskade og borerisiko bør kunne

håndteres/forebygges gennem god projektplanlægning, projektledelse og

projektgennemførelse og noterer, at totalrisiko og borerisiko ikke er dækket af

tilsvarende garantiordninger i Frankrig, Holland eller andre steder. Ordningen

dækker den geologiske risiko, som vil være tilstede uanset, hvor velforberedt et

projekt måtte være, hvorfor Rådet ser ordningens berettigelse, hvilket også er

underbygget af internationale erfaringer, hvor tilsvarende ordninger er i anvendelse.

Endvidere bemærker Rådet, at der med den politiske aftale om prisregulering i

varmeforsyningsloven gives mulighed for levering af fjernvarme på markedsvilkår.

Betingelserne er bl.a., at parterne aftaler et pris-loft på fjernvarme. Prisen skal

således kunne holdes under dette loft og fjernvarmeselskabet skal alene betale for

levering af varme. Dvs. at der er risiko for, at indtægterne ikke kan dække

investeringen, hvis anlæggets ydeevne er ringere end regnet med. I så fald kan det

være relevant med driftsstøtte. Efter EU-reglerne er det et krav, at en støtteordning

har tilskyndelsesvirkning. Der gælder generelt strengere krav ved

driftsstøtteordninger end ved investeringsstøtteordninger.

Rådet vurderer på baggrund af høringssvarerne, at det er relevant, at genbesøge

dokumentationskravet, når det fremhæves i høringssvarene, at visse krav i praksis

kan være vanskelige at leve op til.

Rådet er enig i, at det umiddelbart kunne være en fordel at ændre de administrative

krav til en forhåndsgodkendelse, da det kunne give en mere smidig

ansøgningsprocedure, men ser samtidig en ulempe, idet fastfrysningsperioden af

ordningens midler forlænges. Rådet ser dog ikke en forhåndsgodkendelse og

dermed en faseopdelt godkendelsesproces som en mulig løsning, da det er Rådets

forståelse, at en faseopdeling af godkendelsesprocessen vil være i strid med EU´s

statsstøtteregler.

Rådet bemærker ift. kendskabet til ordningen, at kommunikationen vedr. ordningen

er vigtig. Rådet tager den fremførte kritik til efterretning. Rådet finder, at webinarer

bør overvejes i forhold til at promovere ordningen. Dansk Fjernvarme, som allerede

har stor rutine med afholdelse af webinarer, også sammen med Energistyrelsen,

kunne være en mulighed.

Rådets vurdering:

Rådet har på møde med Energistyrelsen drøftet ordningens fremtid på baggrund af

høringssvarene og Energistyrelsens vurdering af ændringsforslagene jf. tabel 1

herunder. Rådet vurderer, at det er begrænset, hvad der lader sig gøre ift. at

justere på ordningen inden for ordningens nuværende rammer. For at ændringer

skal have effekt, skal der større ændringer til. I lyset af dette, er det ifølge Rådet

mest oplagt at nedlægge ordningen.

Side 11/14

Rådet peger endvidere på, at det kan være en mulighed, at lade geotermien

udvikle sig for en tid, for at se på, hvordan situationen og interessen udvikler sig for

en ny ordning. På denne baggrund kan behovet for støtte genbesøges på et senere

tidspunkt.

Energistyrelsens vurdering

Energistyrelsens vurdering af de indkomne ændringsforslag fremgår af tabel 1.

Tabel 1: Energistyrelsen vurdering af ændringsforslag

Ændringsforslag

Flere midler i

ordningen

Forventet effekt

Hvad skal der til?

Andre kommentarer

Ordningen forventes

Politisk beslutning om

umiddelbart at kunne blive

yderligere midler.

mere attraktiv såfremt den

tilføres flere statsmidler, men

det bemærkes også, at

Energistyrelsen ikke har

kendskab til, at der for

nuværende er rettighedshavere

af geotermitilladelser, som

ønsker at gøre brug af

ordningen. Beløbsstørrelsen i

ordningen vurderes derfor ikke

for indeværende, at være en

egentlig hindring for et

geotermiprojekt i Danmark.

Ændrede krav til egenbetaling,

dækningsgrad og

dækningstyper kan muligvis

gøre ordningen mere attraktiv,

men uvist i hvilket omfang, og

om dette alene vil gøre

ordningen tilstrækkelig attraktiv.

Det noteres, at der samlet kun

har været fire høringssvar til

evalueringen, hvilket ikke kan

udelukkes er en indikator for

interesseniveauet.

Lempeligere krav til

modningsniveau og/eller

dokumentation kan gøre

ordningen mere attraktiv, men

uvist i hvilket omfang, og om

dette alene vil gøre ordningen

tilstrækkelig attraktiv. Det

noteres, at der samlet kun har

Ændringer i lovgivningen. Med ændringer af

denne karakter vil det

En ny ordning, hvis der

være relevant med

skal ændres

analyse af, hvorledes

grundlæggende

ændringer vil påvirke

elementer i ordningen.

grundlaget og

interessen for

ordningen, herunder

hvilken type ordning,

som vil have størst

effekt på fremme af

geotermi.

Ændringer i krav som er

angivet i Rådets

vejledning og

ansøgningsskema og

Rådets tilsagn om

deltagelse.

Med ændringer af

denne karakter vil det

være relevant med

analyse af

konsekvenserne ved

at sænke

modningsniveau

og/eller

Ændring af

egenbetaling,

dækningsgrad og

dækningstyper

Lempeligere krav til

modningsniveau

og/eller

dokumentation

Side 12/14

været fire høringssvar til

evalueringen, hvilket ikke kan

udelukkes er en indikator for

interesseniveauet.

En ny ordning, hvis der

skal ændres

grundlæggende

elementer i ordningen.

dokumentationskravet.

Det bemærkes ift.

forslaget vedr. teknisk

og finansiel kapacitet,

at det ikke er givet, at

Energistyrelsens

godkendelse af den

tekniske og finansielle

kapacitet er vurderet

for et boreprojekt på

det tidspunkt, hvor

ordningen søges.

Forhåndsgodkendelse Ikke relevant, da det vil være i

til optagelse i

strid med EU-

ordningen

statsstøttereglerne.

Udbrede kendskab til

ordningen

Øget udbredelse af kendskabet

til ordningen kan muligvis gøre

ordningen mere attraktiv, men

er formentlig ikke den

udslagsgivende barriere for

manglende søgning.

Er tidligere vurderet til at

være i strid med EU

statsstøttereglerne.

Øget kommunikation.

Energistyrelsen kan afslutningsvis konkludere, at der indtil videre ikke har været

interesse for at søge ordningen. Energistyrelsen har endvidere ikke kendskab til, at

der for nuværende er rettighedshavere af geotermitilladelser, som ønsker at gøre

brug af ordningen. De i forbindelse med høringen foreslåede ændringer er

endvidere af så omfattende en karakter, at de vil kræve etablering af en anden

juridisk ramme. Såfremt, der er politisk ønske om at afsøge nogle af de foreslåede

ændringer til ordningen, er det Energistyrelsens vurdering, at dette sandsynligvis vil

kræve en helt ny ordning, frem for en fortsættelse af den nuværende ordning.

Hvilke af ændringsforslagene, der vil være mest hensigtsmæssige for at gøre en ny

ordning attraktiv, vil efter Energistyrelsens vurdering kræve, at der igangsættes en

analyse med bl.a. involvering af branchen. Det kan her overvejes at følge Rådets

overvejelse om, at lade geotermien udvikle sig for en tid for at se på, hvordan

situationen og interessen udvikler sig for en ny ordning. På denne baggrund kan

behovet for støtte genbesøges på et senere tidspunkt.

På baggrund af de barrierer som peges på som værende medvirkende årsager til

ordningens manglende succes og de indkomne ændringsforslag til ordningen som

ikke relativt nemt og hurtigt kan implementeres i ordningen, er det Energistyrelsens

indstilling, at ordningen nedlægges.

Side 13/14

Bilag:

Høringssvar fra Dansk Fjernvarme

Høringssvar fra GEOOP

Høringssvar fra Innargi

Høringssvar fra Wellperform og Bo Sandroos fra WSCO Advokatpartnerselskab

Side 14/14