Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 435
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg 1240
København K
Ministeren
Dato
2. oktober 2023
J nr.
2023 - 293
Orientering vedr. afrapportering af geotermi-taskforce samt evaluering af og
beslutning om nedlæggelse af risikoafdækningsordningen for geotermiborin-
ger
Til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Der har siden 2021 været nedsat en geotermi-taskforce, der har haft til opgave
at gennemføre et analysearbejde, der skulle afdække potentialet for indpasning
af geotermi i fjernvarmesektoren. Ligeledes har Energistyrelsen gennemført en
evaluering af den eksisterende risikoafdækningsordning for geotermi. I modta-
ger hermed henholdsvis afrapportering fra taskforcen samt den gennemførte
evaluering.
Taskforcens arbejder viser, at geotermi i Danmark er i udvikling, og at geoter-
misk varme har potentiale til at levere et substantielt bidrag af grøn varme til den
danske fjernvarmeforsyning. Rapporten vil blive offentliggjort på Energistyrel-
sens hjemmeside snarest.
Evalueringen af risikoafdækningsordningen viser, at der ikke er efterspørgsel på
ordningen i sin nuværende form. Set i lyset af, at ordningen ikke har været an-
vendt, er det Energistyrelsens anbefaling, at ordningen nedlægges. Ordningens
Ekspertråd bakker op om denne anbefaling.
Sammenholdt med at geotermi generelt set er i udvikling i Danmark, har regerin-
gen besluttet at imødekomme indstillingen om nedlukning. Ekspertrådet har be-
føjelse til at nedlægge ordningen, og forventes at træffe beslutning herom inden
udgangen af 2023.
Jeg vil understrege, at regeringen følger udviklingen og har fokus på gode og
smidige rammevilkår for geotermi i Danmark. Senest har Energistyrelsen opda-
teret udbuddet for geotermitilladelser (invitationsskrivelsen), hvilket forventes at
forkorte sagsbehandlingstiden og skabe større sikkerhed for fremdrift i geoter-
miprojekterne. Opdateringen af invitationsskrivelsen blev forelagt KEF-udvalget i
juni 2023.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2