KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 434: Orientering om statens energiforbrug 2022

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 434
Offentligt

Opgørelse over statens energiforbrug

Kontor/afdeling

Energieffektivisering og data

Dato

28. september 2023

J nr.

2021 - 13571

/LVBJ/SHP

Indledning

Det følger § 21 i cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner

for perioden

2021-2030 (herefter »cirkulæret«), at Energistyrelsen skal udarbejde en årlig opgø-

relse over energiforbruget i staten for det foregående år, på baggrund af ministerier-

nes og tilhørende institutioners indberetninger af energi- og vandforbrug i databasen

’Offentligt Energiforbrug’ (OEF). Opgørelsen fremsendes til Folketingets Klima-,

Energi- og Forsyningsudvalg inden den 1. oktober det efterfølgende år.

Dette notat indeholder en opgørelse over statens energiforbrug for 2022, fordelt på

de enkelte ministerier, samt en kort redegørelse for statens plan for udfasning af olie-

og gasfyr i statens bygninger, som blev offentliggjort i juni 2023.

Resultater

Opgørelsen viser, at det samlede energiforbrug for statens institutioner i 2022 var på

1.810 GWh. Heraf udgør 35 pct. elforbrug og 57 pct. varmeforbrug i statens bygnin-

ger. Staten har samlet set reduceret det faktiske energiforbrug i statens bygninger

med 235 GWh fra 2020 til 2022, hvilket svarer til en reduktion af det faktiske energi-

forbrug på 12 pct. (uden procesenergi), set i forhold til energiforbruget i 2020. Hvis

procesenergi medtages, er reduktionen i energiforbruget på 182 GWh, svarende til

9 pct., set i forhold til energiforbruget i 2020.

For statens ene energisparemål betyder det, at den statslige forvaltning er nået 16

pct. af vejen ift. målsætningen i 2030, som følger energieffektivitetsdirektivets art. 5.

Konkret er energiforbruget i 2022 i de bygninger, som er ejet og benyttet af den stats-

lige forvaltning, reduceret med 6,72 GWh, set i forhold til 2020.

Energiforbruget i de statslige institutioners øvrige bygninger ligger med en reduktion

på ca. 176 GWh (10 pct.), set i forhold til 2020, allerede på niveau med det nationalt

fastsatte energisparemål, hvor der skal indfries energibesparelser på mindst 10 pct.

frem mod 2030.

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Cirkulære nr. 9909 af 9. december 2020 om energieffektivisering i statens institutioner.

T: +45 3392 6700

E: [email protected]

www.ens.dk

Side 1/6

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 434: Orientering om statens energiforbrug 2022

Energisparemål i staten

De enkelte ministerier med tilhørende institutioner m.v. er forpligtet til samlet set at

reducere energiforbruget i bygninger, som er ejet og benyttet af den statslige forvalt-

ning (departement, styrelser el.lign.) med 42,48 GWh inden 2030 set i forhold til ener-

giforbruget i 2020. Forpligtelsen implementerer dele af art. 5 i gældende energieffek-

tivitetsdirektiv, der er fastsat som et fælles energisparemål for alle omfattede mini-

sterier for perioden 2021-2030. Derudover følger det af et nationalt fastsat energispa-

remål, at der skal opnås energibesparelser i de statslige institutioners øvrige bygnin-

ger, som ikke er omfattet af ovenstående energisparemål, og deres øvrige energifor-

brug, på mindst 10 pct. frem mod 2030,

jf. cirkulærets § 7, stk. 2.

Foruden energifor-

bruget skal vandforbruget også reduceres i alle statens bygninger inden 2030.

De opnåede energibesparelser ses i forhold til det estimerede energiforbrug for 2020,

der er beregnet som en middelværdi af energiforbruget i 2017, 2018 og 2019. Det

skyldes et væsentligt lavere aktivitetsniveau i statens bygninger i 2020 pga. covid-

. Da energispareforpligtelsen udgør et krav om realisering af energibesparelser

forekommer indberetningen i absolutte tal, hvor der tages højde for eksterne forhold

ved opfølgning på de opnåede energibesparelser. Det sker ved, at energiforbruget

korrigeres, iht. ændringer i areal og årsværk, samt at varmeforbrug graddagekorri-

geres

Statens energiforbrug 2022

Opgørelsen over statens energiforbrug for 2022 foretages med udgangspunkt i den

ministerielle sammensætning, som den så ud efter regeringsdannelsen ultimo 2022.

I forbindelse med den årlige indberetning af energiforbrug samt areal- og årsværkstal

i databasen ’Offentligt Energiforbrug’ (OEF) mangler nogle ministerier fortsat at ind-

berette data for et mindre antal adresser. Der mangler komplet indberetning af ener-

giforbruget for 27 GWh, svarende til 1,5 pct. af statens samlede energiforbrug. For

adresserne, hvor energiforbruget mangler, er forbrugstallet fremskrevet ved brug af

tidligere års indberetninger. Energistyrelsen har taget kontakt til de pågældende mi-

nisterier med henblik på at sikre data for energiforbruget på disse arbejdssteder. Så-

fremt efterindberetningen mod forventning giver anledning til væsentlige ændringer i

den samlede opgørelse over statens energiforbrug for 2022, vil Klima-, Energi- og

Forsyningsudvalget blive orienteret.

På baggrund af ministeriernes indberetninger har Energistyrelsen udarbejdet en op-

gørelse over statens samlede energiforbrug for 2022, fordelt på elektricitet, varme,

fjernkøling og procesenergi,

jf. tabel 1.

Se notat om metoden for etablering af basisår-2020 i databasen ’Offentligt Energiforbrug’ (OEF) på

Energistyrelsens hjemmeside www.ens.dk.

Se notat om graddagekorrektion af det indberettede varmeforbrug i databasen for Offentligt Energifor-

brug (OEF) på Energistyrelsens hjemmeside www.ens.dk.

Side 2/6

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 434: Orientering om statens energiforbrug 2022

Tabel 1

Statens energiforbrug for 2022

Ministerie

Elforbrug

[MWh]

Varmeforbrug

[MWh]

Fjernkøling

[MWh]

Procesenergi

[MWh]

Total

[MWh]

Beskæftigelsesministeriet

Børne- og Undervisningsministeriet

Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet

Erhvervsministeriet

Finansministeriet

Forsvarsministeriet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Justitsministeriet

Kirkeministeriet

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Kulturministeriet

Miljøministeriet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fi-

skeri

Skatteministeriet

Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Statsministeriet

Transportministeriet

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Udenrigsministeriet

Udlændinge- og Integrationsministeriet

I alt

2.048

135.696

1.494

3.946

1.534

117.387

14.821

44.232

278

6.629

23.612

2.246

3.712

8.056

2.053

251

3.284

258.497

2.389

5.013

637.178

3.811

328.459

1.390

3.950

2.271

152.570

13.664

91.420

1.382

5.672

35.707

6.610

3.479

17.845

4.560

633

5.110

337.323

4.094

17.677

1.037.627

164

216

3.295

218

13.389

17.405

43.736

333

71.464

1.832

117.365

5.907

464.181

2.903

51.632

3.805

269.957

28.485

135.816

1.688

12.518

62.614

9.189

7.191

25.902

6.613

884

80.076

611.042

6.482

22.689

1.809.575

Anm.: Data er baseret på ministeriernes og tilhørende institutioners m.v. egne indberetninger af energiforbruget i databasen

’Offentligt Energiforbrug’ (OEF). Varmeforbruget er graddagekorrigeret.

Kilde: Energistyrelsen (2023).

Ministeriernes indberetninger viser, at staten samlet set har reduceret det faktiske

energiforbrug i statens bygninger med 235 GWh fra 2020 til 2022,

jf. tabel 2.

Det

svarer til en reduktion af det faktiske energiforbrug på ca. 12 pct. (uden proces-

energi), set i forhold til energiforbruget i 2020. Hvis procesenergi medtages, er re-

duktionen i energiforbruget på 182 GWh, svarende til ca. 9 pct., set i forhold til ener-

giforbruget i 2020.

Side 3/6

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 434: Orientering om statens energiforbrug 2022

Tabel 2

Udviklingen i statens energiforbrug fra 2020 til 2022 (pct.)

Ministerie

Energiforbrug

pr. m2

Energiforbrug

pr. årsværk*

Beskæftigelsesministeriet

Børne- og Undervisningsministeriet

Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet

Erhvervsministeriet

Finansministeriet

Forsvarsministeriet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Justitsministeriet

Kirkeministeriet

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Kulturministeriet

Miljøministeriet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Skatteministeriet

Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Statsministeriet

Transportministeriet

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Udenrigsministeriet

Udlændinge- og Integrationsministeriet

I alt

-15,7

-14,6

-2,9

-0,7

-38,7

-13,9

18,3

-28,3

-9,1

-10,8

-7,1

5,1

-16,8

17,6

5,4

-17,1

-24,9

-8,1

8,3

-3,2

-12,2

-15,8

-14,7

-3,0

-0,9

-38,8

-14,0

18,2

-28,4

-9,2

-10,9

-7,2

5,0

-16,9

17,5

5,3

-17,2

-25,0

-8,2

8,2

-3,3

-12,3

-11,7

-10,6

1,7

3,9

-35,8

-9,9

23,9

-24,9

-4,8

-6,6

-2,8

10,1

-12,9

23,2

10,4

-13,2

-21,4

-3,8

13,4

1,3

-8,1

Anm.: Data er baseret på ministeriernes og tilhørende institutioners m.v. egne indberetninger af

energiforbruget i databasen ’Offentligt Energiforbrug’ (OEF). Energiforbruget omfatter ikke

procesenergi. *Årsværk omfatter antal fuldtidsansatte, og inkluderer ikke brugere af bygningerne,

herunder studerende m.m.

Kilde: Energistyrelsen (2023).

Ses der isoleret på bygningerne og det øvrige energiforbrug, som er omfattet det

nationale energisparemål, er energiforbruget reduceret med 176 GWh fra 2020 til

2022. Det svarer til en reduktion på ca. 10 pct., set i forhold til energiforbruget i 2020.

Derudover er der sket en samlet reduktion af vandforbruget på 9 pct. (ca. 342 tm

)

fra 2020 til 2022. Ses der på energiforbruget i forhold til 2021 er energiforbruget uden

procesenergi faldet med ca. 4 pct. Dertil er procesenergien steget i 2022.

Den store reduktion i energiforbruget kan dels skyldes flere eksterne forhold, herun-

der at store dele af energiforbruget for 2020 er estimeret ud fra et gennemsnit af

energiforbruget fra forrige år. Dertil har ministerierne og tilhørende institutioner m.v.

Side 4/6

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 434: Orientering om statens energiforbrug 2022

via en ministeriel instruks været underlagt et krav om temperatursænkning til 19 gra-

der i vinterhalvåret 2022/23, samt slukning af unødvendig belysning og justering af

driftstider m.v., som følge af energikrisen.

Orientering om energispareforpligtelsen i energieffektivitetsdirektivet art. 5

Danmark har som led i implementering af dele af art. 5 i gældende energieffektivi-

tetsdirektiv notificeret EU-Kommissionen om brug af en alternativ metode for reali-

sering af energisparekravet for perioden 2021-2030, der svarer til en årlig renovering

af 3 pct. af den statslige forvaltnings ejede og benyttede bygninger på over 250 m

op til dagens standard for energimæssig ydeevne (energimærke B).

I 2022 var det samlede energiforbrug for de bygninger, der ejes og benyttes af den

statslige forvaltning, på 333,68 GWh. Det svarer til en reduktion på 6,72 GWh (ca.16

pct.) af det samlede energisparemål på 42,48 GWh, set i forhold til 2020. I opgørel-

sen af energibesparelser korrigeres der for udefrakommende faktorer såsom grad-

dage, areal- og årsværksændringer.

Plan for udfasning af olie- og gasfyr i statens bygninger

Med

Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022

af 25. juni 2022 var et bredt flertal i

Folketinget enige om at fremlægge en plan for udfasning af den fossile opvarmning

fra olie- og gasfyr i statens bygninger, som blev offentliggjort i juni 2023. Der har

været gennemført en kortlægning af de olie- og gasfyr, der anvendes til opvarmning,

og hvor der blev taget stilling til, hvornår de forventes udfaset i de statsejede bygnin-

ger og statsfinansierede selvejende institutioner. Dette skulle bl.a. ske under hen-

syntagen til den planlagte udrulning af fjernvarme de kommende år.

Udfasningsplanen viser, at der pr. juni 2023 er 145 oliefyr og 439 gasfyr, der anven-

des til opvarmning af statsejede bygninger og statsfinansierede selvejende instituti-

oner. Frem mod 2026 forventes næsten en fjerdedel af alle eksisterende olie- og

gasfyr i staten at være konverteret til en grøn opvarmningskilde. Inden udgangen af

2030 vil mere end 6 ud af 10 olie- og gasfyr i staten være udfaset. I 2035 forventes

stort set alle eksisterende olie- og gasfyr i staten – over 98 procent ift. 2023 – at være

udfaset. Det betyder, at 11 olie- og gasfyr fortsat forventes i brug i 2035. Det skyldes

overvejende lokale forsyningsforhold, der indebærer opretholdelse af fyr som back-

up, primært i Forsvaret.

For private lejemål, som benyttes af statslige institutioner, afsøges muligheden for

udfasning af fossil opvarmning i dialog med udlejer, idet det ikke er muligt for staten

at beslutte udfasning af et olie- eller gasfyr i bygninger, hvor staten lejer sig ind.

Sammenholdes den forventede udfasning af olie- og gasfyr i staten med tal for den

forventede udfasning af olie- og gasfyr i danske husholdninger,

jf. Klimastatus og -

fremskrivning 2023,

følger de i store træk samme nedadgående tendens til og med

2034. I 2035 forventes staten imidlertid at have udfaset 98 procent af alle olie- og

gasfyr, i modsætning til 66 procent af alle olie- og gasfyr i husholdningerne, sam-

menlignet med 2023.

Side 5/6

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 434: Orientering om statens energiforbrug 2022

Der vil blive fulgt op på udfasningsplanen i forlængelse af den eksisterende indsats

om energieffektivisering i statens institutioner, hvor de enkelte ministerier inden 1.

juni 2024 er ansvarlige for indberetningen af energieffektiviseringsplaner, som bl.a.

indeholder en redegørelse for udfasning af olie- og gasfyr jf. cirkulærets § 11.

Side 6/6