KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 431: Samlenotat om forelæggelse af en klimasag om en EU-certificeringsramme for kulstoffjernelse

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 431
Offentligt

Notat til Folketingets Europaudvalg

Dato

29. september 2023

Forelæggelse af to klimasager

Dagsorden

Forslag om revision af CO2-reduktionskrav til nye tunge køretøjer,

KOM(2023) 88 (notat

er oversendt)

Tidlig forelæggelse

Side

Forslag til forordning om fastlæggelse af en EU-certificeringsramme

for kulstoffjernelse, KOM(2022) 672.

Tidlig forelæggelse

Side 1/16

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 431: Samlenotat om forelæggelse af en klimasag om en EU-certificeringsramme for kulstoffjernelse

1. Forslag til forordning om fastlæggelse af en EU-certificeringsramme

for kulstoffjernelse

KOM (2022) 672

Revideret notat. Ændringer er mark eret med streg i margenen.

1. Resumé

Kommissionen har den 30. november 2022 fremsat et forslag til forordning om frivillig

certificering af k ulstoffjernelse. Formålet er at etablere en EU-ramme, som skal

sk abe ensartede k riterier for udstedelse af certifik ater og derigennem udvik le trovær-

dige certifik ater for k ulstofoptag og -lagring. Rammen sk al facilitere, at k ulstoffjernel-

sesak tiviteter belønnes og understøtte det ek sisterende frivillige certifik atmark ed.

Ifølge Kommissionen k an forslaget på sigt tilvejebringe lettere adgang til privat og

offentlig finansiering og bidrage til at øge mængden af CO

-fangst og -lagring i EU.

Kulstoffjernelse i forslagets forstand vil omfatte permanent lagring af CO

, langvarig

lagring i produk ter samt optag og lagring i naturlige øk osystemer, f.ek s. sk ove, våd-

områder og havmiljøet.

Forslaget k an have statsfinansielle og erhvervsøk onomisk e k onsek venser, som ikke

k an estimeres nærmere, da det ik k e k an vurderes i hvilk et omfang private operatører

tilsk yndes til igangsætte k ulstoffjernelsesak tiviteter mhp. certificering. Der forventes

nettopositive erhvervsøk onomisk e k onsek venser for de operatører, som vælger at

søge om certificering. De administrative k onsek venser fsva. implementeringen af for-

ordningen vurderes med stor usik k erhed at være begrænsede. Det k an ik k e udeluk -

k es, at en eventuel øget tilslutning til privat certificering af landbrugsak tiviteter på sigt

k an begrænse muligheden for hjemtagning af EU-støttemidler.

Regeringen hilser overordnet forslaget velk ommen, da man fra dansk side arbejder

for udbredelsen af k ulstoffjernelsesak tiviteter, som k an bidrage til regeringens ambi-

tion om k limaneutralitet i Danmark og EU. Det er vigtigt, at forordningen sik rer en

fælles, troværdig ramme for certificering, der reducerer risici for dobbelttælling og

grønvask og sik rer et k orrek t rammeværk tøj for beregning af nettooptagseffek ter på

et bæredygtigt grundlag. Regeringen vil arbejde for at sk abe gode betingelser for

tek nologier som permanent lagring af biogen CO

i undergrunden (BECCS) og lag-

ring med biok ul. Ligeledes vil regeringen arbejde for, at operatører hurtigst muligt

k an søge om certificering af BECCS med henblik på fremadrettet at integrere BECCS

i EU’s k votehandelssystem. Regeringen vil desuden arbejde for at sik re, at operatø-

rer ik k e tilskyndes til at udsk yde k ulstoffjernelsesprojek ter til certificeringsrammen er

fuldt funk tionsdygtig, fx fsva. udtagning af lavbundsjorder.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen har den 30. november 2022 fremsat forslag til forordning om

en frivillig certificeringsramme for kulstoffjernelse, KOM(2022) 672. Forslaget er

fremsat med hjemmel i TEUF-artikel 191, stk. 1, og 192, stk. 1, og skal behandles

Side 2/16

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 431: Samlenotat om forelæggelse af en klimasag om en EU-certificeringsramme for kulstoffjernelse

efter den almindelige lovgivnings proc edure i TEUF-artikel 294. Rådet træffer afgø-

relse med kvalificeret flertal. Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogvers ion

den 26. januar 2023.

Forslaget udspringer af Kommissionens handlingsplan for cirkulær økonomi fra

marts 2020, hvori Kommissionen taler for udviklingen af et regelsæt for certificering

af CO

-fjernelse og lagring for at tilskynde tiltag for kulstoffjernelse og genanvendels e

af CO

. Forslaget følger desuden op på Kommissionens meddelelse om bæredygtige

kulstofkredsløb fra december 2021.

Hovedformålene med forslaget er: (i) at sikre en høj kvalitet af kulstoffjernelse i EU

og (ii) at etablere en frivillig EU-certificeringsramme for at undgå grønvask ved at

håndhæve og anvende EU’s kvalitetskriterier på tværs af Unionen. EU-certificerings -

rammen skal bidrage til at løse problemer med tillid, transparens og adgang til finan-

siering blandt de eksisterende, private certificeringsordninger.

Ifølge FN’s Klimapanel IPCC er en øget udbredelse af fangst, lagring og genanven -

delse af CO

nødvendig for at bremse globale temperaturstigninger og sikre EU's

mål om klimaneutralitet i 2050. For at nå dette mål bør kulstoffjernelse ifølge Kom-

missionen bidrage til at fjerne flere hundrede millioner tons CO

om året fra atmo-

sfæren.

Forordningen om certificering bygger videre på eksisterende klimalovgivning. Det

gælder f.eks. CCS-direktivet, som fastsætter rammen for geologisk lagring, samt LU-

LUCF-forordningen og governanceforordningen, som danner rammen for monitering

og rapportering af CO

-optag fra arealanvendelse og skovbrug. Forslaget skal lige-

ledes understøtte naturgenopretningsforordningen, hvor certificering af kulstoffjer-

nelse kan bidrage til at opfylde mål om bl.a. genopretning af skov og kulstofbindende

dyrkning, øge CO

-optaget og gavne biodiversiteten. Certificeringen af optag og lag-

ring kan ligeledes fungere som et værktøj for medlemsstater til understøttelse af k ul-

stoffjernelse fra landbrug med nationale tiltag eller som en del af EU’s fælles land-

brugspolitik. Herudover understøtter forslaget også EU’s skovstrategi og direktivet

for vedvarende energi.

3. Formål og indhold

Forslaget har til formål at understøtte kulstoffjernelse på tværs af EU ved at etablere

en frivillig lovramme for certificering af kulstoffjernelse samt fælles regler for udste-

delse af certifikater med respekt for biodiversitets- og nulforureningsmålene. Ram-

men skal facilitere, at kulstoffjernelsesaktiviteter belønnes og understøtte det eksi-

sterende, frivillige certificeringsmarked for fangst og lagring af CO

. Det kan ifølge

Kommissionen bidrage til at reducere risikoen for grønvask og dobbeltælling i mar-

kedet. Forslaget regulerer ikke det eksisterende marked, herunder virksomheders

handel og markedsføring af kreditter, og udstedelsen af certifikater vil fortsat foregå

på et frivilligt marked.

Side 3/16

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 431: Samlenotat om forelæggelse af en klimasag om en EU-certificeringsramme for kulstoffjernelse

Certificeringsforordningens formål er at fungere som et overordnet EU-rammevæ rk -

tøj for samtlige typer kulstoffjernelse, som overordnet opdeles i tre kategorier: i) per-

manent lagring af CO

, ii) kulstofbindende dyrkning fx i skove og jorder og iii) lagring

i langtidsholdbare produkter.

Forslaget lægger op til, at udarbejdelsen af metoder til at opgøre CO

-optaget fra

forskellige aktiviteter og fastsættelse af procedurer for certificeringen løbende ud-

møntes gennem delegerede- og gennemførelsesretsakter efter forordningens ikraft-

trædelse. Kommissionen vil blive bistået i dette arbejde af en ekspertgruppe med

deltagelse af Kommissionen, interessenter og medlemsstater. Metodologierne fore-

ligger derfor ikke i dag, og vil for permanente kulstoffjernelsesaktiviteter tidligst være

færdigudviklede ultimo 2024, mens de for andre aktiviteter udarbejdes frem mod

2030. Det forventes generelt mere kompliceret at udvikle metodologier for kulstofbin-

dende dyrkning og kulstoflagring i produkter.

Definition af k ulstoffjernelse

Forslaget definerer kulstoffjernelse som lagring af atmosfærisk eller biogent kulstof.

Der sondres mellem permanent lagring (hvorved forstås, at der kan forventes lagring

af atmosfærisk eller biogent kulstof i flere århundreder), kulstofbindende dyrkning

(kulstoffjernelse relateret til arealforvaltning eller nedbragt frigivelse af kulstof fra ek-

sempelvis jorder) og kulstoflagring i produkter (langvarig lagring af atmosfærisk og

biogent kulstof i produkter). Det bemærkes, at kategorien ”kulstofbindende dyrkning”

omfatter nettooptag fra land- og skovbrugssektoren (LULUCF), dvs. både optag og

udledninger. Forslaget omfatter ikke certificering af reduktioner af kulstofudledning

fra fossile kilder eller metan- og lattergasudledninger. Der findes ikke på nuværende

tidspunkt en fyldestgørende liste over alle omfattede aktiviteter, hvor særligt lagring

i produkter ikke er udspecificeret.

Kriterier for certificering

Der opstilles fire overordnede kriterier for certificeringen:

(i)

Kvantificering af optag

En kulstoffjernelsesaktivitet skal levere et nettooptag, når alle aktiviteter omkring til-

vejebringelsen og implementeringen af optaget tages i betragtning, og når der sam-

menlignes med et standardiseret referencescenarie. Referencescenariet reflekterer

en standard performance for aktiviteter med lignende sociale, økonomiske, miljø-

mæssige og teknologiske forhold samt geografisk kontekst. Hvis der ikke findes sam-

menlignelige aktiviteter, kan en operatørs individuelle performance anvendes som

referencescenarie. Et standardiseret referencescenarie har dog den fordel, sammen-

lignet med en historisk, projektspecifik reference, at den er mindre omkostningstung

at etablere. Referencescenarierne skal opdateres løbende.

(ii)

Sikring af additionalitet

Kulstoffjernelse skal være additionel, dvs. at aktiviteten skal tilvejebringe yderligere

optag end det, operatører evt. er forpligtet til under gældende lovgivning, samt være

Side 4/16

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 431: Samlenotat om forelæggelse af en klimasag om en EU-certificeringsramme for kulstoffjernelse

tilskyndet som følge af certificering. Det betyder, at kulstoffjernelsesaktiviteter, som i

forvejen er pålagt operatører ved gældende ret, eller som er rentable uden salg af et

certifikat, ikke kan certificeres. Hvis der fx nationalt sættes krav om en bestemt land-

brugspraksis, vil klimaeffekten heraf afspejles i referencescenariet og således ikke

være additionel. Principielt kan operatører certificere aktiviteter, som samtidig mod-

tager offentlig støtte, hvis den offentlige støtte ikke giver tilstrækkelig økonomisk in-

citament til at gennemføre aktiviteten.

Additionalitetskriteriet forstås fra operatørens perspektiv. Kulstoffjernelsesaktivitet er

skal således ikke tilvejebringe additionelle klimaeffekter sammenlignet med fx politi-

ske mål eller nationale EU-forpligtelser.

(iii)

Langsigtet lagring

Operatører af kulstoffjernelsesaktiviteter skal demonstrere, at en given aktivitet sikrer

langsigtet optag og lagring. Der foreligger endnu ikke en kvantificering af langsigtet

lagring. Operatørerne skal monitorere og minimere sandsynligheden for udledning

af lagret kulstof i løbet af monitoreringsperioden og skal holdes ansvarlig for enhver

udledning af lagret kulstof til atmosfæren. For biologiske optag og lagring i produkter ,

hvor lagring ikke er permanent, vil certifikater have en udløbsdato, hvorefter en lagret

mængde kulstof anses som udledt til atmosfæren.

(iv)

Bæredygtighed

Kulstoffjernelsesaktiviteter skal have en neutral eller positiv effekt på klimareduktio-

ner, klimatilpasning, bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og marine res-

sourcer, omstilling til cirkulær økonomi, forebyggelse af forurening samt beskyttelse

og genopretning af biodiversitet og økosystemer.

Individuelle certifik ater for typen af k ulstoffjernelse

Forslaget lægger op til at specificere ovenstående krav individuelt for de forskellige

kulstoffjernelsesaktiviteter løbende gennem delegerede retsakter efter forordningens

ikrafttrædelse. Der er stor variation i modenheden og omkostningseffektiviteten i de

forskellige aktiviteter. Desuden har certifikater for kulstoffjernelse den generelle ud-

fordring, at der kan være usikkerhed omkring permanens. For kulstofbindende dyrk-

ning i naturlige økosystemer og kulstoflagring i produkter gælder, at den lagrede

mængde kulstof antages genudledt til atmosfæren efter endt monitoreringsperiod e.

Det vides ikke, hvordan markedet vil prissætte certifikater for midlertidig kulstoflag-

ring (fx for pløjefri dyrkning i en begrænset periode) sammenlignet med permanent

lagring (fx geologisk lagret CO

Regler for verificering og certificering af k ulstoffjernelse

Baseret på ovenstående kriterier kan operatører af kulstoffjernelsesaktiviteter an-

søge om certificering hos en certificeringsordning. Operatører kan blandt andet for-

stås som landbrugere, skovejere eller energiproducenter. Certificeringsordninge rn e

udsteder certifikaterne på baggrund af de metodologier, der fastsættes af Kommis-

sionen gennem denne forordning.

Side 5/16

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 431: Samlenotat om forelæggelse af en klimasag om en EU-certificeringsramme for kulstoffjernelse

Ansøgningen skal revideres af et certificeringsorgan, akkrediteret af den nationale

akkrediteringsmyndighed. Certificeringsorganerne skal periodisk genbekræfte og

genvalidere certifikaterne.

For at sikre pålidelig certificering og transparens skal medlemsstater overvåge certi-

ficeringsorganernes processer for at undgå dobbelttælling og sikre, at der ikke opstår

habilitetsproblemer. Kommissionen må udstede gennemførelsesretsakter, som spe-

cificerer strukturen, formen og de tekniske bestemmelser for en kulstoffjernelsesak -

tivitet samt for certificering- og re-certificeringsrevisionsrapporter.

Regler for og drift af certificeringsordninger

Certificeringsordninger skal sikre nøjagtighed, troværdighed, integritet og beskytte

mod svindel med oplysninger og data. De skal derudover sikre korrekt regnskabsfø-

relse af optag for at undgå dobbelttælling. Certificeringsordninger må opereres af

både medlemsstater og private aktører, men skal anerkendes og kontrolleres af

Kommissionen. Medlemsstater er hverken pålagt at oprette nationale certificerings -

ordninger eller at føre direkte tilsyn med certificeringsordninger eller operatører, der

opererer i landet. Der er således ikke krav om, at myndighederne skal kontrollere

kulstoffjernelsesprojekterne.

Kommissionen skal fastsætte nærmere bestemmelser for certificeringsordninge r

gennem gennemførelsesretsakter. For at sikre effektive certificeringsprocesser skal

certificeringsreglerne gennemføres med henblik på at reducere unødvendige admi-

nistrative byrder for operatører. Certificeringsordninger skal årligt offentliggøre en li-

ste over alle certifikater og certificeringsprocesser, og der skal oprettes offentligt til-

gængelige registre.

4. Europa-Parlamente ts udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivnings proc ed u r e

(TEUF art. 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa -

Parlament et, men forslaget forvent es behandlet primo oktober 2023.

5. Nærhedsprinci ppe t

Kommissionen vurderer, at forslaget overholder nærhedsprincippet. I vurderinge n

heraf henviser Kommissionen til, at klimaforandringer er et grænseoverskride nd e

problem, som ikke kan løses ved national eller lokal handling alene. Kommissionens

forslag om en certificeringsramme for kulstoffjernelse skal etablere et indre marked

for certificering af kulstoffjernelse og sikre en ensartet og troværdig certificering, som

ikke kan opnås gennem nationale initiativer.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Der er ikke fastsat regler om certificering i dansk ret.

Side 6/16

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 431: Samlenotat om forelæggelse af en klimasag om en EU-certificeringsramme for kulstoffjernelse

7. Konsekve nser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

De lovgivningsmæssige konsekvenser vurderes umiddelbart begrænsede, da certi-

ficeringsrammen er frivillig.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle k onsek venser

Forslaget kan muligvis, når forordningen træder i kraft, påvirke behovet for statslig

støtte til øget kulstoffjernelse, såfremt privat handel med certifikater baseret på et

øget CO

-optag helt eller delvist vil kunne finansiere disse teknologier. Det er ikke

muligt at vurdere, i hvilket omfang forslaget vil give anledning til øget kulstoffjernelse.

Det er således ikke muligt at skønne over eventuelle

statsfinansielle k onsek venser,

herunder fx afledt afgiftstab.

For landbruget gælder nogle særlige opmærksomhedspunkter særligt fsva. samspil-

let med EU’s fælles landbrugspolitik (CAP’en). Det kan ikke udelukkes, at en even-

tuel øget tilslutning til privat certificering af landbrugsaktiviteter på sigt kan begræns e

muligheden for hjemtagning af EU-støttemidler. Hvis en landbruger f.eks. vælger at

certificere en kulstoffjernelsesaktivitet frem for at søge om finansiering gennem en

CAP-støtteordning, kan det mindske tilslutningen hertil.

Administrative k onsek venser

Selvom kontrol af kulstoffjernelse varetages af private, har medlemsstater en mindre

opgave i at akkreditere og føre tilsyn med de organer, som udfører tredjepartsverifi -

kationen. I Danmark ventes tilsynet varetaget af Energistyrelsen. Der vurderes end-

videre at være mindre udgifter forbundet med akkreditering. De

administrative k on-

sek venser

vurderes således med stor usikkerhed at være begrænsede, om end

disse kan variere afhængig af de nærmere bestemmelser i kommende retsakter.

Samfundsøk onomisk e k onsek venser

Omfanget af samfundsøkonomiske konsekvenser vil bl.a. afhænge af, i hvilket om-

fang forslaget vil give anledning til øget kulstoffjernelse. Der er generel usikkerhed

om konsekvenser af sammenspillet mellem de private certificeringsordninger og

eventuel national regulering.

Erhvervsøk onomisk e k onsek venser

Forordningsforslaget kan medføre erhvervs økonomiske konsekvenser for private ak-

tører, som vælger at deltage i certificeringsordningen. Der vil være administrative

byrder forbundet med ansøgning om certificering og re-certificering samt i forbindels e

med eventuel implementering og sikring af forordningens certificeringskrav.

De administrative konsekvenser for operatører kan ikke kvantificeres på nuværende

tidspunkt. Der forventes dog nettopositive erhvervs økonomiske konsekvenser for de

operatører, der vælger at søge om certificering. Det skyldes en formodning om, at

operatører kun vil søge om certificering i det tilfælde, at der forventes en økonomisk

Side 7/16

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 431: Samlenotat om forelæggelse af en klimasag om en EU-certificeringsramme for kulstoffjernelse

gevinst f.eks. som følge af salg med certifikater. Det bemærkes, at det er muligt for

operatører at gå sammen og søge om samlet certificering, hvilket forventes at ned-

bringe de administrative omkostninger for den enkelte operatør.

Andre k onsek venser og besk yttelsesniveauet

Forslaget vurderes at have neutrale eller positive konsekvenser for klima- og miljø-

beskyttelse både i Danmark og i EU generelt.

8. Høring

Forslaget har været i høring i Specialudvalget for Klima-, Energi- og Forsyningspolitik

og § 2-udvalget (landbrug) fra den 2. december 2022 til den 16. december 2022. Der

er afgivet høringssvar fra Dansk Erhverv, Dansk Industri, Landbrug- og Fødevare r,

Rådet for Grøn Omstilling, Ørsted, Træ- og Møbelindustrien, NOAH, Økologisk

Landsforening, Dansk Skovforening, Danske Maritime og Verdens Skove. Klima-

skovfonden har efterfølgende indsendt høringssvar.

Dansk Erhverv (DE) bakker op om, at der fastsættes transparente regler for certifi-

cering af kulstofoptag. Et troværdigt framework er nødvendigt for at understøtte både

ny teknologi til fangst og lagring af CO

e samt til at fremme klimavenligt jordbrug med

naturlig lagring i skove og jordbunde.

DE finder det afgørende, at forordningen sikrer, at kulstofoptaget reelt er additionelt

og modvirker greenwashing. Endvidere bør frameworket sikre, at den indfangede

e forbliver lagret – også på lang sigt. DE bakker op om, at forordningen bliver

indrettet sådan, at der også tages hensyn til andre bæredygtighedsfaktorer, såsom

biodiversitet, i certificeringen.

Endelig vil DE opfordre til, at der fra dansk side arbejdes mod, at forordningen bliver

indrettet således, at reglerne understøtter, at en kommende grøn skattereform på

troværdig vis kan give incitament til kulstofoptag i jorde.

Dansk Industri (DI) finder, at indsatsen for at opnå klimaneutralitet i EU og i Danmark

forudsætter anvendelse af forskellige måder at fange og lagre CO

og kulstof på.

Derfor er Kommissionens forslag til en forordning om certificering af kulstofoptag me-

get vigtig. Med forslaget introduceres en frivillig ordning – fælles bindende regler vil

på sigt bedre understøtte en gennemsigtig indsats i EU.

DI vil opfordre regeringen til en efterfølgende dialog om, hvordan det nye frivillige

værktøj kan understøtte en klimaindsats i Danmark i balance med klimaloven. Det vil

kræve en målrettet indsats – herunder også for at få gavn af løsninger, der giver

negative CO

-udledninger og opfanger CO

fra atmosfæren for at nå regeringens

klimamål. Danmarks betydelig bioenergisøjle, aktive anvendelse af arealerne samt

dansk erhvervslivs innovative arbejde med at gøre produkter mere bæredygtige giver

gode muligheder for at afsøge og udvikle disse muligheder.

Side 8/16

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 431: Samlenotat om forelæggelse af en klimasag om en EU-certificeringsramme for kulstoffjernelse

DI noterer sig, at de nye certifikater ikke kan bruges som ”compliance” i forhold til

EU’s CO

-kvotesystem. Hvordan de kommende certifikater hænger sammen med de

nuværende fleksible instrumenter i byrdefordelingsforordningen er lidt mindre klart

for DI. Også i forhold til om disse certifikater vil kunne indgå i målopfyldelsen i den

danske nationale klimaindsats. Regeringen kan med fordel bistå til at afklare disse

spørgsmål.

Procesmæssigt forstår DI, at der vil blive udviklet forskellige metoder tilpasset de

forskellige tiltagstyper. På den ene side er det fornuftigt i praksis. På den anden side

vil det kunne forhindre valget af de bedste tiltagstyper såfremt der ikke er en fælles

mængde af definitioner og metode. DI vil opfordre regeringen til dialog med danske

interessenter omkring ekspertgruppens kommende arbejde.

DI bakker op om, at de kommende kreditter skal skabe tillid og forhindre dobbelttæl-

ling. Efter DI’s opfattelse vil det være et godt bidrag til det eksisterende markeds

fremtidige virke, at der gennem klare og dækkende regler skabes gennemsigtighed

og størst mulig troværdighed. DI forstår, at EU-Kommissionen som led i næste skridt

også vil perspektivere ift. hvordan kreditterne kan anvendes i praksis. DI vil i den

sammenhæng også opfordre regeringen til at overveje mulighederne for og hvordan

sådanne kreditter kan bidrage til realisering af den danske klimaindsats.

Klimaskovfonden: Klimaskovfonden finder det positivt, at der arbejdes på en fælles

EU-certificeringsramme, der kan kvalitetssikre det stigende antal kulstofoptags - og

lagringsaktiviteter på tværs af lande og aktører. Det kan sikre den transparens og

kvalitet, som er nødvendig for at mobilisere private investeringer til at accelerere en

påkrævet CO2-reduktionsindsats i EU.

Klimaskovfonden har allerede udviklet en certificeringsramme inkl. en national stan-

dard, en beregningsmodel og et nationalt register for danske CO2-enheder fra kul-

stoffjernelse gennem skovrejsning. Det er oplagt at tænke eksisterende rammevæ rk

ind i Kommissionens arbejde, og Klimaskovfondens certificeringsramme og register

kan let tilpasses, så det understøtter udrulningen af Carbon Removal Certificates i

Danmark.

Troværdighed og transparens om CO2-kreditter er altafgørende for virksomheder for

at minimere risikoen for greenwashing-kritik. Det stiller flere krav til en certificerings -

ramme. Det er vigtigt, at EU's kommende certificeringsrammer – på tværs af tekno-

logier – baserer sig på høje krav og en konservativ beregningsmodel af kulstofeffek -

ten, der kan bidrage til at sikre permanens. Certificeringsrammerne skal samtidig

akkrediteres af en troværdig myndighed. Desuden skal det være tydeligt, hvem der

har retten til at modtage betaling for CO2-kreditten, og hvilke claims en køber kan

gøre på baggrund af sit køb.

Landbrug og Fødevarer (L&F) har længe efterspurgt en fælles ramme og standarder

for klimacertificeringer og mange virksomheder og mange landmænd i dag har stor

Side 9/16

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 431: Samlenotat om forelæggelse af en klimasag om en EU-certificeringsramme for kulstoffjernelse

interesse for dette emne. L&F håber, at dette forslag kan bidrage med en simpel og

fælles standard certificering. L&F vil endvidere opfordre til, at der laves simple stan-

darder, som hurtigt kan komme ud og virke.

L&F mener, at forslagets omfang er for snævert, idet det kun omfatter en standard

for kulstofoptag. I de frivillige ordninger L&F kender i dag, findes der standarder, som

dækker både kulstofoptag og reduktioner af drivhusgasser. Hvis der laves en fælles

frivillig EU-standard, bør dette kunne erstatte eller supplere de nuværende certifice-

ringsordninger.

I forslaget fremgår det i artikel 5, at en frivillig certificering kræver henholdsvist, at

tiltaget er additionelt, dvs. at kravet går ud over krav fra såvel EU som nationale krav,

og at tiltaget finder sted som følge af incitamentet fra certificeringen. Dette efterlader

en stor mulighed for fortolkning. L&F mener, at man skal sikre en ensartet, men bred

fortolkning af spørgsmålet om additionalitet, således at man giver et incitament til at

lave og certificere flest mulige klimatiltag. Endvidere bør additionalitet forstås, som

noget der ikke ville være sket uden en certificering.

L&F bakker op om mange af principperne om tredjepartscertificering, åbne registrer

og revisioner, samt myndighedskontrol med certificeringsoperatører for at sikre

åbenhed og transparens. Det er dog vigtigt, at denne øgede kontrol og transparens

af processen ikke fører til store administrative byrder for den enkelte lodsejer eller

virksomhed, som ønsker at få certificeret et klimatiltag.

En væsentlig del af omfanget af dette forslag handler om, hvilken baseline, hvilk e

regnemetoder og hvilke tiltag der bør og kan anvendes til en standard certificering af

kulstofoptag. Derfor er det problematisk, at så store dele af disse spørgsmål, ikke er

en del af forslaget, men er udlagt til senere at fremsættes som delegerede retsakter.

Dette har stor betydning for, hvad forslaget reelt kommer til at betyde, og bør derfor

også være en del af den generelle debat herom.

L&F vil ligeledes understrege, at carbon farming bør laves som et markedsbaseret

system, og ikke finansieres gennem kendte ordninger som fx EU’s fælles landbrugs -

politik.

Rådet for grøn omstilling (RGO) er overordnet tilfredse med, at der foreslås harmo-

niserede kvalitetskriterier for certificering, samt (forventede) harmoniserede og de-

taljerede certificeringsmetoder for de forskellige typer af aktiviteter til kulstofoptag.

Generelt mener RGO, at: A) muligheden for offsetting af drivhusgasudledninger gen-

nem et certificeringsmarked inviterer til greenwashing og sænker motivationen for at

reducere disse udledninger. B) at der bør strammes op på kriterierne for carbon far-

ming og lagring i produkter, og der bør være mere klarhed omkring ansvaret, hvis

der sker genudledning af lagret kulstof. Carbon farming forstået som dyrkningsprak -

sis, der opbygger kulstofindholdet i jorden og i afgrøder, skal støttes og tilskyndes på

Side 10/16

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 431: Samlenotat om forelæggelse af en klimasag om en EU-certificeringsramme for kulstoffjernelse

andre måder. RGO mener, at vådlægning af lavbundsjord kan være velegnet til cer-

tificeret kulstoflagring, og at kun selve ophobningen af kulstof i lavbundsjorderne ef-

ter vådlægning er kulstoflagring, mens ophøret af udledning af CO2, når man stopper

dyrkningen af arealerne, er reducerede udledninger – ikke kulstoflagring. C) regule-

ringen bør udvides til også at omfatte definitioner på, hvad kulstofcertifikaterne må

og kan bruges til.

RGO mener ikke, at kortvarig kulstoflagring giver mening inden for et certifikat -sy-

stem, som det fremlagte. RGO er tilfredse med, at certificeringen ikke må have ne-

gative sideeffekter, men mener, at certificering af kulstoflagring bør tilstræbe positive

sideeffekter – ikke blot neutrale. RGO lægger også stor vægt på oprettelsen af trans-

parente registre for certificering, som skal sikre kvalitet og undgå dobbelttælling. Der

skal specifikt skabes klare regler for, hvordan certificeret kulstoflagring bogføres i

nationale klimaregnskaber og eventuelt andre private eller kommercielle klimaregn-

skaber. Der er for BECCS en række andre udfordringer knyttet til, hvorvidt afbræn-

ding af biomasse til energi er bæredygtigt. Derfor bør BECCS fra træbaseret bio-

masse i udgangspunktet ikke anvendes til certificering.

Ørsted hilser Kommissionens forslag velkommen og ser det som et skridt i den rigtige

retning for markedets troværdighed, at der dannes en fælles ambitiøs regulering,

som er nødvendig for, at kulstofoptag kan blive en del af løsningen.

Ørsted finder det væsentligt, at certificeringsordningen sørger for, at der udelukkend e

skabes incitament for projekter, som leverer målbare, additionelle, gennemsigtige og

ægte klimaeffekter. Samt at ordningen ikke må give anledning til fortsat anvendels e

(”lock-in”) af fossile brændsler i processer, som alternativt kunne bruge andet, bæ-

redygtigt brændsel eller som kan elektrificeres – direkte eller indirekte. Ørsted ser

særligt tre områder, hvor der er behov for justering, for at ordningen kan være til

størst gavn for den grønne omstilling: a) De to hovedgrene af projekter til kulstofoptag

– naturbaserede og teknologiske – har meget forskellige karakteristika – ikke mindst

i forhold til lagringstid og afledte effekter. Ørsted ønsker i højere grad, at disse for-

skelle afspejles i ordningen og derved skaber et transparent grundlag for, at de k an

værdisættes forskelligt på markedet. B) Bæredygtighedskrav bør differentieres efter

projekttype, så der f.eks. tages højde for at teknologisk lagring kan baseres på indu-

strianlæg, der lever op til andre eksisterende bæredygtighedskriterier. Hvis ikke ri si-

kerer ordningen at modarbejde, at der etableres CO

-fangst på disse anlæg. Speci-

fikt mener Ørsted ikke, at det er gavnligt, at der pålægges yderligere bæredygtig-

hedsregulering til f.eks. biomasse brugt til BECCS end den gældende lovgivning fra

Taksonomiforordningen og VEII-direktivet. Hvis EU opstiller universelle krav, kan det

risikere at hæmme konkurrencen mellem eksisterende, private certificeringsordnin-

ger. C) Natur-baserede projekter er forskellige, idét de f.eks. omfavner både kulstof-

optag og undgåede udledninger, og det bør ikke antages, at kulstoflagret udledes

efter overvågningsperiodens ophør. Ørsted anser antagelsen om genudledning som

værende meget misvisende som en generel antagelse, særlig da artikel 6, stk. 1,

Side 11/16

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 431: Samlenotat om forelæggelse af en klimasag om en EU-certificeringsramme for kulstoffjernelse

kræver, at projekter tilsigter en langvarig lagring. Ørsted mener risikoen for genud-

ledning bør håndteres under Artikel 6, stk. 2 (b), og som beskrevet i (14) – også efter

overvågningsperioden. Antages kulstoffet udledt umiddelbart efter overvågnings pe -

rioden, er der risiko for, at det vil bremse udviklingen af naturbaserede projekter.

Træ- og Møbelindustrien (TMI) mener, at der for at nå regeringens ambitiøse mål

ikke er nok at fokusere på at reducere udledningen – man skal også fjerne CO

fra

atmosfæren. Muligheden for at købe CO

-kreditter kan være vejen til at nå målet om

klimaneutralitet. TMI fremhæver, at ny teknologi kan bringe os langt, men det er ofte

dyrt, og teknologien er fortsat ikke fuldt modnet. Det er derfor oplagt at anvende en

velkendt og allerede tilgængelig metode, nemlig fotosyntesen og planters evne til at

optage kulstof og lagre det i biomasse og produkter produceret heraf. TMI mener at

der er al mulig grund til at efterstræbe det store potentiale, der ligger i skovrejsning,

træproduktion og øget brug af træ i klimaindsatsen især i byggeri og inventar.

TMI fremhæver, at kreditter for at bruge træ i produkter med lang levetid i det væ-

sentlige kumme fungere på samme måde som mere velkendte kulstofkompensati-

onsordninger, såsom betaling for træplantningsprojekter eller lavkulstofteknologi,

som ikke ville være sket uden ekstern finansiering. Her skal effekten naturligvis være

"additionel" og i overensstemmelse med Kyoto-protokollen.

For træ i byggeri og produkter kan sådanne kreditter gives til: 1) opbevaring og ved-

ligeholdelse af kulstof, der er blevet fjernet fra atmosfæren, dvs. mængden af kulstof,

der fysisk er lagret i træet og den tid, det opbevares i, eller 2) reduktionen i kulstof-

emissioner forårsaget af at vælge træ frem for andre og mere klimabelastende ma-

terialer.

NOAH mener, at carbon farming/kulstofbindende dyrkning og lagring af kulstof i pro-

dukter kan være gode klimaredskaber, men det afhænger helt af de mere præcise

definitioner. Hvis de omfattes af en certificering, er det helt afgørende, at der ikke

bliver tale om certifikater, der gøres til genstand for køb og salg. Det kan kun give

mening som en mærkningsordning, der kan vejlede producenter og forbrugere.

BECCS og DACCS må fjernes fra forslaget, da disse teknologiske fixes er så skade-

lige, henholdsvis usandsynlige, at det ikke er berettiget, at EU blåstempler dem med

en certificeringsordning.

Danske Maritime er positive over forslaget og tilgangen til emne og løsning. Danske

Maritime finder, at for at nå Parisaftalens mål kræves det, at der sættes ind med alle

forhåndenværende teknologier, og at der skal være fortsat fokus på udvikling heraf.

Danske Maritime læser forslagets ambitionsniveau som værende realistisk og nød-

vendigt. Inden for den maritime industri er der allerede et stort fokus på området, og

Danske Maritime arbejder på forskellig vis for, at branchen også bidrager til at nå

målene i Parisaftalen, hvoraf en af de mulige teknologier er CCST. Dette fokus vil

kun blive yderligere styrket med afsæt i forslag som dette af Kommissionen frem-

satte.

Side 12/16

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 431: Samlenotat om forelæggelse af en klimasag om en EU-certificeringsramme for kulstoffjernelse

Dansk Skovforening hilser overordnet set Kommissionens forslag til forordning om

certificering af kulstofoptag velkomment og ser, at skov, skovdrift og brug af træpro-

dukter er indeholdt i de tre typer af kulstofoptag, der skal omfattes. Det er vigtigt at

forstå aktiv forvaltet skovs kulstofs cyklus, som både sikrer optag af CO

og lagring

af kulstof. En gammel skov har et højt lager af kulstof, men et lavt optag af CO

grundet en lavere og aftagende vækst. Ved at fælde skoven og genplante den sikrer

man, at kulstoflageret flyttes fra skoven til ’Harwested-wood-product’-puljen (HWP),

og man danner grundlag for, at den nye skov kan optage mere CO2 end den eksi-

sterende gamle skov ville kunne. Derfor er det vigtigt at en certificeringsmodel for

kulstofoptag for skov anerkender dette, og ikke har ensidigt fokus på lagring af kulstof

i skoven.

Dansk Skovforening mener, at incitamenter til at anvende biomasse sammen med

ny teknologi mhp. permanent lagring vil være vigtigt.

Dansk Skovforening finder det væsentligt, at modellen anerkender, at det er skov-

ejeren, som genererer optaget og træressourcen. Det er vigtigt, at det er skovejere

som tildeles et incitament til at dyrke kvalitetstræ, der kan anvendes til langlivede

produkter. Dansk Skovforening vil opfordre til, at Danmark i sin holdning anerkender

dette. For nuværende eksisterer der allerede forskellige løsninger, hvor der udarbej-

des CO

-kreditter på baggrund af skovrejsning. Anerkendte standarder sikrer reel

effekt, hvor virksomheder eller andre efterfølgende kan få gavn af den generede kre-

dit. Kommissionens forslag skal ikke forhindre det frivillige marked i fortsat at finde

på løsninger til at generere kreditter og agere, men acceptere at det eksisterer, og

lade sig inspirere af måden, hvorpå det for nuværende kan lade sig gøre. Ligeledes

finder Dansk Skovforening, at der arbejdes for, at der udvikles mange forskellige

modeller, så alle forskellige tiltag belønnes efter, hvilken effekt de har. Ved at lave

flere potentielle løsninger for alle forskellige ejere, får man potentielt også en samlet

større effekt. Og vil så mange som muligt forhåbentlig blive engageret.

Økologisk Landsforening lægger stor vægt på at fremme en dyrkningsform i landbru-

get, der værner om kulstofbalancen. Økologisk Landsforening mener derfor også, at

driftspraksis skal tages med i betragtning i udformning af en klimaregulering og ud-

formningen af en klimaafgiftsmodel.

Økologisk Landsforening kan ikke bakke op om, at der etableres et privat marked for

handel med carbon-certifikater til 3. part. Udstedelse af carbon-certifikater med hen-

blik på at skabe et marked vil være forbundet med mange problemer, særligt hvis

handlen indebærer, at der sælges en kvantificeret kulstoflagring. Det vil stille store

krav til præcision i opgørelserne. En præcision, som er vanskelig at forestille sig, er

mulig, da effekten vil variere i forhold til jordens faktiske kulstofbalance. Der vil også

skulle skabes sikkerhed for, at handlinger, der ligger til grund for det solgte certifikat

opretholdes i hele dækningsperioden. Disse forhold betyder, at dækningsperioden

bør være meget kort, måske kun et år.

Side 13/16

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 431: Samlenotat om forelæggelse af en klimasag om en EU-certificeringsramme for kulstoffjernelse

Økologisk Landsforening vil anbefale, at det gøres til et grundlæggende element i

landbrugsstøttesystemet evt. udformet som en klimaafgiftsmodel såsom deres for-

slag med navnet ”Pris på Bæredygtighed”. Indbygget i landbrugsstøtten vil landbru-

get blive betalt for deres adfærd og ikke for en kvantificeret kulstoflagring, dermed er

ovenstående udfordringer med opgørelse af effekt overkommet.

Dertil kommer, at hvis det skal være muligt at holde verdens temperaturstigning på

1,5 grader, så er der ikke plads til, at landbruget sælger sin kulstoflagring ud til andre

sektorer. Landbruget har selv behov for at bogføre kulstoflagringen i sit eget klima-

regnskab for at blive klimaneutralt.

Verdens Skove mener overordnet, at forslaget bør forkastes. Verdens Skove finder

det bekymrende, at forslaget medfører en potentiel risiko for, at kulstoflagring og

-optag kommer til at stå i stedet for reduktioner. Såfremt Kommissionens forslag til

en forordning om certificering af kulstofoptag skal være brugbart, bør det stå klart,

hvornår kulstofoptag og -lagring kan bruges og indgå i de overordnede klimamål for

Unionen og samtidig tydeligt fremgå, at reduktioner skal prioriteres. Generelt mang-

ler forslaget tydelige definitioner og retningslinjer for, hvad der kan certificeres.

Ifølge Verdens Skove mangler forslaget at forholde til følgende problematikker:



Hvordan man vil sikre mod dobbelttælling



Hvad der menes med “carbon farming”. Kommissionens forslag til en definition

(2.1h) er meget vag og kunne i teorien dække over alt inden for arealanvendels e

især med fokus på landbrug og skovsektoren.



Endvidere er det heller ikke uddybet i artikel 2, hvad Kommissionen forvent er

er “appropriate liability mechanism” (artikel 6) i de tilfælde, hvor lagret kulstof af

forskellige årsager udledes tilbage til atmosfæren. Dette er en risiko især ved

biogene optag eksempelvis i jord og skov, der vil blive påvirket af klimaforan-

dringerne i fremtiden.



Hvad der kan karakteriseres som et langtidsholdbart produkt (long lasting pro-

duct). Verdens Skove er enige i, at der er et behov for at sikre, at udnyttelses-

graden af den fældede volume i skoven til længerevarende produkter øges,

men dette bør ikke nødvendigvis gøres i denne forordning.

Derudover finder Verdens Skove det bekymrende, at definitionerne af kulstofoptag

og carbon farming i artikel 2 kan inkludere reduktioner i udledninger, når der er tale

om biogene kilder. Der er ikke belæg for, at midlertidige optag i landbrugssektoren

reelt har en virkning. Verdens Skove mener, at det udelukkende bør være perma-

nente kulstofoptag- og lagring, der kan certificeres.

Til slut fremhæver Verdens Skove, at BECCS (bioenergy carbon capture and

storage) baseret på træbaseret biomasse ikke bør kunne certificeres. Certificering af

kulstoflagring via BECCS vil skabe incitamenter til at øge brugen af BECCS, hvilket

vil medføre stigende forbrug af biomasse eller fastholde det nuværende overforbru g,

Side 14/16

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 431: Samlenotat om forelæggelse af en klimasag om en EU-certificeringsramme for kulstoffjernelse

der ifølge Verdens Skove er ubæredygtigt og beror på den fejlagtige antagelse, at

biomasse er CO2-neutralt.

9. Generelle forventninge r til andre landes holdninger

Forslaget har været drøftet på rådsmøde (miljø) den 16. marts og rådsmøde (land-

brug og fiskeri) den 25. april fsva. forslagets samspil til landbruget. Mange medlems-

stater har endnu ikke fastlagt en position til forslaget. Der ventes en generel opbak-

ning til forslaget, hvor der for mange lande er fokus på afvejning af ønsket om mere

specifikke certificeringskriterier og ønsket om at bevare fleksibilitet til ekspertgrup-

pens arbejde. Flere medlemsstater finder det centralt, at der tages bedre højde for

nationale forhold og bekymringer fsva. de mange delegerede retsakter og gennem-

førelsesretsakter.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser overordnet forslaget velkommen. Regeringen ønsker en ambitiøs

og omkostningseffektiv klimaindsats i EU, der kan realisere regeringens ambition om

klimaneutralitet i Danmark i 2045 og i hele EU i senest 2050. Dertil har regeringen et

mål om at reducere Danmarks CO

udledninger med 110 procent i 2050 sammenlig-

net med 1990. Udbredelsen af kulstoffjernelsesaktiviteter vurderes væsentlige for at

indfri disse mål.

Det er vigtigt for regeringen, at forordningen sikrer en fælles, robust EU-ramme for

certificering, som kan øge private investeringer til kulstoffjernelsesaktiviteter på et

bæredygtigt grundlag. En fælles ramme med robuste regler for monitorering, rappor-

tering og verificering kan øge tilliden til de frivillige kulstofmarkeder og dermed un-

derstøtte kulstoffjernelsesaktiviteter både i Danmark og EU. Det er i den forbindels e

vigtigt for regeringen, at additionalitet og langsigtet lagring defineres klart samtidig

med, at dobbelttælling undgås. Det bemærkes dertil, at biologisk optag og lagring

ikke er permanent. Derfor er det en prioritet for regeringen, at man sikrer et korrekt

rammeværktøj for beregning af reelle nettooptagseffekter, som også tager højde for

midlertidig kulstofbinding.

Regeringen vil arbejde for at sikre gode betingelser for udbredelsen af permanent e

lagringsaktiviteter, herunder at de prioriteres i udviklingen af metodologier. Danmark

arbejder for, at permanent lagret biogen CO

fremadrettet integreres i EU’s kvote-

handelssystem. Dette skal ske med fokus på, at teknologier som BECCS baseret på

biomasse er høstet og udnyttet på et bæredygtigt grundlag. Regeringen lægger des-

uden vægt på, at potentialet ved lagring af biokul afspejles tydeligere i forslaget, her-

under at lagring af biokul potentielt kan betragtes som permanent kulstoflagring.

Regeringen finder det endvidere vigtigt, at referencescenarierne designes, så ope-

ratører ikke tilskyndes til at udskyde kulstoffjernelsesprojekter, til certificeringsram-

men er fuldt funktionsdygtig, fx fsva. udtagning af lavbundsjorder. Dette kan ske ved,

at standardiserede referencescenarier muliggør certificering af aktiviteter, som alle-

rede har fundet sted, så længe der kan dokumenteres en additionel effekt.

Side 15/16

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 431: Samlenotat om forelæggelse af en klimasag om en EU-certificeringsramme for kulstoffjernelse

Aktiviteter i kategorien kulstofbinding i naturlige økosystemer omfatter både optag og

udledninger. Dette muliggør certificering af projekter, hvor klimaeffekten skyldes re-

duktioner i udledninger, fx gennem vådgøring af lavbundsjorder. Regeringen vurde-

rer det hensigtsmæssigt, at alle relevante aktiviteter i LULUCF-sektoren kan certifi-

ceres.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudval g

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg på mødet den 21. april

forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24.-25. april 2023 og på mødet den 3.

marts 2023 forud for rådsmøde (miljø) den 16. marts 2023. Grund- og nærhedsnotat

er oversendt den 6. februar 2023.

Side 16/16