Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 429
Offentligt
2756747_0001.png
Klimahandling
Vi bygger vejen til 2025 og 2030 færdig
SEPTEMBER 2023
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Klimaprogram 2023 og klimapjece
2756747_0002.png
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Klimaprogram 2023 og klimapjece
2756747_0003.png
REGERINGENS GRØNNE ARBEJDSPROGRAM
3
Indhold
Forord
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Udpluk af regeringens grønne resultater
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
5
6
8
10
16
Vi vil indfri klimamålene
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Vi skaber en grønnere hverdag
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Danmark som grønt foregangsland
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Danske kompetencer bidrager til en grønnere verden
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
20
2030 og frem – Regeringens grønne arbejdsprogram
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
21
Arbejdsprogram for klimapolitikken
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
22
Energi- og forsyningssektoren
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
26
Industrisektoren
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
28
Affaldssektoren
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
30
Transportsektoren
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
32
Land- og skovbrugssektoren
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
34
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Klimaprogram 2023 og klimapjece
2756747_0004.png
4
REGERINGENS GRØNNE ARBEJDSPROGRAM
Forord
Vi har vidst det længe . Menneskers brug af energi
fra kul, olie og gas kombineret med produktion af
kød og mælkeprodukter udleder drivhusgasser, som
varmer vores jord op . Sommerens varmerekorder
vidner om, at forandringerne ikke er teoretiske
eller noget, som sker en gang langt ude i fremtiden .
De er i fuld gang . Klimaudfordringerne er massive,
og de vil påvirke den verden, nuværende og kom-
mende generationer skal leve i .
foreslået virkemidler, som kan indfri 2025-målet,
og skitseret en vej til at nå 70 pct.-målet bl.a. ved
at realisere land- og skovbrugssektorens bindende
reduktionsmål .
For at nå i mål med vores klimamål skal vi lave
en grøn omstilling, hvor vi bevarer et Danmark i
balance. Et Danmark, hvor hverdagen fungerer.
Med strøm og varme, der er til at betale . Og vi inve-
sterer massivt i den grønne omstilling, fx ladestan-
dere til vores elbiler . Et Danmark, hvor vi udvikler
dansk erhvervsliv og skaber arbejdspladser i hele
landet. Hvor vi tager sociale hensyn og har råd til
velfærd . Og hvor vi også går forrest globalt . Det er
der brug for i en verden, der lige har oplevet den
varmeste sommer nogensinde målt . Det kalder på
handling – og vi er allerede i gang .
Siden nytår har vi lagt rammerne for danmarkshi-
storiens største udbud af havvind på potentielt 14
gigawatt - nok grøn strøm til at forsyne mere end
14 millioner danske og europæiske husstande. Vi
har lagret den første CO2 i den danske undergrund
i Nordsøen og afholdt et 8 mia. kr. stort udbud på
fangst og lagring af CO2
– fra 2026 skal der årligt
fanges og lagres 430.000 ton CO2. Og for nylig
indgik vi en aftale, som skønnes at give en reduk-
tion på 34 mio . ton CO2 over en 15-årig periode .
Vi har kickstartet dansk produktion af grøn brint
med danmarkshistoriens første udbud på 1,25 mia.
kr., så vi kan udvikle bæredygtige brændstoffer til
fx fly, skibe og industri. Vi har taget første skridt
mod et brintrør mellem Tyskland og Danmark, så vi
kan eksportere grøn brint til virksomheder i vores
naboland . Vi har nedsat en national energikrisestab
(NEKST), der skal sikre hurtigere handling på akutte
grønne udfordringer .
At omstille vores samfund til en
grøn fremtid er en kæmpe opgave,
og vi er kun lige begyndt. Med
regeringsgrundlaget har vi sat os
de mest ambitiøse danske
klimamål nogensinde
At omstille vores samfund til en grøn fremtid er en
kæmpe opgave, og selv om vi er godt på vej er vi
ikke i mål . Med regeringsgrundlaget har vi sat os
de mest ambitiøse danske klimamål nogensinde
– og nogle af de mest ambitiøse i verden. I 2045
skal Danmark være klimaneutralt, og i 2050 skal vi
fjerne flere drivhusgasser, end vi udleder .
Danmark skønnes at have nået 98,7 pct. af
2025-målet og 90,1 pct. af 2030-målet i forhold
til udledningerne i 1990. Hertil har regeringen
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Klimaprogram 2023 og klimapjece
2756747_0005.png
REGERINGENS GRØNNE ARBEJDSPROGRAM
5
Vi har afsat 440 mio. kroner, så endnu flere dan-
skere kan konvertere olie- og gasfyret til fjern-
varme eller en varmepumpe . Vi fortsætter med at
understøtte salget af elbiler, der for nylig rundede
160.000 – og som er gået hurtigere, end vi forven-
tede . Og vi støtter plantning af meget mere skov,
freder havarealer og fremmer biodiversitet i vores
natur. Men vi er ikke i mål. The job ain’t done yet.
Og det er grundlaget for denne regerings første
klimaprogram .
Senere i år vil vi præsentere nye skridt til at fire-
doble vores produktion af sol og vind på land . Vi
vil udmønte godt 30 mia. kr. til fangst og lagring
af CO2 . Og vi vil skabe rammerne for et grønnere
dansk landbrug, når vi har modtaget ekspertgrup-
pens anbefalinger . Vi vil løbende genbesøge alle
sektorer, så vi kan træffe nye beslutninger i tide, fx
hvis ikke de reduktioner, vi har forventet, realise-
res . Vi vil implementere de mange politiske aftaler,
der er indgået, og indgå nye, hvor det er nødven-
digt . Vi vil med andre ord gøre, hvad der kræves,
for at Danmark når sine klimamål samtidig med, at
vi hjælper andre lande med at nå deres .
Klimaudfordringerne er en global udfordring, og vi
har med vores kapital, viden og vilje meget at byde
på . Vi skal blive ved at presse på for mere global
klimahandling . Regeringen har med finanslovsfor-
slaget for 2024 sat det højeste niveau af klimabi-
stand nogensinde . Vi skal fortsætte med at udvikle
grønne teknologier og løsninger som også resten
af verden kan bruge til at reducere udledningerne
og nå deres klimamål . Vi skal levere grøn strøm og
brint til Europa og lagre CO2 i dansk undergrund .
Det kommer også Danmark og danskerne til gode .
Vi står med muligheden for at skabe en verden, der
er bedre end den, vi forlader . En verden, hvor vi kan
løfte flere ud af fattigdom til et mere bæredygtigt
liv . Med renere luft og drikkevand . Bedre biler .
Mere sikker energiforsyning. Alle danskere skal
hjælpe til med at skabe en grønnere klode både
herhjemme og ude i verden . Det gode, grønne liv
venter forude .
Lars Aagaard
Klima-, energi- og forsyningsminister
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Klimaprogram 2023 og klimapjece
2756747_0006.png
6
REGERINGENS GRØNNE ARBEJDSPROGRAM
Udpluk af
regeringens
grønne resultater
Havvind
•
Indgået politisk aftale om rammerne for Danmarkshisto-
riens største udbud af havvind på potentielt 14 gigawatt
eller mere svarende til det årlige strømforbrug for mere
end 14 millioner danske og europæiske husstande. Med de
nye udbud og allerede planlagte projekter vil Danmarks hav-
vindskapacitet dermed potentielt kunne mere end femdobles.
Aftale om Danmarks Havplan, som fordobler det havareal,
der er udlagt til vedvarende energi fra ca. 15 til ca. 30
procent.
Grøn finansiering
•
Forslag om 0,4 mia. kr. i 2024-2027 ramme til grøn
omstilling . Dette kommer ud over det allerede afsatte
grønne råderum der samlet er 9,3 mia. kr. i 2024-2027 til
investeringer i klima, grøn energi og miljø . Regeringen vil i
efteråret 2023 indkalde partierne bag det grønne råderum
til drøftelser om den videre udmøntning med fokus på det
grønne råderums første år .
2,4 mia. kr. til grøn forskning i 2023.
•
•
Vedvarende energi på land
•
90 mio. kr. til at understøtte rammer for at firedoble pro-
duktion af vedvarende energi på land
Gas, olie og varme
•
Politisk aftale om fordeling af 200 mio. kr. i 2023 fra
afkoblingsordningen og fjernvarmepuljen til at hjælpe
husstande af med gasfyret og fjernvarmeselskaber med
udrulningen af fjernvarme indgået .
Forslag om tilførsel af yderligere 100 mio. kr. i årligt 2024
og 2025 samt 40 mio. kr. i 2026 til afkoblingsordningen.
Politisk aftale indgået om mere lempelig nedtrapning af
energiafgrødegrænsen, som understøtter dansk biogas .
Lovforslag vedtaget med nye regler, som baner vejen for
første geotermiske anlæg i storskala i Danmark .
Lovforslag vedtaget om forbud mod rutineflaring fra olie-
og gasproduktionen .
Vedtagelse af lov til forhøjelse af energiafgift på fossile
brændsler for erhverv med 6 kr. pr. GJ i 2023-2025
Godkendte investeringer i gasnet for 700 mio. kroner
CCS
•
Afholdt det første CCS-udbud på 8 mia. kr., der giver
mulighed for at fange og lagre CO2 fra kraftvarmeværker i
Avedøre og Kalundborg. Opstart i 2025 og fuld effekt med
430.000 ton fjernet CO2 fra 2026.
Startet den første lagring af CO2 i den danske undergrund
i Nordsøen .
Aftale om næste fase af CCS, der bl .a . tilrettelægger udbud
af CCS, der skal reducere af 2,3 mio. t. CO2 årligt fra 2029,
og som skønnes i alt at give en reduktion på 34 millioner
tons CO2
over den 15-årige periode.
•
•
•
•
•
•
•
Grøn transport
•
Forslag til ramme på 100 mio. kr. årligt i 2024-2026 til ini-
tiativer målrettet grøn omstilling af den tunge vejtransport .
Vedtagelse af lov om vejafgift
Justerede dimensioneringskrav på lastbiler
•
•
•
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Klimaprogram 2023 og klimapjece
2756747_0007.png
REGERINGENS GRØNNE ARBEJDSPROGRAM
7
Elnet
•
•
Godkendt investeringer i vores elnet for 2,9 milliarder kroner.
Godkendt fremtidssikring af elforbindelserne mellem Sve-
rige og Danmark .
Styrket mulighederne for PtX ved at kunne oprette direkte
ellinjer mellem elproduktion og forbrug .
•
Vedtaget at EU's fælles energieffektivitetsmål sættes til
11,7 pct. reduktion i 2030 sammenlignet med energifor-
bruget i 2020, dvs. forøgelse af nuværende mål (2007-
ref.) fra 32,5 pct. til knap 38 pct.
Global klimapolitik
•
Højeste niveau af dansk klimabistand nogensinde afsat på
et finanslovsforslag .
Regeringen har lanceret en reform af Investeringsfonden
for Udviklingslande . Målsætningen er at tredoble IFU’s
bidrag til Danmarks klimafinansiering fra nuværende 2 mia.
kr. om året stigende til ca. 6. mia. kr. om året frem mod
2030. Regeringen vil i perioden bruge 3,5 mia. kr. til IFU, og
på ryggen af det, forventes samlet finansiering på over 20
mia . kr ., fordi IFU får adgang til statslige lån .
Danmark var i foråret vært for klimaministermødet Copen-
hagen Climate Ministerial . Mødet var med til at lægge grun-
den for forhandlingerne frem mod COP28.
Danmark har deltaget i G20-forhandlinger, efter invita-
tion af det indiske formandskab, hvor man har bidraget til
arbejdsgrupperne for miljø-, klima- og energitransition for
at sikre så stærkt et resultat som muligt .
Oprettelse af et helt nyt ministerområde, der skaber
synergi mellem global klimapolitik og udviklingssamarbejde.
Danmark går foran i tab og skader dagsordenmed et aktivt
engagement i den såkaldte transitionskomité, som vil frem-
lægge anbefalinger på COP28 om nye finansieringsarrange-
menter og en fond til tab og skader .
•
Grønne brændstoffer og PtX
•
Startet Danmarkshistoriens første udbud af Power-to-X på
1,25 mia. kr., så vi kan lave grøn brint, der kan omdannes til
grønne brændstoffer til fly, skibe og tunge industri.
Taget første skridt mod et brintrør mellem Tyskland og
Danmark, så vi kan eksportere grøn brint til industrivirk-
somheder i vores naboland og dermed hjælpe klimaet og
styrke forsyningssikkerheden.
Vedtaget lov, som skaber de overordnede rammer for etab-
lering af en rørbunden brintinfrastruktur .
•
•
•
•
•
Affald
•
Vedtaget lov om ny organisering af affaldsforbrændings-
sektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet
affald, som vurderes at reducere forbrændingskapaciteten
og give en mere effektiv sektor til gavn for både klimaet,
husholdninger og virksomheder .
•
•
EU
•
Afsluttet forhandlinger om størstedelen af forslagene i EU’s
Fit for 55-lovpakke, mhp. opfyldelse af EU’s 2030 klimamål
ligesom det bidrager til det danske 70 pct. mål.
EU-tiltagene skønnes samlet at reducere EU’s udledninger
med ca. 57 pct. i 2030 hvilket er mere end EU’s 2030 kli-
mamål på mindst 55 pct.
Vedtaget at EU's kvotehandelssystem styrkes væsentligt og
udvides til søfart, og der oprettes særskilt kvotehandelssy-
stem for vejtransporten og bygninger.
Vedtaget at EU's målsætninger under byrdefordelingsafta-
len og LULUCF skærpes
Vedtaget udfasning af nye fossile personbiler og varevogne
i 2035.
Vedtaget gradvist stigende iblandingskrav for luftfarten og
fortrængningskrav for søfarten fra 2025.
Aftale om at EU's fælles mål for vedvarende energi hæves
fra 32 til 42,5 pct., med mulighed for at nå op til 45 pct.
•
•
•
•
•
•
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Klimaprogram 2023 og klimapjece
2756747_0008.png
8
REGERINGENS GRØNNE ARBEJDSPROGRAM
Vi vil indfri
klimamålene
Der er besluttet tiltag, der skønnes at medvirke til
at bringe os næsten tre fjerdedele af vejen mod
2030-målet (figur 1), og regeringen vil sørge for
at træffe de fornødne beslutninger, der bringer
Danmark helt i mål med klimamålene for 2025 og
2030. Vi ved, at de sidste ton ikke bliver lette, og
der er mange hensyn, der skal balanceres. Men i
mål skal vi, og i mål kommer vi .
Der er besluttet tiltag, der skønnes at medvirke
til at bringe os tre fjerdedele af vejen mod 2025-
målet. Der skønnes at udestå en manko på ca. 0,5-
3,7 mio. ton. CO2 for at nå klimamålet for 2025 på
50-54 procents reduktion ift. 1990. Derfor foreslår
regeringen at stille krav om at hælde flere grønne
brændstoffer i vores biler og lastbiler . Samtidig har
vi besluttet at fremrykke muligheden for tungere
og længere lastbiler end i dag, så godstransporten
hurtigere bliver effektiviseret og grønnere .
Regeringen har også vist vejen til at nå 2030-målet.
Noget Klimarådet også anerkender i sin årlige sta-
tusrapport: ”Regeringen har nu på et overordnet
plan skitseret en vej for at opfylde 2030-målet”.
Regeringen vil bl .a . nå målet ved at realisere land-
og skovbrugssektorens bindende reduktionsmål
på 55-65 pct. i 2030. Klimarådet skriver dog også,
at vi ikke er i mål, at der fortsat er væsentlige risici
på vejen mod 2030. Risici som regeringen vil
håndtere .
19,9
Figur 1
Udvikling i reduktionsman-
koen i 2030 siden klimalo-
vens vedtagelse
8,1
1,7
4,7
5,4
55 pct.
65 pct.
Klimalovens
vedtagelse
(juni 2020)1
20202
20213
20224
Manko i KF23
Landbrugsmålet
55-65 pct.
1
2
3
4
5
Manko fra BF20. Denne er udgivet i juni 2020 og indeholder politikker frem til 1. maj 2020.
Ændring i manko fra BF2020 til KF2021. KF2021 indeholder effekter af politikker frem til d. 31. dec. 2020.
Ændring i manko fra KF2021 til KF2022. KF2022 indeholder effekter af politikker frem til 31. dec. 2021
Ændring i manko fra KF2022 til KF2023. KF2023 indeholder effekter af politikker frem til 31. dec. 2022
Regeringen vil fremlægge et forslag til klimaafgift på landbruget, når Ekspertgruppen for en Grøn skattereform har
fremlagt deres konklusioner. Klimaafgiften skal sikre implementering af udviklingssporet og opfyldelse af det bindende
reduktionsmål for land- og skovbrugssektoren på 55-65 pct. i 2030 i forhold til 1990.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Klimaprogram 2023 og klimapjece
2756747_0009.png
REGERINGENS GRØNNE ARBEJDSPROGRAM
9
Når ekspertgruppen for en grøn skattereform har
fremlagt deres anbefalinger, vil regeringen frem-
lægge forslag til en klimaafgift på landbruget, og vi
vil løbende implementere og følge op på tidligere
politiske aftaler, så vi sikrer os, at målene nås . Det
vil vi bl .a . gøre gennem klimalovens årshjul, og fx
hvis udledningerne ikke reduceres som forventet,
er der en række grønne teknologier med redukti-
onspotentialer, som kan komme i spil . Dermed er
vi ikke afhængige af én bestemt teknologi for at
komme i mål . Da jeg sagde ja til jobbet som mini-
ster, var jeg godt klar over, at vejen til at opfylde
vores energi- og klimamål ikke var fuldt brolagt .
Derfor er jeg trukket i arbejdstøjet, og målet er klart:
Vi skal have bygget vejen til 2025 og 2030 færdig.
Og i takt med at målene indfries, er regeringen parat
til at sætte nye, ambitiøse mål, hvor regeringen vil
foreslå et ambitiøst reduktionsmål for 2035.
Danmark skønnes at have nået 98,7 pct. af 2025-
målet og dermed en fremgang på 4,3 pct.-point
siden målets vedtagelse,
jf. figur 2 .
Regeringen har
fremlagt virkemidler, der kan indfri målet. Herun-
der skønnes Danmark at have nået 90,1 pct. af 70
pct.-målet, hvilket er en fremgang på 27 pct.-point
siden Klimalovens vedtagelse . Danmark er således
nået næsten tre fjerdedele af vejen til 70 pct.-må-
let. Hertil har regeringen skitseret en vej til at nå
70 pct.-målet bl.a. ved at realisere land- og skov-
brugssektorens bindende reduktionsmål .
Reduktion ift. 1990 (indeks: klimamål = 100)
5,6
1,3
36,9
9,9
Figur 2
Status på Danmarks
klimamål .
Reduktion ift. 1990
(indeks: klimamål = 100)
Forskel til klimamål
94,4
98,7
63,1
90,1
Kilde: Klimastatus og
–fremskrivning 2023
Fremskrivning
Ved 2025-målets
vedtagelse (2021)
KF23
Ved Klimalovens
vedtagelse (2020)
KF23
(nedre spænd)
2025
2030
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Klimaprogram 2023 og klimapjece
2756747_0010.png
10
REGERINGENS GRØNNE ARBEJDSPROGRAM
Vi skaber en
grønnere hverdag
Danskernes hverdag bliver grønnere og grønnere dag
for dag, og udviklingen fortsætter de kommende år . I
2030 vil vi producere mere grøn strøm og grøn gas,
end vi forbruger. 500.000 flere elbiler skønnes at
køre på de danske veje, og vi vil forventeligt kunne
vælge mellem mange flere modeller til billigere priser .
Et stærkt alternativ til diesel- og benzinbilen . Vi vil
finde grønnere måder at varme os på – 100.000
gasfyr forventes at forsvinde ud af danske bygninger
de næste syv år. Vi vil fange og lagre skadelig CO2
fra
virksomhedernes skorstene, så den ikke slipper ud i
atmosfæren . Industrien vil udlede mindre, og danske
virksomheder vil være mere energieffektive . Det er
altså ikke bare en grøn drøm om en fjern fremtid . Det
er virkeligheden om få år . Sammen skal vi skabe en
grønnere hverdag, for vi kan ikke blive ved med at
udlede så meget CO2, som vi gør i dag .
I 2030 vil landbruget, skovbruget og transporten stå
for knap 90 pct. af udledningerne af drivhusgasser,
hvis vi ikke gør noget. Udledningerne skal reduceres.
Men det er også her, at vi alle kommer til at opleve,
at klimapolitikken kræver store forandringer og
kommer til at ramme os alle . Det kræver et Danmark
i balance, hvis vi skal kunne lave en grøn omstilling
af vores land . Det er ikke nemt få sat vindmøller
op, hvis naboerne ikke kan se meningen med og
nødvendigheden af den grønne energi . Og vi risi-
kerer at miste opbakning til den grønne omstilling
og de mange beslutninger, som venter i arbejdet
efter 2030 mod klimaneutralitet. Klimaloven sætter
rammen for, hvordan vi arbejder med klimaet . Vi
har sat os ambitiøse mål for 2025 og 2030, og dem
vil vi nå. Men klimalovens guidende principper er
også afgørende for, hvordan vi når vores mål . Ved
at tage hensyn til Danmarks rolle som foregangs-
land, omkostningseffektivitet og erhvervsliv, sociale
balancer og risiko for lækage. Principperne står i
loven for at sikre, at vi fra politisk side omstiller
samfundet på en balanceret måde, hvor der tages
hensyn, og hvor samfundet fungerer og hænger
sammen . Vi skal have de fossile brændsler ud, men
vi risikerer at tabe danskernes høje støtte til omstil-
lingen, hvis vi ikke erstatter det sorte forbrug med
grønne løsninger . For regeringen er svaret på klima-
krisen ikke nulforbrug, nulvækst og tilbagegang, for
så risikerer vi, at danskerne ikke er med .
Danskerne støtter mere klimahandling . Det er et
meget vigtigt udgangspunkt for, at vi kan indfri vores
mål . Den opbakning skal vi fastholde - også i de kom-
mende år, hvor de politiske beslutninger bliver kon-
krete og kommer til at have indflydelse på danskernes
og erhvervslivets hverdag og fremtid . Vi har brug
for, at langt de fleste danskerne forstår og støtter de
ændringer af vores samfund, der er brug for ligesom
vi har brug for et stærkt samarbejde i Folketinget og
med kommuner og regioner . Vi har brug for at skabe
en varig politisk forståelse fra befolkningen, fagbevæ-
gelsen og erhvervslivet om, at alle yder en indsats for
at håndtere de forandringer, som er på vej . Både i den
nære fremtid og på lidt længere sigt .
Vi skal derfor lave en grøn omstilling, hvor vi bibehol-
der et stærkt velfærdssamfund med sammenhængs-
kraft og sociale balancer. Hvor vi udvikler dansk
erhvervsliv. Hvor klimatiltag medfører reelle, inden-
landske reduktioner, og hvor vi samtidig tager hensyn
til, at drivhusgasudledningerne ikke blot flytter uden
for Danmarks grænser . Det er nogle af de ”guidende
principper”, der står i klimaloven. Vi kan også kalde
det sund fornuft . Det er et stort set enigt folketing,
der står bag klimalovens guidende principper, som
regeringen tager meget alvorligt .
Da et bredt flertal i Folketinget indgik
Aftale om
grøn skattereform for industri mv.
søgte man netop
balancerne ved sammen med afgiften at afsætte
midler til at hjælpe de virksomheder, der har svæ-
rest ved at omstille sig og støtte fangst og lagring
af CO2 . På den måde sørgede man for, at de fleste
af de skønnede reduktioner fra afgiften og støtten
til fangst og lagring stammer fra reel omstilling til
nye teknologiske løsninger. Ekspertgruppen præ-
senterede også en model, hvor der ikke blev taget
hensyn til mineralogiske processer mv., og hvor
der ikke blev lavet tilskud til CCS, men alene til
BECCS, hvilket ville medføre, at over halvdelen af
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Klimaprogram 2023 og klimapjece
2756747_0011.png
REGERINGENS GRØNNE ARBEJDSPROGRAM
11
reduktionerne ville komme fra produktionsnedgang
eller udflytning. Det er disse balancer, som man har
forsøgt at ramme rigtigt i den indgåede aftale . Men
der er fortsat mange områder, hvor der er svære
balancer, der skal landes for at kunne finde løsninger.
Et eksempel er dansk landbrug, hvor regerin-
gen vil fremlægge forslag til en klimaafgift når
Ekspertgruppen for en Grøn skattereform har
fremlagt deres konklusioner . Det skal gøres på
en måde, der sikrer reel omstilling af landbruget .
Det kommer vi ikke udenom . Men også her skal vi
have øje for nuancerne, så vi fortsat har et konkur-
rencedygtigt fødevareerhverv, men med et lavere
klimaaftryk. Hvis vi ikke viser en balanceret vej til
omstilling, så risikerer vi, at produktion i stedet
flytter til udlandet. Det er ikke gavnligt, hvis
dansk fødevareproduktion skal være et eksem-
pel til efterlevelse for andre landes omstilling af
landbruget .
Et andet eksempel er omstilling af vores vejtrans-
port. Vejtransporten skønnes at stå for en betydelig
del af udledningerne i 2030, og står over for en
betydelig omstilling. Vi skal gennemføre omstillin-
gen på en måde, hvor det fortsat er muligt at leve
uden for de store byer. Det kræver flere elbiler, der
er til at betale . En bedre ladeinfrastruktur . Og så skal
langt flere lastbiler være grønne . Det handler om at
sikre, at der er alternativer til den fossile energi .
Vi skal handle . Vi skal nå vores klimamål . Og vi skal
gøre det fornuftigt, så vi udnytter vores ressourcer
på bedste vis og får alle med . Vi skal fremme de
grønne løsninger og gøre det lettere for borgere
og virksomheder at træffe de grønne valg . At skifte
benzinbilen ud med en elbil . At omstille produkti-
onen fra olie eller naturgas til grøn strøm . Vi skal
bevare det frie valg i den grønne omstilling, og vi skal
kunne tilbyde reelle grønne alternativer til de fossile.
Vi er godt på vej . Danmark er allerede meget grøn-
nere, end vi var for blot få år siden . Vi har rundet
160.000 elbiler. Rekordmange husstande har
vinket farvel til gasfyret og i stedet fået fjernvarme
eller varmepumper . Den vej skal vi fortsætte ad .
Sammen skaber vi en grønnere hverdag .
Landvind
Havvind
Solenergi
4 GW fra KA22 og overplantning
Firedobling af land-VE
Figur 3
Danmark skønnes at
producere 67 TWh ved-
varende energi i 2030
– mere grøn strøm end vi
forventes selv at forbruge .
Hvis man medregner
den mulige produktion af
vedvarende energi fra en
række øvrige initiativer kan
det stige til op til 121 TWh
i 2030.
Kilde: Klimastatus og fremskriv-
ning 2023 og Klima-, Energi-, og
Forsyningsministeriet.
Anm,: Landvind, havvind, og
solenergi er inkluderet i KF23.
Der antages beregningsteknisk,
at land-VE-kapacitet til 4-dob-
lingen opstilles i 2030. Såfremt
4-doblingen opnås, må det
forventes, at der også opstilles
kapacitet i årene op til 2030.
Energiø Nordsøen (3GW)
160
140
120
100
80
60
40
20
Elforbrug inkl. nettab
2010
2015
2020
2025
2030
2035
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Klimaprogram 2023 og klimapjece
2756747_0012.png
12
REGERINGENS GRØNNE ARBEJDSPROGRAM
VE-andel
Fremskrivning
Ambition
140
Figur 4
Andelen af grøn gas i
Danmarks gasforbrug
skønnes at stige fra 39 pct.
i 2023 til 108 pct. i 2030 –
dermed skønnes Danmark
i 2030 at producere mere
grøn gas end vi forbruger .
Kilde: Klimastatus og fremskriv-
ning 2023.
120
100
80
60
40
20
0
2010
2015
2020
2025
2030
2035
Elbiler
Fremskrivning
Figur 5
Der skønnes at være ca.
500.000 flere elbiler i
Danmark i 2030 end i
2023. Det svarer til mere
end fire gange så mange,
som der skønnes at være
i 2023.
Kilde: Klimastatus og fremskriv-
ning 2023.
1600
1200
800
400
2015
2020
2025
2030
2035
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Klimaprogram 2023 og klimapjece
2756747_0013.png
REGERINGENS GRØNNE ARBEJDSPROGRAM
13
Ladepunkter i alt
Figur 6
Der var i juni 2023 over
13.000 offentligt tilgæn-
gelige ladepunkter – det er
mere end en femdobling
siden januar 2020.
Kilde: Transportministeriet på
baggrund af data fra ChargeX
Analytics
15000
10000
5000
01/01-2019
01/01-2020
01/01-2021
01/01-2022
01/01-2023
Gasfyr
Fremskrivning
Figur 7
Danmark skønnes i 2030
at ca. 100.000 færre
bygninger med gasfyr som
primær opvarmningsform
end i 2023. Ambition om
udfasning af alle gasfyr i
Danmark i 2035.
Kilde: Klimastatus og fremskriv-
ning 2023.
400
300
200
100
2015
2020
2025
2030
2035
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Klimaprogram 2023 og klimapjece
2756747_0014.png
0%
1990
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Klimaprogram 2023 og klimapjece
2756747_0015.png
REGERINGENS GRØNNE ARBEJDSPROGRAM
15
Vi skal vise verden, at man
både kan sætte ambitiøse
klimamål og bevare et land i
balance
Let’s get
job do
70%
2030
100%
2045
110%
2050
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Klimaprogram 2023 og klimapjece
2756747_0016.png
16
REGERINGENS GRØNNE ARBEJDSPROGRAM
Danmark som grønt
foregangsland
Klimaudfordringerne er en global udfordring . Vi
bliver flere og flere mennesker på kloden . Men-
nesker, der er helt afhængige af at nyde energiens
glæder . Som et rigt og velfungerende land skal Dan-
mark gå forrest som et grønt foregangsland .
At være et foregangsland skal ikke kun skal måles
på nationale klimamål . Det handler ikke kun om at
formå at skabe vækst og faldende udledninger, som
det er lykkes i Danmark. Det handler også om, at vi
ikke kun har fokus på national handling – vi skal også
gøre en forskel globalt .
Vi skal sætte ambitiøse klimamål og indfri dem . Vi
skal bruge vores kompetencer og arealer til at gøre
Europa grønnere . Og vi skal presse på for mere
global klimahandling og hjælpe andre lande med at
nå deres klimamål .
BNP (mia. kr.)
Udledninger mio. ton (h. akse)
2500
Figur 8
BNP og udledninger siden
2000
Kilde: Danmarks Statistik,
Klimastatus og Fremskrivning
2023
100
2000
80
1500
60
1000
40
500
20
2000
2005
2010
2015
2020
Vi skal se på forbrugsbaseret klimaaftryk
Ud over de mål som regeringen allerede har sat,
så vil vi sætte os nye mål. Det danske forbrugs-
baserede klimaaftryk måler de drivhusgasudled-
ninger, der kommer fra danskernes forbrug - både
i Danmark og i udlandet . En dansker skønnes i
gennemsnit at udlede ca. 11 ton CO2e
på et år, og
det efterlader Danmarks samlede forbrugsbase-
rede udledninger på omtrent 63 mio. ton CO2e
i
2021. Regeringen ønsker at hæve ambitionerne for
Danmarks aftryk i verden ved at opstille et mål for
den danske klimaeffekt forstået som den internati-
onale klimaeffekt, der følger af den danske eksport
af energiteknologi og tjenesteydelser. Der skal i
samarbejde med dansk erhvervsliv skabes et solidt
fagligt fundament for målet, inden det behandles
politisk . Derudover vil regeringen undersøge konse-
kvenserne af at opsætte et mål for CO2e-aftrykket
for det danske forbrug .
Vi skaber et grønnere Europa
Danmark bidrager til et grønnere Europa på mange
måder . Danmark råder over et stort havareal, der
er velegnet til vindkraft, og med forårets havvinds-
aftale har vi lagt rammerne for udbud på potentielt
14 gigawatt havvind eller mere – nok grøn strøm til
at forsyne mere end 14 millioner danske og euro-
pæiske hjem . Om få år skønnes Danmark at være
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Klimaprogram 2023 og klimapjece
2756747_0017.png
REGERINGENS GRØNNE ARBEJDSPROGRAM
17
nettoeksportører af grøn strøm, der bl .a . kan hjælpe
tysk industri med at blive grøn. Samtidig har vi en
undergrund, der kan rumme CO2
op til 500 gange
Danmarks årlige udledninger . Dermed kan vi også
hjælpe andre lande af med deres CO2, og med den
nyeste CCS-aftale er Danmark godt på vej til at
blive Europas hub for CO2-lagring .
Danmark skal gå forrest i EU, så EU kan gå forrest
i verden og hæve barren i den globale klimakamp .
I forhandlingerne om EU-Kommissionens Fit for
55-lovpakke, der indebærer en historisk bred
revision af EU’s klima- og energiregulering, er det
lykkedes for Danmark og ligesindede medlems-
stater at sikre et højt ambitionsniveau på tværs
af aftalerne, som bidrager til, at EU med et skøn-
net reduktionsniveau på 57 pct. overopfylder sit
2030-mål om mindst 55 pct. reduktioner. Dertil
har Danmark som opfølgning på Kommissionens
REPowerEU-plan bidraget til bl.a. at styrke og
fremme udbygningen af vedvarende energi, her-
under brint og biogas, samt energibesparelser med
henblik på at udfase russisk fossil energi og få skub-
bet EU et skridt videre i forhold til at blive mere
energiuafhængig .
•
Med Fit for 55-aftalerne skønner EU-Kommissionen at CO2-udledningerne reduceres med 57 pct.,
hvormed der er lagt op til at levere mere end målet om mindst 55 pct. reduktion af drivhusgasud-
ledninger i 2030 i forhold til 1990-niveauet.
EU’s kvotehandelssystem styrkes væsentligt og udvides til flere sektorer, så andelen af udlednin-
ger i EU omfattet af kvotehandel øges fra ca. 40 pct. til ca. 80 pct.
EU’s målsætning under byrdefordelingsaftalen hæves fra 30 til 40 pct. i forhold til 2005-niveauet,
og LULUCF-forordningen strammes for at skabe et øget incitament for optag af CO2 .
EU har vedtaget et 100 pct. CO2-reduktionskrav for nye personbiler og varevogne i 2035 og ind-
fører gradvist stigende iblandingskrav og fortrængningskrav for luftfarten og søfarten fra 2025.
EU’s fælles mål for vedvarende energi hæves fra 32 til 42,5 pct., med mulighed for at nå op til 45 pct.
EU’s fælles mål for energieffektivitet sættes til 11,7 pct. reduktion i 2030 sammenlignet med
energiforbruget i 2020, hvilket svarer til en forøgelse af det nuværende mål (2007-ref.) på 32,5
pct. til ca. 38 pct.
Aftale fra Nordsøtopmødet i Oostende om minimum 120 GW havvind i 2030 og mindst 300 GW
havvind i 2050.
Frivilligt mål om reduktion på mindst 15 pct. af gasforbruget i EU-landene forlænget med et år
frem til marts 2024.
Aftale med Ukraine om udbygning af land- og havvind
40 ton energiudstyr sendt til Ukraine.
Boks 1
Resultater i Europa
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fremadrettet vil regeringen arbejde for et ambitiøst
2040-klimamål i EU med følgende prioriteter:
•
Samlet kvotehandelssystem for fossilt energi-
forbrug og industrielle processer og integra-
tion af negative udledninger
Fælles landbrugssøjle med EU-mål og –regu-
lering af landbrugets udledninger og optag så
vidt muligt gennem, kvotehandel
Styrket lækagebeskyttelse for relevante sek-
torer i risiko for lækage
Fælles EU-mål og fællesregulering af skovsek-
toren og øvrig arealanvendelse
Ambitiøs og omkostningseffektiv modernise-
ring af EU’s sektorregulering
•
•
•
•
Vi bidrager til global klimahandling
Danmark har en fremtrædende rolle i de globale
klimaforhandlinger . Den nuværende minister for
udviklingssamarbejde og global klimapolitik er på
både COP26 og COP27 blevet udpeget som facili-
tator for et af de helt centrale forhandlingspunkter
om reduktioner af de globale udledninger . Danmark
sætter samtidig konsekvenserne af klimaforandrin-
gerne i sårbare udviklingslande, der rammes af tab
og skader, højt på den internationale dagsorden,
som blev understreget med lanceringen af 100 mio.
kr. til indsatser rettet mod tab og skader i 2022.
FN-forhandlingerne sætter en kurs for verdens
klimaambitioner, og de er derfor vigtige – eksem-
pelvis ved COP26, hvor de bl.a. var med til at få
global kulnedfasning med i sluterklæringsteksten .
Derudover har landene, der leder COP-forhandlin-
gerne, nu to år i træk bedt Danmark være vært for
et stort klimaministermøde i København . Møderne
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Klimaprogram 2023 og klimapjece
2756747_0018.png
18
REGERINGENS GRØNNE ARBEJDSPROGRAM
er centrale for at lægge de politiske spor frem mod
det årlige COP-topmøde . Danmark er for første
gang blevet inviteret med i G20-forhandlingerne
under indisk formandskab, hvor Danmark har deltaget
i arbejdsgrupperne for miljø-, klima- og energitransi-
tion . Yderligere har der været fokus på udvide med-
lemskredsen i de dansk-initierede alliancer ’Beyond
Oil and Gas Alliance’ og ’Global Offshore Wind Alli-
ance’, med særligt fokus på lande fra Det Globale Syd.
Danmark er også gået forrest i forhandlingerne om
den ambitiøse klimastrategi for international skibs-
fart, som blev vedtaget i FN’s Søfartsorganisation
(IMO) i juli 2023. Den overordnede målsætning i
strategien er, at der i eller omkring 2050 skal være
klimaneutral skibsfart med delmål på 20 pct. i
20230 og 70 pct. i 2040 med såkaldt ”tilstræbelse”
af hhv. 30 pct og 40 pct. (ift. 2008). Det er et mar-
kant løft fra ambitionsniveauet i den forrige strategi
fra 2018, hvor målsætningen var klimaneutralitet i
dette århundrede .
Danmark har myndighedssamarbejder på energi-,
fødevare- og miljøområdet med 32 lande, der
tilsammen står for 70 procent af de globale udled-
ninger. Her støtter vi bl.a. store udledere som Kina
og Indien, men også lande som Kenya og Sydafrika
med at integrere fjernvarme, solceller og vindmøller
i deres energiforsyning og styrke vandforvaltning og
fremme af cirkulær økonomi i affaldshåndteringen.
I USA støtter vi relevante myndigheder med at
øge energieffektivitet i bygninger og industri samt
med regulatoriske rammer inden for havvind, og vi
faciliterer vidensudveksling inden for CO2-lagring,
grøn brint og Power-to-X. Desuden støtter vi bl.a.
Sydafrika med at skabe en effektiv forsyning af
drikkevand med fokus på at sikre en bæredygtig
grundvandsforvaltning og spildevandshåndtering, og
vi støtter Bangladesh med kapacitetsopbygning inden
for klimaeffektiv og bæredygtig fødevareproduktion.
Myndighedssamarbejdet forventes yderligere udbredt
de kommende år både geografisk og tematisk .
Endelig støtter Danmark også grøn omstilling i
udlandet direkte gennem klimabistand . På finans-
lovsforslaget for 2024 har regeringen afsat ca. 35
pct. af bistanden til udviklingslande til det grønne
område. Samlet set forventes der afsat i alt ca. 6
mia. kr. i 2024 til grønne indsatser under bistand
til udviklingslandene. Ca. 30 pct. af bistanden til
udviklingslande forventes afsat til klimabistand,
hvoraf ca. 60 pct. er målrettet klimatilpasning.
Dette er det højeste niveau af dansk klimabistand
nogensinde afsat på et finanslovsforslag Derudover
går Danmark forrest med mobilisering af privat
finansiering til klimaindsatser og forventer fortsat at
levere mindst 1 pct. af det globale mål om at mobi-
lisere 100 mia. USD om året til klimafinansiering - i
2023 og igen i 2024.
Danske erfaringer bringes
i spil i massiv udbygning af
havvind i USA
Energistyrelsen har siden 2017 samarbejdet
med det amerikanske indenrigsministerium
om strømligning af forstudier af havområder,
-miljøundersøgelser og procedurer samt
bidraget med vidensdeling om den danske
model for udbud af havvindsprojekter
til
at mindske bureaukratiske barrierer i
implementeringen .
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Klimaprogram 2023 og klimapjece
2756747_0019.png
REGERINGENS GRØNNE ARBEJDSPROGRAM
19
Bilaterale landeprogrammer, strategiske partnerskaber
med civilsamfundsorganisationer mv.
Figur 9
Grøn udviklingsbistand på
FFL24 (1) på kategorier.
1) Grønne indsatser dækker
bidrag under § 6.3. Bistand til
udviklingslandene, der forventes
at kunne rapporteres til OECD
DAC, som støtte til klima,
biodiversitet eller miljø generelt.
For indsatser hvor det grønne
element er et vigtigt delmål,
men ikke hovedmålet, er 50 pct.
af budgettet som hovedregel
medregnet som grøn indsats.
11%
25%
28%
Global grøn omstilling (bl .a . udfasning af fossile
brændsler)
Naboskabsprogrammet (Ukraine og Georgien) og
regionalt program vedr . klima, konflikt, fordrivelse og
irregulær migration med særligt fokus på Sahel og
Afrikas Horn.
3%
5%
27%
Indsatser til sikring af energi- og vandressourcer
samt miljøbidrag og modstandsdygtighed mod
klimaforandringer mv . (fx Den Grønne Klimafond (GCF))
Privatsektorinstrumenter, myndighedssamarbejde
og netværksinitiativer (fx Investeringsfonden for
udviklingslande, Partnering for Green Growth and
Global Goals, World Ressource Institute).
Multilaterale grønne indsatser (UNDP, UNICEF,
Verdensbanken, samt regionale udviklingsbanker)
Dansk-vietnamesisk rapport
danner basis for klimamål
og international aftale om
grøn omstilling
Som led i det dansk-vietnamesiske myndig-
hedssamarbejde udarbejdes Vietnam Energy
Outlook Report. Analyserne har bidraget til
at sætte ambitiøse mål for elsektoren med
maksimum CO2-udledning
i 2030, en høj
andel på 47 pct. vedvarende energi samt, at
kulforbruget skal toppe i 2030. Rapporten og
dens mål dannede basis for forhandlingerne
om JETP-aftalen for retfærdig grøn omstilling
på
USD 15,5 mia. som blev offentliggjort
ultimo 2022.
Kilde: Udenrigsministeriet .
Anm.: Danmark bidrager til at accelerere den globale grønne
omstilling gennem samarbejde med myndigheder i partnerlande.
Udgangspunktet er bl .a . danske erfaringer med energiomstilling
med høj forsyningssikkerhed, en høj andel af vedvarende energi
og fokus på effektivt energiforbrug . Dertil samarbejder vi om
miljøbeskyttelse og grøn omstilling af landbrugs-og fødevarepro-
duktion. Myndighedssamarbejderne omfatter Energistyrelsen,
Fødevarestyrelsen, Miljøstyrelsen, Søfartsstyrelsen, Aarhus Kom-
mune, Københavns Kommune og Patent- og Varemærkestyrelsen.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Klimaprogram 2023 og klimapjece
2756747_0020.png
20
REGERINGENS GRØNNE ARBEJDSPROGRAM
Danske kompetencer
bidrager til en
grønnere verden
Danske virksomheder bidrager også i stor stil til
den grønne omstilling – ikke bare i Danmark, men
i hele verden . Tænk bare på danske radiatorter-
mostater, der er solgt i flere hundrede millioner
eksemplarer . Eller danske vindmøller, der snurrer
over det meste af verden .
Sidste år udgjorde eksporten af grønne energi- og
miljøteknologier 86 mia. kr. En eksport, der poten-
tielt har større effekt end den største danske
klimaaftale – sidste års grønne skattereform .
Samtidig sikrer stærke grønne eksportsucceser
også flere job . Det er usikkert at opgøre antallet
af grønne jobs, men de seneste tre år er antallet af
beskæftigede inden for grønne varer og tjenester,
som opgøres i det grønne nationalregnskab, steget
med 31 procent, mens beskæftigelsen generelt er
steget med 9 procent.
Derfor giver det også god mening at hæve ambi-
tionerne for Danmarks aftryk i verden, og det er
netop, hvad regeringen vil . Vi vil opstille et mål
for den danske klimaeffekt forstået som den
internationale klimaeffekt, der følger af den danske
eksport af energiteknologi og tjenesteydelser.
Sammen med dansk erhvervsliv skal der skabes
et solidt fagligt fundament for målet, inden det
behandles politisk . Regeringen vil også prioritere
forskning på de grønne områder . Forskning og
udvikling af innovative teknologier og løsninger
spiller nemlig en vigtig rolle i modningen af kli-
mateknologier . Det gavner både klimaet og vores
eksport .
Det er 80 år siden, at Mads Clausen opfandt ver-
dens første radiatortermostat i et skur på sine
forældres gård og 47 år siden, at Henrik Stiesdal
var med til at starte det danske vindmølleeventyr
med en mølle på en mark i Midtjylland. Regeringen
er stolte af de grønne, danske eksportsucceser, og
vi vil sikre, at danske kompetencer også i fremtiden
vil fortsætte med at bidrage til en grønnere verden .
Det er der brug for . Regeringen vil præsentere et
udspil om grøn forskning og innovation, der har til
formål at accelerere udviklingen af grønne løsninger
og understøtte indfrielse af klimalovens mål .
Danmarks
Innovationsfond
Danmarks Frie
Forskningsfond
Udviklings- og
demonstrationsprogrammer
PSO-finansieret
forskning
Klimaforskning
ved DMI og GEUS
Øvrige grønne
forskningsinitiativer
Figur 10
Der er afsat minimum
2,4 mia. kr. til grøn
forskning hvert år siden
2020.
(mia . kr .)
3,0
3,0
2,5
2,4
2,4
2,5
2,0
1,5
1,2
1,0
1,2
1,3
0,5
0
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Klimaprogram 2023 og klimapjece
2756747_0021.png
REGERINGENS GRØNNE ARBEJDSPROGRAM
21
2030 og frem –
Regeringens grønne
arbejdsprogram
Siden klimalovens vedtagelse er der indgået en
lang række politiske aftaler på klimaområdet, som
enten indeholder CO2-reduktioner eller understøt-
ter den grønne omstilling af vores land . Samtidig
er vigtige klimateknologier som fangst og lagring
af CO2
og Power-to-X blevet mere modne, så de
kan spille en endnu større rolle .
Regeringen har fokus på, at de mange indgåede
aftaler implementeres grundigt og rettidigt, og er
samtidig klar til at træffe nye beslutninger for at
få Danmark helt i mål med klimamålene for 2030
og frem . Men tiden er knap . Desto senere beslut-
ninger træffes, desto mindre effekt får de . Der
er derfor behov for, at vi træffer alle væsentlige
beslutninger så hurtigt som muligt .
Regeringen vil fremlægge et forslag til klimaafgift
på landbruget, når
Ekspertgruppen for en Grøn
skattereform
har fremlagt sine konklusioner . Den
skal bidrage til opfyldelsen af det bindende reduk-
tionsmål for land- og skovbrugssektoren på 55-65
procent i 2030 i forhold til 1990.
Sideløbende har regeringen et stort fokus på, at
alle sektorer løbende genbesøges, og at aftalerne
implementeres som planlagt . For at understøtte
implementeringen har regeringen nedsat en natio-
nal energikrisestab (NEKST), som bl .a . skal identi-
ficere barrierer for regeringens ambitioner om en
hurtigere grøn omstilling, og identificere løsninger
til bl .a . at øge omlægningen til grøn varme i danske
hjem samt øge hastigheden for vedvarende energi
på land .
Tiltagene skal sikre, at vi når i mål med både de
kortsigtede og langsigtede klimamål og får truffet
beslutninger i tide, så de kan nå at blive ført ud
i livet . Med regeringens arbejdsprogram tager vi
både højde for den nødvendige teknologimodning,
vigtigheden af grundig implementering og ikke
mindst effekterne af internationale rammer .
I 2023 er der allerede blevet besluttet rammer for
danmarkshistoriens største havvindsudbud og en
ny havplan. Senere på året forventes en endelig
afrapportering for
Ekspertgruppen for en Grøn skat-
tereform,
ligesom regeringen vil komme med udspil
til mere vedvarende energi på land. I 2023/2024
skal
Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug
genbesøges og i 2025 vil der senest blive fastsat
nyt klimamål for 2035.
Udarbejdelse af udspil og indgåelse af aftaler er
dog kun første skridt mod et grønnere samfund .
De seneste år er der indgået rigtig mange grønne
aftaler . Nu skal vi sørge for, at de alle kommer ud
at leve i virkeligheden . Men når man skal nå ver-
dens formentlig mest ambitiøse klimamål, vil der
være risiko for, at ikke alle aftaler virker som for-
ventet . Gennem klimalovens årshjul holder derfor
både Klimarådet, regeringen og Folketinget et
skarpt øje med, at CO
2
e-udledningerne rent fak-
tisk falder og aftalerne implementeres . Skulle der
ske afvigelser, har regeringen planlagt genbesøg i
alle udledende sektorer senest 2025.
I regeringens klimaprogram kortlægges imple-
menteringsstatus i de enkelte sektorer, der viser
status for implementeringen og forventningerne
til, hvornår initiativerne er gennemført . Samlet
er initiativer med skønnet effekt på 7,2 mio. ton
CO2e
implementeret og initiativer med 7,2 mio.
ton CO2e er under implementering,
jf. figur 11 .
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Klimaprogram 2023 og klimapjece
2756747_0022.png
Arbejdsprogram
for klimapolitikken
Energi og forsyning
2023-2025
VE på land
Opfølgning på udbud ifm.
Energiø Nordsø og de
igangsatte analyser
Opfølgning på delaftale om
mere grønvarme og udfasning
af naturgas 2022
Havvindsambitioner
frem mod 2050
Hurtigere udbygning og bedre
udnyttelse af elnettet
Industri
2023-2026
Genbesøg af
Aftale om grøn
skattereform for industri mv.
Udmøntning af
omstillingsstøtten
Landb
2023-2
Endelig afrapp
ekspertgruppen fo
reform samt opfø
Genbesø
landbrugsa
Skovp
Afrapportering
gruppe for udtagn
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Klimaprogram 2023 og klimapjece
2756747_0023.png
brug
2025
Transport
2023-2024
Udspil om grøn luftfart
Tværgående
2023-2025
Genbesøg af tiltag til indfrielse
af 2025-målet
portering fra
or grøn skatte-
ølgning herpå
øg af
aftalen
Status på grøn vejtransport i
Danmark
Nyt EU 2040-klimamål
plan
Fastsættelse af
2035-mål
Genbesøg af tiltag til indfrielse
af 2030-målet
Opfølgning på Klimaplan for
en grøn affaldssektor og
cirkulær økonomi
g fra ekspert-
ning af lavbund
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Klimaprogram 2023 og klimapjece
2756747_0024.png
24
REGERINGENS GRØNNE ARBEJDSPROGRAM
At et initiativ er under implementering er ikke
ensbetydende med, at det er forsinket. Nogle
initiativer tager længere tid end andre . Fx kræver
forberedelse af stort udbud til et CCS-anlæg
typisk længere tid end tilførsel af midler til en
eksisterende pulje . Derudover er der udarbejdet
status og plan for forventet implementering og
gennemførsel af initiativer, hvoraf de største er
vist nedenfor,jf.
figur 12.
Mio. t. CO2e
Figur 11
Status for initiativer med
reduktionseffekt
25
20
5,4
15
7,2
10
5
7,2
0
Implementeret
Under implementering
Manko til 70 pct. mål
Figur 12
Implementeringsstatus for
initiativer med skønnet
effekt over 0,1 mio. t.
CO2e
i 2030.
Anm: Figur baserer sig på
afsnit Status for implemen-
tering af aftaler i de enkelte
sektorkøreplaner jf. kapitel 9 i
Klimaprogram 2023. Estimater
for CO2-effekt er effekter, som
estimeret ved aftaleindgåelse.
Figuren angiver ikke, hvornår
en effekt indtræder. Forvalt-
ningsmæssig implementering
er en forudsætning for at opnå
reduktionseffekter af initia-
tiverne. Hvornår effekten af
tiltaget indtræffer, og hvor stor
den bliver, er dog behæftet med
usikkerhed, da det vil afhænge af
den samfundsmæssige gennem-
førsel samt øvrige teknologiske
og samfundsmæssige udviklinger.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Klimaprogram 2023 og klimapjece
2756747_0025.png
REGERINGENS GRØNNE ARBEJDSPROGRAM
25
Effekt
i 2030
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
Energi og forsyning
Grøn omlægning af
afgifter på varme
Udfasning af olie- og gasfyr
Støtteudbud til biogas og andre
grønne gasser
Metantabsregulering af biogasanlæg
Høj og mere ensartet CO2-afgift
Forhøjelse af energiafgift på fossile
brændsler for erhverv med 6 kr. pr. GJ
Danmarks grønne investeringsfond
Erhvervspuljen
Strømlinet affaldssortering
i 10 fraktioner
Udbudspligt på behandling af
genanvendeligt husholdningsaffald
0,35
mio. t. CO2
0,35
mio. t. CO2
0,7
mio. t. CO2
0,45
mio. t. CO2
2,5
mio. t. CO2
Industri
0,5
mio. t. CO2
0,2
mio. t. CO2
0,3
mio. t. CO2
Affald
Ny organisering af forbrændings-
sektoren og konkurrenceudsættelse
af forbrændingsegnet affald
Grænseværdi for lattergas-
emissioner for renseanlæg
Udvidet producentansvar for emballage
og engangsplastikprodukter
Styrket affaldstilsyn og strømlinet
praksis
Omlægning af registreringsafgiften
0,7
mio. t. CO2
0,5
mio. t. CO2
Transport
CO2e-fortrængningskrav for
VE-brændstoffer
CO2e-differentieret og
kilometerbaseret vejafgift
Stop for salg af nye fossile
personbiler og varevogne i 2035
Reduktionskrav for husdyrenes
fordøjelse
Hyppigere udslusning af svinegylle
1,4
mio. t. CO2
0,3
mio. t. CO2
0,1/0,2
mio. t. CO2
0,16
mio. t. CO2
0,17
mio. t. CO2
Landbrug
Reform af EU's landbrugspolitik
0,38
mio. t. CO2
Kvælstofindsats
Udtagning af 22.000 ha lavbunds-
jorder fra landbrugsaftalen
Udtagning af 22.000 ha lavbunds-
jorder fra tidligere aftaler
Første CCUS-pulje
0,64
mio. t. CO2
0,33
mio. t. CO2
0,3
mio. t. CO2
0,4
mio. t. CO2
CCS
NECCS
CCS pulje på 26,8 mia. kr.
0,5
mio. t. CO2
2,3
mio. t. CO2
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
Aftale
Forvaltningsmæssig implementering
Samfundsmæssig gennemførsel
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Klimaprogram 2023 og klimapjece
2756747_0026.png
En grøn fremtid kræver
en dansk energisektor,
der kan levere grøn
strøm til danske borgere
og virksomheder.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Klimaprogram 2023 og klimapjece
2756747_0027.png
REGERINGENS GRØNNE ARBEJDSPROGRAM
27
Energi- og
forsyningssektoren
En grøn fremtid kræver en dansk energisektor,
der kan levere grøn strøm til danske borgere
og virksomheder, så vi kan erstatte olie, kul og
naturgas . Energisektoren stod tidligere for langt
størstedelen af de danske udledninger, men for-
ventes i 2030 blot at stå for en meget begrænset
CO2e-udledning . Men vi er ikke i mål endnu .
Vi skal sætte endnu mere tempo på udrulningen af
grøn varme, vedvarende energi på land og hav og
udbygningen af elnettet, og derfor har regeringen
nedsat en national energikrisestab (NEKST), som
bl.a. skal identificere løsninger på grønne udfor-
dringer . Danmarkshistoriens største havvinds-
udbud skal føres ud i livet . Og så vil regeringen
komme med et forsyningsudspil, der skal sikre
stabil elforsyning i fremtidens energisystem, der
baserer sig på grøn strøm .
Figur 13
Regeringens arbejds-
program for energi- og
forsyningssektoren
(grøn varme, gas og
energieffektivisering) .
Anm.: Figuren er ikke udtøm-
mende og viser udvalgte, centrale
indsatser i energi- og forsynings-
sektoren. Figuren viser kun,
hvilket år indsatser iværksættes.
Placeringen af indsatser i de
enkelte år er således ikke udtryk
for hvornår på året, indsatsen
iværksættes.
Analyse af
tilskudspuljer
til udfasning
af olie- og
gasfyr
Implemen-
tering af
bygnings-
direktivet
(DK)
2026:
Initiativer til
udfasning af
gas og 100 pct.
grøn gas
2023
Første
støtteudbud til
fremme af
grønne gasser
åbnet
2024
Implementering
af energi-
effektivitets-
direktivet (DK)
Modeller for
stop for
ny-installation
af olie-gasfyr
2025
2026
Etablering af
NEKST
Projekt-
godkendelser,
varme
Figur 14
Regeringens arbejdspro-
gram for energi- og forsy-
ningssektoren (vedvarende
energi) .
Anm.: Figuren er ikke ud-
tømmende og viser udvalgte,
centrale indsatser i energi- og
forsyningssektoren. Figuren
viser kun, hvilket år indsatser
iværksættes. Placeringen af ind-
satser i de enkelte år er således
ikke udtryk for hvornår på året,
indsatsen iværksættes.
Lovforslag om
direkte linjer
mm. vedtaget
Samarbejds-
aftale om brint-
infrastruktur til
Tyskland
Aftale om
mulighed for
etablering
af brintinfra-
struktur
Øget
VE-mål
(EU)
Opfølgning
på VE på
land
Evaluering
af bæredyg-
tighedskrav
til
biomasse
Udbud af
havvind
forventes
åbnet og
afgjort
2023
Aftale om
udbudsrammer
for realisering
af havvind og
EØB
Analyser ift.
udbygning
af elnettet
igangsat
Internationale
erklæringer
om udbygning
af havvind
Drøftelser
med KL om
arealplan-
lægning af
VE
2024
2025
Udbud af
EØB
forventes
afgjort
Etablering
af NEKST
Ny
havplan
Solcelle-
strategi
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Klimaprogram 2023 og klimapjece
2756747_0028.png
Den danske produktion skal
være grønnere, og hvor der
i dag bruges olie og gas, skal
der så vidt muligt bruges
grøn strøm eller grønne
brændsler.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Klimaprogram 2023 og klimapjece
2756747_0029.png
REGERINGENS GRØNNE ARBEJDSPROGRAM
29
Industrisektoren
Den danske produktion skal være grønnere, og
hvor der i dag bruges olie og gas, skal der så vidt
muligt bruges grøn strøm eller grønne brændsler .
Industrisektoren står over for en væsentlig omstil-
ling i de kommende år og sektorens udledninger
skønnes at udgøre ca. 4,0 mio. ton CO2e i 20301 .
Det svarer til ca. 14 pct. af Danmarks samlede
CO2e-udledninger
i 2030. For nogle virksomheder
er det meget svært at omstille produktionen, og der
kan en af løsningerne være at fange og lagre CO2 .
For mange virksomheder er nye teknologier alle-
rede til stede eller på vej, og det vigtigste er derfor
at give dem det rette skub mod den grønne vej .
Hjørnestenen i sektorens omstilling er den
CO2e-afgift, der blev aftalt med
Aftale om grøn skat-
tereform for industri mv.
Den vil gøre det sorte valg
dyrere og dermed det grønne valg relativt billigere.
For at hjælpe virksomhederne på vej vil regerin-
gen præsentere et udspil om omstillingsstøtte og
klimasyn, der skal gøre den grønne vej lettere for
virksomhederne i takt med, at afgiften indfases .
Der er også planlagt et genbesøg af aftalen, som
bl .a . kan bruges til at justere CO2-afgiften i over-
ensstemmelse med bundprisen, så der er et stabilt
prissignal .
Figur 15
Regeringens arbejdspro-
gram for industrisektoren .
Anm.: Figuren viser kun,
hvilket år indsatser iværksættes.
Placeringen af indsatser i de
enkelte år er således ikke udtryk
for hvornår på året, indsatsen
iværksættes.
CO2e-grænse-
tilpasnings-
mekanisme
vedtaget i EU
(CBAM)
Revision af EU’s
kvote-handelsdirektiv vedtaget
i EU og dansk lovforslag om
ny CO2-kvotelov forventes
fremsat
Lovforslag om
høj og ensartet
CO2-afgift
forventes
fremsat
Genbesøg af
Aftale om Grøn
Skattereform
for industri mv.
2023
Udmøntning af
omstillingsstøtte
og klimasyn (Grøn
skattereform)
2024
2025
Åbning af
omstillings-
støtte (Grøn
skattereform)
2026
2029:
Erhvervspuljen
løber til og med
2029
1
Det bemærkes, at aftalte reduktioner fra CCS ikke er fordelt på sektorer i
Klimastatus- og fremskrivning 2023,
hvorfor
reduktioner fra CCS ikke er inkluderet i skøn over de enkelte sektorernes udledning, men er regnet med i opgørelser over
Danmarks samlede udledninger .
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Klimaprogram 2023 og klimapjece
2756747_0030.png
En grønnere verden
indebærer, at vi genererer
mindre affald og i højere
grad genanvender det i
stedet for at brænde det af.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Klimaprogram 2023 og klimapjece
2756747_0031.png
REGERINGENS GRØNNE ARBEJDSPROGRAM
31
Affaldssektoren
En grønnere verden indebærer, at vi genererer
mindre affald og i højere grad genanvender det i
stedet for at brænde det af . Det bliver vi heldigvis
bedre og bedre til, og de fleste er efterhånden
blevet fortrolige med de nye affaldsspande. Vi har
ændret rammerne for sektoren, så der lægges op til
mindre afbrænding af affald, og for det affald, som
skal brændes af, skal vi fremover fange drivhusgas-
serne. I 2030 skønnes affaldssektoren at udlede
1,7 mio. ton CO2e .
Folketinget har i 2023 vedtaget en lov om ny orga-
nisering af forbrændingssektoren og konkurren-
ceudsættelse af forbrændingsegnet affald. Næste
skridt er, at regeringen præsenterer et oplæg til
langsigtede rammevilkår for CO2-fangst
i forsy-
ningssektoren . Regeringen vil derudover følge op
på
Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær
økonomi.
Figur 16
Regeringens arbejdspro-
gram for affaldssektoren .
Anm.: Figuren viser kun hvilket
år indsatser iværksættes.
Placeringen af indsatser i de
enkelte år er således ikke udtryk
for hvornår på året indsatsen
iværksættes.
Lov om ny organisering af
forbrændingssektoren og
konkurrenceudsættelse af
forbrændingsegnet affald
vedtaget
Regeringen fremlægger
løsning for langsigtede
rammevilkår for
CO2-fangst i forsynings-
sektoren
Afgifts-
analyse
2023
Endelig
afrapportering fra
ekspertgruppe for en
grøn skattereform
2024
2025
2026
Genbesøg af
Aftale om grøn
skattereform for
indutri mv.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Klimaprogram 2023 og klimapjece
2756747_0032.png
Det går stærkt på de grønne
veje i transportsektoren. Der
er en rivende udvikling i gang,
hvor ladestandere skyder op
og elbilerne bliver flere og flere.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Klimaprogram 2023 og klimapjece
2756747_0033.png
REGERINGENS GRØNNE ARBEJDSPROGRAM
33
Transportsektoren
Det går stærkt på de grønne veje i transportsekto-
ren . Der er en rivende udvikling i gang, hvor lade-
standere skyder op og elbilerne bliver flere og flere.
Sidste års mest solgte bil var en elbil, og antallet af
elbiler på de danske veje har rundet 160.000. Selv
om der er fart på omstillingen, skal vi stadig øge
tempoet . Transportsektorens udledninger skønnes
i 2030 at udgøre ca. 10,5 mio. ton CO2e,
hvilket
svarer til ca. 35 pct. af Danmarks samlede CO2e-ud-
ledninger det år . Så selvom det går stærkt, er der
fortsat en stor opgave, der venter .
Implementeringen af en kilometerbaseret vejaf-
gift for lastbiler kommer til at medføre grønnere
incitamenter for den tunge vejtransport, men
omstillingen skal understøttes . Regeringen vil
derfor komme med udspil til udrulning af drivmid-
delinfrastruktur til tung vejtransport, og selv om det
går stærkt med personbiler, skal det fortsat sikres,
at vi er på rette vej . Regeringen vil gøre status på
grøn vejtransport i Danmark, ligesom regeringen vil
præsentere udspil til grøn luftfart . Regeringen vil i
den forbindelse indføre en passerafgift for flyrejser
og gøre det muligt at etablere en grøn indenrigs-
flyrute i 2025, og senest i 2030 sikre en fuld grøn
indenrigsflyvning finansieret af passagerafgiften.
Figur 17
Regeringens
arbejdsprogram for
transportsektoren .
Anm.: Figuren viser kun,
hvilket år indsatser iværksættes.
Placeringen af indsatser i de
enkelte år er således ikke udtryk
for hvornår på året, indsatsen
iværksættes. Figuren er ikke
udtømmende og viser udvalgte,
centrale indsatser i transport-
sektoren.
Lovforslag om udvidelse
af kvotehandelssystemet
forventes fremsat
FuelEU
Maritime
træder i kraft
2023
Lov mv. om
kilometerbaseret
vejafgift vedtaget
Genbesøg af
2025-mål og
CO2e-fortrængs-
ningskrav
2024
2025
ReFuelEU
Aviation
forventes at
træde i kraft
2026
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Klimaprogram 2023 og klimapjece
2756747_0034.png
Et grønt Danmark i
fremtiden indeholder
et grønnere landbrug
og mere skov.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Klimaprogram 2023 og klimapjece
2756747_0035.png
REGERINGENS GRØNNE ARBEJDSPROGRAM
35
Land- og
skovbrugssektoren
Et grønt Danmark i fremtiden indeholder et grøn-
nere landbrug og mere skov . Dansk fødevarepro-
duktion spiller en central rolle i det danske samfund
og skal også accelerere den grønne omstilling,
som resten af samfundet er i gang med . Land- og
skovbrugssektorens udledninger skønnes at udgøre
ca. 15,3 mio. ton CO2e i 2030, hvilket svarer til ca.
53 pct. af Danmarks samlede CO2e-udledninger
i
2030. Det er dermed en meget stor opgave.
Med
Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug
er
der sat et bindende reduktionsmål for land- og
skovbrugssektorens drivhusgasudledninger på
55-65 pct. i 2030 i forhold til udledningen i 1990.
Det forventes, at 70 procent-målet bl.a. kan nås,
hvis reduktionsmålet indfries . Det kræver konkrete
initiativer og investeringer i nye teknologier og
løsninger . Regeringen har netop præsenteret en
strategi for indfrielse af de tekniske reduktionspo-
tentialer inden for metanreducerende foder samt
håndtering af gylle og gødning.
Det næste store skridt for sektoren er, at regerin-
gen vil præsentere et forslag til en klimaafgift på
landbruget, når Ekspertgruppen for en Grøn Skat-
tereform i efteråret 2023 har fremlagt deres anbe-
falinger . Desuden vil regeringen inden udgangen af
2023 følge op på udviklingssporet i landbrugsafta-
len, ligesom den samlede aftale genbesøges senest
i 2023/2024, så den samlede grønne omstilling af
landbruget kan blive accelereret frem mod 2030,
jf. figur 18 .
Der skal desuden udarbejdes af en visi-
onsplan for dansk landbrug, ligesom regeringen vil
præsentere en skovplan .
Figur 18
Regeringens arbejds-
program for land- og
skovbrugssektoren .
Anm.: Figuren viser kun,
hvilket år indsatser iværksættes.
Placeringen af indsatser i de
enkelte år er således ikke udtryk
for hvornår på året, indsatsen
iværksættes. Figuren er ikke
udtømmende og viser udvalgte,
centrale indsatser i land- og
skovbrugssektoren.
Kvælstofindsats:
bekendtgørelser
trådt i kraft
Strategi for
grønne
proteiner til
dyr og
mennesker
Opfølgning
på udviklings-
sporet i
landbrugs-
aftalen
Strategi for
brun
bioraffinering
(fx pyrolyse)
Afrapportering
fra Ekspert-
gruppe for en
Grøn Skatte-
reform
Genbesøg af
landbrugs-
aftalen
2023
Strategier for hhv.
metanreducerende
foder og gylle og
gødning
Strategi for
grønne jobs i
landbruget og
følgeerhverv
Anden delrapport
m. anbefalinger
fra ekspertgruppe
for lavbunds-
jorder
2024
Bekendtgørelse
til lov om
generelt
reduktionskrav
til kvæg
2025
Handlingsplan
for plante-
baserede
fødevarer
Strategi
for
økologi
2025/2026:
Status på
miljøgaranti
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 429: Klimaprogram 2023 og klimapjece
2756747_0036.png
Klimahandling
Vi bygger vejen til 2025 og 2030 færdig
September 2023
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
Tlf. : +45 3392 2800
E-mail: kefm@kefm .dk
ISBN
978-87-94224-53-6
(trykt version)
ISBN
978-87-94224-54-3
(digital version)
2022/23:12
Publikationen kan hentes på
www .kefm .dk
www .regeringen .dk
Fotokreditering;
Forside: Adobe Stock