KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 423: Henvendelse af 20/9-23 fra Aalborg Forsyning om udfordringer ift. grøn omstilling

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 423
Offentligt

Sendes pr. mail:

[email protected]

Energistyrelsen

Sagsansvarlig

Pernille Aagaard Truelsen

Partner, advokat

Sagsbehandler

Pernille Aagaard Truelsen

Partner, advokat

Advokatpartnerselskabet Energi & Miljø

Borggade 1, 2. tv.

8000 Aarhus C

CVR-nr. 41460830

+45 86 18 00 60

+45 25 29 08 40

[email protected]

www.eom.dk

Sagsnr. 15613

13. september 2023

Varmeproduktion på renseanlæg

På vegne af Aalborg Varme A/S og Nordjyllandsværket A/S henvender jeg mig til Ener-

gistyrelsen med anmodning om vejledende udtalelse, der bekræfter at prisloftet for over-

skudsvarme

IKKE

finder anvendelse ved udnyttelse af varmen i spildevand ved udløb

fra rensningsanlæg.

Som følge af, at Aalborg Varme A/S og Nordjyllandsværket A/S har etableret en varme-

pumpe på Aalborg Kloak A/S´ rensningsanlæg øst, der tages i drift i 2024 er det afgø-

rende for selskaberne at få afklaret spørgsmålet om prisloftet. Aalborg Varme A/S og

Nordjyllandsværket A/S har valgt at sætte beslutning om etablering af varmepumpe på

Aalborg Kloak A/S rensningsanlæg vest i bero til spørgsmålet om prisloft er afklaret.

Efter min vurdering er den varme der udnyttes fra udløbet fra et rensningsanlæg ikke

overskudsvarme omfattet af overskudsvarmedefinitionen i varmeforsyningslovens § 1,

stk. 1, nr. 2 og dermed IKKE underlagt prisloftet for overskudsvarme efter prisloftbe-

kendtgørelse, bekendtgørelse 458, 2023.

I det følgende vil jeg gennemgå det retlige grundlag for min vurdering. Indledningsvist vil

jeg dog knytte nogle bemærkninger til de faktiske forhold vedrørende Aalborg Varme A/S

og Nordjyllandsværket A/S udnyttelse af varmen i det rensede spildevand på Aalborg

Kloak A/S´ rensningsanlæg øst i Aalborg.

Varmepumpen på rensningsanlæg øst

Rensningsanlæg øst, Aalborg modtager spildevand fra husholdninger, veje og virksom-

heder. Af de tilledte mængder kommer ca. 10 % fra virksomheder, mens de resterende

90 % kommer fra husholdningen og vejarealer.

side 1/4

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 423: Henvendelse af 20/9-23 fra Aalborg Forsyning om udfordringer ift. grøn omstilling

Temperaturen på det modtagne spildevand er ca. 8 grader om vinter og op til 17 grader

om sommeren. Efter gennemførelse af renseprocessen har spildevandet samme tem-

peratur som ved tilløb, om end der om sommeren kan være en tendens til at temperatu-

ren inden udledning er faldet en smule som følge af ophold i de store rensebassiner.

Der tilføres ikke energi til spildevandet i forbindelse med renseprocessen på rensnings-

anlæg øst. Rensningen foregår biologisk ved hjælp af bakterier og mekanisk ved fjer-

nelse af slam. Den el, der anvendes på rensningsanlæg anvendes alene til drift af ma-

skiner og pumper og ikke på nogen måde til opvarmning af spildevandet.

Nordjyllandsværket A/S har etableret en varmepumpe på 6 MW i tilknytning til udløbet

fra rensningsanlæg øst. Varmepumpen er et af de varmeproduktionsanlæg, der skal er-

statte Nordjyllandsværket A/S kulfyrede varmeproduktion, og dermed bidrage til CO

re-

duktionen i Aalborg Kommune. Nordjyllandsværket A/S har også planlagt at etablere en

varmpumpe på 20 MW ved rensningsanlæg vest (endelig beslutning er pt. i bero indtil

afklaring af prisloft). Desuden har Nordjyllandsværket netop afsluttet et udbud af en hav-

vandsvarmepumpe m.v., der udnytter varmen i havvand, som ligeledes skal fortrænge

den kulbaserede varmeproduktion.

Nordjyllandsværket A/S betaler ikke Aalborg Kloak A/S for rådigheden over spildevand,

men betaler leje til Aalborg Kloak A/S for det areal, hvorpå varmepumpen er placeret.

Den budgetterede omkostningsbestemte varmeproduktionspris på varmepumpen er op-

gjort til 140 kr. pr. GJ. Til sammenligning udgør prisloftet for overskudsvarme 93 kr. pr.

GJ i 2023.

Baggrunden for, at den budgetterede omkostningsbestemte varmepris fra varmepum-

pen, er relativ høj i forhold til prisloftet er dels driftsomkostningerne dels kapitalomkost-

ningerne (renter og afskrivninger). Der er relativt stort elforbruget på varmepumpen, da

temperaturen på det rensede spildevand er lav, ca. 8 grader om vinteren, og det dermed

kræver meget el at hæve temperaturen til fjernvarmetemperaturen. Et stort elforbrug be-

tyder relativt høje driftsomkostninger pr. GJ. Endvidere har kommunen som varmeplan-

myndighed truffet afgørelse om, at affaldsvarmeproduktionen på Nordværk I/S og var-

meproduktionen på Aalborg Portland har prioritet forud for Aalborg Varme A/S og Nord-

jyllandsværket A/S varmeproduktion på varmepumpen ved rensningsanlægget. Derfor

er der kun årligt ca. 4000 driftstimer på varmepumpen. Om sommeren vil hovedparten

af varmeforbruget i fjernvarmesystemet således kunne dækkes af Aalborg Portland og

Nordværk. De relative få driftstimer betyder relative høje kapitalomkostninger pr. GJ.

Retlig vurdering

Varmeforsyningslovens § 1, stk. 1, nr. 2 indeholder følgende definition af overskuds-

varme:

Overskudsvarme: Uundgåelig varme produceret som biprodukt fra in-

dustri- eller elproduktionsanlæg eller i tertiærsektoren, der ville blive

bortledt uudnyttet i luft eller vand uden adgang til et fjernvarmesystem

side 2/4

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 423: Henvendelse af 20/9-23 fra Aalborg Forsyning om udfordringer ift. grøn omstilling

På rensningsanlæg øst tilføres der ikke varme i tilknytning til renseprocessen, da rens-

ning foregår mekanisk og ved hjælp af bakterier. Spildevand løber så og sige gennem

rensningsanlægget med den temperatur, det har ved ankomst til rensningsanlægget.

Der er således ingen uundgåelig varme, der er produceret som biprodukt på rensnings-

anlægget.

Det spildevand der tilledes rensningsanlægget kommer hovedsageligt fra husholdninger

og fra vejareal, ca. 90 %, og dermed ikke fra industri og virksomheder.

Den varme der er i spildevandet, kommer fra omgivelserne og fra vandforbrug. Det er

ikke muligt at afgøre hvor stor en del af varmen, der bliver tilført spildevandet fra hen-

holdsvis vandforbruget og fra omgivelserne. Men som følge af, at spildevandet har en

væsentlig højere temperatur om sommeren end om vinteren, må varmen i spildevandet

hovedsageligt komme fra omgivelserne, og spildevandets temperatur vil ikke være af-

hængig af om forbrugerne har hældt koldt eller varmt vand i kloakken.

Ud fra en ordlydsfortolkning af definitionen af overskudsvarme i varmeforsyningsloven

udgør den varme, der er i renset spildevand ikke overskudsvarme. Varmen er ikke pro-

duceret som et biprodukt fra industrianlæg, da spildevandet hovedsageligt kommer fra

husholdninger og varmen heri hovedsageligt kommer fra omgivelserne.

Der er heller i lovforarbejderne til varmeforsyningslovens § 1, stk. 1, nr. 2 nogen indika-

tion at, at lovgiver han anset varme i spildevand som overskudsvarme. I lovforarbejderne

nævnes som eksempel

” Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der med over-

skudsvarme bl.a. menes overskudsvarme fra datacentre, industrielle processer, trans-

formerstationer, supermarkeder, m.v.”

Bekendtgørelse om prisloft for overskudsvarme indeholder ingen særskilt definition af

overskudsvarme. Som følge af, at bekendtgørelsen er udstedt i medfør af varmeforsy-

ningsloven, er det mest nærliggende at fortolke prisloftsbekendtgørelse overskudsvarme

begreb i overensstemmelse med varmeforsyningslovens overskudsvarmebegreb.

Idet varme i spildevand efter min vurdering ikke er omfattet af overskudsvarmedefinitio-

nen i varmeforsyningslovens § 1, stk. 1, nr. 2 er den varme der produceres på varme-

pumpen ved rensningsanlæg øst efter min vurdering heller ikke omfattet af prisloftet for

overskudsvarme i bekendtgørelse nr. 458, 2023.

Jeg mener ikke det kan have betydning for bedømmelsen af om prisloftet gælder, at der

til rensningsanlæg øst tilføres spildevand fra virksomheder, som udgør ca. 10 % af de

tilledte mængder. Der er ingen oplysninger om spildevandet fra virksomhederne er varmt

og om varmen er i spildevandet, er i behold når det kommer til rensningsanlægget eller

det er afgivet til omgivelserne.

Anvendelse af overskudsvarme fra virksomheder må forudsættes at ske ved kilden for,

at varmen kan anses som omfattet af overskudsvarmedefinitionen i varmeforsyningslo-

ven. Til sammenligning skal jeg nævne, at udnyttelse af varme i havvand ikke anses som

udnyttelse af overskudsvarme, selvom der eventuelt er en virksomhed, der i området har

side 3/4

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 423: Henvendelse af 20/9-23 fra Aalborg Forsyning om udfordringer ift. grøn omstilling

udløb til det pågældende hav. Ligesom fjernvarmeværkers udnyttelse af varme i luften

heller ikke anses som udnyttelse af overskudsvarme, selv om der er flere virksomheder

i området, hvor varmepumpen er placeret, udleder luft, der kan være varmt.

Endelig skal jeg også nævne, at det i politisk aftale af 16. juni 2020 ”Klimaplan for en

grøn affaldssektor og cirkulær økonomi” er indskrevet en målsætning om, at vandsel-

skaberne så vidt muligt skal søge at udnytte de ressourcer, der er i spildevandet. En

målsætning, der er vanskelig at opfylde, hvis en varmepumpe i tilknytning til udløb af

rensning af spildevand er omfattet af prisloftet for overskudsvarme.

Med venlig hilsen

Pernille Aagaard Truelsen

side 4/4