Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 404
Offentligt
2746046_0001.png
Politik & Strategi
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aa-
gaard, Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget, Ud-
valget for Landdstrikter og Øer, folketingspolitikere
i Syddanmark samt medlemmer af NEKST-gruppen
Direkte tlf.: +4574929527
Mail: [email protected]
Sags id.: 00.01.00-G01-21-23
30. august 2023
Kære minister Lars Aagaard, folketingspolitikere og medlemmer af NEKST-gruppen
Formålet med denne skrivelse er at fortælle om, hvordan vi i Tønder Kommune forsøger at tænke ”ud af bok-
sen” og gå nye veje i vores tilgang til den grønne omstilling og den heraf følgende udbygning af vedvarende
energi.
Det er vigtigt for os at fortælle historien om, hvordan vi med vores tilgang ønsker at skabe en stærk lokal
opbakning samt understrege vigtigheden af, at man politisk sikrer udvikling i de områder af Danmark, hvor
der rent faktisk er mulighed for at udbygge VE.
I Tønder Kommune vil vi være meget tydelige omkring hvilke forudsætninger, vi ser som væsentlige, hvis
man skal nå målet om en massiv, landbaseret udbygning af VE.
Målet med den politiske aftale, der er indgået i Tønder Kommune, er, at der rejses 100-125 nye vindmøller
(svarende til ca. 500-650 MW) og op til 1500 hektar solceller (svarende til ca. 1275 MW). Det er ambitiøst,
men vi mener, at vi har fundet frem til de rette bud på en politisk farbar vej at følge!
Når vi ser på de seneste 15 års historie, så er der i Tønder Kommune kun givet tilladelse til opførelsen af seks
nye vindmøller. Der har dog i alle årene løbende været interesse for nye VE-projekter, og kommunen har haft
mange ansøgninger og flere projekter, der dog alle endte med at få et nej i Kommunalbestyrelsen.
Ved det seneste kommunalvalg bar valgkampen også præg af uenighed om, hvilken politik Tønder Kommu-
ne skulle føre i forhold til opstilling af vindmøller. Nogle kandidater argumenterede for, at der udelukkende
skulle opstilles offshore-møller, andre for at vindmøllerne maks. måtte være 150 meter høje, og så var der
også enkelte, der plæderede for atomkraft.
Så efter mange års uro på området forsøgte Tønder Kommunes nye Kommunalbestyrelse efter valget at nå
frem til et politisk kompromis om nogle “politiske retningslinjer”. Det skete i erkendelse af, at vi samlet står
med et fælles ansvar for den grønne omstilling, og at det er nødvendigt at tænke nyt, hvis vi vil skabe en ud-
vikling baseret på et fælles politisk udgangspunkt.
For Tønder Kommune står faktisk med rigtig gode forudsætninger for at etablere nye VE-projekter. Der er p.t.
etableret 250 vindmøller i kommunen, som dog for de flestes vedkommende er omkring 20 år gamle.
De eksisterende vindmøller i Tønder Kommune producerede i gennemsnit ca. 1 mio. kWh pr. vindmølle i
2021. Til sammenligning producerede kommunens seks nyeste vindmøller, der blev nettilsluttet i 2018, gen-
nemsnitligt ca. 10 mio. kWh pr. vindmølle i 2021.
TØNDER KOMMUNE · Wegners Plads 2 · 6270 Tønder · Tlf.74 92 92 92· Mail:
[email protected]· www.toender.dk
Åbningstider: Mandag-onsdag kl. 10-15 • Torsdag kl. 10-18 • Fredag kl. 10-13
Telefontider: Mandag-onsdag kl. 9-15 • Torsdag kl. 9-17 • Fredag kl. 9-13
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 404: Henvendelse af 30/8-23 fra Tønder Kommune vedr. Tønder Kommunes tilgang til den grønne omstilling
2746046_0002.png
Nu er vi jo beskedne mennesker i Sønderjylland, men jeg er nu alligevel ret stolt over, at vi aktuelt har igang-
sat planlægningen af 104 nye vindmøller og ca. 1.500 ha nye solceller, samt at processen, der har gjort dette
muligt er sket med et stort og bredt flertal på 27 ud af 31 kommunalbestyrelsesmedlemmer. Alle projektejere
har således bakket op om de politiske retningslinjer, hvor medejerskab med borgerne i lokalområdet og af-
kast til lokal udvikling udgør sigtelinjerne.
Derfor kan vi i Kommunalbestyrelsen konstatere - og glæde os over - at Tønder Kommunes politiske ret-
ningslinjer med medejerskab og afkast til lokal udvikling på ingen måde har afholdt investorer fra at indsen-
de ansøgninger om VE-projekter.
Den brede politiske opbakning giver tryghed for ansøgerne til VE-projekterne, og samtidig skaber den brede
lokalpolitiske opbakning til planen afklaring for borgerne i Tønder Kommune.
Tønder Kommunes vision er, at den grønne omstilling skal bidrage til at skabe en erhvervsudvikling, der
hjælper hele vores område og på sigt kan bidrage til at fjerne Tønder fra listen over vanskeligt stillede kom-
muner.
Den røde tråd gennem hele processen har været, at vi i Kommunalbestyrelsen ønskede at sikre en lokal op-
bakning, og at det ikke udelukkende er VE-industrien, der sætter dagsordenen. I Tønder Kommune mener vi,
at dem, der har ulemperne også skal have (nogle af) fordelene.
Vi har forsøgt at tænke den grønne omstilling ind i nogle nye og - synes vi - spændende rammer. Det vil vi
meget gerne fortælle mere om, og Kommunalbestyrelsen står derfor meget gerne til rådighed, hvis du øn-
sker at besøge Tønder Kommune eller ønsker at få yderligere informationer om vores grønne visioner.
Herunder fremgår nogle principper, der arbejdes efter jf. politiske retningslinjer, som er godkendt i Kommu-
nalbestyrelsen.
Et overordnet mix af vind/sol VE-anlæg med et nedre og øvre loft
Mest mulig inddragelse af borgere og andre interessenter
Størst muligt lokalt medejerskab af VE-anlæg
Kanalisering af økonomiske gevinster til almennyttig forening
Effektiv udfasning af udtjente VE-anlæg
Anvendelse af Grøn Pulje
Afslutningsvis vil vi gøre opmærksom på, at den offentlige debat om realkreditinstitutionernes uvillighed til
at belåne huse, som er nabo til vindmøller eller solcelleanlæg, udgør en trussel med det arbejde, vi i Tønder
Kommune har igangsat, ligesom det er en udfordring for den grønne omstilling i hele Danmark. Vi finder det
nødvendigt, at der på nationalt plan handles på denne problemstilling.
Hvis vores model for arbejdet med den grønne omstilling har vakt jeres interesse, er I velkomne til at kontak-
te os, eller aftale et besøg her i Tønder Kommune.
Venlig hilsen
Jørgen Popp Petersen
Borgmester
Lars Møldrup
Kommunaldirektør
2